NIKOLI HELLIGE. n MENIGHETS BLD HAN ER IKKE HER, KRISTUS ER OPPSTANDEN! Berit Torbjørnsrud: Kun på museum?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIKOLI HELLIGE. n 1 2012 MENIGHETS BLD HAN ER IKKE HER, KRISTUS ER OPPSTANDEN! Berit Torbjørnsrud: Kun på museum?"

Transkript

1 HL NI KOLAI HELLIGE NIKOLI MENIGHETS BLD Berit Torbjørnsrud: HAN ER IKKE HER, KRISTUS ER OPPSTANDEN! Kun på museum? Hvilken fremtid har DE KRISTNE I MIDTØSTEN? Sted: Hl. Nikolai ortodokse kirke Tvetenvn. 13 onsdag 22. februar kl. 19:00 n ÅRSMØTE (Generalforsamling) for hl. Nikolai menighet. Søndag 26. februar umiddelbart etter liturgien i Hl. Nikolai kirke, Oslo. Dagsorden: 1: Konstituering av møtet. 2: Rapport fra forstanderen for året : Regnskap for året : Budsjett for året : Valg av to medlemmer til menighetsrådet. 6: Kirkebygg-saken. 7: eventuelt. Alle medlemmer av menigheten som har betalt medlemsavgift eller likeverdige bidrag til menigheten i 2011 har rett til å delta. For Menighetsrådet 30. januar 2012 Arkimandritt Johannes (Johansen) Forstander

2 DEN ORTODOKSE KIRKE I NORGE HELLIGE NIKOLAI MENIGHET Org. nr Erkebiskop Gabriel, eksark for Konstantinopels patriark Архиепископия православных русских Церквей в Западной Европе Det skandinaviske prostiet Hellige Nikolai kirke Tvetenveien 13, 0661 Oslo postgironr.: IBAN: NO91 bankkontonr.: SWIFT: DNBANOKK Forstander: Arkimandritt Johannes tlf.: mob.: e-post-adresse: Adresser & telefonnummer Prester tilknyttet menigheten: protojerej: Miron Boguzkij mob.: hierodiakon: fader Serafim mob.: kor/ kantor: Stig Simeon Frøyshov e-post: Menighetsråd: f. Johannes (formann), f. Serafim, Zaid Kaleab, Toska Struksnes, Inger Johanne Nilssen, Stig S. Frøyshov, Thor Stange, Janette Khoury. Revisjonskommisjonen: Torhild Svele, Thomas Såheim, Zorica Ranisavljevic, Medlemsavgift (frivillig): kr.500,- Hellige Trifon Skita; mob.: Hl. Trifon forlag og Tidsskriftene «Tabor» og «Ortodoks Røst» Kirkeforeninger og menigheter: *St. Georg i Neiden St. Georgs ortodokse kapell i Neiden starost: Oivo Jarva lokal kontakt: Otto Borissen tlf.: sekretær: Mikit Ivanowitz hjemmeside: *Maria Bebudelse i Bergen Gudstjenestested: St. Sunniva på Florida. Starost: Sturla Olsen, tlf.: Leser: Ronald Eugene Worley konto: hjemmeside: *Kristi Forklarelse i Stavanger Starost: Ionel Nicu Radu, / konto: Hl. Martyr Elisabets kapell Pedersgt. 37, Stavanger hjemmeside: *Kristi Frembærelse i Tempelet i Bodø Lonni Lepp, e-post: Martinus Hauglid: e-post: *Johnsegarden i Sogn og Fjordane Inger Johanne Enger, 6977 Bygstad Leser: Asbjørn Olav Flåm tlf.: e-post: Hl. apost. Johannes Teologens kapell Gravplass: Helgøya kirkegård Det Ortodokse Kirkeakademiet i Oslo: fader Johannes mob.: NKR representant: Torstein T Tollefsen NTSF representant: f. Johannes Forum for Ortodoks Kirkesang: kantor: Stig Simeon Frøyshov «De myrrabærende kvinners» forening: Kontakt: Janette Khoury kontonr.: Ikonmaler: Ove N Svele, tlf.: e-post: Nikolaifondet: gironr *Hl. Nikolai-kapellet på Majorstuen: Kontakt:: f. Johannes Menighetsbladet: Redaktør f. Johannes Teknisk/lay-out medarbeider: Ove N. Svele GUDSTJENESTER Den Guddommelige Liturgi søndager kl.11:00 i sommerferien og andre ukedager kl.10:00 (andre gudstjenester se i listen) Liturgi på norsk 1. og 3. sønd. i mnd. / kirkeslavisk og norsk 2. og 4. sønd. i mnd. Gudstjenestene er åpne for alle, men kun ortodokse troende kan ta del i Nattverden. Husk fasten og forberedelsesbønnene! Skal du ta del i Nattverden, må du komme i god tid til kirken. 18.mars sønd. kl 11:00 Liturgi: 3. sønd. i Fasten: Korshyllingen. Крестопоклонная. 25.mars sønd. kl 11:00 Liturgi. 4. sønd. i Fasten: Hl. Johannes Klimakos. Преп. Иоанн Лествичник. 1.apr. sønd. kl 11:00 Liturgi. 5. sønd. i Fasten: Hl. Maria av Egypt. Св. Мария Египетская 8.apr. sønd. kl 11:00 Liturgi. Palmesøndag. Herrens inntog i Jerusalem. Вход Господень в Иерусалим Lidelsesuken. Страстная Неделя 12.apr. torsd. kl 19:00 Skjærtorsdag: Kristi Lidelsesvei. Страсти Господня 13.apr. fred. kl 09:00 Langfredag: De kongelige Timebønner. (På Golgata) Царские часы kl. 13:00 Vesper med utbærelsen av Epitafiet. (Nedtakelsen fra korset) Вечерня у Плащаницы kl. 19:00 Matutin, prosesjon med Epitafiet (Kristi gravleggelse) Утреня, ход с плащаницы 14.apr. lørd. kl kl. kl. kl. 11:00 21:00 23:30 24:00 Basiliosliturgien. Литургия св. Василия Вел. Lesning av Apostlenes gjerninger. Чтения Деян. Св. апостолов Midnattsgudstjenesten. Полунощница Prosesjon rundt kirken. Påskemorgens gudstjeneste. Velsignelse av Påskematen. Krysostomosliturgien. Крестный ход. Пасхальная заутреня с Литургией. Освящение пасхалной еды. Общий стол. Kristus er oppstanden Han er sannelig oppstanden! Христос воскресе Воистину воскресе! 22.apr. sønd. kl 11:00 Liturgi. Antipaskha. Ap. Thomas. 28.apr. lørd. kl 10:00 Liturgi. Литургия! 29.apr. sønd. kl De myrrabærende kvinner. (Ingen gudstjeneste службы нет!) 6.mai sønd. kl Den lamme mannen. Hl. stormartyren Georg. (Ingen gudstjeneste Службы нет!) 9.mai onsd. kl 10:00 Liturgi. Midpinse. 13.mai sønd. kl 11:00 Liturgi. 15.mai tirsd. kl 10:00 Liturgi. Hl. Hallvard av Husaby. Oslos skytshelgen. 20.mai sønd. kl 11:00 Liturgi. Den blinde mannen. Nil av Sora. 22.mai tirsd. kl 10:00 Liturgi. Overf. av hl. Nikolais levn. til Bari. Hl. Shio av Gvime. 24.mai torsd. kl 10:00 Liturgi. Kristi Himmelfart. Вознесение. Kirill og Metodij slavernes lærere. 27.mai sønd. kl 11:00 Liturgi. 1. økum. Konsil i Nikea juni lørd. kl 18:00 Vigilie for Pinse. 3.juni sønd. kl 11:00 Liturgi. Pinse En ortodoks kristen kan ta del i nattverden kun i en ortodoks kirke, og bør faste på onsdag og fredag, be sine bønner morgen og kveld fra bønneboken, tenne oljelampe eller vokslys og røkelse (på søndager og helligdager) foran ikonene, lese dagens tekst fra Bibelen og ta del i kirkens gudstjenester så ofte som mulig. Воскресенье это день Господень, приходите в церковь! Søndag er Herrens dag, gå i kirken! 2

3 ETTERTANKE BØKER OG HEFTER TIL SALGS I KIRKEN: *Tito Colliander: Gresk-ortodoks tro og livssyn; 54 sider, kr.50,- *Erkebiskop Paavali: Vår tro; 88 sider, kr.150,- *Hl. Serafim av Sarov; 108 sider, kr.150,- *Epifanij den vise: Hl.Sergej från Radonesh 48 sider, illustrert. kr.50,- *Stavropoulos: Detakere i guddommelig natur / Ortodoks lære om frelsen; 88 sider, kr.130,- *Ortodokse Røster i Nord I en antologi ved f.johannes red.); 155 sider, ill. kr.220,- *Den ortodokse kirkes guddommelige liturgier Faste og variable tekster til de tre liturgier; 208 s., innb. ill.; kr.298,- *Roma og Konstantinopel. En økumenisk konfrontasjon; 40 sider, kr.50,- *Ortodokse Røster i Nord II en antologi ved f.johannes red.); 111 sider, ill. kr.150,- *Torstein Tollefsen Teologi i farger Ikoner i Norge; 96 sider, ill. kr.275,- *Filokalia v/ f.johannes; 189 sider, kr.200,- *Biskop Kallistos Ware: VEJEN. Ortodoks kristendom. 140 sider, kr. 225,- *Ortodoks bønnebok f.johannes (overs. ect.); 192 sider, kr.248,- *Hl. Trifon av Petsjenga; 104 sider, ill. kr.150,- *Gudstjenester, sakramenter og skikker i Den ortodokse kirke, 32 sider, kr. 40,- MORGON I JERUSALEM Det var tidleg morgon. Kaldt og ufyseleg. Det hadde lysna av dag, men sola hadde ikkje titta fram. Eg fraus der et stod på Oljeberget saman med nokre andre studentar. Dagen før hadde nokre turistar vorte overfalt av ein bande som herja i strøket, og vi vart oppmoda til ikkje å ta oss fram på eiga hand. Eg tenkte meg til det ortodokse klosteret for å sjå Maria Magdalenakyrkja på veg ned mot Getsemane. Vidare ville eg over Kedronbekken og sjå dei heilage stadene etter som dei kom i min veg. Betestadammen, der Jesus helbreda den lamme mannen (Joh. 5:1-13) stod høgt på ynskjelista for dagen. Dei andre studentane skulle først innom gråtekyrkja som dei sa. Dominus Flevit. Staden hadde eg ikkje høyrt om før. Eg våga ikkje anna enn å fylje flokken. Positivt overraska vart eg då eg med dei andre entra porten og steig inn i ein vakker, blømande hage. Der skulle haldast romersk-katolsk morgonmesse i det lille kapellet. Dei fleste fann vegen dit mens eg rusla rundt og fann ein benk som eg freista kvile meg på. Der sat eg åleine med mektig utsyn over Den heilage staden Jerusalem. Blikket stanna på tempelplassen. Eg tenkte med ett på Peter som nekta for å ha noko med sin Herre og Mester å gjere. Tre gonger fornekta Peter. Frå hjarte mitt vella sterke kjensler fram. Skamkjensler sterke over at eg sjølv utallige gonger hadde fornekta Herren i min ungdom. Smerten skar i hjartet og gråten tok meg. Livet passerte i revy. Gud Fader, Son og Heilage Ande hadde vore mitt ALT frå eg var eit lite barn. Eit bedande barn var eg. Til mor mi fortalde eg, at eg ville gå i kloster. Eg kan ha vore år. Det var ei sterk lengt. Mor mi vart rasande. Då måtte eg konvertere til den romersk-katolske kyrkja, sa ho, og det kom ikkje på tale. Så døydde ho heilt plutseleg, utan forvarsel. Då var eg 14 år. Den siste skikkelege samtalen eg hadde med mor mi dreide seg om mitt klosterynskje. Vi krangla og fekk ikkje skikkeleg høve til forsoning før ho miste medvitet og døydde. Då våga eg ikkje tenkje på korkje konversjon eller klosterliv i redsle for at ho skulle sitje ein stad og halde utkikk med kva eg foretok meg. I ungdomsåra levde eg eit dobbeltliv. Eg var ein skikkeleg benkeslitar i Den Norske Kyrkja. Der var eg kvar sundag så godt som, og vona ingen vener såg meg. Eg våga ikkje snakke om mi kristentru til far min og syster mi eller andre bekjente. Eg var redd dei ville stenge meg ute frå venekrets og sosialt samkvem. Mange av dei eg gjekk i skule med var politisk aktive Marxist-Leninister. Det var mange politiske diskusjonar oss unge imellom. Sjølv var eg aktiv i Unge Høgre, song i Ålesund kyrkjekor som einaste småjente blant berre vaksne, og ville ikkje at mine jamnaldringar skulle vite om det. Våga meg frampå og holdt skuleandakt nokre gonger. Då vart eg plaga så kraftig etterpå at frimodet til å tale høgt og fritt om Jesus som min frelsar forsvann heilt. Kor feig og redd eg hadde vore på min Herres vegne! Fortida vart så levande og gjorde meg kvalm og sjuk i hjartet. Eg var knust der eg satt. Midt i alle tårene, stod plutseleg ein hane rett framfor meg. Ikkje veit eg kor han kom frå men han var der. Han la hovudet på skakke, såg skarpt på meg og gol fleire gongar. Eg vart mållaus og overraska. Han stirte så intenst. Såg liksom rett gjennom sjela mi. (Hanar er skarpe i blikket, det veit eg no som eg sjølv har høner og hane til gards.) Tankane sveiv og tårene rann. Hanen spankulerte litt rundt, såg på meg fleire gongar intenst og nesten spørjande. Han gol omatt og omatt. Då kom orda frå Jesu eigen munn til meg (Luk. 19:41-42) Då Jesus kom nærare og såg byen, gret Han over han og sa: Hadde du berre visst, du òg, på denne dagen kva som tener til din fred! Men no er det dulgt for augo dine. Det blei eit inderleg oppgjer med opprydning i hjartet og lovprisning av Gud Fader, Son og Heilag Ande denne morgonen! På staden der Jesus satt og gret over Den heilage byen skulle eg sjølv få sitte fortsetter neste side 3

4 FRA DEN ORTODOKSE KATEKISME (14) Forfattet av den hellige metropolitten Filaret av Moskva, og godkjent av den hellige synode i den russiske kirken. 11. artikkel: De dødes oppstandelse. De dødes oppstandelse hviler på Guds allmakt. Da forenes de dødes kropper med deres sjeler til nytt liv. De blir da åndelige og udødelige. Det såes et fysisk ( naturlig ) legeme, det oppstår et åndelig legeme, (1 Kor 15:44). For dette forgjengelige skal bli ikledt uforgjengelighet, (1 Kor 15:53). Mange vil spørre om hvordan det kan være mulig at kroppen kan stå opp igjen etter at den har gått i forråtnelse i jorden og blitt til støv og mull. Men da må vi tenke slik at om Gud i begynnelsen kunne skape våre legemer av jorden, så kan Han også gjenskape dem etter at de har blitt til jord. Apostelen Paulus forklarer dette ved lignelsen om såkornet som går i oppløsning i jorden, men som likevel lar det skyte opp friske planter og trær. Det du sår, blir ikke levendegjort uten at det dør, (1 Kor. 15:36). Og alle skal virkelig stå opp igjen. Men de som lever helt til den almenne oppstandelses dag, deres nåværende jordiske kropper skal i ett øyeblikk forvandles og bli åndelige og udødelige. Vi skal ikke alle sovne inn, men vi skal alle forvandles, i ett nu, i ett øyeblikk, ved den siste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal stå opp i uforgjengelighet, og vi skal forvanles, (1 Kor 15:51-52). Og dette skal skje ved denne fysiske verdens ende. For denne verden skal få en ende ved at den blir forvandlet til uforgjengelighet. Skapningen skal bli frigjort fra forgjengelighetens trelldom til Guds barns herlige frihet, (Rom 8:21). Men vi venter etter Hans løfte nye himler og en ny jord, hvor rettferdigheten bor, (2 Pet 3:13). Og verdens forvandling skal skje gjennom ild. Men de himler som nå er, og jorden er ved det samme ord spart til ilden, idet de opprettholdes til den dag da de ugudelige mennesker skal dømmes og gå fortapt, (2 Pet 3:7). Den tilstand de dødes sjeler befinner seg inntil den allminnelige oppstandelsen er preget av fred og lys og forsmak på den evige salighet, mens synderenes sjeler befinner seg i den motsatte tilstand. De rettferdige sjeler får ikke del i den fullkomne salighet straks etter døden, fordi det er forutbestemt at mennesket skal få den fulle belønning for sine gjerninger først etter legemets oppstandelse og Guds endelige dom. Apostelen Paulus sier: Så ligger da rettferdighetens krans rede for meg, den som Herren, den rettferdige Dommer, skal gi meg på hin dag, dog ikke meg alene, men alle som har elsket Hans åpenbarelse, (2 Tim 4:8). Og videre For vi skal alle åpenbares for Kristi domstol, for at enhver kan få igjen det som har skjedd ved legemet, etter det som han har gjort, enten godt eller ondt, (2 Kor 5:10). Det at de får en forsmak på saligheten før den ytterste dom, kan vi se av det Jesus Kristus selv sier i lignelsen om den rettferdige Lasarus, at han straks etter sin død ble båret inn i Abrahams skjød (Luk 16:22). Denne forsmak på saligheten er også knyttet til det å se Jesus Kristus selv. Slik er det for de hellige, slik apostelen Paulus lar oss forstå det når han sier: Jeg har lyst til å fare herfra og være med Kristus, (Fil 1:23). Hva kan vi da si om de sjeler som har fart herfra i troen, men som likevel ikke har båret omvendelsens frukter? Det at de bønner som frembæres for dem, og i særdeleshet de som er knyttet til frembærelsen av Kristi legemes og blods offer, såvel som de gode gjerninger som gjøres i tro til deres ihukommelse, kan gi dem hjelp til å oppnå den salige oppstandelse. Og dette er en lære som hviler på kirkens uavbrudte tradisjon, og som vi kan se begynnelsen på allerede i Den gamle pakt. Judas Makkabeeren frembar nemlig offer for de falne soldatene (2 Makk 12:43). Bønnene for de hensovnede som vi finner i apostelen Jakobs liturgi har alltid vært en umistelig del av den guddommelige liturgi. Hellige Kyrillos av Jerusalem sier: En overmåte stor nytte skal det være for sjelene når bønnene for dem frembæres samtidig med frembærelsen av det hellige og forferdende offer, (Tale 5, kap. 9). Hellige Basilios den Store sier i Pinsedagens bønn, at Herren miskunnelig tar imot bønner og gaver for dem som befinner seg i Hades, når de frembæres i håp om fred, lindring og frihet for dem. forts. av "Ettertanke" fra forrige side: å gjere opp min livsstatus og gråte over mitt eige, indre Jerusalem som tyktes meg ligge i ruinar. Noko så underleg. Gud kan vende alt til det gode! I denne stund ble all mi sut og sorg vendt til fred, takksemd og glede. Bestemor lærte meg som liten ein song av Anders Hovden. Den måtte eg berre synge der og då. Med sjelvande røyst tok eg til: Jesus deg møter alvorleg og kjærleg, tek deg til sides frå folket med seg. Ser deg i augo og fregar deg ærleg: Kjenner du Frelsaren, elskar du meg? Dyrt hev eg kjøpt deg med kross og med pine. Hjartet mitt brenn ut av kjærleik til deg. Sjå, du er teikna i hendene mine, Kjenner du frelsaren, Elskar du meg? Kva kan eg svara og kva kan eg seia eg er so lunka i hjarta og sinn! Jesus, eg kan berre gråta og teia, Fyll du mitt hjarte med kjærleiken din! 4

5 forts. av "Ettertanke" fra forrige side: Lat meg med Peter få svara sannferdig, Endå om kulden i hjarta meg skjær: Herre, min Jesus, eg er deg`kje verdig, likevel veit Du, eg hev deg so kjær. Turisten vakna i meg. Eg måtta ha med meg eit minne frå denne gripande stunda. Oliventreet ved sida mi stod frodig. Eit par små olivenkvistar kunne vel ikkje være så farleg om eg tok med meg. Eg reiste meg, strakk meg på tå for å finne eit par smågreiner eg kunne bryte for å ta med. Då vart handa mi stoppa. Der var ingen. Likevel var det som om noko eller nokon fysisk heldt meg attende. Eg greide ikkje å bryte kvist. Tankane for gjennom hovudet. Tenk at eg kunne være så grådig. Det er så typisk å ville ha endå meir. Hadde eg ikkje fått nok? Hadde eg ikkje fått den fred som overgår all forstand i glede, signing? Likevel var det ikkje nok? For ein egoist eg var! Skamfull dro eg handa til meg. Sjølvsagt trengde eg ikkje noko ytre, konkret bevis som suvenir frå denne stunda. Gud sin nåde var meg nok! Kor rikeleg signa eg var! Meir eg hadde fått denne morgonen enn eg hadde fortent! Etter eit lite bel reiste eg meg for å gå. Morgonmessa i kapellet var over og folk strøymde ut i hagen. Eg gjekk nokre steg framåt og får sjå at framfor meg, på den hellelagte plassen ligg to oljekvistar. Friske og fine ligg dei der. Eg som hadde tenkt å stjele med meg kvistar frå treet Frimodig tok eg dei opp, putta dei under blusen. Inntil hjartet mitt bar eg disse to. Dei var rikelig dekte med fine sølvaktige olivenblad. Framleis har eg kvistane. I eit neverskrin ligg dei. For meg er dei heilage. Eg bar dei med meg på alle dei heilage stadene eg vitja. Frå tid til anna tek eg dei fram og kyssar dei. For ei ære og for ein ny start Gud Herren gav meg den signa morgonen i Jerusalem! Inger-Johanne Kjøde Enger For kyrkjelydsbladet i Hl. Nikolai ortodokse kyrkjelyd, november MYSTAGOGIA 5:11-18 Og så, etter disse tingene, sier vi bønnen som vår Frelser ga til sine egne disipler, og med ren samvittighet beskriver vi Gud som Far, og sier, Fader vår, Du som er i himlene. Guds veldige menneskekjærlighet! Til de som gjorde opprør mot Ham og hørte til i ondskapens ytterste grenser, har Han således gitt fullstendig tilgivelse av deres ondskap og deltagelse i Hans nåde, at de til og med skulle kalle Ham Far. Fader vår, Du som er i himlene, for de er også en himmel som bærer bildet av det himmelske, og Gud bor og ferdes midt iblant dem. 1 Helliget vorde Ditt navn. Guds navn i sin egen natur er hellig, om vi sier det eller ei. Men siden det til tider blir spottet blant syndere, som det står skrevet, For deres skyld spottes Mitt navn blant hedningene, 2 ber vi at Guds navn må helliges i oss. Ikke at det blir hellig fordi det tidligere ikke var hellig, men fordi det blir hellig i oss, når vi selv blir hellige, og gjør gjerninger verdig helligdom. 1 2 Kor 6:16 2 Rom 2:24 FADER VÅR Hl. Kyrillos av Jerusalem Bildet er et veggmaleri fra Xeropoutamouklosteret på Athosfjellet. Komme Ditt rike. Den rene sjelen kan si med dristighet, Komme Ditt rike; for den som har hørt Paulus si, La derfor ikke synden herske i deres dødelige legeme, 3 men har renset seg i sine gjerninger, tanker og ord, vil si til Gud, Komme Ditt rike. Skje Din vilje, som i himmelen, så óg på jorden. De guddommelige og velsignede englene gjør Guds vilje, som David har sagt i en Salme, Lov Herren, dere Hans engler, dere veldige i makt, som fullbyrder Hans ord 4 Du mener derfor med din bønn, Slik Din vilje blir gjort av englene, la den også bli gjort av meg på jorden, o Herre. Gi oss i dag vårt overvesentlige 5 brød. Dette vanlige brødet er ikke overvesentlig brød, men dette Hellige Brødet 6 er overvesentlig, det vil si, oppnevnt som sjelens føde. For dette Brødet kommer ikke inn i munnen, går i bu- 3 Rom 6:12 4 Sal 102:20 5 Det greske ordet ἐπιούσιος (ἐπιover, ούσιος-vesentlig), oftest oversatt som daglig på norsk, kan også bety kommende (dvs. brødet til det kommende rike) eller nødvendig. 6 Dvs. den hellige Nattverden. 5

6 forts. av "Fader Vår" fra forrige side: ken og kastes ut den naturlige vei, 7 men sprer seg gjennom alt du er, til gode for både sjel og kropp. Men med i dag mener han hver dag, som Paulus også har sagt, Så lenge det heter idag. 8 Og forlat oss vår skyld, som vi óg forlater våre skyldnere. For vi har mange synder. For vi begår forbrytelser i både ord og tanke, og vi gjør mangt som fortjener fordømmelse; og Dersom vi sier at vi ikke har synd, da dårer vi oss selv, 9 som Johannes sier. Og vi går inn i en pakt med Gud, og ber Han forlate vår skyld, som vi óg forlater våre neste. Med tanke på hva vi mottar og til hvilken pris, la oss da ikke være sene eller utsette tilgivelsen av hverandre. Forbrytelsene begått mot oss er små og betydningsløse, og lett tilgitt; men de vi har begått mot Gud er store, og trenger en menneskekjærlighet som kun er Hans. Gi akt, derfor, så du ikke på grunn av små og ubetydelige synder mot deg selv, stenger deg bort fra Guds tilgivelse for dine alvorlige synder. Og la oss ikke bli ledet inn i fristelse, Herre. Lærer Herren oss da ved å be slik, at vi aldri kan fristes i det hele tatt? Hvordan kan det da bli sagt et annet sted at, den som ikke er fristet, er uprøvd ; og igjen, Se det bare som en glede, søsken, når dere møter alle slags prøvelser; 10 betyr ikke å gå inn i fristelse da heller å bli overveldet av fristelsen? For fristelsen, lik en vinterelv, er vanskelig å krysse. Enkelte, hvis de er dyktige svømmere, kommer seg over uten å bli overveldet av fristelser, eller feiet ned av dem; mens andre synker når de trer inn i dem. Som Judas, for eksempel, som trådde inn i grådighetens fristelse, svømte ikke gjennom, men sank og ble kvalt både i kropp og ånd. Peter gikk inn i fornektelsens fristelse, men ble allikevel ikke overveldet, men svømte modig gjennom, og ble frelst fra fristelsen. Hør igjen, i et annet sted, på gruppen av de uskadde hellige, som oppga takkebønn for frelse fra prøvelser, For Du prøvde oss, 7 Matt 15:17 8 Hebr 3: Joh 1:8 10 Jak 1:2 JULIANSK KIRKEKALENDER 2012 Kirkeåret ifølge den gamle kalenderen (slik den brukes i vår menighet). Den inneholder bl.a. bilder fra gjenbegravelsen i Neiden. Gud, Du renset oss, likesom de renser sølv. Du førte oss inn i et garn, Du la en trykkende byrde på våre lender. Du lot mennesker fare frem over vårt hode; vi kom i ild og i vann. Men Du førte oss ut til vederkvegelse. 11 Du ser de taler med dristighet, for de fikk gjennomgå men var ikke stukket. Men Du førte oss ut til vederkvegelse; deres overgang til vederkvegelse er deres frelse fra fristelse. Men frels oss fra den onde. Hvis La oss ikke bli ledet inn i fristelse hadde betydd ikke å bli fristet i det hele tatt, hadde Han ikke sagt, Men frels oss fra den onde. Den onde er vår motstander, djevelen, som vi ber om å bli frelst fra. Og så, etter å ha fullført bønnen, sier du, Amen. Med Amen, som betyr, la det skje, setter du ditt eget stempel på denne guddommeliglærte bønnen. 11 Sal 65:10-12 Den koster kr.50,- og kan bestilles over mob.: Oversettelse: Kristian Akselberg 6 ST. NIKOLAJ- KATEDRALEN I NICE november 2011 meddelte retten i I Provence at den havde pålagt Det Vesteuropæiske Ærkestifts menighed i Nice at overdrage Moskvas Patriarkat nøglerne til Saint-Nicolas katedralen i Nice. Undladelse heraf ville udløse dagbøder af Stillet over for en sådan tvang har Ærkestiftets menighed, ikke overraskende, set sig nødsaget til at følge rettens afgørelse. Nøglerne er overdraget til Moskvas repræsentant, og fra og med den 18. december benytter menigheden en anden kirke i Nice. (St. Nicolas og st. Alexandras kirke i sentrum, som ble bygget i 1860, lenge før st. Nicolas-katedralen). Fra henholdsvis Moskvapatriarkatet i Frankrig og Det Vesteuropæiske Ærkestift er der efterfølgende fremsat officielle kommentarer, som er så forskellige, at man ikke skulle tro, det drejede sig om samme sag. Moskva skriver: Stiftet vil gerne udtrykke sin taknemmelighed over for de ansvarlige i Det Vesteuropæiske Ærkestift, fordi de har medvirket til at finde en fredelig løsning på den vanskelige situation, som var opstået omkring den russiske kirke i Nice. Vi udtrykker håb om en fortsættelse fremover af det broderlige samarbejde mellem de to menigheder i Nice, til gavn for ortodoksien i Frankrig og Vesteuropa. Det Vesteuropæiske Ærkestifts administration minder om, at Højesterets endelige domsafsigelse ikke kan forventes før engang næste år og skriver videre i sin officielle udtalelse om sagen blandt andet: Administration finder, at det er et uretfærdigt overgreb på menigheden ved Saint-Nicolas og på hele Ærkestiftet, at den russiske stat har givet Moskvas Patriarkat råderet over katedralen med det formål at grundlægge en ny menighed. Ærkestiftet kan intet stille op over for den russiske stats fremgangsmåde, men vi har både ret og pligt til kraftigt at

7 understrege, at den russiske stats overdragelse af brugsret til katedralen til Moskvas Patriarkat samt sidstnævntes accept heraf er i modstrid med reglerne for Den Ortodokse Kirkes virke. I forbindelse med Nice er det igen og igen blevet understreget, at en biskop ikke kan blande sig i et andet stifts sager, undtagen med udtrykkelig godkendelse fra det pågældende stift, uden at pådrage sig sanktioner, endog suspension. Men i tilfældet Nice har Moskvas Patriarkat jo fået nøglerne til katedralen og har indrettet sig dér for at holde gudstjeneste uden velsignelse fra den biskop, som katedralens alter sorterer under. Om Det Vesteuropæiske Ærkestifts leder, Ærkebiskop Gabriel, hedder det i den officielle erklæring, at han udtrykker i denne anledning sin dybeste forundring og opfordrer alle troende i Ærkestiftet til at forblive trofaste over for Saint-Nicolas menigheden i Nice. Der er, med kampen om katedralen i Nice, tale om endnu et udslag af den kirkelige imperialisme, som vi desværre i disse år ser mange eksempler på. For ortodokse i Skandinavien vækker sagen minder om en lignende, trist historie, som fandt sted i København for snart 30 år siden, hvor en biskop netop blandede sig i et andet stifts sager uden udtrykkelig godkendelse fra det pågældende stifts lovlige ledelse. HARALD BLAATAND - EN ORTODOKS KRISTEN Der føres i Danmark en løbende diskussion blandt præster, teologer og troende, ikke mindst i Kristeligt Dagblads spalter: Hvad skal der som minimum være enighed om, for at en dansk, folkelig kirke fortsat kan være virkelighed? Hvor går grænsen for den danske folkekirkes teologiske og liturgiske rummelighed? Konservative kristne er utilfredse med den retning, de ser kirken bevæge sig i. En del giver udtryk for, at rummelighed er blevet til grænseløshed, frihed til kaos og imødekommenhed til leflen for tidens mode. De savner kirkelige rammer for en klassisk kristendom. Sagligt set kan det være vanskeligt at pege på en kirke, som ved sin historie, sin teologi og sin liturgiske praksis udgør en mere autentisk repræsentant for klassisk kristendom end den ortodokse kirke. I hvert fald hvis man med en sådan karakteristik sigter til dén oprindelige kirke, som Kristus lagde grunden til ved sine apostle. Det gælder den før-skismatiske enhedskirke, som bredte sig ud over den kendte verden, og som også kom så langt fra Jerusalem som til Danmark, først med Ansgar og 100 år senere med Harald Blaatand. Denne kronikør er dansk, døbt i folkekirken, konverteret til den ortodokse kirke og i 2003 præsteordineret af Gabriel, ærkebiskop for Det Vesteuropæiske Ærkestift, med ansvar for stiftets troende i Danmark, som er samlet i Gudsmoders Beskyttelses Menighed. Her er flertallet, ligesom præsten, danske af fødsel og har trådt deres kirkelige barnesko i den lutherske kirke. Et mindretal i menigheden stammer fra andre, traditionelt ortodokse lande, men bor og arbejder i Danmark, hvor deres børn vokser op og går i skole. Den ortodokse kirke i Danmark er en lokal kirke, som har åbne døre og vinduer til den ortodokse, kirkelige verden uden for Danmark og med fælles rødder hinsides alle splittelser. Danske ortodokse kristne arbejder sammen med herboende mennesker fra en række forskellige lande for atter at give den ortodokse kirke og tro fodfæste i Danmark. Vort fælles sprog er dansk, som helt naturligt også er det sprog, vi bruger i gudstjenesterne. Dog markerer vi gerne med én central bøn det flerkulturelle. Alt efter hvem der er til stede, lyder Fader Vor ved søndagens gudstjeneste ofte, foruden på dansk, på georgisk, engelsk, græsk, spansk, rumænsk og endnu flere sprog. Forskellige som vi er, har vi hjemme i Danmark. Derfor bliver vi nogle gange temmelig ærgerlige over, at ortodoks kirke og kristendom i den folkelige bevidsthed opfattes som en fjern, eksotisk og ubegribelig størrelse med gudstjenester, som består af endeløse, messende og mumlende bønner på fuldkommen uforståelige tungemål i dunkle kirkerum, hvor man kun med besvær kan skære sig igennem den tætte røgelse og i øvrigt skal vogte sig for ikke at blive ramt af det evigt svingende røgelseskar. Forestillinger, som mange medier gør, hvad de kan, for at fremme. Jamen, den ortodokse kirke og kristendom er da heller ikke en del af dansk tradition, vil nogen måske indvende. Og den indvending kan synes rigtig, set fra en markeret luthersk vinkel. Men den har, vel at mærke, som forudsætning, at man indsnævrer perspektivet til de seneste små 500 års yderst lokale tradition. Nogle af os, som er af en vis alder, husker tydeligt, hvordan vi i skolen lærte, at Martin Luther og Hans Tavsen på det nærmeste var de egentlige grundlæggere af kristendommen. Og først senere gik det op for os, at den kristne tro og den kristne kirke er bygget på mere end 1500 års tradition forud for disse to. Det gælder også i Danmark og for den danske kristenhed, at rødderne er langt ældre og dybere end den ramme, der sættes af Reformationen. Dansk tradition har ortodokse rødder og rækker længere bagud end år Den kirke, Harald Blaatand midt i 900-tallet lod sig døbe ind i, var netop fortsetter neste side 7

8 Harald Blåtann En Ortodoks Kristen Jellingstenen med Kristus relieffet. den ortodokse kirke. Som markering af det har vi, mellem ikonerne i vor kirke, også en reproduktion af Jellingstenens kristusbillede i farver. Og den kristentro, Ansgar 100 år tidligere havde bragt til Danmark, det var den ortodokse kirkes tro. Både Harald og Ansgar er nemlig fra enhedskirkens tid, det vil sige fra tiden inden den romerske kirke i året 1054 skilte sig ud og gik sine egne veje, veje, som reformatorerne 500 år senere vendte sig imod. Der er for tiden i både folke- og frikirkelige kredse en ganske stor interesse for den ortodokse kirke, eller i hvert fald for elementer derfra. For eksempel er ortodokse ikoner fra at være helt utænkelige i en dansk landsbykirke blevet en del af udsmykningen visse steder. Lystænding i forbindelse med bøn, som tidligere var fuldkommen ukendt, har man taget til sig. Ja, selv røgelsen har efter sigende vundet forsigtigt indpas hist og her. Også på bønnens område ser man stigende interesse for ortodoks praksis. I bestemte miljøer er det ikke mindst den ortodokse kirkes jesusbøn, der påkalder sig opmærksomhed. Nogle særligt spirituelt interesserede foretager rejser til munkerepublikken Athos eller den ægyptiske ørken som et avanceret alternativ til Wittenberg eller Rom. Og kommer inspirerede hjem og Kristus malt på modell av Jellingstenen. foranstalter kristen meditation eller ørkengudstjenester. Kunne det tænkes, at alt dette er udtryk for en, mere eller mindre erkendt, længsel tilbage mod den kristne tros rødder, det vil sige mod den ortodokse kirke? Jeg tror det. Men ved brug af tilfældige, løsrevne punktnedslag går helhed og sammenhæng tabt. Hverken i folke- eller frikirker er det tænkeligt, at der skulle blive rum for den samlede ortodokse, teologiske tænkning, der forstår ikonerne som den synlige manifestation af, at Kristus virkelig blev menneske. Og som ærer ikonerne, fordi de markerer de helliges nærvær i kirken og manifesterer menneskers potentiale til forvandling i Kristi billede. Tages ikoner, lystænding, jesusbøn, røgelse og løsrevne dele af den ortodokse gudstjeneste ud af deres sammenhæng, bliver de til mystificerende, ubegribelige brudstykker af en fjern og fremmed helhed. Så kommer de ortodokse elementer til at fremstå som eksotiske krydderier på en kirkelig ret, som havde mistet sin smag. De kristne i Danmark, som ønsker at fastholde klassisk kristendom, de, som er betænkelige ved dagens kirkelige udvikling og de evige knæfald for moderniteten og den herskende tidsånd, de burde måske gribe tilbage til Harald Blaatand og Ansgar. Danske kristne, som for alvor ønsker trofasthed over for kirkens tradition, kunne med fordel indlede samtale med den ortodokse kirke i Danmark. Den ortodokse kirke deltager ikke i den tåbelige jagt på formodet popularitet, som finder sted i visse kirkelige miljøer. Ved ortodokse gudstjenester bliver ingen udsat for bamsedåb, sms-velsignelser, spaghetti, lasagne, poporkestre og hvad der ellers udtænkes af nedladende underholdning for at være en imaginær laveste fællesnævner tilpas. Ortodoksien har bevaret kirkens oprindelige, kristne tro. Det indebærer, at den ortodokse kirke er præget af liturgisk alvor og ærefrygt for det hellige, både ved de særlige højtider og ved søndagstjenesterne året igennem. Og det indebærer, at de hellige mysterier eller sakramenter ikke tømmes for indhold fx ved at gøre nadveren til legeplads for stjernekokke eller ved at konstruere en påstået kønsneutral ægtevielse og dermed fornægte den orden, Gud har sat for sin skabelse. Hvem ved, måske kunne en sådan samtale føre til, at de, som af hjertet ønsker trofasthed mod den klassiske kristendom og dens tradition, med tiden ville finde det naturligt med et traditionsbundet, ortodokst biskoppeligt tilsyn? Korsets tegn Hvem blir korsfestet hvis vi gjør korsets tegn? Er det ikke det ytre mennesket i verden, det gamle mennesket i tiden? Hvem gjenoppstår hvis alt dette faller fra? Er det ikke det indre mennesket, stedløst her det nye mennesket, tidløst nå? Men hvem er det? Er det ikke Guds Sønn, hans levende nærvær som ikke kjenner dødens brodd han i oss, vi i ham? Jon Wetlesen

9 EFTERÅRSTUR TIL BUSSY-EN-OTHE uge 42 havde jeg den store glæde at I besøge vort ærkestifts kloster i Bussy-en-Othe i Frankrig, og fik lyst til at berette lidt om opholdet der for jeg kan på det varmeste anbefale et besøg på dette herlige sted. Oven i købet er der et indbygget slægtskab mellem vor menighed og klostret, blandt andet fordi det er viet til Gudsmoders Beskyttelse. Byen Bussy-en-Othe ligger i Bourgogne, og er en aldeles anonym lille landsby, der virker nærmest livløs ved første øjekast. Der er ganske vist en lille skole, en bager, en damefrisør og en kirke med tjenester hver anden uge, men så er det også slut med det ydre liv i byen. Den stedlige kro er således lukket, og det samme er tilfældet for flere andre butikker. Ved en gåtur byen rundt (på 20 minutter) konstaterede jeg, at hunde samt meget høje stakitter og portlåger er populære på egnen. Til gengæld ligger byen meget smukt placeret midt i et blødt bakket og skovklædt landbrugsland. Med andre ord et yderst velegnet sted at placere et kloster. Gudsmoders Beskyttelses Kloster blev grundlagt i 1946 af nonner af russisk afstamning eller med tilknytning til det russiske miljø i Frankrig, og har til huse på, hvad der må have været en stor gård på egnen; ejendommens gamle hovedbygning er en statelig og fin bygning, og grunden af en anseelig strørrelse. Ingen af klostrets første søstre lever længere i denne verden, men klostrets priorinde, moder Olga, er 96 år, og er stødt til ikke mange år efter klostrets grundlæggelse. I øvrigt er moder Olga ikke engang klostrets ældste søster, for den ære har 97-årige moder Elisabeth. Begge virker de ganske friske og livskraftige trods deres meget høje alder. For indeværende er der små 30 faste nonner på klostret foruden tre præster og en munk, der på forskellig vis er knyttet til klostret, og som alle bor i byen. Hertil kommer et antal postulanter ( nonner på prøve til forskel fra novicer, som bærer ordensdragt, og som allerede lever det fulde klosterliv, men er under oplæring ). Byen har på grund af klostret haft en så markant tilstrømning af ortodokse af især russisk afstamning, at vittige hoveder på egnen har omdøbt den til Russieen-Othe. Jeg fik en meget varm velkomst på stedet, og følte mig særdeles velkommen blandt søstrene, der på imødekommende og elskværdig vis bød mig indenfor i deres liv. Det inkluderede først og fremmest gudstjenester, men også forskellige praktiske gøremål. Blandt andet æbleskrælning med tilhørende Jesusbøn, hvorved jeg for første gang oplevede, at en æbleskrælning kan tage for kort tid. Det gjorde indtryk at høre Jesusbønnen på flere sprog, og manifesterede Kirkens universelle karakter. Blandt søstrene og postulanterne var der således rumænere, russere, franskmænd, en norsk/ ukrainsk kvinde, en hviderusser, en svensk/russisk kvinde samt en japaner. Blandt gæsterne var vi også ganske mange nationaliteter repræsenteret: Grækere, finner, russere/englændere/ svenskere, estoniere og hollændere foruden jeg selv. Dagene igennem var der desuden en jævn strøm af gæster, der kom forbi på kort visit. Klostret synes at have mange venner. Det gudstjenestlige liv på Gudsmoders Beskyttelses Kloster udfolder sig morgen og aften med Liturgi tirsdag, torsdag, lørdag og søndag samt forskellige andre af kirkedøgnets tjenester fordelt ud over døgnet: Aftentjeneste, morgentjeneste, kompletorium, timebønner med flere. Hertil kommer de enkelte søstres egen bønneregel. Desuden mindes hl. Alexis af Ugine hver tirsdag med en akathist i forbindelse med aftentjenesten. Jeg var så heldig at ankomme tidligt tirsdag, og kunne derfor deltage i ovennævnte fejring, hvilket gjorde et stærkt indtryk på mig. Da jeg bøjede mig for at ære den hl. Alexis relikvier der opbevares i klostrets hovedkirke i en enkel og fortsetter neste side 9

10 Efterårstur til Bussy-En-Othe forts. "Efterårstur " fra forrige side: smuk stensarkofag med glaslåg, som hver tirsdag åbnes stod det i et fortættet øjeblik klart, hvor langt jeg er rejst væk fra den trosmuld, jeg er rundet af, nemlig den protestantiske. Et øjeblik som dette ville efter min erfaring i de fleste protestanters øjne blive mødt med forfærdelse, mistro, latterliggørelse og spot. I den forbindelse må jeg nævne den hl. Alexis eget liv, der bød på endeløse prøvelser: Tortur, forfølgelse, sundhedsnedbrydende arbejde, latterliggørelse, infam mistænkeliggørelse og knusende personlige tab prægede hans tid på jorden. Men tværs igennem dette inferno beholdt den hellige en glødende tro og en for mig ubegribelig og vedholdende værdighed og sand kristen ydmyghed. Jeg finder hans liv mættet med eksempler til efterfølgelse og til perspektivering DET ORTODOKSE KIRKEAKADEMIET ARRANGERER Kurs i ikonmaling trinn 1 og 2 i Hl. Nikolai Kapellet (i Majorstuen kirke adresse: Kirkeveien 83, Oslo, t-bane stasjon: majorstuen) 8 kurskvelder, hver tirsdag kl start avtales med Nikol Konstante Kursavgift kr. 1900,- påmelding sendes til Nikol Konstante, mob.: For infomasjon om kursets innhold og materialer, besøk gjerne kursets nett-side: af mit eget kristenliv hvilket blot vil sige mit liv. Jeg vil på det kraftigste anbefale den skildring af hans levnedsforløb, der kan findes på vor menigheds hjemmeside, samt den akathist som menigheden har udgivet, og som i fortættet form fortæller hans historie. Desuden har vi i vor kirke en fin ikon af hl. Alexis med en lille relikviestump. Han mindes i kalenderen to gange årligt, først og fremmest den 22. august, datoen for hans hensoven. Klostret har desuden udgivet et mere fyldigt hæfte om ham, som kan fås på flere sprog. Min i forvejen store ærbødighed for hl. Alexis blev kun større efter besøget på klostret. Når jeg nu har nævnt hæftet om hl. Alexis, vil jeg også gøre lidt reklame for klostrets lille butik, der forhandler ikoner og meget andet samt en righoldig litteratur om Kirkens liv mest på fransk, men også på russisk/kirkeslavisk og i beskedent omfang på engelsk. Så vidt jeg forstod, udgives meget på klostrets eller ærkestiftets eget forlag, så der er ikke tale om litteratur, man kan købe i almindelig handel og vandel. Man kan vist bestille af udbuddet via e-post, og ellers fungerer postvæsenet jo stadig. Jeg fulgte alle klostrets tjenester, hvilket gik bemærkelsesværdigt godt, taget i betragtning at mine franskkundskaber er meget beskedne, og at mit russiske/slaviske er nærmest ikkeeksisterende. Jeg havde medbragt en timebog på dansk samt vor bønnebog med Liturgi, og begge bøger var en stor hjælp. Men hvor de ikke rakte, bad jeg blot Jesusbønnen eller lyttede til nonnernes bøn og sang. Det forbavsende var, at alene det at være i et rum fyldt af bøn havde en transformerende virkning på mit sind på trods af sprogbarrieren. Og det samme kan siges om opholdet som helhed. Uden at der i det ydre liv på klostret skete noget videre, mærkede jeg i løbet af mine tre døgn dér en forandring af min sindstilstand, en påvirkning af min tænkemåde, som var uventet og overraskende. Som nævnt ovenfor deltog jeg i tjenester i stedets ganske store hovedkirke, som blot er få år gammel, og udført i en slags nybyzantinsk stil, som føjer sig elegant ind i byens øvrige arkitektur. Nartex og skib går ud i ét, og hele kirken inklusiv alteret er smukt bemalet med freskoer stort set overalt. Men rummet bliver aldrig tungt og trykkende, hvilket blot er ét vidnesbyrd om den kunstneriske kvalitet af arbejdet. Tal om at stille sit talent til rådighed for Kirken. Når man går igennem rummet, går man fra Skabelsen i nartex frem imod Frelsen i alteret. Meget enkelt, men utrolig dybsindigt, og alle bibelscener samt helgenskildringer er udført i en ypperlig kvalitet i og ved tro. Torsdagens Liturgi blev fejret i den oprindelige og væsentligt mindre kirke, som har været kostald! I den ene side kan man endnu se de ringe, som køerne før var bundet i. Rummet minder på mange måder om vort eget kirkerum, omend det er knap så lavloftet og cirka dobbelt så stort. Men som hos os stråler der et skær af pionerindsats fra det. Ikonostasen er således udført i de forhåndenværende materialer af ludfattige russiske lægfolk flygtet fra rædslerne i øst; ikonerne deri er malet på tynde trætavler man lige kunne finde, og dekorationen på ikonostasen består af ujævne snit og mønstre skåret med værktøj til meget lettere arbejde. De noget nær umulige omstændigheder klosteret blev etableret under, er simpelthen anskueliggjort glasklart i denne smukke og stemningsfulde kirke. Hvilket ledte mine tanker hen på vor egen menighed, for selvom vi fra begyndelsen på væsentlige punkter har været bedre stillet end den oprindelige klostermenighed, er det opmuntrende at se klostrets vækst over en meget lang årrække frem til dets nuværende stade. Endelig må jeg ikke glemme det lille kapel viet til hl. Serafim af Sarov, der ligger i et hjørne af klostrets store have, der blandt andet indeholder 12 æbletræer et for hver af de 12 første apostle. Der er ingen tvivl om, at jeg atter vil besøge klostret gerne i selskab med andre fra menigheden for der at hente næring til mit fortsatte liv i Kristus. 10

11 Dåp: Ivan Radtchenko, sønn av Ruslan og Julia Radtchenko; 15. januar, Oslo Linnea Maria Matthiesen, datter av Stele og Hein Berge Matthiesen; 14. januar, Bergen FRA MENIGHETENS LIV Dåp: Even Michele Churum sønn av Michele Churum og Yordanos Gebregziabiher; Oslo 7. januar, Oslo Hikaru Yamaguchi Ringdal, sønn av Yuko Yamaguchi og Bjørn Ringdal; 10. desember, Bergen. Dåp: Vasil Nikola Tsenov, sønn av Tsvetan Tsenov og Rositsa Shegunova-Tsenov; 4. februar, Stavanger Konversjon: Yuko Yamaguchi Ringdal; 10. desember, Bergen GAVER INNKOMMET TIL KIRKEN Givere til Hl. Nikolai menighet får skattefradrag for gaver til menighetens konto. Ønsker du skattefradrag på dine gaver må navn, adresse og personnummer oppgis. Man får skattefradrag på gaver fra 500kr til 12000kr i løpet av et året. Gaver innkommet på Menighetens konto / siden sist: Gaver til kirkebygg i Oslo Vi fortsetter innsamlingen til å bygge om kirken slik som vist tidligere og slik vi har vedtatt på Medlemsmøtet. Vi vil ikke kunne starte byggingen i år, dertil er det kommet inn for lite gaver. Så vi ber om forsterket innsats og generøsitet. Mange har fast utbetaling fra konto, og flere nye gavegivere oppfordres til å komme på banen slik at vi kan realisere vår plan. Mange takk til alle dere som har sendt gaver på menighetens konto! Lonni Lepp 1500 Zorica Ranisavljevic 500 Sanija Jerotic 500 Dag Markeng 2000 Alf R Braathen 100 Bjørn Bratbak 600 Liljana Hovstø 900 I-Johanne Enger 1500 O G Svele 1500 Peter Svele 1700 Kjetil Jikiun 1500, Thorleif Grønnestad 3000 Andrej Z Morch 1000 NN 1250 Wenche Stray- Frøyshov 6000 Letebrhan Weldeslassie 500 Thor Stange 900 Manjana Kvalheim 200 Radinka Nikolovska 1000 Belka Korshavn 9000 Zorica Stojanovic 500 Shirair Matiosian 500 H O Wingerei 300 Inna Zeinalova 400 Hylland Munkelyd 500 Sarita Jankovska 500 Vasile Dutu 500 Jon Wetlesen 900 Tetjana Liapun 800 Bergroth 900 Milka Draskic 300 Julia Chaffin 800 M&D Kinderavinciene 2350 Thomas Såheim 2000 Olga Røise 600 Terje Bodin Larsen 5000 Lars Karsøien 5000 Svein E Sandvold 300 Christiana Karlsen 100 Natalia Rybalko 1000 Fam Kornev 2000 Marianne Ibsen 2000 Harald Olsen 300 Aleks Semakoff 500 Liljana Dafinceska 300 Yuliyia Knutsen 500 Aleksandra Leontieva 8000 Emil Cimpan 1000 Oleg Polovinkin 230 Joh Føyen 500 Branka Antic 100 Christiana Karlsen 100 Hjertelig takk for alle bidrag! F. Olav P. Lerseth Menighetsrådet har sagt opp f.olav P Lerseth fra stillingen som prest i hl. Nikolai menighet f.o.m. 31. desember 2011 i henhold til overenskomst i arbeidskontrakten. Han har ikke lenger noen tilknytning til hl. Nikolai menighet og dens virksomhet, han er ikke heller tilknyttet Det skandinaviske prostiet. Hva som videre blir hans virksomhet og hvor den vil finne sted, vil han selv bekjentgjøre. Menighetsrådet i hl. Nikolai menighet Hl. Nikolais dag falt i år på mandag. Vi kunne glede oss over konselebrasjon med f. Kliment fra hl. Olga menighet og f. Vajko Spasojevic fra hl. Vasilije Ostroski. Og det ble en fin feiring av denne vår store beskytter, som er så høyt elsket og æret over hele den kristne verden. Nikolaikapellet (Gamlekirken) på Majorstuen låner vi ut til koptiskortodokse gudstjenester. Omtrent en gang i måneden feirer de liturgi der. Vanligvis kommer det prest fra Sverige, men det hender også at biskopen deres, Anba Abakir, kommer, og da er det fest. 11

12 returadresse: Hellige Nikolai Kirke Tvetenveien 13, 0661 Oslo BETRAKTNINGER OVER DEN GUDOMMELIGE LITURGIEN av Nikolai Gogol Etter troparet følger trishagion. Diakonen ber presten om velsignelse, og viser seg i kongeporten, hever oraret og gir tegn til sangerne. Høytidelig gjenlyder trishagion gjennom kirkerommet. Trishagion, eller tregangerhellig-sangen, består av det trefoldige rop på Gud: Hellige Gud, Hellige Sterke, Hellige Udødelige, forbarm Deg over oss! Med påkallelsen hellige Gud, forkynner trishagion Gud Faderen, med påkallelsen hellige Sterke, forkynnes Gud Sønnen, og med påkallelsen hellige Udødelige Hans udødelige tanke, Guds evige levende vilje den Hellige Ånd. Tre ganger synges dette, for at det skal lyde for alles ører at i Guds evige væren er Treenighetens evige væren, og at det ikke var noen tid da Ordet ikke var hos Gud, eller at Hans Ord ikke hadde den Hellige Ånd. Himlene er skapt ved Herrens Ord, og all deres hær ved Hans munns Ånd (Ps 33:6). Sier profeten David. Alle de forsamlede erkjenner at det også i dem finnes en trefoldighet, på samme vis som hos Gud. Det er Gud selv, Hans Ord og Hans Ånd, eller tanken som føder ordet. Men de erkjenner også at de menneskelige ord er kraftløse, at de utgytes forgjeves og ikke skaper noe, at deres ånd ikke er deres, avhengig som den er av alle slags fremmede inntrykk, og at det bare er når de hever seg til Gud at det kommer kraft i dem. I ordet gjenspeiles Guds Ord, i ånden Guds Ånd. Og bildet av den skapende Treenigheten avtrykkes på skapningen, skapningen blir Skaperen lik. Idet de erkjenner dette, lytter de til trishagion, og ber inni seg om at Gud, den Hellige, Sterke og Udødelige må rense og utvelge dem som sitt tempel og bolig, og de gjentar tre ganger inni seg: Hellige Gud, Hellige Sterke, Hellige Udødelige, forbarm Deg over oss! Presten ber stille om at denne bønn må bli mottatt, og tre ganger bøyer han seg foran den hellige tronen, og tre ganger gjentar han stille: Hellige Gud, Hellige Sterke, Hellige Udødelige forbarm Deg over oss! Likeledes gjentar diakonen tre ganger denne sangen, og bøyer seg tre ganger sammen med presten foran den hellige altertronen. Deretter går presten til høysetet, som om det var til dypet av gudserkjennelsen, hvorfra hemmeligheten om den allhellige Treenigheten flyter ut til oss, liksom fra det altomfattende sted hvor Sønnen er i Faderens skjød i den Hellige Ånds enhet. Presten symboliserer med denne sin forflytning selve Kristi oppstigning i kjødet til Faderens skjød. Og mennesket oppfordres til å føle etter til Faderens skjød gjenfødelsen, dette som ble profetert for lenge siden av profeten Daniel, han som i sitt syn så hvordan Menneskesønnen kom like til Den gamle av dage (Dan 7:13). Med faste skritt går presten samtidig som han sier: Velsignet være Han som kommer i Husk å betale medlemsavgiften for 2012! Herrens navn. På diakonens kall: Velsign herre, høysetet! svarer han: Velsignet være Du på Ditt Rikes herlige trone, der Du troner på kjeruber, nå og alltid og i all evighet. Deretter setter han seg i høysetet, ved siden av biskopens trone. Her forbereder han seg til å lytte oppmerksomt til apostellesningen. Han sitter som en Guds apostel og hans stedfortreder, med ansiktet vendt mot folket. Med dette symboliseres hans likhet med apostlene. Leseren går ut i midten av kirken med epistelboken i hånden. Med ropet: La oss være oppmerksomme! oppfordrer diakonen alle de tilstedeværende til å være oppmerksomme. Fra alterrommets dyp sender presten ønsket om fred til både leseren og folket, og forsamlingen svarer presten med samme ønske. Men ettersom hans tjeneste skal være åndelig, lik apostlenes tjeneste, for de sa ikke sine egne ord, det var den Hellige Ånd selv som beveget deres lepper, svarer de ikke: Fred være med Deg! De svarer: Og med din ånd! Diakonen roper ut: Visdom! Høyt og ettertrykkelig, for at alle ordene skal oppfattes av alle, begynner oppleseren. Hengivent, med mottakende hjerte, med søkende ånd og med en forstand som gransker den indre mening i det som blir lest, lytter forsamlingen, for apostellesningen tjener som en stige til en bedre forståelse av evangelielesningen. Når leseren avslutter, sier presten til ham fra alteret: Fred være med deg! Koret svarer: Og med din ånd! Diakonen sier: Visdom! og koret synger: Halleluja. Dette forkynner at Herren kommer for å tale til folket gjennom Evangeliet.

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem.

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem. 1 Salme 1,3 Han er som et træ, plantet ved bækken, hvor rødderne ikke mangler vand; et træ, som bærer frugt, når høsten er inde, bladene kan klare tørre tider. Alt, hvad han gør, bliver i sidste ende godt.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere