VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

Transkript

1 VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges som grundlag for at følge op, dokumentere og evaluere, om indsatsen faktisk giver den ønskede effekt. Effektkæden viser sammenhængen mellem den indsats, som vi vil sætte i værk, og den effekt, som vi ønsker at opnå. Det vil sige, at den indeholder vores begrundede forestillinger om, hvorfor indsatsen vil lede til den ønskede effekt (årsagsvirkningsforhold). Figur Effektkæde Problemstilling: Målgruppe: Indsats: Implementering Forandring Hent effektkæde skabelon: Den venstre side af effektkæden viser implementering af indsatsen: Ressourcer (finansiering, personale) Proces (konkrete aktiviteter) Ydelser (serviceydelser som produceres) Den højre side viser den ønskede forandring af indsatsen: Resultater (korte og mellemlange virkninger af indsatsen) Effekt (langsigtede virkninger for borgerne) Effektkæden bør holdes på et overordnet niveau for at vise hovedideen i indsatsen. Styrken er, at den giver et visuelt overblik for alle involverede og hermed bidrager til Version

2 fælles fodslag. Ideelt set bør effektkæden kunne præsenteres på 1 side. Indsatsen kan efterfølgende detaljeres og beskrives yderligere i handleplan, projektbeskrivelse, business case m.m. Effektkæden bliver stærkest og mest kvalificeret, når den udarbejdes og kvalificeres i samarbejde med de aktører, der ved noget om indsatsen og ved noget om den målgruppe, som indsatsen søger at skabe en forandring for. I det nedenstående beskrives de enkelte led i effektkæden. Problemstilling Udgangspunktet for målaftalen er at identificere hvilken problemstilling, som man vil løse. Herefter opstiller man den ønskede effekt, som udtrykker dér, hvor man ønsker at være, når problemstillingen er løst. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der egentligt er problemet, hvilken effekt der ønskes og for hvem, og hvilken indsats, der skal til, for at opnå effekten, da man ellers kan risikere at bruge ressourcer på forkerte indsatser. - Uddannelsesområdet Problemet kan f.eks. være, at en stor del af de unge, som forlader folkeskolen ikke har faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Den ønskede effekt kan være, at en større andel af de unge, som forlader folkeskolen har faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. - Socialområdet Problemet kan f.eks. være, at borgerne ikke har de nødvendige positive relationer som skal hjælpe dem til at mestre eget liv i tilværelsen efter opholdet på forsorgshjemmet. Den ønskede effekt kan være, at borgerne gennem fællesskab opbygger nye og sunde relationer, som holder efter deres ophold på forsorgshjemmet. Og på længere sigt at øge livsmestringen. Effekt Effekten er den langsigtede virkning af indsatsen for målgruppen dvs. den forandring, som vi ønsker at se hos målgruppen. Målgruppe Modtagere af ydelsen, borgerne, brugere, elever, som man ønsker at skabe en ændring for. Version

3 - Socialområdet Borgere som modtager efterforsorg/cti efter SEL 110 på forsorgshjem. Indsats Indsatsen vælges ud fra, hvad der skal til for at opnå den opstillede effekt for målgruppen. Indsats over for børnenes sproglige udvikling i dagtilbud (effekt: børn bliver bedre til at læse) Resultater Resultat kaldes også virkning af indsatsen eller delmål på vej til at opnå effekten for målgruppen. Den forandring, der skal ske for lærerne, er et delresultat på vej mod målet, men det er ikke lærernes kompetenceudvikling, der er det egentlige mål for indsatsen. Dansklærere praktiserer ny viden, (skoleelever ændrer deres skrive- og læseadfærd) Ydelser Ydelser kaldes også præstationer, produkter eller output. Det er de færdige produkter af de aktiviteter, som er blevet afholdt. Ydelserne opgøres som regel i antal. Antal gennemførte dansktimer, antal gennemførte kompetenceudviklingsforløb Proces Proces kaldes også aktiviteter. Ressourcerne omformes til aktiviteter for målgruppen. Afholdelse af kurser, undervisning i dansk Ressourcer Ressourcer kaldes også input, og er de finansielle, menneskelige og materielle ressourcer, som skal bruges, for at gennemføre indsatsen. Dette kan f.eks. være personaletimer, IT udstyr, udgifter til kurser, materialer m.m. Ressourcerne skal give et samlet overblik over, hvad det koster at gennemføre indsatsen, og ressourcerne skal afsættes for, at det er muligt at gennemføre indsatsen. Version

4 Antal dansklærere, kursusafgifter OPFØLGNING OG EVALUERING Effektkæden kan bruges til at dokumentere og evaluere, om indsatsen faktisk fører til de ønskede resultater og effekter. Det er vigtigt så tidligt som muligt og helst inden at indsatsen iværksættes - at forholde sig til, hvilke indikatorer, succeskriterier og milepæle, som man vil stille op for efterfølgende at kunne dokumentere, at indsatsen implementeres efter hensigten og fører til de ønskede resultater og effekt. Når man forholder sig til sine indikatorer, succeskriterier og milepæle, inden indsatsen iværksættes, vil der være mulighed for at etablere data som f.eks. før-målinger. Endvidere medvirker det til, at evaluering kan bruges undervejs, og herved giver det mulighed for at justere effektkæden i forløbet. Opfølgning og evaluering Implementering Forandring Indikator for det ønskede resultat Indikator for den ønskede effekt forhold til de planlagte ressourcer ønskede effekt forhold til den planlagte proces forhold til de planlagte ydelser Milepæle = succeskriterie for den udvalgte indikator for resultatet Milepæl/slutmål = succeskriterie for den udvalgte indikator for effekten Indikator Indikatoren er data, som kan vise os, om vi når den ønskede forandring, dvs. det ønskede resultat eller effekt. Version

5 Hvis målet er, at en større andel af børn kan læse efter 2. klasse, vil indikatoren skulle vise os, hvordan vi kan måle, at det rent faktisk sker. Det kunne f.eks. være de nationale læsetest. Det er meget vigtigt, når man udvælger indikatoren, at den er et sigende udtryk for det ønskede resultat eller effekt. Ellers er risikoen, at gode målinger bliver målet i sig selv, og ikke giver mening for medarbejdere og borgere. Milepæl Milepæle fortæller, hvor vi gerne skulle være hvornår, f.eks. de planlagte aktiviteter skal være afholdt pr. x dato, og de ønskede resultater er opnået pr. y dato. Milepælene skal bruges til at kunne følge op på, at vi er, hvor vi har planlagt at være. Eksempler Afholdelse af kurser er i gang som planlagt i forhold til omfang og tid (milepæl for proces) Det planlagte antal xx kompetenceudviklingsforløb er gennemført til planlagte tid (milepæl for ydelser) Flere tager en ungdomsuddannelse i år xx (milepæl for effekt) Kausalitet - årsags-virkningsforhold Effektkæden bygger på begrundede forestillinger om, hvorfor indsatsen vil lede til den ønskede effekt. Konkret betyder det, at man kortlægger årsagssammenhængene mellem de forskellige led i kæden: ressourcer, proces, ydelser, resultater og effekt for borgeren. Jo længere ud vi kommer på højre side i effektkæden, jo sværere er det at påvise, at det er indsatsen, som forårsager virkningen, idet der kan være andre faktorer, som spiller ind. Medens at det er relativt nemmere at påvise årsags-virkningsforholdet mellem indsats og virkninger på kortere sigt. Vi siger, at kontrol/ indflydelsen er størst, jo længere vi er til venstre i effektkæden. Omvendt er det mest interessant at vide noget om højre side af effektkæden, som udtrykker, om vi skaber den ønskede effekt for borgerne. Hvis de ønskede resultater og effekt ikke opnås, kan det skyldes, at implementeringen ikke er foregået, som den skulle (implementeringsfejl), eller det kan skyldes, at der ikke er den formodede årsags- virkningssammenhæng mellem indsats og effekt (teorifejl). Eller det kan skyldes udefra kommende forhold, som der ikke er taget højde for i effektkæden. Version