WA KHA DIA DIALOG BEVIDSTHED SOLIDARITET. April 2015 CYKLER TIL SENEGAL. Foto af Demba Keita Mansaré

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WA KHA DIA DIALOG BEVIDSTHED SOLIDARITET. April 2015 CYKLER TIL SENEGAL. Foto af Demba Keita Mansaré"

Transkript

1 WA KHA DIA DIALOG BEVIDSTHED SOLIDARITET April 2015 CYKLER TIL SENEGAL Foto af Demba Keita Mansaré

2 INDHOLD: Tanker om Vestafrika og Danmark. Af Lone Frederiksen side 3 COLUFIFAs grundlægger er død. Af Lone Frederiksen side 4 Demba Mansaré er død. Af Mariama Guldagger side 5 Projektrejse. Af Lone Frederiksen side 9 Partnerskabsrejse. Af Gitte Frandsen side 11 Fugletur i Senegal. Af Jens Lykkebo side 12 Container. Af Janne Noack side 15 Klimaforandringer. Af Mika Frølunde side 17 Fødevaresikkerhed. Af Lone Frederiksen side 19 Urtehaver i Faoune. Af Lone Frederiksen side 20 Besværlig visumprocedure. Af Lone Frederiksen side 20 Indkaldelse til generalforsamling side 21 Forslag til vedtægtsændringer side 22 Kalender med Djibril Baldé s program side 24 MEDLEMSKAB 100 KR. ÅLIGT. FOR PAR 150 KR. FOR ORGANISATIONER 250 KR. Kan indsættes på konto MERKUR BANK eller mail: En lille husker til dem der ikke har nået at indbetale for STUBBEVEJ 3, 4050 SKIBBY TLF MERKUR BANK ISSN Dette nummer er redigeret af Maj-Britt Holten og Lone Frederiksen. Layout: Janne Noack og Stein Sætre. Tegninger: Mariama Guldagger. Foto Mariama Guldagger, Lone Frederiksen, Janne Noack og Jens Lykkebo. Tryktning: FLEXprint i Holbæk. TANKER OM VESTAFRIKA OG DANMARK, OG OM FØR OG NU. Af Lone Frederiksen KÆRE MEDLEMMER, VENNER OG SAMARBEJDSPARTNERE, Netop hjemvendt fra Senegal bliver jeg nok engang trist over de (ikke mindst i medier og blandt politikere) fremherskende holdninger og forventninger til fremmede her i landet. I Senegal er man for eksempel vant til, at folk ikke har samme modersmål (der er 7 forskellige sprog bare i Faoune). Mange forstår og taler flere sprog, og man klarer sig med det sproglige fællesgods, man kan finde frem til, og ellers er det jo godt, at andre vil hjælpe med oversættelsen. Og der er ingen der kræver, at alle skal kunne tale eller forstå ét bestemt sprog. Det tager lidt ekstra tid, når der skal oversættes til 2-3 sprog på møderne. Til gengæld giver det ro til at lytte til, hvad der bliver sagt (på det sprog, man nu forstår) og så, mens der oversættes, tænke over det og over, hvad man eventuelt selv vil sige. Man behøver ikke lade som om man lytter, mens man i virkeligheden forbereder sit eget svar. Vestafrika har en lang og broget historie inden kolonitiden med forskellige kongeriger og med et utal af etniske grupper med hver deres leveveje og traditioner. Nogle var agerdyrkere, andre husdyrnomader, og dengang såvel som nu kunne og kan det føre til sammenstød. Husdyrene går ind på markerne og æder afgrøderne. Der bliver mindre fri jord til græsning. Det kan således ikke undgås, at de mange folkeslag har en lang række, til dels historisk funderede, sym- og antipatier over for hinanden. Nogle har taget land fra andre, nogle har været slaver, andre deres herrer og så videre. Men man har en genial måde at forholde sig til alt det tunge arvegods på: Cousinage, dvs. fætter- eller frændskab. Det indebærer, at man driller hinanden og kan tillade sig ting over for bestemte etniske grupper, som det vil være utænkeligt at gøre eller sige over for andre. Sådan et forhold er der for eksempel S.03 mellem peulh- og jahanke-folkene. Man kan komme til en person, man ikke kender i forvejen, og når man så hører personens familienavn, ved man, hvilket etnisk tilhørsforhold han eller hun har. Og så tager man måske uden videre noget mad fra fadet, eller man beskylder den anden for at være en slave. Og alle ler og ved, at sådan skal det være. Ellers kunne man jo risikere, at bitterhed over gamle forurettelser fik lov at vokse og true freden. Tænk, hvis vi kunne udvikle en tilsvarende samværsform med de andre etniske grupper her hos os Det kunne give plads til megen fælles latter og mindre latterliggørelse og mistro. Men det ville selvfølgelig kræve stor gensidig respekt og en fælles bevidst erkendelse af historien. Og der har vi vist en del berøringsangst. Jeg har lige været til generalforsamling i en nystartet forening, der arbejder for etablering af et Kolonihistorisk Center på Christiansholm (ved Christianshavn), omfattende alle de tidligere danske kolonier Guldkysten (Ghana), Dansk Vestindiske Øer (Virgin Islands), Tranquebar, Grønland m.fl. Et af argumenterne for et sådant center var, at kolonihistorien i Danmark ofte betragtes som et afsluttet kapitel, som vi ikke behøver forholde os til, i modsætning til hvad der er tilfældet i mange andre europæiske lande, hvor den del af historien er langt mere synlig med museer, mindesmærker osv. Som der står i foreningens informationsmateriale: Der er brug for et kolonihistorisk center her i landet som led i en synlig- og bevidstgørelse af vores egen kolonihistorie med perspektivering til nutiden. Ikke mindst perspektiveringen mener jeg er vigtig. Hvordan har kolonialiseringen og slavehandelen op igennem tiden indvirket på bevidstheden såvel hos de koloniserede og slaverne som hos os, kolonisatorerne og slaveejerne? Det er studier og debatter, som det nok kan være værd at lære af! VI HOLDER GENERALFORSAMLING I FREDERIKSSUND DEN 17. MAJ. SE INDKALDELSEN BAG I BLADET.

3 COLUFIFAS GRUNDLÆGGER, DEMBA KEÏTA MANSARÉ ER DØD Af Lone Frederiksen DEMBA DØDE Af Mariama Guldagger S.05 COLUFIFAS GRUNDLÆGGER OG MANGEÅRIGE LEDER, DEMBA KEÏTA MANSARÉ DØDE I GUINEA CONAKRY EFTER KORT TIDS SYGDOM. HAN BLEV BEGRAVET I SIN LANDSBY MADINA. DEMBA VAR EN VISIONÆR OG KARISMATISK LEDER, OG GENNEM COLUFIFA GJORDE HAN EN ENORM FORSKEL FOR BØNDERNE I CASAMANCE. Demba var i Danmark mange gange som leder af COLUFIFA samt i kraft af sit ægteskab med Mariama Guldagger. Cykler til Senegal mindes ham med stor respekt og taknemmelighed. Må han hvile i fred. Eller som man siger i Senegal Que la terre lui soit légère (Gid jorden må hvile let på ham). I Cykler til Senegals navn skrev jeg kondolencehilsener til COLUFIFA og andre venner i Senegal samt sendte et beløb til familien, som det er god skik at gøre. Som svar fik vi tak og mange hilsener fra Senegal, blandt andre fra Abdoulaye Bâ, som Gitte og jeg mødtes med i februar. Et lille uddrag fra hans mail: Lad Gud modtage ham i sit paradis Firdawsi. Lad hans gode gerninger blive belønnet hundredfold, og lad hans synder blive ham forladt. Han var en stærk person, som skabte en skole for bønderne, og som havde en klar vision for udvikling. Politikken I udviklingslandene i dag fokuserer på de otte 2015-mål (Millennium Development Goals), men COLUFIFA havde allerede tidligt taget højde for alt det i sine 5 udviklingsmål.. En leder er gået bort, en stor mand er væk, men hans værk forbliver og vil forblive i al evighed. KÆRE ALLE. AF MARIAMA GULDAGGER Dette skrev jeg i mailen jeg sendte ud efter beskeden kom fra Djibril via Lone: Demba døde i nat i Dabola i Guinea Conakry, efter kort tids sygdom. Amen tak og lys. Han var i coma og men vågnede lidt op, inden han døde. Nassatou, Awa s datter ringede og fortalte, at Demba var meget syg. Pengene jeg sendte hjalp med til, at han kom på et lille sygehus. Nu er han hjemme igen i sin fødelandsby Madina, nord for Dabola, hvor både hans mor Nakade og far Sory er begravet. Djibril, Amy og Aly (Amy s næstældste søn) rejser dertil fra Faoune i overmorgen. Awa blir i Faoune og tager imod kondolencer. Jeg er med dem i hjertet og beder til, at Demba fik soutoura fred med sig selv, verden og Gud inden han døde... og med mig også. Fordi sådan er det, at kærlighed er størst... og vi er lidt små... Så godt for mig, at så mange venner og familie er omkring os nu. Der er mange mange hilsner fra Senegal. Jeg fik også snakket med mange i går. Vores fælles netværk er STORT. Alle der har lyst er velkomne her, selvfølgelig, og min nye veninde Antje mødes jeg med kl. 06 og synger på Amager stranden og sætter en Demba-sten... Der hvor Mandela stenen var og er. Lissy har inviteret til grønlandskunst på Nordatlantbryggen og Flemming (min første mand) på frokost: Du skal ikke side alene, og Demba var også min ven. Lone og jeg har aftalt at vi laver mindestund her hos mig på onsdag kl 10. Syriensvej sal, 2300 Kbh S....Det var en gang helt tilbage i tresserne (Senegal blev selvstændigt 1960), fortalte Demba tit: Jeg var en ung engageret kontoransat i Dakar. Vi var en gruppe, som ville ud i landsbyerne og skabe udvikling. Dengang var det kun unge

4 S.06 S.07 amerikanere, Peace corps, som frivilligt tog derud. At være bonde var (og er) det ringeste af alle jobs. Så da det blev virkelighed, var vi kun tre af gruppen, der sagde vores velbetalte job op og rejste til Casamance med en hakke, en skovl og en spade (dvs. ingen penge eller sponsorer). I Faoune blev vi modtaget med jubel i starten, men hurtigt svandt opbakningen, da der ikke kom... penge. De to andre opgav efter det første år, men jeg havde talt med en klog gammel Peuhl som sagde: Når man engagerer sig, skal man give det syv år, og hvis det efter syv år ikke lykkes, må man med Allahs velsignelse opgive... OG Demba fulgte hans råd og efter syv hårde år og manges støtte, bl.a. Cheickounas (Lones mand), grundlagde de den første AJAC bondebevægelse i det sydlige Sengal, som senere blev AAJAC og så COLUFIFA. (Vi vil bede Djibril fortælle, når han kommer til Danmark (venter på visum), for der har været mange op- og nedture undervejs). Det er syv år siden, jeg besluttede at skilles fra Demba. Idag takker jeg Gud for, at jeg tog til Faoune i 2010 og mødtes med ham og sagde tak og farvel. Vi bad og velsignede under det store træ, som Ida fortæller er knækket af alder... sådan er det. Vi ældes, og igen og igen lærer jeg, hvor vigtige vi er for hinanden, og at vi værner og pleje vores friend-ships mellem himmel og jord. Da vi om onsdagen samledes her hos mig, sang jeg, som jeg lærte af Demba: Lahilaha ill Allah/ der er Gud og kun en Gud. I forårsjævndøgnscirklen i øko-torup sammen med Ellen og Matawan, som begge er og var Dembas venner, lærte jeg dem den, og den bærer den døde til himmels, sagde Demba, OG englene kommer. Og det gjorde og gør de, på mange forskellige måder. I cirkelrunden herhjemme fortalte Annemarie om Demba og mig, da vi boede hos hende og Jean Pascal første gang, Demba kom til Danmark den Hun havde lige født sin søn Viktor, men vi to var mest optaget af hinanden..og det er ganske vist. Aslak, Gittes søn og min gudsøn, skrev i min gæstebog: Husk, at når noget svært sker, er det et tegn på, at noget endnu værre bliver forhindret. Det var Dembas ord til sine danske børn, som blev givet til mig i en krisetid. At blive løftet. Cecilia, min datter, har lige skrevet fra Lima: Denne saying med at når noget svært sker, så beskytter det en mod noget som havde været endnu værre har jeg for nylig brugt til mig selv, da jeg endnu en gang fik højdesyge i Peru. Demba døde, da jeg var i Buenos Aires, alt jeg kunne gøre var at sende tanker og kærlighed til dig min stærke og vidunderlig mor. Jeg var 6 år, da du og Demba mødtes, og 10 år gammel, da jeg første gang var i Senegal. Jeg husker, hvor forelskede I var, dit grin, Dembas grin. I dagene op til han kom, blev huset gjort rent, neglelakken blev lagt på tæerne, og køleskabet blev fyldt op, og du lavede gryderetter med kød - noget vi ellers ikke spiste meget af. Vores samtaler med Demba gennem dig og med fagter. Hjemme i Ferslev var det ikke unormalt, at der sad enten en afrikaner eller indianer, som skulle overnatte i hytten. Min opvækst har lært mig at være åben over for andre kulturer og at rejse er at leve, men også at det vigtigste i livet er kærlighed, og at kunne dele den på trods af landegrænser, kontinenter og tidszoner; så er vi forbundet, og kærligheden er ustoppelig. Fred med Demba. Birgit og Gunnar fortalte om dengang Birgit var ved at forbløde i gæstehuset i Faoune. Blødningen stilnede af, tak. Ansou kørte bilen. Demba og jeg på forsædet og Birgit liggende bagi på Gunnars skød. På sygehuset i Sédhiou var ingen læge, og medicin skulle først købes, og så fik Birgit drop, og vi blev alle indlagt på samme stue. Om morgen kom lægen og turde ikke tage ansvaret, og vi kørte med Birgit og drop til Banjul, Royal hospital. Hjemme i Faoune havde de (bl.a. Lissy) vasket blodet væk og blev yderst taknemmelige for at se Birgit i live, da vi kom forbi efter bagagen... Det gik godt OGSÅ den gang. TAK! Birgit skrev: Tak for at vi måtte være med til at sige farvel til Demba sammen med dine mange venner! Det var godt at høre om hver enkelts relationer og minder om dit og Dembas liv sammen. Tak fordi vi fik lov at være lidt med i eventyret. Allan som Demba og jeg besøgte på tahinverkstædet på Djursland, fortalte om Dembas jubel over deres genbrugsskabte maskiner, lige noget for COLUFIFAs sesam! Alfred (som er død for 2 år siden og boede i økolandsbyen Torup), Mariama og jeg søgte Danidamidler, og vi fik pengene Jeg tilføjede: Mange af sesamgruppens kvinder blev forelsket i dig. Og du gav Demba en stor stor gave, da du græd sammen med ham, da han fortalte om grufulde overgreb under krigen i Sierra Leone. Demba sagde bagefter, at han altid havde troet han ville miste ansigt, hvis han græd. Så mange har mailet, ringet, sms et kommet på besøg. Her nogle af de mange: Jes Petersen (Primeview filmmand, som var med til at lave kogebogen for partnerskab og filmen om konfliktløsning i Burkina Faso) skrev: Demba var en mand med ualmindelig stærk udstråling og et fast håndtryk, også selvom næsen løb og han frøs bravt, da I besøgte mig i Fjaltring for snart mange år siden. Jeg er med ham i tanken og dig selvfølig. Lev langt og længe Elise (Mariama) med Vesterhavs-hilsner. Jens Christian Riise (fra det nedlagte Fjerkrænetværket/Landbohøjskolen, som var partnere i hønseprojektet både med Danida- og IFAD-støtte): Tak for besked. Må Guds fred være med Demba, dig, Awa og resten af hans store familie. Jeg tænker på jer og alle de smukke stunder sammen med jer i Faoune. Hildur Jackson (som startede GEN, Global Ecovillage Network og støttede permakulturkurser i Faoune og Madina, Dembas føde- og dødslandsby i Guinea, samt hans projektrundrejse i Vestafrika): Nu er Demba et andet sted. Jeg er meget berørt. Jeg ved så lidt om det hele, men føler med dig og jer allesammen. Tak for at jeg fik beskeden. Thyge Christiansen (Burkina Faso cykel-forfatter og en af vores udsendte konfliktløsningshjælpere, da penge forsvandt ud af Danidabudgettet; det blev løst, og COLUFIFAs ansatte tilbagebetalte.): Må jorden hvile let på ham. Og må du få lettelse af, gennem mange årtier i det snart lange liv at have ladet døden være en del af livets mysterium. Jeg vil tænke på Demba, og på det, I har haft sammen. Helle Toft (SPOR film som producerede filmen om hønseprojektet): Tak til kærligheden du mødte - og tog imod og sagde ja til - en større kærlighed, solidaritet og fællesskab - PÅ TRODS - som blev til myriader af ringe i vandet og har sat bevægelse i SÅ mange af vores sind og kroppe, også mit og min... så Demba lever, i fine spor også i mine celler. TAK for det. Ida (guddatter og Faoune-hytte-bygger og høns-/ have-projekt med senegalbror Mama): Demba, min afrikanske far med den skæve tand og smilet helt op i øjnene. Da jeg var allermest ude af den af varme og manglende sprog og myrer i sengen og alenehed, var han nærværende med ro og ro og ro. Og jeg blev en af familien, og vi spiste af

5 REJSE TIL SENEGAL OG GAMBIA FEBRUAR 2015 Af Lone Frederiksen S.09 Morgenmad hos Lone inden landsbybesøg. Foto: Lone Frederiksen GITTE OG JEG I MØDTES MED DJIBRIL BALDÉ, DER ER PROJEKTLEDER, I DAKAR OG HAN HAVDE FÅET SPÆNDENDE AFTALER I STAND. VI HOLDT MØDER OM SENEGALS STRATEGI FOR AT IMØDEGÅ KLIMAFORANDRINGERNE BL.A. MED FOLK FRA BÅDE MILJØ- OG LANDBRUGSMINISTERIET. SOM NÆVNT I FORRIGE NYHEDSBREV, SÅ MÆRKER BØNDERNE ALLEREDE TYDELIGT, AT KLIMAET ÆNDRER SIG OG DERES LANDBRUG LIDER UNDER, AT REGNEN ER UFORUDSIGELIG. SJÆLDNERE, SENERE OG KRAFTIGERE. (SE OGSÅ MIKAS ARTIKEL OM SIT SPECIALE.) Regeringen har oprettet en national platform for dialog mellem landbrugsforskning og politik inden for klimatilpasning og fødevaresikkerhed. Der er foreløbig aktiviteter i tre centre i Senegal nord for Gambia, og de sigter mod at opnå tre hovedmål: 1. Der tages højde for klimaforandringerne i de nationale og lokale politikker for landbrug og fødevaresikkerhed. 2. Medlemmerne af platformene integrerer klimaforandringerne i deres praksis i forbindelse med fødevaresikkerhed. 3. Der etableres en målrettet dialog mellem platformens medlemmer omkring klimaforandringer i relation til landbrug og fødevaresikkerhed. Medlemmer af platformen er: repræsentanter for parlamentsmedlemmer, forskere, lokale statsansatte teknikere, civilsamfundet, privatsektoren og pressen. Disse samt andre interessante besøg gav vigtige inputs til de tanker, COLUFIFA og vi har diskuteret et stykke tid. At det var noget i den retning, vi skulle gøre noget ved et eventuelt kommende projekt. Fra Dakar sejlede vi i fuldmånelys langs Atlanterhavskysten sydpå til Ziguinchor, hvor vi blev hentet af Ansou Djitté i COLUFIFAs gamle bil. I de følgende par uger var vi rundt og besøge projektaktiviteter i Sintet, Kegneto, Saré Doro og Saré Hamath Samba2 samt en række haver i Faoune. Generelt går det helt fint med husdyr og grønsager, dog med enkelte undtagelser, hvor de lokale ankerpersoner eller unionsbestyrelsen ikke gør deres arbejde. Det kan medføre, at grupperne ikke får grønsagsfrø eller husdyrvacciner til tiden, og så kan de miste meget. Mikrolånene (MBK) kører fint næsten alle steder. De er populære, og nogle unioner har organiseret grupperne i netværk, der kan bruges til at låne ud til at betale f.eks. veterinærmedicin. Også jordrettighederne går det fremad med. En del grupper har fået papir på jorden, men der er alligevel en alvorlig udfordring: De ejer ikke jorden, og hvis den ikke udnyttes i tre år, mister de retten. For at dyrke grønsager skal man helst have både brønd og indhegning til at holde dyrene ude. Det koster penge. Grupperne kan søge forskellige fonde om støtte, hvis de vel at mærke er juridisk godkendt. Men det koster også en del penge. Så de projektansatte gjorde en del ud af at forklare, at kvinderne bliver nødt til at starte med at skaffe nogle penge selv, for eksempel ved at dyrke sesam eller andet, der ikke kræver brønd og hegn. Organisationsudviklingen er et stort og vigtigt kapitel. Flere steder er der ved at være helt godt styr på det; unionsbestyrelserne følger vedtægter og regler med mødeindkaldelser, referater og arbejdsdeling mellem kasserer og præsident. Og de påtager sig deres ansvar med at følge op på aktiviterne og tage nye initiativer. Andre steder kører det meget dårligt. Ikke regelmæssige møder, ingen styring eller planlægning, så dér må de beslutte sig til, om de vil gøre en indsats, for projektgruppen kan ikke bruge en masse tid og kræfter på unioner, der ikke bidrager aktivt selv. Men der er stadig det problem, at COLUFIFA mangler en effektiv central ledelse, der kan gå foran og inspirere og samtidig holde fast i beslutninger og regler. Det ser ud til, at der er generel forståelse for, at præsident Mamadou Sama (og vel også de to vicepræsidenter) skal udskiftes ved den kommende generalforsamling her i foråret. Spændende, hvad der kommer til at ske. Projektteamet kører generelt set godt. De arbejder målrettet, og mødedisciplinen var virkelig forbedret. I alle de år jeg er kommet der, har man skullet vente på nogle af mødedeltagerne, ikke sjældent lederen, i halve og hele timer. Nu er de der stort set alle til tiden hver gang! Lidt pinligt den dag, jeg var faldet i søvn under det store mangotræ i middagspausen, og ingen nænnede at vække mig, men også rigtig dejligt! Ud over projektet fik vi også snakket om alle vores andre fælles aktiviteter. Selvfølgelig containerne, som Gitte fulgte op på, og hvor COLUFIFA skulle skrive opdateret ønskeliste mm. Desuden var der malaria-programmet. COLUFIFA arbejder tæt sammen med den statsansatte distriktslæge i Sédhiou. Staten betaler myggenet til alle, men der er ikke midler til at komme rundt til landsbyerne. Så COLUFIFA står for at uddele nettene og arrangere for informationsmøder i landsbyerne med støtte fra en ungdomsorganisation. COLUFIFAs folk fortæller om, hvad man kan gøre for at undgå malaria holde rent rundt om huset, for myg kan godt lide at formere sig i snavset vand og bruge myggenet til alle familiemedlemmer hver nat. De bad os om støtte til oplysningskampagnen, bl.a. til teamet, der tager rundt til landsbyerne Benjamin, der er ansvarlig for det; Tabara, der fører tilsyn med oplysnings-folkene; og Ansou, der kører bilen.

6 S.11 PARTNERSKABSREJSE AF GITTE FRANDSEN Tabara og Benjamin med malariamaterialer. Foto: Lone Frederiksen Jeg forklarede om Jens forslag til et høprojekt. Ikke mindst på baggrund af de usikre nedbørsforhold vil det være godt for bønderne og deres husdyr hvis der bliver lavet hø, så der er foder i tørtiden. Jens vil samle nogle frivillige i Danmark, der sammen med en gruppe engagerede COLUFIFA-bønder kan lave et pilotprojekt. Der var en del diskussion om, hvordan det skulle organiseres nogle selvstændige bønder med hver deres kvæg eller en modelfarm? Det vil COLUFIFA diskutere videre og sende os deres forslag. Jens vil så forsøge at få støtte for eksempel fra Rotary, hvor der også findes klubber i Senegal, både i Dakar og i Ziguinchor. Kvindegruppen, der arbejder med sesamprodukter kager, sæbe, massagecreme mm. ville gerne have støtte både til mere uddannelse og til køb af råvarer og emballage. Vi fik skrevet udkast til en ansøgning til Tips- & Lotto-midlerne under Kulturministeriet, hvor deres ønsker samt vandingsanlæg til gartneriet ved Direktionen blev skrevet ind. Der var pres, på for ansøgningsfristen var lige om hjørnet. Heldigvis har Ivan prøvet det før, så en telefonopringning og en mail til ham og så blev det klaret. Tak Ivan! Vi var oppe at kigge på gartneriet, hvor en gruppe peulh-kvinder var i gang med løgdyrkningen. For tidligere Tips- & Lottomidler var der blevet sat hegn op og købt en pumpe. Og der er penge fra den seneste bevilling til at udbygge vandingen yderligere. Så det skal de i gang med nu. Og så er der butikken, hvor vi venter på et driftsbudget. Der står et fint lokale; og de sælger honning og sesamolie. Honningen går som varmt brød og er udsolgt for tiden. Også sesamolien er populær, men for dyr for almindelige bønder. Så der skal sælges andre ting også, hvis der skal kunne betales løn til de to halvtids-ansatte (Yaya Bâ og Cheikhouna chauffør). Og Faounes ungdomsgruppe bad os om at støtte dette års marathon-arrangement. Vi fik et budget og et program med hjem, og bestyrelsen har besluttet at støtte dem. Pga. Dembas død er det blevet udsat til maj. Alt i alt en meget positiv tur, hvor vi også fik arbejdet grundigt med indholdet i en ny projektansøgning. Der er fokus på organisationsudvikling af den nyvalgte bestyrelse samt de lokale bestyrelser i unioner og grupper. Hvordan bruger man vedtægter og retningslinjer i det praktiske bestyrelsesarbejde? Hvad er medlemmernes ansvar og pliger? Hvordan sikrer man en sikker og gennemsigtig administration af pengene? Hvordan får COLUFIFA mere ud af deres økonomiske enheder (sesam, gæstehuse, butikm.v.)? Sideløbende vil vi arbejde med at COLUFIFA kan blive omfattet af de nationale strategier for at tilpasse landbruget til klimaforandringerne. Et møde med tidligere COLUFIFA-medarbejder Abdoulaye Bâ bekræftede vores observationer af, at der er flere og flere, der bliver ramt af hjerte-kar-sygdomme og type II diabetes. Vi vil derfor arbejde for at øge bevidstheden omkring god ernæring. Ansøgningen blev sendt af sted til CISU den 7. april, og vi venter svar den 22. juni. I FEBRUAR 2015 VAR LONE FREDERIKSEN OG JEG SAMMEN PÅ EN KOMBINERET PROJEKT- OG CONTAINER- TILSYNSREJSE. For mit vedkommende var det et gensyn med Colufifas medlemmer og aktiviteter efter 9 år, hvor jeg ikke har været i Senegal. Jeg har været med, da vi startede foreningen Cykler til Senegal, og med i opstarten af container-forsendelser, projekter og turistrejser. Det vil sige, at jeg var i Senegal hvert år de første 6 år. På denne rejse fik jeg for første gang mulighed for at besøge Dakar, hvor projektleder Djibril Baldé mødtes med Lone og mig for at vi kunne besøge samarbejdspartnere og forskellige mulige samarbejdspartnere, bl.a. med henblik på et evt. nyt projekt om klimaforandringer og undersøge muligheder for at modtage containere i Senegal. Det, der gjorde det største indtryk på mig efter alle disse år, var at komme ud i de enkelte landsbyer. Jeg kan tydeligt huske, hvordan møderne i landsbyerne var, da vi begyndte at have projekter. Selv om projekterne især er henvendt til kvinderne, var der ikke mange kvinder, der ville sige noget til møderne. De var ikke vant til at tage del i diskussioner i større forsamlinger. Det var mændene og de kvinder, der var ansat i projektet, der førte ordet. Jeg har også oplevet de første kvinder, der turde at tage ordet, og det var hver gang en stor oplevelse for os alle, både kvinden selv, de andre kvinder, mændene og os hvide. Nu er der i mange af landsbyerne fælles grøntsagshaver, hvor de har fordelen af i fællesskab at kunne søge om tilskud til brønd og indhegning. Mange af haverne var imponerende velorganiserede og med masser af flotte friske planter. Der er også rigtig mange, der har fået flere høns, geder og får, som de har ekstra indtægter fra til at forbedre familiens levestandard. Det drejer sig ofte om, at flere børn får mulighed for at gå i skole i flere år. Jeg har indtryk af, at de ansatte, bestyrelsen, de aktive i projektet og medlemmerne i mange af landsbyerne er rimeligt velorganiserede og selvkørende. Der er en stor forståelse blandt de fleste for, hvordan ansvar og opgaver er fordelt på de forskellige personer. Der er selvfølgelig nogle landsbyer, hvor der stadig er mange udfordringer, som måske i nogle tilfælde skyldes, at der sidder en gammel præsident og holder på de gamle traditioner og er bange for at miste sin autoritet. Men til gengæld er der flere landsbyer, der kan være eksempler for andre for, hvor langt man kan nå ved at arbejde aktivt med de muligheder, der er til stede. Det var også dejligt at høre eksempler på, hvordan nogle af de ting, som vi sender med containerne, kan gøre en forskel. Vi hørte, at der var skoler, der kunne komme på ekskursioner, fordi de havde teltene som de kunne overnatte i. Andre havde lavet en lille uddannelses-systue for de unge kvinder. Det er ellers traditionelt mændene, der er skræddere, men nu fortalte nogle af kvinderne, at de kan spare penge til skrædderen, når de selv kan sy og reparere familiens tøj. Mit indtryk fra rejsen er, at alle disse projekter, som Cykler til Senegal og Colufifa har gennemført igennem årene, har været med til, at der er sket en god udvikling ude i de enkelte landsbyer, og at Colufifa er blevet mere uafhængig af økonomisk støtte, har fået flere lokale samarbejdspartnere og blevet bedre til at udnytte de muligheder, der er lokalt, og ikke kun vente på at pengene kommer flyvende fra Nord. Det var også sjovt at møde flere af de unge/ voksne, som var børn sidst, jeg mødte dem. Og til sidst en oplevelse, der gjorde mig meget glad: En kvinde, Awa Sow, fra Faoune, som jeg har mødt hver gang, jeg har været i Faoune, og som hver gang har klaget meget over sit hårde liv og ikke undladt at gøre opmærksom på, at det ville være dejligt, hvis der faldt nogle gaver af. Da jeg mødte hende nu, fortalte hun glad, at det gik så godt med hendes høns og have.

7 FUGLEFRI I SENEGAL Af Jens Lykkebo S.13 Vores guide Carlos. Foto: Jens Lykkebo EN OPLEVELSESRIG FUGLETUR TIL DEN STORE NATIONALPARK SALOUME DELTA NATIONAL PARK NORD FOR BANJUL. EN DYGTIG LOKAL FUGLEGUIDE TOG OS MED PÅ SEJLTURE I MANGROVEN PÅ UDKIG EFTER BÅDE EKSOTISKE AFRIKANSKE FUGLEARTER OG KENDTE AFRIKATRÆKFUGLE FRA EUROPA. Sammen med Knud Schmidt var jeg i marts 2013 på en projektforberedende tur til Senagal. Vi havde på forhånd planlagt at ville opsøge et naturområde for at få nye indtryk af Senegal. Vi havde i alt ca. 14 dage at gøre godt med. Den første uge var arbejdsuge, hvor vi havde travlt med at få gennemført vort program. Den anden del af turen blev til i alt 5 dage, hvor vi holdt fri og tog ud til en spændende nationalpark ved kysten ca. 50 km. nord for Banjul. Nationalparken er et af Senegals naturklenodier ved navn Saloume Delta National Park. Som navnet siger, er det et floddelta, hvorfor den marine natur er i centrum. Området er på hektar og blev etableret som naturpark i Størstedelen af arealet er hav, små-øer og selve kysten omkring det store delta; vidtstrakt mangrove og marskland udgør den øvrige del. Men baglandet er en labyrint af større og mindre vandveje, som lokale fiskere i århundreder har levet i og af. Der er et væld af fugle, og da jeg selv er aktiv ornitolog, og Knud bestemt også er interesseret, når det handler om fugle, var vores dagsorden sat. Vi ankom til byen Toubakouta, hvor vi hjemmefra havde fundet et rimeligt hotel. Den lille by er præget af en vis turisme, der i høj grad har naturen som basis. Især fugle-turisme og lystfiskeri tiltrækker udenlandske turister. Der var flere lidt mere eksklusive hoteller, der alle reklamerede med fugleture eller lystfiskeri. Jeg var klar over, at vi måtte finde en guide for at få udbytte af stedet. Flere bød sig til, når man gik tur i byen. Min test var at spørge om guiden kendte til steder, hvor man kunne se den sjældne fiskeugle, som kun findes spredt langs Gambiafloden og måske kunne være i nationalparken. Et par af de håbefulde og ivrige guider sagde uden videre, at den kunne de sagtens vise os, og så vidste jeg, at jeg skulle lede efter en anden guide. Da der var én, der smilende sagde, at den ville han selv meget gerne se, men selv efter mere end 10 år som guide, havde han ikke set den endnu, sagde vi ja tak til at hyre ham som guide. Han kaldte sig Carlos, talte foruden fransk, også engelsk og spansk. Han havde en universitetsuddannelse fra Dakar og en lille fin souvenir-butik i Toubakouta. Hans kendskab til området med fuglene var mere end overbevisende! Vi aftalte to forskellige ture med ham. En i bushen og den del af Toubacouta, der var landsbyagtig, og en aftentur med båd ud på den store flodarm, som byen lå ud til. Her skulle vi i en jolle med påhængsmotor sejle ud til en lille ø inde i mangroveskoven, hvor et stort antal fugle sammen gik til overnatning ved solnedgang. Det blev en meget fin tur, hvor vi straks fra båden kunne begynde at genkende og bestemme de spændende fuglearter, vi så. Carlos var en stor hjælp og sagde uopfordret på engelsk og latin, hvad det var for fugle, der kom forbi. Naturligvis var de specifikke afrikanske fugle spændende og en udfordring, men nok så sjovt var det, når vi kunne se nogen af vore hjemlige ynglefugle, som endnu ikke havde forladt deres vinterophold i Senegal. Dette gjaldt flere vadefugle blandt andet Lille Regnspove, Stor Kobbersneppe, forskellige terner og måger, herunder Sildemågen, hvor man fra ringmærkninger ved, at de fast trækker fra Bornholm og Christiansø til i hvert fald Senegalfloden lige syd for Mauritanien. Disse kan blive meget gamle og desværre ser man, at de nu er ved at blive sterile. Mistanken rettes mod det meget intensive sprøjte-landbrug som netop bedrives langs Senegalfloden. Tankevækkende at de lever af de samme fisk, som er så vigtige for befolkningen! På vejen ud til den særlige ø, hvor mange fugle gik ind til overnatning, besøgte vi en markant bakketop på den anden side af floden, et herligt sted med flot udsigt over store dele af området og nogle virkelig store og flotte baobabtræer. Disse husede en del fugle blandt andet parakitter, der holdt til i træernes hulrum. Da vi med påhængsmotoren i næsten tomgang tøffede ind i mangrovens labyrinter, kom vi frem til en lille bitte ø, der var tæt bevokset med mindre træer og mangrovebuske. Vi kunne sejle rundt om øen, ganske tæt på vegetationen og fuglene, der var ved at finde deres sovepladser. Solen stod lavt på himmelen, og en flok pelikaner kom glidende ind i flot V-formation. Mange fugle var ankommet. Andre, mindre turbåde lå rundt omkring. Flere fugle kom hele tiden til og kæmpede lidt om de bedste pladser. Det var alt sammen vandfugle mange slags store og små hejrer, enkelte isfugle, en lille bitte skarv-art og den påfaldende slangehalsfugl African Darter. Tusmørket gjorde det vanskeligt at fotografere, men flere gange var vi så tæt på, at enkelte fotos kunne tages med blitz Vores anden tur var rundt i Toubakoutas udkant, der reelt var en landsby og gradvist glider over i åbent land. Vores guide overraskede os ved, i de bebyggede områder, at finde mange spændende fugle, og når jeg forsøgte at finde dem i min medbragte engelske fuglebog Birds of The Gambia and Senegal, - kunne Carlos sige, at jeg skulle bladre om til side nr. dit eller dat - for at finde den ene eller anden fugl - han kendte bogen udenad! Her så vi et væld af småfugle, og blandt andet en helt grøn due, den senegalesiske papegøje, flere forskellige væverfugle, enkelte rovfugle og igen en europæisk ynglefugl, som endnu var her på vinterophold, nemlig den flotte Ellekrage. Vi fik faktisk set rigtig meget, men den nævne fuglebog viser, at der er langt mere at

8 CONTAINER SIDEN SIDST Af Janne Noack S.15 Det er jo utroligt at få lov til et så dejligt arbejde at modtage og indsamle brugbare ting fra vores overflodssamfund til vores partner i syd, COULIFIFA s fattige bønder. Ting der kan bruges til at forbedre og videreudvikle deres dagligdag. Siden Cykler til Senegal startede i 1996, har vi sendt containere, ca. 2 om året og i de sidste par år 1 årlig container, bevilget af Folketinget og nu administreret af DMRU/Genbrug til Syd. Genbrug til Syd (GTS) er underlagt DANIDAs civilsamfundsstrategi. Kernen i strategien er gennem partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd at fremme et stærkt uafhængigt civilsamfund i Syd og styrke levevilkårene for fattige og udsatte målgrupper. Sekundært at fremme folkelig opbakning i Danmark til ulandsbistand gennem oplysning og engagement. Cykler til Senegal har deltaget på GTS årsmøde, afholdt på Brogården ved Middelfart. Her blev vi præsenteret for GTS-teamet og deres konsulenter. Konsulent Marianne Bo Paludan var på besøg i Vestafrika blandt andet hos COLUFIFA i Sintet i Gambia og Faoune i Senegal. DMRUleder Lars Udsholdt gjorde status på GTS s resultater og kommende tiltag. Præsentation af Renoveringsværkstederne, hvor vi benytter os af ComSug (computergruppen i Holbæk) og Multicenter Syd, der blandt andet renoverer nogle af vores indsamlede cykler. Lige et hjertesuk, vi mangler 1-2 stykker der, i nærheden af Skibby, vil efterse og reparere gamle symaskiner, da vi ikke vil sende noget til Syd, uden at det er efterset. Så deltog vi også i informations møde om Den gode ansøgning i marts i år. Ansøgning til forsendelse af containere er blevet gjort digital fra 15. februar. Sølvhejre. Foto: Jens Lykkebo se, hvis man giver sig selv tid og mulighed. Den sjældne fiskeugle, må vi nok opgive at se, men Afrikas svar på havørnen - African Fish Eagle - må jeg se en dag! Slutteligt skal nævnes, at landskabet flere steder i nærheden af vandet har et helt særligt præg af en gammel fiskerkultur, idet der er kæmpemæssige banker af mere eller mindre knuste skaller fra muslinger og østers. Vores guide fortalte, at der i århundreder har levet en særlig stamme af fiskere her. Disse enorme bjerge af skaller er simpelthen køkkenmøddinger fra dette folk. Stammen findes stadig i landsbyerne i området også i et hjørne af Toubakouta, og de taler deres eget sprog. Der forgår stadig et aktivt fiskeri efter muslinger her, og det må formodes at blive bedrevet af denne stamme. Således er der meget at opleve og udforske, hvis man på en rejse til Senegal / Gambia - vender blikket mod dette hjørne af landkortet. Vi pakkede container, lørdag den 4. oktober i Skibby, med mange frivillige og hjælpsomme hænder. En dejlig dag og folk fra området kom med flere ting til containeren. Der var ikke plads til en knappenål, da døren blev lukket. Der opstod nogle problemer i havnen i Banjul med en kran, så COLUFIFA-folkene blev nødt til at opholde sig flere dage end beregnet i Banjul. Det medførte flere udgifter end beregnet, hvilket vi efterfølgende har fået dækket. Ankomsten var forventet i Banjul 8. november, men det blev 18. november. Endelig ankomst til Sintet, en union i COLUFIFA beliggende i Gambia nær den senegalesiske grænse, den 27. november. Indholdet blev fordelt til alle unionerne den 2.december. Retningslinjerne for fordeling er blevet besluttet i COLUFIFA, 15 % af udstyret til værtsunionen, 25 % til centraladministrationen i COLUFIFA i Faoune, 60 % til fordeling mellem unionerne. Vi har modtaget en rapport fra COLUFIFA, som er sendt sammen med afslutningsrapporten, med beskrivelse af hele forsendelsen og regnskab til DMRU/Genbrug. Gitte, som har været på

9 S.16 KLIMAFORANDRINGER OG INTERNATIONALE KOMPLIKATIONER FOR HANDLING Mikas speciale i korte træk partnerskabsrejse i 14 dage hos COLUFIFA (se hendes beskrivelse i anden artikel) kom hjem søndag 15. februar med bilagene fra COLUFIFA til den afsluttende rapport. Den er endelig godkendt af DMRU/Genbrug, så vi kunne lige nå at sende en ansøgning om en ny container med ansøgningsfrist 2. marts. Den har vi lige fået besked om er godkendt. Vi skal derfor, inden for 3 måneder pakke og sende container, der denne gang skal lande i et område der hedder Kiang West i Gambia. Vi har planlagt at pakke containeren lørdag den 27. juni og har brug for hjælpsomme hænder. Vi sender stadig cykler, gamle symaskiner, værktøj, haveredskaber, køkkengrej, fodbolde og skoletasker. Lige nu har vi cykler nok, men til landsbyernes grøntsagshaver kan vi godt bruge gamle haveredskaber og værktøj. Til skolebørnene små skoletasker mm. Solidt pædagogisk legetøj til brug for børnehaveklasser (5-6 år). Kontakt os for aflevering - helst i Skibby. Mail: og www. cyklertilsenegal.dk Ud over penge til containerforsendelse har vi også modtaget tilskud til vores oplysningsarbejde her i Danmark. I den forbindelse var Mariama og jeg inviteret ud at holde foredrag og vise diasbilleder i en 7. klasse på en kommuneskole. Da vi ankom, måtte vi lige spørge os for, om vi var kommet ind i den rigtige klasse. Vi kom i frikvarteret og deres geografilærer var der ikke; et par af drengene kiggede på os, som om vi kom fra en anden planet og spurgte, skal vi have jer og om hvad. Det bekræftede vi, at de skulle og fortalte, at vi ville vise dias fra Senegal, og hvem vi var og hvad vi lavede. De spurgte i den næst time? Vi svarede: Nej, de næste to timer. Så kom deres lærer, Rasmus, som de straks overfaldt med: Skal vi virkelig have det samme i 2 timer? Det holder jeg ikke ud, sagde en af dem og flere gentog. Jeg startede med at præsentere mig og derefter Mariama. Jeg fortalte kort om Cykler til Senegal, om min sidste rejse fra året før, og Mariama fortalte og viste historien om Fatoumata, der fik taget sin cykel af mændene i landsbyen, og om børnene i landsbyen. Der var rimelig ro; så bad Mariama det første vers i koranen, og der blev fuldkommen stille. Disse urolige drenge med anden etnisk baggrund, var totalt stille og resten af klassen ligeså; det var som om de voksede, imens Mariama bad på arabisk. Da vi var færdige, klappede de og bagefter, imens vi pakkede sammen, kom nogen af dem hen og gav hånd og sagde tak. 8.Containertegning. Vi vil også sige tak og atter tak til alle, der donerer ting til containerne; folk der hjælper med at køre og pakke og i det hele taget til alle, som giver en stor såvel som lille hånd. Af Mika Thorsgaard Frølunde, cand.mag. stud. ved Center for Afrikastudier (CAS), Københavns Universitet. Oversættelse fra engelsk ved Lone Frederiksen Den kendsgerning at klimaforandringerne er reelle, menneskeskabte og sker her og nu er veldokumenteret. Ikke mindst af IPCC ( the Intergovernmental Panel on Climate Change ), på dansk FN s Klimapanel, som er det ledende videnskabelige organ inden for klimaforandringer. Den seneste rapport fra IPCC deres femte statusrapport fra 2013 fastslår tydeligt, at det er ekstremt sandsynligt, at menneskelig påvirkning har været den afgørende årsag til den opvarmning, der er påvist siden midten af det 20. århundrede (IPCC 5, 2013: 17). Ekstremt sandsynligt indebærer en sikkerhed på % (ibid.: 4). Afrika er et af de steder i verden, som har bidraget mindst til klimaforandringerne, og som samtidig lider mest under dem. Historisk set har de afrikanske stater ikke bidraget med udledning af drivhusgasser af betydning i sammenligning med landene i Vesten. Ikke desto mindre vil Afrika blive ramt hårdest af konsekvenserne af klimaforandringerne (Toulmin, 2009). Dette vil ske på to måder. Først og fremmest i kraft af øget forekomst af ekstreme vejrfænomener såsom oversvømmelser, tørke, storme, kysterosion med mere. For det andet vil disse hændelser have direkte negativ indflydelse på udviklingsmulighederne i stater, som i forvejen lider under alvorlige udviklingsbehov. For eksempel i Sahel-området i Vestafrika mærkes klimaforandringerne i kraft af nedbørsvariationer, som har stor indflydelse på adgangen til drikkevand og på landbruget. I det nordlige Burkina Faso har lokale landmænd observeret, at regnen ikke kommer på det sædvanlige tidspunkt hvert år. Dette forårsager stor risiko, når de sår og høster deres afgrøder. Endvidere har man i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, oplevet hyppigere forekomster af voldsomme, pludselige oversvømmelser. Den seneste fandt sted i september faldt der næsten 300 mm regn inden for 12 timer en tredjedel af den regn, der normalt falder på et helt år hjem blev ødelagt, og 300 hektar afgrøder blev beskadiget (FAO, 2009). Man kan undre sig over, hvorfor indsatser for at løse problemerne generelt set synes at være så utilstrækkelige på trods af den opmærksomhed, der er på klimaforandringerne. Hvilken betydning har erkendelse af klimaforandringerne for at handle på denne viden? Bevidstheden om problemet synes at være til stede, ligesom dets konsekvenser er indlysende. Der er således en uoverensstemmelse mellem viden og handling. Handlinger inden for klimaforandringer kan opdeles i tre kategorier. Den første er at mitigere, dvs. at reducere klimaforandringerne gennem tiltag, der nedsætter udledningerne. Det kan ske via vedvarende energi, mindre forbrug, genbrug, med mere. Den anden er tilpasning. Dette indebærer en tilpasning til konsekvenserne af klimaforandringerne. Eksempler herpå kan være at bygge diger imod stigende vandstand, konstruere infrastruktur, som kan modstå kraftige regnskyl, skifte til nye afgrøder, som er mere modstandsdygtige over for tørke, med mere. Den tredje handlemulighed er at fortsætte som hidtil, business-as-usual. Det vil sige, hverken at nedsætte udledningerne eller tilpasse sig. At vælge ikke at gøre noget, er også en handling. For at undersøge uoverensstemmelsen mellem viden og handling er det relevant at se på tre niveauer af aktører: internationale, nationale og individuelle aktører. I nærværende artikel vil jeg kun beskæftige mig med de internationale aktører. Internationalt Den internationale klimapolitik har gennemgået en forandring i løbet af de

10 S.18 sidste hundrede år. Den har bevæget sig fra et lavt prioriteret politisk område, hvor kun enkelte europæiske stater beskæftigede sig med bevarelse af vilde dyr, til højt prioriteret politik, hvor mange stater nu er involveret i diverse miljøemner (se f.eks. Jensen, 2009). Inden for det seneste årti er der tydeligvis opstået international konsensus om alvoren af klimforandringerne og også om, at løsningen er bæredygtig udvikling (som defineret i Brundtland rapporten 1987). Der er dog en igangværende konflikt omkring, hvordan man skal handle. Man kan med rimelighed påstå, at en del af uenighederne har rødder, som strækker sig ud over selve klimaforandringsemnet. Nord For Nord (landene i Vesten) er perspektiverne generelt, at det er mest fordelagtigt at handle på basis af global enighed. Landene i Nord gennemfører tilpasningsinitiativer i udviklingslandene (Syd), men business-as-usual fortsætter samtidig i kraft af den nuværende udviklingsmodel, der er orienteret mod en vækstøkonomi, som favoriserer overforbrug. I Nord er der forskellige grupperinger. EU og USA er to store internationale klimaspillere, hvor EU har påtaget sig lederrollen. EU fungerer dog som en ret svag leder. Nogle vil påstå, at årsagen er manglende opbakning fra USA USA har mange handlemuligheder, idet landet har verdens største udledning per indbygger. Men USA er generelt skeptisk over for handlinger i forh.t. klimaforandringerne. Syd De generelle perspektiver set fra Syd er, at landene i Nord bør tage forholdsregler for at mindske udledningerne på grund af landenes historiske ansvar for at forårsage klimaforandringerne. Tilpasningsinititativer skal muliggøres i udviklingslandene ved, at de udviklede lande overfører penge, teknologi og kapacitet. Hvad angår for eksempel den økonomiske støtte har overførslen af midler været længe undervejs og har endnu ikke nået de lovede beløb. Business-as-usual bør accepteres i udviklingslandene, eftersom de endnu ikke har udledt ret meget, og derfor er dem, der kan holdes mindst ansvarlige for de igangværende klimaforandringer. I Syd er der også uenigheder mellem forskellige grupperinger. For det første er der den gængse opfattelse, som svarer til det ovenfor beskrevne. Dernæst er der AOSIS (the Alliance of Small Island States), som udgøres af små østater, der risikerer udslettelse i tilfælde af, at klimaforandringerne fortsætter for eksempel ved at deres øer forsvinder som følge af stigende vandstand. Den tredje gruppe er BRICS, som består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det er lande, som har fælles interesser internationalt. De fleste er økonomier, der er i hastig udvikling, og som har bevæget sig ud over gruppen af udviklingslande. De er en interessant gruppe, fordi skal de nu have lov til og hvem er vi, i Nord, til at skulle give lov til noget som helst, når man tænker på den globale ulighed at udlede lige så meget, som landene i Nord gjorde, for at opnå at blive velfærdsstater? Det er tydeligt, at der foregår et spil om ansvar mellem Nord og Syd, og at uenighederne har rødder i en historie, der handler om mere end uretfærdighed inden for klimaområdet. Den nuværende tendens er, at Nord i store træk fortsætter ikke-bæredygtige udviklingsmønstre, og den ikke-bæredygtige udviklingsmodel gentages i Syd. List of references: Brundtland Report (1987) Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future, United Nations FAO (2009) udgivet 8/ i: emergencies/docs/appeal_burkinafaso_2009.pdf IPCC 5 (2013) Summary for Policymakers, in: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, Cambridge University Press, UK Jensen, Stig (2009), Har Klimaet Ændret Sig? En analyse af udviklingen i den internationale miljødebat med særligt fokus på Afrika, CAS Africa Papers, Københavns Universitet Toulmin, Camilla (2009), Climate Change in Africa, Zed Books, London FØDEVARESIKKERHED OG SATSNING PÅ RIS Af Lone Frederiksen Løgdyrkning på COLUFIFAs nyindhegnede jordstykke. Foto: Lone Frederiksen I forbindelse med projektet dyrkede COLUFIFA såsæd til ris sidste år. Resultaterne var blandede, da regnen ikke opførte sig som forventet. Men de planlægger at forsøge sig igen i år. Og ris står højt på dagsordenen i Senegal. Regeringen igangsatte sidste år en plan for fred og udvikling i Casamance Projet Pôle de Développement de la Casamance (PPDC). Formålet er blandt andet at resocialisere de tidligere rebeller, især via jobskabelse for unge. Der indgår en del udbygning af veje, et nyt hospital (Hôpital de la Paix) samt indsættelse af yderligere to færger mellem Ziguinchor og Dakar, som blev indviet dagen efter min hjemrejse. Uddannelsessektoren skal styrkes i Casamance, og der er planer om at etablere en landbrugsskole i Sédhiou. Centralt i projektet står en satsning på at få dyrket ekstra ha ris (svarende til et forventet udbytte på t) samt ha med grønsager. Størstedelen af finansieringen kommer fra Verdensbanken. Generelt satser regeringen kraftigt på fødevaresikkerhed, således også i strategien for klimatilpasning. For nylig har der været et kollokvium omkring samarbejde med Kina omkring landbrugsforskning, arrangeret af Rådet for forskning i socialvidenskab i Afrika og af den kinesiske ambassade i Senegal. Efter kollokviet udtalte den kinesiske ambassadør, Xia Huang, at Kina vil støtte den senegalesiske regerings politik for at opnå selvforsyning med ris i På baggrund af den store befolkningstilvækst vil selvforsyning være afgørende for fødevaresikkerheden. Kina kan også have interesse i, at Senegal bliver selvforsynende. I de senere år har Kina udviklet sig fra at have nettoeksport til at være nettoimportør af ris. Så mindre konkurrence om opkøb af ris fra Thailand og Vietnam, hvorfra både Senegal og Kina importerer store mængder ris, vil være en fordel også for Kina. I alle tilfælde er der mange heste for den ris-vogn. Vi håber, de trækker i samme retning, så småbønderne får glæde af det.

11 GRØNSAGSHAVER I FAOUNE Af Lone Frederiksen Da Gitte og jeg var i Faoune her i februar besøgte vi en række haver i Faoune. En lå hos Djibril, en anden på et stort jordstykke, reserveret til Faounes COLUFIFA-kvinder, en tredje oppe ved sesamfabrikken og en fjerde ved siden af Mandiangs hus. Så der var godt gang i grønsagsdyrkningen, især af løg. Fatima N Dja arbejder i den have, der ligger hos Mandiang, på et stykke jord, der er ejet af Malamine Savané (konsulent i det tidligere projekt), som også har plantet træer på arealet. Savané har desuden betalt en brønd og plantet træer. Mandiang har lånt jorden og dyrker den sammen med en gruppe kvinder. Mandiang har opsat hegn, betalt såsæd, håndredskaber og oplæring via to mænd, der er ansat til at vejlede kvindernes arbejde. Når grønsagerne sælges, får kvinderne 60 % og Mandiang 40 % af indtjeningen. I sæsonen 2013/14 fik de en samlet indtjening på F CFA, eller URIMELIGE VISUMPROCEDURER Af Lone Frederiksen gennemsnitligt (585 kr.) per kvinde, afhængigt af den enkeltes løgproduktion. COLUFIFA er ikke involveret i produktionen, men hjælper med at køre kvinderne til marked el.l. mod et tilskud til benzin og chauffør. En del af kvinderne var med i det tidligere fjerkræprojekt, hvor de oprettede konti i den lokale sparekasse CMS. Her kan de nu låne penge, fordi de er med i et haveprojekt. For Fatima N Dja er det første år, hun er med i haven. Tidligere solgte hun trækul, men da det ikke er særlig miljøvenligt og gør indhug i Casamances skovbevoksning, blev trækullene ofte inddraget af Eaux et Forêts (Senegals svar på Skov- og Naturstyrelsen). Fatima råder nu over 14 parceller à 1x10 m, hvor hun dyrker løg, gulerødder, tomat, kål og små, grønne, lidt bitre auberginer (på engelsk: bitter tomato). Hun fortalte, at hun får 2-3 kg løg til eget forbrug ud over det, der bliver solgt. Fatima var godt tilfreds INDKALDELSE TIL CYKLER TIL SENEGALS 20. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 17. maj 2015 kl. 13:00 i Elværket, Frederikssund Djibril Baldé, der er projektleder i det igangværende projekt, er i Danmark og vil slutte med at fortælle om projektet samt Dagsorden ifølge vedtægterne: Valg af dirigent og referent. 1) Beretning fra bestyrelsen. 2) Beretning fra arbejdsgrupper. 3) Aflæggelse af regnskab. 4) Fastsættelse af kontingent. 5) Indkomne forslag (forslag indsendes senest 2 uger før generalforsamlingen og offentliggøres senest 8 dage før generalforsamlingen). om COLUFIFAs aktuelle situation og fremtidsperspektiverne. (i) Bestyrelsen fremsætter forslag til vedtægtsændringer. Jf. forslaget nedenfor. 6) Valg af bestyrelse og revisor. 7) Eventuelt. Vi har fået en bevilling fra CISU til at invitere projektleder Djibril Baldé her til Danmark, hvor han skal holde foredrag en række forskellige steder (se programmet andetsteds i bladet). Vi gik ud fra, at procedurerne var som tidligere langsommelige, men dog overkommelige. Man afleverede sin ansøgning med diverse bilag på det danske konsulat i Dakar eller på den svenske ambassade dengang Sverige havde ambassade i Senegal. Derefter måtte man så vente de omkring 2 måneder, det tog at sende det hele til den danske ambassade i Mali, derfra til Udlændingeservice her i Danmark og så efter lang tid hele turen tilbage igen. Men så let skulle det vise sig ikke at være længere. Nu skal man henvende sig personligt på ambassaden i Mali og aflevere 2 kopier af ansøgning, invitation herfra samt en ufattelig stak personlige bilag. Og hvis man ikke har tænkt sig at rejse tilbage og hente sit eventuelle visum, koster det så 650 kr. at få det tilsendt! Så en rejse fra Casamance via Gambia til Dakar og derfra til Bamako i Mali, et par overnatninger dér og så hele vejen retur igen. En ekstraudgift på kr. For ikke at nævne tidsforbruget! Det virker som ren chikane eller i bedste fald et forsøg på at tage modet fra folk. Vi fik en række andre NGO er samt CISU til at være medunderskrivere på en henvendelse til Udenrigsministeriet, hvor vi spurgte, om det ikke kunne klares på en mindre krævende måde. Svaret var, at det skyldes krav om elektronisk foto og fingeraftryk samt interview; at en maskine, der kan tage de fotos og fingeraftryk er kostbar, og at man ikke har fundet en Schengen-ambassade i Dakar, der har villet påtage sig arbejdet. Besynderligt! Eftersom det senegalesiske generalkonsulat i Banjul i Gambia har sådan en maskine, kan den vel ikke koste en bondegård. Og man kunne antagelig betale sig fra, at andre landes ambassader tog sig af at modtage ansøgningerne. Mine opfølgende spørgsmål til Ministeriet har de ikke svaret på! Vi mødes, som de tidligere år kl. 13 og starter med at nyde de mange gode bidrag til det fælles frokostbord. Derefter afholder vi de officielle punkter på dagsordenen. Og vi slutter med Djibril Baldés indlæg med efterfølgende mulighed for spørgsmål og debat. Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund. Omkring 10 minutters gang fra Frederikssund Station. Forslag til vedtægtsændringer, fremsat af bestyrelsen

12 S S.23 De samlede vedtægter, nuværende såvel som ændringsforslag, vil blive fremlagt på foreningens generalforsamling og ligger desuden på vores hjemmeside. De nuværende vedtægter 1 FORMÅL At skabe mulighed for gensidig udveksling kulturerne imellem. Disse mål søges nået gennem egen aktiv indsats i lokalsamfundet, såsom: 3 GENERALFORSAMLINGEN Der holdes en årlig generalforsamling i marts- april. Generalforsamlingens dagsorden såvel som dens beslutninger skal meddeles foreningens medlemmer skriftligt. f. Indkomne forslag (forslag indsendes senest 2 uger før generalforsamlingen og offentliggøres senest 8 dage før generalforsamlingen. Vedtægtsændringer vedtages med samme varsel på en generalforsamling, hvis de har flertal blandt deltagerne, men skal for at træde i kraft bekræftes på den følgende ordinære generalforsamling eller på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling. Formålsparagraffen kan ikke ændres. Foreslåede ændringer 1 FORMÅL At skabe øgede muligheder for gensidige udvekslinger kulturerne imellem. Disse mål søges nået gennem aktiv indsats, såsom: - Brug af elektronisk nyhedsformidling. (nyt punkt) 3 GENERALFORSAMLINGEN Der holdes en årlig generalforsamling inden udgangen af juni måned. Generalforsamlingens dagsorden såvel som dens beslutninger skal meddeles foreningens medlemmer skriftligt eller elektronisk. f. Indkomne forslag. Forslag indsendes enten via brev eller e- mail senest 2 uger før generalforsamlingen og offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 8 dage før generalforsamlingen. Ifald der er forslag til vedtægtsændringer, skal dette fremgå af den udsendte dagsorden, ligesom disse skal vedlægges indkaldelsen. Vedtægtsændringer vedtages med 2/3 flertal på en generalforsamling. Vedtægtsændringerne træder i kraft, når den nye bestyrelse konstituerer sig. 4 BESTYRELSEN Der vælges mindst 6 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsen tegner foreningen udadtil. (Flyttet fra 5) Bestyrelsen, såvel som foreningens medlemmer kan danne arbejdsgrupper til støtte for foreningens formål. De kan arbejde frit inden for rammerne af foreningens formål. De skal orientere bestyrelsen om deres arbejde. Bestyrelsen kan derfor holde enhver projektleder ansvarlig over for foreningens vedtægter eller bestyrelsens beslutninger. (Flyttet fra 5) 5 DEN DAGLIGE LEDELSE 5 DEN DAGLIGE LEDELSE I øvrigt gælder, at de fremmødte bestyrelsesmedlemmer skal forhandle sig frem til gensidig forståelse før der træffes beslutninger, idet beslutninger for at have gyldighed skal træffes af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer i enighed. Der føres referat i en bestyrelsesprotokol over de på mødet fremførte synspunkter og over de trufne beslutninger. Bestyrelsesprotokollen opbevares af formanden. Bestyrelsen tegner foreningen udadtil. (Flyttet til 4) Bestyrelsen, såvel som foreningens medlemmer kan danne arbejdsgrupper til støtte for foreningens formål. De kan arbejde frit inden for rammerne af foreningens formål. De skal orientere bestyrelsen om deres arbejde. Bestyrelsen kan derfor holde enhver projektleder ansvarlig over for foreningens vedtægter eller bestyrelsens beslutninger. (Flyttet til 4) 7 HÆFTELSE Cykler til Senegal som forening forpligtes ved aftaler, som på bestyrelsens vegne indgås af formanden sammen med mindst to andre bestyrelsesmedlemmer, efter vedtagelse i bestyrelsen. Cykler til Senegals bestyrelse kan meddele skriftlig fuldmagt. For foreningen forpligtelser hæfter alene foreningen. Foreningens medlemmer hæfter kun med det indbetalte kontingent. Der skal i bestyrelsen være 2 tegningsberettigede over for banken: Formand og kasserer. Transaktioner, som foretages af formand eller kasserer, og som overstiger kr., godkendes via mail til referat af et bestyrelsesmedlem og af den af de to tegningsberettigede, der ikke udfører transaktionen. Hvis en af de tegningsberettigede udtræder af bestyrelsen, udpeges en ny tegningsberettiget på førstkommende bestyrelsesmøde. (Nyt punkt) I øvrigt gælder, at de fremmødte bestyrelsesmedlemmer skal forhandle sig frem til gensidig forståelse før der træffes beslutninger, idet beslutninger så vidt muligt skal træffes af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer i enighed. Hvis dette ikke er muligt, træffes beslutninger ved simpelt flertal. Der føres referat over de på mødet fremførte synspunkter og over de trufne beslutninger. Bestyrelsesreferaterne opbevares af formanden. 7 HÆFTELSE Cykler til Senegal som forening hæfter alene for aftaler, som indgås efter vedtagelse på et bestyrelsesmøde efter gældende regler, som beskrevet i vedtægternes 5. De enkelte medlemmer kan ikke gøres personligt ansvarlige for aftalerne, og der vil derfor kun kunne rettes et krav mod foreningen og ikke mod det enkelte medlem. Foreningens medlemmer hæfter således kun med det indbetalte kontingent. 19

13 Cykler til Senegals kalender samt program for Djibril Baldés besøg Tirsdag kl. 14:00 Fredag kl :30 Vangede menighedshus, Vangedevej 50, 2820 Gentofte COLUFIFAog CtS i samarbejde for at bekæmpe fattigdommen Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk COLUFIFAs strategier for at bekæmpe fattigdommen samt Senegals demokrati, kultur og den interreligiøse dialog Søndag kl. 13:00 Cykler til Senegals generalforsamling. Kulturhuset Elværket. Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund COLUFIFAs aktuelle situation og fremtidsperspektiverne Mandag kl. 19:00 Lørdag kl. 12:00-20:00 Onsdag Tirsdag kl Verdenskulturcentret. Nørre Allé 7, 2200 København N Demokrati, Islam og fredelig sameksistens Med deltagelse af Amina Tønnesen, Mariama Guldagger og Basiro Suso Couleur Café, afrikansk musikfestival. Nørrebrohallen / Den røde Plads Opstart og udvikling af en bondeorganisation Center for Afrikastudier, Købmagergade 44-46, 1150 København K Onsdag kl. 16:00. Dansk Forum for Mikrofinans. Børnefonden. Otto Mønsteds Gade 5, Kbh. V. Bondeorganisationer fortæller om udfordringer ved afsætning af landbrugsprodukter. Med deltagelse af John Wihallah fra Tanzania og Santanu Borah fra Indien. Torsdag kl. 19:00 Søndag kl. Juni Juni Skuldelev præstegård. Østergade 3, Skuldelev, 4050 Skibby Senegal og Danmark i samarbejde om landbrugsudvikling Med deltagelse af Mariama Guldagger Reersøhuset, Strandvejen 29, Reersø, 4281 Gørlev COLUFIFAog CtS i samarbejde for at bekæmpe fattigdommen Knebel Skole, Skoletoften 17, 8420 Knebel Kalø Landbrugsskole/Højskole Pakning af container. Skibby Se vores hjemmeside for yderligere informationer om aktiviteterne samt eventuelle ændringer eller ring til Lone Frederiksen på telefon

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne Hej alle sammen Min rejsekammerat og jeg ankom til Perus hovedstad, Lima, den 18. oktober klokken meget sent om aftenen. Planen var, at vi bare skulle have vires bagage, finde vores taxachauffør og så

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2012-13

Bestyrelsens beretning 2012-13 Bestyrelsens beretning 2012-13 Beretningen dækker perioden fra forrige generalforsamling den 28. april 2012 til den 21. april 2013. Ved sidste generalforsamling indtrådte Jens Lykkebo og Pia Falling i

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Velkommen Tak fordi du vil støtte et barn gennem BØRNEfonden. Som sponsor i BØRNEfonden bidrager du til at skabe en bedre fremtid for det enkelte barn, dets

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Januar 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013.

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013. TURBESKRIVELSE 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013. Individuelle rejser til Island. Vi mødes i Akurery lufthavn søndag eftermiddag d. 15 september. Som regel passer det med

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Retreat for kvinder på Bjørnø

Retreat for kvinder på Bjørnø Retreat for kvinder på Bjørnø Drømmer du om: o at gøre noget godt for dig selv i en weekend o at se på dit liv med nye øjne o at komme lidt hjemmefra for at komme friskere hjem o at være på en bilfri,

Læs mere

Jule frokost bag tremmer????

Jule frokost bag tremmer???? FTK nyhedsbrev Februar 2014 ********************************************** Har klubben afholdt den årlige dyst for medlemmerne. Denne gang i en stemning af ølbar. Der var diverse konkurrence måder, så

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen 31.10.14 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4.

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Det var et vildt år Foto: Sanne Agatz - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Ansvarlighed, demokrati og godt bomiljø Siden 2012 har vi i boligforeningen arbejdet målrettet med vores

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august)

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Deltagere: Klaus, Carsten, Lis, referent: Lis. Afbud fra Rikke, Karin og Helle 1. Fastsættelse af

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE.

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE. Vedtægter for: LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE. Vedtaget på generalforsamlingen 23 februar 2011 NAVN 1. Foreningens navn er: Litorina, amatørgeologisk forening Køge. HJEMSTED 2. Foreningens hjemsted

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015 Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015 - med The Scandinavian Delegation of Family Physicians Teknisk arrangør: Rejsebureauet Jesper Hannibal ApS * Fredensgade 36B * 8000 Åarhus C Kontakt:

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

Referat af LØS Bestyrelsesmøde 11/5 2015

Referat af LØS Bestyrelsesmøde 11/5 2015 Referat af LØS Bestyrelsesmøde 11/5 2015 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til bestyrelsesmødet... 2 2. Siden sidst... 2 3. Valg af mødeleder og referent... 2 4. Godkendelse af dagsorden og referat af sidste

Læs mere

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Grundejerforeningen Vejlby Strand Grundejerforeningen Vejlby Strand Referat fra foreningens generalforsamling afholdt i Harboøre-Hallen, lørdag, den 9. maj 2009 kl. 10,00. Formanden Jørgen K. Jensen (JKJ) bød velkommen til de fremmødte

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag 23/2-2015

Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag 23/2-2015 Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag 23/2-2015 Deltagere: Kim, Rene, Casper, Mikkel og Maybritt Referent: Maybritt Dagsorden: 1. Gennemgang af de sidste referater 2. Nye medlemmer udmeldte

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission Nye tider for Bushveld Mission Det har været et turbulent efterår for folkene

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt. Referat af generalforsamling mandag d. 9. marts 2015 kl. 1700 i Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afviklet hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen. Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Julen 2014. Kære alle sammen.

Julen 2014. Kære alle sammen. Julen 2014 Kære alle sammen. I skrivende stund er det 1. søndag i advent. Her dufter af julens første omgang nybagte småkager, og nisserne er kommet ned fra loftet og giver en dejlig hygge i stearinlysenes

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

Pionerernes fagforbunds blad. Pionerbladet

Pionerernes fagforbunds blad. Pionerbladet Pionerbladet 2014 Kalender 2014 11. 13. april Arbejdsweekend Trevæld Centret 25. 27. april Arbejdsweekend Arresø Centret 26. april Generalforsamling Arresø Centret TAK Tak til Kynde for hans mange bidrag

Læs mere

Sommerens tur til Finland

Sommerens tur til Finland Sommerens tur til Finland Det blev ikke nogen tur sydpå denne sommer. Til gengæld blev det en tur nordpå til Jakobstad, Finland og tilbage igen. I alt blev det lidt mere en 3000 km. Planen var at min bror

Læs mere