Rå d om opgåveskrivning ved Videreuddånnelserne på University College Lillebælt

Transkript

1 Rå d om opgåveskrivning ved Videreuddånnelserne på University College Lillebælt Marts 2014

2 Indhold Kom godt i gang... 4 Bekendtgørelse... 4 Studieordning... 4 Samlet vejledning for studieretningen... 4 Modulvejledning... 4 Undervisningsplan... 4 Opgavetyper... 5 Fra emne til problem... 6 Processen fra opgavetænkning til opgaveaflevering... 6 Definitioner... 7 Samarbejde med vejleder... 7 Hvad er en problemformulering?... 7 Problemformulering stillet som spørgsmål... 8 Typer af spørgsmål i problemformuleringer... 8 Opgavens struktur... 9 Forside... 9 Indholdsfortegnelse... 9 Opgavens første del Indledning Problemformulering Metode Opgavens anden del Behandling af fænomenet Opgavens tredje del Konklusion eller sammenfatning Litteraturliste Artikler Internettet Dokumentation Referencer Noter Citater Bilag Layout, skrift og omfang Litteratur om opgaveskrivning

3 Velkommen til University College Lillebælt Kære studerende! Velkommen til University College Lillebælt. Vi håber, du får en god og lærerig tid som studerende ved en af vores mange spændende videreuddannelser. Ikke mindst håber vi, at du finder inspiration og perspektiv i både den viden og de mennesker, du møder; at det kan give dig helt nye vinkler på din hverdag og dermed øge dine handlemuligheder i praksis. Videreuddannelse hos os er netop rettet mod at skabe øget sammenhæng mellem teori og praksis Nogle studerende har brug for hjælp til opgaveskrivning ved videreuddannelserne. Dette hæfte er tænkt som en sådan første håndsrækning. Vi håber, det kan gavne og nytte. God læselyst 3

4 Kom godt i gang Når du starter på en videregående og kompetencegivende uddannelse på diplomniveau er der en række vigtige dokumenter, der styrer uddannelsens indhold og rammer. Disse dokumenter beskriver diplommoduler, diplomretninger og særlige funktionsuddannelser på diplomniveau. I studieordningen finder du uddannelsesretningens kompetencemål og en beskrivelse af modulets lærings- og indholdsmål. I modulvejledningerne for de enkelte fag- og valgmoduler kan du altid finde opdaterede henvisninger til de bekendtgørelser og den studieordning der gælder for dit valg af uddannelse. På det konkrete plan er det i undervisningsplanen du finder oplysninger om undervisningens tilrettelæggelse, indhold og litteratur. Bekendtgørelse Diplomuddannelsens bekendtgørelse(r) Eksamensbekendtgørelsen Karakterskalabekendtgørelsen Studieordning Find Studieordningen for din diplomuddannelse på eller på Fronter Samlet vejledning for studieretningen Modulvejledning/eksamensvejledning Undervisningsplan Mange af de informationer du skal have finder du gennem modulernes elektroniske mødested på Fronter. Men det er ofte dig der skal være opsøgende for at nå hele vejen rundt om studiets formelle og praktiske organisering. Gå tjeklisten igennem for at få styr på de forhold, det er nødvendigt at være afklaret omkring. Tjekliste Orienter dig om modulets Modulvejledning Eksamensform Tidsfrister Eksamensafmelding Aftaler om vejledning 4

5 Opgavetyper Denne pjece omhandler de opgavetyper, der er en del af eksamen og indgår i forskellige prøveformer. Prøveformen på en diplomuddannelse kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination af disse former. For både den skriftlige, den mundtlige og den praktiske prøve gælder, at forskellige genrer kan være grundlag for eller indgå i en opgave. Her følger en definition på en række af de skriftlige opgavetyper der benyttes. Skriftligt oplæg Et skriftligt oplæg er en sammenhængende tekst, der uddyber problemstillingen. Det udarbejdes på grundlag af en selvvalgt problemformulering. Oplægget kan være en traditionel opgavetekst med analyse, men kan også være udformet som et essay, et debatindlæg eller lignende. Oplægget danner baggrund for den mundtlige prøve og indgår typisk i bedømmelsen Synopse En synopse er en kort sammenfattende oversigt over et emne eller et emneområde. Den er en begrundet disposition, der ved hjælp af stikord indkredser det teoretiske grundlag. Den udarbejdes på grundlag af en selvvalgt problemformulering. Den danner baggrund for den mundtlige prøve, men indgår typisk ikke i bedømmelsen. Portfolio En portfolio er en systematisk og målbevidst udvælgelse af skriftlige refleksioner over udvalgte faglige temaer, som er blevet præsenteret i undervisningen samt overvejelser over egen læreproces. Der kan skelnes mellem arbejdsportfolio til personligt og studiemæssigt brug og præsentationsportfolio, som enten udgør grundlaget for en mundtlig prøve eller i sig selv gør det ud for en skriftlig opgave. Når portfolioen er grundlag for en mundtlig prøve, udarbejder den studerende typisk en sammenfatning af centrale punkter med reference til relevante teorier i portfolien. Portfolioen danner så baggrund for den mundtlige prøve, og indgår typisk i bedømmelsen. Skriftlig opgave En skriftlig opgave er en sammenhængende tekst, der udarbejdes på grundlag af en selvvalgt problemformulering. Opgaven skal vise den studerendes evner til anvendelse af begreber og teorier med henblik på ny indsigt og kompetence. Analyse af centrale og eksemplariske praksisrelaterede situationer, som kan belyse relevante teoretiske og metodiske overvejelser. Den skriftlige opgave kan typisk udarbejdes individuelt eller i grupper og er et fyldestgørende skriftligt produkt, der vurderes selvstændigt som afslutning på et modul. Case En case er en kortere beskrivende tekst, der skildrer en kompleks virkelighedsnær situation eller et forløb. Casen er en konstruktion evt. som sammenfatning af virkelige eller fiktive forhold, som rummer væsentlige elementer af en karakteristisk situation ved en valgt problemstilling. Afgangsprojektet Er en større skriftlig opgave, der indeholder problemafgrænsning, problemformulering med eventuelt underliggende problemstillinger, metodeovervejelser, analyse og vurdering. Afgangsprojektet 5

6 udarbejdes som et skriftligt produkt og efterfølges af en mundtlig eksamen. Bedømmelsen af den skriftlige opgave og den mundtlige fremlæggelse sker som en helhedsvurdering. Andre skriftlige produkter Der er på en række moduler mulighed for at anvende andre skriftlige eller delvis skriftlige opgaveformer som fx vejledningsplan, case som skriftlige opgaver, pædagogisk logbog og forskellige elektroniske produkter. Fra emne til problem Meget tidligt i studiet vil du i undervisningen blive opfordret til at gå i gang med at tænke på, hvad du vil skrive opgave om. Det kan virke frustrerende at skulle tænke på opgave, før man føler sig hjemme i modulets indhold, men ikke desto mindre er det vigtigt at komme i gang med at tænke på, hvilket emne man vil skrive om. Det gør det lettere for dig at målrette din læsning og dine studieprocesser. Emnet for opgaven skal være relevant for modulets indhold, men i lige så høj grad for dig selv, dvs. noget der optager dig selv i dit professionelle liv. Noget du fx. ønsker klarhed over, noget du ønsker at udfordre din arbejdsplads med eller et tiltag, du ønsker at iværksætte. Find inspiration i den aktuelle debat, faglitteratur, lovstof, tidsskrifter, udviklingsprojekter mv. Brug bibliotekets søgetjenester. Det har du adgang til via nettet. Et emne kan sammenfattes i et eller få ord af generel karakter. For at komme videre med opgaven og nå frem til din problemformulering skal du gøre det klart for dig selv, hvad der er opgavens problemstilling, dvs. overveje hvorfor dit emne er aktuelt, relevant eller betydningsfuldt. I denne proces kan du have stor hjælp af at bruge nogle IT-understøttende programmer, eksempelvis SCRIBO. I den proces kan du have rigtig glæde af inspiration fra en skrive- eller studiegruppe. Problemstillingen skal bruges til at rejse det sammenhængende spørgsmål som senere indkredses til problemformuleringen. Husk at din vejleder kan støtte dig i denne proces. Processen fra opgavetænkning til opgaveaflevering At skrive en opgave er en proces i flere faser, der kan illustreres som et timeglas. Undervejs i forløbet gennemløber dit arbejde med opgaven som en dobbeltproces, hvor du først skal afgrænse det du vil skrive om og formulere en problemformulering. Senere skal du igen udvide i din behandling af det fænomen du beskæftiger dig med, og endelig kan du i perspektiveringen åbne for nye perspektiver. Se figur 1. De første faser i opgaveskrivningen er primært en studieproces, hvor du søger litteratur, indsamler empiri, læser, vælger ud, tænkeskriver og sammen med din vejleder får afgrænset hvad din opgave specifikt skal dreje sig om. Det er vist i den øverste del af Timeglasset. Søgeprocessen afsluttes med en problemformulering. 6

7 Den anden fase (nederste del af Timeglasset ) er den egentlige opgaveskrivningsproces, hvor du skal disponere og skrive opgaven. Hvad de forskellige afsnit skal indeholde kan du læse på side 9-13 i dette skrift. Definitioner 1 Emne: Et afgrænset stofområde Fænomen: Noget der mangler svar på, løsning eller forståelse af inden for stofområdet Problemstilling 2 : Beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) fænomenet indgår i. Problemformulering: En formulering af et konkret spørgsmål inden for en problemstilling. Samarbejde med vejleder Det er altid et krævende arbejde at udarbejde en retningsgivende problemformulering. Det er også et af de vigtigste arbejder, når du skal skrive en opgave, fordi den sætter målet for, hvad din opgave skal behandle. Fænomenbehandling Bearbejdning, analyse Konklusion Perspektivering Problemformulering Figur 1. Timeglasset Emnevalg Indkredsning af fænomen Valg af problemstilling Efter du har besluttet dig for din problemformulering og litteraturliste, vil du sandsynligvis tilpasse din problemformulering og din litteratur, så det passer med det, du gør i dit arbejde med din problemstilling og i udarbejdelsen af din opgave. Din problemformulering og din litteraturliste er med andre ord foreløbig, da der ofte kan dukke noget op i arbejdet med opgaven, du ikke havde kunnet forudse. Derfor kan den problemformulering, du præsenterer i selve opgaveteksten, godt være justeret i forhold til den, du arbejdede ud fra i starten af processen. Hvad er en problemformulering? En problemformulering er et spørgsmål om noget, som man ønsker at undersøge med henblik på at finde svar. Problemformuleringen sætter fokus og er retningsgivende for arbejdet med opgaven. Det betyder, at alt i din opgave: dit valg af teori, litteratur, metode og selve indholdet i opgaven skal være relevant for det eller de spørgsmål, du søger svar på i din problemformulering. Problemformuleringen skal fremgå tydeligt i opgavens tekst. Her følger et par eksempler: 1 Med inspiration fra Lotte Rienecker : Den gode opgave og Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser, se litteraturlisten 2 Problemstillingen kan også kaldes Problembaggrund 7

8 Hvad menes der med begrebet rummelighed og hvilke vanskeligheder kan henholdsvis elever og lærere opleve ved et øget krav om rummelighed i indskolingen? Hvordan kan lærerne i samarbejde med SFO personalet håndtere disse vanskeligheder og etablere rummelighed i indskolingen? Hvordan oplever det pædagogiske personale i en børnehave et øget kommunalt krav om rummelighed og på hvilken måde kan man i dagtilbuddet håndtere kravet, så rummelighed kan medvirke til at give et pædagogisk kvalitetsløft i hverdagen? Lotte Rienecker skriver, at en problemformulering er et eller flere sammenhængende spørgsmål, der skal besvares eller et eller flere sammenhængende udsagn, der skal beskrives, redegøres for klassificeres analyseres fortolkes (en analyse er en opløsning af noget i dets bestanddele) diskuteres, argumenteres for og imod syntetiseres (dvs. integreres så flere bidrag hænger sammen) vurderes, perspektiveres omsættes til handleforskrift (Med inspiration fra Rienecker) Problemformulering stillet som spørgsmål Vi anbefaler, at du stiller problemformuleringen som spørgsmål med mindre du er meget dreven til at problemformulere. Med spørgsmål sikrer du dig den bedste styring af dit arbejde. Du kan med fordel stille åbne spørgsmål i problemformuleringen. Spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, bliver ofte vanskelige at arbejde undersøgende og diskuterende med. Det er vigtigt, at det er nysgerrigheden, der motiverer og er drivkraft i arbejdsprocessen. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan man stiller spørgsmålet. Der fremkommer forskellige typer af problemformulering alt efter hvilke/ hvilket hv ord, der anvendes. Typer af spørgsmål i problemformuleringer Typen af spørgsmål er bestemmende for, hvilken type af undersøgelse, du kommer i gang med. Problemformuleringens grundspørgsmål Hvad? Hvad er det du ser? Hvilke? Hvilke årsager kan forklare fænomenet? Hvorfor? Hvorfor er fænomenet opstået? Hvorfor tillægges fænomenet betydning? Hvordan? Hvordan kan man handle i forhold til fænomenet? Mål Beskrivende Forklarende Forstående Handlingsrettet Hvad kan man med spørgsmålet? Undersøge, identificere, diagnosticere og/eller klassificere et problem Prøve at finde årsager, virkninger og sammenhænge i et materiale Prøve at forstå forhold ved eller mellem mennesker i kontekster Løse problemer, give forslag til indsats og intervention, være handleanvisende 8

9 En problemformulering kan indeholde flere af disse spørgsmålskategorier. Det er vigtigt den ikke bliver for stor. Samtidig skal den være sammenhængende og præcis. Den vil ofte fremstå som et sammenhængende spørgsmål. Se eksemplet øverst i dette afsnit. Opgavens struktur Det er en fordel at være bevidst om, hvordan du strukturerer din opgave. Jo mere bevidst, du er om, hvordan afsnittene i din opgave sættes sammen, jo klarere kan du formidle til din læser. Nedenfor gives nogle minimumsstandarder. Men selv om du følger disse, er det vigtigt, at du i forhold til din givne opgave overvejer dine afsnits rækkefølge. I de sidste gennemskrivninger bør du overveje, om den struktur du har valgt, er hensigtsmæssig i forhold til opgavens fokus. Som minimum skal din opgave rumme følgende afsnit: Forside Indholdsfortegnelse Indledning (med emneafgrænsning) Problemformulering Behandling af fænomenet Sammenfatning eller konklusion Litteraturliste Af andre mulige afsnit kan nævnes Forord Resumé Diskussion Perspektivering Slutnoter Bilag Nedenfor får du en kort præsentation af hvert af afsnittene deres funktion i forhold til opgaven som helhed og til de øvrige afsnit. Forside Det fremgår af den modul- eller eksamensvejledning du får udleveret til den konkrete eksamen, hvilke krav der stilles til, hvad der skal fremgå af forsiden. Indholdsfortegnelse Formålet med at lave en indholdsfortegnelse er dels at synliggøre din disposition af dit stof; dels at klarlægge de forskellige niveauer, der er i opgaven. En disposition indeholder en oversigt over overskrifter på de enkelte afsnit, eventuelle underoverskrifter samt sidetal. Du kan eventuelt bruge Word til at lave din indholdsfortegnelse. 9

10 Eksempel på en indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og problemstilling Problemformulering Metode Præsentation af Hvidbogen det empiriske materiale Samspil mellem skole og samfund Den klassiske diskussion Durkheim Max Weber Sammenfatning og diskussion af det klassiske paradigme Den moderne diskussion. System og livsverden Sammenlignende analyse Habermas kontra Thomas Højrup Sammenfatning af det moderne paradigme Konklusion Perspektiver i forholdet mellem skole og samfund Litteraturliste Opgavens første del Opgavens første del indeholder: Indledning, problemformulering og metode. Indledning I indledningen introducerer du læseren til din opgave og den problemstilling, du vil arbejde med. Indledningen skal begrunde din problemformulering. Problemformulering Det er en fordel for din læser, hvis problemformuleringen står, så den er hurtig og tydelig at få øje på. Det er også en fordel for dig selv, så du hele tiden har et klart blik på, hvad du arbejder med. Metode I metodeafsnittet introducerer du din læser for hvordan du har valgt at behandle din problemformulering. Formålet med metodeafsnittet er, at din arbejdsproces bliver synlig for læseren. Du kan gøre rede for dit valg af teori og metodisk tilgang og kort skrive om hvordan du har valgt at disponere opgaven. Opgavens anden del Opgavens anden del er en behandling af fænomenet. 10

11 Behandling af fænomenet Behandling af fænomenet er opgavens hovedafsnit. Hensigten med dette afsnit er at du og læseren skal opnå ny indsigt om fænomenet ved at trænge dybere ned i det spørgsmål, du har stillet i problemformuleringen. Behandlingen af problemstillingen er redegørelse for, analyse af og vurdering af teori og praksis gennem bearbejdning af litteratur og eventuelt dokumenteret empiri. Det er her, du redegør for teorier og begreber, analyserer, diskuterer og sammenfatter. Din opgave skal opfylde en akademisk standard og det betyder, at du skal være præcis i din måde at formulere dig på. Du skal være fagligt velargumenterende, du skal anvende relevant teori og forholde dig kritisk til inddraget empiri. Du skal henvise til kilder og i det hele taget søge at skabe sammenhæng i opgaven. Den konkrete fremgangsmåde og præsentationsform afhænger af den problemstilling, du har valgt. Det kan undertiden være hensigtsmæssigt at gennemføre delkonklusioner undervejs. Hvis du vil have eksempler på, hvordan det kan gøres i praksis, anbefaler vi dig et besøg på biblioteket eller bibliotekets database, hvor du kan se, hvordan andre, tidligere studerende har grebet behandlingen af deres problemstilling an. Opgavens tredje del Opgavens tredje del indeholder: Konklusion eller sammenfatning, perspektivering og litteraturliste. Konklusion eller sammenfatning Konklusionen eller sammenfatningen er afslutningen på din opgave. Hensigten er at sammenfatte den nye viden om fænomenet, som du har fået ved at søge svar på problemformuleringens spørgsmål. Konklusionen eller sammenfatningen indeholder et sammendrag af resultaterne fra arbejdet med problemstillingen. Eventuelt en sammenfatning af delkonklusionerne. Svar på spørgsmål, der er rejst i problemformuleringen. Læseren skal kunne læse og forstå problemformulering og konklusion eller sammenfatning i forlængelse af hinanden. Som en lakmusprøve på opgavens røde tråd kan du således, inden du afleverer, forsøge at læse problemformulering og konklusion eller sammenfatning i sammenhæng. Perspektivering Et perspektiverende, handlingsanvisende afsnit kan indgå som en del af konklusionen eller sammenfatningen eller være et afsnit for sig selv. En sådan handlingsanvisning eller perspektivering kan indeholde relevante perspektiver og implikationer, der retter sig mod den fortsatte pædagogiske udvikling i forhold til den givne problemstilling. Litteraturliste Formålet med en litteraturliste er at læseren på en enkel og nem måde kan følge dine referencer i opgaven, og få viden om på hvilket grundlag du bygger din argumentation. 11

12 For en læser er det vigtigt hurtigt og præcist at kunne finde ud af, hvor du har dine informationer fra. Litteraturlisten skal derfor indeholde: Forfatternavn(e) Årstal (udgivelsesår) Titel Forlag Udgave (ikke ved 1. udgave) Litteraturlisten kan indeholde: Udgivelsessted (by) ISBN-nummer Sidetal - i alt Oversætter Litteraturlisten bør være ordnet alfabetisk efter forfatters efternavn Oplysningerne henter du mest nøjagtigt fra bogens titelblad. Eksempel på en litteraturliste Anvendt litteratur Kvale, Steinar (2001): Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzel Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2005): Forskning om og med mennesker, Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 5.udgave Laursen, Per Fibæk (1998): Didaktik og kognition. Gyldendal Qvortrup, Lars (2004): Det vidende samfund, Forlaget UP Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray (2012): Den gode opgave, opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, 4.udgave Supplerende litteratur Illeris, Knud (2006): Læring, Roskilde Universitetsforlag Rienecker, Lotte; Harbo, Thomas; Jørgensen, Peter Stray (2005): Vejledning, Forlaget Samfundslitteratur I stedet for betegnelserne anvendt og supplerende litteratur kan du anvende betegnelserne primær og sekundær litteratur. Artikler Når der er tale om artikler, er det ikke titlen, men tidsskriftets navn, der fremhæves. Det kan se ud som følger: Dorf, Hans (2007): Opdragelse til demokratisk medborgerskab et paradoks? In: Kvan, Medborgerskab og demokrati nr. 77, Børge Møllers Grafiske Hus, Århus,

13 Internettet Hvis der er tale om elektroniske medier, vil der som regel ikke være sidetal, og de kan i øvrigt være forsvundet igen, inden opgaven er afleveret. Det skal derfor skrives således: Kayes, D. C.; Kayes, A. & Kolb, D. A. (2005) Experiential learning in teams hentet på nettet august 2011, Dokumentation Du skal angive dine kilder. Det er meget vigtigt. Det er din dokumentation for, at udsagn i din opgave bygger på dokumenteret viden. Det er vigtigt, at du dokumenterer på en velordnet, gennemtænkt og konsekvent måde. At du præcist anfører, hvilken litteratur og hvilke data din problembehandling hviler på. Det er væsentligt at læseren klart kan se forskel på hvad der er dine egne udsagn og hvad der er citater og referater. Der er det vigtigt at bruge referencer, noter, citater og bilag på en systematisk måde. Referencer Ved at lave referencer i din tekst får læseren indsigt i din studieproces. Læseren kan i referencerne se, hvor du har din viden fra. Referencerne binder informationer i opgaven sammen med informationer i litteraturlisten. Det er altså litteraturlisten du refererer til. Du kan lave referencer på to måder 1. Enten ved at sætte forfatter og årstal i parentes som f.eks. (Qvortrup, 2004, side 17) 2. Eller ved at bruge noter 3. Den metode du vælger, skal du anvende i hele din opgave. I en tekst kan der være en reference til en anden kilde fx: I centrum i den interaktive læsemodel finder vi den centrale meningsskabende funktion (Ehri, I: Frost 2008 side 196) Hvis man vælger at bruge den model, der omtales her skal man altså referere til (Frost 2008 side 197) fordi Ehris model optræder i en bog af Frost. Til litteratur, hvorfra der citeres, skal der altid henvises med præcis sideangivelse af det pågældende sted. Litteratur der refereres til eller omtales skal angives med forfatter og årstal i parentes. F.eks.: Dette betragtes som en forudsætning for det vidende samfund (Qvortrup, 2004 side nn eller kap. y). Her vises således hen til litteraturlisten, som har den mere præcise beskrivelse af, hvad det er for en publikation, det drejer sig om. Somme tider forekommer det mere flydende at holde navnet udenfor parentesen. F.eks.: Det som Qvortrup (2004) betegner som det vidende samfund, vil her indgå som referenceramme. 3 Eksempel: Qvortrup, 2004, side 17. Her er anvendt fodnote. 13

14 Noter Noter er en måde at tilføje oplysninger af betydning for læseren. Du skal vælge enten at bruge fodnoter eller slutnoter. Begge dele kan ikke optræde. Vi anbefaler slutnoter, hvis dine fodnoter fylder så meget, at læsningen vanskeliggøres. Referencen skal kunne genfindes med udførlige oplysninger i litteraturlisten. Udover at anvendes som reference til anvendt litteratur, kan noter også bruges til: Underbygge bibliografiske oplysninger Krydshenvise Underbyggende citat Uddybe eller modificere en påstand Oversættelse Citater Citater kan give opgaven autencitet ved at bringe en tredje person ind i opgaven. Du kan både citere fra litteratur og fra empiri. Men et citat må ikke stå alene. Det skal være tydeligt for læseren, hvad du vil med citatet. Vigtigst er det, at du bruger den samme citatteknik hele vejen igennem din opgave. Det letter læsning og dermed forståelsen. Et kort citat, på maksimalt én linje, kan præsenteres således: Buch (2002:91) skriver, hvordan en sådan social læringsteori må ses i sammenhæng med den historisk producerede og reproducerede samfundsmæssige infrastruktur, hvorfor det bliver meningsfuldt at inddrage praksis. Er citatet længere kan du med fordel anvende indrykning og eventuelt også kursiv. Det kan f.eks. se således ud: Jan Tønnes Hansen definerer identitet således: Identiteten har at gøre med hvorledes man over tid opfatter og oplever sig selv som værende en bestemt person med et bestemt særpræg og gruppetilhørsforhold og hvorvidt disse oplevelser stemmer overens med hvad andre i ens livsverden opfatter og oplever Når du anvender direkte citater, skal du angive sidetallet. Det kan enten gøres som ovenfor (Tønnes Hansen, 2002: 25) eller som (Tønnes Hansen, 2002, side 25) blot skal det være det samme opgaven igennem. Angiv altid hvem, der skriver hvad ikke blot f.eks. Flere påstår, eller Andre har den opfattelse, at Bilag Som bilag bør kun vedlægges: Empiri, du har hentet ind og som du bruger i din opgave f.eks. spørgeskemaer, upublicerede tests, fragmenter af testmateriale 4 Tønnes Hansen, Jan: Identitet, selvdannelse og psykologisk ilt. In: Ungdomsforskning. Unge og ungdomsuddannelserne nr. 1, marts 2002, side

15 Andet væsentligt materiale der kan være vanskeligt eller slet ikke tilgængeligt for vejleder og censor Vejleder og censor er ikke forpligtet til at læse dine bilag. Husk bilagsnummer, sidetal og evt. forklarende tekst. Layout, skrift og omfang Tænk på, hvordan du bedst formidler i et læsevenligt og overskueligt format Vælg letlæselig skrift og skriftstørrelse fx Times New Roman eller Calibri, pitch 12 Vælg sigende og passende over- og underoverskrifter Brug A4-format Det er defineret i modulvejledningerne hvor mange tegn en normalside må indeholde Begynd at tælle sider fra forsiden, men sæt først sidetal på fra første side efter indholdsfortegnelsen Du kan få hjælp af Word til at optælle anslag i din opgave. Du skal vælge funktionen tegn med mellemrum. Litteratur om opgaveskrivning Der findes en del litteratur om opgaveskrivning, og herunder er udvalgt en række bøger som kort er kommenteret. Galberg Jacobsen og Stray Jørgensen, Peter Politikens Håndbog i Nudansk Opslagsbog i praktisk sprogbrug Politikens Forlag Bogen er en uundværlig håndbog i at formulere sig korrekt på dansk og indeholder præcise definitioner på hvad der ligger i udtryk som fx en diskussion. Rienecker, Lotte og Stray Jørgensen, Peter (2005/2012): Den gode opgave, (3. udgave/4. udgave), Samfundslitteratur Bogen er kommet i mange udgaver biblen for både vejledere og studerende, fordi den giver svar på de fleste spørgsmål omkring hele opgaveprocessen. De fleste af de vejledere, du vil møde på UCL vil henvise til denne bog. Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser, 3. udgave, Samfundslitteratur Den lille bog handler som titlen siger kun om hvordan man laver en god problemformulering. Da det ofte er den del af opgaveskrivningen, der volder kvaler er der god hjælp at hente i denne bog. Hvis du har bogen; Den gode opgave er denne bog nærmest overflødig, da der er et helt afsnit om problemformulering i den. Rienecker, Lotte (1997): Tekster til tiden - Undgå Skriveblokeringer, 2. udgave, Dansk psykologisk Forlag. 15

16 Gennem eksempler og konkrete metodevejledninger beskrives skriveprocessen for folk, der skriver faglige tekster, samt hvordan man kommer godt i gang med faglige tekster og undgår skriveblokeringer 16