Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
|
|
- Henrik Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Struer Kommune Portræt af Struer Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens rolle i Struer Kommune...3 Overordnet beskrivelse af Struer Kommunes styringsmodel...4 Forankring af kommunens styringstænkning Styring og udvikling af kvalitet og effektivitet i Struer Kommune Opfølgning, dokumentation og evaluering Økonomistyring... 14
2 Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg Den nye Struer Kommune er dannet ved sammenlægning af Thyholm og Struer kommuner. Kommunen har ca indbyggere og er dermed landets 15. mindste kommune. Der er stor bevidsthed om at man er en lille kommune og på at udnytte de fordele, der er ved at have en overskuelig størrelse. Som det også udtrykkes i kommunens overordnede styringsgrundlag - "Vi er ikke større end at individet kan gøre en forskel". Læs mere om kommunen på Administrativt har Struer Kommune en meget decentral struktur. Der er ingen forvaltninger, men en række institutioner, afdelinger og sekretariater, som kommunens ansatte er knyttet til. Direktionen består af kommunaldirektøren og tre direktører, der hver især har ansvaret for et afgrænset område. I tilknytning til direktionen er der etableret et stort direktionssekretariat, der betjener hele direktionen. Ligeledes er der ansat en række chefkonsulenter, der skal være med til at udvikle organisationen til en mere projektbaseret organisation. Politisk er det besluttet at reducere antallet af medlemmer i Byrådet fra 25 til 21 fra næste valgperiode, og samtidig ændre på hele udvalgsstrukturen. Der arbejdes i øjeblikket med forskellige modeller for hvordan. Struer Kommune er lige nu i gang med at implementere 2. generation af dialogbaseret aftalestyring som den overordnede styringsmodel for hele kommunen. Modellen indebærer en klar rollefordeling mellem det politiske og det administrative niveau i organisationen, og skal skabe mere rum for ledelse - både politisk og administrativt har været præget af meget fokus på økonomien. Ikke fordi der har været grundlæggende ubalancer i økonomien, men fordi kommunen havde problemer med at overholde servicevækstloftet. Det har bl.a. betydet, at det har været nødvendigt at indføre restriktioner på overførslerne. Det har også betydet nedskæringer på en række områder; noget der kan mærkes i en kommune, der i forvejen er en af de billigst drevne kommuner i landet. Fra politisk side bliver der givet udtryk for en del frustration over, at den stramme styring er med til at fjernet fokus fra målstyringen. Som det udtrykkes: "har fokus mest været på at slukke ildebrande og ikke på alle de fine mål, som er opstillet i Byrådets vision for Struer Kommune". Udfordringen fremover er at vise, at politikerne vil målstyringen. Struer er hjemkommune for en række internationale virksomheder, hvoraf B&O er den mest kendte. Det betyder bl.a., at en femtedel af Struer Kommunes tilflyttere er udlændinge Det internationale er således en del af grundlaget 2
3 for kommunen, og Byrådet har af samme grund også en overordnet vision om at styrke kommunens internationale profil og dyrke de internationale relationer. Formålet er at øge indsigt, udsyn og mangfoldighed til gavn for borgere, erhvervsliv og kommune. Kommunalbestyrelsens rolle i Struer Kommune Kommunens styringsmodel er som nævnt med til at fastlægge rollerne mellem politikere og administration. Byrådets politikere har ansvaret for Struer Kommunes overordnede styring og udvikling. Det betyder at politikerne skal fokusere på formulering af de politiske visioner og mål. At Byrådet er meget bevidste om denne rolle er tilblivelsen af Vision 2020 et godt eksempel på. Vision 2020 var fra politisk side et ønske om og et behov for at få lagt nogle langsigtede mål og overordnede sigtelinjer fast i den nye Struer Kommune. Bl.a. fordi der ikke var formuleret politikker for den nye kommune. Formuleringen af Vision 2020 tog sin begyndelse på et seminar i foråret 2007, hvor det første udkast blev udarbejdet. Efterfølgende er der sket en politisk gennemarbejdning i de enkelte fagudvalg. Det har været op til de enkelte udvalg selv at tilrettelægge denne proces, og det var da også meget forskelligt, hvordan dette skete. På nogle områder blev der nedsat grupper med borgere og erhvervslivet for at skabe dialog. I praksis resulterede arbejdet i en række visionære udsagn om den fremtidige ønskede tilstand for kommunen, fordelt på 15 forskellige politikområder. Vision 2020 er udtryk for en foreløbig politikformulering og et katalog. I takt med at der formuleres politikker på de enkelte politikområder, vil de erstatte målene i Vision Hermed vil det også i stigende grad være i fagudvalgene, hvor målsætningsdiskussionerne vil blive taget. At aftalestyringen rent faktisk har betydet en ændring i politikerrollerne ses bl.a. på de sager, som kommer frem til politisk beslutning. Der er færre sager og det er andre sager. Sager som tidligere har været forelagt i udvalget er forsvundet. Fra politisk side er der meget fokus på, at de politiske mål skal være styrende. Det kræver dog - som det udtrykkes - "at vi som politikere skal blive mere skarpe til at fortælle hvad vi vil have". Der bliver dog også givet udtryk for en bekymring om, hvorvidt aftalemodellen kan føre til "selvtilstrækkelighed" på institutioner. At institutionerne ukritisk mener, at de gør det godt nok. Aftalemodellen indebærer en risiko for at politikerne bliver skubbet væk fra ledelsesrollen. Derfor er det vigtigt at politikerne påtager sig ledelsesrollen. "Det kræver at politikerne sætter mål, og det skal være målbare mål." 3
4 Dialogprocessen er som navnet siger tænkt som en vigtig del af den dialogbaserede aftalestyring. Da aftalestyringen først er i implementeringsfasen er hele den planlagte dialogproces ikke på plads endnu. Der er fra politisk side et stor ønske om en god dialog med institutionerne. Den direkte dialog med institutionerne mangler i øjeblikket. Det betyder også, at man fra politisk side mangler føling med, hvad der sker på institutionerne. Overordnet beskrivelse af Struer Kommunes styringsmodel Struer Kommune har i forbindelse med kommunesammenlægningen besluttet en ny model for aftalestyring, som bygger videre på den aftalestyring, der var i den gamle Struer Kommune. I daglig tale betegnes den som version 2. Modellen er først ved at blive implementeret i kommunen her i Det overordnede formål med den dialogbaserede aftalestyring er at skabe rum til ledelse - både til politikerne og til institutionerne, og at synliggøre kvaliteten i den service der tilbydes i Struer Kommune. Som det også udtrykkes i grundlaget for aftalestyringen er målet at: Øge fokus på politiske mål og styrke den politiske styring Synliggøre politiske prioriteringer og forventninger til service og kvalitet Udvikle dialogen mellem politikere, brugere, ledere og medarbejdere Inddrage brugeren/borgeren i drøftelser om service og kvalitetsudvikling Udvikle organisationens lærings- og udviklingskultur Tydeliggøre ansvar og kompetence hos kommunens decentrale ledere. Aftalerne danner rammen for den fremtidige dialog og det fremtidige samarbejde mellem politikere, direktion og aftaleholdere, og fastlægger rollefordelingen i styringen i kommunen. Politikerne er "bestilleren", der har ansvaret for de servicetilbud mv. der stilles til rådighed for borgere og brugere. I forhold til de interne service- og rådgivningsfunktioner er direktionen "bestiller". Aftaleholderne er "udføreren", der har ansvaret for at levere det aftalte serviceindhold, og at opfylde de opstillede resultatmål inden for den økonomiske ramme, der stilles rådighed. Men samtidig med at der lægges mere ansvar og kompetence ud på institutions/afdelingsniveau, stilles der også en række krav til institutionerne - både fælles og individuelt. Målet er samtidigt at få beslutningskompetencen så tæt på borgerne som muligt. Derfor skal aftalestyringen være med til at udvikle dialogen mellem politikere, brugere/borgere og ledere/medarbejde omkring service og kvalitetsudvikling. 4
5 Der arbejdes med mål på flere niveauer i kommunen. I forhold til kommunens samlede målhierarki er "Det Overordnede Grundlag" placeret som det allerøverste element. Det Overordnede Grundlag er udarbejdet i et samarbejde mellem politikere og repræsentanter for erhvervslivet, foreningslivet, borgere samt ledere og medarbejdere i organisationen Struer Kommune og udtrykker det fundament, som Struer Kommune hviler på. Det overordnede grundlag har sloganet "Tæt på mennesker, teknologi og natur" og indeholder: Mission - hvad er vi sat i verden for? Identitet - hvem er vi? Vision - hvor vil vi hen? Værdier - hvad er værdifuldt for os? Det Overordnede Grundlag vil derfor være bestemmende for indhold og ikke mindst retning i de politikker (visioner og målsætninger), der skal udarbejdes for kommunens politikområder. De politikker, som er eller vil blive formuleret på alle kommunens politikområder, er udtryk for den egentlige politiske styring i Struer Kommune. Politikkerne indeholder de overordnede mål på det pågældende område. Til de politiske mål er knyttet et antal indsatsområder, som konkretiserer hvilke resultater der skal opnås, for at opfylde målene. Endelig er de politiske mål udtrykt i de aftaler, som institutionerne indgår med fagudvalg og direktion. Kommunen illustrerer "den røde tråd" i styringen således: 5
6 6
7 Aftalen udarbejdes ud fra et fast koncept, der er ens for alle aftaler. Aftalerne indeholder følgende dele: Aftalens indhold 1. Indledning Aftalens parter og løbetid Angivelse af kerneydelsen i forhold til aftalen Formålet med aftalestyringen og værdierne for den gode dialog 2. Fagspecifikke aftaledel De politiske visioner og målsætninger der er i fokus i aftalen Konkrete politiske indsatsområder indenfor aftaleholderens faglige område Beskrivelse af succeskriterier og aftale om opfølgningsform 3. Generelle aftaledel De af direktionens mål for organisationen der er i fokus Konkrete indsatsområder Beskrivelse af succeskriterier og aftale om opfølgningsform Spørgsmål, som skal håndteres af faglige målsætninger, og indsatsområder 4. Generelle henvisninger Gældende politikker, værdier, planer og regulativer mv. (henvisning hertil) Spilleregler for aftalestyring 5. Underskrift Aftaleparternes underskrift Aftalen indeholder dels en fagspecifik del og en generel aftaledel. Den fagspecifikke er så at sige fagudvalgets del af aftalen. Her beskrives de valgte politiske indsatsområder indenfor aftaleholderens faglige område, samt hvilke succeskriterier der er for målopfyldelsen og hvordan der vil blive evalueret. Den generelle del er direktionens del af aftalen og omfatter af direktionens mål for organisationen, der skal være fokus på i aftaleperioden. Også her beskrives succeskriterier og evalueringsmetode. Der er fire aftaleparter i Struer Kommunes aftalestyring, nemlig: Byrådet som indgår aftale med Direktionen Fagudvalget som indgår den fagspecifikke del af aftalen med institutioner, skoler og de afdelinger, der har borgerrettede opgaver 7
8 Direktionen som indgår dels den generelle del af aftalen med alle institutioner, skoler og afdelinger, dels hele aftalen med de afdelinger, der yder intern service til andre aftaleholdere Institutioner, skoler og afdelinger, der er aftaleholdere Fagudvalg Byrådet Direktion Institutioner, skoler og afdelinger med borgervendte opgaver Fagspecifik aftaledel Generel aftaledel Et eksempel på "den røde tråd" i aftalestyringen kan ses på kulturområdet. Struer Kommune har i maj 2008 vedtaget en Kulturpolitik, der indeholder de overordnede mål og indsatsområder for kulturpolitikken. Det er formuleret således: Stabe (Intern service og rådgivning) Fagspecifik aftaledel Generel aftaledel Kulturen skal skabe sammenhængskraft, udvikling og identitet i lokalsamfundet Struer. Derfor: Skal det, der gør Struer Kommune til noget særligt, prioriteres. Skal der være vilje til betydningsfuld udvikling. Skal der lægges vægt på et åbent samspil over grænser af enhver art. 8
9 Efterfølgende er der udarbejdet en kulturstrategi, der skal knytte en række konkrete kulturelle indsatsområder til de kulturpolitiske mål og formuleringer i politikken. Kultur- og Fritidsudvalget har i forhold til aftalerne med de fem kulturinstitutioner, der er på udvalgets område, valgt et fælles indsatsområde der lyder således: "Bidrage aktivt i forhold til Struer Kommunes kulturstrategi med henblik på udmøntning af kommunens kultur." I den fagspecifikke del af aftalen for én af kulturinstitutionerne er dette specificeret således: Succeskriterier (Hvad er tegn på et godt resultat?) At kulturinstitutionerne i fællesskab indgår i projektopgaver i forhold til udmøntning af Struer Kommunes kulturstrategi. Hensigten er at bidrage til at implementere Struer Kommunes vedtagne kulturpolitik Feed-back (Sådan vil vi måle) Via en kvalitativ og kvantitativ vurdering af bidraget. Opfølgning sker via dialog mellem lederen af den enkelte instiutiton og direktøren for kulturområdet. Deadline/Måling (Evaluering) Måling foretages i løbet af 2009 Der er i aftalerne lagt vægt på at målene er udviklingsmål. Det betyder samtidigt, at der ikke er en kobling mellem målene i aftalerne og den økonomiske ramme, som aftaleholderne kan disponere indenfor. 9
10 Forankring af kommunens styringstænkning Den dialogbaserede aftalestyring er meget forankret omkring direktionen, hvilket konceptet for aftalestyringen også viser. Direktionen er så at sige forbindelsesled mellem politikere og institutioner. Direktionen er meget bevidst om den centrale rolle, de har i at gøre målene politisk styrende. Det kræver at de enkelte direktører er i stand til at fortolke politikernes ønsker og formulerer det i mål. Fra direktionens side er ambitionsniveauet blevet hævet med den nye model for aftalestyring. Der bliver ikke lagt skjul på, at der er mere central styring i forhold til formuleringen af klare mål for den enkelte institution. Fra institutionernes side oplever man også en højere grad af styring fra direktionens side. Man oplever dog samtidig en god dialog med "sin" direktører omkring hele målformuleringen. Alt i alt er der store forventninger til den nye model. Man oplever endnu ikke politikerne som særligt nærværende i forhold til aftalerne, men tilskriver det at der ikke er kommet gang i dialogprocessen endnu. Der er opstillet en række værdier for den gode dialog: Dialog er en samtalekultur, hvor det handler om at udveksle og forstå informationer, synspunkter og argumenter samt at blive iagttager af egen tænkning Alle deltagere i dialogen må ophæve indgroede antagelser og formodninger for at indgå åbent i dialogen Alle deltagere i dialogen skal betragte hinanden som samarbejdspartnere og anerkende at man indgår som lige parter Fra institutionernes side er der nogen bekymring omkring implementeringen af aftalestyringen. Der er en oplevelse af, at udviklingen de senere år er gået i retning af færre penge og flere opgaver. Derfor er det vigtigt at ambitionsniveauet sættes i forhold til ressourcerne, hvis aftalestyringen skal have en mening. 10
11 Styring og udvikling af kvalitet og effektivitet i Struer Kommune I Struer Kommune arbejdes der med kvalitet og kvalitetsudvikling på mange fronter. Bl.a. er man med i flere af KL's kvalitetsprojekter. Man ser helt klart aftalestyringen som et middel til at kunne arbejde mere systematisk med kvalitetsudvikling. Som det siges vil aftalestyringen give en rød tråd ud på institutionerne, så man ved hvilke målsætninger man arbejder efter. Fra politisk side efterlyser man redskaber til at måle kvalitet. "En dygtig leder vil altid kunne overbevise forældre og skolebestyrelse om at det går godt". Det understreges samtidigt, at det ikke er det samme som et ønske om styre på regler og kontrol. På byens kulturinstitutioner har man en meget klar opfattelse af hvad kvalitet i opgaveløsningen er. Her er kvalitet lig med udvikling af tilbuddene efter brugernes behov - "ellers kommer de ikke her". Derfor tænkes der til stadighed "Hvem er vi her for", og på at sikre en god faglig oplevelse med udgangspunkt heri. Et eksempel på hvordan man arbejder på at møde brugerne findes på Struer Bibliotekterne. Her har man oprettet en profil på Facebook. Der er flere begrundelser bag dette tiltag. Dels er en stor del af befolkningen på FaceBook - både unge og ældre, og mange orienterer sig i nyheder ad denne vej. Biblioteket på Facebook er derfor et forsøg på at komme ud til de mange, som ellers ikke vil få informationer og nyheder fra biblioteket, og indgå i en dialog med dem. Fra Bibliotekets side er det vigtigt konstant at være orienteret om hvilke veje udviklingen bevæger sig, og hvad der i den sammenhæng er interessant for biblioteket og dets brugere. Nutidens bibliotek eksisterer både i det fysiske rum og virtuelt. Tidligere var det vigtigt at være kompetent i det fysiske rum, men i dag forudsætter en kvalificeret bibliotekservice også digitale kompetencer. Som det siges fra Bibliotekets side - "FaceBook, web 2.0 løsninger, mobile services m.v. er bare nogle få eksempler på tiltag, som det er vigtigt for bibliotekerne at være opdaterede på, hvis vi skal kunne yde en ordentlig service for alle brugergrupper". Et andet eksempel på et af de mange udviklingsprojekter, som Struer Kommune arbejder med, er "Dinosaurusskolen". Der er tale om et evidensbaseret program, hvor behandlingen er rettet mod børn i alderen 4-8 år med adfærdsvanskeligheder. Formålet er at forebygge, reducere eller stoppe adfærdsproblemer hos disse børn ved at forbedre 11
12 deres sociale kompetencer i forhold til jævnaldrende børn. Dermed er indsatsen rettet imod udbedring af de problemer, som kendetegner børn med behov for en tidlig forebyggende indsats. Programmet består af et nøje planlagt socialt træningsforløb med dukker, rollespil, leg og videoklip, der motiverer børnene til at udvikle deres færdigheder og løse problemer, ved en belønning af positiv adfærd. Projektet er iværksat i samarbejde med Servicestyrelsen. Læs mere om projektet på Byrådet har i Vision 2020 formuleret sigtelinjerne for den fremtidige økonomiske politik. Politikken er præget af et ønske om at skabe råderum til nye aktiviteter og kvalitetsudvikling af gamle. Derfor er der lagt vægt på en optimering af den eksisterende drift og på at udvikle og rationalisere den. Hvilke igen betyder fokus på effektiviseringer i kommunen. Et eksempel på arbejdet med effektiviseringerne, er den masterplan for kommunens ejendomme, som er under udarbejdelse. Lukning af en række institutioner har givet mulighed for en større rokade og for udfasning af en række mindre og ældre bygningslokaliteter. Målet er at reducere kommunens bygningsmasse og antallet af lokaliteter. Masterplanen fokuserer også på de lokaliteter, hvor kommunen sidder til leje. Der forventes store driftsbesparelser, hvis man kan etablerer sig i lokaler, som kommunen ejer i forvejen. Masterplanens endelige oplæg kommer til at indeholde eksempler på besparelser ved forskellige bygningsrokader og tager blandt andet højde for drift, husleje, vedligehold samt køb og salg af ejendomme. Opfølgning, dokumentation og evaluering Der er stor fokus på at måle på resultaterne af den indsats der ydes rundt om i kommunen. Et eksempel er på skoleområdet, hvor det er besluttet, at hver enkelt skole skal udarbejde handleplaner for de udviklingstiltag, som kvalitetsrapporten for folkeskolen giver anledning til. Der er ikke tale om de handlingsplaner der i lovmæssig forstand stilles krav om. I stedet formulerer skoleledelsen på grundlag af dialogmøde på hver enkelt skole med direktør og chefkonsulent, handlingsplaner, der i et udviklingsperspektiv bringer den enkelte skole videre i en fortsat udvikling. Handlingsplanerne evalueres i forbindelse med skolernes bidrag til kvalitetsrapporten i efteråret. På skoleområdet udgør SMTTE-modellen fundamentet for arbejdet med dokumentation og evaluering af handleplanerne. SMTTE står for Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering, og er en metode til at skabe sammenhæng mellem det man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger. En væsentlig del af modellen er, at man overvejer hvad det er man holder øje med på vejen mod målet. Nedenfor er vist uddrag af en handleplan ud fra SMTTE-modellen: 12
13 Best Practice Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering I skolens teams arbejdes At skabe en bedre og mere Med baggrund i en helhedstænkning, Det primære tegn på Der evalueres i der særdeles seriøst med systematisk praksis for som den forandring vil være at Pædagogisk Råd i at styrke det faglige niveau evaluering og dokumenta- kommer til udtryk hos spore i indholdet af Pæ- forbindelse med og øge elevernes tion, så de gode undervis- Peter Senge i Den lædagogisk Råds arbejde. forberedelse til 2. udbytte af undervisningen. ningstiltag, der medfører rende organisation, Såfremt det lykkes at generation af kva- Vi er imidlertid ikke et stort fagligt udbytte for 1999, igangsættes i udvikle på området, vil litetsrapporten. i tilstrækkelig grad systematiske eleverne, bredes ud i sko- foråret en proces med PR-møderne i langt hø- med hensyn til len. henblik på fra begyndeljere grad end tidligere evaluering og dokumentation, Med andre ord: Målet er en sen af skoleåret være præget af den pæ- hvorfor vi heller højere grad af læring i or- 2008/2009, at skabe dagogiske debat vedr. ikke i tilstrækkelig grad ganisationen. den nødvendige systematik skolens undervisning og sikrer den generelle kvalificering Det er desuden målet, med omkring udbre- elevernes udbytte heraf. af skolens ar- afsæt i Open Space og delsen af Best Practice. bejde med baggrund i de KL s partnerskabsprojekt, i Aktiv deltagelse af alle enkelte tiltag og initiativer. højere grad at udveksle skolens lærere i Open erfaringer med de gode Space og partnerskabs- praksisforløb med andre projektet. skoler. Generelt er den dokumentation, der produceres i dag, meget fokuseret på output. Fra politisk side ønsker man at gå et spadestik dybere. Samtidig er der dog en erkendelse af, at der mangler redskaber hertil. Som det blandt andet siges: "Hvordan måler man om det er godt nok at være på et plejehjem? Det er ikke nok at måle på personalets fravær om stemningen er god. Der mangler andre indikatorer. Her er det ikke nok at afrapportere og måle op imod gennemsnittet". I den forbindelse er holdningen fra politisk side, at KL har været for tilbageholdende med at give kommunerne nogle redskaber til at måle med. Dokumentationsdelen af aftalestyringen er endnu ikke på plads, men der er nogle klare forventninger til formen. Fra politisk side er der et ønske om at gøre afrapporteringen enkel og sammenlignelig, og sikre at der er målepunkter på tværs. 13
14 Økonomistyring Kommunens budgetmetode er en kombination af rammebudgettering og blokbudgettering. Man tager så at sige udgangspunkt i princippet: "Hvad har vi råd til?" Budgetprocessen indledes med, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender et direktiv for udarbejdelse af det kommende års budget. I dette direktiv er beskrevet mål og forudsætninger for budgetlægningen. Eksempelvis var det for budget 2009 et mål, at den skattefinansierede del af kommunens samlede kassebeholdning ved udgangen af budgetperioden, dvs. 2012, skulle udgøre mindst 30 mio. kr., og at resultatet for det skattefinansierede område skulle være positivt. I begyndelsen af april udarbejdes der et basisbudget. Der foretages ikke en egentlig beløbsmæssig udmelding af rammen til de enkelte fagudvalg. Rammen udledes via de principper, der er fastlagt for budgetteringen. I forhold til udarbejdelse af budgettet er der fastlagt særlige budgetmetoder og principper for hvert af følgende områder: Skattefinansieret drift Brugerbetalte og fælleskommunale områder Skattefinansieret anlæg Renter, tilskud, udligning, skatter og balanceforskydninger. Blokbudgetteringselementet kommer ind i billedet på den måde, at alle skattefinansierede merudgifter, som ikke skyldes nye love eller lovændringer, skal finansieres ved omprioriteringer/omstilling indenfor egne rammer. Byrådet afholder i april måned et seminar omkring budgettet, hvor de overordnede linjer præsenteres. Der er ved vedtagelsen af budgettet året før udvalgt et politikområde til nærmere analyse. Resultatet af denne analyse diskuteres på seminaret. Desuden sker der en generel drøftelse af omstillingsmuligheder og prioriteringer på tværs af hele budgettet. Over sommeren arbejder udvalgene med at specificere deres budgetforslag. Afdelinger og institutioner har mulighed for at komme med ønsker og forslag til aktivitetsudvidelser og tilsvarende reduktioner på drifts- og anlægsbudgettet. Disse forslag forelægges fagudvalget, der beslutter hvilke af de fremsendte forslag, der ønskes sendt videre til prioritering i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. 14
15 Ultimo august måned samles Byrådet igen til et budgetseminar, hvor udvalgenes budgetforslag præsenteres og diskuteres. Resultatet af byrådsseminaret indgår i udarbejdelsen af det budgetforslag, som Økonomi- og Erhvervsudvalget i begyndelsen af september sender til 1. behandling i Byrådet. Der er som nævnt ikke en direkte kobling mellem mål og økonomi i aftalestyringen. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte serviceindhold, samt at opfylde resultatmålene indenfor de økonomiske rammer, som bliver stillet til rådighed i henhold til budgettet. I forhold til institutionerne betyder aftalestyringen store frihedsgrader. Aftaleholderen har den fulde kompetence til at disponere over de afsatte beløb indenfor deres budgetramme. Dog kan der ikke overføres midler mellem ejendomsdrift (el, vand og varme samt vedligeholdelse) og de øvrige driftsudgifter. Alle institutioner har nettobudgetter, og kan anvende øgede indtægter til udvidelse af aktiviteter. Der er fuld overførsel af overskud og underskud på både løn og øvrig drift til det efterfølgende år. Man har i Struer Kommune valgt at arbejde med centrale puljer i budgettet, der bliver frigivet efter behov. Det drejer sig om puljer til bl.a. løn og demografi. Ligeledes er samtlige budgetmidler til bygningsvedligeholdelse samlet under "Kommunale bygninger", der prioriterer anvendelsen af midlerne på tværs af faggrænser og øvrige interesser. Hvert år forud for budgetlægningen foretages der er gennemgang af status på vedligeholdelsesstandarden, som danner udgangspunkt for afsætning og prioritering af midler. Det øgede selvstyre betyder et større ansvar for overholdelse af budgetrammerne. Aftaleholderen er forpligtet til at føre kontrol med forbruget, så der kan reageres, hvis der er udsigt til merforbrug. Fra politisk side noterer man, at merbevillinger stort set er stoppet, efter der er indført overførselsadgang, hvilket man opfatter som meget positivt. Fra institutionernes side efterlyser man som nævnt en større sammenhæng mellem serviceniveau og økonomiske rammer. Som det udtrykkes, så har det ikke altid konsekvenser for ambitionsniveauet, at der bliver sparet. Institutionerne må selv prioritere benhårdt med hensyn til hvordan ressourcerne skal anvendes. Omvendt er der som sagt store frihedsgrader til det. 15
16 Økonomisk 2008 har været præget af flere nedskæringsrunder og et indkøbsstop for at overholde vækstrammen. Det har samtidig sat hele selvstyretankegangen under pres. Institutionerne føler lidt, at de bliver straffet med nedskæringer for at have et overskud. Struer Kommune har indrettet sig med en central økonomiafdeling, hvor alle økonomikompetencer er samlet. Økonomiafdelingen skal yde en række services og understøtte aftaleholdernes økonomistyring. For at sikre en fælles forståelse af opgaven og af økonomiafdelingens rolle i aftalestyringen, så holdes der månedlige dialogmøder mellem Økonomiafdelingen og aftaleholderne. 16
Mål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereAftale for Social- og Handicapcentret
Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mere1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?
Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereAftale 2013. Børnehavens navn
Aftale 2013 Børnehavens navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Tine Hedemann Tjell Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs mereIndhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4
Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...
Læs mereN O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereProces og rammer BUDGET
Proces og rammer BUDGET 2016 Budgetlægning 2016-2019 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. januar 2015 Tidsplan og proces for budget 2016. Processen er struktureret omkring 3 spor Spor 1 Struktur
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Budgetlægningen for 2015-2018. Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning 2015-2018. Til: Byrådet m.fl.
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning 2015-2018 Til: Byrådet m.fl. Dato: 7. januar 2014 Sagsbeh.: AJ Journalnr.: 13/20800 Budget- og regnskabsarbejdet i kommunen
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereDialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje
Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Fagsspecifikke indsatsområder
Læs mereAftale mellem direktionen og chefen for Familie og Børn for 2012
Aftale mellem direktionen og chefen for Familie og Børn for Chefen for Familie og Børn er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereCenter for ophold, botilbud, familiepleje
Center for ophold, botilbud, familiepleje Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling
Læs mereSlagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016
Slagelse Kommune Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016 1. Baggrund Slagelse Kommune er inde i en meget spændende og aktiv udvikling af kultur- og fritidsområdet,
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDREJEBOG FOR BUDGET 2017.
Syddjurs Kommune 5. januar 2016 DREJEBOG FOR BUDGET 2017. 1. INDLEDNING Drejebogen omfatter aktiviteter i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af serviceniveau. Drejebogen tager højde for de aftaler
Læs mereCenterchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Jobprofil Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 1. Indledning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) ønsker at ansætte en centerchef med reference til direktionen. Dette notat
Læs mereAllerød Kommune Job- og personprofil for it-chef
Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereUdviklingsaftale 2016 for Børn og Unge
Udviklingsaftale 2016 for Børn og Unge 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereAftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjælpemiddeldepotet 2014
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Hjælpemiddeldepotet 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereSamarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland
Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland Indhold 1. Baggrund...1 2. Formål...1 3. Overvågningsopgaven...2 3.1 Overvågningsopgave for Region Midtjylland...2
Læs mereAFRAPPORTERING Ovinehøj
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 AFRAPPORTERING Ovinehøj www.svendborg.dk Lovpligtigt anmeldt tilsyn den 6. september 2013 kl. 9.00 Deltagere i tilsynssamtalen:
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereBørnehaven Snurretoppen Aftale 2008
Børnehaven Snurretoppen Aftale 2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 INSTITUTIONSRAMMEN... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereLønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015. Kultur og Stab HR og Jura
Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015 Kultur og Stab HR og Jura Side 2/11 INDHOLD INDHOLD... 2 I. LØNPOLITIK... 4 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER... 4 LØNDANNELSEN... 5 GRUNDLØN... 5 FUNKTIONSLØN...
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereReferat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev
Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Ikast-Brande Kommune Portræt af Ikast-Brande Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens
Læs mereFebruar 2007. Klare mål og ansvar for resultater
Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater
Læs mereBudgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011
Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011 Henvisning til Norddjurs Kommune - Principper for
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereBakkegården. Aftale 2008
Bakkegården Aftale 2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 3 4.0 INSTITUTIONSRAMMEN... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereMøde 7. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 3
Kultur- og Fritidsudvalg Referat Møde 7. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.: 15.10 Indkaldte: kl. 13.00 repræsentanter fra Aftenskolesamrådet, pkt. 87 kl. 13.45
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mere35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik
35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag
Læs mereLunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til:
Lunden Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og
Læs mereInnovations- og medborgerskabsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereUanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt
Læs mereVejen Kommunes Biblioteker
Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central
Læs mereStyringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse
Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...
Læs mereAftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2016
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Ann-Christina Dahlgaard Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereØKONOMISK POLITIK 2014 2018
ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereVedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget
Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereVejledning i udarbejdelse af politikker
Vejledning i udarbejdelse af politikker Udarbejdet i januar 2012 1 Indledning Revideringen af styringsfilosofien i efteråret 2011 har haft fokus på at gøre styringsfilosofiens redskaber mere enkle og mere
Læs mereBorgerrådgiver Gladsaxe Kommune
August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse
Læs mereAftale 2013. Skovsgård Børnehave
Aftale 2013 Skovsgård Børnehave Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Bodil Thomsen Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereDrifts- og udviklingsaftale 2015
Birkely Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Bo Smith Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereBORGMESTEREN Den 29. september 2015 BUDGETFORSLAG 2016 2. BEHANDLING
BORGMESTEREN Den 29. september 2015 BUDGETFORSLAG 2016 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet var mit hovedbudskab, at det kunne blive vanskeligt, at nå frem til et
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mere