Naturfagene i den nye skolereform.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfagene i den nye skolereform."

Transkript

1 Naturfagene i den nye skolereform. I forligsteksten til den nye skolereform er der lagt op til en del ændringer, der kan få betydning for elevernes skoledag. Her skal nævnes tre med særligt fokus på naturfagene. Kompetence. Først og fremmest bliver fagene nu indskrevet i en kompetencetænkning, hvor viden og færdigheder danner udgangspunktet for udvikling af kompetencer, se fig. 1. Dette ligger fint i tråd med folkeskolelovens 5.stk.1, se fig.2, hvis man i den sammenhæng definerer anvendelsesaspektet som kompetenceudvikling. Det er imidlertid uklart hvordan Figur 1. Fagenes struktur i nye Fælles Mål. kompetence og dannelse forholder sig til hinanden. Er kompetence nu dannelsens indhold? Eller er dannelsen en del af kompetencen? Med Svein Sjøberg har vi et kvalificeret grundlag at forstå naturfagenes dannende karakter, men Sjøberg problematiserer selv dette idet han påpeger, at Det brede og almendannende perspektiv kan ( ) være i konflikt Kilde: Jens Rasmussen 2013 med et perspektiv, hvor kvalificering af spidskompetence anses for Figur 2. 5 stk.1 i uddrag. Kompetence vs. dannelse? vigtig. (Sjøberg 2007, p. 200). I forhold til de fire argumenter for naturfagsundervisning i grundskolen, anser Sjøberg demokratiargumentet og kulturargumentet, som han henfører til dannelsesperspektivet, som de vigtigste, vel vidende at økonomiargumentet og nytteargumentet, som han karakteriserer som LBK 2013 instrumentelle, også har betydning. Netop nytteargumentet er i spil når man fra politisk hold ønsker, at styrke naturfagsundervisningen med henblik på at øge rekrutteringen til naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser. NTS-centerets eksistens er en direkte konsekvens af denne tænkning.

2 I midler tid behøver vi ikke, at lade os distrahere af denne konflikt mellem dannelses- og kompetencetænkningen. Vi kan gribe kompetenceudvikling som en vej til undervisning i elevhøjde og måske ad denne vej styrke dannelsesperspektivet. Hvis vi med udgangspunkt i 5 stk.1 skal forstå kompetenceudvikling som anvendelse af viden og færdigheder gennem arbejde med tværgående problemstillinger eller på anden måde at udfordre eleverne, så må vi nødvendigvis anerkende, at præmisserne for en sådan kompetenceudvikling er karakteren af og niveauet for den viden og de færdigheder eleverne er i stand til at tilegne sig. Med andre ord må vi give den fornødne tid og den fornødne plads til, at eleverne tilegner sig viden, træner færdigheder, mentale såvel som kropslige, og får lejlighed til, at anvende disse. Erfaringerne med IBSE- forløb viser med al ønskelig tydelighed, at når undervisningen foregår med udgangspunkt i elevernes anvendelsesmæssige formåenhed, tager det tid (Hagelskjær og Linderoth, 2010) og på trods af, at der i klare vendinger og med utvetydige udtryk er indskrevet i naturfagenes faghæfter, at undervisningen bygger på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, herunder feltarbejde, så foregår meget naturfagsundervisning i klasseværelset på stolen ved bordet bag skærmen. Argumentet for det er paradoksalt nok, at der venter en prøve forude.så vi har ikke tid til det der med at være ude. Den forestående skolereform synes således, at være en glimrende anledning til at komme i gang med at tænke nyt og gøre anderledes. Tid til naturfag. Det springer straks i øjnene, at natur/teknik er blevet styrket med 1 lektion i 2. klasse og en lektion i fjerde klasse. Det kan kun bifaldes. Ser vi i midler tid på naturfagenes andel af det samlede timetal er situationen lidt anderledes. Her viser det sig nemlig, at naturfagenes andel(ekskl. matematik) er faldet fra 11,2 % før til 10,7 % efter reformen. Figur 3 taler sit eget sprog. Det fremgår, at især matematik er prioriteret. Figur 3. Fagenes andel af det samlede timetal før og efter reformen. Andel i %. Da Mat Sprog Hist, krist Natfag Praktisk/ valgfag og samf musiske Før 27,4 16,2 12,5 10,8 11,2 20,3 1,7 Efter 27,4 17,1 12,6 9,9 10,7 19,7 2,3 Ændring 0 +0,9 +0,1-0,9-0,5-0,6 +0,6 Forfatterens bearbejdning af forligstekstens tal, LBK 2013 I lyset af forventningen om, at kompetenceudvikling er mere tidkrævende end tilegnelse af viden og færdigheder, er dette en spand koldt vand i ansigtet på naturfagslærererne, og der er således al mulig grund til, at naturfagene bidrager med konstruktive forslag til hvordan den såkaldte understøttende undervisning kan ses i sammenhæng med den øvrige naturfagsundervisning såvel som, at naturfagligt indhold kan indgå i et valgfagsudbud. I det følgende beskrives tre karakteristika ved naturfagsundervisningen, som både hver for sig og sammen kan stikke rammerne ud for didaktisk begrundede anbefalinger til naturfaglige aktiviteter i den understøttende undervisning. Naturfagsundervisning tilløb til en karakteristik.

3 Udover anvendelsen af almene undervisningsmetoder udmærker naturfagsundervisningen sig ved, at være modelbaseret, praktisk undersøgende og konkret omverdensorienteret. Modelbaseret undervisning. Modeller antager mange forskellige former, fra fx en skovbund i et plastakvarie indrettet med hjemtagne materialer fra en tur, en model af vandets kredsløb i et andet plastakvarie eller det geologiske kredsløb på et stykke papir. Skovbundsakvariet er en meget konkret efterligning af virkeligheden, som den fx er oplevet på en tur i skoven. En sådan model tjener dels til at skærpe opmærksomheden på fænomenet en skovbund, dels til at genskabe og fastholde indtryk om opbygning, flora og fauna. Sådanne modeller giver som regel anledning til, at dvæle ved dyrenes aktiviteter og til at sørge for pasning med vand og lys samt evt. foder. Aktiviteter der måske ikke kræver lange sammenhængende tidsrum, men gerne mulighed for lejlighedsvis, at vende tilbage. Modellen af vandets kredsløb i et plastakvarie er en konkret, men generaliseret model, der giver mulighed for, at studere udvalgte processer. Selvom modellen kan have et element af analogi over sig, er det egentlig ikke modellen i sig selv, men de processer, som kan forløbe i opstillingen, der er interessante. Det er meningen, at grundlæggende viden skal kunne udledes eller bekræftes af, at indrette og evt. ændre på modellen samt observere og måle på bestemte faktorer. Det kræver tid evt. at udvikle modellen og også, at etablere den og i lighed med den forrige er der behov for, at vende tilbage for at indsamle data, observere eller blot lade øjnene gå på opdagelse. Det geologiske kredsløb tegnet på et stykke papir (eller som tredimensionel model) adskiller sig fra de to foregående modeller ved, at den ikke er konkret, men abstrakt. Det geologiske kredsløb er i virkeligheden i en sådan rumlig og tidsmæssig skala og processerne så vanskelige at eftergøre eller illustrere, at vi her arbejder med teoretisk viden, fantasi og forestillingsevne for, at Figur 4. Geologisk kredsløb. kunne forstå modellen. Både to- og tredimensionelle modeller kan indrettes således, at en rimelig grad af analogi til virkeligheden kan opnås. En måde at gøre arbejdet med sådanne modeller mere konkret kan være fx, at udvælge enkelt elementer, der kan arbejdes konkret med. Det kan fx være viden om og færdighed i, at genkende og placere konkrete eksempler på magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter i modellen. Det er tidkrævende når eleverne selv skal Kilde: Den Store Danske Encyklopædi kunne kendetegnene for de tre

4 overordnede kategorier af bjergarter og Figur 5. Generaliseret stofkredsløb i økosystem. ligeledes lære at placere dem i det store kredsløb. Det kræver viden om processerne og om hvor i det geologiske kredsløb, der kan være de rette betingelser for, at processerne kan forløbe. Et lignende eksempel fra et andet indholdsområde kunne være en model af stofkredsløb i et økosystem. Her kunne enkelelementerne være forsøg med fotosyntese, dissektion af sild og torsk med særlig fokus på maveindhold og nedbrydningsprocesserne studeret ved, at LBK 2009 lade fiskene forrådne under fikseret net udenfor skolen. Tilstedeværelsen af uorganiske næringsstoffer efter nedbrydningen påvises kemisk. Med dette sidste eksempel bevæger vi os ind i en fjerde kategori af modeller, nemlig abstrakte og generaliserede modeller. Modellen i figur 5 har ingen analogi til virkeligheden og er ikke i sig selv konkret, men kan som ovenfor eksemplificeret, blive det gennem arbejdet med praktiske øvelser med udvalgt indhold. Et andet eksempel fra denne kategori er atommodellen og det periodiske system. Her har modellerne fuldstændig fjernet sig fra den virkelighed de beskriver noget om, da der kun indirekte, fx gennem iagttagelse af kemisk reaktion, kan påvises en sandsynlig sammenhæng mellem virkelighed og model. Meget undervisning i fysik/kemi er baseret på denne måde at få forståelse af verden på. Der kan således defineres fire forskellige typer af modeller som illustreret i figur 6. Traditionelt tænkes modellerne anvendt som strukturerende for den viden og de færdigheder eleverne forventes at tilegne sig som grundlag for, at forstå vigtige sammenhænge i naturen og omgivelserne i øvrigt. Det er væsentligt at holde sig for øje, at modellerne nok repræsenterer grundlæggende sammenhænge, men disse sammenhænge kan ikke forstås uden eksemplificering med konkret indhold. Det er arbejdet med det konkrete indhold, der fylder i undervisningen. Figur 6. Modeltyper Analoge Generaliserede Konkrete Skovbundsakvarie Vandkredsløb i akvarie Abstrakte Geologisk kredsløb Atommodellen LBK 2013 Især i de yngre klasser kan der med fordel tilføres arbejdet med modeller en ekstra dimension i form af et narrativt og/eller et dramaturgisk element. Glimrende eksempler på dette er Lille Nørd, hvor forløbene er struktureret med et indledende element, et viden samlende og undersøgende element samt et narrativt element, der er indlevende og videns anvendende. Sådanne forløb kan være både tids- og materialeforbrugende, men har den fordel, at inddrage kropslige, emotionelle og kognitive processer i undervisningen.

5 I de ældre klasser kan rollespil, fx i forbindelse med interessekonflikter være tilgange, ligesom både analoge og digitale spil kan være anledning til at arbejde med forskellige variablers betydning for sammenhænge og for de enkelte elementer i modellen. Det er ofte tidkrævende aktiviteter, der nemt fravælges til fordel for traditionel skolastisk tilegnelse af viden og færdigheder. Praktisk undersøgende arbejde i undervisningen. I sit bidrag til Naturfagslærerens håndbog skriver Christian Petresch at Det er gammel erfaring, at elever tilegner sig viden ved, at have noget konkret at arbejde med. Det er også derfor ( ) læseplaner og fagbeskrivelser lægger vægt på praktisk undersøgelse af fagenes genstande. Og videre hedder det, at Det er ( ) den praktiske undersøgelse, der danner grundlag for model- og teoridannelsen, og videre forsøg, der kan bekræfte eller afkræfte model- og teoridannelsen. Det er derfor så vigtigt, at den praktiske undersøgelse anvendes i skolens naturfagsundervisning. (Petresch 2009, p ). Den modelbaserede undervisning rummer i de fleste tilfælde et praktisk og/eller undersøgende element. Praktisk undersøgende arbejde kan siges, at have fire formål: 1. indføring i og træning af faglig metode og dertil knyttet viden og færdighed, 2. opbygning af ny eller eksemplificering/afprøvning af allerede erhvervet viden om fagets indholdsområder, 3. praktisk problemløsning og 4. give grundlag for forståelse af hvordan naturvidenskabelig viden produceres. Ligesom den modelbaserede undervisning, kan praktisk undersøgende undervisning antage forskellige former. Tre hovedtyper kan identificeres: laboratoriearbejde, værkstedsprægede aktiviteter og feltarbejde, der har det til fælles, at de ofte er tidkrævende og at de kræver tilstedeværelsen af en faglig kyndig person. Laboratoriearbejde er især kendt i forbindelse med fysik/kemi - og biologiundervisningen, men også geografi- og natur/tekniklæreren kan have brug for laboratoriefaciliteter. Ofte kan forsøgsarbejdet rummes indenfor den normale undervisningstid, men at kunne bruge laboratoriet derudover giver læreren/eleverne mulighed for fx at lade en opstilling stå, som man vender tilbage til senere samme dag. Tilbud om at kunne gå i laboratoriet i forbindelse med lektielæsning børe være en selvfølge. Dette gælder også værkstedet. Når værkstedsprægede aktiviteter indgår i forbindelse med elevernes egne undersøgelser og afprøvninger, kan længere perioder være nødvendige og helst være integreret med undervisningen. Da der i børneverdenen for det meste er kort vej fra ide til handling, og da det ikke blot skal være aktiviteter for aktiviteternes skyld, skal læreren sikre relevante elementer af refleksion over og anvendelse af faglig viden og færdighed. Naturfagligt samarbejde med Håndværk og design kan vise sig frugtbart. For feltarbejdets vedkommende er en længere sammenhængende tidsperiode i mange tilfælde ønskværdig, da det både praktisk og tidsmæssigt er krævende, at samle og transportere udstyr, såvel som eleverne, til og fra undersøgelsesområdet, og udbyttet af selve undersøgelserne er bedre, når eleverne får den fornødne tid til, at falde til ro med opgaverne. Feltarbejde skal både forberedes og efterbehandles, og dette sker bedst i umiddelbar tilknytning til feltforløbet således, at undervisningen fremstår som et hele i elevernes bevidsthed. Her kan der tænkes i et samlet dagsforløb eller forløb over flere dage afhængigt af fagligt indhold, elevernes alder og undervisningens formål. Konkret omverdensorienteret undervisning.

6 Med feltarbejdet bevæger vi os over i den konkret omverdensorienterede undervisning. Denne er karakteriseret ved et tæt samspil mellem aktiviteter i klasserummet og aktiviteter udenfor klasserummet. Konkret omverdensorienteret undervisning kan være praktisk undersøgende med anvendelse af Figur 7. Inddeling af læringsrum i sfærer. faglig metode(feltarbejde), være samarbejdende(skole/virksomhed), være konkretiserende af faglige modeller, viden og begreber(museumsbesøg eller besøg på rensningsanlæg) eller være af oplevende karakter(fisketur). Distinktionen mellem disse fire typer kan hjælpe med, at belyse hvordan den konkret undersøgende undervisning tænkes at indgå i den øvrige undervisning, og også hvilke muligheder der er indenfor den enkelte skoles rækkevidde. Figur 7 giver et bud på en inddeling af skolens læringsrum i sfærer således, at klassen, skolen og lokalområdet er der, hvor man oftest har mulighed for at komme, mens nærregionen, oplevelsescentre og måske yderligere fjerne, eksotiske egne kun sjældent, evt. en enkelt gang i skoleforløbet besøges. LBK 2010 Der hvor eleverne på egen hånd og af selvfølgelige årsager til stadighed gør sig primære erfaringer, lægges der mange kim til både deres omverdens- og selvforståelse. Sættes dette område ind i faglige rammer, gives der på den ene side konkret og fysisk krop til den faglige viden og de faglige begreber, og på den anden side kommer undervisningen til at række ud over faget, idet den kan få en mere almen betydning for eleverne i deres tilværelse. Derfor ligger det vigtigste område for en konkret omverdensorienteret undervisning indenfor cykelafstand af skolen. Figur 8. Det nære og det fjerne. Ligesom Johannes i Martin A. Hansens Løgneren fjerner kalken fra det nederste af skolestuens vinduer med den begrundelse, at det jo er derude eleverne er forankrede, så bør også geografilæreren af i dag tage eleverne med ud i det område hvori de er forankrede - Thi, det er derfra deres verden går! I både natur/teknik og i geografi optræder begreberne det nære og

7 det fjerne i faghæfterne på forskellig vis. Hvis det i en pædagogisk sammenhæng skal give mening, at bruge begreberne Det nære og Det fjerne, er det nødvendigt med en afklaring af hvad de betyder. En måde at definere dem på er: Der hvor læreren ved at eleverne (klassen) har gjort primære erfaringer er det vi kalder det nære. Og det er disse erfaringer der, i kombination med faglig viden og faglige begreber, danner grundlag for at udvikle elevernes omverdensforståelse. Det fjerne bliver så ifølge denne opfattelse: Der hvor eleverne (klassen) ikke har gjort primære erfaringer. Når vi arbejder med det fjerne, må vi forlade os på forestillingsevnen og sekundære kilder, men den omverdensforståelse, der herigennem opbygges, hviler på de primære erfaringer og den faglighed der er knyttet hertil. Litteratur. Hagelskjær, J., U. H. Linderoth (2010): IBSE på opdagelse i biologien; i Kaskelot okt p Petresch, C.(2009): Modeller, teorier og den praktisk undersøgende dimension ; i Andersen. E.(Red.)(2009): Naturfagslærerens grundbog, Dafolo 2009, p Sjøberg, S.(2005): Naturfag som almendannelse, Forlaget Klim Forligstekst om ny skolereform Oplæg af Proff. Jens Rasmussen, DPU ifb. med ny skolereform, september 2013.

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune En del af den samlede indsats for at styrke naturfagene NTS-CENTERET 1 Opbygning, udvikling og opretholdelse af en stærk naturfaglig kultur

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside.

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere