STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN
|
|
- Karina Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012
2 0 Indhold 0 INDHOLD INDLEDNING FORMÅL OG INDHOLD MÅLSÆTNING VILDTETS KRAV STATUS FOR STENSGÅRD DATAGRUNDLAG GENERELT OM STENSGÅRD TILSKUDSMULIGHEDER BESKYTTELSER RELEVANTE TINGLYSNINGER...9 KERNEOMRÅDERNE PÅ STENSGÅRD KERNEOMRÅDE 1: VILDTREMISE NORD KERNEOMRÅDE 2: VILDTREMISE SYD NYE TILTAG PÅ STENSGÅRD TILTAG 1: UDVIDELSE AF LEVENDE HEGN TIL VILDREMISE (MARK 19-0) DRÅBEN TILTAG 2: TILTAG FOR MARKVILDTET VILDTVENLIG UDNYTTELSE AF 10 M RANDZONER TILTAG 3: TILTAG FOR MARKVILDTET ETABLERING AF BARJORDSSTRIBER SAMLET ØKONOMISK OVERBLIK SAMMENFATNING LITTERATUR OG FORSLAG TIL SUPPLERENDE LÆSNING Side 1
3 1 Indledning 1.1 Formål og indhold Din Natur- og Vildtplan er udarbejdet med henblik på at optimere natur- og vildtindholdet på Stensgård. Planen kombinerer dine ønsker med de naturgivne muligheder på ejendommen - og planens forslag tager hensyn til aktuelle tilskudsmuligheder. Planen anviser veje til at forbedre levevilkår for både jagtbare og ikke jagtbare arter. Ved blot at beskytte eller udnytte ret beskedne arealer kan du fastholde og skabe gode levesteder for vildtet. Desuden får du et smukkere og mere varieret landskab. Natur- og Vildtplanen er opbygget af en statusdel, en beskrivelse (med forslag til beskyttelse og forbedringer) af de registrerede kerneområder på ejendommen og forslag til nye tiltag for at skabe nye levesteder for vildtet. Desuden indeholder planen et budget med et overslag over omkostningerne ved at gennemføre planens forslag. Denne Natur- og Vildtplan er udarbejdet af Skovfoged Jens Venø Kjellerup Skovdyrkerforeningen SYD. 1.2 Målsætning Det kortsigtede mål er at udpege de vildtvenlige kerneområder på STENS- GÅRD med henblik på at vedligeholde og udbygge disse biotoper. Der ønskes særlig fokus på bestanden af råvildt og fasaner, sekundært forekomsten af agerhøns og harer. Det langsigtede mål er at forbedre kerneområder, og skabe spredningsveje ud fra disse så der opnås en mere jævn fordeling af vildtet på ejendommen. 1.3 Vildtets krav For at udføre de rigtige natur- og vildtplejetiltag til gavn for vildtet, er det afgørende at kende de enkelte vildtarters krav til levestedet. I planen målretter vi plejen, så disse krav opfyldes, og vi giver dermed vildtet de bedste livsbetingelser. Vildtets arts- og individrigdom afhængig af bl.a. jordbund, klima samt vores påvirkning. De to første punkter er givet på forhånd, men det sidste kan vildtpleje påvirke. I boksene nedenfor ses, hvilke krav de vigtigste vildt-arter på din ejendom stiller til terrænet. Det giver et fingerpeg om, på hvilke områder plejen skal sættes ind. Side 2
4 Fasanen Krav til terrænet: Fasanen foretrækker et varieret landskab af dyrkede marker, levende hegn, lodne markskel, skove, remiser og moser. Fasanen færdes helst i randzonen mellem de forskellige biotoper. Fasanen yngler helst i halvlang vegetation - gerne græs. Især for kyllingerne er insekter som bladtæger, bladhvepselarver, cikader og sommerfuglelarver vigtige føde-elementer. Om vinteren består føden udover korn og ukrudtsfrø af kløver og frisk græs. Gavnlig pleje i terrænet: Der bør stræbes efter et varieret terræn med lange grænseflader mellem tilflugtssteder og fourageringsområder altså fx ved anlæg af levende hegn og remiser. Det er afgørende, at der findes et varieret udbud af frø fra forskellige ukrudtsarter dette kan bl.a. opnås ved sprøjte- og/eller gødningsfrie randzoner, insektvolde og vildtvenlig udnyttelse af brakmarker. For at få flere insekter til især kyllingerne, skal insekterne have gode overvintringsforhold - tuegræsser som fløjlsgræs og hundegræs er velegnede. Anlæg af insektvolde samt beskyttelse af eksisterende markskel bidrager hertil. (læs mere i fakta-blad nr ) Agerhøns Krav til terrænet: Agerhøns er udprægede standfugle, der er knyttet til det åbne land. Som ynglested foretrækkes kant-biotoper som læhegn, markskel, vejrabatter og lignende med halvlangt vissent græs. Flerårigt græs er både et godt redested for agerhøns og et godt overvintringssted for insekter. Insekter er vigtige for agerhønekyllinger, idet kyllingerne i de første uger udelukkende lever af animalsk føde. Tilgængeligheden af føde er ligeledes af stor betydning, da risikoen for at blive ædt af rovdyr stiger, jo mere flokken må bevæge sig for at finde føde. For voksne fugle er ukrudt og ukrudtsfrø vigtige fødekilder specielt etårige ukrudtsarter som fx pileurt og fuglegræs. Gavnlig pleje i terrænet: For at hjælpe agerhønsene i agerlandet er det derfor nødvendigt at sikre redesteder og animalsk føde i yngleperioden, samt at der er frø og ukrudtsføde til de voksne fugle. Dette kan ske gennem en række vildtpleje tiltag som fx sprøjte- og/eller gødningsfrie randzoner, insektvolde og vildtvenlig udnyttelse af brakmarker. (læs mere i fakta-blad nr ) Råvildt Side 3
5 Krav til terrænet: Et ideelt terræn for råvildtet er et mosaiklandskab, der veksler mellem små skove, søer, marker og enge. Rådyret færdes gerne i kanten mellem forskellige naturtyper, hvor det hurtigt har adgang til både føde og dækning. Specielt om sommeren vil råvildtet gerne færdes på de åbne marker, især når der er nogle levende hegn og småplantninger i nærheden. I vinterhalvåret holder råvildtet sig mere til remiser, brede levende hegn og skove, hvor der er bedre læ og dækning. Dermed reducerer rådyret sit energiforbrug til at opretholde kropstemperaturen. Råvildtet er en lille drøvtygger, som har et stort energibehov i forhold til dens kropsstørrelse. Rådyret er derfor meget selektiv i sit fødevalg for hele tiden at finde let nedbrydeligt føde med højt energiindhold. Føden består af en lang række urter og planter om sommeren, mens vinterføden primært består af vintersæd, frisk græs og kløver samt knopper fra træer og buske. Gavnlig pleje i terrænet: Fødemulighederne kan forbedres ved at slå spor i brak- og græsmarker og holde dem kortklippede. Desuden kan vildtagre give et godt fødetilskud om vinteren. Den nødvendige dækning for råvildtet kan forbedres ved anlæg af levende hegn, vildtremiser og visse typer af vildtagre. Mindre granholme i skoven og remiserne er især om vinteren vigtige for råvildtet. (læs mere i fakta-blad nr ) Haren Krav til terrænet: Haren er knyttet til landbrugslandet og foretrækker et varieret terræn med småskove og krat. Dagtimerne tilbringes i et sæde i områder, der yder god dækning. Haren foretrækker relativ små marker, hvor den inden for sit aktivitetsområde har adgang til flere forskellige marktyper. Haren er en planteæder og foretrækker et bredt og varieret udvalg af urter og græsser. I perioden oktober til april lever haren alt overvejende af vintersæd og græsser. Den stigende andel vintergrønne marker er derfor positiv i relation til harebestanden. Et kontinuert fødeudbud er ofte problemet for haren. Om sommeren og i det tidlige efterår kan der opstå fødemangel for såvel killinger som for voksne harer, idet der kun er lidt frisk grønt føde i kornmarkerne. Gavnlig pleje i terrænet: For at haren trives er det derfor vigtigt, at der sikres åbne områder med frisk grønt føde hele året. Dette kan til dels opnås ved at slå spor på brak- og græsarealer og at holde disse spor kortklippede. Desuden kan vildtagre bidrage til harens vinterføde. Harens krav til et varieret terræn kan imødekommes ved anlæg af vildtremiser og levende hegn. (læs mere i fakta-blad nr ) Side 4
6 Ænder Krav til terrænet: Ænder holder gerne til i søer og vådområder. Ænderne ynder områder med skjul - f.eks. tagrør, hvor de føler sig trygge. Ofte placeres reden i bredvegetation. Omvendt kræves også åbne områder, hvor fuglene kan gå på land. Ællingerne lever i de første uger af insekter, som fanges i vandoverfladen eller i bredvegetationen. Med tiltagende alder ændres fødevalget, så frø, grønne plantedele, rodknolde og stængler udgør en vigtigere del af føden. Gavnlig pleje i terrænet: Det er vigtigt, at søer og vådområder er varierede, så de opfylder ændernes forskellige krav. Der skal være varierende vanddybder, da det sikrer forskellige plante og dyrearter. En væsentlig del af vandspejlet bør være under 50 cm for at sikre stor opformering af hvirvelløse dyr samt planteføde. Mod syd bør der holdes åbent for at få lys og varme dette giver øget dyre - og planteliv til gavn for ænderne. Der bør være gode ind- og udflyvningsforhold. Høje træer rundt om en mindre sø bør fældes. Der bør dog være dække i form af en tæt bredvegetation. Der bør dog også være åbne områder med gode oversigtsforhold, hvor fuglene kan gå på land. (læs mere i fakta-blad nr ) Side 5
7 2 Status for Stensgård 2.1 Datagrundlag Ejendomsnavn: Stensgård Ejendommens adresse: Tornumgårdvej 11 Ejendomsnummer: Matrikel nummer: 2 m.fl. Tornum By, Lintrup Ejerlav. Kommune: Vejen Arealstørrelse Landbrugsareal Areal (ha) Arealer med landbrugsafgrøder 34,02 Udyrkede landbrugsarealer 1,0 Landbrugsarealer i alt 35,02 Andre arealer Areal (ha) Vildtremiser 4,2 Andre arealer 1,55 Bedriftens areal, i alt 40,77 Husdyrhold stk. Der er ikke husdyrhold på ejendommen Tabel 1: Oversigt over arealfordeling og produktionsgrundlag på Stensgård. 2.2 Generelt om Stensgård Stensgård ligger smukt placeret med udsigt over dyrkede marker til engene langs Hjortvad å. Ådalen er en meget vigtig spredningskorridor for områdets vilde flora og fauna og er sammen med de levende hegn og vildtremiserne med til at præge hele landskabet. Stensgård arealer veksler mellem fin lerblandet sandjord og lave eng-arealer med humusjord ned mod åen. Næringsforholdene og vandhusholdningen er derfor vekslende, men vækstbetingelserne må generelt betegnes som gode. Der er flere enkeltrækkede læhegn, men ellers er landskabet præget af ubrudte dyrkningsflader, som er karakteristiske for marklandskabet i området. Klimaet og jordbunden er således meget vekslende, så valget af træarter, buske og vildtafgrøder må afpasses herefter for at opnå et tilfredsstillende resultat. Ejendommen drives med planteavl især korn og raps. Side 6
8 2.3 Tilskudsmuligheder Meget hyppigt er der mulighed for at benytte forskellige former for tilskud til at dække hele eller dele af omkostningerne til terrænplejen. Større, sammenhængende arealer kan tilplantes via skovrejsningsordningen, og der er muligheder for etablering af plantinger i mindre målestok via ordningerne for landskabs- og biotopforbedrende beplantningerog vildtplanter. En række miljøordninger hos FødevareErhverv er bredt anvendelige til bl.a. sprøjtefrie randzoner og i visse tilfælde også til egentlige terrænplejeprojekter. Endelig er der muligheder for en vildtvenlig udnyttelse af landbrugsarealer under enkeltbetalingsordningen. Udpegning Område Areal (ha) Tilskudsmuligheder Se nærmere om tilskudsmulighederne i Skovdyrkerforeningens fakta-blade nr En række af de konkrete muligheder på STENSGÅRD fremgår nedenfor. SFLområde Permanent græs, (Naturbeskyttelsesloven 3) Andre områder Landbrugsarealer 2.4 Beskyttelser Engen 1,00 I SFL-områder (særligt følsomme landbrugsområder) kan der opnås tilskud til fx pleje af græs- og naturarealer (se fakta-blad3.2.6). Engen 1,00 I 3-områder kan der opnås tilskud til fx pleje af græs- og naturarealer (se fakta-blad3.2.6). Tilskudsmuligheder Tabel 2: Tilskudsmuligheder på Stensgård På landbrugsarealerne er det muligt at opnå tilskud til etablering af levende hegn og til remiser i læplantnings-ordningen (se faktablad 3.2.4) samt i vildtplantnings-ordningen (se fakta-blad 3.2.1). Desuden er det muligt at etablere visse former for vildtagre mens man stadig modtager enkeltbetalingstilskud (se fakta-blad 3.2.2), og det er muligt at foretage visse typer vildtpleje på udyrkede arealer (brak). På næsten alle ejendomme er mulighederne for terrænpleje reguleret af forskellig lovgivning. Beskyttelserne indskrænker råderetten, men en række af beskyttelserne stemmer dog godt overens med hensynet til vildtet (kerneområder for vildtet). For en del af bestemmelserne kan der opnås dispensation efter ansøgning til myndighederne. Naturbeskyttelsesloven varetager hensynet til småbiotoper - og i øvrigt også publikums adgang på ejendommen. Der er forbud mod tilstands-ændringer, herunder ompløjning og opdyrkning, på fx heder, moser og strand-enge samt forbud mod tilplantning tæt på vandløb og større søer. Ligeledes kan udpegning efter regionplanen reducere mulighederne for tilplantning på ejendommen. Side 7
9 Eksisterende skov er i mange tilfælde fredskovspligtig - og selv om den ikke er, skal skovlovens regler følges i 10 år efter ejerskifte. Sådanne arealer må ikke ryddes til andre formål, men skal være bevokset med træer, der kan udvikle sig til højstammet skov. Endvidere skal der i henhold til planloven ansøges hos kommunen forud for etablering af større vandhuller i skov. Se nærmere om beskyttelser i faktablad De konkrete beskyttelser på STENSGÅRD fremgår af nedenstående (baseret på amtets oplysninger). Udpegning Område Betydning Beskyttede vandløb (Naturbeskyttelsesloven 3) Beskyttede søer (Naturbeskyttelsesloven 3) Beskyttede ferske enge og overdrev (Naturbeskyttelsesloven 3) Beskyttede sten- og jorddiger (Museumsloven 29) Sø- og å- beskyttelses-linjen (Naturbeskyttelsesloven 16) Drikkevandsområder Bækken/grøften langs vestsiden af mark 19-0 og østsiden af 20-0 er beskyttede. Søen i den nordlige remise er beskyttet. Engen er beskyttet. Der er to beskyttede diger. Et på vestsiden af mark 19-0 og et på østsiden af den nordlige vildtremise. Der er å- beskyttelseslinje langs Hjortvad å. Der er i hele området drikkevandsinteresser. Der er en vandboring ( ) i den nordlige remises nord-østlige hjørne. Der må ikke foretages ændringer i beskyttede vandløbs tilstand. Der må ikke foretages reguleringer, etablering af opstemningsanlæg uddybning af vandløbets oprindelige leje. Almindelige vedligeholdelsesarbejder kan dog gennemføres. Der må ikke foretages ændringer i beskyttede søers tilstand. Der må ikke foretages ændring af vandspejl og profil eller gennemføres andre terrænændringer. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden for beskyttede ferske enge og overdrev. Der må ikke foretages nytilplantninger, nydræning eller omlægning af eksisterende landbrugsdrift. Uændret landbrugsdrift (f.eks. afgræsning og omlæg) samt reetableringer af eksisterende beplantninger (f.eks. læhegn og vildtremiser) er dog tilladt. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger. Der må ikke foretages hel eller delvis nedlæggelse af diger (herunder vejgennemføringer). Sædvanlig vedligeholdelse herunder beskæring og nedskæring af træer og af buske samt mindre omsætninger af stendiger er dog tilladt. I beskyttelseszonen må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet. Der må bl.a. ikke nytilplantes, etableres hegn eller foretages terrænændringer. Normal landbrugsmæssig drift (herunder sædvanlig hegning) er dog tilladt og der må foretages gentilplantninger af eksisterende beplantninger. Der er ikke generelle begrænsninger på driften i områderne. Beskyttelse af drikkevandet mod forurening sættes især ind i disse områder. Tabel 3: Beskyttelser på Stensgård (se desuden bilag 2) Side 8
10 2.5 Relevante tinglysninger Der er ikke undersøgt for tinglysninger der kan begrænse muligheden for terrænpleje. Kerneområderne på Stensgård På STENSGÅRD er der to områder, der har væsentlig betydning for vildtet og naturen. Disse områder kerneområderne bidrager til at opfylde vildtets krav mht. skjul, føde, dækning og ynglemulighed. Kerneområderne bør derfor fortsat beskyttes og udvikles. Det er ofte lettere og billigere at beskytte og udvikle de eksisterende kerneområder end at skabe helt nye. De to kerneområderne er enkeltvis beskrevet i det følgende. 2.6 Kerneområde 1: Vildtremise Nord Type af kerneområde: Helårsremise Naboarealer: Dyrkede marker med levende hegn. Status: Remisen fungerer ikke længere optimalt bør forynges. Trusler: Beskyttelse: Fremtids-muligheder: Engangsindgreb: Vedvarende pleje: Tilskuds-muligheder: Den største trussel mod remisen fortsatte funktion er at træer og buske vokser sig så høje at de ikke længere bidrager med bundlæ og tillader sollys og varme at nå bunden. Søen er præget af andeudsætning og fodring. Remisen er ikke beskyttet. Der er ikke tale om fredskov eller beskyttelse gennem naturbeskyttelsesloven. (Dog er søen beskyttet 3-naturbeskyttelsesloven). Dette bør huskes i forbindelse med andeudsætning og fodring. Fastholdelse og udvikling at naturindholdet gennem en aktiv indsats ved skovning og plantning mv. Skovning-udtynding i såvel indre som ydre dele af remisen. Indplantning af buske i skovbryn. Se detailkort med pkt Slåning af spor fra 1. juni og frem - ca. hver 3. uge, samt såning af vildtstriber. Nedskæring af buske med 3-4 års intervaller. Der er mulighed for at ansøge om vildtplanter gennem ordningen Plant for vildtet der administreres af Naturstyrelsen. Side 9
11 2.7 Kerneområde 2: Vildtremise SYD Type af kerneområde: Helårsvildtremise Naboarealer: Status: Trusler: Beskyttelse: Fremtids-muligheder: Engangsindgreb: Vedvarende pleje: Tilskuds-muligheder: Dyrkede marker, eng, å og levende hegn. Velfungerende remise med god fordeling mellem åbne og lukkede dele. Tilgroning, skygge og manglende bundlæ. Engen er beskyttet 3-område Fastholdelse og udvikling at naturindholdet gennem en aktiv indsats ved skovning og plantning mv. Skovning-udtynding i såvel indre som ydre dele af remisen. Indplantning af buske i skovbryn. Se detailkort med pkt Nedskæring af buske, knusning af spor og smålysninger. Indplantning af buske mv. mod vest. Slåning af spor og lysninger, løbende nedskæring af buske. Der er mulighed for at ansøge om vildtplanter gennem ordningen Plant for vildtet der administreres af Naturstyrelsen. Side 10
12 3 Nye tiltag på Stensgård Ejendommen kan samlet set gøres mere natur- og vildtvenlig og forholdene for de specielt prioriterede vildt-arter kan forbedres ved en række nye tiltag. Dette afsnit giver en oversigt over forslag om nye tiltag. Der er også foretaget en prioritering af de foreslåede tiltag ud fra den nuværende status for hurtigst muligt at bringe ejendommen tættere på målsætningen. De foreslåede tiltag er beskrevet enkeltvis på de følgende sider. Nummeret på tiltaget kan genfindes på kortbilaget over nye tiltag. 3.1 Tiltag 1: Udvidelse af levende hegn til vildremise (mark 19-0) Dråben. Forslag: Det foreslås, at der etableres en mindre vildtremise på mark nr Formål: Etablering: Vildtremiser har groft sagt to formål: 1) Ynglelokalitet og levested for jagtbare og ikke jagtbare arter, dvs. øget vildtproduktion på ejendommen. 2) Et jagtteknisk anlæg, hvor formålet er at samle vildtet (evt. ved fodring) og gøre det muligt at stille skytter i optimale positioner. Typisk ved fasanudsætninger. 3) Slippe af med et markhjørne der ikke bidrager til økonomien i markdriften. I dette tilfælde er det en kombination af ovenstående punkter. Ved etablering af remisen skal dens formål tages i betragtning. Drejer det sig om type 1, hvor formålet er at tilføre ejendommen øget naturindhold, bør der fortrinsvis anvendes hjemmehørende arter gerne arter, der er karakteristiske for landskabstypen på egnen. Ved remiser der skal fungere som såt i forbindelse med fasanjagter, kan det være nødvendigt at anvende en større andel buskarter især i kantzonen. Dette areal tjener som affyringskatapult, hvor formålet er at kunne lette fasanerne i buketter af få fugle. Ved begge remisetyper bør der plantes efter princippet hold vinden ude og luk solen ind. Det vil sige at der yderst etableres en tæt fodpose af lavere buskarter. Inderst plantes højere buske og egentlige træer. Det forventes at flg. pleje er nødvendig i de første år. år 1-2: Radrensning år 3-5: Buskrydning evt. afskærmet sprøjtning år 5-10: Opstamning/udtynding af ammetræer Tilskuds- Der er mulighed for at opnå tilskud til etablering og pleje efter læhegnsordningen (se fakta-blad 2.4) Side 11
13 3.1 Tiltag 1: Udvidelse af levende hegn til vildremise (mark 19-0) Dråben. muligheder: 3.2 Tiltag 2: Tiltag for markvildtet vildtvenlig udnyttelse af 10 m randzoner Principskitser - 10 bræmme Vandløb eksisterende 2 - m bræmme tuegræsstribe-insektstribe 3 m kløver/græsstribe 3 m Forslag: Prioritet: Baggrund: tuegræsstribe-insektstribe 2 m Etablering af tre græsstriber på bræmmerne. Der så to typer afgrøder. Inderst mod vandløbet(tometer bræmmen) 4 m bred stribe med tuegræsser som fløjlsgræs og hundegræs. Yderst mod afgrøden 4 meter bred stribe med kløver, lucerne og evt. rajgræs. Bør etableres på marker hvor der optimeres for agerhøns mv. Tuegræsserne producerer insekter. Tuegræsserne er overvintringslokalitet for mange insektarter. Endvidere skal striben tjene som lokalitet for placering af hønsefuglenes reder. Råvildtet ynder at skjule sig i denne type afgrøde. Kløver med tilgodeser harer og råvildt. Dertil kommer at striben, hvis den holdes kort slået sæsonen igennem, kan fungere som lokalitet til tørring af fjerdragt for hønsefugle. Etablering: Bræmmer tilsået med vinterafgrøde inden 1. sep. 2012: Disse bræmmer høstes normalt sensommeren Efterfølgende sås afgrøder jvnf. ovenstående principskitse. Bræmmer der ikke er tilsået inden 1. sep. 2012: Disse bræmmer tilsås foråret 2013 jvnf. principskitsen. Pleje : Striberne slås med et-to års intervaller Side 12
14 3.3 Tiltag 3: Tiltag for markvildtet etablering af barjordsstriber Forslag: Prioritet: Baggrund: Etablering af barjordsstriber langs afgrødegrænser mod levende hegn, markveje og skove Bør etableres på marker hvor der optimeres for agerhøns mv. Barjordsstriber tjener flere formål. Dels kan hønsefugle bal dvs. støvbade. Dette er den eneste måde hønsefugle kan rense fjerdragten for parasitter. Dels kan kyllingerne få varmen og tørre i fugtige perioder. Afgrøderne er høje og ofte våde sommeren igennem. Det er bydende nødvendigt at kyllingerne kan få kropstemperaturen op flere gange om dagen. Etablering: Pleje : Endeligt vil mange insekter søge ud på den varme jord, hvor de bliver tilgængelige for kyllingerne. Fræses med jævne mellemrum sommeren igennem. Behandles som resten af marken. Side 13
15 4 Samlet økonomisk overblik For en god ordens skyld skal det understreges, at de økonomiske beregninger er overslag / bedste skøn. Det primære formål med oversigten er at give et beslutningsgrundlag til at vælge fra eller vælge til, alt efter ønsker og ressourcer. Remise og læhegn Udtynding af remise og nedskæring af læhegn kan med fordel udføres ved anvendelse af egen arbejdskraft. Ved nedskæring til flis kan der oppebæres et overskud på 0-10 kr. pr. rm forudsat at entreprisen indgår som en del af et større flisprojekt i området. Knusning af spor og hugstaffald kan udføres til ca kr. pr time Side 14
16 5 Sammenfatning På Stensgård findes der to kerneområder for vildtet. Remisen umiddelbart øst for ejendommen og remisen mod syd grænsende op til engene. Disse remiser trænger til pleje således at de kan genvinde deres værdi som leve og opholdssteder for vildtet. Der ud over består terrænet hovedsageligt af dyrkede marker bundet sammen af skeldiger og enkeltrækkede levende hegn. Ved at følge anvisningerne i planen kan der med udgangspunkt i de to kerneområder, skabes et mere sammenhængende naturområde ved at arbejde med tiltag for markvildtet langs markernes kanter. Udover at tilføre ejendommen et større naturindhold bredt set kan antallet af såter øges og jagten optimeres. Dato: 25. oktober 2012 Med venlig hilsen Skovdyrkerforeningen Natur- og Vildtplanen er modtaget og godkendt. Konsulenten Ejer Hermed attesterer ovenstående konsulent, at Natur- og Vildtplanen er udarbejdet efter De Danske Skovdyrkerforeningers vildtvenlige rådgivningskoncept og at planens faglige niveau opfylder kravene i tilskudsordningen for naturplaner. Som ejer kvitterer du udelukkende for at have modtaget og godkendt planen - og er altså på ingen måde forpligtiget af de foreslåede tiltag. Den færdige plan bygger på de oplysninger, som var kendt på tidspunktet for udarbejdelsen. Der tages således forbehold for omstændigheder, som ikke er beskrevet i planen, men som alligevel kan have betydning for arealanvendelse eller bevirke ændrede økonomiske forudsætninger. Det understreges endvidere, at de økonomiske beregninger er overslag og at Skovdyrkerforeningen ikke påtager sig noget økonomisk ansvar i forbindelse med planens anvendelse. Side 15
17 6 Litteratur og forslag til supplerende læsning Denne litteraturliste giver dig mulighed for at søge yderligere og supplerende information om terræn- og vildtpleje. Har du yderligere interesse i særlige konkrete emner, så er du meget velkommen til at kontakte Skovdyrkerforeningen for yderligere henvisninger. Links: Bøger: Politikens Jagtbog, 1998, Jørgen Fog. Hvad siger skovloven, Skovinfo nr. 1, SKOV-info 1993, rev Artikler: Bedre brak, TAK!, Jæger 2002, Niels Søndergård og Thomas H. Christensen. Farming for game, Shooting times and country magazine 1998, Nigel Boatman. Det gode jagtterræn, Landsbladet 1995, Lars Skov Gleerup. Småbiotoper en fælles interesse, Landsbladet 1999, De danske landboforeninger og Danmarks Jægerforbund. Side 16
18 Kap 2 Tiltag Kerneområde 1: Vildtremise Nord Bilag ) Skovning døde ask, nedskæring buske kvas efterlades som bunddække. 2) Lærk tyndes, 50% fjernes 3) Hassel skæres ned, kvas efterlades (vigtigt med lys og varme fra øst). 4) Mirabel sættes på rod (dvs skæres ned i ca. 30 cm s højde). 5) Sitkagran skoves og fjernes helt,, der nyplantes med buske og sitkagran i grupper. 6) Skovbryn af bøg (uden bundlæ), der tyndes (50%) der efterplantes med buske 7) Nordmannsgran og nobelis, ingen tiltag (tyndes om ca. 5 år). 8) Eg (ca. 10 år) tyndes kraftigt, kvas efterlades. 9) Skovbryn tæt, ingen tiltag. 10) Skovfyr, ingen tiltag (skæres ned om 5 år) 11) Sitkagran enkeltrække mod spor fjernes, sitkagraner ca. 10 rækker fra midten og mod vest fjernes, Der efterplantes med buske og grupper af sitkagran. 12) Sitkagrankerne, ingen tiltag, (skoves og nyplantes om 5-10 år) 13) Nordmannsgran og nobelis tyndes (50% fjernes), kvaf efterlades i bund til dækning. 14) Svag tynding i bryn, sprøjtning mod græs, efterplantning med buske. 15) Læhegn sættes på rod, evt. flis produktion. Side 17
19 Tiltag Kerneområde 2: Vildtremise Syd 16) Nedskæring af buske (tjørn mv.) Der skal skabbes lysbrønde. Spor knuses langs remissens sydside, koples på eksisterende spor. Ahorn fjernes om muligt. 17) Ege tyndes 18) Der foreslås nyplantning mod vest (buske og sitkagran i grupper). 19) Knusning i pletter samt evt. pletvis nyplantning af buske. Side 18
20 Beskyttelser Stensgård (jvnf tabel 3). Bilag 2 Side 19
21 Side 20
TORNUMGÅRD NATUR- OG VILDTPLAN 2
TORNUMGÅRD NATUR- OG VILDTPLAN 2 Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 FORMÅL OG INDHOLD...2 MÅLSÆTNING...2 VILDTETS KRAV...3 2 STATUS
Læs mere3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...
0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereDen Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN
Den Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Skovfoged Ole Ruhwald Juni 2012 0 Indhold 0 INDHOLD... 1 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 2 1.2 MÅLSÆTNING... 2 1.3 VILDTETS
Læs mereNaturplan Ånæssegård okt. 2009
1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereMette & Martin Søgaard
Mette & Martin Søgaard Status og plan 2012 Skovdyrkerforeningen Fyn Martin Søgaard Søfældevej 11 5750 Ringe Ejendomsnummer 4300015549 Matrikelareal 8,2 hektar Natur- og miljøplan skal sikre at både ejer
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereNaturplan Stinelund m.fl. marts 2012
1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereNATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag
NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereDispensation til oprensning af 3 sø
Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereNatur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereTilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou
Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereRESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mere1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x
Anders Obel Haxholmvej 80 8870 Langå Vurdering af skovrejsningsområder - Haxholmvej 80, 8870 Langå Projektet godkendes som ansøgt. Bemærk nedenstående detailbemærkninger. Distriktets journalnr. Ejeroplysninger
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereBiotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Læs merewww.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt
www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereLevende hegn i landskabet
Levende hegn i landskabet - inspiration til placering og udformning vfl.dk Titel: Levende hegn i landskabet - inspiration til placering og udformning Forfattere: Kræn Ole Birkkjær, Cammi Aalund Karlslund
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereAdministrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven
Godkendt i Udvalget for Klima og Miljø december 2011 Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven 1. Indhold i administrationsgrundlaget... 2 2. Lovgrundlag... 2 3. Myndighedens rolle... 3 3.1. Opgaver
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8
1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab
Læs mereDet udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereTil Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com
Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereVarsling af generalforsamling
Øst Nr. 10 September 2007 Varsling af generalforsamling Plant for vildtet - Tilskud til vildtplanter Ny ansøgningsrunde om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marjatta og Bredeshave
Læs mereBrak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereVVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig
Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereLandzonetilladelse til opførelse af en hestehytte
Rasmus Flink, Mikkel Damgaard Behandlingsskolerne A/S På vegne af Juuls Skoleejendomme A/S Sendt d.d. via e-mail Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Vand Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589
Læs merePeter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk
Læs mereJH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse
JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereDispensation til oprensning og slåning
Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereCharlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk
Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereForbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)
Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereRANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ
Læs mereBrakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereBeplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att. Agnete Jørgensen By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mere4. Skovenes biodiversitet
4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,
Læs mere»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereTeknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur
Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:
Læs mereDispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,
Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358
Læs mereBemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereSkånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb
Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mere