Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: /MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: Sb.nr.: 32 Ejerlav: Maribo Markjorde matr.nr.: 45bk Sogn: Maribo Kommune: Lolland Amt: Tidl. Maribo

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Undersøgelsens resultater... 3 Resultaternes betydning for området... 5 Tidstavle... 6 Indledning Forud for anlæggelsen af et center for ridefysiologi og handicapridning på Rødbyvej 6b, Maribo, foretog en forundersøgelse og udgravning af dele af det berørte areal, hvor anlægsarbejdet var blevet midlertidigt standset. Grundlaget for den midlertidige standsning var, at der ved besigtigelse efter muldafrømning med doser blev registreret flere jordfaste fortidsminder i form af stolpehuller og gruber, hvoraf flere indeholdt fund af oldsager. En del af arbejdsarealet blev frigivet ved besigtigelsen, mens to områder blev udpeget til udgravning. Ét område blev udpeget til en forundersøgelse, der kunne afklare om man i forbindelse med jordarbejdet på dette areal ville påtræffe yderligere fortidsminder. Denne rapport beskriver resultaterne af både forundersøgelsen og standsningssagen. Lokaliteten med de forskellige arealers status markeret med farve. Grøn: frigivet ved besigtigelsen, pink: forundersøgelse, orange: udgravning, blå: frigivet med forbehold. I umiddelbar nærhed af lokaliteten er tidligere registreret fortidsminder i form af grave fra romersk jernalder, bopladsspor fra flere perioder af oldtiden, samt registreret adskillige 2

3 flintgenstande fra bondestenalderen. Sammenholdt med de topografiske forhold lokaliteten er beliggende på skråningen af et mindre højdedrag vurderede museet, at der var stor sandsynlighed for, at der ville være fortidsminder inden for arbejdsområdet. Forud for museets undersøgelse var der foretaget en muldafrømning med doser af det berørte areal. Afrømningsmetoden betød, at stedet var stærkt forstyrret, og det var svært at danne sig et fuldstændigt overblik over fortidsmindernes omfang på det ca m² store areal. Det kunne dog konstateres, at der var boplads- og aktivitetsspor spredt ud over hele området med to tydelige koncentrationer i henholdsvis den østlige og vestlige ende af arealet. De arkæologiske undersøgelser fandt sted den januar Undersøgelsens resultater De undersøgte bopladsspor fra oldtiden bestod af stolpehuller, samt madlavnings- og affaldsgruber. Stolpehuller findes på stortset alle arkæologiske udgravninger og er spor efter nedgravninger til stolper. Når stolpen forsvinder, fyldes nedgravningen af muldjord, hvilket danner en mørk aftegning i den lyse råjord, hvor stolpen stod. Stolpehullerne er som oftest det eneste tilbageværende spor efter de bygninger og hegnsforløb, der blev rejst i oldtiden, og indeholder derfor vigtig information om bopladsens indretning og karakter. Madlavningsgruberne kaldet kogestensgruber, tilhører en meget karakteristisk gruppe af forhistoriske anlæg, og de forekommer ofte på bopladser fra bronzeog jernalderen. De tolkes oftest som rester efter jordovne, hvor opvarmede sten blev anvendt ved tilberedningen af mad. Affaldsgruberne er ligeledes meget almindelige, og forekommer på stortset alle bopladser fra oldtiden. Affaldsgruber er i virkeligheden dybe nedgravninger, større end stolpehuller, som med tiden er blevet fyldt op med affald fra bopladsen. De kan oprindeligt have haft andre funktioner, f.eks. som lertagningsgruber i forbindelse med fremstilling af lerkar eller 3

4 lerklining til husene, men med tiden er den oprindelige funktion blevet fortrængt af flere generationers udsmid. Affaldsgruberne er ofte en uvurderlig kilde til information for arkæologerne, for det er her vi finder resterne efter det daglige liv på bopladsen i form af måltidsrester (dyreknogler), samt ødelagte lerkar eller andre brugsgenstande. Der er ingen tvivl om, at de fundne anlæg på Rødbyvej 6b er resterne af en boplads fra oldtiden. Meget tyder dog på, at udgravningsfeltet kun har berørt kanten af en bebyggelse, som formentlig ligger på højdedraget nord for området. Dette stemmer overens med de mange affalds- og kogestensgruber, der ofte af ret lavpraktiske årsager blev placeret i udkanten af bosættelsen. At der ikke blev fundet tydelige spor efter huse eller hegn, skyldes formentlig afrømningsmetoden med doser, som er meget hårdhændet over for de skrøbelige oldtidslevn. De mange stolpehuller, særligt i den nordvestlige ende af området, kan sagtens være resterne af udhuse eller hegnsforløb, som har knyttet sig til en gård, der måske stadig ligger gemt under mulden på den tilstødende mark. Selvom mængden af oldsager ved udgravningen ikke var overvældende, har de stadig en høj informationsværdi. Affald fra produktionen af flintredskaber, såkaldte flintafslag, blev fundet i flere anlæg, og vidner om, at man på bopladsen har fremstillet sine egne redskaber, blandt andet et bor, der blev fundet i én af affaldsgruberne. Ét af flintafslagene bar spor efter slibning, som er karakteristisk for bondestenalderens flintredskaber, og det er på ingen måde usandsynligt, at bopladsaktiviteterne skal dateres til denne periode. Der blev dog ikke gjort nogen fund, som med sikkerhed kan give en datering af bopladsen, hvorfor dens alder må males med en meget bred pensel: vi befinder os formentlig inden for en ramme, der hedder bondestenalder til ældre bronzealder, ca. perioden f.kr. Undersøgelse og dokumentation af grube 4

5 Den nordvestlige del af udgravningsfeltet. Blå: moderne dræn, gul: gruber, sort: stolpehuller. Resultaternes betydning for området På trods af denne undersøgelses begrænsede omfang, har den alligevel bidraget med interessante informationer. Tilstedeværelsen af stolpehuller, madlavnings- og affaldsgruber viser, at området har haft en betydning i forhold til anlæggelsen af bopladser. Stedet har formentlig været beboet i løbet af sten- og/eller bronzealderen. Bopladsen må regnes som ikke afgrænset inden for det berørte arbejdsareal, men strækker sig uden for dette formentlig i nordlig retning mod toppen af det lille højdedrag. Ved fremtidige anlægsarbejder vil der således være stor sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder uden for det nuværende anlægsareal. 21. januar 2014 Marie Brinch Arkæolog 5

6 Tidstavle 6