Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 1 Marts 2015 Klapsalver uden jubel!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 1 Marts 2015 Klapsalver uden jubel!"

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 1 Marts 2015 Klapsalver uden jubel! Skal man klappe eller sætte hælene i? Rigtig mange lærere har svært ved at leve med arbejdstidslovgivningen, som KL-arbejdsgiverne i 2013 fik foræret af regeringen efter et uskønt forhandlings- og lockoutforløb, som arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen dengang kaldte for»en voldtægt«. Men Michael Ziegler og KL holdt ved de aktuelle forhandlinger om OK15 med rygstød fra finansminister Bjarne Corydon (S) fast i den forhadte og ineffektive lov. Anders Bondo og LC kæmpede forgæves for at få arbejdstidsloven erstattet med en central arbejdstidsaftale. I stedet fik han en overenskomst med et indhold, som nogen betegner som»fugle på taget«, andre som et gennembrud. Aftalen indebærer en forpligtelse for KL til dialog om og opfølgning på 15 konkrete, centrale forhold ved lærernes arbejde, herunder forberedelsen, en ophævelse af»fatwaen«mod lokalaftaler, en reallønsstigning og ret til 6. ferieuge på arbejdsdage. Formanden tror på aftalen. Den 17. februar var han sammen med den øvrige topledelse fra DLF i Odense for at fortælle tillidsrepræsentanter fra hele Fyn om overenskomstaftalen, der blev indgået med KL fredag den 13. februar. Hele DLF s hovedbestyrelse anbefaler et ja. Odense Lærerforenings samlede styrelse anbefaler et ja. Der er urafstemning om forhandlingsresultatet inden den 16. marts 2015, Anders Bondos fødselsdag!

2 Mål kan ikke gribe det vi ikke ved! 2 For nylig skrev professor Lene Tanggaard i en facebookopdatering, at hun er modstander af målsætninger. Hun har meget mere tillid til»praksisser«. For hvad angår læring er det heller ikke noget, man kan sætte mål for, skriver hun. Læring er noget der sker, og ofte ved vi først, at vi har lært, når det er sket! Hun har yderligere en tankevækkende pointe, idet hun skriver:»og mål kan ikke gribe det, vi ikke ved, vi kommer til at lære - altså alt det såkaldte kreative o.s.v. Mål kan kun gribe det, vi allerede ved. Ikke det, der kommer. Overskridelsen. Alt det, børnene kommer til at kunne, som vi ikke kan begribe. Det der gør, at de vil udvikle tingene i andre og nye retninger. Det, som skolen er en art forberedelse til at kunne.«hvis det er rigtigt, hvorfor er lærings- og resultatmål så netop gjort til skolens nye centralnervesystem, som i løbet af nogle år kommer til at gennemsyre skolens dagligdag? Vi har nu fået kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, opmærksomhedspunkter og udfordringsopgaver, så der kan skabes målepunkter og uddrages nøgletal, der skal sikre, at skolen kan leve op til sine overordnede socialpolitiske og økonomiske mål. At sætte mål er i sig selv ikke nyt i skolen, for i al didaktik indgår formuleringen af mål. Men det nye er en stærk styring og regelmæssig regnskabsaflæggelse (accountability). Man skal kunne måle og monitorere outputtet, og det skal kunne sammenlignes med henblik på at hæve niveauet. Eleverne skal lære at lære og hæve deres niveau. Indholdet er ikke vigtigt. Indholdet er underordnet i det nye skolesyn! Målstyringen står i modsætning til indholdsstyring, hvilket den nye institutleder for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet (DPU), Claus Holm, fik blæst ud i det seneste nummer af magasinet Asterisk med følgende fanfare:»den indholdsstyrede didaktik er død, længe leve den læringsmålsstyrede didaktik!«at skolereformens mødre og fædre mener det alvorligt med styringen, vidner følgende markante udsagn fra reformaftalen om: 1)»Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning.«2)»der udformes en Kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj.«for ligesom at være sikker på at tingene bliver, som hun vil have det, har undervisningsminister Christine Antorini oprettet et implementeringskontor, etableret et korps med 80 læringskonsulenter og modtaget hjælp fra verdens mest hårdkogte, konsulentfirma, McKinsey. Men hvorfor dette mål- og måletabernakel? Når regeringen indfører mål- og resultatstyring som hoveddynamik i folkeskolen i stedet for at basere sig på lærernes professionalisme og fag, pædagogikken, så skyldes det blandt andet en god portion uvidenhed. Undervisning er ikke en målstyret proces, men en åben undersøgelse og drøftelse af et fag og et stof i fællesskab og en invitation til eleven om at deltage med spørgsmål, fortolkninger og kritik. Undervisning er dialogisk og kan ikke spærres inde mellem mål og evaluering. Eller som dr. pæd. Alexander von Oettingen siger det inde i bladet: -Man underkender kompleksiteten i klas- seværelset. Et klasseværelse er i dag et højkomplekst foretagende. Pædagogikken er fuld af faglige begrundelser og dokumentation, der afviser den nidkære styring. Men når regeringen alligevel forsøger, skyldes det i endnu højere grad, at pædagogikken af politikerne er blevet indskrevet i en højere sags tjeneste: landets økonomi og konkurrenceevne. I den matrixstyrede folkeskole reduceres lærerne til instrumenter for regeringens OECD-homogeniserede økonomiske politik. Heldigvis er der et lys i mørket. Der er nemlig et stort, usynligt rum imellem formålsparagraffen og de nye forenklede mål. Der er en bemærkelsesværdig modsætning her. Formålsparagraffen legitimerer en undervisning, der ikke alene tager bestik af de nye, forenklede instrumentelle mål og skolereformens økonomiske og socialpolitiske sigte. Formålsparagraffen er mere ambitiøs. Den nuværende formålsparagraf er alsidig og rummer ikke kun elementer, som kan måles i forskellige test. Kundskaber og færdigheder ses ikke isoleret som en præstation, der kan omsættes til tal, men som noget, der fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Skolen skal desuden skabe»rammer for oplevelser, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle«. Endelig skal folkeskolen»forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.«der er altså håb for folkeskolen. Se artikel side 8-10.

3 Anders Bondo, Dorte Lange og Gordon Ørskov da de fremlagde overenskomstaftalen for fynske tillidsrepræsentanter. OK15 3 Bondo tror på det! DLF s topfolk, Anders Bondo, Dorte Lange og Gordon Ørskov, anbefaler sammen med en enig hovedstyrelse et ja til overenskomstaftalen ved urafstemningen blandt medlemmerne den marts. -Vi er nået ganske langt, sagde Anders Bondo til tillidsrepræsentanter fra hele Fyn. Der var ingen begejstring, da lærernes tillidsrepræsentanter fra hele Fyn var trommet sammen for at høre de tre topledere fra Danmarks Lærerforening fremlægge deres beretning om slaget med Michael Ziegler fra KL og om den netop indgåede overenskomstaftale. Det skete, mens blækket fra aftalen knapt var tørt. Men der var i salen en intens lydhørhed og eftertænksomhed, da Anders Bondo udlagde teksten. Selv virkede Danmarks Lærerforenings mangeårige formand afdæmpet, sikker, præcis, og han gav udtryk for at være relativt tilfreds og fortrøstningsfuld med hensyn til de perspektiver, der er i den nye overenskomstaftale. Han tror på den. Desuden finder han risikoen ved alternativet for stor. Samtlige medlemmer af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse er enig i vurderingen. Dorte Lange talte på mødet endda om»vigtige trædesten«og»fantastiske muligheder«. DE 15 PUNKTER Anders Bondo, der også er formand for hele Forhandlingsfællesskabet, som tilsammen repræsenterer ca ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner, gik efter en ny central arbejdstidsaftale til lærerne. Men det var ikke nogen mulighed. KL holdt ikke overraskende fast i, hvad den via det politiske lovindgreb for to år siden havde fået foræret. Lærerforeningen har ikke anerkendt arbejdstidsloven L409, der er udmøntningen af det, som i foreningen betragtes som et uanstændigt overgreb. Det er heller ikke den, der skal stemmes om! Det er netop en lov. Til gengæld er der udarbejdet et bilag til selve overenskomstteksten med 15 punkter, der handler om lærernes konkrete arbejdsforhold, som Anders Bondo ser gode perspektiver i.

4 4 EN NY POSITION Hvis aftalen stemmes igennem af medlemmerne ved urafstemningen den marts, vil det ifølge Bondo betyde, at lærerforeningen kommer i en ny position, hvorfra den sammen med baglandet kan stille KL og lederne på de enkelte skoler til ansvar. Dog uden at kunne trække KL i retten. Det er Anders Bondos opfattelse, at KL som arbejdsgiverorganisation har ændret holdning. -De anerkender, at der er problemer for lærerne med at udføre deres opgaver tilfredsstillende inden for de givne rammer, og at der er brug for at lederne planlægger skoleåret og tilrettelægger arbejdstiden sammen med lærerne. KL S»FATWA«Anders Bondo kaldte den nye overenskomstaftale for et opgør med KL s»fatwa«mod lokalaftaler. -Nu er det i orden at indgå aftaler på kommunalt plan med lærerkredsene og på skolerne. Hvor man hidtil kun har kunnet tale om»opgaver«, kan der i henhold til aftalen nu tales om»tid«. -Nu skal skolelederen aktivt forholde sig til lærernes forberedelsestid og ikke bare tilfældigt lade den være lig med den tid, der er tilbage, når læreren har ordnet alle andre opgaver. Der skal med andre ord være»fastlagt, sammenhængende og effektiv«tid til forberedelsen. Også tiden til samarbejde med andre personalegrupper, forældre, PPR og det omgivede samfund skal sikres. Anne-Mette Kæseler Jensen fra Odense Lærerforening er særlig glad for, at de centrale parter løbende skal vurdere»behovet for at følge op med andre initiativer herunder aftalebaserede løsninger.«opgaveoversigten skal desuden være udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier, og de skal drøftes igennem med læreren, ligesom det forventede tidsforbrug til forberedelse og andre opgaver skal drøftes med den enkelte lærer. Der var intens lydhørhed, da Anders Bondo i aktivitetshuset fremlagde sin vurdering af overenskomstaftalen. TILLIDSREPRÆSENTANTENS CENTRALE ROLLE DLF-formanden betonede tillidsrepræsentanternes rolle i den nye aftale. -I får en helt ny, central rolle! Tillidsrepræsentanterne skal nemlig følge op på, om skolerne og arbejdsgiveren lever op til forpligtelserne i aftalen, der er udtrykt gennem de 15 målsætninger. Hertil kommer, at tillidsrepræsentanterne skal sikres tid til kollegial samtale og med kredsen. -Det vil give os helt nye muligheder for at sikre, at lærerne har mulighed for at løse deres opgave. For KL forpligter sig på et fælles ansvar for at realisere målsætningerne. Aftalen giver i øvrigt ret til valgfri placering af 6. ferieuge og sikring af reallønnen. Alle, der er omfattet af LC-forliget, hopper et løntrin 1. april Det skal sammenholdes med lønstigningerne på 5,42 %, der ligger i det generelle forlig med en lønstigning på 0,96 % allerede pr. 1. april i år. VI VIL PUNKT FOR PUNKT FØLGE OP Anne-Mette Kæseler Jensen fra Odense Lærerforening er særlig glad for formuleringen:»på baggrund af opfølgningen vurderer de centrale parter løbende behovet for at følge op med andre initiativer herunder aftalebaserede løsninger.«både skolerne, tillidsrepræsentanterne, skoleledere, Odense Lærerforening og Odense kommune bliver ifølge Anne-Mette Kæseler Jensen forpligtet til at følge op på de 15 punkter. De kommunale parters vurdering«skal videreformidles til de centrale parter. -I Odense Lærerforening vil vi sætte et stort arbejde ind på punkt for punkt at følge op på de 15 punkter. Dels ved at understøtte tillidsrepræsentanterne i løbende at følge op på skolen. Derved får vi både en skolevis vurdering og et samlet billede af Odense. OLF s formand ved ikke om Odense Kommune samlet set kan løfte opgaven, men forventer at man vil bakke op om aftalen og vise, at der er vilje til at handle, hvis der ikke leves op til et eller flere af punkterne. /es

5 Hvordan kan vi tro på det? OK15 Der var skulderklap til formanden, men det var ikke den store tillid til Odense som arbejdsgiver, der prægede spørgsmålene fra de odenseanske tillidsfolk. Der var stor spørgelyst, da lærernes tillidsrepræsentanter fra hele Fyn var samlet på i Odense. En del spørgsmål handlede om teknikaliteter, nogle om særlige medlemsgruppers stilling. Men de fleste spørgsmål og indlæg fra forsamlingen drejede sig om tvivlen ved, om KL og kommunerne vil og kan leve op til aftalen. Det gjaldt blandt flere andre tillidsrepræsentanterne Maria Lyngbye, Provstegaardsskolen, Gitte Mailand, Hunderupskolen og Anne-Lene Storm fra Vestre Skole og OLF-styrelsen. -Odense Kommune kan ikke engang overholde værnsreglerne i lov 409, så hvordan skal vi tro på, at de vil overholde denne lidt luftige aftale, spurgte Anne-Lene Storm. Hun gav udtryk for, at det er de manglende ressourcer, der sætter en stopper for udførelsen af de gode hensigter. -Det er fint nok, at skolelederen skal indbyde til en samtale om opgaveoversigten, men hvis tiden til det ikke findes, så sker det bare ikke! Anders Bondo anerkendte problematikken. Han mente, at værnsreglerne ville blive styrket med den nye aftale og medgav, at der slet ikke er de ressourcer, der er brug for. -Reformen er underfinansieret, men det er ikke noget, vi kan klare i en overenskomst. Maria Mailand Lyngbye, der er tillidsrepræsentant på Provstegårdskolen, har skruet på håndtag. men det har ikke hjulpet, sagde hun. Hun har i sinde at stemme nej til aftalen LOKALAFTALER SOM LØFTESTANG Gitte Mailand mente, der manglede egentlige håndtag i aftalen og foretrak kollektive og centrale aftaler frem for individuelle og lokale. Lærernes formand var enig i bestræbelsen på at skaffe en fælles aftale. -Men når vi ikke kan komme videre ad den vej, så må vi lave gode lokalaftaler. Der bliver flere og flere, og de bliver bedre og bedre. Anders Bondo mener, at de bedste lokale aftaler kan bruges som løftestang til at skaffe bedre aftaler andre steder. -Sidst har vi set på aftalen fra Odsherred, hvor lærerne fremover maksimalt skal læse 26 undervisningslektioner og har 31 timers tilstedeværelsespligt. DREJER OG DREJER MEN DER SKER INTET Maria Mailand Lyngbye talte også om håndtag. -Der er jo også håndtag i lov 409, og jeg har drejet og drejet på dem, men der er ikke sket noget. -Jeg kan godt være i tvivl, om der vil ske noget med de 15 punkter. Maria Lyngbye frygter som flere med hende, at den manglende vilje til at prioritere folkeskolen økonomisk vil sætte sig igennem. -I Odense vil økonomien og Lov 409 på trods af de 15 punkter i overenskomstaftalen være udgangspunkt for alle følgende aftaler. Den marts skal medlemmerne stemme om, hvorvidt resultatet af forhandlingerne kan godkendes. I så fald gælder overenskomsten frem til /es 5

6 Anerkendelse af den forpligtende dialog OLF-styrelsens mest erfarne medlem, Niels Munkholm, mener, at DLF med overenskomstaftalen er tilbage på sporet efter katastrofen i Fagpolitisk set betragter Niels Munkholm overenskomstaftalen som et kæmpeskridt i den rigtige retning efter dét, han betegner som»katastrofen«i Det er nærmest et fagpolitisk gennembrud, fordi aftalen igen placerer Danmarks Lærerforening, kredsene og tillidsrepræsentanterne i en aktiv rolle. I aftalen er der en anerkendelse af en forpligtende dialog og en evaluering. Vi er tilbage på sporet! Munkholm er som alle øvrige hovedstyrelsesmedlemmer utilfreds med arbejdstidsloven, der blev indført efter overgrebet på lærerne i OK15 -Vi kunne ikke komme af med den. Der har hvilet et kæmpepres fra finansministeriet på KL for ikke at røre ved lov Alligevel har vi med aftalen fået KL med til fremover at overvåge 15 konkrete forhold i folkeskolens dagligdag, som kommunerne er forpligtet på at evaluere og følge op på sammen med lærerforeningen. Niels Munkholm mener, at det for finansminister Bjarne Corydon (S) har været forbundet med tab af prestige, at lov 409 indirekte er blevet svækket, når han nu lige har givet den til KL. -Men når vi taler om fagforeningens opgave med kollektiv interessevaretagelse, så er det meget værdifuldt, hvad der nu er sket. 3-5 MIA. KR. TRUKKET UD AF SKOLEN Når Niels Munkholm, der er Odense Lærerforenings grand old man, vurderer situationen i et længere perspektiv, finder han også aftalens sikring af en reallønsfremgang for lærerne vigtig. -Hen over de seneste tyve år har vi haft en reallønsstigning på omkring 25%. Det er altså flot! Det største problem for skolen og lærerne er dog efter Munkholms mening ikke i sig selv arbejdstidsloven. -Det største problem er, at der er trukket 3-5 mia. kr. ud af folkeskolen. Der er simpelthen ikke ressourcer nok. Skolen prioriteres ikke længere så højt, mener Munkholm, der tænker tilbage på den tid, da der blev budgetteret med midler til delehold og tolærerordninger og lærerne hvert tredje år som efteruddannelse kunne komme på et dagskursus på Danmarks Lærerhøjskole. Odense og andre store kommuner havde en skoledirektør, der også varetog skolens interesser. -For lærerne er det største problem, at de ikke kan komme til at udføre deres arbejde på en faglig og professionel tilfredsstillende måde. /es»det største problem er, at der er trukket 3-5 mia. kr. ud af folkeskolen. Der er simpelthen ikke ressourcer nok!«-vi er tilbage på sporet, vurderer Niels Munkholm. -I aftalen er der en anerkendelse af en forpligtende dialog og en evaluering.

7 Hanne Jacobsen fra Sanderumskolen (t.v.) var glad for forsikringen om, at tiden til forberedelse skal fremgå af opgaveoversigten. OK15 Ja, der kommer tal på opgaveoversigten -Tiden til forberedelse skal fremgå af opgaveoversigten, der skal skal drøftes med læreren og udarbejdes efter»gennemskuelige, forståelige, saglige og retfærdige kriterier«, fremhævede OLF-formanden på medlemsmøde. 7 Der var stor opmærksomhed om forberedelsen ved medlemsmødet den 25. februar i Lærernes Hus. I aftalepapiret med KL står der blandt andet, at tiden til forberedelse skal fremgå af opgaveoversigten. Hanne Jacobsen fra Sanderumskolen og flere andre lærere ville gerne vide, om der simpelthen kommer tal på! Det kunne Anne-Mette Kæseler Jensen bekræfte, for hun havde spurgt Anders Bondo direkte. Anne-Mette gjorde rede for, at lærerne får krav på sammenhængende og effektiv tid til forberedelsen, og at opgaveoversigten skal drøftes med læreren og udarbejdes efter»gennemskuelige, forståelige, saglige og retfærdige kriterier.«-den fastlagte forberedelsestid kan efter aftalen nu heller ikke bruges til andre opgaver. Flere af de fremmødte var dog skeptiske med hensyn til, hvor forpligtende denne del af overenskomsten er. Nogle mente, at Odenses økonomiske nedprioritering af skolen og pressede skoleledere ville overtrumfe det, som af blandt andre Helge Rasmussen, Agedrup Skole, og Søren Johnsen, Hunderupskolen, blev kaldt for uforpligtende hensigtserklæringer. Men det afviste Niels Munkholm fra styrelsen. -Parterne har forpligtet sig. Det er ikke kun en hensigtserklæring. HENVISER PROBLEMER TIL SELVSTYRENDE TEAM Maria Mailand Lyngbye fra Provstegårdskolen var bange for, at nogle ledere ville skubbe problemer med at efterleve aftalen på grund af manglende ressourcer ved at henvise til selvstyrende team! Anne-Mette Kæseler Jensen anerkendte risikoen, men slog fast, at det er lederen, der har ansvaret. -Men det kan være, at lederen ikke kan magte opgaven. Så må vi skrive op og samle op på det gennem tillidsrepræsentanterne. Lene Junker vendte tilbage til, om der var håndfaste rettigheder i aftalen, hvilket hun ikke mente. -Jeg savner egentlige rettigheder! -Vi kan nok ikke trække KL i retten, hvis de ikke overholder de enkelte punkter, men hvis det kan dokumenteres, at kommunerne generelt ikke går ind i en forpligtende dialog, så er det Anders Bondos vurdering, at det kan indbringes, svarede Anne-Mette. ENIG STYRELSE SIGER JA Det er i øvrigt en enig styrelse, der anbefaler et ja til aftalen. På Odense Lærerforenings hjemmeside kan man læse mere om OK-forliget - herunder bilaget med de femten punkter (www.odenselaererforening.dk). Styrelsen oplyser, at den gerne deltager i»faglig klub«-møder. En gruppe lærere med bl.a. Lene Junker og Gitte Mailand i spidsen opfordrer til at stemme nej til lærerforliget og har oprettet en facebookside, hvor man kan orientere sig om nej-sidens argumenter. www. facebook.com/stemnejnu. /es

8 Vi har været nogle idioter! Undervisningens indhold er med skolereformen lagt på is. Nu handler det om resultater og effektivitet. Målstyret læring er blevet kodeordet, men det er et ekstremt kønsløst begreb, der ikke vil højne den faglige standard, siger udviklingsdirektør og dr. pæd. Alexander von Oettingen, der mener, at han selv har sovet i timen, da læringstoget kørte ind på perronen. -Min generation af didaktikere var ikke så interesserede i mikroanalyser. Vi var mere interesserede i det ideologiske. I formålet. -Set i bakspejlet er vi blevet taget på sengen. Vi har overladt en vigtig arena til andre grupper. Vi må op på hesten igen! 8 Da Alexander von Oettingen i begyndelsen af 1990 erne selv gik på lærerseminariet, var det ikke god tone at tale om læringsteknologier og læringsdesign. -Hvis vi sagde den slags, kunne vi risikere at blive smidt ud ad undervisningstimen, siger han og slår en kæmpelatter op. -I dag taler vi ikke om andet! Den 49-årige lærer, dr. pæd. og udviklingsdirektør havde den navnkundige Holger Henriksen til pædagogik og almendidaktik på Haderslev Seminarium, og Alexander havde stor respekt for ham. Holger Henriksen, der i begyndelsen af 90 erne var ministeriel studielektor i faget pædagogik, var bannerfører for vigtigheden af»undervisningens samtale«og»den demokratiske dannelse«, og hans bog,»samtalens mulighed«, blev udgivet i fem udgaver med et samlet oplag på adskillige tusind, hvilket i dag er uhørt. -Holger havde ret, og samtale er den bedste undervisningsteknologi, selv om han nok ville betakke sig for at bruge det begreb. Pædagogikkens pendul er nu svinget til den modsatte position. Fortælling og samtale er dømt ude. Opmærksomheden om lærerens undervisning er erstattet af et fokus på elevens læring. Mest centralt i forandringsbølgen står selve styringen af denne læring. Derfor markerer skolereformens krav om mål- og resultatstyring ifølge Alexander von Oettingen et meget markant skifte i dansk skoletradition. OECD-STYRINGEN Det er dog ikke det at sætte mål for elevernes læring, der i sig selv udgør den radikale ændring. -At sætte mål har altid været centralt i didaktikken. Det er styringsmekanismerne, der er anderledes. Det er governancekulturen. Det er mål, der skal kunne måles, monitoreres og sammenlignes! Og det er dét, der forandrer vores skolekultur massivt! Folkeskolereformen har koblet sig på den reformproces, der er i gang i alle OECD-lande. Den kendetegnes ifølge von Oettingen af tre fundamentale krav og mekanismer: 1. Mere ledelse 2. Evidensbaseret undervisning 3. Læringsmaksimering Lærernes indflydelse skal altså stækkes, troen på evidens fremmes og læringstiden skal intensiveres. Det er det korte af det lange i afnationaliseringen og afprofessionaliseringen af pædagogikken. EN STOR FEJL Alexander von Oettingen, der til daglig er udviklingsdirektør på UC Syddanmark og dér blandt andet har taget initiativ til universitetsforelæsninger for børn, mener, der er tale om en stor fejl. -Man begår den fejl, at man tror, at læringsprocesser er individuelle! De ser ikke, at det er genstanden, altså indholdet, der sætter læringsprocesserne i gang. Hvis du vil læringsmaksimere, skal du simpelthen kigge på det indhold, du vil præsentere børn for. -Læring er et ekstremt kønsløst begreb. Derfor vil det ikke højne den danske folkeskoles faglige standard eller kulturbærende elementer. Vi vil stå med en kønsløs skole! Når den nye institutleder for uddannelse og pædagogik (DPU), Claus Holm, i det seneste nummer af instituttets magasin Asterisk proklamerer:»den indholdsstyrede didaktik er død, længe leve den læringsmålsstyrede didaktik«, så ryster Alexander von Oettingen lidt på hovedet. -Claus Holms udsagn er noget pølsesnak, for skolen handler væsentligst om indhold. SELVRANSAGELSEN Alligevel forsøger Alexander von Oettingen at se indad. Han mener, at han selv har sovet i timen, da læringstoget kørte ind på perronen. -Min generation af didaktikere var ikke så interesserede i mikroanalyser. Vi var for lidt interesserede i at finde ud af, hvordan eleverne egentlig lærer. Vi var mere interesserede i det ideologiske, kan man sige. I formålet. -Set i bakspejlet er vi blevet taget på sengen. Vi har overladt en vigtig arena til andre grupper. Vi har ikke interesseret os for almendidaktiske, empiriske problemstillinger i klasseværelset. Det har vi ikke gjort. Jeg har ikke gjort det! Vi har været teknologiblinde! Det var nemmere at tale om dannelse og demokratisk samtale. -Nu står lærerne over for kravet om en rigid målstyret undervisning og

9 trues på deres professionelle faglighed, og vi har ikke forsynet dem med de nødvendige didaktiske begreber. -Vi har lavet almendidaktisk forskning, der har været empirisk blind. I stedet har vi nu fået empirisk uddannelsesforskning, der er normativt og indholdsmæssigt blind. -Pendulet svinger bare i den anden retning med en sådan kraft, at den ruller hen over den danske folkeskole med en fuldstændig normativ blindhed. Det er kynisk på mange måder. Så kan vi kun enes om, at skolen handler om dygtighed. Det er også trist på mange måder. SPRÆKKERNE Alexander von Oettingen har dog ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen. -Vi skal op på hesten igen. Vi må fra den almendidaktiske og normative verden udfordre den empiriske verden. Det er spændende. Han fornemmer, at der er et opbrud på vej. Nogle sprækker kommer til syne. -Det virker som om, at systemet begynder at erkende de fejl, der er forbundet med arbejdstidsloven og reformen. -Mange lærere forlader folkeskolen, og det er jo ikke bare dummernikker, men dygtige folk. Spændende bliver det også med den næste PISAundersøgelse. -Jeg synes, der efterhånden er mange skoleledere og også skolelederforeningen, der siger: Det går ikke. Der er systemfejl. Retorikken fra skolelederne og den pædagogiske forskning har ændret sig. -Vi har heller ikke endnu set, hvad der sker, når først borgeren bliver skuffet over det, der kommer ud af de politiske bestræbelser. Hvad sker der så? -Jeg er måske naiv, men jeg tror, man kan forestille sig, at pendulet svinger den anden vej igen. At man får mulighed for at genintroducere danske uddannelsesværdier. METODEFRIHEDEN Fra tid til anden høres det fra nogle af reformens fædre, at med målstyringen kommer også lærerens metodefrihed igen til sin ret, fordi lærerne selv skal finde vejen og metoderne for at nå det nøje beskrevne mål. Det er von Oettingen dog ikke enig i. -Det er en instrumentel frihed. Metodefrihed har både en indholdsside og en læringsside. -Den metodefrihed man taler om i den monitorerede mål-styrede undervisning handler om en teknologisk metodefrihed. Den har ikke noget at gøre med lærerens metodefrihed, og det er kynisk eller udtryk for uvidenhed at fremstille det sådan. -Når vi ganske grundlæggende har metodefrihed, så skyldes det, at det er den frihed, læreren har brug for i den konkrete situation i praksis, når indholdet og det lærende system skal bringes sammen. Metodefriheden har efter von Oettingens mening tidligere haft bedre vilkår, fordi man havde tillid til, at læreren via sin professionalisme kunne finde ud af det selv. -Den blackbox vil man nu åbne. Og 9 -Læring er et ekstremt kønsløst begreb. Derfor vil det ikke højne den danske folkeskoles faglige standard eller kulturbærende elementer. Vi vil stå med en kønsløs skole! Det vurderer dr. pæd. Alexander von Oettingen.

10 -Du skal i skolen altså ikke maksimere tid, du skal spilde tid! Fordi det lærende system har brug for tidsspilde. -Men det kan man ikke forklare teknokrater. Det synes de er langhåret, selv om det er en meget konkret erfaring, vi alle sammen kender, når vi vokser op med børn i familien. Det er ligetil! Du må give tid! Alexander von Oettingen har talt sig varm, og han ville gerne kunne gribe tilbage til den tid, da den pædagogiske debat begyndte at tage afsæt i OECD s behov. -Det irriterer mig, at vi ikke har været opmærksomme på, hvad der skete, at vi ikke gik ind i den arena. -Vi har været nogle idioter! /es Alexander von Oettingen F Det er ikke det at sætte mål, der er problemet, siger Alexander von Oettingen fra UC Sydjylland. Det er dét, at de skal kunne måles, monitoreres og sammenlignes! Det er dét, der forandrer vores skolekultur massivt! man vil åbne den med meget reducerede værktøjer til rådighed. -Man underkender nemlig kompleksiteten i klasseværelset. Et klasseværelse er i dag et højkomplekst foretagende. De instrumenter, man giver lærerne til at håndtere målstyringen med er ekstremt banale. LÆRINGSMAKSIMERINGENS PRIS Ideen om læringsmaksimering, der ruller hen over alle OECD-lande, har efter von Oettingens mening en pris. -Læring har et iboende problem. Den tager tid. Det er et problem på den måde, at al vores uddannelsestænkning går på, om man kan afkorte den tid, det tager at lære. Hvis man skulle vente til, at socialiseringen viser den effekt, tager det alt for lang tid. -Derfor bruger vi omvejen med undervisning. Men der er grænser for, hvor meget du kan accelerere på tiden eller minimere den. -Man kan ikke forestille sig, at elever kun skal gå i skole i tre år og afkorte tiden på den måde. -Hvad kan vi så gøre? Vi kan maksimere og effektivisere læringstiden. Det er det, som man prøver i det nye læringsregime. -Men det vil skabe eksklusion. Det er min hypotese. Der er nogen, som kommer til at betale prisen for læringsmaksimeringen. DU SKAL SPILDE TID! Der er grænser for, i hvor høj grad læringen kan effektiviseres. Og kritikken af effektiviseringsbestræbelserne har ifølge Von Oettingen fandtes siden 1700-tallet, hvor Jean- Jacques Rousseau skrev sin pædagogiske roman»emile!«. -Heri forfægter han synspunktet:»hvis du vil vinde tid, må du spilde tid!«det er Rosseaus maxime i bogen»emile«. Uddannelse 2006 Pædagogisk doktorgrad (DPU) 2005 Gennemført Ph.d-studie (DPU) 1999 Cand. pæd. i almen pædagogik (DLH) 1993 Læreruddannelse Job Udviklingsdirektør ved Professionshøjskolen Syddanmark Forskningsleder ved Forskningsenheden for politisk, religiøs og etisk dannelse ved Institut for pædagogisk filosofi (DPU) Lektor ved udvikling og forskning (CVU Sønderjylland) Seminarielektor ved CVU Sønderjylland Udgivelser Oettingen, A. von (2010): Almen pædagogik. Gyldendal. Oettingen, A. von (2004): Det pædagogiske paradoks Et grundstudie i almen pædagogik. Klim, 3. udg.

11 Fingerpeg om massive problemer Evalueringen af administrationsgrundlaget for skoleområdet i Odense rummer en uoverskuelig mængde af problemer. Der er massive problemer på Odenses skoler, hvis man læser evalueringen af administrationsgrundlaget for skoleåret 2014/15. Alle 36 skoler har med en enkelt undtagelse indsendt kommentarer til tre spørgsmål, der handler om, hvordan arbejdstidsloven administreres i Odense Kommune: 1) Hvad virker godt? 2) Hvad udfordrer? 3) Forslag til forbedringer. Der er visse positive tilbagemeldinger, som mest handler om, at mange er glade for at kunne holde fri, når de har fri. Især i weekenderne. Men det fylder ikke meget i forhold til problemerne. Der er også forslag til forbedringer, men mange af dem støder elementært mod arbejdstidsloven. Ophobningen af problemerne må imidlertid give anledning til panderynker hos B&U-forvaltningen på Ørbækvej. LærerBLADET har stillet en række spørgsmål til B&U-forvaltningen, der har bekræftet, at der er svar på vej. Desværre ikke tids nok til at kunne bruges i denne artikel. Spørgsmålene var som følger: I marts 2013, hvor dette billede stammer fra, blev udsigten til alvorligt forringede arbejdsforhold tydelige for lærerne, der derfor fyldte Flakhaven for at protestere. Her er det Odenselærernes formand side om side med Esbjerglærernes Kenneth Nielsen. I april fulgte den 25 dage lange landsdækkende arbejdsgiverlockout af cirka lærere. Mange lærere betaler stadig af på lånet, der skulle dække den manglende løn. 1) Er der baggrund for at justere administrationsgrundlaget for undervisningsområdet i Odense Kommune, hvis overenskomstresultatet bliver en realitet, og vil Odense Kommune tage skridt til det? 2) På hvilke større punkter kan der være tale om justeringer? 3) Hvordan vil B&U-forvaltningen bruge evalueringen af administrationsgrundlaget for skoleåret 2014/15 vedrørende udfordringer og forslag til forbedringer fra medarbejderne på skolerne? 4) Hvilke hovedområder i evalueringen påkalder størst opmærksomhed og behov for ændringer? Der er nok at tage fat på. Nedenfor ses en let forkortet»udfordringsliste«. 11 Evaluering af administrationsgrundlaget for skoleområdet i Odense i 2014/15 - Hvad udfordrer? De fleste oplever at have for mange undervisningstimer og for lidt tid til forberedelse og øvrige opgaver. Det er svært at finde tid til både fælles og individuel forberedelse/sparring. At skulle gå på kompromis med sit ønske om at lave ordentlig undervisning. Det er svært at mødes - især i ungemiljøet. Forberedelsestiden er opdelt i for små»bidder«. Dagen er brudt op med skift mellem undervisning, forberedelse og undervisning. Det er uholdbart. At fordybelsestiden ikke er mere sammenhængende. Det er udfordrende at holde fri, når man har fri, hvis man ikke føler sig forberedt til næste dags undervisning. At man ikke kan tage arbejde med hjem. Trods intensiv knoklen går man ikke hjem med en tilfreds følelse. Det mindsker arbejdsglæden. Svært at møde ind efter ferie, når man ikke kan forberede sig aftenen før. Ved sygdom får man ikke forberedt sig. Nogen orker ikke at melde sig syg eller holde omsorgsdag, fordi man

12 12 bruger for lang tid på at arrangere vikarmateriale. Problemer med fuld tilstedeværelse. Meget spildtid, da det er svært at koncentrere sig og være kreativ efter mange undervisningslektioner. Lange dage gør det svært at få det optimale ud af forberedelsestiden lige efter undervisningen. Et problem med samarbejdet med pædagoger. Pædagoger varetager den understøttende undervisning, men læreren planlægger. Lærerne kommer til at kæmpe pædagogernes kamp, når pædagoger ønsker at deltage i aktiviteter, som de ikke har været med til at planlægge. Det er vanskeligt for lærere og pædagoger at mødes. Ikke individuelle arbejdspladser. At Odense Kommune ikke har afsat ressourcer til at skabe gode og individuelle arbejdspladser og mødefaciliteter fra skoleårets start. Manglende plads til ro og fordybelse. Mangler skabsplads, stillerum og flere grupperum. Den mistede fleksibilitet gør det svært at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Ophobningen af problemerne på skolerne må give anledning til panderynker hos B&U-direktør Peter Pietras på Ørbækvej. Svært at fordele»øvrige«opgaver, da vi er gået fra aftalt retfærdighed til forklaret retfærdighed. Manglende timetalsfastsættelse på opgaver ud for undervisningen. Manglende synlighed i arbejdsopgaverne. Manglende dialog om opgaveoversigten. Vi står meget alene med, hvor lang tid vi skal bruge på hver enkelt ting og prioriteringen af den. De er for detaljerede. Ønsker tydelig prioritering fra ledelsen om, hvilke opgaver, der skal prioriteres højest. Opgaveoversigten er uigennemskuelig. Det er en udfordring, at der ikke er nogle centralt bestemte rammer for arbejdstiden, fx hvor lang tid, man skal have til at løse forskellige opgaver. Mindre forældrekontakt. Et problem, når man bliver pålagt ekstra opgaver, fx administrative opgaver. Det kan være svært for lederne at vurdere, om der er balance i opgaverne og følge og støtte op om den enkelte, når arbejdets tilrettelæggelse er styret af en ekstrem stram økonomi. Svært at støtte kolleger, der har mere end 800 timers undervisning, hvilket presser den enkelte medarbejder meget, men hvad skal skolen gøre, når det er økonomien, der nødvendiggør så højt et undervisningstimetal. Indflydelsen i MED-udvalget kan nogle gange virke mere symbolsk end reel. Akademidagene i Nyborg var frås. Hellere arbejde på egen skole. Akademiugerne skal bestemmes af skolerne. Ledelsesretten er udvandet, fordi administrationsgrundlaget er formuleret så stramt. I administrationsgrundlaget lægges der overordnet op til, at arbejdet fordeles ligeligt i arbejdsugerne. Denne tankegang stemmer ikke overens med den dagligdag, lærerne oplever, hvor arbejdet netop fordeler sig ligeligt i alle uger, fx når der er skole-/ hjemsamarbejde, projektopgaver og prøver. Et problem at Odense Kommune og Odense Lærerforening ikke er i dialog med henblik på at opnå en fælles forståelse af vilkårene for arbejdstid. Det er et problem, at vi skal omlægge vores tid, når vi skal på kurser, til udvalgsmøder, netværksmøder med fagpersoner og møder med forældre og sagsbehandlere. Der mangler retningslinjer for, hvem der skal forberede undervisningen, når en lærerkollega er fraværende i forbindelse med»planlagt fravær«(uddannelse). At man ikke kan regne med at få sin fordybelsestid, da vi ofte bruges som vikar i klasserne. 6. ferieuge giver udfordringer i hverdagen med hensyn til vikardækning m.m. For megen mødevirksomhed går ud over kerneydelsen. Svært at finde tid til at få afspadseret fleks-tiden. Væk med tvungen afspadsering, så man ikke er tvunget til at afspadsere i vinterferien. Prøvefagene, der findes ved udtræk, udfordrer de lærere, der skal have dem, fordi man får det at vide så sent. Rettearbejdet er en udfordring at få tid nok til. Det kommer til at strække sig over for lang tid. Der er ikke afsat tid til efterbehandling og evaluering. Et problem når teknikken svigter kopimaskine, printere, internet sov. Spildtid! Det kan være vanskeligt at få fat i alle forældre inden for arbejdstiden. Det kan være et problem at finde kollegerne. /es

13 Skoleleder Dorte Andreas fra Tingkærskolen finder vikarsituationen i Odense uholdbar. Uholdbar vikarsituation forværres Selv om vikarforbruget er steget med 87 procent i Odense Kommune, bliver der markant færre midler til vikarer i det kommende skoleår. Skolelederne stiller spørgsmålstegn ved, om de kan leve med det niveau. 13 I Odense Kommune er der fra 2013 til 2014 sket en stigning i skolernes forbrug af vikartimer på 87 procent. I september 2013 havde man vikartimer svarende til 18 fuldtidsstillinger, men i 2014 er det steget til steget til 34 stillinger. Stigningen skyldes fravær i forbindelse med kompetenceudvikling, afvikling af 6. ferieuge og øget sygdom. Tallene, der kommer fra Kommunerne og Regionernes Lønkontor (KRL), viser også, at Odense Kommune har været ude for den niende største stigning i vikarforbruget på landsplan. Der er ikke noget, der tyder på, at der det kommende skoleår bliver brug for færre midler til vikarer. Alligevel planlægger Odense Kommune med en drastisk nedskæring af midler til vikardækning. VOLDSOM NEDSKÆRING På Tingkærskolen, hvor Dorte Andreas er skoleleder, fik man i 2014 tildelt kr. til vikarer, men i 2015 har kommunen disponeret med et vikarbudget på kr. Det er 35,31 procentpoint lavere end sidste år. Dorte Andreas oplever, at det er blevet en langt mere kompleks opgave for ledelsen at håndtere vikarsituationen, fordi ressourcerne er for få. Tingkærskolen er i den heldige situation, at skolens driftsøkonomi ikke er i ubalance, så der bliver i vid udstrækning tilkøbt en del eksterne vikarer. -Vi forsøger at klare det ved at flytte rundt på interne ressourcer. Desuden arbejder de ældste elever somme tider med faglig fordybelse, og da skolen har årgangsundervisning, kan det somme tider ordnes kollegialt. Det betyder altså, at eleverne ikke altid får vikarer, men må arbejde på egen hånd, og det kan også betyde, at en lærer ud over undervisningen i egen klasse må have tilsyn med andre elever. Det sidstnævnte betyder en yderligere belastning af lærernes arbejdssituation. Dorte Andreas, der også er formand for Skolelederne i Odense, oplever, at det på Odenseskolerne generelt er en stor udfordring, at finde gode, kvalificerede vikarløsninger. -Vi står samtidig med implementeringen af en ny reform, hvor vi alle har et stort ønske om at gøre eleverne så dygtige, som de kan blive. -Selvfølgelig kan vi finde løsninger, der kan fungere, så eleverne får den undervisning, de skal have, men spørgsmålet er, om vi kan leve med, at det»blot kan fungere«. Vi har jo alle høje ambitioner. 87 PROCENT AF VIKARERNE ER UUDDANNEDE Tallene fra KRL viser i øvrigt, at vikarforbruget på landsplan det seneste år er steget med omkring 50 procent, så det i september 2014 svarede til 1245 fuldtidsstillinger. Af vikarerne har 87 procent ikke en uddannelse som folkeskolelærer. Dette overraskende høje tal skyldes, at der simpelthen er færre lærere, der går ledige end for blot få år siden. Der er nemlig samtidig sket et markant fald i søgningen til læreruddannelsen. /es

14 OLF-formand Anne-Mette Kæseler Jensen er fortørnet over kommunens nye forflyttelsesprocedure. 14 Ny forflyttelsesprocedure kan resultere i fyringer De medarbejdere, der bliver indstillet til forflyttelse, skal udfylde et kompetence- og ønskeskema, men hvis der ikke»findes et match«mellem medarbejdernes kvalifikationer og de ledige stillinger inden den skrappe tidsplans udløb, indstilles de pågældende medarbejdere til fyring. Odense Kommune forventer ikke, at der bliver nogen egentlig afskedigelsesrunde op til det kommende skoleår. Det vurderes på baggrund af de vedtagne budgetter og elevtal. Eventuelt overtallige medarbejdere vil på grund af naturlig afgang kunne forflyttes. Men nu er der en ny forflyttelsesprocedure på vej, som alligevel kan resultere i fyringer. Det fremgår af et kommunalt notat fra den 14. januar Odense Lærerforenings formand, Anne-Mette Kæseler Jensen er fortørnet. -Det er helt uacceptabelt, at der risikerer at ske fyringer, når der ikke er besparelser og stillingsnedlæggelser. Ifølge overenskomsten er lærerne ansat ved det samlede skolevæsen og ikke på den enkelte skole. OLF-formanden mener, at der med den nye forflyttelsesprocedure skabes unødig usikkerhed, som risikerer at flytte med ind i undervisningen. RISIKERER FYRING Til forskel fra andre år vil der være en forkortet periode for forflyttelse af hensyn til skolernes planlægning og behov for særlige kompetencer. Proceduren forventes at starte midt i marts 2015, og allerede 1. marts indføres der ansættelsesstop for at sikre de ledige stillinger. De medarbejdere, der bliver indstillet til forflyttelse, skal udfylde et kompetence- og ønskeskema, men hvis der ikke»findes et match«mellem

15 medarbejdernes kvalifikationer og de ledige stillinger inden den skrappe tidsplans udløb, indstilles de pågældende medarbejdere til fyring. Det er nyt, og det er en væsentlig stramning af lærernes ansættelsessituation, som Anne-Mette Kæseler- Jensen er dybt utilfreds med. KOMMUNEN LØBER FRA FORPLIGTELSE OLF-formanden medgiver, at der selvfølgelig skal være de nødvendige kvalifikationer til stede på skolerne. -Det er ledelsen forpligtet til at sikre gennem løbende efteruddannelse bl.a. ved hjælp af overenskomstens krav om individuelle uddannelsesplaner. Men det påhviler ifølge Anne-Mette Kæseler Jensen kommunen som ansvarlig arbejdsgiver at tilbyde lærerne efteruddannelse, hvis de ikke har de kvalifikationer, der efterspørges. Forpligtelsen fremgår af aftaler med lærerforeningen. Om efteruddannelsesplaner er der aftalt, at»leder og lærer i samarbejde«med afsæt i den løbende dialog om mål og resultater udarbejder en individuel efteruddannelsesplan. DET BEDSTE HOLD En stor kommune som Odense har ifølge lærerforeningen alle muligheder for at få kompetencekabalen til at gå op. -Der er enorme forventninger til de opgaver, folkeskolen skal løse, mener Anne-Mette Kæseler Jensen, men Odense Kommune har et meget skrabet skolebudget og en dårlig trivsel. -Oven i disse forhold har vi absolut ikke brug for personalepolitiske forringelser, der skaber unødig utryghed. -Der er stadig mange dårlige minder om tidligere udmeldinger om»det bedste hold«, hvor Odense Kommune ønskede at fyre sig til kompetencer, som man ikke har sikret sig via rettidig omhu. Lærernes formand mener i stedet, der er hårdt brug for initiativer, der styrker trivsel og engagement. -Vi har 36 skoler, som er en del af folkeskolen, og lærerne er ansat ved kommunen. Vi har ikke 36 friskoler.«lærerbladet har stillet en række spørgsmål om den nye forflyttelsesprocedure til B&U-forvaltningen, der har indvilget i at svare. Det er desværre ikke lykkedes at få disse svar på spørgsmålene inden redaktionens slutning. /es Generalforsamling 2015 Fredag den 13. marts, kl i Koncerthuset, H.C. Andersen Hotel 15 Kl Start m/velkomst, fællessang, formalia, valg af dirigent mv. Gæstetaler: Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden og stemmetællere 3. Formandens beretning. Den skriftlige beretning og oversigt over udvalgenes arbejde findes på hjemmesiden og på Skolekom 4. Regnskab, herunder regnskab for Særlig Fond 5. Indkomne forslag (inden 27. februar 2015) 6. Fastsættelse af frikøb/vederlag til styrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter, jf Forelæggelse af budget og fastsættelse af kredskontingent 8. Eventuelt Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være sekretariatet i hænde senest 27. februar Dørene åbnes kl Der serveres kaffe og brød. Efter generalforsamlingen er der spisning med efterfølgende musik og dans for tilmeldte, der forud har betalt for arrangementet. Arrangementet annonceres bl.a. på hjemmesiden. Styrelsen, Anne-Mette K. Jensen

16 MEDLE M S BL AD F RA O D E NS E L Æ R E R F OR E N IN G N R. 1 M A RT S Vi bliver nødt til at vise lærerne tillid

17 Hvis lærerne ikke har undervisning eller er forpligtet af møder og teamaftaler, så må de selv bestemme, hvor og hvordan de bruger deres arbejdstid. Sådan er det ifølge skoleleder Nanna Lohman på Holluf Pile Skole. -Nogen ledere vil kontrollere sådan noget og har systemer for det, men det har jeg ikke. Det skal vi ikke bruge energi tid på! En skoleleder har stor indflydelse på egen organisation, siger Nanna Lohman, der siden 1. august 2013 har været leder på Holluf Pile Skole. Nanna Lohman kan lide det og lever godt med den virak, der er med økonomiske stramninger, skolereform, arbejdstidslov og nærmest konstant omstilling. Dét er ikke alle ledere beskåret, men Holluf Pile-lederens hemmelighed består tilsyneladende blandt andet i, at hun viser stor tillid til lærerne, og hun får ifølge flere lærere på skolen tilbage i samme mønt. Hvis lærerne ikke har undervisning eller er forpligtet af møder og teamaftaler, så må de selv bestemme, hvor og hvordan de bruger deres arbejdstid. -Hvis de har brug for at løbe en tur eller tage hjem, er det fint med mig. Jeg forventer selvfølgelig, at de samlet set er på skolen i 40 timer, men jeg tjekker det ikke. -Nogen ledere vil kontrollere sådan noget og har systemer for det, men det har jeg ikke. Så skal vi bruge tid på det. -Vi bliver nødt til at have tillid til lærerne! ÅBEN KOMMUNIKATION Nanna Lohman kommunikerer uhøjtideligt, ualmindelig åbent og udadvendt. Ikke alene med forældre, der får et orienteringsbrev en gang om måneden, men i særdeleshed med medarbejderne. Det sker gennem et»strategisk udvalg«, der består af en række medarbejdere. Her»fortolkes og oversættes«sammen med de pædagogiske medarbejdere. I udvalget sidder både repræsentanter, som skolelederen har valgt og nogen, som lærerne har valgt. Desuden SFO-lederen, en pædagog og koordinatorer fra både børne- og ungemiljøet. Men det sker også gennem regelmæssige møder med tillidsrepræsentanten og ugentlige orienteringsbreve. -Det er en kæmpekæphest for mig. Jeg prioriterer den skriftlige kommunikation højt. Alle skal vide så meget som muligt, og jo flere øjne, der ser på en sag, jo mere kvalificeret kan beslutningerne tages. -Det værste for en organisation er, hvis nogen ved noget, andre ikke ved. Så bliver det mystisk! Derfor fortæller jeg i den grad om, hvad der rører sig, og giver også gerne min egen vurdering af tingene. INDIVIDUELLE SAMTALER OM FORBEREDELSEN Der er kun et par enkelte lærere, der underviser mere end 750 timer på årsbasis, og Nanna Lohman mener, det er lykkedes at skabe nogenlunde sammenhængende rammer for undervisning og forberedelse. -Før sommerferien havde vi indledende drøftelser om lærernes kommende arbejdssituation, og vi havde mini-mus-samtaler med de lærere, der ønskede det. Senere er der ifølge skolelederen efter individuelle samtaler blevet justeret skemaer for 5-6 af lærerne. -Der skal være balance i opgaverne, og der er nogle individuelle hensyn at tage. Det er min opgave at strukturere og iscenesætte, så lærerne kan koncentrere sig om god undervisning. NOGET KAN FORTOLKES Det hører med til Nanna Lohmans ledelsesfilosofi, at hun ikke bruger energi på at beskæftige sig med det, der efter hendes vurdering, ikke kan ændres. -Vi skal jo føre det ud i livet, som vi skal. Skolereform og arbejdstidslov kan vi ikke ændre på. Men der er noget, der kan fortolkes. -Vi skal bruge energien på det, vi har mulighed for at forme eller ændre. Holluf Pileskolens leder, der har en baggrund som lærer på Hunderupskolen i otte år og souschef på Højmeskolen i fem år, har store forventninger til medarbejderne. -Vi skal være gode og gode sammen. Men 38-årige Nanna Lohman stiller også store krav til sig selv. Hun forsøger at gøre sig umage, og medarbejderne kan altid komme i kontakt med hende. -De kan altid sms se, maile eller ringe til mig, og jeg forsøger at svare med det samme. -Jeg hader selv, når jeg i tidens løb er blevet afvist med et»det kigger vi på«! -Jeg kan bedre lide, når man giver en melding, og så skal man ikke være bleg for at ændre mening, hvis man bliver klogere. DE STILLE OG SENE TIMER Man kunne tro, at Nanna Lohman er på arbejde hele tiden. -Men det er mere naturligt for mig at reagere hurtigt. Så ligger der heller ikke en masse og venter på mig. For tiden er hun i gang med at tage en mastergrad i offentlig ledelse, og det sker ovenikøbet efter at hun tidligere har taget en diplomuddannelse i psykologi/ledelse. Selv om man har mand og tre børn på henholdvis 17, 12 og 8 år med alt, hvad det indebærer, kan det ifølge Lohman lade sig gøre, hvis man tager de stille og sene timer i brug. -Det er min tid. Da har jeg ro til at fordybe mig. ER IKKE LEDER FOR AT VÆRE POPULÆR Skoleledere må være loyale over for beslutninger, der er truffet i B&Uforvaltningen, og det kan somme tider resultere i et dilemma, fordi det ikke er i lærernes interesse. Men det opfatter Nanna Lohman ikke som et stort problem. -Jeg har da somme tider haft lidt ondt i maven, når jeg skal gennemføre noget, som lærerne ikke er glade for, men jeg er her ikke for at være populær. Hun erkender dog, at hun ikke på samme måde som tidligere kan være personlige venner med lærerne på skolen. -Så mit netværk er et andet, efter at jeg er blevet leder. Nanna Lohman synes, der i forvaltningen er stor vilje til at lytte til skolelederne, der i forvaltningsretorik kaldes niveau 3-ledere. -Der er en stigende forståelse for, at skolen er et stort og komplekst område. Jeg har en fornemmelse af, at»det er ved at vende«. /es 17

18 18 OLF klar med ny mediestrategi Tine Steendorph fra Odense Lærerforening med en mediestrategi, som vil blive omtalt på generalforsamlingen den 13. marts FRAKTION 4 - Forårets arrangementer Af Anette Thysen Den 24. februar 2015»Et hårdt liv bag tremmer«. Kamille Nygaard, fængselspræst ved statsfængslet i Ringe fortæller om sit arbejde blandt de indsatte. Den 24. marts 2015 Intet møde. Mødet er aflyst. Her skulle vi have mødt Fyns biskop, Tine Lindhardt. Mødet er udsat til den 29. september Den 28. april 2015 Besøg på Nordatlantisk Hus. Vi starter kl med kaffe og bliver siden vist rundt i det spændende hus. Deltagerbetaling kr. 50,- Tilmelding senest den18. april. Den 6. maj 2015 Fagligt møde Kl , Klaregade 19. Anne- Mette kommer og giver os en aktuel orientering fra kl Derefter oplysninger og debat vedrørende fraktion 4. Tilmelding senest den 1. maj til Lis Grüner Hansen, tlf / , Den 26. maj 2015 Forårsudflugt til Korsbæk på Bakken og Rungstedlund. Se linket til programmet. Sæt kryds i kalenderen! Hvor intet andet er nævnt, foregår møderne på Skt. Klemensskolen. Starttidspunkt Deltagerbetaling kr. 20,- HUSK: Altid tilmelding til månedsmøderne senest fredagen før (eller den anførte dato) til: Inge Krause, tlf , yahoo.dk Generalforsamling I spare- og låneforeningen for lærere og lærerinder i Odense Der afholdes ordinær generalforsamling på Skt. Klemensskolen mandag den 23. marts 2015 fra kl Dagsorden iflg. foreningens vedtægter. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en buffet. Tilmelding er absolut nødvendig senest 13. marts på tlf eller Anker Boye vil gerne tale med LærerBLADET Viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, socialdemokraten Simon Pihl Sørensen udfordrede i seneste nummer af LærerBLADET Odenses borgmester, partifællen Anker Bøye på holdningerne til og prioriteringen af folkeskolen. Odense er den kommune i hele landet, der bruger færrest midler på folkeskolen. I Lyngby-Taarbæk prioriteres skolen højt, og kommunen har sikret lærerne et højeste undervisningstimetal på 26 og en højeste tilstedeværelsespligt på 32 timer om ugen med hegn om forberedelsen. Det er en ordning, der har kostet 20 mio. kr. Odense kan ifølge Simon Pihl gøre noget lignende for ca. 80. mio. Først ønskede borgmester Anker Boye ikke at tale med LærerBLADET, og så skulle han på vinterferie. Men nu har borgmesteren meddelt, at han alligevel gerne vil tale med bladet. I næste nummer bringer vi interviewet med Boye!

19 Lene Junker opfordrer Odense Lærerforening til at sende en støtteerklæring til Flybranchens Personale Union fra generalforsamlingen den 13. marts (Arkivfoto: Andreas Bastiansen). Den danske model i en global virkelighed Lene Junker opfordrer til solidaritet med andre faggrupper. 19 Indlæg af Lene Junker Da Anders Bondo den 11. marts 2013 mødte op foran Forligsinstitutionen for at forsøge at få en arbejdstidsaftale i hus, blev han modtaget af SAS kabinepersonale i T-shirts, hvor der stod:»hold tommelfingrene i ro Corydon og Co.«Fælles for SAS kabinepersonale og lærerne var jo, at de forhandlede med arbejdsgivere, som også havde regeringen bag sig. Året før var SAS kabinepersonale blevet tvunget til en arbejdsuge på op til 47,5 timer og til at miste en månedsløn om året. Lærerne blev kørt over af lov 409 i 2013, og nu kæmper vi for en ny arbejdstidsaftale her ved denne overenskomst. Kabinepersonalet står nu overfor Ryan Air, som skal flyve fra Kastrup Lufthavn fra den 26. marts. Kun 10% af Ryan Airs personale er medlem af en fagforening, og selskabet har nægtet at forhandle overenskomst med Flybranchens Personale Union. Ovenstående er blot to eksempler på, at både private og offentlige arbejdsgivere forringer løn- og arbejdsforhold begrundet i konkurrencen på det globale marked og nødvendigheden af konkurrenceudsætte og markedsgøre den offentlige velfærd. DET UDEMOKRATISKE ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Fælles for begge eksempler er forsøget på at køre fagforeningerne ud på et sidespor, så de ikke længere er i stand til at sikre medlemmernes kollektive rettigheder. I Odense kan vi konstatere, at kommunen endnu engang har afvist Odense Lærerforenings ønske om en kollektiv arbejdstidsaftale. I stedet er vi dikteret endnu et»administrationsgrundlag«udarbejdet af forvaltningen tilsyneladende helt uden demokratisk kontrol. Børne- Ungeudvalget er blot orienteret, efter at skoleledelser og tillidsrepræsentanter blev orienteret. Sammen må vi stoppe angrebene på fagforeningerne og forringelserne af løn og arbejdsvilkår. Det er et ræs mod bunden, som kun gavner nogle få. Her et par forslag til hvad jeg vil foreslå OLF skal gøre: -Protestér højlydt over Odense Kommunes manglende vilje til at indgå en lokalaftale. -Vær forberedt på at kæmpe for en arbejdstidsaftale ved OK 15. -Vær forberedt på at TR indgår lokale aftaler på skolerne, som den mindst ringe løsning. -Send en støtteerklæring til Flybranchens Personale Union fra generalforsamlingen den 13. marts.

20 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, 5000 Odense C B Odense Lærerforening Kreds 82 Klaregade 19 2, 5000 Odense C Tlf Åbningstider: Mandag: Kl Tirsdag og onsdag: Kl Torsdag: Kl Fredag: Kl Formanden træffes efter aftale. DLF / A Fyn: Klaregade 7 1, 5000 Odense C, Tlf Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C. Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf Generalforsamling 2015 Fredag den 13. marts, kl i Koncerthuset, H.C. Andersen Hotel Kl : Start m/velkomst, fællessang, formalia, valg af dirigent mv. Gæstetaler: Dorte Lange, næstformand, Danmarks Lærerforening Bent Th. Hansen konsulent Bo Tryggedsson konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær Lærerbladet Redaktionen: Erik Schmidt, Ansv. red. Bladets ledere og prioriteringer udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Foto: Erik Schmidt Forsidebillede: Styrelsesmedlem Anne-Lene Storm ved mødet mellem fynske tillidsrepræsentanter og DLF-toppen. Næste nummer Udkommer den 15. maj 2015 (deadline: 25. april 2015) Indhold i dette nummer: Mål kan ikke gribe det vi ikke ved... 2 Bondo tror på det!... 3 Hvordan kan vi tro på det?... 5 Anerkendelse af den forpligtende dialog... 6 Ja, der kommer tal på opgaveoversigten... 7 Vi har været nogle idioter!... 8 Fingerpeg om massive problemer Uholdbar vikarsituation forværres Ny forflyttelsesprocedure kan resultere i fyringer Vi bliver nødt til at vise lærerne tillid.. 16 Den danske model i en global virkelighed Redaktionen er afsluttet 2. marts Oplag: 3400 stk. Tryk: Rosendahls a/s - print design media

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Referat af TR-møde d. 23. februar.

Referat af TR-møde d. 23. februar. Referat af TR-møde d. 23. februar. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Orientering fra bestyrelsen om: a) Temadag med skoleledere og forvaltning d. 24. marts kl. 12-16 v. Ane. Temadag på Mødecenter Frb.d.24.

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Åbent brev til byrådet fra Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 13. marts 2015 Kvalitet i undervisningen Lærerne i Odense Kommune har

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Aarhus, den 4. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Referent: AK punkt 1 7/CI punkt 8 12 Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF og

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013 1 Lock-out set fra en kontorstol Det er en meget stille skole, jeg møder ind til hver dag i denne tid. Men lidt sker der dog. Her er en lille update fra i tirsdags: - 7:45 står der en flok lærere ude ved

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 1. Er det rigtig, at kommunerne i årevis har været utilfredse med lærernes arbejdstidsaftale? Nej. A08 blev rost af KL og kommunerne ved indgåelsen

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 Holbæk Lærerkreds Vedtægter for Holbæk Lærerkreds Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 GUL skrift = nuværende ordlyd BLÅ skrift = forslag til ny ordlyd 1 Kredsens navn er Holbæk Lærerkreds, som udgør

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Fredericia Lærerkreds

Fredericia Lærerkreds Fredericia Lærerkreds Generalforsamling 20. marts 2015 Mundtlig beretning Kære medlemmer Det er dejligt igen at se så mange til den årlige generalforsamling her i Fredericia Lærerkreds. Godt at se og mærke,

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere