Prioriter din søvn - et bachelorprojekt om at udvikle en social marketing kampagnestrategi for at få gymnasieelever til at sove mere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prioriter din søvn - et bachelorprojekt om at udvikle en social marketing kampagnestrategi for at få gymnasieelever til at sove mere"

Transkript

1 Prioriter din søvn - et bachelorprojekt om at udvikle en social marketing kampagnestrategi for at få gymnasieelever til at sove mere Navn: Tine Clausen Ottsen Vejleder: Torben Uldall Sørensen Anslag uden blanktegn: Dato: 5. maj 2015 Studieretning: Tysk og kommunikation Aarhus School of Business and Social Sciences

2 Abstract Every third person in Denmark does not get enough sleep (Skaaning 2015). It is especially common among children in the ages of 7-9 years and adolescents in the age of years. More than half of the adolescents in the age of years do not get enough sleep in weekdays compared with the recommendations from the Danish Health and Medicine Authority (Sundhedsstyrelsen 2011) (Bonke og Greve 2013: 26-27). Adolescent s sleep problems are much bigger in weekdays than in the weekend, because adolescent better fall to sleep late because of biological reasons, and that is a problem, when they have to go early to school. It is also difficult for the adolescents to get time to go to sleep earlier in weekdays, because they tend to do their homework very late, because they have many other activities during the day, so they don t prioritize their sleep. It is important to do something about the problem, because sleep is important for the body to regenerate and important for the adolescents overall health and wellbeing. Kotler and Lee s Social Marketing Planning Primer (2011) is being used in this assignment with special focus on the first seven steps to try to find out, if social marketing can change the adolescents behaviour. First part of the assignment focus on the situation and a SWOT analysis shows, that the Danish health and medicines authority has never made a sleep campaign before, and has many other campaigns to focus on, which can be a problem, but they have made many health campaigns with adolescents as target groups before. The next steps in the Social Marketing Planning Primer focus on the target group. The segmentation was made with focus on demographic variables, life phase and behaviour and showed that the target group is years old high school students. Then the behaviour and knowledge objectives were chosen. The Health Belief Model and The Transtheoretical Model combined gave together with an analysis of the target group s barriers, benefits, competition and influential others a better look into the target group s behaviour. Primary data was collected to this assignment, consisting of four interviews representing the target group. This analysis shows that the external barriers that make the adolescents not changing their behaviour is that they are in a very stressful period in their lives, where they have a lot of school work and things to do in their spare time, so they do not prioritize their sleep. They are also affected by school meeting times, because they have to go early to school. One internal barrier is that they find it difficult to change their behaviour and they find it difficult to Side 2 af 61

3 give up their spare time for more sleep. The campaign strategy was then made with help from the analysis. The campaign strategy focuses on the four P s (product, price, place and promotion). The actual product based on the analysis is a sleep app, made to help adolescent prioritize their sleep. Nudging was a part of the development, so the sleep app has the function, that it works with the target group s calendar and it reminds them when it is time to go to sleep with a notification. That will make it easier for the adolescent to fit sleep into their schedule, and overcome the external barriers with a stressful life, and help them prioritize the sleep. The augmented product is a sleep event on the high schools in the beginning of the school year, where the students can hear about sleep from a sleep specialist, and get good advices about sleep that can help them to take the final step and change their behaviour, under the event there will be opportunity for the students, to discuss with each other, how to get more sleep, which will help them get over their internal barrier. Posters all over the school will tell about the arrangement and the sleep app. This assignment ends with a short look on evaluation, budget and implementation for the campaign. The overall conclusion is, that the Danish Health and Medicine Authority with help from Kotler and Lee s Social Marketing Planning Primer (2011), can create a social marketing strategy that can help adolescents change their behaviour, and get more sleep with help from a sleep app and a sleep event. Total number of characters in this assignment: Number of characters in the abstract: Side 3 af 61

4 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Teori og metode Videnskabsteoretisk tilgang Teori Metode Afgrænsning Etik i social marketing Trin 1: Baggrund, formål og fokus Formål Fokus Trin 2 Situationsanalyse SWOT analyse Styrker Svagheder Muligheder Trusler Lignende indsatser på området Side 4 af 61

5 6. Trin 3 Segmentering Demografisk segmentering og livsfase segmentering Stages of change Trin 4 Målsætninger og mål Målsætninger Målsætning for ønsket adfærd Målsætning for ønsket holdning Mål Trin 5 Barrierer, fordele, konkurrenter, indflydelsesrige andre, KAB-modeller Barrierer Fordele Konkurrenter Indflydelsesrige andre KAB-modeller The Health Belief Model og The Transtheoretical Model Trin 6 Positionering Trin 7 Marketing mix Produkt Kerneprodukt Det faktiske produkt Nudging Det supplerende product Side 5 af 61

6 10.2 Pris Placering Promotion Budskab Afsendere Kreativ strategi Kommunikationskanaler Trin 8, 9 og 10 Evaluering, budget og implementering Evaluering Budget Implementering Konklusion Litteraturliste Bilagsoversigt...38 Side 6 af 61

7 1. Indledning Hver tredje dansker sover for lidt, hvilket giver træthed og mindre overskud, hvilket påvirker deres hverdag (Skaaning 2015). En undersøgelse fortaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed i periode, viser, at problemer med søvn er særligt udbredt hos børn i alderen 7-9 år, og unge i alderen år. Halvdelen af de 7-9-årige børn i undersøgelsen får for lidt søvn i hverdagene i forhold til anbefalingerne, og over halvdelen af skolebørnene i alderen år sover mindre i hverdagen, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, nemlig at unge i alderen år skal have mellem 8-10 timers søvn hver nat, og unge i alderen 7-9 år skal have mellem 9-11 timer, og desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at man har et fast søvnmønster (Bonke og Greve 2013: 26-27) (Sundhedsstyrelsen 2011: 61-63). Vores søvnmønster ændres igennem hele livet, og vores søvn påvirkes af mange forskellig ting, såsom stress eller decideret søvnløshed. På sigt kan manglende søvn føre til depressioner. En norsk undersøgelse viser, at unge i alderen år med søvnproblemer, har fem gange større risiko for at få en depression, end unge der får de anbefalede antal timers søvn (Sivertsen et. al. 2014: 684). Et meget udbredt søvnproblem opstår, når børn bliver teenagere, for så har de biologisk set brug for at være oppe i længere tid, da de har svært ved at falde i søvn tidligt. Det gør at teenagere får for lidt søvn i hverdagene, fordi de skal tidligt op og i skole, og til gengæld rigtig meget søvn i weekenderne, hvilket resulterer i en ustabil søvnrytme (Dahl og Lewin 2002: ). Teenagere har derfor en større risiko for ikke at få søvn nok, hvilket påvirker deres kroppe, der så ikke bliver restitueret og reproduceret i løbet af natten, når de får for lidt søvn (Dahl og Lewin 2002: 176). Hvis de ikke får søvn nok, så kan det på kort sigt føre til træthed og dårligt humør (Sundhedsstyrelsen 2011: 61-63) samt en øget risiko for de klarer sig dårligt i skolen, hvilket er alvorligt, da præstationerne i skolen er afgørende for børn og unges fremtid (Wolfson og Carskadon 2003: 502). Sundhedsstyrelsen har som nævnt givet nogle anbefalinger til hvor mange timer børn og unge i forskellige aldre skal sove, men har indtil videre ikke lavet nogen kampagne om søvn, målrettet børn og unge. Derfor kunne det være interessant at se på, hvad Sundhedsstyrelsen vil kunne gøre vha. social marketing, for at få unge mennesker til at sove mere. På baggrund af denne problemstilling er problemformuleringen formuleret således: Side 7 af 61

8 1.1 Problemformulering Hvordan kan Sundhedsstyrelsen ved hjælp af en social marketing kampagnestrategi ændre gymnasieelever i alderen års adfærd, så de får mere søvn? 2. Teori og metode Denne opgave bygger på udvalgte teorier og metoder. I dette afsnit vil de teorier og metoder blive uddybet og begrundet, hvorfor netop de er valgt til, at belyse opgavens emne. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang Den videnskabelige tilgang er vigtig at få fastlagt for at kunne skabe en ramme om viden. At der bliver forklaret, hvordan den viden der er fundet bliver anvendt, altså at der kun kan siges noget om virkeligheden, ved at sige noget om hvordan den erkendes (Langergaard et. al. 2006: 76). Hermeneutikken er den anvendte videnskabsteoretiske metode i denne opgave. Hermeneutikken tager sit udgangspunkt i mennesket, og forsøger at forstå, hvordan mennesker ser virkeligheden, igennem den måde de fortolker den (Langergaard et. al. 2006: 126). Det står i modsætning til f.eks. positivismen, hvor man tager udgangspunkt i sansedata og skaber en teori ud fra det, og opnår derved en endegyldig sandhed (Holm 2012: 32). Hermeneutikken tager sit udgangspunkt i mennesket og den forståelse ses som en videnskab (Langergaard et. al. 2006: 126). I denne opgave er der derfor taget udgangspunkt i mennesker, og hvordan de ser verdenen, da der er fortaget kvalitative interviews med det formål at finde ud af, hvad målgruppens adfærd og holdninger er. Fortolkninger spiller en central rolle i hermeneutikken. Det kommer til udtryk i den hermeneutiske cirkel, hvor det handler om at se den store helhed ud fra de små dele og omvendt. Forholdet mellem del og helhed er en vekselvirkning, som gør at man med tiden opnår en større forståelse (Langgaard 2006: ). I denne opgave, har der også været en vekselvirkning mellem del og helhed, for at forstå målgruppens søvnvaner. For at få en større forståelse af helheden nemlig hele målgruppen, så bidrager interviewene med målgruppen med en del af den forståelse. Forståelsen for hvorfor målgruppen agerer som de gør, er blevet større undervejs i processen, og har også ændret sig i takt med, at der er kommet mere viden til, og man er vendt tilbage til tidligere forståelser. Den første forståelse opstår dog ikke ud af ingenting, da alle har en for forståelse at bygge deres viden på, og Side 8 af 61

9 fordomme ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, som ser fordommene som noget positivt og en forudsætning for ens forståelse (Holm 2012: 91-92). Disse fordomme gør, at det er svært at være hel neutral i sin tilgang, men de er en forudsætning for forståelsen af målgruppen. Bevægelsen i den hermeneutiske cirkel er en lang cirkulær proces, hvilket gør det svært at opnå en fuldstændig endegyldig sandhed indenfor hermeneutikken (Holm 2012: 94). Derfor er der i denne opgave efterhånden opnået en større forståelse af, hvorfor målgruppen ikke sover så meget, men den fuldstændige sandhed er ikke opnået, hvilket også er svært når der er tale om mennesker. Dette kan dog også ses som en svaghed ved hermeneutikken, at man hele tiden bevæger sig rundt i den hermeneutiske cirkel og man hele tiden opnår en ny forståelse, men det er også en fordel, for man når frem til en større og større forståelse for hver gang man sammenligner del og helhed (Holm 2012: 96). 2.2 Teori Teorien i denne opgave bygger overordnet på Philip Kotler and Nancy Lee s Social Marketing Planning Primer fra bogen Social Marketing influencing behaviors for good 4. udgave fra De definerer social marketing som værende Social marketing is a process, that uses marketing principles, and techniques to influence target audience behaviors, that will benefit society as well as the individual. (Kotler and Lee 2011: 7). Modellen som bogen gennemgår, består af 10 trin (Kotler and Lee 2011: 11), som bygger på en guide for, hvordan en kampagne laves. Først analyseres konteksten for kampagnen, så findes målgruppen, og den analyseres, og det resulterer i målsætninger, og der ses på målgruppens barrierer overfor den ønskede adfærd og fordele, og til slut ender analysen ud i en kampagnestrategi, med udgangspunkt i de fire P ere. Denne opgave følger denne model, dog med lidt mindre fokus på de sidste tre steps. Nyere sociale marketing modeller kunne også have været valgt. Da der er kommet flere nye modeller til indenfor Social Marketing som stadig baserer sig på marketing, ligesom Kotler og Lee s Social Marketing Planning Primer, men som har langt mere fokus på adfærd, og hvad der påvirker adfærd som f.eks. sociale normer, og fokus på stakeholders i en bredere forstand. Modellen Social Marketing Planning Framework fra bogen Social marketing af Lynne Eagle et. al. fra 2013 følger nogen af de samme principper, som Kotler and Lee s model, men tager mere udgangspunkt i adfærdsændringer, og mere afstand fra kommerciel marketing end Kotler og Lee Side 9 af 61

10 gør. Social Marketing Planning Framework kunne også have været brugt til, at løse denne opgave. Den model har dog meget fokus på omgivelserne såsom stakeholders, selve organisationen og PEST analyser og det inddrages ikke i denne opgave, så der ville være nogen emner, der skulle vælges fra i den model. Derfor har jeg vurderet, at det er bedre at benytte Kotler og Lee s Social Marketing Planning Primer, selvom den er ældre. I trin 5 i Kotler and Lee s model vil der også blive suppleret med nudging som et supplement til, hvordan et produkt også kan udvikles, som kan føre til den ønskede adfærdsændring. Nudging teorierne kommer fra bøgerne Nudge improving, wealth, health and happiness (2008) af Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein, som har deres baggrund indenfor adfærdsøkonomien, og er nogen af dem der har været med til at udvikle nudging, samt bogen Nudge, Nudge, Nudge (2014) af Bergsøe et. al. som har en guide til, hvordan man laver et nudge og ser på nudging ud fra et dansk perspektiv. Nudging er også et supplement til adfærdsmodellen The Health Belief Model, som ofte tager udgangspunkt i, at der tages rationelle beslutninger, mens nudging tager udgangspunkt i, at det ikke er altid, at vi tager rationelle beslutninger. The Health Belief Model bliver anvendt i denne opgave til at give et bedre indblik i hvordan målgruppens adfærd er, og hvad der skal fokuseres på, når den skal ændres. The Health Belief Model er udviklet i 1950 erne, og er en af de første adfærdsmodeller udviklet indenfor sundheds uddannelse (Donovan and Henley 2003: 92). Den model suppleres med The Transtheoretical Model som er udviklet af Prochaska og DiClemente, som oprindelig baserede den på rygeres forskellige adfærds stadier. Men den kan også bruges til at se på udviklingen af andre adfærd. Modellen giver et indblik i, hvor parate målgruppen er til at ændre deres adfærd og bruges også under segmenteringen til at inddele målgruppen (Kotler and Lee 2011: ). Der suppleres også med viden omkring teenageres adfærd fra bogen Adolescent Health Behavior (2009) af psykolog Kanayo Umeh, som beskriver deres adfærd nærmere i forhold til at træffe beslutninger. Under segmenteringen suppleres der med Louise Kongsholms teorier om livsfaser fra bogen Fra barnevogn til kørestil livsfaser og forbrug, som tager udgangspunkt i den tid, vi lever i, og hvordan forskellige livsfaser påvirker vores måde at forbruge på (Kongsholm 2007: 71). Da modellen tager sit udgangspunkt i forbrug og baserer sig mere på hendes analyser af tendenser end kvantitative data og kvalitative data af målgruppen, så suppleres der også med kvantitative data og en demografisk segmentering. Side 10 af 61

11 2.3 Metode Denne opgaves empiri baserer sig på den kvalitative metode frem for den kvantitative metode, da den kvalitative metode egner sig bedst, til at gå i dybden med hvad målgruppen egentlig mener, da der kan spørges ind til interview personernes svar, når der interviewes, hvilket ikke er muligt, hvis der var blevet lavet spørgeskemaer (Harboe 2010: 56-57). Interviews er valgt frem for at lave en anden kvalitativ undersøgelse som en fokusgruppe, da interviews giver mulighed for at tale mere frit om emnet, og gå i dybden med hver interviewpersons svar, frem for en fokusgruppe, hvor der er mindre plads til at gå i dybden med hver enkelt, men så er der mere plads til at diskutere (Brinkmann og kvale 2010: 170). Denne opgaves empiri er indsamlet på et gymnasium og hf i Sydvestjylland og repræsenterer dermed kun dette område af landet. Eleverne blev valgt ud fra snowball effekten, da det ikke var nogen jeg kendte, men personer som nogen fra mit netværk kender (Halkier 2008: 31-32). De interviewede var en dreng på 16 år, og tre piger i alderen år, som aldersmæssigt passede ind i min målgruppe, og hvor tre af de fire ikke følte, at de fik søvn nok, mens alle fire ikke fik de anbefalede 8-10 timers søvn, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Inden interviewene blev interviewpersonerne kort briefet om strukturen i interviewene, og til sidst blev der lavet en debriefing for at runde interviewene godt af, og lade interviewpersonerne stille spørgsmål, hvis de havde nogen (Brinkmann og Kvale 2008: 149). Interviewet er et semistruktureret livsverdensinterview, som forsøger at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale og Brinkmann 2008: 45). Inden da blev en interviewguide lavet (se bilag 1), som er et script, som hjælper med at strukturere interviewet som ellers er meget frit, men har et klart formål, og her var formålet, at få mere viden om målgruppens søvnadfærd (Brinkmann og Kvale 2008: 151). Interviewguiden indeholder fire emner og herunder forslag til spørgsmål, som der kunne spørges indtil undervejs, så strukturen og emnerne går igen i hvert interview. Spørgsmålene i interviewguiden er forsøgt lavet, så formålet med interviewet fremgik klart for interview personen. Der blev også stillet fortolkende spørgsmål som f.eks. at spørge fortolkende Så du er positivt stemt overfor det? (bilag 3, interview 1, 4:04) for at følge op og være sikker på at svaret var rigtig forstået. (Brinkmann og Kvale 2008: 157). Side 11 af 61

12 Interviewene er transskriberet i en skriftsproglig stil. Den stil har mere fokus på indhold end hvordan tingene bliver sagt som f.eks. en konversationsanalyse med fokus på f.eks. hvor mange pauser der bliver holdt (Brinkmann og Kvale 2008: ). Interviewene er analyseret ud fra meningskondensering, som betyder at der er samlet udtalelser sammen, som går igen i de forskellige interviews i et skema. De er så blevet fortolket og forkortet ned, så det kun er det vigtigste, der står tilbage. De fleste temaer var alle fire interviewpersoner enige i, mens nogle enkelte temaer var det kun tre ud af fire der var enige i (se bilag 2). Disse temaer tolkes der videre på i opgaven. Der er hermed forsøgt, at gøre rede for valg af spørgsmål og konteksten for interviewet, for at højne reliabiliteten af undersøgelsen, så det er muligt for andre at gentage undersøgelsen og så få nogenlunde samme resultat. Det er dog svært at få helt samme resultat, når det er mennesker man har med at gøre, og konteksten også spiller en rolle (Brinkmann og Kvale 2008: 73, ). Svarene fra interviewene er i denne opgave ikke brugt, som den endelige tolkning, men den giver nogen svar, som er en del af en større helhed jævnførende den hermeneutiske metode. Derfor er der brugt uddrag af interviewene i denne opgave som en del af den samlede fortolkning. Fire interviews ligger lidt i den lave ende, da det ifølge Brinkmann og Kvale anbefales 5-25 interviews, men ifølge loven om faldende udbytte, så er det ikke produktivt at interviewe flere, så snart man begynder at få de samme svar på spørgsmålene (Brinkmann og Kvale 2008: 134). Den sekundære empiri baserer sig på kvantitative undersøgelser. Rockwool Fondens Forsknings Enhed har undersøgt søvnvaner hos børn og unge, som dog har den svaghed, at det er en undersøgelse, der er 6 år gammel, der suppleres dog med ny data fra Det Nationale Forskningscenter for velfærd fra 2013, som dog kun omhandler 15 og 19-årige. Alle data er samlet af forskere eller forskningsenheder, og det er grundigt beskrevet, hvordan dataene er fortaget, hvilket højner deres troværdighed og dermed gør dem til brugbare data. Undersøgelsen som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) står bag, er brugt i et begrænset omfang, da de selv har stået for undersøgelsen og derfor kan fokus for undersøgelsen og resultaterne måske være farvet af dette. De kvantitative undersøgelser her kan supplere den kvalitative undersøgelse ved at give et større billede af, hvor mange der ikke får søvn nok, og undersøgelserne giver et overblik over hvor mange der egentlig har søvnproblemer (Harboe 2010: 56-57). Side 12 af 61

13 2.4 Afgrænsning Der er ikke fokus på upstream og midstream i denne opgave, grundet opgavens omfang. Dog i forbindelse med det supplerende produkt, vil skolen som samarbejdspartner kort blive nævnt og samarbejdspartnere nævnes også kort under budget. Men fokusset i opgaven er på downstream, som værende den målgruppe, som skal ændre adfærd. Dog hvis det var en virkelig kampagne, så ville det være vigtigt at fokusere meget mere på upstream og midstream, og også involvere dem for at lave en god kampagne f.eks. involvere gymnasierne som midstream målgruppe som en hjælp til f.eks. at ændre mødetiderne i gymnasierne, som kunne hjælpe på, hvor meget søvn de unge får og dermed supplere en social marketing kampagne. Da det ikke er en virkelig kampagne, og der her laves en kampagnestrategi, så vil budget, evaluering og implementering kun kort indgå i opgaven, selvom de også spiller en meget stor rolle i udformningen af en kampagne. Baggrunden for selve problemstillingen, der skal lede til formål og fokus, er kun beskrevet i selve indledningen, og ikke også i selve opgaven. Desuden er fokusset i opgaven overvejende strategisk, derfor er der ikke i praksis blevet udviklet et produkt. 3. Etik i social marketing Der er mange etiske dilemmaer indenfor social marketing, da det ofte er svære og tabubelagte emner, som man arbejder med (Eagle et. al. 2013: 93). I denne opgave er emnet søvn dog knap så tabubelagt. En social marketing kampagne kan resultere i ikke intenderede effekter, som f.eks. at målgruppen bliver forvirret over hvad de skal, hvilket kan have store konsekvenser, når der arbejdes med sundhedsemner og til tider tabubelagte emner (Eagle et. al. 2013: 95). Derfor er der blevet udarbejdet en etisk check liste, som indeholder nogle retningslinjer, der kan følges, for at undgå at kampagnen får en uintenderet effekt (Eagle et. al. 2013: 102). Når der skal segmenteres skal der også overvejes om det er det rigtige, at vælge den lette målgruppe også kaldet low-hanging fruit, som er dem som allerede er klar til eller i gang med at ændre deres adfærd. Denne gruppe vil være lettest at nå, men måske ikke den gruppe, der har allermest brug for hjælpen, da de allerede har noget viden, og er klar over problemet. (Eagle et. al. 2013: 97). I denne opgave er dette dilemma aktuelt, da den udvalgte målgruppe er low-hanging fruit. De er valgt ud fra den betragtning, at det er der kampagnen vil gøre størst gavn (se afsnit 6). Det er også vigtigt, at overveje om søvn overhovedet skal på dagsordenen hos Sundhedsstyrelsen, når de arbejder med Side 13 af 61

14 mange andre problematikker, der mere direkte fører til livstruende sygdomme end manglende søvn. Men da for lidt søvn kan føre til depression (Sivertsen et. al. 2014: 684) og også påvirker elevernes evner i skolen (Wolfson og Carson 2003: 502) gør det problemet relevant at fokusere på. Etik spiller også en stor rolle, når der arbejdes med nudging, som en måde at ændre adfærd på, hvor det er vigtigt at gøre det tydeligt, at der er tale om nudging, så ingen bliver manipuleret til at ændre adfærd, som er imod deres vilje (Bergsøe et. al. 2014: 152). Hvilket der også tages højde for i denne opgave. 4. Trin 1: Baggrund, formål og fokus I dette afsnit behandles formål og fokus for den sociale marketing plan, men baggrunden uddybes ikke for kampagnen i dette afsnit jf. afsnittet om afgrænsning. 4.1 Formål Formålet for kampagnen er en støtte til udvikling af resten af kampagnen, og beskriver den adfærdsændring der ønskes fortaget, altså det mest optimale udbytte af kampagnen (Kotler and Lee 2011: 112). Formålet for denne sociale marketing kampagne er at få unge til at sove mere. Formålet bygger på en undersøgelse, som viser at de unge ikke får søvn nok, og det er især et problem for børn i alderen 7-9 år og unge i alderen år (Bonke og Greve 2013: 26-27). 4.2 Fokus Fokus for kampagnen bygger på formålet, og snævrer formålet ind (Kotler and Lee: ). Fokusset for denne kampagne er derfor, at de unge går for sent i seng i hverdagene. Dette fokus er valgt for at gøre kampagnen mere målrettet, ved kun at fokusere på et af problemerne, som gør at de unge ikke får søvn nok og det ses tydeligt af undersøgelsen fra Rockwool fonden (Bonke og Greve 2013: 26-27), at det er i hverdagene at børn og unge ikke får nok søvn, og derfor tyder meget på, at det for de flestes tilfælde, ikke er tale om søvnløshed, men mere sengetiderne der er problemet og det er det, der skal være fokus for kampagnen. 5. Trin 2: Situationsanalyse Her er der fokus på hvad det er for nogle omgivelser, der omgiver organisationen og hvilke omgivelser kampagnen skal virke i. Det kan sammenfattes i en SWOT-analyse, som ser på styrker Side 14 af 61

15 og svagheder internt i organisationen og eksterne muligheder og trusler (Kotler and Lee: ). Oversigt over resultaterne af SWOT analysen kan ses på bilag SWOT analysen Styrker Sundhedsstyrelsen er den øverste sundheds- og lægemiddelfaglige myndighed i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2015), hvis formål er at godkende medicin, give autorisationer, godkende forløb og rådgive og oplyse befolkningen og her igennem også at lave kampagner (Sundhedsstyrelsen 2015). De har dog ikke lavet nogen kampagner om søvn før, men har lavet anbefalinger til hvordan børn og unge får en god søvnadfærd (Sundhedsstyrelsen 2011: 61-63). Sundhedsstyrelsen har også tidligere målrettet kampagner mod unge mennesker og børn og ofte lavet sundhedsrelaterede kampagner som bl.a. Stop før fem (Sundhedsstyrelsen 2010), så de har erfaringer at trække på i forbindelse med at skulle lave sundhedskampagner og har erfaring med at lave mange forskellige produkter (Sundhedsstyrelsen 2012). Derfor må man formode, at de gennem alt deres arbejde har opbygget en god troværdighed hos danskerne (Sundhedsstyrelsen 2015). De samarbejder også ofte med andre institutioner bl.a. har de samarbejdet med erhvervsskoler, for at få unge til at spise sundere (Sundhedsstyrelsen 2011) Svagheder Her er svagheden, at det er en stor organisation, som også har rigtig mange andre interesser og fokusområder. Bl.a. indenfor forebyggelse af fedme og alkoholmisbrug og rygning osv. (Sundhedsstyrelsen 2015), som denne søvnproblematik skal konkurrere imod. Emner som måske er lidt mere alvorlige, da de på længere sigt kan medføre mere alvorlige bivirkninger. Sundhedsstyrelsen har heller aldrig lavet en kampagne indenfor søvnområdet før, og har derfor ingen erfaring på det område Muligheder Søvnproblematikken er meget aktuelt netop nu, da TV2 netop har kørt en programserie om søvnmangel, så der er allerede fokus på emnet i massemedierne (TV2 2015). Desuden er der lige blevet offentliggjort nye forskningsresultater indenfor søvnområdet, som påpeger problemet med at Side 15 af 61

16 få for lidt søvn, såsom den nylige analyse fra Norge, som har set på sammenhængen mellem depression og unges søvn (Sivertsen et. al. 2014: 684) Trusler Trusler er, at omkring hver femte af gymnasieeleverne i en undersøgelse siger, at de dagligt eller ofte oplever ikke at kunne sove, fordi de er presset i deres hverdag (DGS 2014: 21). Hvilket også kan påvirke de unge til at træffe dårlige beslutninger og vælge den nemme løsning, da de ikke føler de har tid eller overskud til at ændre adfærd, og tænke over og prioritere deres søvn (Umeh 2009: ). Ligesom de biologisk set er i en periode af deres liv, hvor de lettere falder i søvn sent om aftnen, hvilket ikke passer godt sammen med tidlige mødetider i skolen (Bruck 2006: 20). Dette problem vil dog ikke blive nærmere behandlet i denne opgave jf. afgrænsningen. Andre trusler er også at mange unge påvirkes af lektier, fritidsaktiviteter og fritidsarbejde efter skole, som alt sammen tager tid og gør, at de kommer senere i seng (Bruck 2006: 17). 5.2 Lignende indsatser på området Sundhedsstyrelsen har som nævnt ikke tidligere lavet en kampagne indenfor søvnområdet. Men nogle kommuner har taget emnet op i folkeskolen, for at få unge og børn til at være mere koncentrerede i timerne, og her indgår søvn i skolematerialet, f.eks. har Aarhus Kommune lavet et projekt Skru op for din hjerne, som også har fokus på søvn. På deres hjemmeside er der også materiale til undervisning bl.a. om hvorfor det er vigtigt at sove og der gives god råd (Aarhus kommune børn og unge 2014). Australien har en organisation kaldet Sleep health foundation, som er en organisation som bl.a. består af specialister, der rådgiver om søvn. De skaber også opmærksomhed omkring søvn. De afholder bl.a. en årlig oplysningsuge omkring søvn, og har bl.a. netop lavet en kampagne målrettet skolebørn og unge i anledning af den årlige World Sleep Day, som indeholder undervisningsmateriale og en konkurrence, hvor de unge opfordres til at lave en kortfilm om deres soverutiner, hvor de kan vinde $500 (Sleeph health foundation 2015). De laver brochurer omkring søvnproblemer og er på Facebook. De har også lavet programmet SleepShack henvendt til forældre til teenagere, hvor de kan tilmelde deres børn i alderen år, og få hjælp af søvnspecialister (Sleepshack 2013). Disse to eksempler kan inspirere, da nogle elementer i begge kampagner går igen, som at lave skolemateriale og være tilgængelige online, og lave materiale Side 16 af 61

17 henvendt til børn og unge. Dog er dette kun inspiration, da der ikke findes nogen evaluering af bl.a. Sleepshack hjemmesiden og tilhørende materiale. 6. Trin 3 Segmentering Segmenteringen kan forgå ud fra forskellige variable, som kan bruges til at inddele segmenter i mindre grupper i forskellige kategorier (Kotler and Lee 2011: ). Her segmenteres ud fra demografi, livsfase og adfærd, som deler populationen op i forskellige segmenter, og karakteriserer dem, så det hele ender ud i at en endelig målgruppe kan vælges ud, som kampagnen kan målrettes imod (Kotler and Lee 2011: ). 6.1 Demografisk og livsfase segmentering I forhold til søvnproblematikken vil der først blive segmenteret demografisk. Når der segmenters demografisk, kan populationen deles op i grupper, baseret på f.eks. alder, køn, familier, uddannelse, nationalitet osv.. Demografisk segmentering er et godt udgangspunkt for segmenteringen, da den hurtig kan dele en stor population op, og kræver ikke et så indgående kendskab til målgruppen, som adfærdssegmentering (Kotler and Lee 2011: 137). Her kan kampagnen målrettes danske unge mennesker i alderen år, der går i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse. Eller piger og drenge i alderen 7-9 år, der går i folkeskolen, da de får mindst søvn (Bonke og Greve 2013: 26-27). Piger i alderen år sover lidt mindre end drengene i den alder gør, men forskellen er ikke så stor (Bonke og Greve 2013: 27), så derfor består begge grupper både af piger og drenge. Unge i alderen år vælges som den endelige målgruppe frem for børn i alderen 7-9 år, da 15-19årige er den aldersgruppe, som har de største søvnproblemer. Her vil der være fokus på unge, der går på ungdomsuddannelsen gymnasium, da størstedelen af de unge i den aldersgruppe vælger en gymnasial uddannelse (DST 2014). Det er også en målgruppe, hvor der som nævnt er mange søvnproblemer, da næsten hver femte har søvnproblemer, grundet en presset hverdag med mange aktiviteter (DGS 2014: 21). Derfor er 18 og 19-årige også med i målgruppen, da de også går på gymnasiet og også har søvnproblemer, der er på højde med de 15-17åriges (DGS 2014: 21) (Ottosen 2014: 134). Med udgangspunkt i den demografiske segmentering, kan målgruppen nu yderligere segmenteres og inddeles i forskellige livsfaser ud fra alder og livsstil. Louise Kongsholms livsfasemodel er Side 17 af 61

18 inddelt i 17 faser, og baserer sig på tendenserne og tidsånden i samfundet, og deler folk ind i livsfaser ud fra de forskellige behov og livsstil de har, hvor skiftet mellem faserne udløser et forbrug (Kongsholm 2007: 71). Unge i alderen år ligger i de to livsfaser teens/identitet, og er ved at frigøre sig for alvor fra forældrene, og er ved at skabe deres egen identitet med afsæt i vennerne. De laver flere aktiviteter udenfor hjemmet, og er rykket videre i uddannelsessystemet fra folkeskolen til ungdomsuddannelser (Kongsholm 2007: 73-75). Målgruppen står derfor overfor selv, at skulle tage et større ansvar for deres eget liv og dermed også deres sundhed og deres søvn. Hvilket kan være en udfordring, når de har været vant til, at mange beslutninger blev truffet af forældrene og de har været vant til at fralægge sig ansvaret for deres sundhed (Umeh 2009: 202). Dette sammen med en hverdag fyldt med mange aktiviteter, kan gøre det svært for målgruppen, at vide hvordan de skal håndtere deres søvn, og rent faktisk få den søvn de skal have (Dahl og Lewin 2002: 180). Netop derfor er det et meget vigtigt tidspunkt, at få fat i målgruppen på med en social marketing kampagne, da de unge er ved at skabe deres egen identitet, og dermed også etablere vaner omkring sundhed, som vil følge dem resten af livet (Jessor et. al. 1998: 788). Det kan dog godt være en udfordring, at henvende sig til unge i alderen år i forhold til børn i alderen 7-9 år, da unge i alderen år er teenagere. Det er dog teenagere, som befinder sig i de sidste teenageår, hvilket gør, at de er mere tilbøjelige til faktisk at interesse sig for deres egen sundhed, og de prøver ikke i lige så høj grad, som yngre teenager på år, at ignorere sundhedsinformationer, hvilket dog også afhænger af problemstillingerne, de står overfor (Umeh 2009: 205). 6.2 Stages of change Den endelige målgruppe kan opdeles yderligere i forhold til deres adfærd vha. modellen stages of change som også kaldes the transtheoretical model, som er udviklet af Prochaska og DiClemente i start 80 erne og er en model, som kan hjælpe med at få en bedre forståelse af, hvor målgruppen befinder sig i forhold til den adfærd de skal ændre. Modellen består af faserne precontemplation, contemplation, preparation, action, maintenance og termination (Kotler and Lee 2011: ). Denne kampagne vil blive rettet mod unge i alderen år, som er i fasen contemplation og preparation, da det er to stadier, hvor målgruppen er ved at gøre sig klar til at ændre adfærd, og er klar over at de har et problem, i modsætning til f.eks. målgrupper der befinder sig i fasen Side 18 af 61

19 precontemplation, hvor målgrupper i denne fase her ikke er klar til at ændre adfærd, og slet ikke mener, at de har et problem. Contemplation er stadiet hvor målgruppen er klar over at de har et problem og er ved at overveje fordele og ulemper ved at ændre adfærd. Mens preparation er stadiet, hvor målgruppen er overbevist om at de vil ændre adfærd og er ved at finde ud af hvordan. Fordelen ved at vælge en målgruppe, som befinder sig i contemplation og preparation fasen er, at de er åbne overfor en adfærdsændring og derfor mere modtagelige overfor en kampagne (Kotler and Lee 2011: 140). Ulempen er, at der her fokuseres på, at nå den målgruppe, der allerede er klar over, at de har et problem. Dette dilemma er diskuteret under etik afsnittet. I forhold til interviewene med målgruppen og meningskondenserings analysen, viste det sig også, at der er et potentiale i, at forsøge at lave en kampagne målrettet en målgruppe, som befinder sig i contemplation og preparation stadiet, da meningskondenseringsanalysen viser, at alle er klar over, at de har et problem og har fokus på at prioritere deres søvn (bilag 2). 7. Trin 4 Målsætninger og mål En social marketing kampagne har altid en adfærdsmålsætning. Og hvis det er relevant, så sættes der også målsætninger for en videns- og holdningsændring, som kan støtte op om adfærdsmålsætningen. Her vil der være fokus på en holdningsmålsætning. Kampagnens mål specificerer og er et udtryk for hvor stor en adfærdsændring målgruppen skal fortage sig (Kotler and Lee 2010: 165). 7.1 Målsætninger I dette afsnit findes målsætninger og mål for kampagnen med udgangspunkt i den målgruppe der nu er fundet Målsætning for ønsket adfærd Adfærdsændringer er i centrum, når der skal udvikles en social marketing kampagne. En adfærdsmålsætning er den målsætning, der gør det klart, hvilken adfærd der skal ændres hos målgruppen (Kotler and Lee 2010: 166). Fem kriterier kan bruges som pejlemærker til at finde den bedste målsætning for en adfærdsændring bl.a. er der et behov i markedet for ændringen? Har Side 19 af 61

20 adfærden brug for støtte i form af en kampagne? Er målgruppen villig til at ændre adfærd? (Kotler and Lee 2010: ). Adfærdsmålsætningen for denne søvn kampagne er, at unge i alderen år skal gå tidligere i seng i hverdagen, ved at prioritere deres søvn. Denne adfærdsmålsætning læner sig op af formålet, og fokusset for kampagnen. Da det handler om, at få unge i alderen år til at sove mere. Da de får for lidt søvn i hverdagene og det problem skal de løse, ved at sætte tid af til at sove noget mere f.eks. ved at gå tidligere i seng i hverdagene, da det at sove længe om morgenen ikke er muligt, da målgruppen går i skole. Denne målsætning lever også op til nogle af de fem kriterier, da denne adfærdsændring vil kræve en kampagne, samt der er et behov hos målgruppen. Det viser sig nemlig, at det især er i hverdagene, at målgruppen har svært ved at få deres søvn (Bonke og Greve 2013: 26-27) Målsætning for ønsket holdning Holdnings målsætninger handler om at ændre målgruppens værdier, attituder eller følelser omkring adfærden (Kotler and Lee 2010: 171). I dette tilfælde handler det ikke så meget om at overbevise målgruppen om at de får for lidt søvn, da de allerede er klar over det (bilag 2). Der er derimod fokus på deres holdning til det at ændre adfærd. Da målgruppen ser det som meget besværligt, at skulle ændre deres nuværende prioritering af deres tid, som Sabina nævner Det ville være mine fritidsinteresser for eksempel. Eller at jeg skulle nedprioritere nogen af mine lektier, eller noget i den stil. Og det har jeg jo heller ikke særlig meget lyst til (bilag 3, interview 1, 1.41). Desuden nævner de også alle sammen i interviewene, at de prøver at sætte fokus på søvnen og prioriterer søvnen, men alligevel viser det sig, at de får for lidt søvn (bilag 2). Målsætningen for at ændre holdninger hos målgruppen handler derfor om, at overbevise målgruppen om, at de skal prioritere deres søvn og at det ikke er så svært Søvn kan prioriteres, det er ikke svært. 7.2 Mål For at kunne sætte et rigtigt godt mål, er det vigtigt, at det er SMART, som står for specifik, målbar, opnåeligt, relevant og indenfor en rimelig tidsramme (Kotler and Lee 2011: 165). Ud fra disse SMART retningslinjer er målet for denne sociale marketing kampagne, at Antallet af unge i alderen år, som går på gymnasium, som får 8-10 timers søvn i hverdagene, skal indenfor et år være øget med 20 %. Målet lever op til kriterierne i at være et SMART mål, da det er målbart, da målgruppen kan registrere deres søvn i skemaer før og efter kampagnen og tager udgangspunkt i de undersøgelser, der allerede er lavet nu, af de unges søvnvaner, som har fokuseret på hvor mange Side 20 af 61

21 timers søvn de unge får i hverdagene f.eks. Rockwool Fondens undersøgelse (Bonke og Greve 2013: 26-27). Målet er specifikt, og er med til at teste om målgruppen virkelig har ændret adfærd og er begyndt at prioritere deres søvn, og har øget de antal timer de sover. Målet er også relevant for selve kampagnen, da den læner sig op ad adfærds målet. Målet er også sat indenfor en tidsramme, så det er muligt, at evaluere på det senere. 8. Trin 5 Barrierer, fordele, konkurrenter, indflydelsesrige andre og KAB-modeller 8.1 Barrierer Målgruppen spiller en stor rolle når man laver en social marketing kampagne. Derfor er det vigtigt at vide hvilke barrierer, der kan være hos målgruppen overfor den ønskede adfærd. Barriererne tager altid udgangspunkt i målgruppen, og de kan være interne, i form af manglende viden eller evne for at kunne udføre en adfærd eller eksterne barrierer med fokus på omgivelsernes struktur (Kotler and Lee 2011: 189). Den største barriere som målgruppen har fremhævet i empirien er en ekstern barriere nemlig tid Der er ikke nok timer i døgnet skulle jeg lige til at sige, der er mange ting man gerne vil nå, og så bliver søvnen lige sat lidt til side (bilag 3, interview 1, 1.07), samt at andre fritidsaktiviteter står i vejen Det ville være mine fritidsinteresser for eksempel. Eller at jeg skulle nedprioritere nogen af mine lektier eller noget i den stil. (bilag 3, interview 1, 1.41). Lektier nævnes rigtig mange gange i interviewene, som det der gør målgruppen kommer sent i seng, da de laver lektier sent om aftnen. Hvilket kunne tyde på, at det altså handler om prioritering af målgruppens tid, hvor lektier prioriteres efter andre fritidsaktiviteter såsom venner og fritidsarbejde, hvilket resulterer i for lidt søvn. Der tegner sig derfor et billede af, at det er strukturen i målgruppens omgivelser, der blokerer for en adfærdsændring. Teknologi benyttes også oftere inden sengetid, da de er meget tilgængelige og får derved mere indflydelse på de unges sengetider (Graven 2013), som noget, der kan få målgruppen til at skubbe sengetiderne, som en af interviewpersonerne nævner det er selvfølgelig også et problem, fordi at hvis man så sidder og spiller eller et eller andet lige til man skal i seng (bilag 3, interview 4, 9.46). Side 21 af 61

22 De interne barrierer er, at målgruppen ikke har lyst til at opgive noget af deres fritid, for at få mere søvn (bilag 2) og de har svært ved at overskue, hvordan de skal få mere søvn f.eks. siger en af interviewpersonerne om det at prioritere sin søvn Ja, det synes jeg, og jeg prøver også at få det til at blive bedre, men det er svært (bilag 3, interview 4, 2.51). Målgruppen har altså to eksterne barrierer, som er tid og også til en vis grad brug af teknologi inden sengetid og en intern barriere, som er at målgruppen føler adfærdsændringen er uoverskuelig, og de ved ikke hvordan de skal prioritere deres tid. 8.2 Fordele Fordelene tager udgangspunkt i hvad målgruppen har brug for, og hvad de mener, vil kunne motivere dem til at ændre deres adfærd (Kotler and Lee 2011: 190). Unge i målgruppen har selv udtalt, at de kan mærke en tydelig forskel i deres humør, hvis de ikke får søvn nok bl.a. nævner Kelsey, at det er vigtigt for hende at få sin søvn Ja, for ellers bliver jeg sådan sur om morgenen også magter jeg ikke skolen også kan jeg ikke koncentrere mig, så det er lidt vigtigt (bilag 3, interview 3, 2:22). Så det tyder på, at målgruppen forbinder det at få nok søvn med fordele, såsom godt humør og mindre træthed og bedre koncentration ifølge denne opgaves empiri. 8.3 Konkurrenter Der er mange konkurrenter overfor målgruppen, da man indenfor social marketing har flere kategorier af konkurrenter både adfærd som målgruppen fortrækker frem for den kampagnen prøver at fremme, samt vaner som målgruppen altid fortager og almindelige konventionelle reklamer og andre budbringer (Kotler and Lee 2011: ). Her er der en stærk konkurrent i form af, at målgruppen meget ofte ender med at fortrække, at lave andre aktiviteter end at sove, såsom at spille spil eller lave andre fritidsaktiviteter, hvilket også nævnes i diverse artikler og bøger, at det er de største årsager, til at unge ikke får nok søvn (Dahl og Lewin 2002: 180) (Bruck 2006: 17). Hvilket denne opgaves empiri også viser, illustreret af denne udtalelse det er selvfølgelig også et problem, fordi at hvis man så sidder og spiller eller et eller andet lige til man skal i seng også de lektier og sådan de lige skal (bilag 3, interview 4, 9.46). 8.4 Indflydelsesrige andre Indflydelsesrige andre er dem, som målgruppen ser op til og hvad de mener og gør har stor indflydelse på hvad målgruppen også gør (Kotler and Lee: 194). Forældre spiller en knap så stor Side 22 af 61

23 rolle i teenagernes liv, når de begynder at blive ældre og kommer i gymnasiet, og selv begynder at styre deres søvnrutiner (Bruck 2006: 17). Ifølge empirien indsamlet til denne opgave er alle interviewpersonerne enige om, at forældrene ikke spiller den store rolle længere, i forhold til deres sengetider (bilag 2). Ligesom de også nævner, at vennerne heller ikke som sådan influerer på deres søvn. Dog er teenagere meget påvirket af deres omgivelser, og hvad deres venner gør, og navigerer meget efter vennerne jævnførende afsnit 6 om segmentering, hvilket kan spille ind på, om de vælger, at prioritere deres søvn eller ej. Dog virkede det jævnførende analysen af interviewene (bilag 2) ikke som om, at vennerne har indflydelse på hvad målgruppen mener, og tænker om søvn og ingen nævnte, at det afhang af vennerne, om de ville sove mere (bilag 2). Men vennerne er nogen, som målgruppen prioriterer højere, at være sammen med, end at sove i hverdagene, hvilket påvirker deres prioritering af deres søvn. 8.5 KAB-modeller KAB står for Knowledge-Attitude-Behavior model og anvendes for at skabe et overblik over, hvad der påvirker målgruppens adfærd. Her benyttes The Health Belief Model kombineret med The Transtheoretical Model The Health Belief Model og The Transtheoretical Model The Health Belief Model tager udgangspunkt i at målgruppen vil ændre adfærd, hvis de er overbevidste om, at den adfærd de har nu, har nogle dårlige konsekvenser for dem, og de vil komme ud af risikozonen og fjerne en trussel, samt at omkostningerne ved at udføre handlingen vil være alle fordelene værd (Donovan og Henley 2003: 92). I forhold til de demografiske og psykologiske karakteristika, som vil påvirke målgruppens adfærd, er det her en vigtig faktor, at målgruppen er teenagere. Da de så er ved at frigøre sig fra forældrene, hvilket giver en større frihed, men også udfordringer og faldgrubber i forhold til at træffe de rette valg omkring sundhed. Når teenagere træffer beslutninger omkring sundhed spiller flere faktorer ind, såsom om emnet er relevant for teenagerne og om de er påvirket af stress, da det får teenagere til at træffe dårlige beslutninger, samt om de opfatter sundhedstruslen som noget der har konsekvenser for dem på kort eller langsigt, da kortsigtede konsekvenser øger sandsynligheden for at målgruppen føler der er en sundhedsmæssig trussel og dermed reagerer på informationer om truslen (Umeh 2009: , ). Side 23 af 61

24 Perceived Susceptibility handler om målgruppen oplever de sundhedsmæssige konsekvenser, som noget der kan ramme dem, hvis de ikke udfører adfærden (Janz et. al. 2002: 48-50). Denne opgaves empiri viser, at denne målgruppe allerede oplever nogen af konsekvenserne ved ikke at få søvn nok. Derfor ser de, de sundhedsmæssige konsekvenser ved for lidt søvn, som reelle. Det giver dem nemlig bivirkninger såsom træthed og dårligt humør bl.a. nævnes det Jamen, så føler jeg mig umotiveret og jeg bliver nemt sur og irriteret og har svært ved at overskue ting (bilag 3, interview 1, 2:56). Et andet punkt i modellen er perceived severity, der handler om i hvilken grad målgruppen betragter disse sundhedsmæssige konsekvenser, som alvorlige (Janz et. al. 2002: 48-50). Her har målgruppen oplevet de kortsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af for lidt søvn, og dem ser de som alvorlige i forhold til at ændre adfærd. En af interviewpersonerne nævner i forhold til at ændre adfærd Ja, altså, det kan jeg jo blive nød til, fordi at det er ret hårdt ikke at få nok søvn (bilag 3, interview 4, 3.48). Så vigtigheden af at få søvn for at undgå sundhedsmæssige konsekvenser er høj, i forhold til de kortsigtede konsekvenser, hvilket øger deres sandsynlighed for at reagere på problemet og ændre adfærd (Umeh 2009: ), da de dermed ser søvn som en trussel mod deres helbred. Hvilket viser, at målgruppen er ved at være klar til at ændre adfærd. Det ses også af det stadie målgruppen befinder sig på i modellen The Transtheoretical Model, som er gennemgået tidligere i opgaven under segmenteringen, at de unge adfærdsmæssigt ligger i de to grupper der hedder contemplation og preparation i stages of change. De fleste befinder sig i stadiet preparation, da størstedelen af målgruppen allerede er positive, overfor at skulle fortage en adfærdsændring, og i dette tilfælde prøver målgruppen på, at prioritere deres tid, men har dog svært ved at se, hvad de skal gøre for at kunne prioritere deres søvn hele tiden, og dermed ændre adfærd (bilag 2). Målgruppen skal derfor fra stadiet preparation til action. Det er dog ikke en model, der følges lineær, så målgruppen kan også ende med at rykke tilbage i modellen på et senere tidspunkt (Kotler and Lee 2011: 141). Men for at målgruppen kan komme fra preparation til action, så skal der fokuseres på Self-liberation (Prochaska et. al. 2002: ), som har fokus på at målgruppen mangler at tro på, at de kan. Hvilket kunne tyde på, at målgruppen mangler noget information i form af gode råd, der som et cue to action kan overbevise dem om, at det er nemt at ændre deres søvnvaner og at de godt kan. Side 24 af 61

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

WE not me. Bachelorprojekt forår 2012. Spansk og kommunikation. Pia Baj Haslam Rasmussen eksamensnr. 300825. Vejleder: Pernille Bendixen

WE not me. Bachelorprojekt forår 2012. Spansk og kommunikation. Pia Baj Haslam Rasmussen eksamensnr. 300825. Vejleder: Pernille Bendixen WE not me - En gennemgang af en social marketingkampagne Bachelorprojekt forår 2012 Spansk og kommunikation Pia Baj Haslam Rasmussen eksamensnr. 300825 Vejleder: Pernille Bendixen Antal tegn (eksl. Blanktegn):

Læs mere

Abstract... 3. 1. Indledning... 4

Abstract... 3. 1. Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 1. Indledning... 4 1.1. Problemformulering... 5 1.2. Metode... 5 1.3. Definitioner... 5 1.3.1. Stress... 6 1.3.2. Social marketing... 6 1.4. Afgrænsning... 6 2. Videnskabsteoretisk

Læs mere

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt?

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? tema 4 web concept Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? The objective for this project is to make a campaign that motivates children to eat more fruit. In the campaign there must be information

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Drop undskyldningen brug cykelhjelm

Drop undskyldningen brug cykelhjelm - Social marketing kampagne om brug af cykelhjelm målrettet 20-25-årige i Århus Udarbejdet af Charlotte Falko og Liv Skakfjord Magnussen Vejleder: Inge Rodriguez Smith BA i sprog og kommunikation Maj 2010

Læs mere

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

HPV-VACCINATION. Udarbejdelsen af en social marketing kampagne med henblik på at få flere unge kvinder til at blive vaccineret mod livmoderhalskræft

HPV-VACCINATION. Udarbejdelsen af en social marketing kampagne med henblik på at få flere unge kvinder til at blive vaccineret mod livmoderhalskræft HPV-VACCINATION Udarbejdelsen af en social marketing kampagne med henblik på at få flere unge kvinder til at blive vaccineret mod livmoderhalskræft Helle Bygholm Bachelorprojekt, maj 2010 Vejleder: Louise

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

DET NYE VÆKSTMARKED BEDSTEFORÆLDREKØB TIL BØRNEBØRN BLIV FIRST MOVER OG FÅ DANMARKS FØRSTE ANALYSE AF BEDSTEFORÆLDREMARKEDET!

DET NYE VÆKSTMARKED BEDSTEFORÆLDREKØB TIL BØRNEBØRN BLIV FIRST MOVER OG FÅ DANMARKS FØRSTE ANALYSE AF BEDSTEFORÆLDREMARKEDET! DET NYE VÆKSTMARKED BEDSTEFORÆLDREKØB TIL BØRNEBØRN BLIV FIRST MOVER OG FÅ DANMARKS FØRSTE ANALYSE AF BEDSTEFORÆLDREMARKEDET! GRAND ECONOMY 2 3 Grandparents will yearly spend approximately 52.000.000.000

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Generation Facebook netikette for unge

Generation Facebook netikette for unge Kommunikationsplan Generation Facebook netikette for unge Nadia, Anette, Lisa, Dilan, Paulina og Nina Indledning Denne kampagne har til formål at oplyse forældre om fornuftig brug af Facebook og andre

Læs mere

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Oplæg til Touretteklinikken

Oplæg til Touretteklinikken Oplæg til Touretteklinikken Præsentation: Hej jeg hedder Marie, jeg er 35 år gammel og blev mor til Frederik som 21 årig. Frederik er i dag 14 år og har Tourette. Frederik viste de første tegn på Tourette

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Snak penge med dit barn

Snak penge med dit barn Snak penge med dit barn Din forældreguide til dit barns privatøkonomi, herunder lommepenge, budget, opsparing og lån Kære forældre Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære.

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø AFSLUTTENDE OPGAVE udemiljø 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægning... 2 Kravspecifikation... 2 Design... 3 Formidling... 6 Afprøvning... 7 Refleksion... 8 Side 1 af 8 Indledning I dette projekt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi

Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Udbud d af kalkulationsmetoder l t Economic Value Added, Balanced Scorecard, Activity Based Costing,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

2. rejsebrev fra London

2. rejsebrev fra London 2012 2. rejsebrev fra London Malene Dyhrman Flou Nielsen Hopes & Dreams Montessori Nursery School 04-06-2012 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Malene Dyhrman Flou Nielsen

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Indledning Vi vil i følgende opgave foretage en analyse af materiale fra kampagnen Minikøbenhavner. Vores primære fokus er kampagnens forretningsstrategi med henblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Visionspapir

Danske Gymnasieelevers Visionspapir Danske Gymnasieelevers Visionspapir - Fremtidens uddannelse ligger i vores hænder DGS Aktivitetskonference November 2012!1 Indledning Følgende er udtryk for elevernes visioner for gymnasieskolen anno 2020.

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Hvor tilfreds har du været med dine praktikforløb i virksomheden? Hvor tilfreds er du med at være SKP elev? Hvor længe har du været i skolepraktik?

Hvor tilfreds har du været med dine praktikforløb i virksomheden? Hvor tilfreds er du med at være SKP elev? Hvor længe har du været i skolepraktik? Dato: 25-6-13 25-6.13 25/6-13 25-6-13 25/6-13 26-6-13 26/6 213 18/6/214 18-6-214 18-6-214 18/6/214 18/6-14 18-6-214 18-6-214 25-6-13 25-6.13 25/6-13 25-6-13 25/6-13 26-6-13 26/6 213 2,5,15 2-5-215 2.5.15

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere