Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag"

Transkript

1

2 Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2011 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto 4 Foto 5 Odder Ilder Skovmår Husmår Slagfælde på flydeplatform Figurer Figur 1 Figur 2 Figur 3 Udbredelsen af mink i Europa Vildtudbyttestatistikken for mink Geografisk fordeling af jagtudbytte på mink Tabeller Tabel 1 Tabel 2 Opsummering af væsentlige karakteristika for forskellige fældetyper Økonomisk modelberegning for anvendelse af forskellige fældetyper Publikationen kan citeres med henvisning til: Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark - beskrivelse af reguleringstiltag. Naturstyrelsen, 2011

3 Forord Nærværende forvaltningsplan er en opfølgning på Afrapportering af minkprojektet, som blev udgivet i december I forbindelse med minkprojektet blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse, Zoologisk Museum (Københavns Universitet), Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevarestyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, ved Aarhus Universitet (DMU) og Kommunernes Landsforening. Forvaltningsplanen bygger derfor i vid udstrækning på de anbefalinger, som styregruppen har givet udtryk for i forbindelse med afslutningen af minkprojektet. Forvaltningsplanens hensigt er at udnytte den viden og de erfaringer, som minkprojektet har afstedkommet og sætte det ind i en økonomisk og organisatorisk kontekst der er operationaliserbar. Heri ligger at der er tale om en afvejning af ideelle metoder, nødvendige indsatsområder, tilgængelig organisatorisk struktur og økonomisk råderum. Det umiddelbare formål med bekæmpelsesplanen er, indenfor særlige indsatsområder, at reducere bestanden af fritlevende mink og dermed forbedre leveforholdene for især jordrugende fuglearter. Forvaltningsplanen henvender sig primært til myndigheder, relevante organisationer og andre personer med særlig interesse for minkbekæmpelsesproblematikken. Forvaltningsplanen diskuterer, perspektiverer og inddrager i nødvendigt omfang forskning, der kan bruges til at understøtte eller kritisere anvendte redskaber. Af hensyn til muligheden for at understøtte læserens nysgerrighed og sikre pålideligheden og validiteten af anførte udsagn og empiriske erfaringer, er der i teksten valgt at referere direkte til kilder, som findes angivet bagerst i rapporten. Forvaltningsplanen er inddelt i nogle indledende baggrundsafsnit, hvor formål, biologi, udbredelse og lovgrundlag beskrives. Herefter følger afsnit om konkrete trusler, status for minken, forebyggelsen og bekæmpelse og strategi for bekæmpelse.

4 Resumé Nærværende bekæmpelsesplan er en opfølgning på minkprojektet Når nye arter bliver introduceret, kan de udkonkurrere og erstatte eller på anden måde fortrænge hjemmehørende arter og skabe ubalance i økosystemerne. Et rovdyr kan forskubbe balancen i et økosystem ved at ændre på konkurrenceforholdene med andre rovdyr og/eller prædere intensivt på arter, som eksempelvis havde tilpasset sig en økologisk niche der mere eller mindre var friholdt fra andre rovdyrs indtrængen. Invasive arter betragtes næst efter reduktion og forringelse af habitater som den væsentligste årsag til reduktioner i biodiversiteten. Mink (Amerikansk mink Neovison vison) blev introduceret til Danmark i 1930 erne har fået et solidt fodfæste i den danske natur og findes stort set overalt i Danmark. Undersøgelser fra Østrig og England, hvor der ikke længere avles mink, tyder på at de fritlevende populationer af mink er levedygtige. Minkens levevis, adfærd og bredt dækkende forekomst tyder på, at det er praktisk og økonomisk uigennemførligt at udrydde minken i Danmark. Det betragtes derimod som realistisk at regulere minken indenfor afgrænsede områder. Denne forvaltningsplan bygger på en geografisk fokuseret indsats og en anvendelse af mere effektive bekæmpelsesmetoder. Der udvælges et antal særlige indsatsområder. Disse områder udvælges ud fra følgende kriterier: i)følsomme naturområder (f.eks. Natura 2000-områder, ynglereservater for koloni- og jordrugende fugle, øer, holme mm.), ii)områder hvor der er registreret væsentlige problemer som følge af tilstedeværelsen af mink., iii)potentiale for rekruttering af frivillige og iv)eventuelt forekomsten af igangværende monitering. Indenfor en forsøgsperiode på 2 år vil der generelt blive givet tilladelse til at anvende slagfælder på flydeplatforme. Levende-fangst fælder med sms-teknologi samt slagfælder på flydeplatforme vil blive anvendt intensivt i de særlige indsatsområder. I samarbejde med lokale interessenter oprettes der for de enkelte særlige indsatsområder lokale reguleringskorps, som er hovedansvarlige for opsætning og tilsyn af fælder. Indsatsen understøttes af landsdækkende kurser i generel minkbekæmpelse og med særlig fokus på anvendelse og opsætning af slagfælder på flydeplatforme og levende-fangst fælder med sms-teknologi. Derudover tilstræbes det at igangsætte forskellige motivationsfremmende initiativer som for eksempel diverse præmieringer og kørselsgodtgørelse. Anvendelsen af slagfælder på flydeplatforme vil i hele forløbet have speciel bevågenhed og kræve speciel overvågning og dokumentation især med hensyn til bifangstproblematikken. I løbet af foråret 2013 vurderes forvaltningsplanens effekter med henblik på at vurdere en eventuel

5 fortsættelse, herunder metodernes anvendelighed og effekt samt forvaltningsplanens organisatoriske forankring.

6 Summary The present management plan is an outcome of the mink project carried out in the period When non-resident species are introduced, they possess the capability of outcompeting or displacing resident species and thereby create a distortion in the ecosystem. A predator can change the ecosystem balance by altering the original relationships and/or competing intensively with resident species that had been adapted to a specific niche. Next to loss of habitats, invasive species are considered the most severe cause of loss of biodiversity. American mink (Nevison vison) was introduced in Denmark in the 1930s and has a widespread distribution today. Studies from Austria and England, where mink farming has been banned, indicate that feral populations are viable. The behaviour of mink and its broad distribution in Denmark indicates that, in terms of economy and manpower, it is impossible to eradicate mink. On the other hand it is feasible to regulate the population within certain limited areas. This management plan rests on a geographically focused effort and an application of more efficient regulation methods. A number of prioritized areas which require special focus will be selected. The criteria for selection are: i) seriously threatened habitats (for example Natura 2000, breeding sanctuaries, protected areas), ii) registered negative impact of mink on for example ground-nesting birds, iii) possibilities for recruitment of volunteers and iv)possibly the occurrence of monitoring. A general permission to use kill traps placed on a raft within a trial period of 2 years will be granted. Live cage traps with text message-technology and kill traps placed on rafts will both be used intensively within the prioritized areas. Within the prioritized areas there will be local task forces, which are responsible for the placement and control of traps. The effort will be strengthened by a number of courses which focus on mink regulation in general and application and use of kill traps on rafts and live cage traps in particular. Furthermore, the management plan attempts to launch a number of motivational initiatives such as trapping awards and car allowance. The use of kill traps on rafts will continuously require special attention and documentation especially in terms of monitoring bycatch. The management plan will be evaluated in the beginning of 2013 with special reference to the applicability and efficiency of the methods applied as well as the organisational structure. The content in a continued mink program will thereafter be decided on.

7 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Mink (Neovison vison) 2 Biologi og levevis. 2 Artens udseende og forvekslingsmuligheder 4 Udbredelse i Europa...6 Udbredelse i Danmark.. 7 Lovgrundlag.. 9 Nationale regler 9 Internationale forpligtelser 11 Status. 12 Status for arten på den danske sortliste 12 Seneste udvikling, nuværende status og fremtidsprognose Igangværende overvågning og forskning. 13 International erfaring med forvaltning af mink 13 Konkrete trusler. 14 Direkte skade - mod arter, levesteder eller habitater. 14 Bekæmpelse af mink.. 17 Målsætning for indsatsen.. 18 Prioritering af indsatsen 19 Succeskriterier.. 20 Aktører.. 20 Bekæmpelsesmetoder 21 Strategi for bekæmpelse af mink 26 Evaluering af forvaltningsplanen..28 Referencer.. 29

8 Indledning Ifølge den internationale konvention om biologisk mangfoldighed defineres invasive arter som ikke-hjemmehørende arter, hvis introduktion eller spredning truer den biologiske mangfoldighed. Invasive arter er med menneskets hjælp kommet til landet enten ved bevidst eller ubevidst introduktion. Forøget international rejseaktivitet og stigende transnational handel har medført, at der sker flere introduktioner end nogensinde før. Invasive arter kan i visse tilfælde ikke blot påvirke den biologiske mangfoldighed, men også samfundsøkonomi og sundhed. Den overordnede strategi i Danmark for invasive arter er at: Forhindre at invasive arter bliver introduceret. Metoden er biologisk og økonomisk den mest effektive, men kræver et effektivt overvågningssystem. Udrydde arter, som er registreret som invasive i nabolande, hurtigt efter de er introduceret. Kræver hurtig respons, da få individer er nemmere og billigere at udrydde end mange. Kontrollere og begrænse populationsstørrelsen af de invasive arter som ikke kan udryddes, så de ikke spreder sig yderligere. Når nye arter bliver introduceret, kan de udkonkurrere og erstatte eller på anden måde fortrænge hjemmehørende arter og skabe ubalance i økosystemerne. Dette skyldes det faktum, at invasive arter kan ændre både biotiske og abiotiske forhold og sammenspil. Et rovdyr kan forskubbe balancen i et økosystem ved at ændre på konkurrenceforholdene med andre rovdyr og/eller prædere intensivt på arter, som eksempelvis havde tilpasset sig en økologisk niche der mere eller mindre var friholdt fra andre rovdyrs indtrængen (Miljøministeriet 2008). Har et område taget skade af en invasiv art, er det vigtigt, at man retablerer området. Eksempelvis ved at ophjælpe populationer, habitater eller økosystemer. Genopretning er hverken en nem eller billig løsning, og det er ikke sikkert, at det resultat man får genskabt, svarer til det oprindelige. Derfor er det vigtigt at kunne forhindre spredning og introduktioner af invasive arter. Den amerikanske mink er en art der af mennesket er ført fra Nordamerika til blandt andet Danmark. Den blev indført til Danmark i 1930erne med henblik på pelsdyravl. Den har 1

9 undsluppet fangenskab og findes nu forvildet i det meste af landet bort set fra enkelte mindre øer. Undersøgelser fra Østrig og England, hvor der ikke længere avles mink, tyder på at de fritlevende populationer af mink er levedygtige. Minkens levevis, adfærd og bredt dækkende forekomst tyder på, at det er praktisk og økonomisk uigennemførligt at udrydde minken i Danmark. Formålet med forvaltningsplanen er derfor ikke at udrydde mink i Danmark men at regulere bestanden af fritlevende mink primært indenfor særlige følsomme naturområder, således at forholdene for populationer af primært koloni- og jordrugende fuglearter og sekundært mindre pattedyr og padder forbedres. Der vil ske en udvælgelse af særlige indsatsområder, hvor anvendelse af slagfælder på flydeplatforme vil være højt prioriteret. Derudover vil der i forvaltningsplanen arbejdes målrettet med uddannelse af frivillige minkfangere, udbygning af forskellige motivationsfremmende faktorer indenfor de særlige indsatsområder samt indsamling af erfaringer fra reguleringstiltagene. Mink (Neovison vison) Biologi og levevis Den amerikanske mink er, som navnet indikerer, naturligt hjemmehørende i Nordamerika. I 1920erne blev minken indført til Europa, med henblik på pelsdyravl og blev etableret på danske farme i 1930erne. Med tiden er den amerikanske mink undsluppet og udsat i den omkringliggende natur, og er i dag en invasiv art, der udgør en trussel for den naturlige fauna i en række lande i Europa. Minken er i dag vidt udbredt i Europa, og i mange lande er der opstået en vildtlevende bestand. Selvom der i lande som Storbritannien og Østrig ikke længere avles mink, er der i dag fortsat problemer med fritlevende mink i levedygtige populationer. Det er formentlig ikke muligt at udrydde bestandene, så udfordringen er at begrænse minkens udbredelse samt at beskytte de arter der er truet af dens forekomst. 2

10 Minken er et mellemstort rovpattedyr der tilhører mårfamilien. I Danmark er mårfamilien repræsenteret med grævling (Meles meles), skovmår (Martes martes), husmår (Martes foina), ilder (Mustela putorius), lækat (Mustela erminea), brud (Mustela nivalis) og odder (Lutra lutra). Minkens krop er slank og aflang og hovedet spidst. Den har korte, kraftige ben og en tynd, cylindrisk hale. Den oprindelige vildmink har en mørk chokoladebrun pels, oftest med små lyse tegninger på underlæben og halsen. Hos mink i naturen ser man ofte de mange farvevarianter, der er fremavlet i pelsproduktionen. Blandt den vildtlevende bestand forsvinder variationerne imidlertid i løbet af nogle generationer i det fri. De brune mink er dog mest almindelige på farmene, så en brun mink fanget i naturen, behøver ikke at stamme fra en vildtlevende population, ligesom lyse mink også kan være naturligt forekommende i det fri. Minken vejer mellem 0,6 og 1,5 kg, hvor hannerne som regel er de største. Hunmink vejer sjældent mere end 0,8 kg. Hannerne er en anelse længere (34-45 cm) end hunnerne (31-38 cm). Farmmink kan dog opnå højere vægt. Parring sker i februar april måned, hvorefter ungerne fødes i en hule i april-maj måned. Vildtlevende mink får mellem 4-6 unger pr. kuld. Ungerne opfostres af moderen hvorefter de i løbet af sensommeren bliver overladt til sig selv. Mink bliver kønsmodne som 1-årige og kan opnå en levealder på 3-4 år i det fri, hvorimod farmmink kan blive op til 10 år. Minken lever af krebsdyr, fisk, fugle, mindre pattedyr og padder. Den forekommer både ved ferskvands- og saltvandsområder, hvor der er tilgængelig føde. Den foretrækker vandløb, søer og moser med frodig bredbevoksning og lavvandede fjordområder. En undersøgelse fra Zoologisk Museum viser, at der er mange mink i danske havneområder, hvor de let kan finde føde. Havneområder kan fungere som spredningscentre, både for nyudslupne/udsatte mink og for yngel der skal finde eget territorium. I undersøgelsen fra Zoologisk Museum bevægede en ung hanmink sig i direkte linje fra kysten 24 km ind i landet, før den slog sig ned. Minken er livlig og nysgerrig, men er som regel ikke aktiv mere end 2-4 timer i døgnet afhængig af habitat, årstid og fødeudvalg. Farmdyr er desuden avlet mod en mere tillidsfuld adfærd, og er vant til mennesker. De kan derfor forekomme mere nysgerrige og tillidsfulde end vildtlevende mink. 3

11 Minken forsvarer lineære territorier, der langs vandløb normalt strækker sig over 2-3 km. Hannens territorier er noget større end hunnens. Der er ikke væsentlig overlap mellem hanners og hunners territorier, men i parrings-sæsonen strejfer hannerne ofte langt omkring for at parre sig. Artens udseende og forvekslingsmuligheder Den amerikanske mink forveksles oftest med ilderen, men kan let skelnes fra denne ved ilderens karakteristiske maske i ansigtet. Minken kan også forveksles med odderen, der dog er 3-4 gange så stor som minken. Odderen har svømmehud mellem tæerne, og mørke trædepuder, hvor minkens trædepuder er lyse. Minken har en mørkere pels end odderen. Derudover er hovedet mere spidst og halen tynd og cylindrisk. Når odder og mink tit forveksles, skyldes det ofte at de lever i de samme områder, og at observatøren ikke kommer tæt nok på, til at kunne bedømme størrelse og de detaljer som skiller dem fra hinanden. Dette gælder især hvis dyrene ses svømmende. Derudover kan minken for det utrænede øje også forveksles med husmår og skovmår Odder Odderen lever nu i store dele af Jylland, muligvis også i Vestsjælland. Odderen lever i tilknytning til både stillestående og rindende vand, salt- og ferskvand. Uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulmuligheder i form af vegetation, er oplagte levesteder. Fra snudespids til halespids måler odderen cm. Med en vægt på 6-11 kg for hanner og 5- Foto 1 Odderens karakteristiske flade hoved og 8 kg for hunner er den et af Danmarks største lange knurhår (foto: Niels Dahlin Lisborg) rovdyr. Odderen lever især af fisk som aborre, ål, karpe og ålekvabber. Fisk i størrelsen cm foretrækkes, de foretrukne ål er dog en smule længere. Frøer kan også udgøre en del af føden, og indimellem tager odderen også små pattedyr, fugle og krebsdyr. Som en tilpasning til livet i vand har odderen svømmehud mellem tæerne, og kroppen er lang og strømlinet. Både ører og næsebor kan lukkes, når dyret dykker, og pelsens gråbrune underuld er isolerende og 4

12 vandskyende. Pelsen er på oversiden mørkebrun, lidt lysere på bugen, og på halsen og undersiden af hovedet kan pelsen være hvidgrå. Det flade hoved med de lange knurhår omkring snuden og den kraftige hals, der næsten går i et med kroppen, er typiske kendetegn ved odderen. Men arten kan også kendes på den let affladede hale. Ilder Ilderen er udbredt over det meste af Danmark, men mangler dog på Bornholm, Lolland, Falster og en række mindre øer. Ilder lever i skovkanter, krat, marker, grøfter, langs vandløb og søer og i nærheden af bebyggelse. Når ilderen ikke er aktiv, holder den til i en hulning under trærødder, en forladt rævegrav, i kvas eller skure, udhuse og lignende. Især Foto 2 Ilder med den karakteristiske maske (foto: Niels om efteråret og vinteren laver ilderen Dahlin Lisborg) madforråd af blandt andet frøer, tudser, fugleæg og mus. Ilderen måler fra snudespids til halerod omkring 40 cm, og den buskede hale har en længde på ca cm. Vægten er som regel mellem 0,7 og 1,5 kg. Kønnene ligner hinanden, men hunnen er mindre end hannen. Som de andre mårdyr er kroppen lang og tynd, og benene er korte. Den sorte og hvide ansigtstegning gør det let at genkende ilderen. Skovmår Skovmår er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer. Arten er dog forholdsvis sjælden. Skovmåren er et lille mårdyr, der vejer omkring halvanden kilo, hunnerne dog lidt mindre. Fra snudespids til halerod måler den ca. 50 cm, og den buskede hale bliver omkring 25 cm lang. Den mørkebrune pels er kort og ru om sommeren, mens den er tyk og glansfuld om vinteren. Underulden er lys brun, Foto 3 Skovmår med de karakteristiske store trekantede ører og den gule halsplet (foto: Niels Dahlin Lisborg) 5

13 og på halsen har skovmåren en gullig plet. Skovmåren lever i nåleskov, løvskov og blandingsskov, men kan godt forekomme i mere åbne habitattyper. Dyrene er overvejende nataktive og søger føde både på jorden og i træerne. Skovmåren er en god klatrer, og boet er som regel en naturlig hulhed i et træ eller en gammel sortspætterede. Smågnavere, egern, fugle og fugleæg er skovmårens foretrukne føde, men den tager også snegle, frøer og insekter. En stor del af efterårsføden består af bær. Husmår Husmåren er udbredt over det meste af Danmark, og den er almindeligt forekommende. Dog mangler den på øer som Anholt og Bornholm. Husmåren ligner skovmår, men til forskel fra skovmårens gule halsplet, er husmårens halsplet hvid, og den kan strække sig ud på forbenene. Man kan også kende husmåren fra skovmåren på snuden, idet husmårens snude er lys, og Foto 4 Husmår med den store hvide halsplet (foto: Lars Gejl) skovmårens er sort. Den buskede hale bliver omkring 25 cm lang, mens dyret fra snudespids til halerod måler ca. 45 cm. Husmåren vejer kg, hannen er større end hunnen. Husmåren foretrækker smågnavere, fugle og fugleæg, men den tager også frøer, insekter, ådsler og bær. Husmåren lever i småskove, i det åbne, dyrkede land samt i bebyggede områder. Dyrene er overvejende nataktive, men kan især om sommeren, når nætterne er korte, også ses om dagen. Boet er som regel et hult træ, en forladt rævegrav, en forladt rovfugle- eller egernrede, men også loftet i et hus eller udhus kan bruges. Udbredelse i Europa Den amerikanske mink forekommer i dag i fritlevende bestande i de fleste europæiske lande og udgør her en trussel for fuglelivet i sårbare vådområder. En række østeuropæiske lande, samt Spanien og Frankrig, har desuden en bestand af europæisk mink ( flod-ilder, Mustela lutreola) der er tæt på at uddø. Den amerikanske mink menes at udgøre en stor trussel mod den europæiske mink, da de findes i de samme områder og således konkurrerer om territorier og føde. 6

14 England, Sverige, Norge, Rusland, Finland og Letland er næsten fuldt koloniseret af vildtlevende mink. I England blev minken introduceret i 1929 og i 1954 indløb de første observationer af vildtlevende, ynglende mink i naturen. I dag er den vidt udbredt over det meste af landet. I nogle områder bliver bestanden holdt nede af lokale bekæmpelsestiltag. Noget tyder desuden på at bestanden af mink er for nedadgående i de områder hvor odderen har genetableret sig. Estland og Island er i dag fuldstændig koloniseret, og har en stor tæthed af vildtlevende mink. Der er i Tyskland kun få farme, men dele af landet er alligevel blevet koloniseret. Figur 1 Udbredelsen af mink i Europa. Kun etablerede populationer er angivet. Spørgsmåltegn indikerer lande og områder, hvor man ikke med sikkerhed kunne bekræfte tilstedeværelsen af etablerede populationer. Kortets datamateriale refererer til observationer siden 1990 (Bonesi & Palazon 2007) Udbredelse i Danmark Præcis hvor mange fritlevende mink der befinder sig i den danske natur vides ikke, men ifølge Dansk Pattedyratlas fra 2007 findes den amerikanske mink overalt i landet, bortset fra enkelte, mindre øer. Den årlige vildtudbyttestatistik giver et fingerpeg om den vildtlevende bestands størrelse og udvikling (se figur 2). Jægernes indsats i bekæmpelsen er stor og direkte målbar, men det skal dog nævnes, at det ikke kun er jægerne der nedlægger mink. Indsatsen fra de lodsejere, dambrugere og haveejere, der ikke er jægere indgår således ikke i opgørelsen, så udbyttet er reelt større. 7

15 Ifølge statistikken har udbyttet ligget nogenlunde stabilt de seneste otte-ni år. Indberetningerne for mink har ligget på årligt siden Udbyttet steg kraftigt i løbet af 1990erne til et niveau omkring årligt, hvorefter det faldt til det nuværende niveau. Kurven afspejler formentlig bestandens udvikling. Den pludselig bestandsvækst i 1990 erne er også set i flere andre nordlige lande som Sverige og England antal nedlagte mink Figur 2 Udvikling i vildtudbyttestatistikken Ifølge vildtudbyttestatistikken er antallet af nedlagte mink faldet markant, fra i jagtsæsonen 1999/2000, mens det i den forrige jagtsæson 2008/2009 var reduceret til svarende til en reduktion på ca. 36 %. Vildtudbyttet faldt yderligere fra jagtsæsonen 2009/10 til 2010/11 med 1300 mink svarende til ca. 25%. Disse reduktioner kan skyldes de nye hegningsregler for minkfarme der trådte i kraft i 2002, men det kan også argumenteres at være foranlediget af ændringer i prædationstrykket fra primært ræv (Carlson et al. 2010). Ifølge DMUs opgørelse på baggrund af vildtudbyttestatistikken for årene 2007 og 2008 findes det største gennemsnitlige jagtudbytte i Nord- og Vestjylland og det laveste i Syd- og Østjylland 8

16 samt på øerne (se figur 3). Det høje jagtudbytte svarer generelt til områder hvor der per arealenhed er størst koncentration af minkfarme (Asferg 2010). Mink 2006/07 til 2008/09 Jagtudbytte pr. 100 km 2 0 1,5 1,6 4,0 4,1 7,0 7,1 13,0 13,1 18,0 18,1 28,0 28,1 45,0 Figur 3 Gennemsnitligt jagtudbytte af mink pr. 100 km 2 i jagtsæsonerne 2006/7 2008/9 Lovgrundlag Nationale regler I Danmark findes der ikke en samlet retlig ramme for forebyggelse mod invasive arter. De nationale bestemmelser med relevans for invasive arter er spredt i forskellige dele af sektorlovgivningen. Lovene varetager forskellige formål og administreres af forskellige 9

17 sektormyndigheder. Nedenstående er de nationale love og bekendtgørelser som er relevante for håndteringen af mink. Alle love og bekendtgørelser kan findes på Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009) Dyr der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark må ifølge 31 ikke udsættes i naturen uden tilladelse fra miljøministeren. Jagt- og vildtforvaltningsloven (LBK 930 af 24. september 2009) Lovens regler omfatter vildt, d.v.s. pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur. Reglerne gælder også for pattedyr og fugle, der er udsat eller undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr. Bekendtgørelse om vildtskader (Bek. nr. 259 af 25/ ) I dag er det lovligt at regulere mink hele året. De kan skydes i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang eller fanges i fælder. Når dyret er fanget i en fælde er det i menneskelig varetægt, og skal herefter aflives hurtigst muligt på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. For eftersyn af fælder gælder at de skal tilses morgen og aften. Dette tilsyn kan dog delvis erstattes af fælder med en elektronisk kommunikationsenhed (sms-sender). For en udspecificering af reglerne vedr. regulering vhj. fælder henvises til bekendtgørelse nr. 259 af 25. marts 2011 om vildtskaders, 32. En overordnet gennemgang af fældetyperne findes i afsnittet om bekæmpelsesmetoder. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.(bek. Nr af 18. november 2010) Der er fastsat jagttid på mink i perioden 1. september til 31. januar. Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (Bek. nr. 870 af 4. juli 2007). Iflg. 12, stk. 1, må vildt ikke udsættes i naturen uden tilladelse fra Naturstyrelsen. Mark- og vejfredsloven (LBK nr. 61 af 19. januar 2007) Ifølge 1 stk. 2 skal man holde sine husdyr, herunder pelsdyr, på egen grund. Hvis udslip sker og genfangning ikke er sket indenfor 2 måneder anses pelsdyret som værende vildt og dermed omfattet af reglerne i Jagt- og vildtforvaltningsloven. Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr mv.(bek. nr af 12. december 2002) Ifølge 4 i bekendtgørelsen må domesticerede former af mink holdes som kæledyr, hvis bestemmelserne i 5-15 overholdes. 10

18 Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme (Bek. nr. 265 af 28. marts 2006) Bekendtgørelsen foreskriver reglerne for indretning af minkfarme, hvor der holdes mere end 20 mink. Reglerne omhandler også forskrifter for antal og placering af fælder, der skal sikre at eventuelt undslupne mink fanges indenfor eller i umiddelbar nærhed af minkfarmen. Internationale forpligtelser Konventioner En række internationale konventioner og aftaler indeholder bestemmelser, hvorefter partslandene forpligter sig til at arbejde direkte eller indirekte for at imødegå truslen fra invasive arter. Det drejer sig om - Biodiversitetskonventionen, konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD art. 8 h) - Bonnkonventionen, konventionen om trækkende og vildtlevende arter (artikel III 4 c) - Ramsarkonventionen, konventionen om vådområder (art. XX, jf. også resolution (VII/14). - Bernkonventionen, konventionen om beskyttelsen af Europas vilde dyr og planter og deres naturlige levesteder (art. 11, stk. 2 b). EU s naturdirektiver EU s naturdirektiver indeholder også bestemmelser om beskyttelse af den vilde fauna og flora. Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder krav om at beskytte levesteder for fugle i særligt udpegede fuglebeskyttelsesområder (art. 4, stk. 1 og 2) samt generelle bestemmelser om at sikre og genoprette bestande af vilde fugle og deres levesteder, også uden for de udpegede områder (art. 3, art. 4, stk. 4, 2. pkt.). Disse bestemmelser kan have direkte eller indirekte relevans i forhold til invasive arter. Habitatdirektivet indeholder tilsvarende bestemmelser om at udpege og beskytte særlige habitatområder for anden natur end fugle (art. 4-6). Direktivet indeholder desuden bestemmelser om at yngle- eller rasteområder for særlige arter (bilag IV-arter) ikke må forringes eller ødelægges. 11

19 Ilfg. direktivets artikel 22 b skal medlemsstaterne endvidere påse, at forsætlig indførsel af ikke- hjemmehørende arter i den vilde natur ikke skader de hjemmehørende dyr og planter eller deres levesteder og at arterne om nødvendigt reguleres eller indførsel forbydes. For begge direktiver gælder, at der er udarbejdet danske regler, som gennemfører de nævnte forpligtelser, især med naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljømålsloven og jagt- og vildtforvaltningsloven. Status Status for arten på den danske sortliste Den amerikanske mink er registreret på den danske sortliste. Sortlisten er en liste over arter, der anses for væsentlige invasive arter i Danmark og dermed uønskede. Det er både arter, der forekommer vidt udbredt og arter, der kun forekommer i begrænsede områder. Listen indeholder både arter, der ikke kan bekæmpes og arter, der kan bekæmpes med en begrænset indsats. Det vurderes at amerikansk mink kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men kan ikke udryddes nationalt (Naturstyrelsen 2011) Seneste udvikling, nuværende status og fremtidsprognose Ifølge vildudbyttestatistikken (Fig. 2) har antallet af nedlagte mink siden 2000 ligget stabilt i intervallet omkring Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2010/11 rapporterer om et fald på 25% i forhold til sæsonen før, således at det samlede antal nedlagte mink for 2010/11 er Før 2000 blev der i en længere periode i vildtudbytteskemaerne indberettet mellem årligt. Faldet i rapporterede nedlagte mink tilskrives ofte indførslen af strengere reguleringer for minkfarmene, hvilket blev gennemført i Vildudbyttestatistikken kan bruges som en indikation for hvorledes forskellige jagtbare pattedyr og fugle trives. Der er dog tale om en opgørelse, som naturlig nok ikke inddrager faktorer som antal jagtdage, fældedøgn, ændring i placering af fælder mm. Derudover skal det erindres, at vildudbyttestatistikken kun omfatter indberetninger fra jagttegnsløsere og dermed ikke de mink der er trafikdræbte eller fanget af f.eks. fjerkræavlere og rusefiskere uden jagttegn. 12

20 Det vides ikke hvor stor den danske bestand af fritlevende mink er, eller hvor i landet minkene volder de største problemer. Mink må dog ud fra de historisk set relative høje og geografisk set bredt dækkende indberetninger i vildtudbyttestatistikken antages at være en fast etableret art i den danske fauna. I forbindelse med minkprojektet blev der af DMU udarbejdet en rapport, hvori det slås fast med ret stor sikkerhed, at der i de fleste af de undersøgte områder findes både vilde mink og undslupne farmmink (DMU 2010). Igangværende overvågning og forskning Overvågning af mink i Danmark er primært baseret på jægernes afrapporteringer i form af den årlige vildtudbyttestatistik. Derudover har Veterinærinstituttet, DTU, i mange år overvåget sundhedsstatus hos mink der er fanget i naturen. I det omfang Veterinærinstituttet selv ønsker at fortsætte denne overvågning, tilstræbes det at de fælde-fangede mink indsendes og undersøges. International erfaring med forvaltning af mink Der er forholdsvis få erfaringer med forvaltnings- eller handlingsplaner i andre europæiske lande specifikt for regulering af minken. Den nuværende bekæmpelse er ofte projektbaseret med et andet hovedformål, for eksempel i forbindelse med beskyttelse af den europæiske mink og dens levesteder (Finland, Estland, Frankrig og Spanien). Ofte, for eksempel i Finland og Sverige, indgår minkbekæmpelse som en del af pleje- eller naturplaner for naturområder. I Skotland har der på Hebriderne været tale om et storstilet forsøg der forløb over en 5 årig periode fra , og som havde mærkbare positive resultater på primært fuglelivet. Man gennemførte et storstilet bekæmpelsesprojekt, hvis hovedformål var at udrydde minken indenfor nogle mindre øgrupper samt reducere bestanden betragteligt indenfor andre områder. Projektet må overordnet siges at være lykkedes. Minken er indenfor enkelte øgrupper udryddet og reduceret væsentligt indenfor andre. I projektet er der derudover registreret målbare positive effekter på især terners ynglesucces som respons på reduktionen af antallet af mink (RSPB 2010). Projektet med minkbekæmpelse på Hebriderne har med en gennemsnitlig udgift på ca kr per måned været meget omkostningstung. På nuværende tidspunkt er der i Skotland to bekæmpelsesprojekter; the Scottish Mink Initiative (SMI) og the Hebridean Mink Project (HMP). SMI-projektet arbejder indenfor et område på ca km2 og fokuserer hovedsagligt 13

Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark

Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark Titel: Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark. Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2012 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010. Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen

Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010. Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010 Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010 Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen Forsidefoto: Helge Sørensen Fotos: Gert Hansen, Sten Christoffersen,

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08

FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08 FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08 Faglig rapport fra DMU nr. 789 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING RAMMENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke hjemmehørende arter,

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Indsatsplan mod mårhund i Danmark Indsatsplan mod mårhund i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2010 MIRDINEC (NAT SE 344) Titel: Indsatsplan mod mårhund Indsatsplanen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, 2010 Fotos s.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Generelt om pattedyr

Generelt om pattedyr Vildtkending Generelt om pattedyr Det jagtrelevante hårvildt i Danmark kan inddeles i tre forskellige grupper med hver sit særpræg: Klovbærende vildt hjortevildtarterne, muflon og vildsvin Rovdyrene hundefamilien

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Dansk/svensk Gårdhund

Dansk/svensk Gårdhund En Dansk/svensk Gårdhund har altid været at finde på land- ejendommene i Dan- mark og Skåne. En gårdhund vil helst være, hvor dens menne- sker er. Det er ikke en hund, der strejfer omkring. Hvis man anskaffer

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Vision Ingen rotter i gadebilledet Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Rottebekæmpelse i Furesø Kommune serviceydelser og strategi Nærværende dokument beskriver de overordnede principper for rottebekæmpelse i Furesø Kommune.

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har

Læs mere