Folkeskolens Frikvarter

Transkript

1 Folkeskolens Frikvarter Artikel fra Sæbybogen Museumssag 948, Forskning/undersøgelsessag, Sæby Museum 1

2 Folkeskolens frikvarter Af Tina Skou Meinertz I december 2008 igangsatte Sæby Museum & Arkiv en etnologisk undersøgelse af legen i frikvarteret. Da skolehistorie er et af museets ansvarsområder, og da der ikke tidligere er skrevet meget om emnet, var en sådan undersøgelse oplagt. Der har eksisteret frikvarterer i forskellige former lige så længe, som der har været skoler. Undervisningen har altid været afbrudt af pauser, hvor eleverne har kunnet lege. Og frikvartererne har altid været populære. Her har eleverne haft mulighed for at udfolde sig frit og lystbetonet i samspil med andre uden særlig megen voksenindblanding. De yngste klassetrin bruger oftest frikvartererne til leg. Ifølge Nina Fabricius, der er forhenværende museumsinspektør på Søllerød kommunes museum i Holte, er leg er en aktivitet, der tilfredsstiller en række legemlige, forstandsmæssige og følelsesmæssige behov. Det er en måde at opdage verden på. En måde at gøre erfaringer i at bruge sin krop og sine evner. Det er en måde at tilegne sig den givne kultur og bearbejde indtryk. En måde at udtrykke sig selv og sine følelser, for ved at lege med andre, lærer man at fungere sammen med dem. Legen er et vigtigt element i enhver kultur. I den kan man følge givne traditioner, men man kan også eksperimentere, filosofere og bruge fantasien. Processen er vigtigere end det færdige resultat 1. Undersøgelsens forløb Sæby Museum & Arkiv indledte undersøgelsen med at tage kontakt til en række skoler i den gamle Sæby kommune for at høre, om de havde lyst til at deltage, og museet fik hurtigt positive tilbagemeldinger fra Torslev Skole i Østervrå, Privatskolen i Sæby og Sæby Skole. Museet ønskede, at undersøgelsens deltagere skulle være omtrent 10 år, idet det formodentlig er i den alder, at eleverne mestrer flest lege. Nogle lege leger de stadig i frikvartererne, mens andre er blevet leget i de foregående år. Der blev i samarbejde med skolerne udvalgt to fjerdeklasser fra Torslev Skole, en tredje- og en fjerdeklasse fra Privatskolen i Sæby samt en fjerdeklasse fra Sæby Skole til at deltage i undersøgelsen. At der ikke blev udvalgt lige mange klasser fra alle skoler, og at der ikke er tale om samme klassetrin på alle skoler, skyldes, at 2

3 skolerne havde forskellige ressourcer at stille til rådighed. Der deltog i alt 88 elever, heraf 52 piger og 36 drenge. Undersøgelsen foregik ved, at alle elever i de deltagende klasser blev bedt om at udfærdige en liste, som indeholdt de fem lege, som de hver især oftest leger i frikvartererne. Det var også et ønske fra museets side at lade eleverne selv udtrykke sig, og de blev derfor opfordret til dels at tegne et frikvarter, dels at fotografere legen i frikvartererne. Det kom der mange gode og sjove motiver ud af. Endvidere blev elevernes leg i et par frikvarterer i løbet af en skoledag observeret af museets medarbejder, og klasselærerne for de undersøgte klasser blev interviewede. Slutteligt blev der udvalgt to elever fra de fleste klasser, en dreng og en pige, der deltog i et kvalitativ interview på tomandshånd. Torslev Skole Torslev Skole hed indtil 2003 Torslev Centralskole. Den stod færdigbygget i 1960, hvor den afløste Østervrå Kommuneskole og Østervrå Realskole, og landsbyskolerne i Søholt, Try og Thorshøj kom i samme forbindelse til at fungere som årgangsdelte forskoler. Forskolerne blev dog nedlagt i henholdsvis 1962, 1969 og Torslev Skole er et hurtig bygget elementbyggeri, som det kun tog lokale håndværkere otte måneder at opføre. Skolen er bygget af betonelementer, der er sammensat i et system af pavilloner, hvilket muliggør senere udvidelser uden at bryde harmonien i bygningen. Den bestod oprindeligt af tre fløje, der omkransede en lukket skolegård. Selvom skolen er opført i beton, er det en pæn bygning. Betonen er malet, og lokalerne er lyse og venlige. Skolen falder smukt ind i de naturskønne omgivelser, og der er megen udenomsplads. 3

4 Skolen er siden opførslen renoveret og udvidet flere gange. Senest i 2005, hvor der blev indrettet nye faglokaler, rum til projektarbejde, læsesale og et mediatek. I dag fremstår skolen med flotte lokaler og meget velholdte bygninger. I 2008 havde den 393 elever. Privatskolen i Sæby Privatskolen i Sæby er bygget i 1974 som en konsekvens af, at flere og flere forældre sendte deres børn i Privatskolen i Frederikshavn. Skolebestyreren i Frederikshavn mente, at det ville være nemmere at undervise disse børn i Sæby i hvert fald i de første tre år, indtil børnene var store nok til selv at tage bussen. Privatskolen i Frederikshavn lejede sig i begyndelsen ind i Ungdomsgården på Jernbaneallé, hvor en lærer og en pædagog underviste eleverne i beskedne fysiske omgivelser. Undervisningsministeriet underkendte dog filialen, fordi det ikke var tilladt for en skole at knopskyde på denne måde. Derfor købte skolen en villa beliggende på Stationsvej 3, som lærerne og forældrene ombyggede ved fælles hjælp. I løbet af de følgende år steg elevtallet støt, og der kom gradvist flere klassetrin til. På trods af løbende tilbygninger blev pladsen for trang, og der opstod et ønske om at bygge en ny skole. I 1980 fik skolen tilsagn fra den gamle Sæby kommune om vederlagsfrit at få overdraget et areal på 5000 m² på Nordens Allé samt brugsret og forkøbsret til et tilstødende areal på 7000 m². Skolen er atypisk i sit formsprog med skrå tagrejsning og store karnapper, hvilket gør lokalerne lyse og venlige. Da det ved opførelsen havde knebet med at skaffe tilstrækkelig med kapital, udførte lærerne og forældrene selv en del af anlægsarbejdet. Der var heller ikke i første omgang råd til at bygge faglokaler, så disse er først kommet gradvist til senere. Privatskolen i Sæby er i dag en uafhængig institution med ca. 180 elever. Sæby Skole Den oprindelige Sæby Skole, der lå i midtbyen, blev opført i 1901 og senere tilbygget i 1943 og 1957, bl.a. fordi børnetallet i Sæby steg støt. I 1960 erne blev der løbende opført barakker i 4

5 nærheden af den oprindelige skolebygning, hvilket resulterede i temmelig kaotiske undervisningsforhold. I 1973 blev Sæbygårdskolen indviet, hvilket gav mere plads til de tilbageværende elever på Sæby Skole, men skolen var efterhånden både umoderne og nedslidt. I 1980 blev det efter en ophedet debat vedtaget at opføre en afdeling af Sæby Skole i sydbyen. Sæby Skole i sydbyen er bygget som en klyngeskole, hvor syv klasseværelser i hver klynge omkranser et fællesrum. Til hvert klasseværelse hører et depot, et toilet, et køkken og en garderobe, hvilket tilfører hver klasse et familiepræg. Det er et billigt byggeri, fordi der er anvendt synlige konstruktioner. Bygningen er uden loft, og væggene står i røde mursten. Skolen ligger på en stor grund, og udenomsarealerne er højt prioriterede med gode legepladser og mange aktivitetsområder. I løbet af 1980 erne og 1990 erne blev skolen flere gange udvidet med nye klynger med klasseværelser og faglokaler, og i 2001 blev den oprindelige Sæby Skole lukket. I 2008 havde Sæby Skole 417 elever. Engagerede skoler og glade elever Det var en stor fornøjelse at komme ud på skolerne. Det overordnede indtryk er, at det står bedre til derude i virkeligheden, end man kunne forvente, når man sammenligner med det billede, som medierne ofte tegner af det danske skolevæsen. Man hører så ofte om problemer i folkeskolen. Der er historier om pengeknaphed, der forårsager, at bygningerne forfalder, og at der ikke er råd til at tage på udflugter. Og der er historier om utilpassede elever, som er overaktive, respektløse og måske endda voldelige. Andre gange fremstilles eleverne som dovne. De bevæger sig ikke og vil ikke spise deres madpakker. Sund skolemad er ikke et alternativ, og eleverne bliver måske overvægtige eller får problemer med indlæringen. Men det er slet ikke den virkelighed, der kommer til udtryk, når man besøger skolerne. Tværtimod. Såvel lærere som elever virker generelt glade, friske, veltilpasse og engagerede, og de fortæller, at de holder af at gå i skole. Stemningen er god og positiv, og eleverne ser ud til at trives med sig selv og hinanden. Hvis der er problemer, bliver der hurtigt taget hånd om dem, og skolerne sætter ind med diverse hjælpeforanstaltninger. 5

6 Den samme positive stemning fremgår af de tegninger, som eleverne har tegnet af frikvartererne. Børnene på tegningerne ser ud til at trives. De smiler, solen skinner, og der er anvendt glade farver. Ovenstående er ikke skrevet for at sige, at der ikke er problemer i det danske skolevæsen. Mediernes beskrivelser kommer selvfølgelig ikke ud af ingenting. Det kan heller ikke udelukkes, at der indimellem opstår lignende problemer på de undersøgte skoler, men det er altså ikke noget, der dominerer hverdagen. Undersøgelsens konklusioner Tilbage på museet blev det indsamlede materiale gennemgået, bearbejdet og analyseret. Der blev bl.a. udarbejdet en omfattende statistik over, hvad eleverne oftest leger i frikvartererne ud fra deres lister. Statistikken kan ses i den undersøgelsesrapporten. Museet havde på forhånd opstillet en række teser, som nu blev afprøvet. Først blev frikvarterernes lege anskuet i et historisk perspektiv, og det blev undersøgt i hvilket omfang, det er de samme lege, der bliver leget i dag i forhold til tidligere. Herefter blev det undersøgt, om kønnet har betydning for, hvad der leges. Når man har indsamlet materiale fra flere forskellige skoler, er det fristende at sammenligne dem for at se, om man kan uddrage nogle forskelle. Det er dog en risikabel færd. Dels fordi mængden af data trods alt er begrænset, dels fordi alt kildemateriale er indsamlet i et snævert geografisk område, hvor livsvilkårene er relativt ens. Med dette in mente blev det undersøgt, om der er forskel på, hvad der bliver leget i byen og på landet, samt om der er forskel på, hvad der leges på en privatskole og i en folkeskole. Til slut blev det undersøgt hvilken indflydelse moderne legetøj, computerspil og andre elektroniske produkter har på legene i frikvartererne. 6

7 Der leges generelt det samme som tidligere Betragter man frikvarterernes lege i et historisk perspektiv, vil man opdage, at nutidens lege ikke adskiller sig væsentligt fra dem, der blev leget op igennem 1900-tallet. Ganske vist er nogle lege gået ud af repertoiret, og andre lege er kommet til, men det er stadig forskellige variationer af f.eks. fangelege og boldlege, der danner grundlaget for elevernes lege i frikvartererne. Der er ikke skrevet særligt meget på et overordnet plan om, hvad eleverne tidligere legede i frikvartererne, men der findes enkelte levnedsbeskrivelser af, hvad der blev leget i frikvartererne i den første halvdel af 1900-tallet rundt omkring i Danmark. En mand, der gik i skole på Lolland i 1920 erne kan huske, at drengene ofte spillede fodbold i frikvartererne, mens pigerne sjippede, hoppede i paradis og spillede med en lille bold opad muren, mens de sagde forskellige remser. En anden mand, der gik i skole på Sydsjælland i 1930 erne kan huske, at eleverne legede fanger og højhest samt spillede rundbold og langbold 2. Herudover var en række udendørsspil populære. Drengene spillede diverse kuglespil, og hver dreng havde sin egen kuglepose med lerkugler, der var overtrukket med farvestrålende glasur. De spillede også klink med janter, som er en fællesbetegnelse for især uniformsknapper. Deltagerne kastede janterne op mod en mur, og hvis de landede på bestemte måder i forhold til modstandernes janter, kunne man vinde dem. Terre var også et populært spil, hvor fem terninger blev kastet op i luften og grebet efter en række indviklede regler. Pigerne samlede på og spillede om hønseringe eller nipsenåle, som er knappenåle med et stort hoved af glas 3. Mange af disse lege er forsvundet i dag. Kuglespil nævnes slet ikke på de lister, som eleverne på de tre skoler har lavet over de mest populære lege i frikvartererne, og de interviewede elever fortæller enstemmigt, at det ikke længere er særligt almindeligt at samle på noget. Til gengæld lever fodbold, sjipning og fangelege stadig i bedste velgående. Drenge og piger leger næsten det samme Ser man på, om kønnet har betydning for, hvad der leges i frikvartererne, viser det sig, at drenge og piger generelt leger de samme lege, og ofte leger de dem oven i købet sammen. Der findes ingen lege, som er forbeholdt det ene køn, men der er lege, der tiltaler det ene køn mere end det andet. Således dyrkes f.eks. actionlege mest af drengene, mens sjipning er mest 7

8 populært hos pigerne. Det stemmer godt overens med traditionelle opfattelse af, hvem der leger hvilke lege. Lege, hvor man skal kæmpe og slås er for drenge, mens lege, hvor man skal være smidig og let på tå, er for piger. Især fange- og gemmelege såsom spark til bøtten, bøhmand og guldfisk er populære hos begge køn. Bøhmand er en fangeleg med to fangere, der leges over et stort areal, og guldfisk er en fangeleg,der foregår imellem to mure, hvorved der er helle. Deltagerne løber imellem murene, og en udvalgt person skal prøve at fange dem. Ser man på elevernes lister over de mest populære lege i frikvartererne på tværs af skolerne, er fange- og gemmelege den mest populære kategori af lege for begge køn. Både drenge og piger er også glade for spil, og begge køn spiller brætspil såsom ludo, skak, uno og bilkort. Computerspil er mest for drengene, mens pigerne foretrækker at spille på Nintendo DS, der er en mobil spillekonsol, som fås i en række moderigtige farver. Den betjenes med en elektronisk pen, der kan skrive direkte på skærmen. Når pigerne og drengene leger fange- og gemmelege sammen, opstår der ofte et spil mellem kønnene. Eleverne definerer sig i forhold til hinanden ud fra kønnet. Det er drengene mod pigerne, og drengene vil gerne fange pigerne og omvendt. Eleverne er i 10-årsalderen så småt begyndt at være bevidste om, at man kan være kærester med hinanden frem for blot legekammerater. En dreng fra Privatskolen i Sæby forklarer det således: Nogle af pigerne er mine venner, og andre af dem er mine kærester. Man kan godt have flere kærester. Kærester er de piger, som man sms er med. Sociale aktiviteter fylder mest i byen Det er som nævnt blevet undersøgt, om der er forskel på, hvad der leges i byen og på landet, men denne del af undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed, idet det er vanskeligt at adskille byskoler fra landskoler. I undersøgelsen betragtes Privatskolen i Sæby og Sæby Skole som byskoler, og Torslev Skole betragtes som en landskole. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, om det er en rimelig opdeling. Ganske vist er Sæby en by, men det er en 8

9 lille en af slagsen, idet den har knap indbyggere. Og ganske vist vil mange mene, at Østervrå ligger langt ude på landet, men det er ikke en holdning, som indbyggerne i Østervrå generelt deler. Tværtimod. De mener nemlig selv, at de bor i et knudepunkt. De bor ikke langt fra alt, men derimod tæt på meget. Fra Østervrå er der nem adgang til Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Sæby og sågar Aalborg. Østervrå har 1400 indbyggere. Den mest bemærkelsesværdige forskel mellem Torslev Skole og byskolerne er, at sociale aktiviteter såsom at spadsere rundt og at hyggesnakke i frikvartererne tilsyneladende fylder mindre på Torslev Skole. Ingen af eleverne på Torslev Skole nævner sociale aktiviteter på deres lister over de mest populære lege, mens sociale aktiviteter udgør 12 % af det samlede antal lege på Privatskolen i Sæby og 34 % på Sæby Skole. Når eleverne fra Privatskolen i Sæby og Sæby Skole nævner lege på deres lister, tilføjer de ofte med vennerne eller med mine venner, så der f.eks. står jeg spiller med mine venner eller jeg går rundt på hele skolen med mine venner. Det er der ingen af eleverne på Torslev Skole, der gør. Det virker som om, at eleverne på Torslev Skole er mindre optagede af at definere sig selv i forhold til klassekammeraterne. 9

10 Større variation i legene på Privatskolen i Sæby Det er som nævnt også blevet undersøgt, om der leges de samme lege på Privatskolen i Sæby som i de to folkeskoler, og det har det vist sig, at der i høj grad gøres. F.eks. er fange- og gemmelege topscorer på såvel Privatskolen i Sæby som på Sæby Skole. Der er dog en tendens til, at der leges mere varieret på Privatskolen i Sæby. I de to folkeskoler dominerer to-tre kategorier af lege. Således udgør boldlege, motoriske lege samt fange- og gemmelege 77 % af det samlede antal lege på Torslev Skole, mens fange- og gemmelege samt sociale aktiviteter udgør 80 % på Sæby Skole. På Privatskolen i Sæby topper fange- og gemmelege med 33 %, mens der herefter følger hele seks kategorier, som udgør mellem 6 % og 15 %. Kategorierne er motoriske lege, sociale aktiviteter, spil, boldlege, actionlege og fantasilege. Det statistiske grundlag er for spinkelt til at kunne sige med sikkerhed, hvorfor det forholder sig sådan. Men det stemmer godt overens med værdigrundlaget på Privatskolen i Sæby, der bl.a. beskrives således på skolens hjemmeside: Vi lægger ens vægt på alle fag, men finder det vigtigt at inddrage kreative elementer, så eleverne får mulighed for at udvikle deres naturlige virketrang. Eleverne bliver måske derfor mere alsidige, og dette skinner tilsyneladende igennem, når eleverne vælger lege i frikvartererne. På Privatskolen i Sæby er actionlege og fantasilege meget mere populære end i de to folkeskoler, hvor disse kategorier af lege nærmest ikke leges. Igen kan forklaringen måske findes i værdigrundlaget på Privatskolen i Sæby. Eleverne opfordres til at være kreative, og de er måske derfor mere fantasifulde og bedre til at indleve sig i roller og fiktion. Legetøj betyder kun lidt Vi lever i dag i et materialistisk samfund, hvor reklamerne er allestedsnærværende i såvel gadebilledet som i fjernsynet. Børnene eller måske nærmere deres forældre opfordres i høj grad til at købe legetøj. Man kunne forestille sig, at dette ville smitte af på legen i frikvartererne. Alle tre undersøgte skoler tillader, at eleverne medbringer legetøj hjemmefra, men eleverne gør faktisk sjældent brug af denne mulighed. På skolerne er der klassekasser med bl.a. bolde 10

11 og sjippetove, som eleverne kan låne, og det opfylder normalt elevernes behov. Skolerne har også brætspil, som eleverne kan låne, og de bruges især flittigt på Sæby Skole. Eleverne er tilfredse med skolernes udvalg af spil, og medbringer normalt ikke nogle selv. Indimellem medbringer visse elever rulleskøjter eller waveboards, som er en avanceret form for skateboards, men det er kun en bestemt gruppe af eleverne, der har interesse i dem. Reklamerne opfordrer tit børn til at købe legetøj, der er en del af en serie, for at få dem til at samle. Eleverne blev derfor spurgt, om de samler på noget, og om de medbringer tingene, så de kan bytte med hinanden i frikvartererne. Det viste sig ikke at være tilfældet. En enkelt pige fra Privatskolen i Sæby havde tidligere samlet på papirer med tegneseriefiguren Diddl, men gjorde det ikke længere, og to drenge fra henholdsvis Privatskolen i Sæby og Torslev Skole havde i de små klasser samlet på Pokémon-kort og byttet i frikvartererne, men det var ikke en aktivitet, der havde fyldt noget særligt. Computerspil overskygger ikke andre lege Det er også blevet undersøgt, hvordan moderne elektroniske produkter påvirker legen i frikvartererne. Vi lever i dag i et højteknologisk samfund, hvor sådanne er hvermandseje. Computere, mobiltelefoner og mobile spillekonsoller er allestedsnærværende, også i folkeskolen. De elektroniske produkter giver næsten uanede muligheder for avanceret underholdning, og det er nemt at blive forført af de computerskabte fantasiuniverser. Det viser sig, at eleverne har taget de elektroniske produkter til sig, men at de er ikke blevet slave af dem. De vil gerne underholdes indimellem, men oftest foretrækker de faktisk at lege med kammeraterne i den virkelige verden. Det vigtigste er ikke at blive underholdt, men at lege sammen med andre. Eleverne ønsker at skabe sociale relationer, og disse skabes ikke i cyberspace, men via traditionelle lege. 11

12 De elektroniske produkter dominerer således ikke elevernes hverdag. De er blot aktiviteter, der kan sidestilles med mange andre aktiviteter. En del elever spiller computerspil i frikvartererne, men der er også rigtig mange, der ikke gør det. Computerspil samt spil på mobiltelefonen og på mobile spillekonsoller udgør faktisk blot 4 % af det samlede antal lege på elevernes lister. De tre skoler har forskellige regler for, hvorledes de elektroniske produkter må anvendes. På alle tre skoler er mobiltelefoner tilladte i frikvartererne. De fleste elever har egen mobiltelefon, og mange bruger dem indimellem til at sende sms er til hinanden, og nogle få elever spiller på dem. Der er forskellige regler for brug af computere på de tre skoler. På Torslev Skole er der opstillet to computere i klasseværelset, og i fællesrummet for mellemtrinet står der yderligere ca. fire. Herudover er der opstillet mange computere i mediateket. Alle computere er opkoblet til internettet, og eleverne må bruge dem ubegrænset i frikvartererne til bl.a. spil. Der er ikke restriktioner for hvilke spil, eleverne må spille, dog ønsker skolen ifølge eleverne ikke, at der spilles spil med blod. Eleverne finder især spillene på hjemmesiderne gratisspil.dk og y8.dk. De spiller oftest mod computeren, men også indimellem mod hinanden. Computerne bruges endvidere til at finde videoer og billeder på internettet, som efterfølgende fremvises for kammeraterne, så brugen af computerne har også en social dimension. På Privatskolen i Sæby er der kun opstillet computere i biblioteket, som ligger i skolens tidligere beskyttelseskælder. Eleverne må kun spille på computerne i spisefrikvartererne. Skolen har ingen regler for, hvad der må spilles, men det sker en sjælden gang, at en lærer griber ind, hvis spillene er for voldsomme. Eleverne finder også her spillene på hjemmesiderne gratisspil.dk og y8.dk. Eleverne spiller altid mod computeren og ikke mod hinanden. Computerne bruges også til printning af billeder. Der er ikke så meget kontakt mellem de computerspillende elever på Privatskolen i Sæby som på Torslev Skole. På Torslev Skole står der ofte et par kammerater i baggrunden og kommer med tilråb. På Privatskolen i Sæby sidder hver elev nærmere i sin egen lille verden, og der er ro i lokalet. Forskellen skyldes sandsynligvis computernes placering. På Torslev Skole er de 12

13 opstillet i et fællesrum, hvor der foregår mange højlydte aktiviteter, mens de på Privatskolen i Sæby står i et bibliotek, hvor der forventes en vis grad af ro. På Sæby Skole er der opstillet ca. fire computere i klasseværelset til undervisningsbrug, men dem må eleverne ikke anvende i frikvartererne. Eleverne på Sæby Skole har således ikke mulighed for at spille computerspil i skoletiden. Legene tilpasses de givne fysiske forhold Det er tydeligt, at eleverne har en evne til at tilpasse deres lege til de givne forhold. Eleverne udfylder altid omgivelserne helt såvel ude som inde. De er overalt, og de bruger de arealer, som de er blevet tildelt. Næsten al leg foregår i bevægelse, og der er altid en livlig trafik fra et sted til et andet. Eleverne får også det maksimale ud af det legetøj og de spil, som skolerne stiller til rådighed. På Torslev Skole findes der f.eks. to bordtennisborde, som er meget populære, og flere elever, end der er plads til, vil gerne spille. Eleverne har derfor valgt at spille rundt om bordet. Deltagerne cirkulerer rundt om bordet og skiftes til at skyde, for på denne måde kan alle være med. Endvidere har eleverne selv opstillet flere supplerende bordtennisborde, som er sammensat af almindelige arbejdsborde fra fællesrummet. Sågar runde borde bruges. Eleverne lader sig heller ikke begrænse af, at der ikke er bats nok. Skolebøger og endog hænderne fungerer glimrende, selvom førstnævnte godt nok er forbudt. Selvom eleverne udnytter de arealer, som de er blevet tildelt, stiller de ikke store krav til deres omgivelser. De er nemme at tilfredsstille. Under interviewene blev eleverne spurgt, om de er tilfredse med de fysiske omgivelser, og ingen beklagede sig eller efterspurgte forbedringer. På 13

14 Torslev Skole er der f.eks. ingen legeplads for mellemtrinet, men eleverne sagde, at de ikke savnede sådan én. Det står i kontrast til forholdene på Privatskolen i Sæby og på Sæby Skole, hvor eleverne har meget glæde af deres legepladser, som bruges flittigt som bl.a. rekvisitter i diverse fangelege. Også på Privatskolen i Sæby findes der eksempler på, at eleverne ikke stiller store krav til deres omgivelser. Skolen har f.eks. et defekt airhockeybord stående fremme samt et poolbord, som de ældste elever har lagt beslag på. Eleverne blev spurgt, om de ikke savnede at kunne bruge disse ting, men nej. Sådan var det bare, det var ok, for de kunne jo bare lave andre ting. Alle tre skoler har god udenomsplads, og det har stor betydning for elevernes leg og glæden ved at komme ud. Eleverne blev spurgt, hvor de bedst kan lide at lege, og kendetegnende for næsten alle svar var, at de bedste steder er dér, hvor der er god plads. Skolernes skovbælter blev fremhævet flere gange. Her kan eleverne udfolde sig frit i naturlige omgivelser og gemme sig lidt af vejen. De allerbedste frikvarterer Under interviewene blev eleverne bedt om at beskrive deres bedste frikvarter nogensinde. Formålet var at klarlægge, hvad der ifølge eleverne selv gør frikvarterernes lege gode. Svarene faldt i tre kategorier. For det første er det vigtigt at lege sammen med andre. Det er væsentligt at have kontakt til og omgang med andre børn for hermed at skabe sociale relationer. En dreng fra Privatskolen i Sæby beskriver således sit bedste frikvarter som engang hvor vi legede bøhmand og næsten alle var med. Det er altså betydningsfuldt at være en del af et større fællesskab. For det andet er lege, der har karakter af indbyrdes kappestrid, populære. Og selvfølgelig er de allersjovest, når man vinder. En dreng på Torslev Skole beskriver f.eks. sit bedste frikvarter som da jeg i 2. klasse scorede hattrick mod 6. klasse, og en pige fra Privatskolen i Sæby forklarer, at det var dengang hvor jeg var uovervindelig i bøhmand. Jeg fandt altid smutveje og vandt over alle sammen. For det tredje er lege gode, når de opsluger deltagerne. Både en pige og en dreng fra Privatskolen i Sæby beskriver deres bedste frikvarter som engang, hvor de legede kæledyrsleg. Det er en fantasipræget leg, hvor nogle elever forestiller sig at være dyr, mens andre forestiller sig at være deres ejere. Eleverne forklarer, at legen var sjov, fordi alle gjorde det rigtigt og alle var søde og drillede ikke. Indlevelse er altså et nøgleord. 14

15 Forfatteroplysninger: Tina Skou Meinertz, født 1973, er cand. mag. i dansk og kunsthistorie. Hun er projektansat ved Sæby Museum & Arkiv. Kildemateriale: Diverse arkivalier fra Byhistorisk arkiv, Sæby. Museumssag, Undersøgelse om Folkeskolens frikvarter, Sæby Museum. Litteratur: Bendixen, Anette og Stouby, Henny: Livet i frikvarteret. I: Buks nr. 22. Dengang jeg var usynlig. Børns kultur: lege og fortællinger m.v. (2). Børne- og ungdomskultursammenslutningen, Århus, Bregenhøj, Carsten: Etnologisk interviewteknik. Dansk historisk fællesforeningsbøger. København, Byrådet i Frederikshavn kommune: Procesplan for udmøntning af ny skolestruktur. Drewes, Claus Mohr: Hvordan bruger man et frikvarter?. I: Aarhus Stiftstidende, 21. juni Fabricius, Nina: Indledning. I: Arv og Eje Leg og legetøj. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. Viborg, Fabricius, Nina: Leg omkring århundredeskiftet. I: Arv og Eje Leg og legetøj. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. Viborg, Fabricius, Nina: Leg og legetøj I-IV, spørgeliste Nationalmuseets etnologiske undersøgelser. København, Greve, Gerda Moth: Det moderne landsbyliv; tre landsbyer. I: Sæbybogen Sæby Museum, Hjørring, Hansen, Krister: Frikvarter fritid ferie i Barnets Århundrede. Landsforbundet DUI LEG og VIRKE, København, Højrup, Ole: Levnedsbeskrivelser, spørgeliste 43. Nationalmuseets etnologiske undersøgelser. København, Kjærulff, Jørgen: Min barndom i Volstrup sogn. I: Sæbybogen Sæby Museum, Hjørring, Larsen, Bent Bang: Saltlandet. Kulturlandskabets historie i Sæby Kommune. Sæby Museum. Hjørring, Meinertz, Tina Skou: Folkeskolens frikvarter. Undersøgelsesrapport. Sæby Museum,

16 Nielsen, Erik Kaas: Om skolebørns legeaktivitet i frikvarter og i fritid. En undersøgelse af skolebørns legevaner i en københavnsk forstad i maj I: Nord nytt: nordisk tidsskrift for folkelivsforskning. Ny serie, nr. 1, november Privatskolen i Sæby Privatskolen i Sæby, Sæby skole i 100 år Sæby skole, Sørensen, Johan Klinge: På græs i Vendsyssel. I: Vendsyssel Årbog Historisk Samfund for Vendsyssel. Forlaget Vendsyssel. Hjørring, Torslev skole: Værd at vide om Torslev skole. Folder, Billedfortegnelse Forside: Fire piger udfolder sig i barrerne på legepladsen ved Privatskolen i Sæby. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s.3 Drenge spiller fodbold på asfaltbanen foran Sæby Skole. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 3Der tales lystigt og ivrigt blandt drengene på Privatskolen i Sæby. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 4 Amalia Koldbro fra 4.a på Torslev Skole har tegnet fire glade piger fra sin egen klasse, der sjipper. s. 6 Sæby Skole, fotograferet Sæby Skole er bygget i 1901 og ombygget og tilbygget i 1943 og Fotografiet viser udsigten over skolegården og tilbygningen fra 1957 set fra et vindue i bygningen fra Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 7 Sæby Skole, fotograferet Sæby Skole er bygget i 1901 og ombygget og tilbygget i 1943 og Fotografiet viser udsigten over skolegården og tilbygningen fra 1957 set fra et vindue i bygningen fra Foto: Sæby Museum & Arkiv. s.9 Julie Risum Hansen fra 3. klasse på Privatskolen i Sæby har tegnet piger og drenge, der spiller fodbold og gynger i solskinnet. s. 10Eleverne på Sæby Skole leger fangeleg. Drengene og pigerne er på hvert sit hold. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 11 Eleverne leger på jordvolden ud mod Nordens Allé på Privatskolen i Sæby. Jordvolden bruges ofte til actionlege. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 11 To drenge klatrer i træer på jordvolden ud mod Nordens Allé på Privatskolen i Sæby. Foto: Sæby Museum & Arkiv. S 12 Drenge spiller computerspil på de opstillede computere i klasseværelset på Torslev Skole. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s. 13 Der klatres i træer i den lille skov midt på friarealet ved Sæby Skole. I baggrunden ses de store kuperede græsarealer til fri leg. Foto: Sæby Museum & Arkiv. s.15 Drenge fra forskellige klasser på mellemtrinet på Torslev Skole spiller bordtennis. Der spilles rundt om bordet, så alle kan være med. Foto: Sæby Museum & Arkiv. 1 Fabricius, Nina, Leg omkring århundredeskiftet. I: Arv og Eje, 1978, s Hansen, Krister, Frikvarter fritid ferie i Barnets Århundrede, 2002, s Hansen, Krister, Frikvarter fritid ferie i Barnets Århundrede, 2002, s. 22f. 16