At læse godt nok. Speciale på Nordisk Institut for Sprog og Litteratur. Udarbejdet af Thomas Kromann Nielsen Årskortnr:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At læse godt nok. Speciale på Nordisk Institut for Sprog og Litteratur. Udarbejdet af Thomas Kromann Nielsen Årskortnr: 1995 1769"

Transkript

1 At læse godt nok En læsefærdighedstest afprøvet på elever på Mekanik, transport og logistikuddannelsen baseret på spørgeskemaundersøgelser og interview om læsefærdighedskrav i lager- og transportvirksomheder og på teknisk skole. Speciale på Nordisk Institut for Sprog og Litteratur Udarbejdet af Thomas Kromann Nielsen Årskortnr: Vejleder: Erik Vive Larsen Afleveringsdato: 7. juni 2006 Antal anslag: (83 ns)

2 Forord Jeg vil gerne takke lærere, ledelse og elever på Mekanik, transport og logistikuddannelsen på Århus tekniske Skole og lager- og transportvirksomhederne Bent Klausen A/S, AIDA A/S, og Danske Fragtmænd A/S for al den hjælp og velvilje jeg har modtaget i forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale. For kyndig vejledning takker jeg Erik Vive Larsen, Nordisk Institut. En stor tak til Dorte for opbakning, opmuntring og korrekturlæsning. 2

3 Indholdsfortegnelse Side 3 English summary 7 Problemformulering 8 1 Indledning Undersøgelsesområde Testens struktur Tilrettelæggelse af spørgeskema til skole og virksomheder Tekstkategorier PISAs tekstkategorier Valg af metode til kategorisering af teksttyper Tilrettelæggelse af læsefærdighedstesten Resultaternes validitet Bilag Baggrund Frafald i erhvervsuddannelserne - årsager og forklaringer Debat i nyhederne 16 Første del Analyse af læsefærdighedsbehov i lager- og transportvirksomheder Side Indledning Interview og spørgeskemaundersøgelse Gennemgang af spørgeskemaet Beskriv med egne ord hvilke krav jeres firma stiller til lærlingenes læsefærdigheder Sammenfatning Er læsning/skrivning af nedenstående en del af lærlingens arbejdsopgaver? Sammenfatning TURs kompetencebeskrivelser Sammenfatning Sammenfatning af første, anden, tredje og fjerde del af spørgeskemaundersøgelsen Tekstkategorier Uden for kategori Skematisk oversigt Generelle spørgsmål vedrørende læsning Sammenfatning og konklusion 30 3

4 Anden del Analyse af læsefærdighedsbehov på Mekanik, transport og logistikuddannelsen på Århus tekniske Skole Side Indledning Interview og spørgeskemaundersøgelse Gennemgang af interview og spørgeskemabesvarelserne Lærernes egne beskrivelser af skolens forventninger til elevernes læsefærdigheder Optagelseskrav Screening af elever Danskfaget Vekseluddannelse Skolens indsats vedrørende læsefærdigheder Er eleverne afklaret med deres læsevanskeligheder? Ekstraundervisning FVU (fortsat) Skolens indsats vedrørende læsefærdigheder Sammenfatning Hvilke typer af tekster bruges i undervisningen? Tekstkategorier (skema) Uden for kategori Frekvensen af brug af undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialernes sværhedsgrad Lix = læsbarhedsindex Diskussion om læsekravenes udvikling Sammenfatning af spørgeskemaet Sammenligning af virksomhedernes og skolens forventninger til lærlingenes og elevernes læsefærdigheder Perspektivering Anbefalinger 54 Tredje del Analyse af læsefærdighedstesten Side Beskrivelse af uddannelsesretningerne på Mekanik, transport og logistik Testgruppe Kontrolgruppe Beskrivelse af testens indhold Gennemgang af spørgsmålene i læsefærdighedstesten og testresultater 59 4

5 DIAVOK Side DIAVOK en diagnostisk læse- og stavetest Opgave 1: Find det, der lyder som et ord Eksempel: fremmedsprog Udfyldningstekster Opgave 2: Fragtbrev Opgave 2a: Fragtbrev Bent Klausen A/S Opslagstekster Opgave 3: Plukliste fra AIDA A/S Opgave 5: Bykort Opgave 4: Faglig skrivning: Besked til kunde Opgave 6: Tegn og symboler Informerende tekster Opgave 7: Arbejdsmiljøloven Opgave 8: 10 gode råd på motorvejen Instruerende tekster Opgave 9: Færdselsloven 86a, Køre- og hviletid Fortællende tekster Opgave 10: Jeg er da ingen helt Sammenhæng mellem afkodningsfærdigheder og opgaveløsning Hvilke opgaver løser eleverne ikke korrekt? Sammenfatning af læsefærdighedstestens resultater Hvem læser ikke godt nok? Hvor mange elever læser ikke godt nok? Beskrivelse af spørgeskemaets opbygning og elevernes besvarelser Kontrolgruppens besvarelser Alder Køn Etnicitet og modersmål Uddannelse, skolegang Elever på hhv. hovedforløb og grundforløb Egen opfattelse af læsefærdigheder Er det svært at læse forskellige dagligdags tekster? Er det svært at læse og skrive i undervisningen? Specialundervisning i folkeskolen Oplever elever der har modtaget specialundervisning stadig læsevanskeligheder? Findes der læsehjælp på skolen? Læses og skrives der på arbejdet? Fritidslæsning Bøger 80 5

6 Aviser Side Ugeblade Sammenfatning af spørgeskemaets besvarelser Perspektivering SIALS PISA-rapporten Incidensundersøgelse 85 Konklusion Side 86 Anbefalinger 87 Litteraturliste 90 Bilag Bilag 1: Spørgeskema til virksomheder Bilag 2: Spørgeskema til lærerne på teknisk skole Bilag 3: Læsefærdighedstest af eleverne på Mekanik, transport og logistik Bilag 4: Oversigt over testresultater og spørgeskemabesvarelser 6

7 English summary Adequate literacy - a literacy test designed for students attending the Transportation & Logistics Education at Aarhus Technical College based on surveys and interviews giving information about literacy requirements in transportation and logistics businesses and at the technical college. Traditionally literacy was seen as a dichotomy: either you could read or you could not. Today reading literacy is defined as an individual s capacity to understand, use and reflect on written texts, in order to achieve one s goals, to develop one s knowledge, and potential and to participate in society (OECD/PISA definition). Literacy is now defined as a relative concept where reading skills are measured in a context. In order to measure literacy it is necessary to have a proper scale to measure it with. OECD has decided on which literacy requirements are necessary to function in society. Second International Adult Literacy Survey concludes that in Denmark 46% of the population is functionally illiterate. This paper wishes to discuss OECD s methods. Literacy requirements are not the same for everybody. For example it isn t necessary for the check-out assistant to have the same literacy skills as a physician. In order to measure literacy it is therefore necessary to find out what reading skills different jobs and educations require, in other words its context. Otherwise it is impossible to conclude on what adequate literacy is. This paper maps the required reading and writing skills for students attending the Transportation & Logistics Education at Aarhus Technical College through surveys and interviews in transportation and logistics businesses and at the technical college. Based on this information a test was designed and given to 48 students at the Transportation & Logistics Education. Technical colleges attract slow readers because the different educations are nonacademic. In the media there has been written a lot about students missing abilities to read and write very well at the technical colleges. It has been stated that a large portion of the students are functionally illiterate, which leads to a lot of them dropping out of school. The test results show that 83% of the students presumably have the necessary reading and writing skills to meet the businesses and school s requirements. Not that they are good readers, or don t need any help with reading and writing, but there is a good chance that they can function at their workplace and in school. They have adequate literacy. OECD would probably label most of these students functionally illiterate. Finally this paper concludes that there is not enough help for students with reading disabilities at Aarhus Technical College, and it is therefore recommended that the school invests in raising the quality of reading and writing classes. 7

8 Problemformulering Specialet giver svar på: Hvordan tilrettelægges en tilbundsgående undersøgelse af, hvilke dansksproglige læsefærdighedskompetencer erhvervsuddannelser og virksomheder efterlyser inden for transportbranchen, og hvordan fremstilles en test der på baggrund af undersøgelsen afklarer om eleverne på mekanik, transport og logistikuddannelsen lever op til disse krav, for derved at afgrænse læsefærdighedsbegrebet godt nok? Læser eleverne godt nok? Hvilke elever læser ikke godt nok? Hvordan kan skolen og virksomheden imødekomme elever og lærlinge der ikke læser godt nok? Er der en årsagssammenhæng mellem det store frafald på erhvervsuddannelserne og elevers manglende læsefærdigheder? 8

9 1. Indledning 1.1 Undersøgelsesområde Dette speciale indgår som del i en lang række undersøgelser der omhandler elevers læsefærdigheder. Specialet belyser hvilke læsefærdighedskompetencer eleverne på transportuddannelsen Mekanik, transport og logistik på Århus tekniske Skole (ATS) har brug for i forbindelse med deres uddannelsesforløb, dvs. hvad skal de kunne læse på deres læreplads og på skolen for at kunne gennemføre deres uddannelse. OECDs PISA-undersøgelse 1 siger i forordet at: Det afgørende er at man ikke vurderer de unges kompetencer ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som det kan afgøres med skriftlige test. Ideen i dette speciale er at tage udgangspunkt i elevens hverdag på skolen og på arbejdspladsen og give et konkret bud på, hvad eleverne skal kunne nu og her, og ikke hvad de muligvis får brug for resten af deres liv. PISA opererer med et godt nok begreb, man skal kunne læse godt nok for at kunne klare sig fremover i et moderne informationssamfund, men kriterierne for dette godt nok er uklare og svævende, ikke mindst fordi det er svært at spå om fremtiden, men også fordi at danske unges uddannelsesforløb er meget forskellige og derfor også vil have meget forskellige læsefærdighedsbehov. Der stilles vidt forskellige krav til den enkeltes læsefærdigheder alt efter hvilket job, han eller hun bestrider, og hvilke fritidsinteresser vedkommende er optaget af. Med et begreb som funktionel læsefærdighed er der sat fokus på det nødvendige i at vurdere den enkeltes læsefærdighed i forhold til de læsekrav, han eller hun er stillet over for i hverdagen. Og begrebet funktionel læsefærdighed sætter endvidere fokus på det faktum, at læsefærdighed ikke er en statisk eller konstant færdighed, som man erhverver sig en gang for alle 2. Det afgørende er altså, for at have en anvendelig skala, at tage udgangspunkt i transportelevernes specifikke læseplan og de specifikke læsefærdigheder der efterlyses af virksomhederne, for derved at belyse hvor godt eleverne kan bruge deres kunnen i det virkelige liv, således som det kan afgøres med skriftlige test. I 2005 frafaldt over 24 % 3 af eleverne på transportuddannelsen på Århus tekniske Skole. Dels har det økonomiske konsekvenser for skolen når elever dropper ud, 1 Irwin Kirsch, John de Jong, Dominique Lafontaine, Joy McQueen, Juliette Mendelovits, Christian Monseur, Performance and engagement across countries. Results from PISA OECD, Elisabeth Arnbak, Læsetekster for Unge og Voksne, Vejledning, s.6. 3 Der er uenighed om hvor stort frafaldet egentlig er på de forskellige uddannelser på de tekniske skoler, fordi der ikke er en standardiseret metode at tælle frafald med. Fx medregner nogle skoler elever der skifter til en anden erhvervsuddannelse med i frafaldsstatistikken. Tallet 24% er fra Århus tekniske Skoles interne frafaldsstatistik 9

10 dels har det menneskelige konsekvenser for de elever der oplever et nederlag på en såkaldt ikke-boglig uddannelse. Specialet undersøger om der er en årsagssammenhæng mellem læsevanskeligheder og frafald. Specialet er inddelt i tre dele: 1. Interview og spørgeskemaundersøgelse af lager- og transportvirksomheder og en analyse af deres behov for og forventninger til lærlingenes læsefærdigheder. 2. Interview og spørgeskemaundersøgelse af lærerne på Mekanik, transport og logistikuddannelsen på ATS og en analyse af deres behov for og forventninger til elevernes læsefærdigheder. I denne del indgår også en sammenligning mellem virksomhedernes og skolens besvarelser. 3. En gennemgang af læsefærdighedstesten, udfærdiget på baggrund af specialets to første dele, der skal måle elevernes læsefærdigheder på Mekanik, transport og logistikuddannelsen og en analyse af testresultaterne. 1.2 Testens struktur Præsentation En eksklusiv læsefærdighedsundersøgelse afprøvet på 59 elever på Mekanik, transport og logistikuddannelsen på Århus tekniske Skole (ATS). Testen er lavet på baggrund af oplysninger om læsefærdighedsbehov i østjyske lager- og transportvirksomheder og på Mekanik, transport og logistikuddannelsen på ATS. Læsefærdighedsbehovene i virksomhederne og på uddannelsen er blevet klarlagt ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser og interviews. I undersøgelsen medvirkede 3 virksomheder og 8 grund- og hovedforløbslærere på ATS. Spørgeskemaundersøgelserne og interviewene i virksomhederne blev gennemført i december 2005, på skolen i december 2005 og januar Læsefærdighedstesten blev gennemført i februar Indhold Testen indeholder fortællende tekster, udfyldningstekster, opslagstekster, tegn og symboler, informerende tekster og instruerende tekster fra det virkelige liv. Materialer fra virksomhederne, fx pluklister 4 og fragtbreve. Skolens undervisningsmaterialer, fx færdselsloven. 4 Pluklister udskrives med de nødvendige informationer til lagerarbejderen så han via lokationsnumre og varebeskrivelser kan finde og plukke en bestemt vare på lageret. 10

11 En afkodningsopgave, DIAVOK, til afdækning af elevernes evt. afkodningsproblemer. Et spørgeskema der skal give baggrundsviden om eleverne. Metode Til testen bruges papir og blyant og hele testen, inklusiv spørgeskema, varer 1 time. Opgaverne er baseret på tekststykker fra det virkelige liv. Testen er en blanding af multiple-choice spørgsmål, udfyldningstekster, hvor eleven skal indsætte det rigtige svar og spørgsmål, hvor eleven skal formulere sine egne svar. Formål At lave en test med gennemskuelige bedømmelseskriterier, dvs. Hvad skal de kunne? At lave en profil af elevernes læsefærdighedskompetencer, dvs. Hvad kan de? Igangsætte en diskussion om hensigtsmæssige forholdsregler for de elever der ikke lever op til virksomhedernes og uddannelsesinstitutionens forventninger om elevens læsefærdigheder, dvs. Hvad kan vi gøre ved det? At lave en trend indicator, dvs. at afklare om der er sammenfald mellem læsevanskeligheder og frafald ved løbende at have kontakt med uddannelsens kontaktlærere, der kan oplyse om det er elever med læsevanskeligheder, der falder fra uddannelsen At lave en profil af de elever som ikke lever op til forventningerne for på sigt bedre at kunne afgøre, hvilke elever der er i farezonen for at falde fra. I de seneste år har flere undersøgelser dokumenteret utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder 5. De samme undersøgelser har konkluderende peget på, at god læsefærdighed er en nødvendighed for at kunne fungere både inden for arbejdsmarkedet og som borger i et højteknologisk informationssamfund. Som en konsekvens af dette har man efterlyst tiltag, der kunne højne den funktionelle læsefærdighed hos arbejdsstyrken og justere læsbarheden af eksisterende læsematerialer på uddannelser og arbejdspladser, så disse specifikt blev tilpasset målgruppens læsetekniske forudsætninger. Elisabeth Arnbak skriver konkluderende i sin Ph.d. afhandling 6 : 5 Results from PISA 2000, Performance and engagement across countries; Torben Pilegaard Jensen mfl., Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning; Danskernes læse-regne-færdigheder i et internationalt lys; Elisabeth Arnbak, Utilstrækkelige læsefærdigheder blandt voksne årsager og indsatsområder. Carsten Elbro mfl., Danskernes læsefærdigheder. En undersøgelse af åriges læsning af dagligdags tekster. 6 Elisabeth Arnbak, Utilstrækkelige læsefærdigheder blandt voksne årsager og indsatsområder. Ph.d.-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitet, maj

12 Undersøgelsen dokumenterede tillige det nødvendige i, at der gennemføres undersøgelser af læsekravene på de uddannelser, der traditionelt vælges af svage læsere med henblik på en reel studievejledning og iværksættelsen af de nødvendige støtteforanstaltninger og undervisningstilbud i læsning, for at unge med utilstrækkelige læsefærdigheder kan gennemføre en uddannelse og passe et job. Nærværende speciale kortlægger hvilke læsefærdigheder der skønnes at være nødvendige i forbindelse med mekanik, transport og logistikuddannelsen på Århus tekniske Skole Tilrettelæggelse af spørgeskema til skole og virksomheder Mekanik, transport og logistik-uddannelsen er en vekseluddannelse hvilket vil sige, at elevernes uddannelse foregår både på skolen og i en virksomhed. Via interview og spørgeskemaer kortlagdes skolernes og virksomhedernes respektive forventninger til elevernes læsefærdigheder. Spørgeskemaets benytter sig af Faglæs 7 struktur. For at kortlægge kursisters læsebehov på erhvervsuddannelser lavede Faglæs en liste med typiske arbejdsfunktioner hvori læsning indgår. Denne liste indeholder fx: opslag på opslagstavle, etiketter på beholdere, sikkerhedsregler, udfylde arbejdssedler, selv skrive en besked, betjeningsvejledninger osv. For at gøre spørgeskemaet mere brancherettet indgår Transporterhvervets UddannelsesRåds 8 (TUR) kompetencebeskrivelser for lagerarbejdere og godschauffører. Virksomhederne og lærerne på skolen skulle krydse af hvor ofte og i hvor høj grad deres medarbejdere udfører forskellige læse- og skriveopgaver. Der er lavet plads til egne kommentarer i spørgeskemaerne. Dette viste sig nyttigt når man som ikke-branche-uddannet person skal kortlægge arbejdsfunktionernes læseindhold. I forbindelse med udfyldningen af skemaerne blev den adspurgte interviewet. Kommentarerne blev løbende skrevet ned og er inkluderet i specialet hvor det skønnes relevant Tekstkategorier De forskellige læse- og skriveopgaver har jeg derefter samlet i en række tekstkategorier for at få et overblik over hvilken type tekst hyppigst bliver benyttet på arbejdspladsen. Tekstkategorierne stammer fra Carsten Elbros Danskernes læsefærdigheder 9. De er som følger: 7 Jan Reitz Jørgensen (red.), Faglæs et analyse- og udviklingsprojekt om læsesvage i arbejdsmarkedsuddannelserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Transporterhvervets UddannelsesRåd - TUR fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD) til transportområdet. TUR ejes af arbejdsgiverforeninger og fagforbund indenfor transportbranchen og er en interesseorganisation, der har som sit formål at varetage transporterhvervets uddannelsesmæssige interesser overfor de offentlige uddannelsessystemer (www.tur.dk). 9 Carsten Elbro mfl., Danskernes læsefærdigheder. En undersøgelse af åriges læsning af dagligdags tekster, Projekt Læsning og Undervisningsministeriet,

13 Fortællende tekster, forekommer i aviser, ugeblade, romaner og noveller, hvor der kræves et samlet overblik over handlingen. Opslagstekster, der forekommer på skilte, bykort, oversigter og tabeller. Ved brugen er det kun en del af teksten der skal læses, men det kræver forståelse af de anvendte ord og den grafiske opbygning. Informerende tekster, der har til formål at give relativt kortfattede, men præcise oplysninger. Det kan dreje sig om brugsvejledninger, pjecer, varebeskrivelser m.m. Udfyldningstekster, der omfatter blanketter, formularer og skemaer. Ud over at skrive skal man kunne læse overskrifter og evt. vejledninger til de enkelte felter. Instruerende tekster, hvor der gives præcise anvisninger på, hvorledes en given arbejdsoperation skal udføres. (Hvor de informerende tekster beskriver muligheder og giver anvisninger, så er instruerende tekster forskrifter, der skal følges.) Tegn og symboler finder stigende anvendelse ved beskrivelser og specifikationer. De er baseret på fagspecifikke definitioner, som man skal kende for at kunne afkode og omsætte til forskrifter i den givne situation PISAs tekstkategorier En anden kategorisering af tekster findes i The PISA 2003 Assessment Framework 10. De deler tekster op i continuous texts og non-continuous texts: Continuous texts are typically composed of sentences that are, in turn, organized into paragraphs. These may fit into even larger structures such as sections, chapters and books. The primary classification of continuous texts is by rhetorical purpose, or text type. Non-continuous texts (or documents, as they are known in some approaches) can be categorised in two ways. One is the formal structure used in the work of Kirsch and Mosenthal ( ). Their work classifies texts by the way underlying lists are put together to construct the various non-continuous text types. This approach is useful for understanding the similarities and differences between types of non-continuous texts. The other method of classification is by everyday descriptions of the formats of these texts. This second approach is used in classifying non-continuous texts in OECD/PISA Valg af metode til kategorisering af teksttyper Når jeg vælger Carsten Elbros måde at kategorisere tekster på, er det fordi hans tilgang til teksterne er indholdsbaseret, og ikke strukturbaseret. Når man skal bruge informationer i en tekst vil man selvfølgelig kigge på tekstens overordnede struktur, inden den læses, men det er stadigvæk på indholdssiden at informationerne skal hentes, uanset den formelle tekstudformning. Fx kan instruerende tekster godt bestå af længere sammenhængende sætninger opdelt i afsnit, og dermed være en continuous text, men en instruerende tekst kan også have en anden skriftlig udformning, fx i form af instruerende tegn og symboler, og vil så være non-continuous text. En tekst kan nemt have flere funktioner, så alt for rigide rammer i tekstkategoriseringen bør undgås. 10 Programme for International Student Assessment, The Pisa 2003 Assessment Framework Mathematics, Reading, Science and Problem Solving Knowledge and Skills, OECD,

14 Som det viser sig nedenfor kan den samme tekst også godt gå igen i flere af Elbros tekstkategorier, en fortællende tekst kan samtidig være instruerende og informerende og indeholde opslag og symboler. Også her bestemmes tekstens funktion ud fra indholdet og ikke ud fra udformningen. Elbros kategorisering af tekster ligger også til grund for andre danske læsefærdighedsundersøgelser 11 som er umiddelbart sammenlignelige med dette speciale, og det er derfor hensigtsmæssigt at benytte samme kategoriseringer Tilrettelæggelse af læsefærdighedstesten På baggrund af oplysninger om læsefærdighedskravene som er fremkommet gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser i transportvirksomheder og på transportuddannelsen på Århus tekniske Skole, er der blevet fremstillet en læsefærdighedstest. Denne skal afklare om eleverne/lærlingene kan læse det, de bør kunne læse i forbindelse med deres uddannelse. Læsefærdighedstesten indeholder således læseog skriveopgaver der bruges på arbejdspladsen: Udfyldningstekster i form af fragtbreve, opslagstekst i form af plukliste og kortopslag, tegn og symboler, informerende tekst i form af en håndskreven besked til en kunde. Jobrelaterede læseopgaver omfatter læsning af kortere tekster, fx afsnit i manualer, opslag i lister, ikke hele bøger. Har en elev svært ved at løse disse opgaver i testen må det formodes, at han også vil få problemer med at honorere arbejdsgiverens mindstekrav til læsning på arbejdspladsen. Testen indeholder tekster som afspejler undervisningen: fortællende tekster, informerende og instruerende tekster. Har eleven problemer med at løse disse læseopgaver i testen må det formodes, at han vil få problemer med at læse andre tekster som indgår i undervisningen. Testen er en skala som kan måle om en elev læser godt nok, dels på arbejdspladsen og dels på skolen, til at kunne færdiggøre sin uddannelse, eller om eleven er i farezonen for at falde fra sin uddannelse pga. manglende læsefærdigheder. 1.3 Resultaternes validitet Dette er ikke en statistisk opgave. Der er simpelthen for få interviewede virksomheder, for få interviewede lærere, og for få testtagere til at få et validt resultat. Specialet giver dog et solidt fingerpeg om omfanget og sværhedsgraden af læse- og skriveopgaverne på transportuddannelsen, og hvor mange af uddannelsens elever der har problemer med at løse disse opgaver. 11 Bl.a. Jan Reitz Jørgensen (red.), Faglæs et analyse- og udviklingsprojekt om læsesvage i arbejdsmarkedsuddannelserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen,

15 1.3.1 Bilag Virksomhedernes og lærernes udfyldte spørgeskemaer samt elevernes udfyldte tests og spørgeskemabesvarelser er ikke medtaget som bilag, men de er tilgængelige ved henvendelse til mig. 1.4 Baggrund Mine erfaringer som dansk- og tysklærer på ATS siger mig at mange elever på teknisk skole har læsevanskeligheder. Ikke kun de ordblinde elever, men også elever med mangelfuld skolegang og indvandrere med dansksproglige problemer har vanskeligheder. Nærværende speciale forsøger at kortlægge problemets karakter og omfang Frafald i erhvervsuddannelserne - årsager og forklaringer Nedenstående resume fra indledningen til Undervisningsministeriets rapport om frafald på erhvervsuddannelserne 12 skal belyse problemets omfang. De seneste mange år er frafaldet i erhvervsuddannelserne i Danmark blevet større år for år. Der har været ganske små ændringer undervejs. Tendensen har været en svag stigning i antallet af elever, som har påbegyndt en erhvervsuddannelse, men frafaldet undervejs har været endnu større, således at stadig færre elever færdiggør den erhvervsuddannelse, de påbegynder. Ifølge bilagsmateriale til Globaliseringsrådets arbejde er det samlede frafald i erhvervsuddannelserne ca. 35%. Frafaldet fordeler sig således for erhvervsuddannelsernes forskellige dele og perioder: Elevfrafald på erhvervsfaglige uddannelser, grundforløb mv. Antal elever på erhvervsfaglige grundforløb i alt Fuldførelsesprocent på grundforløbet på mekanik, transport & logistik Antal elever på mekanik, transport & logistik grundforløb i alt ,2 94,5 93,6 88,7 78,7 66,1 62,3 61,4 55,7 52, Der har været gennemført et stort antal undersøgelser til belysning af frafaldets årsager, og der har været igangsat og gennemført et stort antal forsøgs- og udviklingsarbejder med henblik på at mindske frafaldet. I forbindelse med Globaliseringsrådets arbejde er der udarbejdet et notat om årsager til frafaldet i erhvervsuddannelserne. Heraf fremgår det, at der ikke findes simple forklaringer på frafaldet, men det fremhæves, at et stort antal undersøgelser peger på, at de faglige og personlige færdigheder, som de unge har erhvervet sig gennem opvæksten og i grundskolen, har afgørende betydning for, hvordan de

16 klarer sig i det videre uddannelsesforløb. Desuden peges der på, at de unges læsefærdigheder og deres selvvurdering har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Begge elementer ses som et resultat af det sociale læringsmiljø og af den prægning, der kommer fra hjemmet. Konkret peges der i notatet på, at årsagerne til frafaldet skal findes i, at eleverne: savner faglige udfordringer, savner respons og er usikre på, om de er gode nok, savner opmærksomhed og indflydelse, har lav selvopfattelse, tidligere har afbrudt en uddannelse, kun har 9. klasse som baggrund, er under 19 år, når de påbegynder, har anden etnisk baggrund end dansk, mangler praktikplads. Det største frafald inden for erhvervsuddannelserne finder vi blandt mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Frafaldet for den gruppe er inden for visse uddannelser helt oppe på 60%. Frafaldet er forskelligt afhængig af uddannelsesretning. Grundforløb inden for Mekanik, transport og logistik tegner sig for et frafald på 45% 13 i Frafaldet i hovedforløbet er generelt lavere end i grundforløbet. På forskellig vis er frafaldet problematisk: Det er samfundsmæssigt et økonomisk problem, at der investeres i unges uddannelse, men at investeringen er spildt, fordi de unge ikke fuldfører den uddannelse, de påbegynder. For erhvervsskolerne er det ligeledes et økonomisk problem, fordi elever, som ikke fuldfører deres uddannelse, optager uddannelsespladser, der ellers kunne være besat med elever, som vil fuldføre uddannelsen. For den elev, som afbryder sin uddannelse, kan det vise sig at være et personligt problem ikke at kunne gennemføre en uddannelse Debat i nyhederne Følgende udvalgte indlæg fra dagspressen 14 skal illustrere specialets aktualitet. Nedtur for elever på tekniske skoler 19. apr En PISA-undersøgelse viser, at de 16½-årige elever på de erhvervsfaglige uddannelser klarer sig markant dårligere end deres jævnaldrende i gymnasiet, folkeskolen og på efterskolerne, skriver Jyllands-Posten. 13 Om frafaldet er 24% eller 45% afhænger af skolernes måde at gøre frafaldsstatistikken op på. Frafaldet på Mekanik, transport og logistik på Århus tekniske Skole i 2005 gøres i dette speciale op til at være ca. 24% (tal fra Århus tekniske Skoles interne frafaldsstatistik). Der eksisterer ikke en entydig og standardiseret registrering af frafaldet på erhvervsuddannelserne. Dette gælder for det første den registrering af frafald, der foretages på den enkelte skole, hvor det i vid udstrækning er op til skolen selv at definere, hvornår der er tale om, at eleven falder fra en erhvervsuddannelse. For det andet den centrale registrering, hvor der ikke eksisterer en entydig fortolkning af registrering af frafaldet, da det sker gennem systemer, der er udviklet med et andet sigte, fx taxameterstyring. Der eksisterer således ikke valide tal for frafaldet blandt eleverne i erhvervsuddannelser. Peter Koudahl, Frafald i erhvervsuddannelserne. Årsager og forklaringer. Undervisningsministeriets temahæfteserie

17 Eleverne har også dårligere adfærd, et mere negativt forhold til skolen, lavere grad af selvtillid, og dårligere sociale relationer. Professor Niels Egelund, der står bag undersøgelsen, finder det bekymrende, at forskellen er så stor. Ordblinde elever hjælpes på Teknisk Skole 28. nov Selvom det primært er hænderne der skal gøre arbejdet, når man er murer eller tømrer, så kan ordblindhed alligevel spænde ben for en håndværkeruddannelse. Men på Københavns Tekniske Skole er der hjælp at hente, når det kniber med læsningen. Københavns Teknisk Skole indførte for tre år siden de første hold for ordblinde tømrerlærlinge, og den ordning har vist sig så succesfuld, at der også er oprettet hold for ordblinde på mureruddannelsen. De ordblinde elever får et ekstra langt grundforløb på 32 uger i stedet for de normale 22 uger - og bliver udstyret med blandt andet en ordblinderygsæk og en diktafon, så svære beskeder kan genhøres. Det skriver Jyllands-posten. - Den øgede opmærksomhed hjælper. Hvis vi spørger eleverne, så siger de, at de ville være faldet fra uden de ekstra hjælpemidler, siger ledende lærer på Københavns Tekniske Skole Benedicte Stokkebye Koch. Ifølge Jyllands-posten stoppede kun fire ud af fjorten elever på ordblindeholdet, mens frafaldsprocenten på de andre hold ligger på omkring 50. Succesfuldt projekt med læsesvage skydes ned 19. apr Et succesfuldt projekt med at hjælpe læsesvage elever på Teknisk Skole i København bliver nu stoppet. Fra august strammer Undervisningsministeriet reglerne for tildeling af IThjælpemidler til unge med læsebesvær på erhvervsuddannelserne. Fremover skal man være dokumenteret ordblind - med en test - for at få IT-hjælp. Det skriver Nyhedsbrevet 3F. De nye regler vil kvæle en række hold, der siden 2002 har eksisteret på Københavns Tekniske Skole - med stor succes. På holdene har unge murer- og tømrerlærlinge med stort læse-stave besvær fået hjælp. Og når skolen ikke længere kan give eleverne hjælp til at læse og stave - så frygter vejleder på Københavns Tekniske Skole - Benedicte Stokkeby Koch - at en stor gruppe elever simpelthen ikke kan gennemføre uddannelsen. Odense Tekniske Skole vil hjælpe svage elever 16. feb ud af ti indvandrere, der begynder på landets tekniske skoler gennemfører ikke uddannelsen, viser nye tal På Teknisk Skole i Odense nikker de genkendende til det store frafald og derfor forsøger de fra august i år med et nyt tiltag, som ikke blot skal hjælpe svage indvandrere, men også svage danske elever. Det handler blandt andet om, at de ikke har så højt selvværd og ofte har enten sociale eller personlige problemer. - Vi kobler derfor flere lærere på de enkelte klasser, siger afdelingschef Erling Hansen. - Vi tror på, at så er der nogen, der kan tage vare på de svage elever og hjælpe dem med at udvikle deres personlighed, siger han. 17

18 Første del Analyse af læsefærdighedsbehov i lager- og transportvirksomheder 1.1 Indledning I december 2005 gennemførte jeg en række interviews og spørgeskemaundersøgelser 15 på tre østjyske transport- og lagervirksomheder 16 der har lærlinge på transportuddannelsen. Dette blev gjort for at afklare hvilke typiske læseopgaver der findes inden for branchen, og for at klarlægge hvilke ønsker og behov virksomhederne har til deres lærlinges læsefærdigheder. Desværre fik jeg kun tre i virksomheder i tale, da december traditionelt set er højsæson inden for transport- og lagerbranchen, men også fordi der var virksomheder som slet ikke var interesserede i at indgå i en samtale om deres medarbejderes dansksproglige færdigheder, da det måtte være skolens opgave. Tre virksomheder er ikke nok til at gøre undersøgelsen repræsentativ, men en kvalitativ analyse af hvad der skal læses og skrives på disse tre transport- og lagervirksomheder vil give et fingerpeg om et mere generelt læsefærdighedsbehov inden for transportbranchen. Interviewet er tilrettelagt således at vi løbende talte om de forskellige punkter i spørgeskemaet, mens de udfyldte det. Jeg sendte spørgeskemaet til virksomhederne en uge i forvejen, således at de kunne nå at reflektere over indholdet, dog havde ingen udfyldt skemaet før selve interviewet. Det er min erfaring at de interviewede ledende medarbejdere, der har med lærlingeområdet at gøre, ikke havde gjort sig overvejelser over hvilke delkompetencer læsning indeholder, og derfor manglede et sprogbrug til at synliggøre disse. Alle virksomheder sagde at lærlingene skulle beherske basal læsning, uden dog at kunne forklare yderligere inden for hvilke eksplicitte arbejdsopgaver denne kompetence kommer til udfoldelse. Paul E. Barton skriver i sin bog What jobs require 17 : Conversely, one of the occupations with the highest growth in numbers, truck drivers, probably takes no more time to learn today than it did 20 years ago. Further, it is one thing to analyze an occupation through traditional job analysis techniques. It is another to determine what employers are actually looking for. An example is Laurie Bassi s point that it is not clear whether employers are increasingly relying on education credentials as a method of screening for the skills they need, or whether these credentials are merely a proxy for increasing importance for some necessary skill (perhaps the ability to learn quickly). (min markering). 15 Se bilag 1. Spørgeskema til virksomheder 16 Vognmand Bent Klausen A/S, Silkeborg, AIDA A/S, Skødstrup og Danske Fragtmænd A/S, Århus 17 Paul E. Barton, What Jobs Require: Literacy, Education, and Training, , Educational Testing Service,

19 Dette er en vigtig pointe. Virksomhederne vil selvfølgelig gerne have de bedst uddannede medarbejdere, men ved at måle en lærlings generelle evner ud fra sproglige kriterier, gør man brug af en forkert målestok. Da jeg spurgte lagerchefen på AIDA A/S om hvilke overvejelser firmaet havde gjort sig i forbindelse med deres jobannoncer, hvori der står at ansøgeren skal kunne læse og skrive dansk, svarede han at det er for at holde udlændingene ude. Så overvejelserne om hvilke sproglige kompetencer en medarbejder skal have for at kunne udføre bestemte funktioner på arbejdspladsen, var ikke til stede, men kriteriet bliver alligevel brugt i en generel ansættelsespolitik 18. Hvis jeg i mine interviews havde benyttet mig af optageudstyr til brug ved senere transskription ville sådanne udtalelser nok ikke være blevet ytret. Steinar Kvale siger da også i sin bog Interview 19, at samtalemetoden har netop den bestemte fordel i forbindelse med interview. Virksomhederne siger enstemmigt at alle lærlinge bliver spurgt om de har læseproblemer til jobsamtalen, og at det i en eller anden grad har indflydelse på evt. ansættelse. Jeg kan altså konstatere at læsefærdigheder bliver brugt som målepind i forhold til lærlingenes ansættelse, men at virksomhederne ikke har formaliserede retningslinier for hvilke læseopgaver, der kræver bestemte læsefærdigheder. Der er bred enighed om blandt virksomhederne at kravene til læsefærdigheder vil blive skærpede de næste 10 år, men de har dog ikke afsat ressourcer til at hjælpe lærlinge med læsevanskeligheder. Dette bliver skolens opgave. 1.2 Interview og spørgeskemaundersøgelse Udfyldelsen af spørgeskemaet, kombineret med løbende samtale om dansksproglige kompetencer, viste sig at være en meget brugbar metode. Arbejdsgangene på virksomhederne kunne besigtiges på en rundtur, og gav indblik i hvilke læse- og skriveopgaver der skulle løses, og hvordan de rent fysisk så ud. De centrale arbejdsprocessers læse- og skriveopgaver inden for lager- og transportbranchen har ofte at gøre med udfyldnings- og opslagstekster, fragtbreve og pluklister. Jeg fik lov af virksomhederne til at tage eksempler på disse med hjem for at undersøge om eleverne kunne have problemer med at læse sådanne 18 I relation til praktikpladsproblematikken viser undersøgelserne, at virksomhederne generelt opfatter ansættelsen af etniske minoritetsunge som noget, der er forbundet med ekstraomkostninger, enten fordi virksomhederne har en forventning om, at den unge ikke passer ind i virksomhedens kultur og derfor kan være årsag til uro og problemer blandt de øvrige ansatte, eller fordi virksomhederne har en forventning om, at de unge, på grund af dårligere sproglige kundskaber, dels vil skræmme kunderne væk og dels vil påføre virksomhederne yderligere udgifter til sprogundervisning. Peter Koudahl, Frafald i erhvervsuddannelserne. Årsager og forklaringer. Undervisningsministeriets temahæfteserie, Steinar Kvale, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, København,

20 typiske branchetekster. Disse indgår i læsefærdighedstesten som vil blive beskrevet senere i specialet Gennemgang af spørgeskemaet Nedenfor vil de forskellige dele af spørgeskemaet til virksomhederne blive gennemgået, kommenteret og suppleret med interviewdelen Beskriv med egne ord hvilke krav jeres firma stiller til lærlingenes læsefærdigheder Da jeg ikke er brancheuddannet inden for lager- og transporterhvervet, var det vigtigt at få oplysninger, som måske ikke indgår i afkrydsningsskemaet, ud af virksomhederne, for at få et samlet billede af læseopgavernes omfang. Virksomhederne inden for lagerbranchen, Danske Fragtmænd Århus A/S og AIDA A/S, efterlyste følgende læsekompetencer: Basal læsning: Lærlingen skal kunne læse fragtbreve, mærkesedler, etiketter, ordrer, pakkesedler, pluklister, lokationsnumre, tekst på plukliste, varenavne. Basal skrivning: Der kræves ikke store skriftsproglige kompetencer, meget kan kopieres direkte fra en seddel til en anden, fx fragtbreve der skal udfyldes med adresser og firmanavne. Basale regnefærdigheder: Lærlingen skal kunne simpel regning til udregning af antal stykgods i en colli. Generelt: Selvstændighed til selv at finde, ekspedere og pakke varerne og sende dem det rigtige sted hen. Vognmand Bent Klausen efterlyste følgende læsekompetencer: Basal læsning: Lærlingen skal kunne læse fragtbreve, CMR-breve 20, vejskilte, kørevejledning, firmanavne, Krakbog, landkort, vejafstande, færgeafgange, varedeklarationer og symboler. Basal skrivning: Lærlingen skal i hånden kunne skrive besked til kunder, interne beskeder og udfylde fragtbreve. Vognmanden påpegede at hvis ansøgeren lider af svær ordblindhed, bliver vedkommende ikke ansat. Deres ene lærling led dog af svære læsevanskeligheder hvilket resulterede i, at varer kom det forkerte sted hen, at kunder fik forkerte varer, fragtbreve blev udfyldt forkert, at lærlingen ikke kunne læse interne 20 Et CMR-brev er et fragtbrev der bruges i forbindelse med international godsbefordring ad landevej (Convention relation au contrat de transport international de Marchandise par Route) 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Notat Sag Videnscentre for kompetenceafklaring Rambøll Management Kunde Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat nr. 1 Til Videnscentrene og den centrale følgegruppe Fra Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen Bilag 6 Brug af skriftsprog i hverdagen Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet 2001 Brug af skriftsprog i hverdagen Et materiale til brug for afdækning af FVU-deltageres

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd. PRAKTIKREGLER for Lageruddannelsen, bekendtgørelse nr. 1070 af 4. november 2004

Transporterhvervets UddannelsesRåd. PRAKTIKREGLER for Lageruddannelsen, bekendtgørelse nr. 1070 af 4. november 2004 Transporterhvervets UddannelsesRåd PRAKTIKREGLER for Lageruddannelsen, bekendtgørelse nr. 1070 af 4. november 2004 Praktikuddannelsens mål er at give lærlingene de almene og praktiske faglige kvalifikationer,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse FRA KURSIST TIL ELEV Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse PROBLEMFORMULERING I hvilken grad har lørner efter bestået PD2: - de nødvendige og tilstrækkelige sproglige og kommunikative kompetencer og strategier

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1 FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning Meritvejen de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 2 INDHOLD Forudsætninger for at gå meritvejen 4

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide

Bilag 1. Interviewguide Bilag 1 Interviewguide Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak, Ina Borstrøm og Anna Gellert Undervisningsministeriet 2004 Interviewguide til FVU Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSE SOM LAGEROPERATØR. Uddannelsesjournal. For. Denne uddannelsesjournal tilhører lærlingen. Lærling: Virksomhed:

ERHVERVSUDDANNELSE SOM LAGEROPERATØR. Uddannelsesjournal. For. Denne uddannelsesjournal tilhører lærlingen. Lærling: Virksomhed: ERHVERVSUDDANNELSE SOM LAGEROPERATØR Uddannelsesjournal For Lærling: Virksomhed: Uddannelsesaftalen begynder den: / - 20 Uddannelsesaftalen afsluttes den: / - 20 Denne uddannelsesjournal tilhører lærlingen.

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør

Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Workshop 7 Grundforløbspakker Program 1. Præsentation af programmet 2. Oplæg ved Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet 3. Oplæg

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF - Are you searching for Madkundskab Books? Now, you will be happy that at this time Madkundskab PDF is available at our online library. With

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001 Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet af Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen AKF Forlaget August 1 2 Forord I udgav AKF en rapport med resultater fra den danske deltagelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14.

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE Faktakort lavet på baggrund af Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. Med udgangspunkt i en samfundsmæssig interesse i, at få flere unge over i et uddannelsesforløb

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere