GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober Særnummer i samarbejde med Pro 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2"

Transkript

1 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober Særnummer i samarbejde med Pro 2 Rummets filosofiske konstruktion At mennesket skulle være det eneste væsen der opfatter verden rumligt, vil måske være en lidt hasarderet påstand, men at mennesket ikke kan tænkes uden Rummet, synes på den anden side uomtvisteligt (det hører til menneskets væremåde at have Umsicht, som Heidegger siger). Rummet hører for så vidt - tillige med en lille håndfuld andre, yderst generelle begreber, såsom Tid og Sprog - til hvad der i filosofien kaldes det aprioriske, dvs det som ikke kan tænkes bort fra den menneskelige erfaring og hele væremåde som sådan. Spørgsmålet kan således ikke være om der gives rum eller ej, men derimod hvorledes der gives rum. Dette spørgsmål om hvorledes, er til gengæld åbenbart et spørgsmål der ikke kan besvares alment. De aprioriske størrelser er i sig selv generelle, men måden hvorpå de er det, er specifik. Det er dette specifikke, vi her sigter til med ordet konstruktion. Betragt for exempel Sproget. Allerede Grækerne definerede mennesket som det sprogbærende dyr, og havde dermed fat i det aprioriske ved Sproget. Men selv om ethvert menneske har sprog, er der intet menneske der har Sproget. Det sprog som mennesket har eller bærer (eller måske snarere: som har eller bærer mennesket), er altid ét sprog - én specifik artikulation af Sprogets generelle mulighed. Selv et menneske der tænktes at tale alle sprog, ville stadig ikke tale Sproget, men kun et stort antal enkeltsprog - hver for sig sproglige konstruktioner, den ene ikke nødvendigvis bedre end den anden, ingen af dem udtømmende Sprogets væsen, men hver og én af dem visende konkrete aktualiseringer heraf. Intet menneske har skabt sproget; vi kan højst, med en vis misbrug af ordet, sige at de forskellige specifikke sprog er skabt af de forskellige specifikke kulturer; men ingen kultur (end ikke Kulturen) har skabt Sproget. Eller tag Tiden. Også tiden er et vilkår som ikke kan tænkes bort fra menneskelivet. Men intet menneske lever i Tiden som sådan. Også her har forskellige kulturer valgt forskellige konstruktioner af tiden: vor egen tidsregning opererer fx med et år 0, og et kalenderår inddelt (på en ikke synderligt konsistent måde) i år, måneder og uger, efter solen, månen og det hellige tal 7 (oprindeligt antallet af planeter), og ingen af disse valg er mere nødvendige end andre. Tilsvarende er døgnets inddeling i 2 x 12 lige lange timer på den ene side en rest af babylonsk astronomi, på den anden side en udmåling af tiden efter en mekanisk takt, ukendt i andre kulturer (den romerske dag bestod således af lige mange timer uanset årstiden, dvs at timerne var længere om sommeren, kortere om vinteren - et tiltalende

2 alternativ til modernitetens disciplinære tid, med dens vækkeur og vinterdepressioner). Men hvor Sprogets oprindelige konstruktion fortaber sig i forhistorien, og Tidens konstruktion synes stadfæstet med næsten skæbnessvanger urokkelighed af de første højkulturers atronomisk kyndige præsteskaber, synes Rummets konstruktion i langt højere grad at være en fortløbende historisk proces der ikke har nået sit slutpunkt. Det kan diskuteres om tidsbegrebet overhovedet har ændret sig væsentligt siden Augustin (omkring år 400); rumbegrebet har derimod været et regulært satsningsområde for den moderne tænkning de sidste 300 år, især i matematikken og kunsten - og herunder, naturligvis, især arkitekturen. Rummets konstruktion synes endnu at stå åben, ja måske mere end nogensinde. Måske er det derfor, filosofferne har syntes mindre interesserede i Rummet, end fx i Tiden eller Sproget. Selv hos hvad vi sædvanligvis betragter som store tænkere, er Rummet ofte behandlet sporadisk. Til gengæld råder vi i arkitekturens samlede historiske erfaring over et helt spektrum af specifikke rumkonstruktioner der gør det muligt, om man vil, at tænke Rummet mere radikalt end filosofien selv har følt sig foranlediget til, - eller mere præcist: at rekonstruere hvad filosofien - i hvert fald frem til Leibniz og Kant - har underforstået eller taget for givet. I det følgende antydes - som optakt til forelæsningsrækken Rummets teoretiske konstruktion i studieåret 2000/ en første ramme for en sådan arkitektonisk tænkende rekonstruktion af Rummets metafysiske historie i den vestlige kultur. Hos Grækerne er rummet underordnet stedet. Hvor vi betragter et sted som noget rum, opfatter Grækerne snarere rummet som noget der er indrammet eller indrømmet af stedet. Rummet er for så vidt født diskret og specifikt, og noget mere generelt begreb om rum som sådan end det negative begreb om et mellemrum - den tomme rest mellem to steder - møder vi ikke hos grækerne. Arkitekturhistorisk finder denne rumopfattelse sit klareste (eller i hvert fald mest klassiske ) udtryk i det græske tempel, med dets celle omsluttet af søjlerækken der bærer og definerer stedet. Der er en teologisk konsekvens i at denne rumopfattelse er knyttet til en polyteistisk kultur: for Grækerne har i virkeligheden ethvert sted sin gud - også i bageovnen er der guder, som Heraklit fra Efesos siger.

3 Det første moderne gennembrud - det newtonske - består i at vende dette forhold mellem rum og sted, således at det ikke længere er stedet der omslutter rummet, men omvendt det uendelige rum der rummer det endelige sted: Én af flere konsekvenser af denne vending er at punktet med ét slag indsættes i sin ejendommelige status som uudstrakt element i rummet (en forestilling der er decideret fremmed for græsk tænkning). Paradoxet at bestemme rummet som bestående af en uendelighed af uudstrakte punkter, er ikke nogen let nød at knække, og kræver udviklingen af en helt ny matematik (infinitesimalregningen). En anden konsekvens er at guderne fordrives fra rummet: et sted er ikke længere noget særligt, beboet af en gud, og den ene gud der bliver tilbage, må enten tænkes helt ud af rummet, eller søge tilflugt i den rene inderligheds punkt (sjælen som uudstrakt substans, dvs som punkt, hos Descartes). Dette er imidlertid ikke det sidste ord. I dialektikken mellem det endelige ( græske ) og det uendelige (moderne) rum opstår i hvert fald én ny syntese, nemlig den der (ved en matematisk fuldt forsvarlig, men tanke- og forestillingsmæssigt ret så vanskelig, manøvre) lukker det endeløse rum om sig selv til en verdens figur, som det sker hos filosoffer som Leibniz og Hegel. Det uudstrakte punkt bliver hos Leibniz til monaden, der rummer hele verden som mulighed i sig: verden er så at sige den kurve der beskrives af monadens dynamiske, kvalitative bevægelse: I dette rum bliver der da for øvrigt - hvilket filosofihistorisk ellers kan være meget svært at forstå - atter plads til en gud: hvor den første modernisme gav Gud valget mellem at flygte ud i det uendelige, eller ind i det paradoxale punkt, giver tænkere som Spinoza og Leibniz omvendt Gud det privilegium at være den som er begge steder.

4 Men heller ikke denne figur afslutter historien (hvad Hegel end måtte mene). I en yderligere bevægelse (svarende til hvad vi sædvanligvis forstår ved modernismen i arkitekturen) kompliceres og decentreres denne figur ved indførelsen af en skæring der fordobler den første skærings punkt 0 med en skærende linie AB: Filosofisk er vi hermed nået frem til fx den sene Heideggers betragtninger om stedet som givet ved en skæring mellem rumlige dimensioner; arkitekturteoretisk er figurer af denne komplexitetsgrad tematiseret ganske dybtgående af vor egen Erik Werner Petersen (se GRID 30). Hvor blev Gud forresten af i denne sidste ud- eller indvikling? Det er blot ét af de mange spørgsmål, der vil blive lejlighed til at drøfte i løbet af forelæsningsrækken Rummets filosofiske konstruktion, arrangeret af Pro 2, men åben for alle. Vel mødt! RUMMETS FILOSOFISKE KONSTRUKTION Forelæsningsrække ved Kasper Nefer Olsen, Pro 2 1 semester (efterår 2000): 1. fase: Rummets konstruktion i matematikken Grundbegreber i rummets geometri Grundbegreber i topologien Kontinuitet og form (katastrofeteori) Uendelighed 2. fase: Rummets konstruktion i græsk og kristen tænkning

5 23.11 Kosmos og Polis Platon Aristoteles Dantes Divina Commedia 3. fase: Rummets konstruktion i den første modernitet (den objektive syntese) Galilei og Newton Rationalisme og empirisme (Descartes, Berkeley) Leibniz Forelæsningsrækken genoptages i marts 2001 Alle forelæsninger torsdag 13-16, i Beklædningsmagasinet (Aud 9) ALLE ER VELKOMNE!

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv.

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv. GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 14 Februar

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 40 November

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Uendelige rækker og Taylor-rækker

Uendelige rækker og Taylor-rækker Uendelige rækker og Taylor-rækker Thomas Bolander, DTU Informatik Matematik: Videnskaben om det uendelige Folkeuniversitetet i København, efteråret 200 Thomas Bolander, FUKBH 0 s. /24 Forhold mellem endelighed

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Skive-Viborg HF&VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Filosofi C-niveau Anders

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering.

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. Vejledere: Leif K. Jørgensen, Diego Ruano 1. februar 2013 1 Indledning Temaet for projekter på 2. semester af matematik-studiet og matematikøkonomi-studiet

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Temaet for dette års sommerhøjskole er Det grænseløse. Den egentlige velkomst får I senere.

Læs mere

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev)

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Salmer: 4, 392, 153/ 312, 7, 152 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus gav sig igen til at undervise nede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Prædiken Kristi Himmelfartsdag

Prædiken Kristi Himmelfartsdag Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Eksistens, væren og mening

Eksistens, væren og mening Allan Bernhard Jørgensen Eksistens, væren og mening En eksistensfilosofisk læsning af Kierkegaard, Nietzsche og Heidegger Specialeafhandling - 2. kandidatmodul - Filosofi Roskilde Universitet - Forårssemester

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2011 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen

Læs mere

Bemærkninger til temaet: Arkitektur og filosofi Een ting er arkitekturteori, noget andet er arkitektur OG filosofi. Selv om man føler sig overbevist

Bemærkninger til temaet: Arkitektur og filosofi Een ting er arkitekturteori, noget andet er arkitektur OG filosofi. Selv om man føler sig overbevist Bemærkninger til temaet: Arkitektur og filosofi Een ting er arkitekturteori, noget andet er arkitektur OG filosofi. Selv om man føler sig overbevist om at arkitektur til enhver tid har brug for teori,

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Immanuel Kant. - Fremstilling af en filosof - Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007

Immanuel Kant. - Fremstilling af en filosof - Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007 Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007 Immanuel Kant - Fremstilling af en filosof - Forelæser: Finn Olesen Instruktor: Jesper

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

En god udfordring arranger et træf i Morgan klub regi.

En god udfordring arranger et træf i Morgan klub regi. En god udfordring arranger et træf i Morgan klub regi. Det er ikke så svært, og slet ikke hvis man bruger nedenstående hints og gode råd. Det er vigtigt at læse dokumentet som inspiration, for derefter

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2013 Allerførst velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

- et matematisk symbol

- et matematisk symbol 2 Uendelighed - et matematisk symbol Der kan være uendeligt lang tid til en fødselsdag eller til juleaften. Man kan også synes, at Brian eller Conny er uendeligt dum, eller man kan snakke om, at verdensrummet

Læs mere

18. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

18. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 18. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 731 Nu står der skum fra bølgetop Henning Wellejus 49 Ingen er så tryg i fare 292 Kærligheds og sandheds ånd 367 Vi rækker vore hænder frem 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Fraktaler. Vejledning. Et snefnug

Fraktaler. Vejledning. Et snefnug Fraktaler Vejledning Denne note kan benyttes i gymnasieundervisningen i matematik i 1g, eventuelt efter gennemgangen af emnet logaritmer. Min hensigt har været at give en lille introduktion til en anderledes

Læs mere

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min. STX Oldtidskundskab Eksamen nr. 2 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 2 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Om at erkende verden den moderne filosofi

Om at erkende verden den moderne filosofi af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

MerKaBa Stjernetetraeder - Kristusbevidsthedens Netværk

MerKaBa Stjernetetraeder - Kristusbevidsthedens Netværk MerKaBa Stjernetetraeder - Kristusbevidsthedens Netværk Et stjernetetraeder er den mest basale figur, som findes i det 3-dimensionale univers. Det formes af to sammensatte tetraedre og danner en 3-dimensional

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Tolv timer - Lysets foranderlighed

Tolv timer - Lysets foranderlighed Tolv timer - Lysets foranderlighed BA, Unit C 2/3 Arkitektskolen i Aarhus Semesteropgave fase 2 Tema I denne fase af semesteropgaven er det centrale lysets flygtighed lysets foranderlighed. Temaet udfoldes

Læs mere

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE 1. Ind I Flammerne Selvom jeg ved at der kun er mørke for enden af tunnelen kaster jeg mig hovedløst ind i flammerne der omgiver dig Du efterlader mig i et

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

Oldtidens matematik og filosofi. Jørgen Ebbesen

Oldtidens matematik og filosofi. Jørgen Ebbesen Oldtidens matematik og filosofi Jørgen Ebbesen Oldtidens matematik og filosofi. Her fokuseres særligt på græsk matematik og filosofi, og især på samspillet derimellem. Desuden bør man komme ind på, hvorledes

Læs mere

Talteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning

Talteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning 1 Talteori er ikke direkte nævnt i Fælles Mål 2009 som et fagområde, alle skal arbejde med. Det betyder dog ikke, at talteori nødvendigvis må vælges fra som indhold i skolen. Faktisk kan det tænkes, at

Læs mere

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr. Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Start. 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens kommando fx.

Start. 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens kommando fx. Start. 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens kommando fx. Fremad. Stå. Teamet stopper og hunden dirigeres til

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2017 Institution VUC Lyngby [407] Uddannelse Hf enkeltfag Fag og niveau Filosofi Filosofi C bilag

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

ET FORSVAR FOR KUNSTBEGREBETS UDVIKLING I DET 20 ÅRHUNDREDE

ET FORSVAR FOR KUNSTBEGREBETS UDVIKLING I DET 20 ÅRHUNDREDE DEN ABSTRAKTE KUNST ER IKKE ET FORSØG PÅ AT FJERNE SIG FRA VERDEN MEN DERIMOD EN NY MÅDE AT NÆRME SIG DENNE KUNSTBEGREBET...1 HEIDEGGER & KUNSTVÆRKET...2 DUCHAMP & DET SKØNNE...7 MAGRITTE & DET SUBLIME...10

Læs mere

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om NIETZSCHE 1844 1900 I dette forårs studiekreds, og sandsynligvis igen til efteråret, vil det filosofiske fokus ligge på den socialfilosofiske tidsdiagnose, som forhindrer mennesket i at realisere sig i

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

lundhilds tegnestue OMBYGNING

lundhilds tegnestue OMBYGNING lundhilds tegnestue OMBYGNING lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds tegnestue realiserer

Læs mere

Møllehjul. oktober/november 2012. Lejrskoler. Lys på cyklerne

Møllehjul. oktober/november 2012. Lejrskoler. Lys på cyklerne Der er nu gået et par måneder af skoleåret, så det er på tide med et Møllehjul med en omtale af mange af de ting, der arbejdes med og i perioden er arbejdet med på skolen. Vi er startet på den nye struktur

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Andelsboligforeningen Plantagen II, Måløv

Andelsboligforeningen Plantagen II, Måløv Ordinær Generalforsamling onsdag den 15. april 2009 kl. 19.00 i fælleslejligheden Østerhøjvej 15 A, st. Dagsorden: 1. Valg af referent. 2. Valg af dirigent 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse af

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes.

Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes. Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes. Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er en feel good-bog med en stor dosis humor, men

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere