Folkeskolens Frikvarter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens Frikvarter"

Transkript

1 Folkeskolens Frikvarter Artikel fra Sæbybogen Museumssag 948, Forskning/undersøgelsessag, Sæby Museum 1

2 Folkeskolens frikvarter Af Tina Skou Meinertz I december 2008 igangsatte Sæby Museum & Arkiv en etnologisk undersøgelse af legen i frikvarteret. Da skolehistorie er et af museets ansvarsområder, og da der ikke tidligere er skrevet meget om emnet, var en sådan undersøgelse oplagt. Der har eksisteret frikvarterer i forskellige former lige så længe, som der har været skoler. Undervisningen har altid været afbrudt af pauser, hvor eleverne har kunnet lege. Og frikvartererne har altid været populære. Her har eleverne haft mulighed for at udfolde sig frit og lystbetonet i samspil med andre uden særlig megen voksenindblanding. De yngste klassetrin bruger oftest frikvartererne til leg. Ifølge Nina Fabricius, der er forhenværende museumsinspektør på Søllerød kommunes museum i Holte, er leg er en aktivitet, der tilfredsstiller en række legemlige, forstandsmæssige og følelsesmæssige behov. Det er en måde at opdage verden på. En måde at gøre erfaringer i at bruge sin krop og sine evner. Det er en måde at tilegne sig den givne kultur og bearbejde indtryk. En måde at udtrykke sig selv og sine følelser, for ved at lege med andre, lærer man at fungere sammen med dem. Legen er et vigtigt element i enhver kultur. I den kan man følge givne traditioner, men man kan også eksperimentere, filosofere og bruge fantasien. Processen er vigtigere end det færdige resultat 1. Undersøgelsens forløb Sæby Museum & Arkiv indledte undersøgelsen med at tage kontakt til en række skoler i den gamle Sæby kommune for at høre, om de havde lyst til at deltage, og museet fik hurtigt positive tilbagemeldinger fra Torslev Skole i Østervrå, Privatskolen i Sæby og Sæby Skole. Museet ønskede, at undersøgelsens deltagere skulle være omtrent 10 år, idet det formodentlig er i den alder, at eleverne mestrer flest lege. Nogle lege leger de stadig i frikvartererne, mens andre er blevet leget i de foregående år. Der blev i samarbejde med skolerne udvalgt to fjerdeklasser fra Torslev Skole, en tredje- og en fjerdeklasse fra Privatskolen i Sæby samt en fjerdeklasse fra Sæby Skole til at deltage i undersøgelsen. At der ikke blev udvalgt lige mange klasser fra alle skoler, og at der ikke er tale om samme klassetrin på alle skoler, skyldes, at 2

3 skolerne havde forskellige ressourcer at stille til rådighed. Der deltog i alt 88 elever, heraf 52 piger og 36 drenge. Undersøgelsen foregik ved, at alle elever i de deltagende klasser blev bedt om at udfærdige en liste, som indeholdt de fem lege, som de hver især oftest leger i frikvartererne. Det var også et ønske fra museets side at lade eleverne selv udtrykke sig, og de blev derfor opfordret til dels at tegne et frikvarter, dels at fotografere legen i frikvartererne. Det kom der mange gode og sjove motiver ud af. Endvidere blev elevernes leg i et par frikvarterer i løbet af en skoledag observeret af museets medarbejder, og klasselærerne for de undersøgte klasser blev interviewede. Slutteligt blev der udvalgt to elever fra de fleste klasser, en dreng og en pige, der deltog i et kvalitativ interview på tomandshånd. Torslev Skole Torslev Skole hed indtil 2003 Torslev Centralskole. Den stod færdigbygget i 1960, hvor den afløste Østervrå Kommuneskole og Østervrå Realskole, og landsbyskolerne i Søholt, Try og Thorshøj kom i samme forbindelse til at fungere som årgangsdelte forskoler. Forskolerne blev dog nedlagt i henholdsvis 1962, 1969 og Torslev Skole er et hurtig bygget elementbyggeri, som det kun tog lokale håndværkere otte måneder at opføre. Skolen er bygget af betonelementer, der er sammensat i et system af pavilloner, hvilket muliggør senere udvidelser uden at bryde harmonien i bygningen. Den bestod oprindeligt af tre fløje, der omkransede en lukket skolegård. Selvom skolen er opført i beton, er det en pæn bygning. Betonen er malet, og lokalerne er lyse og venlige. Skolen falder smukt ind i de naturskønne omgivelser, og der er megen udenomsplads. 3

4 Skolen er siden opførslen renoveret og udvidet flere gange. Senest i 2005, hvor der blev indrettet nye faglokaler, rum til projektarbejde, læsesale og et mediatek. I dag fremstår skolen med flotte lokaler og meget velholdte bygninger. I 2008 havde den 393 elever. Privatskolen i Sæby Privatskolen i Sæby er bygget i 1974 som en konsekvens af, at flere og flere forældre sendte deres børn i Privatskolen i Frederikshavn. Skolebestyreren i Frederikshavn mente, at det ville være nemmere at undervise disse børn i Sæby i hvert fald i de første tre år, indtil børnene var store nok til selv at tage bussen. Privatskolen i Frederikshavn lejede sig i begyndelsen ind i Ungdomsgården på Jernbaneallé, hvor en lærer og en pædagog underviste eleverne i beskedne fysiske omgivelser. Undervisningsministeriet underkendte dog filialen, fordi det ikke var tilladt for en skole at knopskyde på denne måde. Derfor købte skolen en villa beliggende på Stationsvej 3, som lærerne og forældrene ombyggede ved fælles hjælp. I løbet af de følgende år steg elevtallet støt, og der kom gradvist flere klassetrin til. På trods af løbende tilbygninger blev pladsen for trang, og der opstod et ønske om at bygge en ny skole. I 1980 fik skolen tilsagn fra den gamle Sæby kommune om vederlagsfrit at få overdraget et areal på 5000 m² på Nordens Allé samt brugsret og forkøbsret til et tilstødende areal på 7000 m². Skolen er atypisk i sit formsprog med skrå tagrejsning og store karnapper, hvilket gør lokalerne lyse og venlige. Da det ved opførelsen havde knebet med at skaffe tilstrækkelig med kapital, udførte lærerne og forældrene selv en del af anlægsarbejdet. Der var heller ikke i første omgang råd til at bygge faglokaler, så disse er først kommet gradvist til senere. Privatskolen i Sæby er i dag en uafhængig institution med ca. 180 elever. Sæby Skole Den oprindelige Sæby Skole, der lå i midtbyen, blev opført i 1901 og senere tilbygget i 1943 og 1957, bl.a. fordi børnetallet i Sæby steg støt. I 1960 erne blev der løbende opført barakker i 4

5 nærheden af den oprindelige skolebygning, hvilket resulterede i temmelig kaotiske undervisningsforhold. I 1973 blev Sæbygårdskolen indviet, hvilket gav mere plads til de tilbageværende elever på Sæby Skole, men skolen var efterhånden både umoderne og nedslidt. I 1980 blev det efter en ophedet debat vedtaget at opføre en afdeling af Sæby Skole i sydbyen. Sæby Skole i sydbyen er bygget som en klyngeskole, hvor syv klasseværelser i hver klynge omkranser et fællesrum. Til hvert klasseværelse hører et depot, et toilet, et køkken og en garderobe, hvilket tilfører hver klasse et familiepræg. Det er et billigt byggeri, fordi der er anvendt synlige konstruktioner. Bygningen er uden loft, og væggene står i røde mursten. Skolen ligger på en stor grund, og udenomsarealerne er højt prioriterede med gode legepladser og mange aktivitetsområder. I løbet af 1980 erne og 1990 erne blev skolen flere gange udvidet med nye klynger med klasseværelser og faglokaler, og i 2001 blev den oprindelige Sæby Skole lukket. I 2008 havde Sæby Skole 417 elever. Engagerede skoler og glade elever Det var en stor fornøjelse at komme ud på skolerne. Det overordnede indtryk er, at det står bedre til derude i virkeligheden, end man kunne forvente, når man sammenligner med det billede, som medierne ofte tegner af det danske skolevæsen. Man hører så ofte om problemer i folkeskolen. Der er historier om pengeknaphed, der forårsager, at bygningerne forfalder, og at der ikke er råd til at tage på udflugter. Og der er historier om utilpassede elever, som er overaktive, respektløse og måske endda voldelige. Andre gange fremstilles eleverne som dovne. De bevæger sig ikke og vil ikke spise deres madpakker. Sund skolemad er ikke et alternativ, og eleverne bliver måske overvægtige eller får problemer med indlæringen. Men det er slet ikke den virkelighed, der kommer til udtryk, når man besøger skolerne. Tværtimod. Såvel lærere som elever virker generelt glade, friske, veltilpasse og engagerede, og de fortæller, at de holder af at gå i skole. Stemningen er god og positiv, og eleverne ser ud til at trives med sig selv og hinanden. Hvis der er problemer, bliver der hurtigt taget hånd om dem, og skolerne sætter ind med diverse hjælpeforanstaltninger. 5

6 Den samme positive stemning fremgår af de tegninger, som eleverne har tegnet af frikvartererne. Børnene på tegningerne ser ud til at trives. De smiler, solen skinner, og der er anvendt glade farver. Ovenstående er ikke skrevet for at sige, at der ikke er problemer i det danske skolevæsen. Mediernes beskrivelser kommer selvfølgelig ikke ud af ingenting. Det kan heller ikke udelukkes, at der indimellem opstår lignende problemer på de undersøgte skoler, men det er altså ikke noget, der dominerer hverdagen. Undersøgelsens konklusioner Tilbage på museet blev det indsamlede materiale gennemgået, bearbejdet og analyseret. Der blev bl.a. udarbejdet en omfattende statistik over, hvad eleverne oftest leger i frikvartererne ud fra deres lister. Statistikken kan ses i den undersøgelsesrapporten. Museet havde på forhånd opstillet en række teser, som nu blev afprøvet. Først blev frikvarterernes lege anskuet i et historisk perspektiv, og det blev undersøgt i hvilket omfang, det er de samme lege, der bliver leget i dag i forhold til tidligere. Herefter blev det undersøgt, om kønnet har betydning for, hvad der leges. Når man har indsamlet materiale fra flere forskellige skoler, er det fristende at sammenligne dem for at se, om man kan uddrage nogle forskelle. Det er dog en risikabel færd. Dels fordi mængden af data trods alt er begrænset, dels fordi alt kildemateriale er indsamlet i et snævert geografisk område, hvor livsvilkårene er relativt ens. Med dette in mente blev det undersøgt, om der er forskel på, hvad der bliver leget i byen og på landet, samt om der er forskel på, hvad der leges på en privatskole og i en folkeskole. Til slut blev det undersøgt hvilken indflydelse moderne legetøj, computerspil og andre elektroniske produkter har på legene i frikvartererne. 6

7 Der leges generelt det samme som tidligere Betragter man frikvarterernes lege i et historisk perspektiv, vil man opdage, at nutidens lege ikke adskiller sig væsentligt fra dem, der blev leget op igennem 1900-tallet. Ganske vist er nogle lege gået ud af repertoiret, og andre lege er kommet til, men det er stadig forskellige variationer af f.eks. fangelege og boldlege, der danner grundlaget for elevernes lege i frikvartererne. Der er ikke skrevet særligt meget på et overordnet plan om, hvad eleverne tidligere legede i frikvartererne, men der findes enkelte levnedsbeskrivelser af, hvad der blev leget i frikvartererne i den første halvdel af 1900-tallet rundt omkring i Danmark. En mand, der gik i skole på Lolland i 1920 erne kan huske, at drengene ofte spillede fodbold i frikvartererne, mens pigerne sjippede, hoppede i paradis og spillede med en lille bold opad muren, mens de sagde forskellige remser. En anden mand, der gik i skole på Sydsjælland i 1930 erne kan huske, at eleverne legede fanger og højhest samt spillede rundbold og langbold 2. Herudover var en række udendørsspil populære. Drengene spillede diverse kuglespil, og hver dreng havde sin egen kuglepose med lerkugler, der var overtrukket med farvestrålende glasur. De spillede også klink med janter, som er en fællesbetegnelse for især uniformsknapper. Deltagerne kastede janterne op mod en mur, og hvis de landede på bestemte måder i forhold til modstandernes janter, kunne man vinde dem. Terre var også et populært spil, hvor fem terninger blev kastet op i luften og grebet efter en række indviklede regler. Pigerne samlede på og spillede om hønseringe eller nipsenåle, som er knappenåle med et stort hoved af glas 3. Mange af disse lege er forsvundet i dag. Kuglespil nævnes slet ikke på de lister, som eleverne på de tre skoler har lavet over de mest populære lege i frikvartererne, og de interviewede elever fortæller enstemmigt, at det ikke længere er særligt almindeligt at samle på noget. Til gengæld lever fodbold, sjipning og fangelege stadig i bedste velgående. Drenge og piger leger næsten det samme Ser man på, om kønnet har betydning for, hvad der leges i frikvartererne, viser det sig, at drenge og piger generelt leger de samme lege, og ofte leger de dem oven i købet sammen. Der findes ingen lege, som er forbeholdt det ene køn, men der er lege, der tiltaler det ene køn mere end det andet. Således dyrkes f.eks. actionlege mest af drengene, mens sjipning er mest 7

8 populært hos pigerne. Det stemmer godt overens med traditionelle opfattelse af, hvem der leger hvilke lege. Lege, hvor man skal kæmpe og slås er for drenge, mens lege, hvor man skal være smidig og let på tå, er for piger. Især fange- og gemmelege såsom spark til bøtten, bøhmand og guldfisk er populære hos begge køn. Bøhmand er en fangeleg med to fangere, der leges over et stort areal, og guldfisk er en fangeleg,der foregår imellem to mure, hvorved der er helle. Deltagerne løber imellem murene, og en udvalgt person skal prøve at fange dem. Ser man på elevernes lister over de mest populære lege i frikvartererne på tværs af skolerne, er fange- og gemmelege den mest populære kategori af lege for begge køn. Både drenge og piger er også glade for spil, og begge køn spiller brætspil såsom ludo, skak, uno og bilkort. Computerspil er mest for drengene, mens pigerne foretrækker at spille på Nintendo DS, der er en mobil spillekonsol, som fås i en række moderigtige farver. Den betjenes med en elektronisk pen, der kan skrive direkte på skærmen. Når pigerne og drengene leger fange- og gemmelege sammen, opstår der ofte et spil mellem kønnene. Eleverne definerer sig i forhold til hinanden ud fra kønnet. Det er drengene mod pigerne, og drengene vil gerne fange pigerne og omvendt. Eleverne er i 10-årsalderen så småt begyndt at være bevidste om, at man kan være kærester med hinanden frem for blot legekammerater. En dreng fra Privatskolen i Sæby forklarer det således: Nogle af pigerne er mine venner, og andre af dem er mine kærester. Man kan godt have flere kærester. Kærester er de piger, som man sms er med. Sociale aktiviteter fylder mest i byen Det er som nævnt blevet undersøgt, om der er forskel på, hvad der leges i byen og på landet, men denne del af undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed, idet det er vanskeligt at adskille byskoler fra landskoler. I undersøgelsen betragtes Privatskolen i Sæby og Sæby Skole som byskoler, og Torslev Skole betragtes som en landskole. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, om det er en rimelig opdeling. Ganske vist er Sæby en by, men det er en 8

9 lille en af slagsen, idet den har knap indbyggere. Og ganske vist vil mange mene, at Østervrå ligger langt ude på landet, men det er ikke en holdning, som indbyggerne i Østervrå generelt deler. Tværtimod. De mener nemlig selv, at de bor i et knudepunkt. De bor ikke langt fra alt, men derimod tæt på meget. Fra Østervrå er der nem adgang til Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Sæby og sågar Aalborg. Østervrå har 1400 indbyggere. Den mest bemærkelsesværdige forskel mellem Torslev Skole og byskolerne er, at sociale aktiviteter såsom at spadsere rundt og at hyggesnakke i frikvartererne tilsyneladende fylder mindre på Torslev Skole. Ingen af eleverne på Torslev Skole nævner sociale aktiviteter på deres lister over de mest populære lege, mens sociale aktiviteter udgør 12 % af det samlede antal lege på Privatskolen i Sæby og 34 % på Sæby Skole. Når eleverne fra Privatskolen i Sæby og Sæby Skole nævner lege på deres lister, tilføjer de ofte med vennerne eller med mine venner, så der f.eks. står jeg spiller med mine venner eller jeg går rundt på hele skolen med mine venner. Det er der ingen af eleverne på Torslev Skole, der gør. Det virker som om, at eleverne på Torslev Skole er mindre optagede af at definere sig selv i forhold til klassekammeraterne. 9

10 Større variation i legene på Privatskolen i Sæby Det er som nævnt også blevet undersøgt, om der leges de samme lege på Privatskolen i Sæby som i de to folkeskoler, og det har det vist sig, at der i høj grad gøres. F.eks. er fange- og gemmelege topscorer på såvel Privatskolen i Sæby som på Sæby Skole. Der er dog en tendens til, at der leges mere varieret på Privatskolen i Sæby. I de to folkeskoler dominerer to-tre kategorier af lege. Således udgør boldlege, motoriske lege samt fange- og gemmelege 77 % af det samlede antal lege på Torslev Skole, mens fange- og gemmelege samt sociale aktiviteter udgør 80 % på Sæby Skole. På Privatskolen i Sæby topper fange- og gemmelege med 33 %, mens der herefter følger hele seks kategorier, som udgør mellem 6 % og 15 %. Kategorierne er motoriske lege, sociale aktiviteter, spil, boldlege, actionlege og fantasilege. Det statistiske grundlag er for spinkelt til at kunne sige med sikkerhed, hvorfor det forholder sig sådan. Men det stemmer godt overens med værdigrundlaget på Privatskolen i Sæby, der bl.a. beskrives således på skolens hjemmeside: Vi lægger ens vægt på alle fag, men finder det vigtigt at inddrage kreative elementer, så eleverne får mulighed for at udvikle deres naturlige virketrang. Eleverne bliver måske derfor mere alsidige, og dette skinner tilsyneladende igennem, når eleverne vælger lege i frikvartererne. På Privatskolen i Sæby er actionlege og fantasilege meget mere populære end i de to folkeskoler, hvor disse kategorier af lege nærmest ikke leges. Igen kan forklaringen måske findes i værdigrundlaget på Privatskolen i Sæby. Eleverne opfordres til at være kreative, og de er måske derfor mere fantasifulde og bedre til at indleve sig i roller og fiktion. Legetøj betyder kun lidt Vi lever i dag i et materialistisk samfund, hvor reklamerne er allestedsnærværende i såvel gadebilledet som i fjernsynet. Børnene eller måske nærmere deres forældre opfordres i høj grad til at købe legetøj. Man kunne forestille sig, at dette ville smitte af på legen i frikvartererne. Alle tre undersøgte skoler tillader, at eleverne medbringer legetøj hjemmefra, men eleverne gør faktisk sjældent brug af denne mulighed. På skolerne er der klassekasser med bl.a. bolde 10

11 og sjippetove, som eleverne kan låne, og det opfylder normalt elevernes behov. Skolerne har også brætspil, som eleverne kan låne, og de bruges især flittigt på Sæby Skole. Eleverne er tilfredse med skolernes udvalg af spil, og medbringer normalt ikke nogle selv. Indimellem medbringer visse elever rulleskøjter eller waveboards, som er en avanceret form for skateboards, men det er kun en bestemt gruppe af eleverne, der har interesse i dem. Reklamerne opfordrer tit børn til at købe legetøj, der er en del af en serie, for at få dem til at samle. Eleverne blev derfor spurgt, om de samler på noget, og om de medbringer tingene, så de kan bytte med hinanden i frikvartererne. Det viste sig ikke at være tilfældet. En enkelt pige fra Privatskolen i Sæby havde tidligere samlet på papirer med tegneseriefiguren Diddl, men gjorde det ikke længere, og to drenge fra henholdsvis Privatskolen i Sæby og Torslev Skole havde i de små klasser samlet på Pokémon-kort og byttet i frikvartererne, men det var ikke en aktivitet, der havde fyldt noget særligt. Computerspil overskygger ikke andre lege Det er også blevet undersøgt, hvordan moderne elektroniske produkter påvirker legen i frikvartererne. Vi lever i dag i et højteknologisk samfund, hvor sådanne er hvermandseje. Computere, mobiltelefoner og mobile spillekonsoller er allestedsnærværende, også i folkeskolen. De elektroniske produkter giver næsten uanede muligheder for avanceret underholdning, og det er nemt at blive forført af de computerskabte fantasiuniverser. Det viser sig, at eleverne har taget de elektroniske produkter til sig, men at de er ikke blevet slave af dem. De vil gerne underholdes indimellem, men oftest foretrækker de faktisk at lege med kammeraterne i den virkelige verden. Det vigtigste er ikke at blive underholdt, men at lege sammen med andre. Eleverne ønsker at skabe sociale relationer, og disse skabes ikke i cyberspace, men via traditionelle lege. 11

12 De elektroniske produkter dominerer således ikke elevernes hverdag. De er blot aktiviteter, der kan sidestilles med mange andre aktiviteter. En del elever spiller computerspil i frikvartererne, men der er også rigtig mange, der ikke gør det. Computerspil samt spil på mobiltelefonen og på mobile spillekonsoller udgør faktisk blot 4 % af det samlede antal lege på elevernes lister. De tre skoler har forskellige regler for, hvorledes de elektroniske produkter må anvendes. På alle tre skoler er mobiltelefoner tilladte i frikvartererne. De fleste elever har egen mobiltelefon, og mange bruger dem indimellem til at sende sms er til hinanden, og nogle få elever spiller på dem. Der er forskellige regler for brug af computere på de tre skoler. På Torslev Skole er der opstillet to computere i klasseværelset, og i fællesrummet for mellemtrinet står der yderligere ca. fire. Herudover er der opstillet mange computere i mediateket. Alle computere er opkoblet til internettet, og eleverne må bruge dem ubegrænset i frikvartererne til bl.a. spil. Der er ikke restriktioner for hvilke spil, eleverne må spille, dog ønsker skolen ifølge eleverne ikke, at der spilles spil med blod. Eleverne finder især spillene på hjemmesiderne gratisspil.dk og y8.dk. De spiller oftest mod computeren, men også indimellem mod hinanden. Computerne bruges endvidere til at finde videoer og billeder på internettet, som efterfølgende fremvises for kammeraterne, så brugen af computerne har også en social dimension. På Privatskolen i Sæby er der kun opstillet computere i biblioteket, som ligger i skolens tidligere beskyttelseskælder. Eleverne må kun spille på computerne i spisefrikvartererne. Skolen har ingen regler for, hvad der må spilles, men det sker en sjælden gang, at en lærer griber ind, hvis spillene er for voldsomme. Eleverne finder også her spillene på hjemmesiderne gratisspil.dk og y8.dk. Eleverne spiller altid mod computeren og ikke mod hinanden. Computerne bruges også til printning af billeder. Der er ikke så meget kontakt mellem de computerspillende elever på Privatskolen i Sæby som på Torslev Skole. På Torslev Skole står der ofte et par kammerater i baggrunden og kommer med tilråb. På Privatskolen i Sæby sidder hver elev nærmere i sin egen lille verden, og der er ro i lokalet. Forskellen skyldes sandsynligvis computernes placering. På Torslev Skole er de 12

13 opstillet i et fællesrum, hvor der foregår mange højlydte aktiviteter, mens de på Privatskolen i Sæby står i et bibliotek, hvor der forventes en vis grad af ro. På Sæby Skole er der opstillet ca. fire computere i klasseværelset til undervisningsbrug, men dem må eleverne ikke anvende i frikvartererne. Eleverne på Sæby Skole har således ikke mulighed for at spille computerspil i skoletiden. Legene tilpasses de givne fysiske forhold Det er tydeligt, at eleverne har en evne til at tilpasse deres lege til de givne forhold. Eleverne udfylder altid omgivelserne helt såvel ude som inde. De er overalt, og de bruger de arealer, som de er blevet tildelt. Næsten al leg foregår i bevægelse, og der er altid en livlig trafik fra et sted til et andet. Eleverne får også det maksimale ud af det legetøj og de spil, som skolerne stiller til rådighed. På Torslev Skole findes der f.eks. to bordtennisborde, som er meget populære, og flere elever, end der er plads til, vil gerne spille. Eleverne har derfor valgt at spille rundt om bordet. Deltagerne cirkulerer rundt om bordet og skiftes til at skyde, for på denne måde kan alle være med. Endvidere har eleverne selv opstillet flere supplerende bordtennisborde, som er sammensat af almindelige arbejdsborde fra fællesrummet. Sågar runde borde bruges. Eleverne lader sig heller ikke begrænse af, at der ikke er bats nok. Skolebøger og endog hænderne fungerer glimrende, selvom førstnævnte godt nok er forbudt. Selvom eleverne udnytter de arealer, som de er blevet tildelt, stiller de ikke store krav til deres omgivelser. De er nemme at tilfredsstille. Under interviewene blev eleverne spurgt, om de er tilfredse med de fysiske omgivelser, og ingen beklagede sig eller efterspurgte forbedringer. På 13

14 Torslev Skole er der f.eks. ingen legeplads for mellemtrinet, men eleverne sagde, at de ikke savnede sådan én. Det står i kontrast til forholdene på Privatskolen i Sæby og på Sæby Skole, hvor eleverne har meget glæde af deres legepladser, som bruges flittigt som bl.a. rekvisitter i diverse fangelege. Også på Privatskolen i Sæby findes der eksempler på, at eleverne ikke stiller store krav til deres omgivelser. Skolen har f.eks. et defekt airhockeybord stående fremme samt et poolbord, som de ældste elever har lagt beslag på. Eleverne blev spurgt, om de ikke savnede at kunne bruge disse ting, men nej. Sådan var det bare, det var ok, for de kunne jo bare lave andre ting. Alle tre skoler har god udenomsplads, og det har stor betydning for elevernes leg og glæden ved at komme ud. Eleverne blev spurgt, hvor de bedst kan lide at lege, og kendetegnende for næsten alle svar var, at de bedste steder er dér, hvor der er god plads. Skolernes skovbælter blev fremhævet flere gange. Her kan eleverne udfolde sig frit i naturlige omgivelser og gemme sig lidt af vejen. De allerbedste frikvarterer Under interviewene blev eleverne bedt om at beskrive deres bedste frikvarter nogensinde. Formålet var at klarlægge, hvad der ifølge eleverne selv gør frikvarterernes lege gode. Svarene faldt i tre kategorier. For det første er det vigtigt at lege sammen med andre. Det er væsentligt at have kontakt til og omgang med andre børn for hermed at skabe sociale relationer. En dreng fra Privatskolen i Sæby beskriver således sit bedste frikvarter som engang hvor vi legede bøhmand og næsten alle var med. Det er altså betydningsfuldt at være en del af et større fællesskab. For det andet er lege, der har karakter af indbyrdes kappestrid, populære. Og selvfølgelig er de allersjovest, når man vinder. En dreng på Torslev Skole beskriver f.eks. sit bedste frikvarter som da jeg i 2. klasse scorede hattrick mod 6. klasse, og en pige fra Privatskolen i Sæby forklarer, at det var dengang hvor jeg var uovervindelig i bøhmand. Jeg fandt altid smutveje og vandt over alle sammen. For det tredje er lege gode, når de opsluger deltagerne. Både en pige og en dreng fra Privatskolen i Sæby beskriver deres bedste frikvarter som engang, hvor de legede kæledyrsleg. Det er en fantasipræget leg, hvor nogle elever forestiller sig at være dyr, mens andre forestiller sig at være deres ejere. Eleverne forklarer, at legen var sjov, fordi alle gjorde det rigtigt og alle var søde og drillede ikke. Indlevelse er altså et nøgleord. 14

15 Forfatteroplysninger: Tina Skou Meinertz, født 1973, er cand. mag. i dansk og kunsthistorie. Hun er projektansat ved Sæby Museum & Arkiv. Kildemateriale: Diverse arkivalier fra Byhistorisk arkiv, Sæby. Museumssag, Undersøgelse om Folkeskolens frikvarter, Sæby Museum. Litteratur: Bendixen, Anette og Stouby, Henny: Livet i frikvarteret. I: Buks nr. 22. Dengang jeg var usynlig. Børns kultur: lege og fortællinger m.v. (2). Børne- og ungdomskultursammenslutningen, Århus, Bregenhøj, Carsten: Etnologisk interviewteknik. Dansk historisk fællesforeningsbøger. København, Byrådet i Frederikshavn kommune: Procesplan for udmøntning af ny skolestruktur. Drewes, Claus Mohr: Hvordan bruger man et frikvarter?. I: Aarhus Stiftstidende, 21. juni Fabricius, Nina: Indledning. I: Arv og Eje Leg og legetøj. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. Viborg, Fabricius, Nina: Leg omkring århundredeskiftet. I: Arv og Eje Leg og legetøj. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. Viborg, Fabricius, Nina: Leg og legetøj I-IV, spørgeliste Nationalmuseets etnologiske undersøgelser. København, Greve, Gerda Moth: Det moderne landsbyliv; tre landsbyer. I: Sæbybogen Sæby Museum, Hjørring, Hansen, Krister: Frikvarter fritid ferie i Barnets Århundrede. Landsforbundet DUI LEG og VIRKE, København, Højrup, Ole: Levnedsbeskrivelser, spørgeliste 43. Nationalmuseets etnologiske undersøgelser. København, Kjærulff, Jørgen: Min barndom i Volstrup sogn. I: Sæbybogen Sæby Museum, Hjørring, Larsen, Bent Bang: Saltlandet. Kulturlandskabets historie i Sæby Kommune. Sæby Museum. Hjørring, Meinertz, Tina Skou: Folkeskolens frikvarter. Undersøgelsesrapport. Sæby Museum,

16 Nielsen, Erik Kaas: Om skolebørns legeaktivitet i frikvarter og i fritid. En undersøgelse af skolebørns legevaner i en københavnsk forstad i maj I: Nord nytt: nordisk tidsskrift for folkelivsforskning. Ny serie, nr. 1, november Privatskolen i Sæby Privatskolen i Sæby, Sæby skole i 100 år Sæby skole, Sørensen, Johan Klinge: På græs i Vendsyssel. I: Vendsyssel Årbog Historisk Samfund for Vendsyssel. Forlaget Vendsyssel. Hjørring, Torslev skole: Værd at vide om Torslev skole. Folder, Billedfortegnelse Forside: Fire piger udfolder sig i barrerne på legepladsen ved Privatskolen i Sæby. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s.3 Drenge spiller fodbold på asfaltbanen foran Sæby Skole. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 3Der tales lystigt og ivrigt blandt drengene på Privatskolen i Sæby. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 4 Amalia Koldbro fra 4.a på Torslev Skole har tegnet fire glade piger fra sin egen klasse, der sjipper. s. 6 Sæby Skole, fotograferet Sæby Skole er bygget i 1901 og ombygget og tilbygget i 1943 og Fotografiet viser udsigten over skolegården og tilbygningen fra 1957 set fra et vindue i bygningen fra Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 7 Sæby Skole, fotograferet Sæby Skole er bygget i 1901 og ombygget og tilbygget i 1943 og Fotografiet viser udsigten over skolegården og tilbygningen fra 1957 set fra et vindue i bygningen fra Foto: Sæby Museum & Arkiv. s.9 Julie Risum Hansen fra 3. klasse på Privatskolen i Sæby har tegnet piger og drenge, der spiller fodbold og gynger i solskinnet. s. 10Eleverne på Sæby Skole leger fangeleg. Drengene og pigerne er på hvert sit hold. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 11 Eleverne leger på jordvolden ud mod Nordens Allé på Privatskolen i Sæby. Jordvolden bruges ofte til actionlege. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 11 To drenge klatrer i træer på jordvolden ud mod Nordens Allé på Privatskolen i Sæby. Foto: Sæby Museum & Arkiv. S 12 Drenge spiller computerspil på de opstillede computere i klasseværelset på Torslev Skole. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 13 Der klatres i træer i den lille skov midt på friarealet ved Sæby Skole. I baggrunden ses de store kuperede græsarealer til fri leg. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s.15 Drenge fra forskellige klasser på mellemtrinet på Torslev Skole spiller bordtennis. Der spilles rundt om bordet, så alle kan være med. Foto: Sæby Museum & Arkiv. 1 Fabricius, Nina, Leg omkring århundredeskiftet. I: Arv og Eje, 1978, s Hansen, Krister, Frikvarter fritid ferie i Barnets Århundrede, 2002, s Hansen, Krister, Frikvarter fritid ferie i Barnets Århundrede, 2002, s. 22f. 16

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012).

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). UMVén er gennemført i samarbejde med sikkerhedsudvalget, elevråd og skolens

Læs mere

Leg og fritid. Barndommens Museum. 1902 Den første Teddybamse ser dagens lys. 1960 Der er ca. 600.000 biler på vejene

Leg og fritid. Barndommens Museum. 1902 Den første Teddybamse ser dagens lys. 1960 Der er ca. 600.000 biler på vejene Leg og fritid 1902 Den første Teddybamse ser dagens lys 1909 Spejderbevægelsen kommer til Danmark 1940-45 Mørklægning under 2. verdenskrig. Alle skal være inde kl. 20 om aftenen 1949 De første LEGO klodser

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Velkommen til Bankagerskolens SFO Delfinen

Velkommen til Bankagerskolens SFO Delfinen Velkommen til Bankagerskolens SFO Delfinen Bankagerskolens SFO Delfinen Bankagervej 99 8700 Horsens Tlf. 76 29 33 50 Velkommen SFO Delfinen er en funktionsopdelt skolefritidsordning, der er en del af Bankagerskolen.

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pigers og drenges brug af udstillingsrum

Pigers og drenges brug af udstillingsrum Af Charite Bertelsen Pigers og drenges brug af udstillingsrum Pigers og drenges forestilling om forskelle på køn er større end realiteten: I dag er der ingen forskelsbehandling på drenge og piger Det er

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Friskolen i Starreklinte

Friskolen i Starreklinte FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, marts 2013 UMV Undervisningsmiljøvurdering på Friskolen i Starreklinte Indholdsfortegnelse: 1. Indledning, baggrund og struktur for Undervisningsmiljøvurderingen

Læs mere

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 FÆLLES Sommerferien nærmer sig og vi vil være i det Gl. Hus hele ferien. Med mindre andet er aftalt skal børnene være her senest klokken 9.30. Hvis tilmeldte børn ikke møder i

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler 1. Alme Skole. Forældrefeedback FÆDRE Besvarelser uden kommentarer Netbaseret spørgeundersøgelse for forældre til elever i 3.-6.kl. Nov. 2011, 28 besvarelser 2. Forældremøder I hvor høj grad prioriterer

Læs mere

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC A Nilen ABC Afgangsprøve I 9. klasse er der 2 skriftlige terminsprøver, 1 mundtlig i hver af fagene dansk, matematik, engelsk og tysk, Folkeskolens Skriftlige Afgangsprøve i maj, samt Folkeskolens Afgangsprøve

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Den Interaktive Legeplads

Den Interaktive Legeplads Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

UMV. Undervisningsmiljøvurdering for Nilen Privatskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. januar 2011

UMV. Undervisningsmiljøvurdering for Nilen Privatskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. januar 2011 UMV Dato: 25. marts 2011 Undervisningsmiljøvurdering for Nilen Privatskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. januar 2011 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer X Mål og formål Tid Aldersgren Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde Spirer Nr. 1 af 5 møder ét skema til hvert møde Tid Programpunkt Hvor står det /

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse I slutningen af skoleåret 2010/1011 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 126 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Børnebrugerundersøgelse i klub Diget 2010.

Børnebrugerundersøgelse i klub Diget 2010. Børnebrugerundersøgelse i klub Diget 2010. I juni 2010 udførte klub Diget, i samarbejde med udefrakommende konsulent 10 børneinterview. Børnebrugerundersøgelsen er en del af et 3 årigt udviklingsprojekt,

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Oktobernyt Side 1 Samværsregler Udvikling af en ny skole - en spændende rejse..

Oktobernyt Side 1 Samværsregler Udvikling af en ny skole - en spændende rejse.. Side 1 VORES nye UNGE-skole udvikler sig dag for dag tiden flyver, og efterårsferien er lige om hjørnet. Inden vi når så langt, skal vi i næste uge på hele skolen arbejde med et fælles tema: den internationale

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere