Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019

Transkript

1 Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019 Det Centrale Handicapråd har i perioden december 2018 januar 2019 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt formændene for de kommunale handicapråd. 78 formænd har besvaret hele spørgeskemaet. Formålet har været at undersøge udbredelsen og brugen af kommunale handicappolitikker, samt undersøge prioriteringen af syv udvalgte temaer i det handicappolitiske arbejde. Undersøgelsens konklusioner Samlet set angiver 48 ud af 78 respondenter, at forholdene for mennesker med handicap generelt er gode eller meget gode. Undersøgelsens resultater giver et billede af, at kommunerne står overfor udfordringer på det handicappolitiske område, idet samtlige temaer opleves som svære at skabe resultater på for mellem 17% - 49% af handicaprådene. Undersøgelsen viser, at temaerne tilgængelighed og sundhed både er de områder flest kommuner beskæftiger sig meget med, og færrest oplever som svære at skabe resultater på. Denne sammenhæng ses dog ikke for de andre temaer, der er spurgt til. Temaerne inklusion og beskæftigelse opleves både som områder der allerede arbejdes med, de vigtigste at have fokus på, og er de sværeste at skabe resultater på. Kun hver fjerde af handicappolitikkerne i undersøgelsen suppleres med årlige handleplaner, og hver tredje indeholder konkrete resultatmål. For halvdelens vedkommende afsættes der særskilte budgetmidler til handicappolitiske indsatser eller projekter. Undersøgelsen konkluderer derudover, at kun få kommuner aktivt anvender FN s handicapkonvention i deres kommunale handicappolitiske arbejde. Resultater Undersøgelsens viser i hvor grad der kommunalt er fokus på forskellige temaer i FN s handicapkonvention, hvilke områder der vurderes som svære at skabe resultater på, samt hvilke områder de kommunale formænd markerer som vigtigst at arbejde med. Disse tal er opgjort i den nedenstående tabel. 1

2 TABEL 1: HANDICAPRÅDENES STEMME 2019 WORKSHOPTEMAER * Respondenterne har markeret de tre områder, de mener, er vigtigst at have fokus på kommunalt. ** Deltagerne har vurderet i hvor høj grad, de beskæftiger sig med de forskellige områder. Tabellen viser andelen af kommuner der har svaret I høj grad eller I nogen grad. *** Respondenterne har markeret de tre områder, de mener, er sværest at skabe resultater på. Tabellen viser et stort fokus på næsten alle temaer, mens der er større spredning på svarene på hvilke emner der anses som de vigtigste og de sværeste at skabe resultater på. Specielt sundhed og fysisk og digital tilgængelighed er områder få handicapråd oplever som blandt de sværeste at skabe resultater på, mens flere angiver områder som selvstændigt liv og inklusion, beskæftigelse og mødet med det offentlige system som udfordrende. Til spørgsmål om kommunernes handicappolitik har kun de 69 formænd fra kommuner med handicappolitikker svaret. Af disse markerer blot 25%, at handicappolitikken suppleres med årlige handleplaner, 31% svarer, at handicappolitikken indeholder konkrete resultatmål mens 47% svarer, at der afsættes særskilte budgetmidler til handicappolitiske indsatser eller projekter. Overordnet tegner undersøgelsen derved ikke et billede af handicappolitikkerne som videre brugte eller udbyggede i kommunal kontekst. Hele 46 % angiver, at de i høj grad anvender handicappolitikken i deres arbejde i handicaprådet, mens kun 14% vurderer, at handicappolitikken har afgørende betydning for den førte politik i kommunen. Til vurderingen af FN s Handicapkonventionens betydning for kommunernes førte politik svarer kun 17% af formændene at konventionen i høj grad har betydning. 44% af formændene svarer i nogen grad mens 14% og 19% svarer henholdsvis hverken eller og i mindre grad. Det indikerer, at det langt fra er alle kommuner, der aktivt anvender konventionen i deres handicappolitiske arbejde. 2

3 Vi har sammenholdt respondenternes baggrundsdata med deres vurderinger af de handicappolitiske forhold og prioriteringer. Her ses en lille forskel mellem svar givet af formænd med politikerbaggrund og de med baggrund i DH. I tolkningen af nedenstående tabeller, må der dog tages forbehold for det langt større antal af DH-formænd. Eksempel i forskel på svar: Hvor gode eller dårlige vurderer du generelt forholdene for mennesker med handicap i din kommune? Jeg er medlem af handicaporganisation Jeg er politiker Meget gode 3,4% 5,6% Gode 47,5% 88,9% Hverken gode eller dårlige 22,0% 5,6% Dårlige 10,2% - Meget dårlige 1,7% - Ved ikke - - Andet/kommentar 15,3% - I alt, antal besvarelser TABEL 2 FORSKEL I VURDERING AF HANDICAP FORHOLD Vurderer du, at handicappolitikken har betydning for den førte politik i kommunen? Jeg er medlem af handicaporganisation Jeg er politiker Afgørende betydning 12,0% 21,1% Nogen betydning 52,0% 68,4% Hverken eller 6,0% 5,3% Mindre betydning 20.0% - Ingen betydning 4,0% - Ved ikke - 5,3% Andet/kommentar 6,0% - I alt, antal besvarelser TABEL 3 FORSKEL I VURDERING AF HANDICAPPOLITIKKEN BETYDNING Overordnet synes politikere at vurdere handicappolitikken som mere afgørende for den førte politik end DH-formænd. Undersøgelsens resultater viser generelt forskelle i små og store kommuners svar. Specielt de helt små kommuner oplever ikke samme udfordringer med inklusion i samfundet som større kommuner. 75% af kommunerne med færre end indbyggere oplever det til gengæld som svært at skabe resultater på sundhedsområdet, mens 0% af kommunerne med eller flere indbyggere oplever dette område som udfordrende. Her skal der tages forbehold for en meget lille gruppe af specielt helt små kommuner. 3

4 Spørgeskemaets udformning Spørgeskemaets formål har været at undersøge den handicappolitiske dagsorden og virkelighed på kommunalt plan. Mere specifikt har vi ønsket at undersøge udbredelsen og brugen af kommunale handicappolitikker samt undersøge prioriteringen af syv udvalgte temaer i det handicappolitiske arbejde i forbindelse med Det Centrale Handicapråds årsmøde d. 5. februar Spørgeskemaet har 18 spørgsmål. Heraf to baggrundsspørgsmål til formændenes baggrund og kommunernes størrelse. Resten af spørgsmålene undersøger kommunale handicappolitikkers udformning og indhold og handicaprådenes øvrige arbejde. Specifikt spørges formændene til deres vurdering af den handicappolitiske prioritering af en række temaer i FN s handicapkonvention. 1. Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination 2. Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet 3. Fysisk og digital tilgængelighed 4. Lige adgang til uddannelse 5. Beskæftigelse 6. Sundhed 7. Mødet med det offentlige system Formændene bedes eksempelvis vurdere, i hvilken grad det kommunale handicapråd beskæftiger sig med temaerne. Svarkategorierne er i dette og flere andre tilfælde udformet som en Likert-skala med 5 svarmuligheder fra én ekstrem (i høj grad, meget gode) til en anden (slet ikke, meget dårlige). Dette skyldes ønsket om bedst muligt at indfange nuancer i respondenternes vurdering. Tilgængelighed: ud over hensyn til spørgeskemaets længe og den sproglige fremstilling, har der været flere overvejelser om spørgeskemaets tilgængelighed. Spørgeskemaet er gennemlæst med brug af oplæsningsprogrammet JAWS for at sikre læsbarheden, og ved udsendelsen af spørgeskemaet tilbydes også en mulighed for telefoniske gennemgang af spørgeskemaet. Der er to respondenter, der har benyttet sig af denne mulighed. Undersøgelsens forløb Spørgeskemaet er sendt til samtlige formænd for de kommunale handicapråd d. 7. december Data er indsamlet via SurveyXact i perioden 7. december januar D. 7. december blev spørgeskemaet samt distributionsmail med information om spørgeskemaets formål afsendt til de 98 mulige respondenter. Spørgeskemaet er som udgangspunkt sendt direkte til formændene for de kommunale handicapråd. I de tilfælde hvor deres adresser ikke ligger tilgængeligt på kommunernes hjemmeside, er spørgeskemaet sendt til sekretæren for handicapudvalget med besked om 4

5 at videregive spørgeskemaet. I enkelte tilfælde er spørgeskemaet sendt til kommunernes hovedmail, dette skyldes, at enkelte kommuner kun modtager sikker post hvilket gøres via én hovedmail. Der er rykket for svar den 14. december og 27. december. I alt har 78 respondenter besvaret hele skemaet, mens to har besvaret det delvist. Hvilket giver en svarprocent på 80 %. De to delvise besvarelser er sorteret fra i den videre databehandling. En del af spørgsmålene er derudover udelukkende besvaret af de 69 formænd, der har svaret ja til at have en kommunal handicappolitik. Repræsentativitet Der er et par tendenser for vores gruppe af manglende respondenter, der kan have betydning for hvor repræsentativ undersøgelsen er: 75,6% af vores respondenter er DH-repræsentanter, der er dog også i populationen betydeligt flere DH-respondenter end politikere blandt formændene. I alt har DH-repræsentanter formandsposten i 72 ud af 98 kommuner, dvs. i 73,5% af kommunerne. Dette stemmer godt overens med vores undersøgelsesresultat. Det er i overvejende grad de sjællandske kommuner, der mangler at svare. 14 ud af de manglende 20 kommuner er sjællandske, derfor er der en mindre geografisk ubalance blandt vores respondenter. Alle formænd har i udgangspunktet haft lige muligheder for at deltage. Spørgeskemaerne er sendt direkte til flest mulige formænd, og for de, der har modtaget spørgeskemaet via en kommunal postkasse, kan der ikke spores et bemærkelsesværdigt frafald. Derudover er der tilbudt assistance til gennemførsel af spørgeskemaet i form af telefonisk oplæsning. Kommunestørrelse: det gennemsnitlige befolkningstal i kommunerne på landsplan er ,9. Gennemsnittet blandt de kommuner der ikke har svaret, er ,4, hvilket kan synes langt fra landsgennemsnittet, og give bekymring om skævhed på kommunestørrelse. Fjerner man København og Århus som ekstreme observationer, så er landsgennemsnittet dog kun ,8, og der er derved ikke den store forskel. Databehandling Spørgeskemaets data er behandlet anonymt og præsenteres kun i aggregeret form. Respondenternes besvarelser har tilknyttet en respondentnøgle, der muliggør sammenligningen af forskellige variable for udvalgte grupper af respondenter (eksempelvis alle der har svaret ja til at have en kommunal handicappolitik). Respondentnøglen sikrer, at ingen respondenter fremgår ved navn. På baggrund af svarene har vi opstillet en række frekvenstabeller for at overskueliggøre udvalgte sammenhænge. Der er altså udelukkende tale om databehandling af deskriptiv karakter. 5