Naturfagene i den nye skolereform.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfagene i den nye skolereform."

Transkript

1 Naturfagene i den nye skolereform. I forligsteksten til den nye skolereform er der lagt op til en del ændringer, der kan få betydning for elevernes skoledag. Her skal nævnes tre med særligt fokus på naturfagene. Kompetence. Først og fremmest bliver fagene nu indskrevet i en kompetencetænkning, hvor viden og færdigheder danner udgangspunktet for udvikling af kompetencer, se fig. 1. Dette ligger fint i tråd med folkeskolelovens 5.stk.1, se fig.2, hvis man i den sammenhæng definerer anvendelsesaspektet som kompetenceudvikling. Det er imidlertid uklart hvordan Figur 1. Fagenes struktur i nye Fælles Mål. kompetence og dannelse forholder sig til hinanden. Er kompetence nu dannelsens indhold? Eller er dannelsen en del af kompetencen? Med Svein Sjøberg har vi et kvalificeret grundlag at forstå naturfagenes dannende karakter, men Sjøberg problematiserer selv dette idet han påpeger, at Det brede og almendannende perspektiv kan ( ) være i konflikt Kilde: Jens Rasmussen 2013 med et perspektiv, hvor kvalificering af spidskompetence anses for Figur 2. 5 stk.1 i uddrag. Kompetence vs. dannelse? vigtig. (Sjøberg 2007, p. 200). I forhold til de fire argumenter for naturfagsundervisning i grundskolen, anser Sjøberg demokratiargumentet og kulturargumentet, som han henfører til dannelsesperspektivet, som de vigtigste, vel vidende at økonomiargumentet og nytteargumentet, som han karakteriserer som LBK 2013 instrumentelle, også har betydning. Netop nytteargumentet er i spil når man fra politisk hold ønsker, at styrke naturfagsundervisningen med henblik på at øge rekrutteringen til naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser. NTS-centerets eksistens er en direkte konsekvens af denne tænkning.

2 I midler tid behøver vi ikke, at lade os distrahere af denne konflikt mellem dannelses- og kompetencetænkningen. Vi kan gribe kompetenceudvikling som en vej til undervisning i elevhøjde og måske ad denne vej styrke dannelsesperspektivet. Hvis vi med udgangspunkt i 5 stk.1 skal forstå kompetenceudvikling som anvendelse af viden og færdigheder gennem arbejde med tværgående problemstillinger eller på anden måde at udfordre eleverne, så må vi nødvendigvis anerkende, at præmisserne for en sådan kompetenceudvikling er karakteren af og niveauet for den viden og de færdigheder eleverne er i stand til at tilegne sig. Med andre ord må vi give den fornødne tid og den fornødne plads til, at eleverne tilegner sig viden, træner færdigheder, mentale såvel som kropslige, og får lejlighed til, at anvende disse. Erfaringerne med IBSE- forløb viser med al ønskelig tydelighed, at når undervisningen foregår med udgangspunkt i elevernes anvendelsesmæssige formåenhed, tager det tid (Hagelskjær og Linderoth, 2010) og på trods af, at der i klare vendinger og med utvetydige udtryk er indskrevet i naturfagenes faghæfter, at undervisningen bygger på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, herunder feltarbejde, så foregår meget naturfagsundervisning i klasseværelset på stolen ved bordet bag skærmen. Argumentet for det er paradoksalt nok, at der venter en prøve forude.så vi har ikke tid til det der med at være ude. Den forestående skolereform synes således, at være en glimrende anledning til at komme i gang med at tænke nyt og gøre anderledes. Tid til naturfag. Det springer straks i øjnene, at natur/teknik er blevet styrket med 1 lektion i 2. klasse og en lektion i fjerde klasse. Det kan kun bifaldes. Ser vi i midler tid på naturfagenes andel af det samlede timetal er situationen lidt anderledes. Her viser det sig nemlig, at naturfagenes andel(ekskl. matematik) er faldet fra 11,2 % før til 10,7 % efter reformen. Figur 3 taler sit eget sprog. Det fremgår, at især matematik er prioriteret. Figur 3. Fagenes andel af det samlede timetal før og efter reformen. Andel i %. Da Mat Sprog Hist, krist Natfag Praktisk/ valgfag og samf musiske Før 27,4 16,2 12,5 10,8 11,2 20,3 1,7 Efter 27,4 17,1 12,6 9,9 10,7 19,7 2,3 Ændring 0 +0,9 +0,1-0,9-0,5-0,6 +0,6 Forfatterens bearbejdning af forligstekstens tal, LBK 2013 I lyset af forventningen om, at kompetenceudvikling er mere tidkrævende end tilegnelse af viden og færdigheder, er dette en spand koldt vand i ansigtet på naturfagslærererne, og der er således al mulig grund til, at naturfagene bidrager med konstruktive forslag til hvordan den såkaldte understøttende undervisning kan ses i sammenhæng med den øvrige naturfagsundervisning såvel som, at naturfagligt indhold kan indgå i et valgfagsudbud. I det følgende beskrives tre karakteristika ved naturfagsundervisningen, som både hver for sig og sammen kan stikke rammerne ud for didaktisk begrundede anbefalinger til naturfaglige aktiviteter i den understøttende undervisning. Naturfagsundervisning tilløb til en karakteristik.

3 Udover anvendelsen af almene undervisningsmetoder udmærker naturfagsundervisningen sig ved, at være modelbaseret, praktisk undersøgende og konkret omverdensorienteret. Modelbaseret undervisning. Modeller antager mange forskellige former, fra fx en skovbund i et plastakvarie indrettet med hjemtagne materialer fra en tur, en model af vandets kredsløb i et andet plastakvarie eller det geologiske kredsløb på et stykke papir. Skovbundsakvariet er en meget konkret efterligning af virkeligheden, som den fx er oplevet på en tur i skoven. En sådan model tjener dels til at skærpe opmærksomheden på fænomenet en skovbund, dels til at genskabe og fastholde indtryk om opbygning, flora og fauna. Sådanne modeller giver som regel anledning til, at dvæle ved dyrenes aktiviteter og til at sørge for pasning med vand og lys samt evt. foder. Aktiviteter der måske ikke kræver lange sammenhængende tidsrum, men gerne mulighed for lejlighedsvis, at vende tilbage. Modellen af vandets kredsløb i et plastakvarie er en konkret, men generaliseret model, der giver mulighed for, at studere udvalgte processer. Selvom modellen kan have et element af analogi over sig, er det egentlig ikke modellen i sig selv, men de processer, som kan forløbe i opstillingen, der er interessante. Det er meningen, at grundlæggende viden skal kunne udledes eller bekræftes af, at indrette og evt. ændre på modellen samt observere og måle på bestemte faktorer. Det kræver tid evt. at udvikle modellen og også, at etablere den og i lighed med den forrige er der behov for, at vende tilbage for at indsamle data, observere eller blot lade øjnene gå på opdagelse. Det geologiske kredsløb tegnet på et stykke papir (eller som tredimensionel model) adskiller sig fra de to foregående modeller ved, at den ikke er konkret, men abstrakt. Det geologiske kredsløb er i virkeligheden i en sådan rumlig og tidsmæssig skala og processerne så vanskelige at eftergøre eller illustrere, at vi her arbejder med teoretisk viden, fantasi og forestillingsevne for, at Figur 4. Geologisk kredsløb. kunne forstå modellen. Både to- og tredimensionelle modeller kan indrettes således, at en rimelig grad af analogi til virkeligheden kan opnås. En måde at gøre arbejdet med sådanne modeller mere konkret kan være fx, at udvælge enkelt elementer, der kan arbejdes konkret med. Det kan fx være viden om og færdighed i, at genkende og placere konkrete eksempler på magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter i modellen. Det er tidkrævende når eleverne selv skal Kilde: Den Store Danske Encyklopædi kunne kendetegnene for de tre

4 overordnede kategorier af bjergarter og Figur 5. Generaliseret stofkredsløb i økosystem. ligeledes lære at placere dem i det store kredsløb. Det kræver viden om processerne og om hvor i det geologiske kredsløb, der kan være de rette betingelser for, at processerne kan forløbe. Et lignende eksempel fra et andet indholdsområde kunne være en model af stofkredsløb i et økosystem. Her kunne enkelelementerne være forsøg med fotosyntese, dissektion af sild og torsk med særlig fokus på maveindhold og nedbrydningsprocesserne studeret ved, at LBK 2009 lade fiskene forrådne under fikseret net udenfor skolen. Tilstedeværelsen af uorganiske næringsstoffer efter nedbrydningen påvises kemisk. Med dette sidste eksempel bevæger vi os ind i en fjerde kategori af modeller, nemlig abstrakte og generaliserede modeller. Modellen i figur 5 har ingen analogi til virkeligheden og er ikke i sig selv konkret, men kan som ovenfor eksemplificeret, blive det gennem arbejdet med praktiske øvelser med udvalgt indhold. Et andet eksempel fra denne kategori er atommodellen og det periodiske system. Her har modellerne fuldstændig fjernet sig fra den virkelighed de beskriver noget om, da der kun indirekte, fx gennem iagttagelse af kemisk reaktion, kan påvises en sandsynlig sammenhæng mellem virkelighed og model. Meget undervisning i fysik/kemi er baseret på denne måde at få forståelse af verden på. Der kan således defineres fire forskellige typer af modeller som illustreret i figur 6. Traditionelt tænkes modellerne anvendt som strukturerende for den viden og de færdigheder eleverne forventes at tilegne sig som grundlag for, at forstå vigtige sammenhænge i naturen og omgivelserne i øvrigt. Det er væsentligt at holde sig for øje, at modellerne nok repræsenterer grundlæggende sammenhænge, men disse sammenhænge kan ikke forstås uden eksemplificering med konkret indhold. Det er arbejdet med det konkrete indhold, der fylder i undervisningen. Figur 6. Modeltyper Analoge Generaliserede Konkrete Skovbundsakvarie Vandkredsløb i akvarie Abstrakte Geologisk kredsløb Atommodellen LBK 2013 Især i de yngre klasser kan der med fordel tilføres arbejdet med modeller en ekstra dimension i form af et narrativt og/eller et dramaturgisk element. Glimrende eksempler på dette er Lille Nørd, hvor forløbene er struktureret med et indledende element, et viden samlende og undersøgende element samt et narrativt element, der er indlevende og videns anvendende. Sådanne forløb kan være både tids- og materialeforbrugende, men har den fordel, at inddrage kropslige, emotionelle og kognitive processer i undervisningen.

5 I de ældre klasser kan rollespil, fx i forbindelse med interessekonflikter være tilgange, ligesom både analoge og digitale spil kan være anledning til at arbejde med forskellige variablers betydning for sammenhænge og for de enkelte elementer i modellen. Det er ofte tidkrævende aktiviteter, der nemt fravælges til fordel for traditionel skolastisk tilegnelse af viden og færdigheder. Praktisk undersøgende arbejde i undervisningen. I sit bidrag til Naturfagslærerens håndbog skriver Christian Petresch at Det er gammel erfaring, at elever tilegner sig viden ved, at have noget konkret at arbejde med. Det er også derfor ( ) læseplaner og fagbeskrivelser lægger vægt på praktisk undersøgelse af fagenes genstande. Og videre hedder det, at Det er ( ) den praktiske undersøgelse, der danner grundlag for model- og teoridannelsen, og videre forsøg, der kan bekræfte eller afkræfte model- og teoridannelsen. Det er derfor så vigtigt, at den praktiske undersøgelse anvendes i skolens naturfagsundervisning. (Petresch 2009, p ). Den modelbaserede undervisning rummer i de fleste tilfælde et praktisk og/eller undersøgende element. Praktisk undersøgende arbejde kan siges, at have fire formål: 1. indføring i og træning af faglig metode og dertil knyttet viden og færdighed, 2. opbygning af ny eller eksemplificering/afprøvning af allerede erhvervet viden om fagets indholdsområder, 3. praktisk problemløsning og 4. give grundlag for forståelse af hvordan naturvidenskabelig viden produceres. Ligesom den modelbaserede undervisning, kan praktisk undersøgende undervisning antage forskellige former. Tre hovedtyper kan identificeres: laboratoriearbejde, værkstedsprægede aktiviteter og feltarbejde, der har det til fælles, at de ofte er tidkrævende og at de kræver tilstedeværelsen af en faglig kyndig person. Laboratoriearbejde er især kendt i forbindelse med fysik/kemi - og biologiundervisningen, men også geografi- og natur/tekniklæreren kan have brug for laboratoriefaciliteter. Ofte kan forsøgsarbejdet rummes indenfor den normale undervisningstid, men at kunne bruge laboratoriet derudover giver læreren/eleverne mulighed for fx at lade en opstilling stå, som man vender tilbage til senere samme dag. Tilbud om at kunne gå i laboratoriet i forbindelse med lektielæsning børe være en selvfølge. Dette gælder også værkstedet. Når værkstedsprægede aktiviteter indgår i forbindelse med elevernes egne undersøgelser og afprøvninger, kan længere perioder være nødvendige og helst være integreret med undervisningen. Da der i børneverdenen for det meste er kort vej fra ide til handling, og da det ikke blot skal være aktiviteter for aktiviteternes skyld, skal læreren sikre relevante elementer af refleksion over og anvendelse af faglig viden og færdighed. Naturfagligt samarbejde med Håndværk og design kan vise sig frugtbart. For feltarbejdets vedkommende er en længere sammenhængende tidsperiode i mange tilfælde ønskværdig, da det både praktisk og tidsmæssigt er krævende, at samle og transportere udstyr, såvel som eleverne, til og fra undersøgelsesområdet, og udbyttet af selve undersøgelserne er bedre, når eleverne får den fornødne tid til, at falde til ro med opgaverne. Feltarbejde skal både forberedes og efterbehandles, og dette sker bedst i umiddelbar tilknytning til feltforløbet således, at undervisningen fremstår som et hele i elevernes bevidsthed. Her kan der tænkes i et samlet dagsforløb eller forløb over flere dage afhængigt af fagligt indhold, elevernes alder og undervisningens formål. Konkret omverdensorienteret undervisning.

6 Med feltarbejdet bevæger vi os over i den konkret omverdensorienterede undervisning. Denne er karakteriseret ved et tæt samspil mellem aktiviteter i klasserummet og aktiviteter udenfor klasserummet. Konkret omverdensorienteret undervisning kan være praktisk undersøgende med anvendelse af Figur 7. Inddeling af læringsrum i sfærer. faglig metode(feltarbejde), være samarbejdende(skole/virksomhed), være konkretiserende af faglige modeller, viden og begreber(museumsbesøg eller besøg på rensningsanlæg) eller være af oplevende karakter(fisketur). Distinktionen mellem disse fire typer kan hjælpe med, at belyse hvordan den konkret undersøgende undervisning tænkes at indgå i den øvrige undervisning, og også hvilke muligheder der er indenfor den enkelte skoles rækkevidde. Figur 7 giver et bud på en inddeling af skolens læringsrum i sfærer således, at klassen, skolen og lokalområdet er der, hvor man oftest har mulighed for at komme, mens nærregionen, oplevelsescentre og måske yderligere fjerne, eksotiske egne kun sjældent, evt. en enkelt gang i skoleforløbet besøges. LBK 2010 Der hvor eleverne på egen hånd og af selvfølgelige årsager til stadighed gør sig primære erfaringer, lægges der mange kim til både deres omverdens- og selvforståelse. Sættes dette område ind i faglige rammer, gives der på den ene side konkret og fysisk krop til den faglige viden og de faglige begreber, og på den anden side kommer undervisningen til at række ud over faget, idet den kan få en mere almen betydning for eleverne i deres tilværelse. Derfor ligger det vigtigste område for en konkret omverdensorienteret undervisning indenfor cykelafstand af skolen. Figur 8. Det nære og det fjerne. Ligesom Johannes i Martin A. Hansens Løgneren fjerner kalken fra det nederste af skolestuens vinduer med den begrundelse, at det jo er derude eleverne er forankrede, så bør også geografilæreren af i dag tage eleverne med ud i det område hvori de er forankrede - Thi, det er derfra deres verden går! I både natur/teknik og i geografi optræder begreberne det nære og

7 det fjerne i faghæfterne på forskellig vis. Hvis det i en pædagogisk sammenhæng skal give mening, at bruge begreberne Det nære og Det fjerne, er det nødvendigt med en afklaring af hvad de betyder. En måde at definere dem på er: Der hvor læreren ved at eleverne (klassen) har gjort primære erfaringer er det vi kalder det nære. Og det er disse erfaringer der, i kombination med faglig viden og faglige begreber, danner grundlag for at udvikle elevernes omverdensforståelse. Det fjerne bliver så ifølge denne opfattelse: Der hvor eleverne (klassen) ikke har gjort primære erfaringer. Når vi arbejder med det fjerne, må vi forlade os på forestillingsevnen og sekundære kilder, men den omverdensforståelse, der herigennem opbygges, hviler på de primære erfaringer og den faglighed der er knyttet hertil. Litteratur. Hagelskjær, J., U. H. Linderoth (2010): IBSE på opdagelse i biologien; i Kaskelot okt p Petresch, C.(2009): Modeller, teorier og den praktisk undersøgende dimension ; i Andersen. E.(Red.)(2009): Naturfagslærerens grundbog, Dafolo 2009, p Sjøberg, S.(2005): Naturfag som almendannelse, Forlaget Klim Forligstekst om ny skolereform Oplæg af Proff. Jens Rasmussen, DPU ifb. med ny skolereform, september 2013.

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Den røde tråd i nye fælles mål

Den røde tråd i nye fælles mål 92 Den røde tråd i nye fælles mål Iben Dalgaard, lærer og naturfagskonsulent i Solrød kommune Kommentar til Peter Norrilds aktuelle analyse På vej mod nye mål i folkeskolens naturfagsundervisning i MONA,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Naturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb

Naturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb Naturfagslæseplan Bagterpskolens læseplan 2015/16 7.klasse 8.klasse 9.klasse Ingenting forsvinder Vores fantastiske jord Det daglige brød By og bolig Den globale teenager Mennesket i vandets kredsløb Vand

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014 Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling Dette efteruddannelsesforløb er en mulighed for natur/teknologi-lærere, der ønsker

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Naturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr.

Naturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr. Naturfag Skolens navn: TARUP SKOLE Skoleår: 28/9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

NATURFAG OG MATEMATIK

NATURFAG OG MATEMATIK NATURFAG OG MATEMATIK Kurser for skoleområdet 2014- UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Kurser for skoleområdet HVORFOR EFTERUDDANNELSE? Udviklingen inden for naturfag og matematik

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere