Afslutningskonference for demonstrationsskoleforsøg. it-baseret læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afslutningskonference for demonstrationsskoleforsøg. it-baseret læring"

Transkript

1 KONFERENCEN ER ARRANGERET AF STYRELSEN FOR IT OG LÆRING, KL & DIGITALISERINGSSTYRELSEN Afslutningskonference for demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring

2 2 Program den 8. oktober : Ankomst med morgenmad : Velkomst ved Thomas Fredenslund, direktør i Styrelsen for It og Læring : Resultater fra demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt : Valgfrie sessioner - 1. runde Konferencedeltagerne har mulighed for at deltage i to af nedenstående sessioner, idet sessionerne vil blive gentaget i 2. runde : Frokost 1. It og målstyret undervisning med fokus på elevinddragelse 2. Kreative elevprocesser med it i innovativ undervisning 3. It til understøttelse af inklusion og undervisningsdifferentiering 4. Udvikling af nye kompetenceløftsformer for lærere 5. Pædagogisk læringscenter som drivkraft i skolernes it-kapacitetsopbygning : Valgfrie sessioner - 2. runde : Kaffepause : Transforming Teaching and Learning Across the School System ved Professor Michael Fullan, Ontario, Canada : Afrunding og tak for i dag ved Dorthe Møller, souschef i KL Konferencier Aslak Gottlieb, undervisningskonsulent

3 Velkommen Til afslutningskonferencen for demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring Folkeskolen er i dag midt i en stor forandringsproces. Nye pædagogiske metoder til at anvende it i undervisningen skal være med til at skabe en bedre folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. Derfor igangsatte Regeringen og KL i 2013 demonstrationsskoleforsøgene om it-baseret læring, der er statens og kommunernes aktuelt største forskningsaktivitet om it-baseret læring. Gennem de sidste to år har forskere, konsulenter, skoleledere, lærere og pædagoger været travlt optaget af at undersøge og dokumentere, hvordan it kan bidrage til at skabe en bedre læring for eleverne. Med demonstrationsskoleforsøgene skal vi nemlig skabe ny viden, ikke blot om hvad der virker, men også hvordan, hvorfor og hvornår it kan være en drivkraft til at understøtte elevernes læring. Demonstrationsskoleforsøgene er nu ved at være ved vejs ende. Forskerne og konsulenterne har afsluttet forløbene på de 28 deltagende skoler. I starten af 2016 bliver de endelige resultater offentliggjort. Udover forskningsrapporter vil formidlingen bestå af praksisnært inspirationsmateriale til gavn for skoler og kommuner i hele landet. Med afslutningskonferencen for demonstrationsskoleforsøgene ønsker vi at give et blik ind i nogle af de vigtigste erfaringer og resultater fra projektet og sætte fokus på, hvordan resultaterne kan anvendes i praksis til gavn for elevernes læring på alle landets folkeskoler. Foreløbige resultater fra demonstrationsskoleforsøgene viser bl.a., at når it anvendes rigtigt, kan det bidrage til at understøtte inklusion, undervisningsdifferentiering og nye innovative undervisningsformer, der fremmer elevernes læreprocesser. Dette er blot nogle af de resultater, der vil blive præsenteret og uddybet på konferencen, og som der vil blive arbejdet videre med på dagens sessioner. Derfor ser vi frem til at byde velkommen til forskere, konsulenter, skoleledere og lærere, der har deltaget i projektet, og som her deler deres erfaringer og resultater. Der skal lyde en stor tak til de 28 skoler rundt om i landet, der har deltaget i projektet og bidraget til, at vi med resultaterne fra demonstrationsskoleforsøgene kan gøre en god skole endnu bedre med brug af it. Vel mødt og god fornøjelse Thomas Fredenslund Direktør, Styrelsen for It og Læring Jane Wiis Direktør, KL 3

4 4 Elevernes egenproduktion og elevinddragelse Projektet stiller skarpt på, hvordan dét at gøre elever til producenter af digitale produkter kan styrke elevernes ejerskab til det faglige og tværfaglige arbejde og dermed øge deres motivation for at deltage i undervisningen. Projektet Elevernes egenproduktion og elevinddragelse undersøger, hvordan elevers digitale produktion kan understøtte deres læreprocesser og kvalificere deres faglige og tværfaglige læringsresultater. Samtidig undersøger og afprøver projektet, hvordan inddragelsen af elever som medskabere af didaktiske design i undervisningen kan styrke elevernes engagement, motivation og faglige udbytte. Foreløbige resultater peger bl.a. på, at omkring halvdelen af de elever, der normalt ikke er aktive i undervisningen, bliver mere aktive i digitale produktionsprocesser. Dette kan bl.a. skyldes, at den digitale produktion fremmer meningsfulde læreprocesser for eleverne. Projektets interventioner handler bl.a. om at lade elever producere opgaver og læringsressourcer til andre elever, at lade elever producere videopræsentationer for klassekammerater eller elever på andre skoler og at lade elever undervise hinanden, når de skal lære, hvordan man producerer og arbejder med de forskellige produkter. Teknologien åbner altså nye muligheder for, hvordan eleverne kan blive aktive producenter i undervisningen. Et andet af projektets omdrejningspunkter er, at elevers arbejde med digitale teknologier kan understøtte, at de arbejder selvstændigt og fokuseret i længere tid ad gangen. I takt med at eleven selvstændiggøres, lægges der i interventionerne op til, at læreren opstiller en didaktisk ramme, der sikrer løbende feedback, og hvor eleven selv er med til at formulere mål for sin egen læring. Foreløbige resultater peger bl.a. på, at arbejdet med øget elevinddragelse og elevernes egenproduktion kan medvirke til at omorganisere tid, hvorved læreren kan arbejde mere differentieret. I forbindelse med projektet er der gennemført forsøg både i indskolingen, på mellemtrin og i udskolingsklasser på fem forskellige skoler. I disse forsøg er der fokuseret på at gennemføre aktiviteter både for elever og for lærere og ressourcepersoner.

5 Det har været en stor motivationsfaktor for eleverne, at de i højere grad har været medproducenter og været mere aktive og kreative i undervisningen. Det har også åbnet for nogle nye didaktiske muligheder; hvis man som elev fx skal lave en video i undervisningen, som forklarer andre, hvordan man løser en opgave, opstår der nye muligheder, hvor man selv får en bedre forståelse af emnet. I stedet for at lade vejlederne gennemføre aktiviteter for eleverne, mens lærerne står på sidelinjen, har lærerne gennem nogle små laboratorier fået støtte af vejlederne til at udvikle deres almindelige undervisning gennem inddragelsen af digitale medier. På den måde bliver arbejdet med digitale medier ikke til noget ekstraordinært, der skiller sig ud fra den almindelige undervisning. Det bliver integreret. Og sådan vil vi gerne fortsætte. Kasper Nyholm, viceskoleleder på Absalons Skole 5

6 6 Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer En af de store opgaver, skolerne står over for, er arbejdet med at skabe en inkluderende og differentieret undervisning, hvor der er lige deltagelses- og læringsmuligheder for alle elever. I dette arbejde kan digitale teknologier spille en betydningsfuld rolle. Nye didaktiske praksisser, brug af digitale teknologier og et styrket vejlederkorps er grundtankerne bag projektet Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer. I to år har forskere og konsulenter støttet fem skoler i at styrke deres brug af digitale teknologier fordi digitale teknologier rummer vigtige potentialer, som kan støtte elevernes læreprocesser. Skolerne har bl.a. arbejdet med princippet om læse- og skriveteknologi (LST) for alle elever og i alle fag, som bredt støtter og udfordrer elevernes læsning og skrivning. Foreløbige resultater viser, at lærernes erfaringer med LST til differentiering er meget positive. Projektet vil som led i de endelige resultater bl.a. forsøge at dokumentere, om anvendelse af LST har betydning for elevernes læsefremskridt i forhold til de nationale tests. En anden teknologi, der er arbejdet med på skolerne, er det nyudviklede Elevbaro, som giver elever stemme og klassens team systematisk feedback om, hvordan eleverne trives fagligt og socialt i undervisningen. Formålet er, at lærerne får øje på nye muligheder for at differentiere undervisningen. I projektet har forskere og konsulenter samtidig arbejdet med at styrke læreres didaktiske kompetencer. Især har man haft fokus på den projektorienterede undervisning. Lærere og pædagoger har fået sparring om, hvordan de kan have en faciliterende rolle i undervisningen og skabe større selvstændighed blandt eleverne. Tanken er, at man ved at styrke elevernes selvstændighed i undervisningen skaber bedre deltagelsesmuligheder for alle elever. For at understøtte fremdrift og forankring af projektet har forskere og konsulenter løbende arbejdet med at styrke ressourcepersonernes og ledelsens roller. Bl.a. har man klædt ressourcepersonerne på til fremadrettet at støtte lærerne i den igangsatte udvikling. Dette ses som væsentligt i forhold til at fastholde skolernes udviklingsarbejde.

7 I dag er brugen af it-redskaber blevet en integreret del af undervisningen en del af kulturen, særligt på mellemtrinnet. Før i tiden kunne elever, der brugte it-rygsække, føle sig anderledes, fordi de kun var få, der brugte dem. I dag bruger alle elever it-redskaber som bl.a. Crome Book og App Writer. De kan nemlig hjælpe eleverne på forskellige måder, hvor de har behov for det. På den måde hjælper it-redskaberne med at skabe en mere differentieret undervisning. Den store opgave, vi står overfor nu, er at lade kulturen fra mellemtrinnet sive nedad til indskolingen og gro opad til udskolingen. Vi skal have spredt de gode erfaringer, man har gjort på mellemtrinnet. Samtidig vil vi holde liv i erfaringerne fra projektet ved at koble det til de nye udviklingsprocesser, vi skal være en del af. Hans Winther, skoleleder på Christiansfeld Skole 7

8 8 It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Projektet skal styrke elevernes kompetencer til at bruge it på en kreativ måde i løsningen af faglige problemstillinger. Gennem fem undervisningsforløb inspirerer projektet til nye undervisningsformer, ny organisering og nye typer af samarbejde. Projektet har fokus på, hvordan it og digitale medier kan udnyttes til at skabe undervisningsforløb, der styrker elevers kompetencer inden for bl.a. samarbejde, kreativitet, innovation, produktion og problemløsning. Projektet arbejder med at udvikle både lærerkompetencer og lærernes samarbejdsformer gennem afprøvning af konkrete, innovative, it-baserede undervisningsforløb i udvalgte fag på bestemte klassetrin. Projektet har udviklet og afprøvet i alt fem undervisningsforløb på de deltagende skoler. Alle forløbene inddrager it og har fokus på at inspirere til vedvarende ændringer i undervisningen i forhold til innovation. Ud over de fem forløb er der på hver skole blevet igangsat en mediepatrulje. I mediepatruljen lærer udvalgte elever om de forskellige teknologier, som forløbene anvender, med det formål, at eleverne aktivt kan hjælpe lærerne med at gennemføre undervisningsforløbene. Parallelt med de fem innovative undervisningsforløb har projektet en organisatorisk indsats. Den organisatoriske indsats har som mål at skabe strukturer i skolerne, der understøtter nyudvikling i relation til projektet og organisatorisk læring. Det er bl.a. sket ved at etablere nye samarbejdsrelationer mellem de deltagende lærere, at arbejde ud fra en projektorganiseringsmodel og at etablere netværksrelationer mellem både fag og skoler. Projektet har således ikke kun haft blik for at skabe blivende forandringer i undervisningen, men også at forandre skolens kultur og organisering. Foreløbige resultater fra projektet peger bl.a. på, at indsatser, der omfatter hele skolen, fremmer innovativ, it-baseret undervisning og virkelighedsnær problemløsning, der understøtter elevernes udvikling af det 21. århundredes kompetencer. Derudover er skolens ledelse af afgørende betydning for skolens og medarbejdernes udbytte af projektet.

9 For os var projektet både en god måde at få skabt en digitaliseringsstrategi på og en måde at indarbejde en ny kultur på skolen. Vi havde allerede nogle dygtige it-folk, men projektet gjorde, at vi turde i fællesskab, og jeg synes, vi har fået åbnet øjnene for, at man med it kan lære på nye måder. Et af de mest synlige tiltag har været vores mediepatrulje. I mediepatruljen er det elever, der lærer lærere noget. Mediepatruljen kan bruges alle steder på skolen fx kan patruljen bruges til at få apps til at fungere i en konkret time, så lærere ikke behøver at bekymre sig om teknikken og kan koncentrere sig om at sætte undervisningsrammen. Patruljen har været så stor en succes, at Vordingborg Kommune nu har besluttet at oprette mediepatruljer på alle skoler. Projektet er slut, men vi fortsætter efter samme opskrift på alle årgange! Anne Marie Jakobsen, skoleleder på Kulsbjerg Skole 9

10 10 It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Projektet arbejder på at styrke læreres kompetencer til at integrere fag, didaktik og it med henblik på at øge elevers læringsudbytte. It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv er et kompetenceudviklingsprojekt, der har til formål at styrke brugen af it i den faglige og pædagogiske udvikling af skolens fag. Projektet er tilrettelagt som et praksisnært samarbejde med fem skoler og har fra forskellige vinkler sat fokus på, hvordan it-baserede læringsformer kan indgå i nye og innovative undervisningsforløb, og hvordan fælles udvikling af undervisningsforløb i fagteams kan indvirke på samarbejdet mellem lærere og vejledere og på udvikling af undervisningen. Projektet har arbejdet på både et didaktisk, teknologisk og organisatorisk niveau. På det didaktiske niveau har lærerne indgået i en række workshops og undervisningsrettede aktiviteter sammen med faglige konsulenter. Lærerne har både eksperimenteret med bestemte måder at bruge it i undervisningen på og udviklet, beskrevet og afprøvet nye innovative udviklingsforløb i praksis. På det teknologiske niveau er lærerne blevet introduceret til og har afprøvet konkrete teknologiske værktøjer, og på det organisatoriske niveau har projektet sat særligt fokus på skoleledelsens rolle og handlerum. Skoleledelsen har bl.a. arbejdet med, hvordan man kan sikre gode rammer for en styrket brug af it, og hvordan arbejdet kan fastholdes over tid. Foreløbige resultater fra projektet peger bl.a. på, at en sådan koordineret indsats i forhold til at sætte fokus på teknologi, didaktik og organisering fremmer systematisk videndeling og bidrager til fælles forberedelse og faglig udvikling. I opsamlingen af resultater fra projektet er der bl.a. en særlig opmærksomhed på, hvordan kompetenceudviklingsindsatsen har ført til konkrete, nye anvendelser af it i undervisningen.

11 Projektet har været med til at spore os ind på, hvad it kan bruges til med hensyn til læring, hvor it for nogle måske tidligere har været noget, som man gik hen et sted og gjorde. De lærere, der har deltaget, anvender i høj grad it i deres undervisning som et redskab til læring i dag. Det er det vigtigste ved projektet. Det, vi faldt for, da vi tilmeldte os projektet, var først og fremmest muligheden for at få vejledning fra dygtige folk, bl.a. fra univer- sitetet. Når der kommer folk udefra med noget tyngde, giver det en langt større gennemslagskraft, end når vi selv øver os på skolen. Som skole indgår man ofte i projekter, der slutter, og som ikke kommer videre. I et projekt som dette bliver man derfor også nødt til at have en skarp, samlet plan for, hvad man vil, og hvordan man kan fastholde det bagefter. Lars Jacobsen, viceleder på Vissenbjerg Skole 11

12 12 Digitalt understøttede læringsmål Projektet Digitalt understøttede læringsmål udvikler og afprøver, hvordan digitale ressourcer kan understøtte arbejdet med målstyret undervisning i skolen. Projektet er gennemført i samarbejde med ti danske skoler. Projektet Digitalt understøttede læringsmål har til formål at udvikle, afprøve og skabe viden om, hvordan digitale redskaber kan sikre en god kobling mellem Forenklede Fælles Mål og en målstyret undervisningspraksis. Da projektet blev igangsat, var mange skoler endnu ved at gøre de første erfaringer med at arbejde læringsmålsstyret, og der fandtes kun sparsomme eksempler på digitale værktøjer til det formål. Et vigtigt instrument for projektet blev derfor at udvikle en prototype, der kunne afprøves i et tæt samarbejde med praktikerne. Resultatet af arbejdet blev det digitale redskab Målpilen, som er afprøvet på 10 skoler og af i alt 100 lærere. Hensigten med at udvikle Målpilen har været både at udvikle et konkret bud på et brugbart digitalt redskab, der kan understøtte lærernes arbejde med målstyret undervisning, og at gøre erfaringer med hensyn til, hvordan sådan et redskab indvirker på lærernes praksis og elevernes læring. Projektet belyser således forskellige spørgsmål hvilke konkrete behov har lærerne med hensyn til et digitalt redskab, gør et digitalt redskab koblingen til Fælles Mål lettere, og bliver redskabet i sig selv styrende for praksis? Projektet har sat fokus på fagene dansk og matematik og har udover deltagelse af 10 skoler inddraget viden og erfaringer fra en række fagdidaktiske konsulenter og forskere. Projektet har bestået af både en udviklingsfase og en interventionsperiode, hvor praktikere og forskere har gjort konkrete erfaringer ude på de enkelte skoler. I resultaterne fra projektet forventes bl.a. at indgå ny viden om de mange forskellige måder, lærere forstår læringsmål på, og hvilke strategier de vælger i arbejdet med læringsmålstyret undervisning. Samtidig vil projektet pege på, hvilke faktorer der understøtter og vanskeliggør arbejdet med (digital) læringsmålsstyret undervisning.

13 Fra starten har vi set projektet som et udviklingsarbejde i forbindelse med vores undervisning og en bevægelse mod målstyrede læreprocesser. Vi har været del af en fantastisk proces, hvor vores lærere har kunnet reflektere og diskutere didaktik på et niveau, der ikke er tid til i det daglige. De didaktiske diskussioner er helt nødvendige for at designe et digitalt værktøj, der er så godt som muligt. Det er helt sikkert, at vi har brug for et digitalt værktøj uden et digitalt værktøj bliver arbejdsbelastningen simpelthen for stor. Samtidig har et digitalt værktøj nogle begrænsninger, og det kan fx være svært at rumme mangfoldigheden i vores praksis i ét værktøj. Det er derfor vigtigt, at vi har en bevidsthed om, hvad de digitale værktøjer kan, og hvad de ikke kan. Og vi skal være opmærksomme på, at vi ikke kun gør det, de kan. Karen Skyum, skoleleder på Hammerum Skole 13

14 14 Tak til alle deltagere i demonstrationsskoleforsøgene Skoler Hellerup Skole, Gentofte Absalons Skole, Roskilde Antvorskov Skole, Slagelse Filstedvejens Skole, Aalborg Vejle 10. klasse ungdomscenter, Vejle Hadbjerg Skole, Favrskov Christiansfeld Skole, Kolding Nordvestskolen, Lolland Højby Skole, Odense Præstø Skole, Vordingborg Vissenbjerg Skole, Assens Skolen i Midten, Hedensted Skægkærskolen, Silkeborg Uglegårdsskolen, Solrød Vorrevangskolen, Aarhus Bakkevejens Skole, Esbjerg Vestre Skole, Silkeborg Sønderskovskolen, Sønderborg Kulsbjerg Skole, Vordingborg Hammerum Skole, Herning Øster Farimagsgade Skole, København Skolen ved Søerne, Frederiksberg Husum Skole, København Højmeskolen, Odense Voerladegård Skole, Skanderborg Parkskolen, Struer Skodborg Skole, Vejen Gåsetårnsskolen, Vordingborg Forskere og projektledere Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet Karin Levinsen, Aalborg Universitet Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Marie Falkesgaard Slot, University College Lillebælt Marianne Georgsen, VIA University College Charlotte Krog Skott, University College Copenhagen Stefan Ting Graf, University College Lillebælt Jeppe Bundsgaard, Aarhus Universitet Thomas Illum Hansen, University College Lillebælt

15 Læs mere om demonstrationsskoleforsøgene på:

16

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Thomas Illum Hansen, Læremiddel.dk og Center for Anvendt Skoleforskning, UC Lillebælt

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Thomas Illum Hansen, Læremiddel.dk og Center for Anvendt Skoleforskning, UC Lillebælt Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Thomas Illum Hansen, Læremiddel.dk og Center for Anvendt Skoleforskning, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole,

Læs mere

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor

Læs mere

Inspiration til it-didaktisk og innovativ undervisning Erfaringer fra skoler, der har deltaget i demonstrationsskoleforsøgene

Inspiration til it-didaktisk og innovativ undervisning Erfaringer fra skoler, der har deltaget i demonstrationsskoleforsøgene Inspiration til it-didaktisk og innovativ undervisning Erfaringer fra skoler, der har deltaget i demonstrationsskoleforsøgene INSPIRATION TIL IT-DIDAKTISK OG INNOVATIV UNDERVISNING 2 Indhold Indledning

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Inklusion og stærke børnefællesskaber

Inklusion og stærke børnefællesskaber Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

It projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler

It projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler It projekt i Varde Fra NASA til Ansager Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler Konteksten DATA Areal Varde Kommune 1.236,7 Km2 (nr. 4 af 98 kommuner) Indbyggertal Varde Kommune 49.969 (nr. 37 af 98 kommuner)

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige Få samskabelse til at blive en konkret arbejdsform

Læs mere

Udvikling af undervisning i samarbejde med lokale lærere

Udvikling af undervisning i samarbejde med lokale lærere Udvikling af undervisning i samarbejde med lokale lærere Vestforbrændings erfaringer fra udviklingsprojekter i bl.a. Gribskov og Gentofte kommuner Flemming Sjølin Bauer, Vestforbrænding 18-03-2013 1 En

Læs mere

Danmarks Læringsfestival Marts 2016

Danmarks Læringsfestival Marts 2016 It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Ved forskningsleder Thomas Illum Hansen & projektleder Charlotte Krog Skott Danmarks Læringsfestival Marts 2016 I.

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet

Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet Vejle den 19.11.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet København Mastermodul IKT og læring i folkeskolen

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

UDKAST Faglig Ledelse

UDKAST Faglig Ledelse UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

MENINGSFULD DOKUMENTATION

MENINGSFULD DOKUMENTATION KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere