OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMKOSTNINGER FORBUNDET MED"

Transkript

1 OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215

2 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse... 6 Referencer Bilag

3 Sammenfatning Der er ca. 45. patienter om året, der for første gang bliver indlagt med en hjertekarsygdom (1. SIF, 214). Indlæggelsesomkostninger beløber sig til ca. 4,6 mia. kr. kroner om året, hvilket udgør 18% af alle hospitalsomkostninger i Danmark (2. Hjerteforeningen, 211). Der findes så vidt vides ingen opgørelser over, hvordan omkostningerne forbundet med hjertekarsygdom varierer i forhold til patientens sygdomshistorik forud for opstået hjertekarsygdom. Der er andre omkostninger end indlæggelsesomkostninger relateret til hjertekarsygdom. Det kan f.eks. være øget ambulant aktivitet, øget kontakt til almen praksis eller privatpraktiserende speciallæge, øget forbrug af lægemidler, hjemmepleje, genoptræningstilbud og tabt arbejdsproduktivitet. I denne rapport medtages kun omkostninger fra sygehus aktivitet og sygesikringsydelser. Der er således tale om konservative estimater. Formålet med analysen er at opgøre meromkostningerne forbundet med hjertekarsygdom hos patienter med og uden hjertekar-relateret sygdomshistorik. I rapporten indgår følgende udvalgte hjertekarsygdomstilfælde; blodprop i hjertet (MI), hjertekramper (UA), blodprop i hjernen/hjerneblødning (IS), midlertidig iltmangel i hjernen (TIA), bypass (CABG), ballonudvidelse (PTCA) og hjertesvigt (HF). Vi er interesseret i at opgøre meromkostninger for disse hjertekartilfælde generelt, samt at undersøge om meromkostningerne er afhængige af om patienten forud for tilfældet har haft en kendt risiko for hjertekarsygdom. Følgende risikoprofiler, defineret ved indlæggelse forud for det første tilfælde af hjertekarsygdom, medtages: indlæggelse relateret til diabetes, indlæggelse med nyresygdom, indlæggelse med perifær karsygdom, indlæggelse med abdominal aorta aneurisme, ambulant kontakt relateret til iltmangel i hjernen, indlæggelse med angina pectoris. Ud over tilstedeværelse af indlæggelse med disse risikosygdomme betragtes historik med hjertekartilfælde som en risikofaktor for gentagen hjertekar-indlæggelse. Således opgøres meromkostningerne separat for hjertekartilfælde hos patienter der oplever hjertekarsygdom for anden og tredje gang. Analyserne i denne rapport er deskriptive og hypotesegenererende snarere end hypotesetestende. Der gennemføres ingen statistiske tests, men gennemsnitsbetragtninger for forskellige subgrupper af hjertekartilfælde præsentereres. Resultaterne gengiver den eksisterende viden om, at indlæggelse med hjertekarsygdom udgør en stor samfundsmæssig byrde. Således udgør indlæggelsesomkostningerne for de syv udvalgte hjertekartilfælde mere end 2 mia. kroner om året. Tager man alle hjertekarsygdomme med udgør indlæggelsesomkostningerne 4,6 mia. kr. svarende til 18% af de totale indlæggelsesomkostninger. 2

4 Meromkostningerne til indlæggelse, ambulant sygehuskontakt, praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge udgør i gennemsnit for de syv typer af hjertekartilfælde ca. 1. kroner i de første 12 måneder. Meromkostningerne varierer blandt type, hvor bypass operation, blodprop i hjertet og hjerneblødning er dyrere end gennemsnittet, er de resterende typer billigere end gennemsnittet. De gennemsnitlige meromkostninger varierer også blandt køn og aldersgrupper og mellem de fem regioner. De gennemsnitlige 12 måneders meromkostninger er således 2% dyrere i den dyreste region (Region Midtjylland) end i den billigste region (Region Sjælland). En del af forklaringen på denne variation er, at hyppigheden af de syv typer af hjertekartilfælde varierer mellem regioner. Forskellen er dog til stede for alle alders- og kønsgrupper, og det vurderes, at variationen blandt regioner ikke udelukkende skyldes forskellen i hvilke typer af hjertekartilfælde, der er i de enkelte regioner. Når der stratificeres på sygdomshistorik ses det, at patienter der får et af de syv hjertekartilfælde for første gang i deres liv og som har sygdomshistorik relateret til nyresygdom, eller angina pectoris har højere meromkostninger end patienter uden indlæggelsesrelateret sygdomshistorik. Til gengæld er meromkostningerne lavere for patienter med indlæggelseshistorik relateret til diabetes, perifær karsygdom, abdominal aortaaneurisme, eller ambulant kontakt relateret til iltmangel i hjernen. Dette er overraskende, da man må forvente, at tilstedeværelse af disse sygdom kan komplicere indlæggelsesforløbet for hjertekartilfældet. Når vi ser på meromkostningerne for gentagne hjertekartilfælde er det tydeligt, at det er dyrere at behandle patienter, der tidligere har været indlagt med en af de syv hjertekartilfælde. Opgørelserne viser, at patienter der oplever gentagne hjertekartilfælde ofte (dvs. i 3% eller mere), indlægges med samme type hjertekar problem, som de tidligere har været indlagt for. En undtagelse er hjertekrampe, bypass og ballonudvidelse, der overvejende tidligere har været indlagt med blodprop i hjertet. Langsigtede meromkostninger (dvs. omkostninger og måneder efter indlæggelse med hjertekartilfælde) er meget moderate og nærmest fraværende, når man ser på patienter uden historik med hjertekartilfælde. Patienter med gentagne hjertekartilfælde har derimod betragtelige langsigts omkostninger. 3

5 Metode og data Populationen er baseret på alle incidente indlæggelser for blodprop i hjertet, hjertekramper, blodprop i hjernen/hjerneblødning, midlertidig iltmangel i hjernen, bypass, ballonudvidelse og hjertesvigt i perioden Til identifikation af populationen samt opgørelse af omkostninger er anvendt data fra de nationale sundhedsregistre fra Statens Serum Institut. Populationen er identificeret med data fra Landspatientregisteret, hvor der er kontrolleret for 5 års sygdomshistorik på hospitaler for at sandsynliggøre, at populationen består af incidente personer med hjertekarsygdom. Hospitalsomkostninger er opgjort med DRG og DAGS grupperede hospitalsdata for indlæggelser og ambulante besøg. Omkostninger i primærsektoren er afgrænset til almen praksis og øvrige speciallægepraksis ved brug af data fra sygesikringsregisteret. Alle priser er fremskrevet til 213. Figur 1: Estimation af meromkostninger ved tilfælde af hjertekarsygdom. Meromkostningerne opgøres ved at benytte patienterne som deres egen kontrolgruppe. Dette gøres ved at bruge omkostningerne 12 måneder før første tilfælde af hjertekarsygdom som approksimation for, hvad patienten ville have kostet, såfremt denne ikke havde haft hjertekarsygdom. Omkostninger opgøres op til 3 år efter første tilfælde af hjertekarsygdom, se figur 1. Hvis patienten oplever nye tilfælde af hjertekarsygdom, opgøres omkostningerne for dette tilfælde særskilt. Vi estimerer altså meromkostninger per tilfælde og ikke meromkostningerne per patient. Inklusionskriteriet er personer med deres første indlæggelse med en række udvalgte hjertekarsygdomme identificeret gennem enten aktionsdiagnosen (primær indlæggelsesårsag) eller operationskoden. Følgende ICD1 diagnose- og operationskoder er anvendt: 4

6 - Myokardieinfarkt (MI) (DI21-DI23) - Ustabil angina pectoris (UA) (DI2.) - Hjerneinfarkt (IS) (DI63, DI65-DI66, DI67.2, DI67.8) - Hjertesvigt (HF) (I5) - Transitorisk iskæmisk anfald (TIA) (DG45.9) - Bypass operation (CABG) (KFNA, KFNB, KFNC, KFND, KFNE) - Ballonudvidelse (PTCA) (KFNG2, KFNG2A, KFNG5, KFNG5A) Der er ligeledes identificeret en subpopulation med forhøjet risiko for hjertekarsygdom gennem indlæggelser med følgende ICD1 aktionsdiagnoser: - Kronisk nyresygdom og nyresvigt (DN17-DN19) - Transitorisk iskæmisk anfald (TIA) (DG45.9, kun ambulant) - Diabetes (DE1-DE14) - Perifer arteriel sygdom (DI7; DI74) - Abdominal aortaaneurisme (DI71) - Angina pectoris (I2.1-9; I25.1) Det er ikke ualmindeligt, at der opstår flere tilfælde af hjertekarsygdom inden for en så kort periode, at det må antages, at indlæggelserne er relaterede. I disse tilfælde er der anvendt et hierarki til at bestemme det primære tilfælde af hjertekarsygdom ved flere begivenheder inden for 3 dage, se bilag 1. Der laves således en gruppering af tilfælde af hjertesygdomme med et som den primære indlæggelse og den eller de øvrige tilfælde medregnes i omkostningerne. Der er identificeret i alt personer i perioden med et eller flere tilfælde af hjertekarsygdom som defineret ovenfor. Heraf udgør personer med incidente tilfælde i perioden Designet til estimering af meromkostninger ved hjertekartilfælde kræver minimum 1 års opfølgning efter hvert hjertekartilfælde. Derfor er hjertekartilfælde, hvor personen dør under indlæggelsen eller får et nyt tilfælde af hjertekarsygdom indenfor 1 år ikke medtaget i omkostningsanalysen. Under strukturering af data til omkostningsanalyse samt afgrænsning til personer på 4 år og derover frafalder yderligere personer, hvormed den endelige population er Populationen kan opdeles på, hvorvidt det er første, andet eller tredje tilfælde af hjertekarsygdom, se tabel 1. Det ses af tabellen, at der kun er personer med første tilfælde af hjertekarsygdom og ikke Det skyldes, at der kan forekomme personer, som kun indgår med deres sekundære events grundet, at det ikke har været muligt at opgøre 1 års omkostninger efter første tilfælde af hjertekarsygdom som følge af, at andet tilfælde er opstået mindre end et år efter første tilfælde. Tabel 1: Antal unikke personer i analysepopulationen opdelt på første, andet eller tredje tilfælde af hjertekarsygdom. Første tilfældfældfælde Andet til- Tredje til- Antal personer

7 Omkostningsanalyse Indlæggelser med hjertekarsygdom koster samfundet 4,6 mia. kr. om året Figur 2: Indlæggelsesomkostninger relateret til hjertekarsygdom, Mio. DKK. 1.6 Hjerteforeningen har opgjort de samlede omkostninger for hospitalsindlæggelser med hjertekarsygdom til ca. 4,6 mia. kr. om året (ca. 5 mia. kr. i 213 priser) (2. Hjerteforeningen, 211). Det svarer til 18% af alle indlæggelsesomkostninger. I denne rapport er fokus på 7 udvalgte hjertekartilfælde (blodprop i hjertet, hjertekrampe, blodprop i hjernen/hjerneblødning, midlertidig iltmangel i hjernen, hjertesvigt, bypass og ballonudvidelse). Figur 2 viser de totale indlæggelsesomkostninger (2. Hjerteforeningen, 211) og indlæggelsesomkostninger for de 7 udvalgte tilfælde fordelt på regioner. De hjertekartilfælde der indgår i nærværende analyse, udgør således lidt under halvdelen af de samlede omkostninger til hjertekarsygdom. mio kroner Region Syddanmark Region Nordjylland Region Midtjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Omkostninger til hjertekarsygdom* Omkostninger til syv udvalgte hjertekartilfælde** Noter: *Totale omkostninger opgjort som gennemsnit for 27-9 fremskrevet til 213 priser (2. Hjerteforeningen, 211). ** Indeholder sygdomme (213 tal) analyseret i denne rapport (blodprop i hjertet, hjertekrampe, blodprop i hjernen/hjerneblødning, hjertesvigt, midlertidig iltmangel i hjernen, bypass og ballonudvidelse). 6

8 De gennemsnitlige 12 måneders meromkostninger er godt 1. kr., men varierer alt efter type Som beskrevet i metode afsnittet opgøres meromkostningerne som forskellen mellem omkostningerne 12 måneder efter et hjertekartilfælde og omkostningerne 12 måneder før. Meromkostningerne indeholder ud over indlæggelsesomkostninger også omkostninger relateret til ambulant aktivitet på sygehuset og sygesikringsydelser. Tabel 2 viser at de gennemsnitlige meromkostningerne ved de 7 hjertetilfælde opgjort på indlæggelse, ambulante ydelser og sygesikringsydelser er på kr. Den største andel kommer fra indlæggelser, men det fremgår at meromkostningerne forbundet med ambulante ydelser fordobles sammenlignet med året før og at der er en stigning på godt 9 kr. (ca. 2%) relateret til sygesikringsydelser. Af de incidente tilfælde der indgår i datasættet er de hyppigste tilfælde blodprop i hjertet og blodprop i hjernen (tabel 3). Som forventet varierer meromkostninger på de 7 typer af tilfælde. Bypass operation har de højeste meromkostninger, efterfulgt af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen, mens midlertidig iltmangel i hjernen har de laveste meromkostninger (tabel 3). Tabel 2: 12 måneders meromkostninger fordelt på sektor, DKK Baseline 12 måneders Meromfølgning opkostninger Total omkostninger Indlæggelser Ambulante ydelser Sygesikringsydelser Tabel 3: 12 måneders meromkostninger fordelt på type, DKK Merom- N kostnin- ger, DKK I alt Blodprop i hjertet (MI) Hjertekramper (UA) Blodprop i hjernen/hjernebødning (IS) Midlertidig iltmangel i hjernen (TIA) Bypass (CABG) Ballonudvidelse (PTCA) Hjertesvigt (HF)

9 Meromkostningerne er højest i Region Midtjylland og lavest i Region Sjælland Figur 3: Fordeling af type af hjertekartilfælde på regioner De gennemsnitlige meromkostninger på de 7 typer af tilfælde varierer mellem regionerne. Således er den dyreste region, Region Midtjylland ca. 2% dyrere end den billigste, Region Sjælland (Tabel 4). Forskellen kan i nogen udstrækning forklares ved forskelle i hvilke typer af tilfælde der er mest hyppige i de enkelte regioner (Figur 3). Forskellen i meromkostninger mellem regioner holder stort set for både mænd og kvinder og for samtlige aldersgrupper (Figur 4). Tabel 4: 12 måneders meromkostninger fordelt på Regioner, DKK Region Meromkostninger Total Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland

10 Figur 4: 12 måneders meromkostninger fordelt på Regioner, køn og alder, DKK Kvinder år år 6-69 år 7-79 år år 9+ år Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Mænd 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8-89 år 9+ år

11 Mænd er dyrere end kvinder Meromkostningerne varierer også mellem aldersgrupper og mellem mænd og kvinder, se tabel 5. Meromkostningerne er betydelig højere for mænd end for kvinder. Dette kan skyldes, at mænd har flere af de dyreste tilfælde. Det fremgår dog af figur 5, at mænd har en større andel af blodprop i hjertet men lavere andel hjerneblødninger/blodprop i hjernen og bypass operationer. De har altså ikke entydig en større andel af de dyre tilfælde. Figur 5: Fordeling af type af hjertekartilfælde blandt mænd og kvinder Tabel 5: 12 måneders meromkostninger fordelt på alder og køn, DKK Alder Kvinder (N=34.345) Mænd (N=55.91) Alle år år år år år år

12 Omkostningerne er højere for patienter med sygdomshistorik, men sammenhængen mellem meromkostninger og sygdomshistorik varierer Omkostningerne er generelt højere, når der har været sygdomshistorik, men baseline omkostningerne er i nogle tilfælde relativt højere end opfølgning således, at meromkostningerne falder. Figur 6 viser, at tager man alle tilfældene under ét og deler patienter op i dem, der ikke har haft en af de seks risikoindlæggelser (diabetes, nyresygdom, perifer arteriel sygdom, abdominal aortaaneurisme, transitorisk iskæmisk anfald (ambulant) og angina pectoris), og dem der har haft en indlæggelse, så er meromkostningerne en smule højere for de patienter, der har sygdomshistorik. Det ses også, at både baseline omkostninger og 12 måneders opfølgningsomkostninger er væsentlig højere for patienter med sygdomshistorik. Figur 6: Meromkostninger med og uden sygdomshistorik, DKK Baseline 12 måneders opfølning Meromkostn inger Figur 7 viser forskellen opdelt på de enkelt risikosygdomme. Det fremgår, at omkostningsniveauet (dvs. baseline og 12 måneders opfølgning) generelt er højere, når der har været sygdomshistorik, men at meromkostningerne er højere i tilfælde af nyresygdom og angina pectoris, men lavere for de andre risikosygdomme Ingen sygdomshistorik Sygdomshistorik 11

13 Figur 7: Meromkostninger med og uden sygdomshistorik fordelt på sygdomshistorik, DKK Ingen sygdomshistorik Ingen sygdomshistorik Diabetes Ingen sygdomshistorik Nyresygdom Perifer arteriel sygdom Baseline 12 måneders opfølning Meromkost ninger Baseline 12 måneders opfølning Meromkost ninger Baseline 12 måneders opfølning Meromkost ninger Ingen sygdomshistorik Ingen sygdomshistorik Ingen sygdomshistorik Abdominal aortaaneurisme Transitorisk iskæmisk anfald (ambulant) Angina pectoris Baseline 12 måneders opfølning Meromkos tninger Baseline 12 måneders opfølning Meromkost ninger Baseline 12 måneders opfølning Meromkos tninger 12

14 Meromkostningerne stiger ved gentagne hjertekartilfælde Det må forventes, at tidligere oplevet hjertekar-indlæggelse giver risiko for gentagen hjertekar-indlæggelse. Vi har derfor opgjort sekundære og tertiære hjertekartilfælde separat og beregnet meromkostninger for disse tilfælde 1. Det fremgår af tabel 6, 7 og 8, at gentagne hjertekartilfælde er væsentlig dyrere en de primære tilfælde. Figur 8 viser, at patienter der oplever gentagne hjertekartilfælde, ofte (dvs. i 3% eller mere) indlægges med samme type hjertekar problem, som de tidligere har været indlagt for. En undtagelse er hjertekrampe (UA), bypass (CABG) og ballonudvidelse (PTCA) der overvejende tidligere har været indlagt med blodprop i hjertet (MI). Tabel 6: Meromkostninger for primære, sekundær og tertiære hjertekartilfælde fordelt på indlæggelser, ambulante ydelser og sygesikringsydelser, DKK Primære Sekundære Tertiære tilfælde tilfælde tilfælde Total omkostninger Indlæggelser Ambulante ydelser Sygesikringsydelser Tabel 7: Meromkostninger for primære, sekundær og tertiær hjertekartilfælde fordelt på Region, DKK Primære tilfælde Sekundære Tertiære tilfælde tilfælde Total omkostninger Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Bemærk at gentagen hjertekartilfælde indenfor 3 dage ikke regnes for nyt tilfælde, men der i dette tilfælde benyttes algoritmen beskrevet i metodeafsnittet til at definere hvilket tilfælde der dominerer 13

15 Tabel 8: Meromkostninger for primære, sekundær og tertiær tilfælde fordelt på type, DKK Primære tilfælde Sekundære tilfælde Tertiære tilfælde Blodprop i hjertet (MI) Hjertekramper (UA) Blodprop i hjernen/hjernebødning (IS) Midlertidig iltmangel i hjernen (TIA) Bypass (CABG) Ballonudvidelse (PTCA) Hjertesvigt (HF) Patienter med gentagne hjertekartilfælde får ofte den samme type hjertekartilfælde Figur 8: Hvilke primære event går forud for et sekundært event? 14

16 De langsigtede meromkostninger er højere ved gentagne tilfælde For at få et billede af de langsigtede økonomiske konsekvenser af hjertekarsygdom, har vi opgjort meromkostningerne måneder efter indlæggelsen og måneder efter indlæggelsen. Meromkostningerne er igen beregnet ved at trække baselineomkostningerne (omkostninger 12 måneder før indlæggelse) fra. Det ses i Tabel 9, at meromkostningerne to og tre år efter indlæggelse er meget lave. Således er meromkostninger reduceret til henholdsvis 3.29 og 1.78 kroner. Patienter med gentagne hjertekartilfælde har derimod mere betragtelige langsigts omkostninger (Tabel 9). Tabel 9: Meromkostninger et, to og tre år efter indlæggelse fordelt på primære, sekundære og tertiære tilfælde, DKK Første år Andet år Tredje år Primære events Sekundære events Tertiære events

17 Referencer 1. SIF 214. Hjertekarsygdomme i 211- Incidens, prævalens og dødelighed samt udvikling siden 22. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Hjerteforeningen 211. Dansk Hjertestatistik 21. (Hjerteforeningen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet). Statens Institut for Folkesundhed

18 Bilag Bilag 1: Dominansalgoritme ved flere tilfælde af hjertekarsygdom indenfor 3 dage Der kan indtræffe mere end et hjertekartilfælde på samme dag (f.eks. blodprop i hjertet og ballonudvidelse) eller det kan opstå inden for de første 3 dage efter det første tilfælde af hjertekarsygdom (f.eks. indlagt for midlertidig iltmangel i hjernen og blodprop i hjernen/hjerneblødning) eller det kan opstå inden for 3 dage efter ethvert tilfælde af hjertekarsygdom (f.eks. hjertekramper på dag 1, derefter blodprop i hjertet på dag 9 efterfulgt af hospitalsindlæggelse for hjertesvigt på dag 15). Hvis mere end et tilfælde af hjertekarsygdom indtræffer inden for 3 dage efter hinanden (enten samme dag eller inden for de første 3 dage efter det første tilfælde af hjertekarsygdom eller inden for 3 dage efter hver tilfælde af hjertekarsygdom i opfølgningsperioden), skal følgende hierarki anvendes til at bestemme det primære til tilfælde af hjertekarsygdom. Samlet set har blodprop i hjertet forrang frem for andre tilfælde af hjertekarsygdom: - Blodprop i hjertet er den primære begivenhed for alle kombinationer af flere tilfælde af hjertekarsygdom. - Hjertekramper er primær begivenhed, når der ikke indtræffer blodprop i hjertet, men enhver anden mulig kombination af flere tilfælde af hjertekarsygdom (f.eks. hjertekramper + blodprop i hjernen/hjerneblødning, hjertekramper + bypass) - Blodprop i hjernen/hjerneblødning er primær begivenhed, når der ikke er nogen blodprop i hjertet eller hjertekramper, men enhver anden mulig kombination af flere tilfælde af hjertekarsygdom (f.eks. blodprop i hjernen/hjerneblødning + ballonudvidelse, blodprop i hjernen/hjerneblødning + hospitalsindlæggelse med midlertidig iltmangel i hjernen) - Hospitalsindlæggelse grundet hjertesvigt er primær begivenhed, når der ikke er nogen blodprop i hjertet, hjertekramper, blodprop i hjernen/hjerneblødning, bypass, ballonudvidelse (f.eks. indlæggelse med hjertesvigt + indlæggelse med midlertidig iltmangel i hjernen). Hospitalsindlæggelse med hjertesvigt anses i klinisk praksis at følge efter en blodprop i hjertet eller hjertekramper som følge af en forværring af åreforkalkning. Hospitalsindlæggelse for hjertesvigt betyder, at episoden er akut og ikke opfølgende behandling af kronisk tilstand. - En indlæggelse med midlertidig iltmangel i hjernen betyder, at der er tale om mere alvorlige og akutte tilfælde som tælles med som hjertekarsygdom. Det omfatter dermed ikke de mindre alvorlige, momentane tilfælde af midlertidig iltmangel i hjernen, der ikke nødvendigvis kræver lægehjælp. - Bypass er primær begivenhed, når der ikke er nogen blodprop i hjertet, hjertekramper, men enhver anden mulig kombination af flere tilfælde af hjertekarsygdom (f.eks. bypass + ballonudvidelse, bypass + hjertesvigt) 17

19 - Ballonudvidelse er primær begivenhed, når der ikke er nogen blodprop i hjertet, hjertekramper eller bypass, men enhver anden mulig kombination af flere tilfælde af hjertekarsygdom (f.eks. ballonudvidelse + indlæggelse med hjertesvigt) - Bypass og ballonudvidelse (revaskularisering) kan udføres for at forhindre en akut blodprop i hjertet eller hjertekramper (primær forebyggelse) samt kan udføres efter en akut blodprop i hjertet eller indlæggelse med hjertekramper (sekundær forebyggelse). Hierarkiet adskiller timingen af revaskularisering sådan, at for sekundær forebyggelse er akut blodprop eller hjertekramper den primære begivenhed og ved primær forebyggelse er revaskularisering den primære begivehed. I tilfælde, hvor bypass og/eller ballonudvidelse forekommer inden for 3 dage efter en akut blodprop i hjertet eller hjertekramper, er omkostningerne for både revaskularisering og akut blodprop i hjertet eller hjertekramper medregnet som udgifterne til blodprop i hjertet eller hjertekrampe 18

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

KVARTALSOPGØRELSE. 3. kvartal 2015

KVARTALSOPGØRELSE. 3. kvartal 2015 Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15298 1. december 2015 KVARTALSOPGØRELSE 3. Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 11. december 2015 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1.

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010 Side 2 Indhold Indhold Tema Om rapporten Summary Metode Side 3 4-9 10-15 Resultater: Baggrundsspørgsmål Kommunikation og information mellem patient og sundhedssystem

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

KVARTALSOPGØRELSE. 1. kvartal 2015

KVARTALSOPGØRELSE. 1. kvartal 2015 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15298 2. juni 2015 KVARTALSOPGØRELSE 1. kvartal 2015 Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 12. juni 2015 Datagrundlag:

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 3-4. kvartal 2013. Monitorering af hjerteområdet. Offentliggørelse 14. marts 2014

Kvartalsopgørelse. 3-4. kvartal 2013. Monitorering af hjerteområdet. Offentliggørelse 14. marts 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15300 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 3-4. kvartal Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 14. marts 2014 Datagrundlag:

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet Status på sundhedsområdet Sundheds og Ældreministeriet SEPTEMBER 1 Status på sundhedsområdet September 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område Overbliksskabende analyse af sygehusenes patientsammensætning og -forløb på det medicinske område Indholdsfortegnelse 1. Formål og datagrundlag 2. Samlet overblik over aktiviteten i Region Sjælland 3.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Forebyggelige diagnoser og kendte borgere Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS Forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser er et område der kommer mere og mere i fokus: Økonomiaftalen

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Som led i den løbende monitorering af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats, er der siden 2007 hvert kvartal blevet beregnet Hospitals-Standardiseret

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. 15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. Temagruppen for økonomi og opfølgning har af Sundhedsstyregruppen

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Datasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer)

Datasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer) Datasætsbeskrivelse for KIR ( og klapoperationer) Variabelnavn Udfald Antal 1 Hospitalsregion (Kode) Regionskode for hospital Hospitalsregion (Navn) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

FOA. Evaluering af kommunalreformen April 2013 FOA. TNS Dato: April 2013 Projekt: 59209

FOA. Evaluering af kommunalreformen April 2013 FOA. TNS Dato: April 2013 Projekt: 59209 Evaluering af kommunalreformen April 2013 TNS Dato: April 2013 Projekt: 59209 Feltperiode: Den 22. marts 4. april 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:

Læs mere

Brugtøkonomi 2015 - genbrugs-økonomien mellem private v vokser ikke - når forbrugerne sælger ting til hinanden. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Brugtøkonomi 2015 - genbrugs-økonomien mellem private v vokser ikke - når forbrugerne sælger ting til hinanden. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom Brugtøkonomi 2015 - genbrugs-økonomien mellem private v vokser ikke - når forbrugerne sælger ting til hinanden Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom Omkring 1,5 mio. voksne har været aktive købere på genbrugsmarkedet

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Kilde: CSC Scandihealth

Kilde: CSC Scandihealth Månedsstatistik for depression og angst september 2015 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på September 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsen dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af hjerteområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsen dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af hjerteområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsen dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af hjerteområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Der henvises flere og flere patienter til regionernes hjerteafdelinger på grund af demografien med flere ældre samt det øgede fokus på hjerteområdet. Presset på

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere