Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag"

Transkript

1

2 Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2011 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto 4 Foto 5 Odder Ilder Skovmår Husmår Slagfælde på flydeplatform Figurer Figur 1 Figur 2 Figur 3 Udbredelsen af mink i Europa Vildtudbyttestatistikken for mink Geografisk fordeling af jagtudbytte på mink Tabeller Tabel 1 Tabel 2 Opsummering af væsentlige karakteristika for forskellige fældetyper Økonomisk modelberegning for anvendelse af forskellige fældetyper Publikationen kan citeres med henvisning til: Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark - beskrivelse af reguleringstiltag. Naturstyrelsen, 2011

3 Forord Nærværende forvaltningsplan er en opfølgning på Afrapportering af minkprojektet, som blev udgivet i december I forbindelse med minkprojektet blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse, Zoologisk Museum (Københavns Universitet), Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevarestyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, ved Aarhus Universitet (DMU) og Kommunernes Landsforening. Forvaltningsplanen bygger derfor i vid udstrækning på de anbefalinger, som styregruppen har givet udtryk for i forbindelse med afslutningen af minkprojektet. Forvaltningsplanens hensigt er at udnytte den viden og de erfaringer, som minkprojektet har afstedkommet og sætte det ind i en økonomisk og organisatorisk kontekst der er operationaliserbar. Heri ligger at der er tale om en afvejning af ideelle metoder, nødvendige indsatsområder, tilgængelig organisatorisk struktur og økonomisk råderum. Det umiddelbare formål med bekæmpelsesplanen er, indenfor særlige indsatsområder, at reducere bestanden af fritlevende mink og dermed forbedre leveforholdene for især jordrugende fuglearter. Forvaltningsplanen henvender sig primært til myndigheder, relevante organisationer og andre personer med særlig interesse for minkbekæmpelsesproblematikken. Forvaltningsplanen diskuterer, perspektiverer og inddrager i nødvendigt omfang forskning, der kan bruges til at understøtte eller kritisere anvendte redskaber. Af hensyn til muligheden for at understøtte læserens nysgerrighed og sikre pålideligheden og validiteten af anførte udsagn og empiriske erfaringer, er der i teksten valgt at referere direkte til kilder, som findes angivet bagerst i rapporten. Forvaltningsplanen er inddelt i nogle indledende baggrundsafsnit, hvor formål, biologi, udbredelse og lovgrundlag beskrives. Herefter følger afsnit om konkrete trusler, status for minken, forebyggelsen og bekæmpelse og strategi for bekæmpelse.

4 Resumé Nærværende bekæmpelsesplan er en opfølgning på minkprojektet Når nye arter bliver introduceret, kan de udkonkurrere og erstatte eller på anden måde fortrænge hjemmehørende arter og skabe ubalance i økosystemerne. Et rovdyr kan forskubbe balancen i et økosystem ved at ændre på konkurrenceforholdene med andre rovdyr og/eller prædere intensivt på arter, som eksempelvis havde tilpasset sig en økologisk niche der mere eller mindre var friholdt fra andre rovdyrs indtrængen. Invasive arter betragtes næst efter reduktion og forringelse af habitater som den væsentligste årsag til reduktioner i biodiversiteten. Mink (Amerikansk mink Neovison vison) blev introduceret til Danmark i 1930 erne har fået et solidt fodfæste i den danske natur og findes stort set overalt i Danmark. Undersøgelser fra Østrig og England, hvor der ikke længere avles mink, tyder på at de fritlevende populationer af mink er levedygtige. Minkens levevis, adfærd og bredt dækkende forekomst tyder på, at det er praktisk og økonomisk uigennemførligt at udrydde minken i Danmark. Det betragtes derimod som realistisk at regulere minken indenfor afgrænsede områder. Denne forvaltningsplan bygger på en geografisk fokuseret indsats og en anvendelse af mere effektive bekæmpelsesmetoder. Der udvælges et antal særlige indsatsområder. Disse områder udvælges ud fra følgende kriterier: i)følsomme naturområder (f.eks. Natura 2000-områder, ynglereservater for koloni- og jordrugende fugle, øer, holme mm.), ii)områder hvor der er registreret væsentlige problemer som følge af tilstedeværelsen af mink., iii)potentiale for rekruttering af frivillige og iv)eventuelt forekomsten af igangværende monitering. Indenfor en forsøgsperiode på 2 år vil der generelt blive givet tilladelse til at anvende slagfælder på flydeplatforme. Levende-fangst fælder med sms-teknologi samt slagfælder på flydeplatforme vil blive anvendt intensivt i de særlige indsatsområder. I samarbejde med lokale interessenter oprettes der for de enkelte særlige indsatsområder lokale reguleringskorps, som er hovedansvarlige for opsætning og tilsyn af fælder. Indsatsen understøttes af landsdækkende kurser i generel minkbekæmpelse og med særlig fokus på anvendelse og opsætning af slagfælder på flydeplatforme og levende-fangst fælder med sms-teknologi. Derudover tilstræbes det at igangsætte forskellige motivationsfremmende initiativer som for eksempel diverse præmieringer og kørselsgodtgørelse. Anvendelsen af slagfælder på flydeplatforme vil i hele forløbet have speciel bevågenhed og kræve speciel overvågning og dokumentation især med hensyn til bifangstproblematikken. I løbet af foråret 2013 vurderes forvaltningsplanens effekter med henblik på at vurdere en eventuel

5 fortsættelse, herunder metodernes anvendelighed og effekt samt forvaltningsplanens organisatoriske forankring.

6 Summary The present management plan is an outcome of the mink project carried out in the period When non-resident species are introduced, they possess the capability of outcompeting or displacing resident species and thereby create a distortion in the ecosystem. A predator can change the ecosystem balance by altering the original relationships and/or competing intensively with resident species that had been adapted to a specific niche. Next to loss of habitats, invasive species are considered the most severe cause of loss of biodiversity. American mink (Nevison vison) was introduced in Denmark in the 1930s and has a widespread distribution today. Studies from Austria and England, where mink farming has been banned, indicate that feral populations are viable. The behaviour of mink and its broad distribution in Denmark indicates that, in terms of economy and manpower, it is impossible to eradicate mink. On the other hand it is feasible to regulate the population within certain limited areas. This management plan rests on a geographically focused effort and an application of more efficient regulation methods. A number of prioritized areas which require special focus will be selected. The criteria for selection are: i) seriously threatened habitats (for example Natura 2000, breeding sanctuaries, protected areas), ii) registered negative impact of mink on for example ground-nesting birds, iii) possibilities for recruitment of volunteers and iv)possibly the occurrence of monitoring. A general permission to use kill traps placed on a raft within a trial period of 2 years will be granted. Live cage traps with text message-technology and kill traps placed on rafts will both be used intensively within the prioritized areas. Within the prioritized areas there will be local task forces, which are responsible for the placement and control of traps. The effort will be strengthened by a number of courses which focus on mink regulation in general and application and use of kill traps on rafts and live cage traps in particular. Furthermore, the management plan attempts to launch a number of motivational initiatives such as trapping awards and car allowance. The use of kill traps on rafts will continuously require special attention and documentation especially in terms of monitoring bycatch. The management plan will be evaluated in the beginning of 2013 with special reference to the applicability and efficiency of the methods applied as well as the organisational structure. The content in a continued mink program will thereafter be decided on.

7 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Mink (Neovison vison) 2 Biologi og levevis. 2 Artens udseende og forvekslingsmuligheder 4 Udbredelse i Europa...6 Udbredelse i Danmark.. 7 Lovgrundlag.. 9 Nationale regler 9 Internationale forpligtelser 11 Status. 12 Status for arten på den danske sortliste 12 Seneste udvikling, nuværende status og fremtidsprognose Igangværende overvågning og forskning. 13 International erfaring med forvaltning af mink 13 Konkrete trusler. 14 Direkte skade - mod arter, levesteder eller habitater. 14 Bekæmpelse af mink.. 17 Målsætning for indsatsen.. 18 Prioritering af indsatsen 19 Succeskriterier.. 20 Aktører.. 20 Bekæmpelsesmetoder 21 Strategi for bekæmpelse af mink 26 Evaluering af forvaltningsplanen..28 Referencer.. 29

8 Indledning Ifølge den internationale konvention om biologisk mangfoldighed defineres invasive arter som ikke-hjemmehørende arter, hvis introduktion eller spredning truer den biologiske mangfoldighed. Invasive arter er med menneskets hjælp kommet til landet enten ved bevidst eller ubevidst introduktion. Forøget international rejseaktivitet og stigende transnational handel har medført, at der sker flere introduktioner end nogensinde før. Invasive arter kan i visse tilfælde ikke blot påvirke den biologiske mangfoldighed, men også samfundsøkonomi og sundhed. Den overordnede strategi i Danmark for invasive arter er at: Forhindre at invasive arter bliver introduceret. Metoden er biologisk og økonomisk den mest effektive, men kræver et effektivt overvågningssystem. Udrydde arter, som er registreret som invasive i nabolande, hurtigt efter de er introduceret. Kræver hurtig respons, da få individer er nemmere og billigere at udrydde end mange. Kontrollere og begrænse populationsstørrelsen af de invasive arter som ikke kan udryddes, så de ikke spreder sig yderligere. Når nye arter bliver introduceret, kan de udkonkurrere og erstatte eller på anden måde fortrænge hjemmehørende arter og skabe ubalance i økosystemerne. Dette skyldes det faktum, at invasive arter kan ændre både biotiske og abiotiske forhold og sammenspil. Et rovdyr kan forskubbe balancen i et økosystem ved at ændre på konkurrenceforholdene med andre rovdyr og/eller prædere intensivt på arter, som eksempelvis havde tilpasset sig en økologisk niche der mere eller mindre var friholdt fra andre rovdyrs indtrængen (Miljøministeriet 2008). Har et område taget skade af en invasiv art, er det vigtigt, at man retablerer området. Eksempelvis ved at ophjælpe populationer, habitater eller økosystemer. Genopretning er hverken en nem eller billig løsning, og det er ikke sikkert, at det resultat man får genskabt, svarer til det oprindelige. Derfor er det vigtigt at kunne forhindre spredning og introduktioner af invasive arter. Den amerikanske mink er en art der af mennesket er ført fra Nordamerika til blandt andet Danmark. Den blev indført til Danmark i 1930erne med henblik på pelsdyravl. Den har 1

9 undsluppet fangenskab og findes nu forvildet i det meste af landet bort set fra enkelte mindre øer. Undersøgelser fra Østrig og England, hvor der ikke længere avles mink, tyder på at de fritlevende populationer af mink er levedygtige. Minkens levevis, adfærd og bredt dækkende forekomst tyder på, at det er praktisk og økonomisk uigennemførligt at udrydde minken i Danmark. Formålet med forvaltningsplanen er derfor ikke at udrydde mink i Danmark men at regulere bestanden af fritlevende mink primært indenfor særlige følsomme naturområder, således at forholdene for populationer af primært koloni- og jordrugende fuglearter og sekundært mindre pattedyr og padder forbedres. Der vil ske en udvælgelse af særlige indsatsområder, hvor anvendelse af slagfælder på flydeplatforme vil være højt prioriteret. Derudover vil der i forvaltningsplanen arbejdes målrettet med uddannelse af frivillige minkfangere, udbygning af forskellige motivationsfremmende faktorer indenfor de særlige indsatsområder samt indsamling af erfaringer fra reguleringstiltagene. Mink (Neovison vison) Biologi og levevis Den amerikanske mink er, som navnet indikerer, naturligt hjemmehørende i Nordamerika. I 1920erne blev minken indført til Europa, med henblik på pelsdyravl og blev etableret på danske farme i 1930erne. Med tiden er den amerikanske mink undsluppet og udsat i den omkringliggende natur, og er i dag en invasiv art, der udgør en trussel for den naturlige fauna i en række lande i Europa. Minken er i dag vidt udbredt i Europa, og i mange lande er der opstået en vildtlevende bestand. Selvom der i lande som Storbritannien og Østrig ikke længere avles mink, er der i dag fortsat problemer med fritlevende mink i levedygtige populationer. Det er formentlig ikke muligt at udrydde bestandene, så udfordringen er at begrænse minkens udbredelse samt at beskytte de arter der er truet af dens forekomst. 2

10 Minken er et mellemstort rovpattedyr der tilhører mårfamilien. I Danmark er mårfamilien repræsenteret med grævling (Meles meles), skovmår (Martes martes), husmår (Martes foina), ilder (Mustela putorius), lækat (Mustela erminea), brud (Mustela nivalis) og odder (Lutra lutra). Minkens krop er slank og aflang og hovedet spidst. Den har korte, kraftige ben og en tynd, cylindrisk hale. Den oprindelige vildmink har en mørk chokoladebrun pels, oftest med små lyse tegninger på underlæben og halsen. Hos mink i naturen ser man ofte de mange farvevarianter, der er fremavlet i pelsproduktionen. Blandt den vildtlevende bestand forsvinder variationerne imidlertid i løbet af nogle generationer i det fri. De brune mink er dog mest almindelige på farmene, så en brun mink fanget i naturen, behøver ikke at stamme fra en vildtlevende population, ligesom lyse mink også kan være naturligt forekommende i det fri. Minken vejer mellem 0,6 og 1,5 kg, hvor hannerne som regel er de største. Hunmink vejer sjældent mere end 0,8 kg. Hannerne er en anelse længere (34-45 cm) end hunnerne (31-38 cm). Farmmink kan dog opnå højere vægt. Parring sker i februar april måned, hvorefter ungerne fødes i en hule i april-maj måned. Vildtlevende mink får mellem 4-6 unger pr. kuld. Ungerne opfostres af moderen hvorefter de i løbet af sensommeren bliver overladt til sig selv. Mink bliver kønsmodne som 1-årige og kan opnå en levealder på 3-4 år i det fri, hvorimod farmmink kan blive op til 10 år. Minken lever af krebsdyr, fisk, fugle, mindre pattedyr og padder. Den forekommer både ved ferskvands- og saltvandsområder, hvor der er tilgængelig føde. Den foretrækker vandløb, søer og moser med frodig bredbevoksning og lavvandede fjordområder. En undersøgelse fra Zoologisk Museum viser, at der er mange mink i danske havneområder, hvor de let kan finde føde. Havneområder kan fungere som spredningscentre, både for nyudslupne/udsatte mink og for yngel der skal finde eget territorium. I undersøgelsen fra Zoologisk Museum bevægede en ung hanmink sig i direkte linje fra kysten 24 km ind i landet, før den slog sig ned. Minken er livlig og nysgerrig, men er som regel ikke aktiv mere end 2-4 timer i døgnet afhængig af habitat, årstid og fødeudvalg. Farmdyr er desuden avlet mod en mere tillidsfuld adfærd, og er vant til mennesker. De kan derfor forekomme mere nysgerrige og tillidsfulde end vildtlevende mink. 3

11 Minken forsvarer lineære territorier, der langs vandløb normalt strækker sig over 2-3 km. Hannens territorier er noget større end hunnens. Der er ikke væsentlig overlap mellem hanners og hunners territorier, men i parrings-sæsonen strejfer hannerne ofte langt omkring for at parre sig. Artens udseende og forvekslingsmuligheder Den amerikanske mink forveksles oftest med ilderen, men kan let skelnes fra denne ved ilderens karakteristiske maske i ansigtet. Minken kan også forveksles med odderen, der dog er 3-4 gange så stor som minken. Odderen har svømmehud mellem tæerne, og mørke trædepuder, hvor minkens trædepuder er lyse. Minken har en mørkere pels end odderen. Derudover er hovedet mere spidst og halen tynd og cylindrisk. Når odder og mink tit forveksles, skyldes det ofte at de lever i de samme områder, og at observatøren ikke kommer tæt nok på, til at kunne bedømme størrelse og de detaljer som skiller dem fra hinanden. Dette gælder især hvis dyrene ses svømmende. Derudover kan minken for det utrænede øje også forveksles med husmår og skovmår Odder Odderen lever nu i store dele af Jylland, muligvis også i Vestsjælland. Odderen lever i tilknytning til både stillestående og rindende vand, salt- og ferskvand. Uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulmuligheder i form af vegetation, er oplagte levesteder. Fra snudespids til halespids måler odderen cm. Med en vægt på 6-11 kg for hanner og 5- Foto 1 Odderens karakteristiske flade hoved og 8 kg for hunner er den et af Danmarks største lange knurhår (foto: Niels Dahlin Lisborg) rovdyr. Odderen lever især af fisk som aborre, ål, karpe og ålekvabber. Fisk i størrelsen cm foretrækkes, de foretrukne ål er dog en smule længere. Frøer kan også udgøre en del af føden, og indimellem tager odderen også små pattedyr, fugle og krebsdyr. Som en tilpasning til livet i vand har odderen svømmehud mellem tæerne, og kroppen er lang og strømlinet. Både ører og næsebor kan lukkes, når dyret dykker, og pelsens gråbrune underuld er isolerende og 4

12 vandskyende. Pelsen er på oversiden mørkebrun, lidt lysere på bugen, og på halsen og undersiden af hovedet kan pelsen være hvidgrå. Det flade hoved med de lange knurhår omkring snuden og den kraftige hals, der næsten går i et med kroppen, er typiske kendetegn ved odderen. Men arten kan også kendes på den let affladede hale. Ilder Ilderen er udbredt over det meste af Danmark, men mangler dog på Bornholm, Lolland, Falster og en række mindre øer. Ilder lever i skovkanter, krat, marker, grøfter, langs vandløb og søer og i nærheden af bebyggelse. Når ilderen ikke er aktiv, holder den til i en hulning under trærødder, en forladt rævegrav, i kvas eller skure, udhuse og lignende. Især Foto 2 Ilder med den karakteristiske maske (foto: Niels om efteråret og vinteren laver ilderen Dahlin Lisborg) madforråd af blandt andet frøer, tudser, fugleæg og mus. Ilderen måler fra snudespids til halerod omkring 40 cm, og den buskede hale har en længde på ca cm. Vægten er som regel mellem 0,7 og 1,5 kg. Kønnene ligner hinanden, men hunnen er mindre end hannen. Som de andre mårdyr er kroppen lang og tynd, og benene er korte. Den sorte og hvide ansigtstegning gør det let at genkende ilderen. Skovmår Skovmår er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer. Arten er dog forholdsvis sjælden. Skovmåren er et lille mårdyr, der vejer omkring halvanden kilo, hunnerne dog lidt mindre. Fra snudespids til halerod måler den ca. 50 cm, og den buskede hale bliver omkring 25 cm lang. Den mørkebrune pels er kort og ru om sommeren, mens den er tyk og glansfuld om vinteren. Underulden er lys brun, Foto 3 Skovmår med de karakteristiske store trekantede ører og den gule halsplet (foto: Niels Dahlin Lisborg) 5

13 og på halsen har skovmåren en gullig plet. Skovmåren lever i nåleskov, løvskov og blandingsskov, men kan godt forekomme i mere åbne habitattyper. Dyrene er overvejende nataktive og søger føde både på jorden og i træerne. Skovmåren er en god klatrer, og boet er som regel en naturlig hulhed i et træ eller en gammel sortspætterede. Smågnavere, egern, fugle og fugleæg er skovmårens foretrukne føde, men den tager også snegle, frøer og insekter. En stor del af efterårsføden består af bær. Husmår Husmåren er udbredt over det meste af Danmark, og den er almindeligt forekommende. Dog mangler den på øer som Anholt og Bornholm. Husmåren ligner skovmår, men til forskel fra skovmårens gule halsplet, er husmårens halsplet hvid, og den kan strække sig ud på forbenene. Man kan også kende husmåren fra skovmåren på snuden, idet husmårens snude er lys, og Foto 4 Husmår med den store hvide halsplet (foto: Lars Gejl) skovmårens er sort. Den buskede hale bliver omkring 25 cm lang, mens dyret fra snudespids til halerod måler ca. 45 cm. Husmåren vejer kg, hannen er større end hunnen. Husmåren foretrækker smågnavere, fugle og fugleæg, men den tager også frøer, insekter, ådsler og bær. Husmåren lever i småskove, i det åbne, dyrkede land samt i bebyggede områder. Dyrene er overvejende nataktive, men kan især om sommeren, når nætterne er korte, også ses om dagen. Boet er som regel et hult træ, en forladt rævegrav, en forladt rovfugle- eller egernrede, men også loftet i et hus eller udhus kan bruges. Udbredelse i Europa Den amerikanske mink forekommer i dag i fritlevende bestande i de fleste europæiske lande og udgør her en trussel for fuglelivet i sårbare vådområder. En række østeuropæiske lande, samt Spanien og Frankrig, har desuden en bestand af europæisk mink ( flod-ilder, Mustela lutreola) der er tæt på at uddø. Den amerikanske mink menes at udgøre en stor trussel mod den europæiske mink, da de findes i de samme områder og således konkurrerer om territorier og føde. 6

14 England, Sverige, Norge, Rusland, Finland og Letland er næsten fuldt koloniseret af vildtlevende mink. I England blev minken introduceret i 1929 og i 1954 indløb de første observationer af vildtlevende, ynglende mink i naturen. I dag er den vidt udbredt over det meste af landet. I nogle områder bliver bestanden holdt nede af lokale bekæmpelsestiltag. Noget tyder desuden på at bestanden af mink er for nedadgående i de områder hvor odderen har genetableret sig. Estland og Island er i dag fuldstændig koloniseret, og har en stor tæthed af vildtlevende mink. Der er i Tyskland kun få farme, men dele af landet er alligevel blevet koloniseret. Figur 1 Udbredelsen af mink i Europa. Kun etablerede populationer er angivet. Spørgsmåltegn indikerer lande og områder, hvor man ikke med sikkerhed kunne bekræfte tilstedeværelsen af etablerede populationer. Kortets datamateriale refererer til observationer siden 1990 (Bonesi & Palazon 2007) Udbredelse i Danmark Præcis hvor mange fritlevende mink der befinder sig i den danske natur vides ikke, men ifølge Dansk Pattedyratlas fra 2007 findes den amerikanske mink overalt i landet, bortset fra enkelte, mindre øer. Den årlige vildtudbyttestatistik giver et fingerpeg om den vildtlevende bestands størrelse og udvikling (se figur 2). Jægernes indsats i bekæmpelsen er stor og direkte målbar, men det skal dog nævnes, at det ikke kun er jægerne der nedlægger mink. Indsatsen fra de lodsejere, dambrugere og haveejere, der ikke er jægere indgår således ikke i opgørelsen, så udbyttet er reelt større. 7

15 Ifølge statistikken har udbyttet ligget nogenlunde stabilt de seneste otte-ni år. Indberetningerne for mink har ligget på årligt siden Udbyttet steg kraftigt i løbet af 1990erne til et niveau omkring årligt, hvorefter det faldt til det nuværende niveau. Kurven afspejler formentlig bestandens udvikling. Den pludselig bestandsvækst i 1990 erne er også set i flere andre nordlige lande som Sverige og England antal nedlagte mink Figur 2 Udvikling i vildtudbyttestatistikken Ifølge vildtudbyttestatistikken er antallet af nedlagte mink faldet markant, fra i jagtsæsonen 1999/2000, mens det i den forrige jagtsæson 2008/2009 var reduceret til svarende til en reduktion på ca. 36 %. Vildtudbyttet faldt yderligere fra jagtsæsonen 2009/10 til 2010/11 med 1300 mink svarende til ca. 25%. Disse reduktioner kan skyldes de nye hegningsregler for minkfarme der trådte i kraft i 2002, men det kan også argumenteres at være foranlediget af ændringer i prædationstrykket fra primært ræv (Carlson et al. 2010). Ifølge DMUs opgørelse på baggrund af vildtudbyttestatistikken for årene 2007 og 2008 findes det største gennemsnitlige jagtudbytte i Nord- og Vestjylland og det laveste i Syd- og Østjylland 8

16 samt på øerne (se figur 3). Det høje jagtudbytte svarer generelt til områder hvor der per arealenhed er størst koncentration af minkfarme (Asferg 2010). Mink 2006/07 til 2008/09 Jagtudbytte pr. 100 km 2 0 1,5 1,6 4,0 4,1 7,0 7,1 13,0 13,1 18,0 18,1 28,0 28,1 45,0 Figur 3 Gennemsnitligt jagtudbytte af mink pr. 100 km 2 i jagtsæsonerne 2006/7 2008/9 Lovgrundlag Nationale regler I Danmark findes der ikke en samlet retlig ramme for forebyggelse mod invasive arter. De nationale bestemmelser med relevans for invasive arter er spredt i forskellige dele af sektorlovgivningen. Lovene varetager forskellige formål og administreres af forskellige 9

17 sektormyndigheder. Nedenstående er de nationale love og bekendtgørelser som er relevante for håndteringen af mink. Alle love og bekendtgørelser kan findes på Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009) Dyr der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark må ifølge 31 ikke udsættes i naturen uden tilladelse fra miljøministeren. Jagt- og vildtforvaltningsloven (LBK 930 af 24. september 2009) Lovens regler omfatter vildt, d.v.s. pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur. Reglerne gælder også for pattedyr og fugle, der er udsat eller undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr. Bekendtgørelse om vildtskader (Bek. nr. 259 af 25/ ) I dag er det lovligt at regulere mink hele året. De kan skydes i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang eller fanges i fælder. Når dyret er fanget i en fælde er det i menneskelig varetægt, og skal herefter aflives hurtigst muligt på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. For eftersyn af fælder gælder at de skal tilses morgen og aften. Dette tilsyn kan dog delvis erstattes af fælder med en elektronisk kommunikationsenhed (sms-sender). For en udspecificering af reglerne vedr. regulering vhj. fælder henvises til bekendtgørelse nr. 259 af 25. marts 2011 om vildtskaders, 32. En overordnet gennemgang af fældetyperne findes i afsnittet om bekæmpelsesmetoder. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.(bek. Nr af 18. november 2010) Der er fastsat jagttid på mink i perioden 1. september til 31. januar. Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (Bek. nr. 870 af 4. juli 2007). Iflg. 12, stk. 1, må vildt ikke udsættes i naturen uden tilladelse fra Naturstyrelsen. Mark- og vejfredsloven (LBK nr. 61 af 19. januar 2007) Ifølge 1 stk. 2 skal man holde sine husdyr, herunder pelsdyr, på egen grund. Hvis udslip sker og genfangning ikke er sket indenfor 2 måneder anses pelsdyret som værende vildt og dermed omfattet af reglerne i Jagt- og vildtforvaltningsloven. Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr mv.(bek. nr af 12. december 2002) Ifølge 4 i bekendtgørelsen må domesticerede former af mink holdes som kæledyr, hvis bestemmelserne i 5-15 overholdes. 10

18 Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme (Bek. nr. 265 af 28. marts 2006) Bekendtgørelsen foreskriver reglerne for indretning af minkfarme, hvor der holdes mere end 20 mink. Reglerne omhandler også forskrifter for antal og placering af fælder, der skal sikre at eventuelt undslupne mink fanges indenfor eller i umiddelbar nærhed af minkfarmen. Internationale forpligtelser Konventioner En række internationale konventioner og aftaler indeholder bestemmelser, hvorefter partslandene forpligter sig til at arbejde direkte eller indirekte for at imødegå truslen fra invasive arter. Det drejer sig om - Biodiversitetskonventionen, konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD art. 8 h) - Bonnkonventionen, konventionen om trækkende og vildtlevende arter (artikel III 4 c) - Ramsarkonventionen, konventionen om vådområder (art. XX, jf. også resolution (VII/14). - Bernkonventionen, konventionen om beskyttelsen af Europas vilde dyr og planter og deres naturlige levesteder (art. 11, stk. 2 b). EU s naturdirektiver EU s naturdirektiver indeholder også bestemmelser om beskyttelse af den vilde fauna og flora. Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder krav om at beskytte levesteder for fugle i særligt udpegede fuglebeskyttelsesområder (art. 4, stk. 1 og 2) samt generelle bestemmelser om at sikre og genoprette bestande af vilde fugle og deres levesteder, også uden for de udpegede områder (art. 3, art. 4, stk. 4, 2. pkt.). Disse bestemmelser kan have direkte eller indirekte relevans i forhold til invasive arter. Habitatdirektivet indeholder tilsvarende bestemmelser om at udpege og beskytte særlige habitatområder for anden natur end fugle (art. 4-6). Direktivet indeholder desuden bestemmelser om at yngle- eller rasteområder for særlige arter (bilag IV-arter) ikke må forringes eller ødelægges. 11

19 Ilfg. direktivets artikel 22 b skal medlemsstaterne endvidere påse, at forsætlig indførsel af ikke- hjemmehørende arter i den vilde natur ikke skader de hjemmehørende dyr og planter eller deres levesteder og at arterne om nødvendigt reguleres eller indførsel forbydes. For begge direktiver gælder, at der er udarbejdet danske regler, som gennemfører de nævnte forpligtelser, især med naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljømålsloven og jagt- og vildtforvaltningsloven. Status Status for arten på den danske sortliste Den amerikanske mink er registreret på den danske sortliste. Sortlisten er en liste over arter, der anses for væsentlige invasive arter i Danmark og dermed uønskede. Det er både arter, der forekommer vidt udbredt og arter, der kun forekommer i begrænsede områder. Listen indeholder både arter, der ikke kan bekæmpes og arter, der kan bekæmpes med en begrænset indsats. Det vurderes at amerikansk mink kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men kan ikke udryddes nationalt (Naturstyrelsen 2011) Seneste udvikling, nuværende status og fremtidsprognose Ifølge vildudbyttestatistikken (Fig. 2) har antallet af nedlagte mink siden 2000 ligget stabilt i intervallet omkring Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2010/11 rapporterer om et fald på 25% i forhold til sæsonen før, således at det samlede antal nedlagte mink for 2010/11 er Før 2000 blev der i en længere periode i vildtudbytteskemaerne indberettet mellem årligt. Faldet i rapporterede nedlagte mink tilskrives ofte indførslen af strengere reguleringer for minkfarmene, hvilket blev gennemført i Vildudbyttestatistikken kan bruges som en indikation for hvorledes forskellige jagtbare pattedyr og fugle trives. Der er dog tale om en opgørelse, som naturlig nok ikke inddrager faktorer som antal jagtdage, fældedøgn, ændring i placering af fælder mm. Derudover skal det erindres, at vildudbyttestatistikken kun omfatter indberetninger fra jagttegnsløsere og dermed ikke de mink der er trafikdræbte eller fanget af f.eks. fjerkræavlere og rusefiskere uden jagttegn. 12

20 Det vides ikke hvor stor den danske bestand af fritlevende mink er, eller hvor i landet minkene volder de største problemer. Mink må dog ud fra de historisk set relative høje og geografisk set bredt dækkende indberetninger i vildtudbyttestatistikken antages at være en fast etableret art i den danske fauna. I forbindelse med minkprojektet blev der af DMU udarbejdet en rapport, hvori det slås fast med ret stor sikkerhed, at der i de fleste af de undersøgte områder findes både vilde mink og undslupne farmmink (DMU 2010). Igangværende overvågning og forskning Overvågning af mink i Danmark er primært baseret på jægernes afrapporteringer i form af den årlige vildtudbyttestatistik. Derudover har Veterinærinstituttet, DTU, i mange år overvåget sundhedsstatus hos mink der er fanget i naturen. I det omfang Veterinærinstituttet selv ønsker at fortsætte denne overvågning, tilstræbes det at de fælde-fangede mink indsendes og undersøges. International erfaring med forvaltning af mink Der er forholdsvis få erfaringer med forvaltnings- eller handlingsplaner i andre europæiske lande specifikt for regulering af minken. Den nuværende bekæmpelse er ofte projektbaseret med et andet hovedformål, for eksempel i forbindelse med beskyttelse af den europæiske mink og dens levesteder (Finland, Estland, Frankrig og Spanien). Ofte, for eksempel i Finland og Sverige, indgår minkbekæmpelse som en del af pleje- eller naturplaner for naturområder. I Skotland har der på Hebriderne været tale om et storstilet forsøg der forløb over en 5 årig periode fra , og som havde mærkbare positive resultater på primært fuglelivet. Man gennemførte et storstilet bekæmpelsesprojekt, hvis hovedformål var at udrydde minken indenfor nogle mindre øgrupper samt reducere bestanden betragteligt indenfor andre områder. Projektet må overordnet siges at være lykkedes. Minken er indenfor enkelte øgrupper udryddet og reduceret væsentligt indenfor andre. I projektet er der derudover registreret målbare positive effekter på især terners ynglesucces som respons på reduktionen af antallet af mink (RSPB 2010). Projektet med minkbekæmpelse på Hebriderne har med en gennemsnitlig udgift på ca kr per måned været meget omkostningstung. På nuværende tidspunkt er der i Skotland to bekæmpelsesprojekter; the Scottish Mink Initiative (SMI) og the Hebridean Mink Project (HMP). SMI-projektet arbejder indenfor et område på ca km2 og fokuserer hovedsagligt 13

Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark

Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark Titel: Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark. Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2012 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010. Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen

Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010. Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010 Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010 Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen Forsidefoto: Helge Sørensen Fotos: Gert Hansen, Sten Christoffersen,

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter DanmarksJægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Uddannelses og rådgivningsafdelingen DJ, Kalø, Peter Smærup 2015 Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning operativ tilgang:

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den!

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! LIFE09 NAT/SE/000344 Management of the invasive raccoon dog (Nyctereutes procyonoides) in the north-european countries Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! Mårhunden hører til hundefamilen,

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Regulering af udsætning af dyr Natur & Miljø 2017 Kolding Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark,

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2004 Til underretning for

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16

Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16 NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois og Stefan Skov Oprettet: 12-04-2016 Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16 Rævespærre på Nyord 1) Forhistorie: I 1968 blev der etableret en bro mellem Ulvshale

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning Operativ tilgang: Kommunikation og rapportering til: Myndigheder Medlemmer DJ Uddannelses- /Rådgivningsafd.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013. Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013 Bilag 1-11 Vesthimmerlands Kommune - VVM-redegørelse og miljørapport

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGET Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer Lisbeth Bjørndal Andersen, Miljøstyrelsen Natur-erfamøde, Axelborg den 2. maj 2017 1 Natura 2000-oplæg Kort status for igangværende aktiviteter, hvor lodsejerne møder os:

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08

FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08 FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08 Faglig rapport fra DMU nr. 789 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere