ROFORENINGEN KVIK. Årgang 64 August 2009 Nr * Stiftet 1866 * Medlem af Dansk Forening for Rosport *

Transkript

1 ROFORENINGEN KVIK Årgang 64 August 2009 Nr. 4 * Stiftet 1866 * Medlem af Dansk Forening for Rosport *

2 KANINFEST lørdag den 15. august Velkomstdrink kl. 18 Middag kl. 19 Kaninspas? (hvem ved kaninerne styrer!) Åben bar & DJ natten lang Pris 180 kr. Både nye og gamle medlemmer og gæster er velkomne! Tilmelding senest den 11. august. PS: Gå ikke glip af kanindåben kl. 15! Side 2

3 Vigtige numre Roforeningen KVIK Strandvænget København Ø Tlf Danske Bank: Kontingent: Arr. og fester: Andet: Post til nedenstående kan sendes til Roforeningen KVIK med attention til relevant person Udlejning Karina Petersen Ordensudvalg Jens Chr. Mathiesen Anders Christoffersen Peter Boris Infoudvalg Mikkel Sander (blad) (web) red@roforeningen.dk/web@roforeningen.dk Materielforvalter Henvendelse til næstformanden Husudvalg Erik Ravn Helmuth Jäger KVIKs Venner (KV) Flemming Svensen (formand) Præsidium Finn Aabye, formand Heiner Nilsson Erik Ravn Bestyrelse Formand Bo Adelholm formand@roforeningen.dk Næstformand Jørgen Nielsen nestformand@roforeningen.dk Kasserer Tina Aaen - kasserer@roforeningen.dk Sekretær Birthe Kyhn sek@roforeningen.dk Langturschef Carsten Jørgensen langtur@roforeningen.dk Kaproningschef Antonie Lauritzen kapchef@roforeningen.dk Kajakchef Hans Pallesen kajak@roforeningen.dk Festudvalg Nikolas Lanstorp festudvalg@roforeningen.dk Roudvalg Nikolas Lanstorp roudvalg@roforeningen.dk Instruktionschef David Meyer instruktion@roforeningen.dk Ungdomsafdelingen Johan Topp uro@roforeningen.dk Hanne Ekman Peter Budtz Side 3

4 Indholdsfortegnelse Jo mere vi er sammen Side 6 Aktivitetstilbud i den kommende vintersæson Side 8 Bådformænd Side 10 Indstilling af outriggerbåde Side 12 Kalender for Roforeningen KVIK Side 22 Næste KVIK-blad Deadline den: 20. september 2009 Udkommer ca. den: 5. oktober 2009 Indlæg modtages i Word eller ren tekstformat pr. red@roforeningen.dk. Vær venlig kun at bruge standardtekstformat, dvs. Times New Roman str. 14. Eventuelle billeder er meget velkomne, vedlæg dem som separate filer (jpg, gif, bmp). Side 4

5 Kære KVIK Helt uden for sæsonen dukkede julemanden op med en blød pakke. På grund af de globale kapitalinteresser og Adam Smith inspirerede økonomiske modeller, der hersker her til lands, måtte jeg punge ud for pakken, men set i lyset af der symbolske beløb (120 kr) har jeg valgt at betragte det som en julegave. En slags første kompensation på det omsiggribende svigt, der foregik under ryatæpperne i 70erne og senere i "havregrynens årti" under fattig-firserne. Med skælvende hænder løsnede jeg den 80 mm klar tape, der med særlig ihærdighed var viklet om pakken, som forventede afsenderen, at Post Danmarks underbetalte slaver i de dér løjerlige pædagogiske uniformer forsat er akkurat lige så underernærede som jeg selv var under den store tørke, der forsat hænger som et mørkt klæde over min forspildte barn- og ungdom og derfor er underlagt det selvsuplerende løntilskuds tunge åg. - Jeg forlod dog hurtigt mine Peters Jul fantasier og kulørt papir og sart silkebånd og fremdrog min post-sabel. Inden længe stod jeg med mit originale Godfrey rosæde i hånden og befølte den bløde og skridsikre naturgummi. Således alle glæderne ved at anskaffe sig noget nyt... hvad med det praktiske? Tja.. først holdt jeg lidt ferie ved middelhavet og så regnede det i Danmark, så jeg har slet ikke fået gjort brug af mit fine rosæde, og det bærer jo sin egen triste historie i sig selv. [Ok - jeg har set Tour de France og bællet softdrinks, men det var helt uopsætteligt]. Men jeg har da de bedste intentioner. Set i lyset af endnu en stor tørke; informationsflow vedrørende kaninernes dåb og fest, skal jeg bruge et par linjer på festlighederne 15. august. Dåben starter omkring kl. 15:00, hvor Kong Neptun stiger op af vandet. Efter kaninerne og formanden er dækket med fiskeskrog og safterne fra en strandvasker, og publikum har fået dækket behovet for at se andres ulykke, vil der være et kort intermezzo helliget oprydning og desinficering, hvorefter der omkring kl vil være party-uartig til den lyse morgen. Det er i hvert fald mine forventninger - i skrivende stund er tilmeldningen allerede in progress på hjemmesiden. Forude lurer standerstrygningen - der er ikke 100 km glas i 2009 sæsonen, så hvis du skal præmieres for din indsats, er det nu spurten skal sættets ind. Kærlig hilsen Mikkel [S024] Sådan ser den ud...! Side 5

6 Jo mere vi er sammen -Om at skabe balance i tingene Det er til at få sved på panden af at prøve at følge med i aktiviteterne i Danmarks ældste idrætsklub. Der er hele tiden noget at melde sig til og på. Hele tiden noget at vælge imellem og være end del af. Vi har alene i år afholdt to Åbent Hus arrangementer, flere sved på panden og grillaftener, - en på Bagsværd og flere i Svanemøllen. Vi har holdt fester og spontane sammenkomster, vi har været på måneskinsture og vi har roet midt på hovedgaden i Vanløse. Lige om lidt skal vi på endnu en måneskinstur og vi skal til kulturhavnearrangement i Københavns Havn, til Lübeck og på kajak træf på Gudenåen, og vi skal til kaninfest og, og, og Og der er stadig masser af gang i sommersæsonen og stadig meget vi skal nå inden standeren stryges sidst i oktober. I september er der f.eks et omfattende arrangement i Svanemøllen lørdag d. 12., og søndag d. 13. september kl , stiller kaproningsafdelingen sig til fuld og aldeles rådighed for samtlige KVIK-medlemmer, nye som gamle. I skal blot møde op ude ved målområdet på Bagsværd Sø, medbringende picnickurv og siddetæppe og være iført jeres bedste (strammeste) rotøj. For I skal ud at ro en prøvetur i racer-outrigger sammen med KVIKs kaproerne på Bagsværd. I skal ud i ottere, dobbeltfirer, dobbeltscullere I skal ikke være bange for, at det ikke går, og at I måske vælter og falder i vandet. Det gør I ikke. I er ude med minimum 2 af vores eliteroere på hhv. junior-, senior- og masterplan i hver båd, så I kan være ganske rolige. Der vil blive sørget for behørig balance i tingene. Det er rosportens kardinalpunkt: balance. Og det er derfor, det er så vigtigt, at I kommer ud til Bagsværd denne søndag. For at få skabt balance i tingene. Hvorfor er det så vigtigt, at I f.eks. kommer ud på Bagsværd Sø d. 13. september kl ? Fordi, for det første synes jeg, at det er synd og skam, hvis der er nogen, som går glip af noget af alt det, som KVIK er så god til: At samle folk til en fælles ro-event med alt hvad det indebærer af oplevelser for den enkelte: grænseoverskridende udfordringer, udvidelse af horisonter, skærpelse af sanser og intellekt og ikke mindst glæden ved at overvinde sig selv og vide, at intet - jeg gentager: intet - er hverken for sent, for svært eller umuligt at lære. For det andet er det vigtigt, at vi søndag d. 13. september kl befinder os ude på grønsværen ved målområdet på Bagsværd Rostadion iført vores bedste og strammeste rotøj, medbringende vores velpakkede picnickurv og vores siddetæppe, for netop denne dag er af Dansk Naturfredningsforening udnævnt til Naturens Dag, og vi, de danske roklubber, med Dansk Forening for Rosport i spidsen, er af DN blevet opfordret til at være med til at vise, hvor veltilpasset rosporten er i forhold til vores fragile natur. Vi vil have mulighed for at eksponere en sport, der med rette kan kaldes en af denne verdens reneste sportsgrene, og det være i forhold til stort set alle aspekter i sporten. Bagsværd Rostadion har været hjemstedet for nationale og internationale regattaer i over 80 år, og til daglig benytter vores landshold og andre kaproere søen som træningssø og tumleplads. Bagsværd Sø er perfekt beliggende som et fremtidigt internationalt rostadion, og ifølge Visionsplanen for Bagsværd Sø - Side 6

7 som I måske har hørt om, og som I kan se på DFfR.s hjemmeside, - har Bagsværd Sø mulighed for i fremtiden at opnå status som et af verdens smukkeste sports-og fritidsanlæg med bæredygtighed som førsteog højeste prioritet. Det kan lade sig gøre fordi rosporten på kaproningsniveau kræver et absolut rent miljø, og hvor rent vand er et must. Lige nu kan vi se 10 cm ned i vandet på Bagsværd Sø, og lige nu er det for det meste kun roernes åretag som er med forsyne det grøngrumsede vand med ilt. Søgræs er i år ved at få overtaget, og noget kunne tyde på, at livet i det irgrønne og metertykke dyndog slamlag, som dækker hele søens bund, er ved at genopstå i en anden form end det liv der var, før den massive forurening af søen ødelagde hele balancen i det daværende økosystem. Naturen er forunderlig, for lige meget hvor meget vi sviner, så vil vi altid komme til kort, og vi får tilbage hvad vi giver. Hvis vi ikke opfører os ordentligt, rydder op og renser ud efter os, så siger Bagsværd Sø: -Tak for denne gang. Nu kan I have det så godt. Nu er jeg blevet sur, og nu bliver jeg til mose! Med dynd og slam og massevis af myg og hvad som ellers følger i kølvandet på den udvikling. Slut med vandpjaskeri og badeture, dykænder og grågæs på farten, geder på lur og ællinger som får sig et livreddende lift på en åkande eller et åreblad. Så kan I lære det! Skam jer! Derfor skal vi sætte kryds i kalenderen d. 13. september og mødes ude i målområdet på Danmarks Rostadion ved Bagsværd Sø kl 13. For at nyde nuet og samspillet mellem mennesker, sport og natur. For at kæmpe for bevarelse af dette områdes herlighedsværdi og unikke mangfoldighed. Kaproningschefen Antonie Side 7

8 Aktivitetstilbud i den kommende vintersæson. I KVIK har vi rigtig mange tilbud til medlemmerne i perioden fra sæsonafslutningen ultimo oktober måned frem til sæsonstarten i slutningen af marts måned. Der tilbydes: Gymnastik - Yoga - Bassintræning - Ergometertræning - Vægttræning og klargøring af Bådmateriellet. Bestyrelsen er i planlægningsperioden omkring alle disse tilbud, så det vil være muligt for flest mulige at deltage hen over vintersæsonen. Derfor vil vi gerne høre om ønsker fra medlemsside til placeringen af tilbuddene? Skal vi som i tidligere sæsoner planlægge gymnastik på mandage aftener fra kl til og måske på torsdage aftener ligeledes fra kl til 19.30, eller skal vi udskifte den ene gymnastikaften med en yoga-aften på onsdage aftener, som vi gjorde i sidste sæson? Vi vil sætte et minimum for deltagelse til aktiviteterne til 10 til 12 deltagere pr. gang. Bestyrelsen satser også på, at vi på enten onsdage eller torsdage aftener finder tid til bådklargøringen. Træningsaktiviteterne i ro-ergometrene og i vægtlokalet vil som sædvanligt finde sted om aftenen fra kl efter et skema som udarbejdes af trænerne. (På tirsdage aftener fra kl til vil træningslokalerne være forbeholdt ungdomsafdelingen). Har du kommentarer eller forslag til vores ovenstående planer, hører vi meget gerne fra dig, senest den 15. august. Ring eller skriv til næstformanden eller sekretæren; nestformand@roforeningen.dk eller sek@roforeningen.dk tlf tlf Alternativt kan du komme med kommentarer på hjemmesidens debat-forum. Mange hilsener Jørgen Nielsen Side 8

9 Side 9

10 Bådformænd Rosæsonen 2009 er i fuld sving, og mange oplevelser venter os fortsat på vandet. Alligevel skal der tænkes fremad mod efterårets og vinterens opgaver. Jeg tænker i denne omgang på det meget vigtige vedligeholdelsesarbejde på inrigger-bådene i Strandvænget. Bådformænd søges Derfor denne annonce fra vort materieludvalg: Materieludvalget søger folk, som kan koordinere vintervedligeholdet på den enkelte båd i løbet af vinteren. Vi søger folk, som kan: Kende forskel på en høvl og en hammer, (men ikke nødvendigvis mellem mejsel og stemmejern). Motivere og aktivere. Organisere alt fra: hvem har kage med?, til hvem lakerer på onsdag? Materieludvalget kan tilbyde: Teknisk konsulentbistand, når nødvendigt. Masser af vejledninger. Kursus for de særligt interesserede. En invitation til Standerhejsningsfesten Er du i top 20 med dine roede kilometre har du allerede meldt dig til jobbet. Er du interesseret, god med dine hænder og værktøj og/eller god til på en positiv måde at sætte andre i sving, synes vi afgjort, at du skal melde dig til at stå for en båd. Yderligere oplysninger fås hos: Jørgen Nielsen Peter Knipschildt Birthe Kyhn tlf nestformand@roforeningen.dk tlf pmk@kabelmail.dk tlf sek@roforeningen.dk Ansøgning senest den 15. september 2009 til nestformand@roforeningen.dk Side 10

11 Kajakskuret står færdigt Side 11

12 Indstilling af outriggerbåde Outriggerbåde: Outriggeren er lang og smal med svirvelen placeret på en rig uden for selve båden, hvilket har givet den navnet. Outriggeren er crawel-bygget, hvilket vil sige, at båden er helt glat på ydersiden. Båden er bygget op af et skelet beklædt med finér eller kunststof. I de seneste år er der næsten udelukkende fremstillet box-konstruktioner af kombinationer af kevlar/kulfiber enten som krydsfinér eller med honeycomb aluminium. Outriggeren er monteret med rullesæder, et trædebrædt imellem rullesæderne, et spændholdt med rosko og rigge monteret med svirvel. Riggene er fremstillet i aluminium eller kulfiber som rør eller vingerigge. Outriggeren findes både som enkeltrigget og dobbelt-rigget (scullerbåde). Enkeltrigget vil sige, at hver roer har én åre, og dobbeltrigget vil sige, at hver roer har to årer. Mandskabet i båden betegnes med nummer. 1 eren sidder forrest, sidste mand er stroken, som angiver takten. Til kaproning bruges de outriggere, som er vist her med navn og tegning. Desuden er angivet længde, bredde og minimumsvægt samt bedste tider i verden i 2007 (2000 m). Side 12

13 Betegnelse/type Antal roere/årer 1x = single-sculler En roer med to årer 2x = dobbelt-sculler To roere med to årer hver 2- = toer uden styrmand To roere med én åre hver 2+ = toer med styrmand To roere med én åre hver 4- = firer uden styrmand Fire roere med én åre hver 4+ = firer med styrmand Fire roere med én åre hver 4x = dobbelt-firer Fire roere med to årer hver 8+ = otter med styrmand Otte roere med én åre hver Båd-type Længde/bredde Vægt (min) Bedste tid i verden 2007 (2000 m) 1x 8 m / 28 cm 14 kg 6: x 10 m / 34 cm 27 kg 6: m / 34 cm 27 kg 6: m / 37 cm 32 kg 6: m / 44 cm 50 kg 5: m / 46 cm 51 kg 5: x 12 m / 47 cm 52 kg 5: m / 55 cm 96 kg 5:19.85 Guldfireren: OL mestre og verdensmestre nogle af dem fl ere gange: Thomas Poulsen, Thomas Ebert, Eskild Ebbesen og Victor Feddersen har stadig verdensrekorden i HL 4- på 5:45.60 (Luzern 1999). Karsten Nielsen fra Sorø, dobbelt verdensmester i letvægts singlesculler, har netop fået slået sin verdensrekord på fra 1999 i St. Cathrins med 15 hundrededele!! Side 13

14 Indstilling af bådene: Båden skal passe til roerens vægt. Dvs, at der skal være ca. 23 cm fra vandlinien til svirvlens laveste punkt (fig.1). Svirvelafstanden på 1x indstilles på 160 cm (fig.1). En 2x på 159 cm og 4x stilles på 158 cm. Enåresbådene stilles på 85 cm fra svirvelakselen til midten af båden. Svirvlens udadhældning kontrolleres/stilles på 1-2 o. Hvis man har stillet årens smigvinkel på 2 o, vil den være 3 o i indsatsen og 1 o i afslutningen med en udadhældning på 1º. Derved stikker man ikke så dybt i indsatsen og holder bedre på vandet i afslutningen. Bjørn Hasløv, Guldvinder i 4- ved OL i Tokyo i 1964, hævder, at en af årsagerne til deres succes var, at de havde 2º udadhældning. Udadhældningen stilles ved at bukke svirvelakslen med et specialinstrument eller ½ m langt vandrør. Ikke for mange gange, fordi en aluminiumsrig kun kan bukkes en gang, højst to gange, før den knækker. De fleste svirvelaksler er stærkere end aluminiumsriggen. På kulfiberrigge er udadhældningen forhåbentlig i orden fra fabrikantens side, ellers må man bruge skæve skiver. Hvis man forsøger at bukke svirvelakselen på en kulfiber vingerig, knækker den! Hvis udadhældningen er meget forskellig i styrbord og bagbord, skummer man i den ene side og graver i den anden. Specielt i en 1x kan man let komme til at vælte ved kraftige tag. Righøjden, som er afstanden fra laveste punkt på sædet til underdelen af svirvlen (fig.1 og 2), er på cm. Den ideelle righøjde bestemmes bedst ved, at man sidder i roligt vand og trykker hænderne ned midt på lårene. Der skal da være knapt ét åreblads bredde ned til vandet. På denne måde kompenserer man også, hvis båden ikke passer til ens vægt. Figur 1. Figur 2. Side 14

15 I langt de fleste lande ror man med venstre hånd øverst, når hænderne passerer hinanden midt på. Derfor stiller man righøjden 1-2 cm højere i styrbords side. Figur 3. Man hælder i virkeligheden båden lidt til bagbord, hvis man holder hænderne over hinanden. Man kan undgå denne hældning ved at trække højre hånd lidt foran venstre. Det kræver imidlertid, at man bøjer højre arm eller drejer skuldrene, og det kan give andre problemer. Det vigtigste er imidlertid, at man gør nogenlunde det samme som sin makker eller makkere, så man ikke føler, at han eller hun hælder båden. Langt de fleste ror med hænderne over hinanden (fig 3). FM Rengøring NÅR DET SKAL GØ RES ORDENTLIGT v/ Freddi Madsen Strandmarksvej 72. 1, tv 2650 Hvidovre Telefon Side 15

16 Spændholdtets afstand fra svirvlens anlægsflade stilles således, at tommelfingrene (for enden af håndtaget) lige akkurat ikke kan komme forbi det nederste af ribbenene, når man sidder i afslutningen med årebladet dækket af vand. Spændholdtets hældning stilles på o, og skodybden på ca. 18 cm (mål fra hælen op til laveste sted på sædet). Hældningen og skodybden indstilles således, at skinnebenene er lodrette i indsatsen. Indstillingen af hældningen og skodybden kan også medvirke til at opnå lige lange åretag i både med flere roere. Hvis skoen sidder dybt i båden i en fladere vinkel, er det lettere at komme langt frem i indsatsen. Enåresbådene stilles, så åren er vinkelret på bådens længdeakse, når man sidder med strakte arme i afslutningen. Når man kender sin afstand fra svirvlens anlægsflade til skosnuderne, sætter man albuen mod det sted på spantet, der flugter med styrbord/bagbord svirvelanlægsflader, og ser, hvor i forhold til fingerene skosnuderne er placeret. Det er en hurtig metode til at kontrollere spændholdtets stilling, hvis man skal ud i en fremmed båd. Det forudsætter dog, at årernes overlæg er ca 17 cm. Maconårerne på 6-7º (fig. 4). Se side 4 Men prøv at ro en tur! Hvis vinklen er for stor, skummer åren af, hvis den er for lille, graver den. Da Big Blade årerne kom frem i 1991 (med midterribbe), var vinkelen mellem årebladet og manchetten 4 o. Senere blev den 2 o. Disse årer, som er langt de almindeligste i roklubberne, har hvide manchetter, og man stiller smigvinklen ved at måle på bladet 3-4 cm fra årebladets yderkant. Fra 1996 kom flere nye bladtyper fra Concept II (Dreissigacher), og samtidigt skiftede manchetten og klemringen form og farve. Manchetten er nu (2008) sort eller gulgrøn og vinklen mellem årebladet og manchetten er 0 o, så man nu blot måler årens smigvinkel ved at måle direkte på svirvlens anlægsflade. Det er meget praktisk, fordi Concept II bladformer - Smoothie, Smoothie Fat Blade, Smoothie Fat Blade Vortex (alle uden ribber) - har former, som gør det svært at vide, hvor på årebladet man skal måle smigvinklen. Manchetterne er ikke lige tykke. Husk at spænde møtrikken på havelågen til, så der ikke er for meget slup. Indstilling af årens smigvinkel Der findes forskellige specialinstrumenter til måle årens smig, hvad enten man måler 3-4 cm fra årebladets yderkant, eller man måler direkte på svirvlens anlægsflade. Som reference finder man et sted på skvatbordet, som er vandret i forhold til bådens længdeakse. Pas på ikke at bruge rullebanen som reference, idet den ofte er hævet i afslutningen. Figur 5. Big Blade årer stilles på 1-2½º (fig. 3) - Side 16

17 Vinklen på Concept II svirvlen ændres ved at skifte nogle (blå) indsatse i top og bund, som til sammen giver 8 o (1-7, 2-6, 3-5, 4-4) eller omvendt. På Fig. 5 bliver smigvinklen 2º, hvis indsatserne vendes om forudsat naturligvis, at svirvelakslen er vinkelret på bådens længdeakse. Samtidig med lanceringen af Big Blade årerne, blev også svirvlen ændret (Concept II). Hvis man bruger de gamle svirvler, som er mere fyldige foroven, kommer man til at dreje åren i afslutningen, så den graver meget, og man trækker båden ned. Dette er mere markant med Big Blade årerne, der er 5-6 cm bredere end Macon årerne. Langt de fleste outriggerbåde er monteret med de nye Concept II svirvler (eller efterligninger), men jeg har set i flere roklubber, at kun ca halvdelen af inriggerne har fået nye svirveler samtidigt med Big Blade årerne. Gearing af årerne. Begrebet har ændret sig lidt efter fremkomsten af årer, der kan indstilles i længden. Den ideelle indstilling vil være, at man har et overlæg på cm (2 x indre gearing minus svirvelafstand), og en svirvelafstand og årelængde således, at det ikke føles tungt at ro i konkurrencetempo (32-34 tag/min). De nye Concept II årer er kortere og lettere, således at elitekaproerne nu ror med tag/min. På enåresbåde skal overlap være ca. 30 cm. (Indre gearing minus afstand fra svirvelaksel til midten af båden). Med de gamle årer kunne man kun ændre gearing ved at flytte klemringen. Man ændrede derved overlægget, og man blev nødt til at begynde forfra med at stille spændholt m.v. for at sidde rigtigt. Rotaget blev alligevel anderledes, og man måtte starte forfra med at bygge kondition op i de nye muskler, man havde taget i brug. Konklusion: Ændring af gearing skal kun ske ved at ændre årens længde, eventuelt bladets størrelse. aldrig ændre på indre gearing!!! Figur 4. Side 17

18 Side 18

19 Bådindstillinger fra VM i Eton 2006, mål i cm John Faulkner har været så venlig at overlade mig bådindstillingerne på de 8 bedste både fra VM i Eton Jeg har beregnet middeltallene for de enkelte bådtyper. Bådtype Svirvelafstand Årelængde Indv. gear Overlæg Bladlængde LW1X 159,6 286,6 88,8 18, W1X 160,1 288,0 88,0 16, LM1X 159,7 288,6 88,3 16, M1X 159,9 289,5 88,7 17, LW2X 159,1 287,6 87,9 16, W2X 159,4 288,0 88,3 17, LM2X 158,8 288,8 88,3 17, M2X 158,8 289,9 88,6 18, LW4X 158,6 288,1 87,6 16,6 44(46) W4X 159,2 288,6 87,4 15,7 44 LM4X 158,1 288,6 88,3 18, M4X 159,9 290,7 87,8 15,6 43,5-46 W2-86,4 373,4 116,4 30, LM2-85,9 374,2 116,0 30, M2-85,8 376,7 116,3 30, W4-84,8(½) 373,1 115,1 30, LM4-85,0 375,4 115,3 30, M4-84,7 375,4 114,8 30,1 56(58) LM8+ 83,9 374,3 114,5 30, M8+ 83,9 375,3 113,5 29, Side 19

20 Det ses, at for scullerbådene 1x, 2x og 4x er indstillingerne forbløffende ens kvinder, mænd, lette, tunge. Det synes som om man regulerer tungheden med bladlængde (42-46 cm), samt overlægget ( ,4 cm). I Eton var 2/3 af årebladene Smoothie, nogle få med vortex kant. Vortex kanten skulle give lidt turbulens, så årerne lettere slipper vandet. Resten af årerne var de traditionelle Big Blades med midterribbe. Det synes dog, som om mange er gået tilbage til årene med ribber, når man ser på World Cup regatterne i Forslag til bådindstillinger Indstillingerne fra Eton 2006 er for verdens 8 bedste, som er store, stærke og bevægelige. De fleste af os har ikke størrelsen og styrken til at ro med så tung en indstilling, og med alderen mister man også bevægeligheden. Som udgangspunkt kan man starte med: Ung eliteroer 1x Svirvelafstand 160 cm Indre gearing 88½ cm Overlæg (2 x 88½ minus 160 cm = 17 cm) Årelængde 288 cm Unge eliteroere 2x Svirvelafstand 159 cm Indre gearing 88,0 cm Overlæg (2 x 88 minus 159 cm = 17 cm) Årelængde 288,5 cm Unge eliteroere 4x Svirvelafstand 158 cm Indre gearing 87,5 Overlæg (2x87,5 minus 158 cm = 17 cm Årelængde 289 cm 170 cm veteran kvinde Svirvelafstand 156 cm Indre gearing 86,5 cm Overlæg (2 x 86,5 minus 156 cm = 17 cm) Årelængde 284 cm En 175 cm elitekvinde, en 185 cm veteran mand, en letvægtskvinde kan finde en indstilling imellem ovenstående værdier for at kunne ro ubesværet i konkurrencetempo og for at få en optimal tagvinkel på ca 70 o. Indstillingerne kan også bruges til at få to uens høje, uens stærke roere til at sætte årerne i og tage årerne ud samtidigt, hvilket er vigtigere end at være parallelle. Eksempel i veteran 2x 1 er: lille veteran med lille rækkevidde Svirvelafstand: 156 cm Indre gearing 86.5 Overlæg 2 x 86.5 minus 156 cm = 17 cm Årelængde: 284 cm 2 er: stor veteran med stor rækkevidde Svirvelafstand: 159 cm Indre gearing: 88.5 cm Overlæg: 2 x 88.5 minus 159 cm = 18 cm Årelængde: 285 cm Eliteroere kan naturligvis også have gavn af at ændre bådindstilling i forhold til forskel i rækkevidde, men de unge roere er mere smidige og kan derved lettere ændre deres taglængde. Per Aasmul (maj 2009) per@aasmul.dk Side 20

21 KVIKs uovervindelige dameotter på vej mod endnu et mesterskab med, set fra agter: stroke: Majbritt, 7: Fie, 6: Sarah, 5: Karin Kjeldahl, 4:Nina Brandt, 3: Lille Sarah, 2: Christina Aagaard og 1, på spids: Lea. Styrmand, Mejse. Side 21

22 Kalender for Roforeningen KVIK August 6. Sved-på-panden-roning (Hellerup Dame) 8. Frederiksminde Kaproning 8-9. Kulturhavn 2009! 9. Møde om årets racerkanintræning 15. Lillebælts Blå Bånd 15. Kanindåb 15. Kaninfest 17. Sved-på-panden-roning (Roklubben SAS) 17. Medlemsmøde i KVIK Ringkøbingfjordens Gyldne Helt 23. Rotur i kanalerne med Holte Roklub 27. Sved-på-panden-roning (Hellerup Dame) 29. Skolekaproning + Kval til EM og Baltic Cup 30. 8Gp 2. afdeling 30. Kanojak Trim (kajak) September 4. Sved-på-panden-roning (Roklubben SAS) - med stor afslutningsfest i KR 4-6. Lübeck-turen Svanemøllematchen 12. Aalborg Regatta Tour de Gudenå (kajak) 13. Picnic-roning på Bagsværd Sø 19. Aarhus Open 26. Mølleåens Blå Bånd (kajak) Oktober 3. Danske Mesterskaber 17. Copenhagen Harbour Race 24. Standerstrygning og fest 26. Vinter gymnastik starter 28. Yoga sæson starter 28. Bådformænd søges Side 22

23 Majbrit, Fie, Lea og Karin Kjeldahl på vej ud for at tildele vores konkurrenter endnu et knusende nederlag. Side 23

24 DINITROL metoden er godkendt af Teknologisk Institut og anbefales af FDM "RUST BLI'R KUN ET PROBLEM, HVIS DU IKKE GØR NOGET VED DET" DINITROL CENTER HVIDOVRE H. J. Holst Vej Rødovre Dinitrol Center Hvidovre giver 10 % rabat, samt tilbud om lånebil, til alle medlemmer af Roforeningen KVIK