Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning"

Transkript

1 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(4)

2 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Anne Hvenegaard 1, Jens Albæk 1, Marie Lund Nielsen 1, Jakob Hansen 1, Thomas Ringbæk 1, Torben Højmark Sørensen 1, Marlene Willeman Würgler 1 1 Dansk Sundhedsinstitut Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(4)

3 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering; Sammenfatning Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering URL: Emneord: Medicinsk teknologivurdering, MTV, ilt, hjemmebesøg, kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, livskvalitet, mestring, organisation, omkostning, økonomisk analyse Sprog: Dansk med engelsk resume Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 27. juli 2009 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, september 2009 Kategori: Rådgivning Design: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout: Schultz Grafisk Elektronisk ISBN: Elektronisk ISSN: X DSI: ISBN: DSI: ISSN: Denne rapport citeres således: Hvenegaard A, Albæk J, Nielsen ML, Hansen J, Ringbæk T, Sørensen TH, Würgler MW. Dansk Sundhedsinstitut. Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(4) Serietitel: Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter Serieredaktion: Mogens Hørder, Stig Ejdrup Andersen Serieredaktionssekretær: Stig Ejdrup Andersen For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering Islands Brygge København S Tlf emm@sst.dk Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra under udgivelser

4 Sammenfatning Sammenfatningen omhandler undersøgelsens resultater vedrørende de fire elementer; teknologi, organisation, patientperspektiv og økonomi i form af besvarelse af undersøgelsens problemstillinger og formål (se kapitel 1.2). Først følger en præsentation af de samlede overordnede resultater, hvor der konkluderes i forhold til de opstillede problemstillinger. Dernæst følger en vægtet sammenfatning af undersøgelsens resultater. Afslutningsvis følger en perspektivering af resultaterne i relation til en fremtidig organisering af behandlingen af kroniske patienter, som lever med KOL. Indledningsvis præciseres her nogle definitioner på begreber, der anvendes gennemgående i rapporten. Primært handler dette om en sondring mellem iltbehandling i hjemmet og ilthjemmebesøg. Iltbehandling i hjemmet omhandler det generelle fænomen, at personer med diverse lungelidelser behandles med ilt i deres eget hjem. Ilthjemmebesøg er et mere afgrænset fænomen, der omhandler, at personer der behandles med ilt i hjemmet, modtager besøg af en fagperson fra sygehuset, i praksis oftest en sygeplejerske, der kan gennemføre kliniske undersøgelser af patientens tilstand og monitorere og justere forbruget af ilt. Teknologien Formålet med denne del var at beskrive teknologien, sammenligne omfanget af iltkontrol på hospitaler med og uden hjemmebesøgsordning samt belyse, hvilke patienter der bliver kontrolleret. Der blev primært fokuseret på patienter med KOL. Endelig var formålet at redegøre for den dokumentation, som findes om den behandlingsmæssige effekt. Grundlæggende bestod teknologien i, at patienter med fremskredne lungesygdomme som KOL eller lungecancer fik monitoreret deres iltforbrug i hjemmet af en sygeplejerske fra det sygehus, de havde været indlagt på. Teknologien bestod derfor primært i en særlig måde at organisere behandlingen af patienter med lungesygdomme på. Der er således en snæver sammenhæng mellem teknologi og organisering ved udførelsen af kontrollen af patienter med kronisk iltbehandling, da kontrollen dels kan være organiseret som opfølgende ilthjemmebesøg gennemført af specialuddannet sygeplejerske, og dels kan være organiseret som ambulante besøg på sygehuset. Teknologien den faglige indsats er således i stort omfang synonymt med organiseringsformen. Traditionelt er iltkontrollen foregået ved, at patienten kommer ind til ambulant kontrol på sygehuset. Kontrollen har til hensigt at sikre, at patienten fortsat opfylder kriterierne for behandlingen og får størst mulig gavn heraf. Ved disse kontroller er det desuden almindeligt, at patientens øvrige lungemedicinske behandling optimeres. De forskellige ordninger med opfølgende ilthjemmebesøg organiserer sig forskelligt. Fx varierer hyppigheden af opfølgende ilthjemmebesøg og adgangen til forskelligt udstyr mellem ordningerne. Det er ikke muligt at pege på en ordning med best-practice. Ilthjemmebehandling anvendes til behandling af kronisk iltmangel (hypoksæmi) og svær åndenød (dyspnø) ved terminal sygdom. Ved kronisk hypoksæmi er den tilgrundliggende lidelse overvejende KOL. Omtrent danske patienter med KOL udvikler årligt kronisk iltmangel og sættes i behandling med ilt i hjemmet, og der er vedvarende omtrent KOL-patienter i behandling. Størstedelen af iltpatienterne starter behandlingen i ustabil fase i forbindelse med en hospitalsindlæggelse. En revurdering af indikationen for iltbehandling er vigtig, når patienterne 1-3 måneder senere er i stabil fase, idet omkring 50 % af patienterne så forventes at have normaliseret deres iltniveau i blodet. Herefter bør behandlingen kontrolleres mindst en gang årligt med henblik på 5 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Sammenfatning

5 justering. Flere studier har imidlertid påvist manglende opfølgning. En del af forklaringen på den manglende ambulante kontrol kan være afbud fra patienter, der føler sig for svækkede til at klare transporten. Derfor kan kontrol af iltbehandlingen i patientens hjem være et alternativ til ambulant kontrol med besværlig patienttransport og en måde at sikre kontrol af iltbehandlingen. Der blev gennemført en primær dataindsamling, herunder en registrering af iltkontroller i en fire måneders periode på tre hospitaler med hjemmebesøgsordning (Århus, Skive og Gentofte) og to hospitaler uden hjemmebesøgsordning (Ålborg og Hvidovre). I denne fire måneders periode var 783 og 439 patienter tilknyttet hospitalerne henholdsvis med og uden hjemmebesøgsordning. Analysen viste, at signifikant flere patienter blev kontrolleret på hospitaler med hjemmebesøgsordning (51,4 % versus 23,2 %), og blandt de kontrollerede modtog patienter fra hospitaler med hjemmebesøgsordning i gennemsnit flere kontroller i studieperioden (1,37 versus 1,05). I begge typer af ordninger var det især kvinderne, som blev kontrolleret. I ordningerne med ilthjemmebesøg blev en større andel af de dårlige og transport-tunge patienter kontrolleret. Blandt nystartede patienter (der bruger ilt i timer/dag) blev 26,7 % ikke kontrolleret inden for de foreskrevne tre måneder henholdsvis 40 % af patienter uden hjemmebesøgsordning og 16,7 % af patienterne med hjemmebesøgsordning. Det konkluderes således, at ordninger med opfølgende ilthjemmebesøg kontrollerer flere af deres iltpatienter, hvilket især gælder for de dårlige patienter og de transport-tunge patienter. Organiseringen af tilbuddet Formålet med den organisatoriske analyse var at beskrive, hvordan ordninger med ilthjemmesygepleje har udviklet sig set i forhold til de oprindelige planer med ordningen og i forhold til de tolkninger og ændringer af ordningen, der var indtruffet i ordningernes levetid. De tre udvalgte ordninger med ilthjemmebesøg var placeret i henholdsvis København, Skive og Århus. Ordningen i København (ved det daværende Gentofte Amtssygehus) blev etableret i Ordningen omfattede to sygeplejersker fra lungeambulatoriet, der anvendte hhv. fem og seks timer om ugen på denne funktion. Tilbuddet blev givet til relevante patienter efter tre måneder med iltbehandling i hjemmet og omfattede besøg i hjemmet hvert halve år. På tidspunktet for undersøgelsen var der mellem 50 og 60 patienter tilknyttet ordningen, men det svingede meget, eftersom der var stor udskiftning i denne patientgruppe pga. sygdommens fremadskridende karakter. Ordningen på Skive Sygehus blev gjort permanent i 2003 efter en forsøgsperiode og omfattede en enkelt sygeplejerske på fuld tid. I 2003 var der tilknyttet 236 patienter til ordningen, og brugerne fik tilbudt hjemmebesøg hver tredje til fjerde måned. Dette betød, at iltsygeplejersken i 2003 havde 3-4 besøg om dagen. Ordningen med udgående iltsygeplejersker på Århus Sygehus blev etableret i Der blev oprettet én fuldtidsstilling delt på to iltsygeplejersker med henblik på gennemførelse af besøg i patienternes hjem. I 2001 blev der afsat en fuldtidsstilling mere, så begge iltsygeplejersker blev fuldtidsansatte på ordningen. Lungepatienter, der blev udskrevet fra lungemedicinsk afdeling eller fra det medicinske visitationsafsnit (MVA), blev tilbudt to til tre opfølgende hjemmebesøg af disse lungedistriktssygeplejersker efter udskrivelsen. Lungedistriktssygeplejerskerne tog på hjemmebesøg hos patienterne ca. hver tredje måned afhængig af patienternes behov. 6 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Sammenfatning

6 Analysen har vist, at organiseringen af de tre eksempler adskiller sig på en række punkter. Først og fremmest var ordningerne forskelligt organiseret med hensyn til tilknytning til lungemedicinsk sengeafsnit eller ambulatorium. Dernæst var der forskelle med hensyn til hyppighed af hjemmebesøg, brugen af apparatur mv. Det er vanskeligt at fastsætte entydige anbefalinger for frekvensen i tilbuddet (besøgene). De tre ordninger tilbyder besøg hver tredje til sjette måned, men alle tre steder blev der lagt vægt på, at besøg også finder sted efter behovsvurderinger. Det er også afgørende for ordningernes omfang, hvordan patientselektionen foregår eller tilrettelægges. Endelig var iltsygeplejerskernes transportmuligheder meget forskellige, der var forskel i patienternes mulighed for telefonisk kontakt til iltsygeplejerskerne, og brugen af skriftligt informationsmateriale til patienterne blev fremhævet som en forskel. Iltsygeplejerskerne udfører en specialiseret funktion. Derfor kan det være relevant at foreslå efteruddannelse og specialiseret sparring. Litteraturen er imidlertid ikke entydig, hvad angår iltsygeplejerskers behov for efteruddannelse. Da iltsygeplejerskerne udfører en specialiseret og selvstændig funktion, er der særlig grund til at være opmærksom på deres muligheder for faglig sparring. De tre ordninger med ilthjemmebesøg peger på behovet for yderligere styrkelse af tilbuddene til patienter med kroniske sygdomme set i forhold til beredskabet for behandling af akut sygdom. Organisatorisk set peger udviklingen af ordninger med ilthjemmesygeplejen således på en videre tolkning og tilpasning af denne funktions organisering og brug. Patienternes perspektiv Oprindelig var formålet med denne del af projektet at fokusere på, hvordan patienterne mestrede livet med KOL i forhold til den aktuelle teknologi: Opfølgende ilthjemmebesøg. Dette viste sig imidlertid at være vanskeligt at belyse, da patienterne ganske vist havde en positiv opfattelse af ordningen, men ikke kunne pege på, hvad det positive nærmere bestod i. Samtidig havde patienterne vanskeligt ved at skelne det opfølgende ilthjemmebesøg fra øvrige sundhedsrelaterede og ambulante ordninger, som de indgik i, da de ofte havde andre sygdomme. Vi har derfor valgt at afrapportere denne del af beskrivelsen i bilagsform (bilag 8). På trods af at patienterne ikke var i stand til entydigt at pege på fordele ved ilthjemmebesøg sammenlignet med besøg på sygehusets lungemedicinske ambulatorium, syntes opfattelsen at tendere til det positive. Dette ses på baggrund af, at patienternes håndtering af konsekvenserne af KOL syntes at være forenelig med, at iltkontrollen foregik i hjemmet gennem besøg af den samme specialuddannede sygeplejerske. Der var stor variation i den betydning, patienterne tillagde de regelmæssige besøg af iltsygeplejersken. Nogle patienter så besøget som et praktisk kontrolbesøg. Andre patienter opfattede dog også besøget som en mulighed for at få lidt sygdomsinformation og dialog med sygeplejersken. Endelig var der en gruppe patienter, som anså iltsygeplejersken for deres primære sparringspartner i forhold til deres KOL. De havde ofte forberedt sig med spørgsmål og emner, de ville tage op, og tillagde besøgene stor betydning. 7 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Sammenfatning

7 Sammenfattende kan der peges på, at kontrol af ilt i hjemmet havde flere positive konsekvenser for patienterne, der kan fremhæves i en vurdering af ordningernes funktion. Økonomiske konsekvenser I den økonomiske analyse var hypotesen, at en opfølgende indsats i form af ilthjemmebesøg kunne reducere antallet af indlæggelser, sengedage og omkostninger til behandling i forhold til patienter i ambulant kontrol, og tilsvarende, at ilthjemmebesøg kunne fastholde eller forøge patienternes livskvalitet i forhold til patienter i ambulant kontrol. Formålet med den økonomiske analyse var således at undersøge, hvorvidt patienter, som modtager ilthjemmebesøg, forbruger flere ydelser i sundhedssektoren i form af indlæggelser, ambulante besøg, konsultationer hos praktiserende læge og speciallæge end patienter, som kommer ind til traditionel ambulant kontrol. Et andet formål var at undersøge, hvorvidt det at modtage ilthjemmebesøg frem for at komme ind til almindelig ambulant kontrol havde nogen betydning for patienternes livskvalitet. Hypotesen var, at ilthjemmebesøg ville være en mere skånsom metode, som er forbundet med mindre besvær og anstrengelser, bl.a. fordi nogle patienter har brug for en liggende transport og oplever meget stress omkring en sådan situation. Der er således patienter, som aflyser den ambulante kontrol på sygehuset, fordi de ikke kan overskue det (se teknologisk del). Den økonomiske del af MTV en blev gennemført som et seks måneders opfølgningsstudie, hvor en gruppe patienter ( interventionsgruppe ) i tilknytning til henholdsvis Århus Kommunehospital, Amtssygehuset Gentofte og Skive Sygehus modtog ilthjemmebesøg af en iltsygeplejerske, mens en anden gruppe ( kontrolgruppe ) af patienter i tilknytning til henholdsvis Ålborg Sygehus og Hvidovre Hospital kom ind til traditionel ambulant kontrol på sygehuset. Der blev observeret et mindre antal indlæggelser (1,3 versus 1,6 indlæggelser) samt lavere totale gennemsnitlige omkostninger ( kr. mindre) for patienter, der modtog ilthjemmebesøg. Forskellene var ikke statistisk signifikante, men dette skal ses i lyset af, at undersøgelsen ikke var dimensioneret til at kunne påvise statistisk signifikante forskelle, da dette ville have krævet et langt større antal patienter, end det ville have været muligt at inkludere her. Med hensyn til livskvaliteten har det ikke været muligt at af- eller bekræfte, at patienter, som modtager ilthjemmebesøg, har en højere livskvalitet eller en mindre forværring deri sammenlignet med patienter i kontrolordningerne, hvor patienterne kommer ind til traditionel ambulant kontrol. Dette gælder for både det sygdomsspecifikke mål (St. George Respiratory Questionaire) og det generiske mål (EuroQol 5D). Konklusion Undersøgelsens resultater inden for de fire elementer i MTV en peger på, at ilthjemmebesøg har en række positive konsekvenser i overensstemmelse med formålet med etablering af sådanne ordninger. En meget klar fordel ved ilthjemmebesøg er, at sygehuse med ilthjemmebesøg kontrollerer en større andel af deres patienter, herunder særligt de dårlige og de transporttunge patienter. Dette er et af de oprindelige formål med etablering af ordninger med ilt 8 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Sammenfatning

8 hjemmebesøg. Teknologien ilthjemmebesøg er således tilgængelig og anvendelig som et relevant tilbud til KOL-patienter og andre patientgrupper. En anden fordel er, at monitoreringen af iltforbruget gennem hjemmebesøg lod sig organisere med særligt uddannede sygeplejersker i de tre ordninger med ilthjemmebesøg, som indgik i denne undersøgelse. De organisatoriske forhold varierede mellem ordningerne, hvilket kan tolkes således, at anvendelsen af teknologien foregik fleksibelt, idet den blev brugt i ordninger, som havde varierende normering pr. besøg, forskelligt supplerende udstyr, forskellige kørselsordninger mv. En tredje, dog mere uklar, fordel er, at patienternes tilgang til dette fremskudte tilbud ikke lod sig aflæse direkte i forhold til ambulante besøg på sygehuset. Der var dog positive erfaringer med, at kontakten foregik i hjemmet, hvilket gav mulighed for en mere personrettet kontakt. En fjerde, lidt mindre klar, fordel er, at der blev observeret et mindre antal indlæggelser og gennemsnitlige totale behandlingsomkostninger for patienter tilknyttet ordninger med opfølgende ilthjemmebesøg, men at der ikke var tale om statistisk signifikante resultater. Dette bør dog ses i lyset af, at undersøgelsen ikke var dimensioneret til dette. Resultaterne peger dog på, at der på grund af færre indlæggelser for patienter, der modtager ilthjemmebesøg, er positive økonomiske konsekvenser med sådanne ordninger. Det har ikke været muligt at påvise nogen forskelle i livskvalitet mellem patienter tilknyttet henholdsvis ordninger med ilthjemmebesøg og ambulante kontroller. Det vides ikke, hvorvidt et større antal patienter vil kunne ændre på dette. Undersøgelsen har ikke kunnet påvise nogen negative følger ved teknologiens anvendelse. Dette kunne fx have bestået i dårligere iltmonitorering eller utilfredshed blandt patienterne. Samlet set peger undersøgelsen således i retning af, at opfølgende ilthjemmebesøg er et godt tilbud. Dog må det tilføjes, at såfremt der er et ønske om, at behandlingen eller kontrollen af patienter med svær KOL skal udvikle sig på et evidensbaseret grundlag, er der behov for større undersøgelser, hvor der er tilstrækkelig styrke til at kunne påvise statistisk signifikante resultater. Der kunne således ønskes en kraftigere evidens på specielt økonomisiden. Fremtidige perspektiver Ses der på resultaterne fra de fire delanalyser, peges der i retning af, at en generel udvikling i sundhedsvæsenet vedrørende etablering af fremskudte tilbud har fundet en særlig form i dette tilfælde. De fremskudte eller decentraliserede tilbud kan organiseres i forskellige regi, og det kunne fx have været tilfældet, at der var etableret ordninger med KOL-hjemmesygeplejersker med bl.a. ansvar for den ordinerede ilt og øvrige medicinering i den kommunale hjemmesygepleje. I tilfældet med ilthjemmesygeplejerskerne er der imidlertid sket en udlægning af en funktion fra de lungemedicinske ambulatorier. Det synes at være tilfældet, at den sygehusbasering, der går igen i alle de danske ordninger skyldes, at det har været et behov fra sygehusside for at få et større overblik over såvel forbruget af ilt som patienternes situation. Den udvikling, som særligt nogle af ilthjemmesygeplejeordningerne har gennemgået, peger på en udvidelse af kommunikationen og koordineringen af tilbud mellem de parter, der er involveret i tilrettelæggelsen af forskellige typer af tilbud til denne patientgruppe. Der kan således peges på en 9 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Sammenfatning

9 begyndende udvikling i retning af "shared care" mellem det specialiserede hospitalsbaserede tilbud, iltleverandørerne, hjemmesygeplejen og den praktiserende læge. Spørgsmålet er, hvordan man i fremtiden vælger at organisere tilbuddene til patienter med kroniske sygdomme, herunder KOL. Vil ordningerne forblive som hospitalsbaserede ordninger, eller vil der ske en specialisering ude i kommunerne? Resultaterne fra den organisatoriske delanalyse i de tre ordninger med ilthjemmebesøg viser, at der er store variationer mellem ordningerne. Det kan således diskuteres, hvorvidt det på denne baggrund kunne være hensigtsmæssigt at udarbejde et sæt vejledende retningslinjer for sådanne ordninger. Disse retningslinjer kan på den ene side belyse en række forhold, som skal være opfyldt med henblik på etablering og drift af en sådan ordning, og på den anden side kan de have en karakter, som muliggør indarbejdelse af retningslinjerne med hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende på de enkelte sygehuse og på den enkelte lungemedicinske afdeling. Retningslinjerne kan fx også indeholde anbefalinger vedrørende ordningernes omfang og bemanding pr ældre >65 år, anbefalinger vedrørende den efteruddannelse, som det skal tilstræbes, at sygeplejerskerne gennemgår, og endelig retningslinjer vedrørende sygeplejerskernes tilknytning og relationer til hhv. lungemedicinske afdeling, lungeambulatorium, praktiserende læger og hjemmesygeplejen. En videre diskussion af udviklingen af tilbuddene kunne omfatte tilpasning af, hvilket diagnostisk og andet apparatur, som ilthjemmesygeplejerskerne skal råde over og uddannes i at anvende, hvilke uddannelsesmæssige rammer, der skal udvikles og anvendes i denne sammenhæng, og overordnet hvilke organisatoriske rammer, der kan anbefales. Dette peger på igangsætning af yderligere udrednings- og udviklingsarbejde. 10 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Sammenfatning

10 Sundhedsstyrelsen Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering Islands Brygge København S Tlf emm@sst.dk

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering

Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(4) Ilt-hjemmebesøg til patienter med

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

pital og kommune vil forblive uændret. Der skal tages stilling til om Socialstyrelsens evaluering vil skulle omfatte disse kommuner.

pital og kommune vil forblive uændret. Der skal tages stilling til om Socialstyrelsens evaluering vil skulle omfatte disse kommuner. Direkte 38 62 25 39 Til: KIH-programstyregruppe Dato: 27. november 2013 Allan Green Behov for udvidelse af inklusionskriterier i NetKOL-projektet I forbindelse med inklusionen til hovedforsøget i NetKOL

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN

AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (8) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(1) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK

Læs mere

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati

Læs mere

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(2) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Screening for tarmkræft

Screening for tarmkræft Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(3) Rehabilitering efter

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SMERTESKOLE - EN MEDICINSK

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(1) Perkutan vertebroplastik

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdeling 263: 79 18 27 84 Telefon til uddannelses og udviklingssygeplejerske 78 18 35 37 Øre Næse Hals ambulatorium

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Det udgående laboratorium

Det udgående laboratorium Foreløbig projektbeskrivelse - 2013 Det udgående laboratorium GENERELLE OPLYSNINGER UDARBEJDET af Pierre N. Bouchelouche, led. overlæge Klinisk Biokemisk afd. Køge Sygehus Rasmus Baagland, sundhedschef

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning

STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (1) DSI Rapport 2006.02 Center for Evaluering og Medicinsk

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,

Læs mere

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 23 Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvordan og af hvem

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012 Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital 125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud

Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2012 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(6) Systematisk

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde 1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Bornholms Hospital - Region Hovedstaden

Bornholms Hospital - Region Hovedstaden Planlagt ambulante patienters oplevelser: Bornholms Hospital - Region Hovedstaden Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (398) 4,32 Ventetid - spørgsmål 2 (385) 3,93 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere