Årsberetning 2014/2015

Transkript

1 Årsberetning 2014/2015

2 Indhold Hvilke indtægter har Øjenforeningen? Hvilke udgifter har Øjenforeningen? Beretning fra Hovedbestyrelsens formand 2014/2015 Øjenforeningens uddeling af forskningslegater 2014 Øjenforeningen takker for forskningsstøtten i

3 Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, information og rettidig behandling 3

4 Hvilke indtægter har Øjenforeningen? Indtægterne kan henføres til følgende hovedgrupper: Arv Gaver fra fonde og private Kontingenter Offentlige tilskud Finansielle indtægter Testamentariske gaver udgjorde 24% af Øjenforeningens indtægter i 2014 svarende til 2,4 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til Set over en årrække viser arveindtægterne betydelige udsving og er følgelig meget vanskelige at budgettere. Den offentlige støtte i form af Tips- og lottomidler samt tilskud fra Biblioteksstyrelsen udgjorde 4% af indtægterne som støtte til foreningens oplysningsindsats ved udgivelse af bladet VÆRN OM SYNET, informationsbrochurer og udbygning af hjemmesiden. Tips- og lottomidlerne tildeles efter en fordelingsnøgle i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som Øjenforeningen ingen indflydelse har på. Støttebeløb fra fonde og private gaver udgjorde 13% af indtægterne i 2014, svarende til 1,3 mio. kr. eller et fald på 0,4 mio. kr. sammenlignet med året før. Kontingentindtægterne udgjorde 11% af de samlede indtægter og har stabiliseret sig på ca. 1,1 mio. kr. årligt. I betragtning af, at Øjenforeningen har over medlemmer, er kontingentindtægterne relativt lave, hvilket kan henføres til et årskontingent for enkelt-medlemmer 4

5 på beskedne 150 kr. og for par 225 kr. Dette beskedne niveau skyldes hensynet til en gennemsnitlig medlemsalder på 74 år, som taler for stor prisfølsomhed. De finansielle indtægter udgjorde 48% af de samlede indtægter svarende til 4,8 mio. kr., hvoraf 2/3 er kursreguleringer. Sammenlignet med 2013 er de finansielle poster uændret. Resultatet før finansielle poster er et underskud på 4,4 mio. kr., men de finansielle indtægter sikrer, at årsresultatet blev et plus på 0,4 mio. kr. eller det samme som året før. Indtægter ,0 mio. kr. 11% Kontingenter 48% Finansielle 24% Arv 4% Offentlige 13% Fonde 5

6 Hvilke udgifter har Øjenforeningen? Øjenforeningens udgifter fordeler sig på følgende hovedposter: Forskning Oplysnings- og informationsvirksomhed Administrationsomkostninger 93% af Øjenforeningens udgifter er formålsbestemte og omfatter forskningsstøtte og oplysningsaktiviteter på i alt 8,9 mio. kr. i Øjenforeningen har indenfor det sidste tiår modtaget betydelige arvemidler med det formål at støtte forskningen til forebyggelse og bekæmpelse af øjensygdom. Økonomien har i en årrække begrænset Øjenforeningens forskningsstøtte til ca. 3 mio. kr. årligt, men økonomien tillader nu at hæve forskningsindsatsen, og den udgjorde i ,0 mio. kr. Konsekvensen heraf er, at antallet af støttede projekter er øget markant. Administrationsomkostningerne er holdt i ro gennem flere år og udgjorde i % af totalomkostningerne. 6

7 Det økonomiske resultat i 2014 på 0,4 mio. kr. anses for tilfredsstillende, når det fremkommer efter, at foreningen har kunnet opfylde sit mål om at opretholde sin forskningsstøtte på 5,0 mio. kr. årligt i overensstemmelse med Øjenforeningens mål. Udgifter ,6 mio. kr. 52% Forskning 41% Oplysning 7% Administration 7

8 Beretning fra Hovedbestyrelsens formand 2014/2015 Carsten Edmund Overlæge, lektor, dr.med. Formand for Øjenforeningen Mission og mål Det er Øjenforeningens mission at hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås. Foreningens mål er at forebygge øjensygdomme ved forskning, information og rettidig behandling. 8

9 Forskningsstøtte (1.000 kr.) Forskningsstøtten Øjenforeningens forskningsstøtte i 2014 udgjorde 5,0 mio. kr. og er budgetteret til det samme i 2015, idet hovedbestyrelsen sigter imod, at den årlige forskningsstøtte stabiliserer sig på dette niveau. Det betyder, at 52% af Øjenforeningens samlede omkostninger blev anvendt til forskningsstøtte. Det har medført, at 22 projekter har modtaget legatstøtte, mens 19 fik afslag. 9

10 De 22 projekter, som modtog legatstøtte, fik dækket 61% af deres ansøgningsbeløb svarende til et gennemsnitligt legatbeløb på kr., det højeste siden Det skal tilføjes, at af de 22 støttede projekter fik de 18 også støtte fra anden side således, at disse stort set fik fuld dækning. De resterende 4 må derfor skaffe supplerende støtte fra anden side. Langt de fleste ansøgninger drejer sig om støtte til 3-årige ph.d.-projekter, og Øjenforeningens Fagkyndige Komité bestræber sig derfor for, at projekter, som så at sige er blevet sat i søen med godkendelse af projektets første år, i særlig grad vil have en bevågenhed, som sikrer, at projektet ikke af økonomiske grunde må stoppe før tid. Hvert enkelt projekt blev vurderet på baggrund af en række kriterier såsom, hvorvidt projektet er relevant, dvs. i hvilken grad projektet tilgodeser forebyggelse og helbredelse af øjensygdomme hvorvidt projektet er klart formuleret med hensyn til hypotese hvorvidt den valgte metode er egnet til verificering af hypotesen hvorvidt projektet er originalt hvor væsentlig en viden, projektet bidrager med hvor bredt projektet tilgodeser sygdomme i befolkningen om budgettet er klart og gennemskueligt, hvorvidt igangværende projekter har god fremdrift 10

11 Information via brochurer Øjenforeningen har hidtil udgivet 17 brochurer om øjensygdomme og synsfunktion. Brochurerne uddeles i stort tal via øjenafdelingerne på hospitalerne samt hos de praktiserende øjenlæger, hvoraf en god del benytter sig af Øjenforeningens brochure-stativer, som er tilbudt gratis til firmamedlemmer. Øjenforeningen har hidtil udgivet 3 brochurer om AMD, men har i 2015 besluttet at slå dem sammen til en enkelt, dels for at undgå overlapning og dels for at gøre det lettere for patienterne ved at tilbyde en samlet udgave. Det forventes, at nye brochurer vil omhandle cancer i øjenregionen, glasøje og hornhindesygdomme. De samlede udgifter til fremstilling af brochurer udgjorde kr. i 2014 eller 30% af de samlede udgifter til informationsaktiviteter. 11

12 Information via bladet VÆRN OM SYNET Bladet udgives i et oplag på ca pr. udgave, som læses af omkring læsere ifølge Gallup, og har altså 3 læsere pr. eksemplar. Læserundersøgelser har tilkendegivet stor tilfredshed med bladets udformning og indhold, og redaktionen bestræber sig da også for at holde en høj designmæssig og illustrationsmæssig kvalitet med hensyn til især de medicinske illustrationer, idet indholdet bevidst tilstræbes at have en populariseret udformning således, at det store flertal af læserne kan have udbytte af læsningen. Herunder er redaktionen opmærksom på, at ikke mindst patienthistorier synes at have stor læser-interesse. Omkostningerne ved bladets produktion er holdt helt i ro gennem de senere år, og udgjorde i 2014 kr mod kr året forud. Information via lokalafdelinger Øjenforeningens 12 aktive lokalafdelinger udøver en væsentlig informationsindsats, idet der er gennemført et betydeligt antal oplysningsmøder med øjenlæger og optikere som foredragsholdere. Antallet af mødedeltagere svinger en del, hvilket i høj grad er bestemt af hvilke emner, der er på programmet. Generelt kan det fastslås, at jo flere af de store øjensygdomme, der medtages, jo flere mødedeltagere dukker op, hvilket er helt forventeligt. Erfaringen tilsiger, at kun ca % af mødedeltagerne er medlemmer af Øjenforeningen. Men erfaringen tilsiger også, at de 85 90% af mødedeltagerne, der ikke er medlemmer og derfor er potentielle for Øjenforeningen, er meget lidt tilbøjelige til også at ville indmelde sig i foreningen. Det må konstateres, at lokalafdelingernes 12

13 13

14 bestyrelser mangler salgserfaring og måske tillige er lidt sky ved tanken om at optræde som sælger af Øjenforeningen. Det betyder naturligvis ikke optræden som sælger af vaskepulver, men som seriøs kommunikator af et vigtigt budskab: Hjælp til selvhjælp som egen øjenlæge. Mødeaktiviterne i lokalafdelingerne udgjorde kr. i 2014 eller kr. mindre end i Information via hjemmesiden Trafikken på Øjenforeningens hjemmeside registreres løbende. Statistikken viser, at i 2014 er hjemmesiden besøgt gange, hvorunder sider er gennemset. Det giver et gennemsnit på 8 sider pr. besøgende, hvilket Øjenforeningens IT-konsulent finder tilfredsstillende, idet tallet indikerer, hvor interessant og relevant, de besøgende finder hjemmesiden. 14

15 Annoncering Hovedsigtet med Øjenforeningens annoncering har hidtil været at øge tilgangen af testamentariske gaver. Dette er søgt opnået ved at henvende sig til enlige dog uden at være alene, men i følgeskab af hund eller kat idet der er appelleret til den medmenneskelige omsorg i form af den gode gerning ved at støtte Øjensagen: Bekæmpelse af svagsyn og blindhed. Annoncer 15

16 I 2014 er valgt en ny og måske mere hensigtsmæssig vej til fremme af testamentariske gaver, idet Øjenforeningen nu benytter testimonials, dvs. personer, som allerede har testamenteret et beløb til Øjenforeningen mod, at foreningen har betalt advokatsalæret. Ved at henvende sig til foreløbig 3 af disse testamentariske gavegivere er det lykkedes at motivere disse til at deltage med foto og navns nævnelse i Øjenforeningens nye annoncer. Dette har allerede givet resultat i form af et øget antal henvendelser til sekretariatet. Øjenforeningen har haft et stagnerende medlemstal i For at imødegå denne tendens, har hovedbestyrelsen besluttet at gå nye veje ved at appellere til medlemskab for derved at opnå mulighed for en gratis Annoncer 16

17 telefonrådgivning hos øjenlæge inden for en uge. Dette emne er valgt, fordi det er det eneste unikke tilbud, vi kan give nye medlemmer, eftersom stort set alle øvrige informationstilbud ligger på hjemmesiden, som er åben for alle. Dette har medført en stigning i antallet af henvendelser om telefonrådgivning, men det er for tidligt at påvise effekten på medlemstallet. Det kræver et større antal henvendelser og en nøje analyse heraf. Annonceringen foregår primært via Ældre Sagen, som med sit oplag på ca dækker Øjenforeningens målgruppe med ca. 50%. Også bladet Sundhed er anvendt, som med et oplag på distribueres gratis via apoteker. 17

18 Medlemstallet Siden starten i 1982 har Øjenforeningen haft en meget flot stigning i den første 10-års periode efterfulgt af en ny 10-års periode, hvor medlemstallet enten stagnerede eller faldt frem til 2002, hvorefter medlemstallet i endnu en ny 10-års periode frem til 2013 havde en medlemsstigning på 46% for 10-året, hvorved det højeste medlemstal blev nået i 2013 med medlemmer. Stigningen er blevet afbøjet i 2014, og medlemstallet blev 8.242, et beskedent fald på 0,9%, men som helst skal rettes op for 2015, hvilket vil blive forsøgt gennemført bl.a. via en ændring af annonceringen, øget PR og udgivelse af nye brochurer om øjensygdom og synsfunktion. Halvårsmødet november 2014 Sigtet med mødet var, at Øjenforeningen burde påtage sig at fremme synscentralernes serviceringsgrad med særlig henblik på uddannelsen af synskonsulenter. Alle synscentraler blev inviteret til deltagelse i mødet, men ingen reflekterede udover den synscentral, som i forvejen er repræsenteret i hovedbestyrelsen. Som optakt til mødet havde sekretariatet gennemført en undersøgelse af, hvor mange svagsynede, der er i Danmark. Der blev udsendt et spørgeskema i oktober 2014 til landets 20 synsrådgivninger for at få kortlagt, hvor mange borgere over 18 år, der bliver serviceret, hvilken aldersfordeling de har, hvorledes de fordeler sig på forskellige synsstyrker samt hvilke årsager, der er til opstået svagsyn. Kun 12 ud af 20 synsrådgivninger så sig i stand til at besvare spørgeskemaet, og kun 5 kunne oplyse det samlede antal registrerede svagsynede og blinde. 18

19 Disse lokalområder har tilsammen 22% af befolkningen, hvorefter det totale antal kan beregnes til svagsynede og blinde over 18 år. Ved at justere materialet aldersmæssigt er der godt belæg for at kunne fastslå, at antallet af svagsynede og blinde over 60 år udgør ca , som fordeler sig ligeligt på svagsynede og socialt blinde med ca til hver. Synskonsulenters opgaver og uddannelse nu og i fremtiden var et indlæg ved Lone Dyekjær, uddannelsesleder hos IBOS. Essensen af dette indlæg var, at synskonsulenternes fremtidige position og funktion er usikker, idet området øjensynligt er en politisk varm kartoffel i kommunerne, fordi rammerne for de synsprofessionelle tilsyneladende indskrænkes successivt, hvilket kan få servicemæssige uheldige konsekvenser for de svagsynede. Hvad er websyn? Hvilke forventninger er der fremover? var et indlæg ved Claus van Weezel, Kennedy Instituttet. Websyn er et digitaliseret registreringssystem, som er under indkøring i flere synscentraler. Ønsket er at afdække antal svagtseende og de sygdomme, som har forårsaget synshandicap. Endvidere hvilke hjælpemidler og ydelser, der tilbydes synshandicappede, hvorvidt dette tilbud er ensartet i DK samt at sikre et sammenhængende tilbud på tværs af fagområder, dvs. via den 3-benede model omfattende øjenlæge, optiker og synskonsulent. Websyn er under implementering i 7 synscentraler. Det er forventningen, at flere synscentraler vil indføre systemet, men emnet er politisk følsomt, og Øjenforeningen kan derfor kun bidrage med rådgivning på ledelsesplan. 19

20 Sofie Agnete Juhl Munk Ann-Cathrine Larsen Signe Goul Svendsen Lasse Malmquist Larsen Mathias Melgaard Hansen Yousif Subhi Kim Nielsen Toke Bek Øjenforeningens uddeling af forskningslegater

21 Anne Katrine Toft- Kehler Line Pedersen Ane Sophie Olsen Nina Buus Sørensen Jeppe Vibæk Jensen Esben Nielsen Mette Hedegaard Correll Delila Hodzic- Hadzibegovic Anders Tolstrup Christiansen Øjenforeningen uddelte forskningslegater for 5,0 mio. kr. i forbindelse med repræsentantskabsmødet i juni 2015 fordelt på 22 projekter. Læs mere 21

22 Toke Bek, professor, ledende overlæge, dr.med., Aarhus Universitetshospital, modtog et legat på kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond til en blå laser, til montering på et konfokalt mikroskop til påvisning af sammenhængen mellem nethindens cellestofskifte og spændingstilstanden i blodårernes vægge samt disse processers forbindelse inde i nethindens væv. Sammenhængen mellem calcium-aktivitet og strukturkomponenterne adskilles via grøn og rød fluorescens, hvilket kræver anvendelse af blå laser. Ann-Cathrine Larsen, læge, ph.d.-studerende, Øjenpatologisk Sektion, KU, modtog kr. (heraf kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond og kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond) til at gennemføre sit ph.d.-studie af modermærkekræft i øjet i form af konjunktivale maligne melanomer (cmm), som potentielt kan lede til tumorrelateret dødsrisiko på op til 40% over en 10-årig periode. Øjenforeningen har i 2012 støttet projektet med kr. og i 2013 med kr. Det aktuelle studie vil blive baseret på en undersøgelsesgruppe på over 100 patienter, som vil gøre det muligt at klassificere tumorrisikoen for deres genoptræden, risiko for metastasebaseret sygdom og måling af effekten ved den nuværende behandling. 22

23 Karin Wadt, speciallæge, Klinisk Genetisk Afdeling, RH, modtog legat på kr. (heraf kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond) til studie af familier med arvelig disposition for modermærkekræft i øjet med det formål at identificere gener, som leder til sygdommen. Øjenforeningen støttede i 2012 projektet med kr. og i 2013 med kr. Delila Hodzic-Hadzibegovic, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. til undersøgelse af forklaringen på, at kun halvdelen af patienter med diabetisk øjensygdom opnår en synsforbedring efter injektion i øjet med en medicin, der blokerer for dannelsen af vækstfaktorer, som fremkalder nye blodårer, der lækker i nethindens gule plet, hvorved synsevnen forringes betragteligt. Behandlingen kvantificeres ved måling af nethindetykkelsen. Dette sker ved apparatur, som baserer sig på matematiske programmer, der er under mistanke for ikke at tage højde for forskellige determinanter. Studiet vil søge at afdække, om dette er tilfældet. Øjenforeningen har støttet projektet med kr. i

24 Esben Nielsen, læge og ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog kr. (heraf kr. fra Carl og Nicoline Larsens Fond) til undersøgelse af Fuchs hornhindesygdom, som fører til dannelsen af små knoplignende vækster på hornhindens inderside i endothelet, som slører synet. Behandlingen består i hornhindetransplantation ved en særlig operationsteknik, som fører til en klar forbedring af synet, men dog således, at synet sjældent bliver fuldt rehabiliteret. Årsagen hertil kendes ikke. Studiet søger at afdække disse ukendte årsager, som er en forudsætning for på sigt at kunne tilvejebringe angrebspunkter for medicinsk behandling af sygdommen. Øjenforeningen har støttet studiet med kr. i Kim Nielsen, teknisk chef, can.scient., ph.d., Aarhus Universitetshospital, fik et legat på kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond til færdiggørelse af en 3D-computermodel af pterygium, som er en fold af bindehinden med tilhørende bindevæv, som vokser ind over hornhinden i den horisontale meridian, oftest nasalt, som følge af skade på den normale barriere mod hornhinden. Hypotesen er, at pterygie-væv er forårsaget af stamcelleforvanskning. En 3D-model over pterygium vil tjene til en basal forståelse af, hvorledes forholdet mellem pterygium og den underliggende hornhinde interagerer. Øjenforeningen har støttet studiet med kr. i

25 Mette Hedegaard Correll, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, fik et legat på kr. til støtte for ph.d.-projekt med det formål at undersøge betydningen af descemets-membran for udvikling af sygdomme på hornhindens inderside endothelet som er den dominerende årsag til hornhindetransplantation. I hornhindens periferi finder man tegn på stamcellelignende celler, som deler sig og migrerer mod hornhindens centrum, hvor de modnes til færdige endothelceller. Studiet vil søge at dyrke og karakterisere disse stamceller og indgive dem i øjet på dyr med læderet endothel med henblik på, at de kan danne et nyt funktionelt endothel. I positivt fald kan denne behandlingsmetode blive et attraktivt alternativ til transplantation af hornhindevæv fra en afdød donor. Jakob Wågström, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. til fortsættelse af ph.d.-studie til undersøgelse af, hvorfor forskellige nethindesygdomme, der fører til en afbrydelse af kontakten mellem synscellelaget og det tilstødende lag af pigmentceller i nogle tilfælde medfører definitiv ødelæggelse af synscellerme, mens de i andre tilfælde går ned i aktivitet, men fortsat lever. Øjenforeningen har støttet studiet med kr. i

26 Mathias Melgaard Hansen, stud.med., Glostrup Hospital, modtog legat på kr. Blodårerne i øjet er umiddelbart tilgængelige for undersøgelse af blodets strømning ved hjælp af fotografiske metoder. Sammenholdes disse med blodprøver, hvor blodets sammensætning og strømningsegenskaber er kendt, vil man kunne fastlægge regnemetoder til afkodning af billeder af blodstrømmen. Regnemetoderne vil være anvendelige ved studiet af nethindens sygdomme hos fx patienter med diabetes eller retinitis pigmentosa, hvor patienterne ikke lider af kroniske blodsygdomme. Forskningsprojektet vil derfor kunne føre til nye forskningsværktøjer indenfor oftalmologien. Line Pedersen, ph.d.-stud., Aarhus Universitetshospital, modtog et legat på kr. til fortsættelse af sit ph.d.-studie med det formål at undersøge, hvorvidt en regulering i diameteren af nethindens blodårer under iltmangel kan overføres til patientbehandling. Forstyrrelser i synsnervens og nethindens blodgennemstrømning og heraf følgende ændringer i ilttilførslen er et fællestræk for alle de hyppigste årsager til blindhed i den vestlige verden. For at kunne udvikle ny behandling af disse sygdomme er det nødvendigt at få et nøjere kendskab til, hvordan skaderne opstår ved forstyrrelser i blodgennemstrømningen og efterfølgende iltmangel. 26

27 Nina Buus Sørensen, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. til undersøgelse af en ny mulighed for behandling af AMD ved hjælp af neuro-protektion. Den nuværende behandling er alene rettet mod dannelsen af nye blodårer i nethinden, som forhindrer synstab hos ca. 30% af de behandlede patienter. Andre 30% har en umiddelbar forbedring af visus, men denne tabes i løbet af et år som følge af atrofi af fotoreceptorerne. Studiet sigter mod at stoppe dette fotoreceptortab ved at sprøjte cellebeskyttende stoffer ind i øjet. Det forventes, at projektet vil medføre nye og forbedre eksisterende behandlingsstrategier for AMD til gavn for en stor gruppe øjenpatienter. Yousif Subhi, læge, Klinisk Øjenforskningsenhed, Roskilde Sygehus, fik et legat på kr. til at undersøge gener og immunforsvaret hos danske patienter med AMD og PCV, som 8% af AMD-patienterne i Danmark også er ramt af. I Japan er hele 50% af AMD-patienterne ramt af PCV, uden at årsagen hertil kendes. Ved at undersøge forskellen i immunforsvar og gener hos patienterne med de to øjensygdomme i hhv. Danmark og Japan antages det, at dette kan lede på sporet af årsagen til udvikling af AMD. I positivt fald kan dette studie derfor danne grundlag for fremtidens forebyggelse og behandling af AMD og PCV. 27

28 Ann Sofia Skou Thomsen, ph.d-stud., Glostrup Hospital, modtog et legat på kr., hvoraf kr. er doneret af Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond. Legatet er tildelt for at undersøge effekten ved at lade øjenkirurger træne på en katarakt-kirurgisk simulator, inden operationer påpegyndes på patienter. Øjenforeningen har tidligere støttet projektet med kr. Studiet forventes afsluttet i Det er forventeligt, at antallet af komplikationer vil være faldende jo flere katarakt-operationer, man har udført. Et brasiliansk studie har således vist, at komplikationerne falder med 50% efter de første 40 operationer. Flere studier har vist, at den kirurgiske præstation bedres efter kirurgisk simulatortræning. Første fase er afsluttet og omfatter en evidensbaseret test af tekniske færdigheder på baggrund af data fra 26 novicer og 16 erfarne kirurger. Anden fase vil omfatte vurdering af 20 katarakt-kirurger med forskelligt erfaringsniveau, idet vurderingen vil blive foretaget ud fra operationsvideoer. Sidste fase vil omfatte effekt af simulationstræning vurderet ud fra patientrelateret effektmål. Øjenforeningen har støttet studiet med kr. i

29 Anne-Katrine Toft-Kehler, ph.d.-stud., KU, modtog et legat på kr. til undersøgelse af, hvorvidt glaukom kan behandles med en strategi, som retter sig mod Müller-cellerne. Hypotesen er, at en bevaret funktion af Müller-cellerne kan opretholde eller reducere tabet af de retinale ganglionceller (RGC) og deres aksoner. Legatet søges til dækning af driftsmidler til gennemførelse af studie II ud af III i ph.d.-studiet. Studie I er publiceret i foråret 2014 og danner basis for en fortsættelse. Jeppe Vibæk Jensen, stud.med., KU, modtog et legat på kr. til at undersøge sammenhængen mellem velreguleret blodgennemstrømning og glaukom. Det ønskes belyst, om lavtryksglaukom er associeret med perifert målbar generaliseret vaskulær dysregulering. 29

30 Jon Peiter Saunte, overlæge, Glostrup Hospital, fik et legat på kr. til undersøgelse af, hvilken alder, der er bedste operationstidspunkt for operation for medfødt indadskelen. Ydermere vil det blive undersøgt, hvorvidt samsynet kan reddes ved tidlig kirurgi uden at øge risiko for uønskede re-operationer. Sofie Agnete Juhl Munk, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, fik legat på kr. til at undersøge øjenallergi hos voksne. Øjenallergi rammer ca. 25% af befolkningen med betydelige helbredsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser for den enkelte patient. Formålet med dette ph.d.-projekt er at udvikle nye og bedre metoder til diagnosticering af øjenallergi. Studiet vil i første fase forsøge at udvikle den bedste metode til opsamling af tårevæske. Identifikation af allergiske markører i tårevæsken vil blive fundet ved at sammenligne med tårevæske fra patienter uden øjenallergi. I andet forsøg vil patienter med røde øjne og øjenallergi blive undersøgt som referencepunkt for tredje forsøg, hvor udiagnosticerede patienter med røde øjne og mistanke om øjenallergi vil blive undersøgt. Bedre diagnosticering af patientgruppen vil kunne lede til målrettet behandling og færre synstruende øjenkomplikationer. 30

31 Lasse Malmqvist Larsen, læge, ph.d.-stud. Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. til undersøgelse af papildruser. Papildruser er aflejringer i synsnervehovedet på øjets nethinde. Sygdommen forekommer hos 2% af befolkningen og er ofte et tilfældigt fund. Papildruser medfører synsfeltsdefekter, der tiltager med alderen samt vaskulære komplikationer. Studiet har til formål at kvantificere papildruser, fastlægge indvirkningen på synsnervefunktionen, vurdere omfanget af komplikationer og i sidste fase gennemføre en genetisk udredning af sygdommen. Kvantificeringen af papildruser og undersøgelse af effekten på synsnervefunktionen samt påvisning af omfanget af komplikationer vil blive placeret på ca. 80 forsøgsdeltagere. Den genetiske udredning af sygdommen vil blive baseret på et 50-års follow-up studie på drusepatienter, som i 1964 indgik i en doktordisputats. 31

32 Helene Jeppesen, læge, ph.d.-stud., RH/Glostrup Hospital, fik et legat på kr., hvoraf kr. var doneret af Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond. Ph.d.-studiets formål er at identificere risikofaktorer for udvikling af Graft-versus-Host -reaktion i øjnene efter knoglemarvstransplantation, udforske hvorfor sygdommen opstår samt afprøvning af mulig behandling. Øjenforeningen har støttet studiet med kr. i Ane Sophie Olsen, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, fik et legat på kr. til undersøgelse af et internetbaseret computerprograms muligheder som screenings-redskab for Grøn stær. Projektet har til formål at påvise, hvorvidt et gratis system til synsfeltundersøgelse kan være med til at opdage bl.a. Grøn stær på et tidligere tidspunkt end hidtil. Legatmodtageren har på basis af et pilotprojekt udarbejdet en automatisk fortolknings-algoritme for systemet, som vil blive afprøvet via to parallelle screeningsstudier med 1000 deltagere i aldersgruppen år. Det ene studie vil foregå via optikerbutikker, mens det andet vil foregå via en oftalmolog (legatmodtageren). Ved sammenligning af de to undersøgelser vil det blive vurderet, om det internetbaserede synsfeltundersøgelsessystem kan anbefales til praktisk brug i en større sammenhæng. Øjenforeningen har støttet studiet med kr. i

33 Anders Tolstrup Christiansen, læge, ph.d.- stud., Glostrup Hospital fik et legat på kr. til undersøgelse af et nyt nervebeskyttende præparat, som har vist overbevisende effekt i retinale kulturer. Projektet vil søge at påvise, hvorvidt Neuropeptid Y kan føre til en ny behandling med væsentlig bedring af synet hos patienter med nethindeløsning. Øjenforeningen har støttet studiet med kr. i

34 Øjenforeningen takker for forskningsstøtten i 2014 Øjenforeningens Fagkyndige Komité har valgt 22 forskningsprojekter til bekæmpelse af øjensygdomme blandt ansøgningerne i 2014 til at modtage en samlet forskningsstøtte på 5,0 mio. kr. Øjenforeningen kan kun opretholde dette støtteomfang takket være de gaver, som foreningen modtager til forskningsformål. For året 2014 takker Øjenforeningen derfor flg. gavegivere på det varmeste: Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond Bagenkop Nielsens Øjen-Fond Helene og Viggo Bruuns fond Carl og Nicoline Larsens Fond Meyer Fonden Fabrikant Chas. Otzens Fond Dorthea Christoffersens Fond Osvald Christensens Mindelegat Else Marie Lundsgaard Gudrun Kristine Nielsen Emilie og Peter Lunds Fond Agnete Blessing Heine Karin Lorenzen Gudrun Vittrup Nielsen

35 Kontingentoplysninger Der er flg. kontingentmuligheder for medlemskab af Øjenforeningen. Årsmedlemskab Enkeltmedlem kr. Par kr. Firma-medlem kr. Bankkonto: Øjenforeningens formål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, oplysning og rettidig behandling Brug vores hjemmeside: Der er mange nyttige oplysninger på Øjenforeningens hjemmeside, og der kan f.eks. sendes mail med spørgsmål om øjenproblemer, ligesom der er links til andre relevante hjemmesider.

36 Ny Kongensgade København V Telefon vos@vos.dk Bankkonto Giro BORDING PRO