Skandinavisk Transport Center/Køge Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Transkript

1 Skandinavisk Transport Center/Køge Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet for Skandinavisk Transport Center/ Køge Havn af GEMBA Seafood Consulting A/S November 2009

2 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning 3 2. Resumé 3 3. Fremgangsmåde 4 4. Oplandsanalysens samlede resultat Oplandsanalysens resultater for Køge Havn 7 Køge Havns værdikæder 8 Værdikæde: Færgetrafik 9 Værdikæde: Bulk og tørlast 9 Værdikæde: Fiskeri 10 Værdikæde: Transport 11 Køge Havns forretningsområder 11 Køge Havns styrkepositioner Oplandsanalysen resultater for STC 13 Skandinavisk Transport Centers værdikæder 14 Værdikæde: Lagerfunktion 14 Værdikæde: Distribution 15 Værdikæde: Transport 15 Værdikæde: Service 16 Skandinavisk Transport Centers styrkepositioner Den Hvide By og Lyngvej Scenarier 18 Scenarie 1: Forøgelse af havnearealet Køge Havn 18 Scenarie 2: Udvikling af STC - kort sigt 18 Scenarie 3: Jernbane/kombi-terminal - lang sigt 19 Bilag 1: Oplandsanalysens hovedresultater 20 Bilag 2: Scenarie 1: Fordobling af havnearealet 20 Bilag 3: Scenarie 2: Udvikling af stc funktioner 21 Bilag 4: Scenarie 3: Udvikling af stc funktioner og kombi-terminal 21 2

3 1. Indledning Denne oplandsanalyse afdækker den økonomiske betydning, som Skandinavisk Transport Center (STC) og Køge Havn har for lokalsamfund og opland. STC og Køge Havn betragtes som et sammenhængende netværk, der gennem stærke synergier på transportområdet har medvirket til en betydelig erhvervsmæssig udvikling i lokalområdet de seneste år. Oplandsanalysen er derfor udført med en beregning af det samlede netværks økonomiske betydning samt selvstændige beregninger for henholdsvis STC og for Køge Havn. I de kommende år udvides Køge Havn betydeligt med 40 ha og meter ny kaj. Udvidelsen af Køge Havn vil skabe grundlag for at havnen får endnu større betydning for udviklingen af erhvervslivet i nærområdet omkring Køge. Skandinavisk Transport Center bliver også udvidet de kommende år med flere virksomheder og flere funktioner i de nuværende virksomheder. Analysen indeholder derfor forskellige udviklingsscenarier, der også belyses med økonomiske effekter for lokalområdet. 2. Resumé Skandinavisk Transport Center og Køge Havn er med sin infrastruktur og nærhed til motorvejssystem et trafikalt knudepunkt der forbinder Sjælland og Københavns området trafikalt. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn er også et netværk, der forener den maritime transport med den landbaserede transport og distribution. Skandinavisk Transport Center har en central betydning, som trafikal indfaldsport til København, men også i forhold til hele den østlige del af Danmark. Resultatet af oplandsanalysen, som er et øjebliksbillede af situationen i 2009, viser at den samlede bruttoeffekt i beskæftigelse af netværket omkring STC og Køge Havn kan opgøres til ca personer i privat beskæftigelse. Den samlede omsætning eller produktionsværdi i netværket kan opgøres til ca. 4 mia. kr., når de indirekte og afledte effekter medregnes. Sammenlagt har netværket omkring STC og Køge Havn en indkomstskabelse på ca mio. kr. og det samlede beskatningsgrundlag fra STC og Køge Havn kan opgøres til ca. 650 mio. kr. Omsætningen pr. beskæftiget i netværket omkring STC og Køge Havn kan i 2008 opgøres til ca. kr kr. Etableringen og udviklingen af STC er sket i løbet af en ganske kort periode. Udviklingen i både STC og Køge Havn har derfor på ganske få år skabt en særdeles dynamisk situation i lokalområdet, som har afgørende betydning for regionens erhvervsudvikling på både kort og lang sigt. Der er i analysen også udarbejdet en række scenarier på baggrund af forskellige udviklingsmuligheder for både STC og Køge Havn. 3

4 3. Fremgangsmåde Den gennemførte oplandsanalyse er udført af GEMBA Seafood Consulting A/S og tager afsæt i en økonomisk model udviklet af Syddansk Universitet (SDU) og Danske Havne. De økonomiske beregninger i analysen er udført i et samarbejde mellem Syddansk Universitet (SDU) og GEMBA Seafood Consulting A/S. Modellen afvejer på et videnskabeligt og objektivt grundlag STC og Køge Havns økonomiske betydning lokalt og/eller regionalt. Modellen gør det muligt at måle havnens beskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning isoleret set, men også den videre økonomiske effekt i forhold til kommune og opland. Oplandsanalysen er et økonomisk øjebliksbillede af STC og Køge Havns situation i 2009 samt en vurdering af den økonomiske betydning for oplandet. Som et central led i analysen identificeres havnens og transportcentrets profil og styrkepositioner. Oplandsanalysen for STC og Køge Havn indeholder fire overordnede analysemoduler: ner grundlag for den økonomiske oplandsanalyse af STC og Køge Havns betydning for oplandet. Interviewrunde blandt udvalgte virksomheder med henblik på identifikation af STC og Køge Havns styrkepositioner og profil ud fra forskellige interessenters virke i havnen. Desuden danner interviewene grundlag for de udvalgte cases, som skal medvirke til at give en profil af erhvervsliv. Udarbejdelse af scenarier for forskellige udviklingsmuligheder for STC og Køge Havn. Scenarierne omfatter vurderinger af areal- og funktionsudvidelse samt nye udbudte serviceydelser til transportsektoren. I løbet af undersøgelsesperioden er der sendt spørgeskemaer ud til virksomheder med tilknytning til havnen og STC. Derudover er der gennemført interviews med repræsentanter fra virksomheder, der har betydning for STC og Køge Havn. Desk-research vedrørende STC og Køge Havn samt dataindsamling og beregninger, som dan- Væsentlige definitioner i analysen: Direkte : Den direkte er den som foregår i virksomheder som er afhængige af havnen, enten fordi de er lokaliserede på havnens areal eller har væsentlig trafik ind eller ud fra havnen f.eks. i forbindelse med råvareanskaffelse eller afsætning. Disse virksomheder er omfattet af en liste der danner udgangspunkt for analysen. Indirekte : Når tal for de direkte havnerelaterede er er tilgængelige beregnes der tal for det træk på øvrige produktionssektorer, som man kan forvente i regionen, dvs. den indirekte svirkning. Denne virkning omfatter dels den der skabes ved leverancer til de virksomheder der indgår i de direkte havnerelaterede er, dels ved yderligere i den lokale og regionale økonomi, hvor leverandører og underleverandører involveres. Der er taget hensyn til at ikke alt kan leveres fra regionen. Det afhænger f.eks. af regionens størrelse og erhvervsstruktur om den kan levere indenfor de erhverv der typisk er leverandører til havnene. Dette er der taget hensyn til ved beregningen. Induceret : Ud over de indirekte virkninger af havnens beregnes såkaldte inducerede virkninger. Disse virkninger er udskilt i en søjle for sig selv i tabellerne. Ved beregningen af disse virkninger forudsættes en del af den indkomst som skabes ved den direkte og indirekte anvendt til. Når denne sefterspørgsel retter sig mod regionalt producerede konsumentvarer skabes yderligere som igen bevirker at der skabes indkomst, som så anvendes til etc. Resultatet af denne proces kan beregnes og er her anført under inducerede virkninger for de fire målvariable. 4

5 4. Oplandsanalysens samlede resultat I dette afsnit vil oplandsanalysens resultater blive behandlet for det samlede netværk omkring STC og Køge Havn samt for de to enheder hver for sig. Her identificeres de afgørende værdikæder og særlige styrkepositioner for de to enheder og der fokuseres på betydningsfulde forretningsområder. Analysen indeholder også et kort afsnit om Den Hvide By og Lyngvej, som er to erhvervsområder, der er med til at forbinde STC og Køge Havn geografisk og funktionelt. Den Hvide By og Lyngvej medregnes dog ikke i analysen, men beskrives i et kort afsnit. Figur 1 nedenfor er en skematisk præsentation af værdikæderne i STC og Køge Havn. Værdikæder betragtes i denne forbindelse, som økonomisk forbundne led, der er samlet om bestemte økonomiske er og/eller funktioner. Figur 1 viser grundstrukturen. Den stærkeste kobling mellem STC og Køge Havn er Transportværdikæden. Som det fremgår af figur 1 har STC og Køge Havn hver deres værdikæder. Køge Havn har selvsagt en række maritimt orienterede værdikæder, mens STC har landbaserede værdikæder. Transportværdikæden er fælles for begge værdikæder og udgør den stærkeste kobling mellem havn og transportcenter, men er også forudsætningen for udnyttelse af de synergier, som de to enheder samlet besidder. Oplandsanalysen viser, at den samlede bruttoeffekt i beskæftigelse af netværket omkring STC og Køge Havn kan opgøres til ca personer i privat beskæftigelse. Som det fremgår af figur 1 har STC og Køge Havn hver deres værdikæder. Køge Havn har selvsagt en række maritimt orienterede værdikæder, mens STC har landbaserede værdikæder. Transportværdikæden er fælles for begge værdikæder og udgør den stærkeste kobling mellem havn og transportcenter, men er også forudsætningen for udnyttelse af de synergier, som de to enheder samlet besidder. Færgetrafik Lagerfunktion Fiskeri Køge Havn Transport STC Service Bulk/tørlast Distribution Den Hvide By/Lyngvej Figur 1: Skematisk fremstilling af netværket omkring STC og Køge Havn samt deres værdikæder 5

6 Oplandsanalysen viser, at den samlede bruttoeffekt i beskæftigelse af netværket omkring STC og Køge Havn kan opgøres til ca personer i privat beskæftigelse. Tabel 1: Beskæftigelse, antal personer Direkte Indirekte Inducerede Den samlede omsætning eller produktionsværdi i netværket kan opgøres til ca. 4 mia. kr., når de indirekte og afledte effekter medregnes. Tabel 3: Indkomstskabelse (Bruttoværditilvækst) mio. kr. Direkte 1.565, ,9 Indirekte 392,7 392,7 Inducerede 327,4 327, ,6 327, ,1 De samlede skatter fra STC og Køge Havn kan opgøres til ca. 650 mio. kr. i Tabel 2: Produktionsværdi, mio. kr. Direkte 2.563, ,4 Indirekte 877,5 877,5 Inducerede 605,4 605, ,9 605, ,3 Netværket omkring STC og Køge Havn har sammenlagt en indkomstskabelse på ca. 2,3 mia. kr. i Tabel 4: Indkomstskatter, mio. kr. Direkte 430,5 430,5 Indirekte 116,5 116,5 Inducerede 104,3 104,3 546,9 104,3 651,2 Omsætningen pr. beskæftiget i netværket omkring STC og Køge Havn kan i 2008 opgøres til ca. kr kr. 6

7 4.1 Oplandsanalysens resultater for Køge Havn Oplandsanalysen viser, at den samlede bruttoeffekt af Køge Havn målt i privat beskæftigelse er personer. Tabel 5: Beskæftigelse, antal personer Havnerelateret Direkte Indirekte Inducerede Den samlede omsætning eller produktionsværdi i Køge Havn kan opgøres til mio. kr., når indirekte og afledte effekter medregnes. Tabel 7: Indkomstskabelse (Bruttoværditilvækst) mio. kr. Havnerelateret Direkte 612,0 612,0 Indirekte 184,8 184,8 Inducerede 142,1 142,1 796,8 142,1 938,9 De samlede skatter fra Køge Havn kan opgøres til 261 mio. kr. i Tabel 6: Produktionsværdi, mio. kr. Havnerelateret Direkte 1.048, ,2 Indirekte 412,2 412,2 Inducerede 262,7 262, ,4 262, ,1 Køge Havn har sammenlagt en indkomstskabelse på 939 mio. kr. i Tabel 8: Indkomstskatter, mio. kr. Havnerelateret Direkte 162,3 162,3 Indirekte 53,9 53,9 Inducerede 45,2 45,2 216,2 45,2 261,5 Omsætningen pr. beskæftiget i Køge Havn kan i 2008 opgøres til ca. kr kr. Et centralt element i Køge Havns økonomiske forhold er de værdikæder som findes på havnen. Værdikæderne defineres her som de sammenhængende økonomiske forbindelser, der findes på og om - kring havnen og som skaber værdi og indtjening ved at være lokaliseret på havnen. Nedenfor er der en gennemgang af de identificerede værdikæder på Køge Havn. 7

8 Køge Havns værdikæder Færgetransport af lastbiler, gods og passagerer mellem Køge og Rønne (Bornholm) er en af Køge Havns vigtige funktioner i forhold til det omgivende samfund. Godsfærgeruten blev etableret i Køge i 2002 og to år senere blev ruten også til en passagerrute, der afløste den tidligere færgeforbindelse mellem København til Rønne. Bornholmstrafikken betjener ruten, der forbinder Køge og Rønne. Værdikæde: Færgetrafik Færgeruten sejler hvert år omkring passagerer mellem Bornholm og Sjælland og transporterer ca personbiler og ca trailere. Figur 2 viser udviklingen i antal trailere siden Siden 2004 er der sket en vækst fra ca trailere til ca trailere i En udvikling der indikerer den økonomiske udvikling i perioden, men også viser at forbindelsen mellem Rønne og Køge har stor betydning for den erhvervsmæssige transport og logistik på Bornholm. Bornholmstrafikken beskæftiger 5 medarbejdere fast på terminalen på Køge Havn. Køge Havn har dermed en værdikæde, der indeholder gods- og persontransport og udgør en samlet infrastrukturel ydelse, der er betydningsfuld for Bornholm. Transport af personer og biler Infrastrukturel ydelse Havn Færgetrafik Transport af gods og lastbiler Erhvervs Udvikling i antal trailere med Bornholmstrafikken Antal trailere År Figur 2: Udviklingen i transport af trailere med Bornholmstrafikken fra Kilde: Køge havn. 8

9 Værdikæde: Bulk og tørlast Køges anden værdikæde er samlet omkring bulk/ tørlast samt opsamling/modtagelse og opbevaring af materialer i form af grovvare, sten, grus og skrot med henblik på videre afsætning. Køge Havn har god og nem adgang til kajplads. Sammen med gode tilknyttede servicefaciliteter udgør dette en parameter for de virksomheder, der beskæftiger sig med modtagelse, bearbejdning og videresalg af bulk og tørlast. Havnen har de seneste år modtaget knap 2 mio. tons gods. Grafen nedenfor viser udviklingen i godsomsætning fra 2000 til Udviklingsplanen for Køge Havn med nyt kajanlæg og kajarealer vil betyde en forøgelse af havnens godsomsætning de kommende år, da havnens arealer de sidste år for disse er har været fuldt udnyttede. Køge Havn Bulk/tørlast Gods Erhvervs Opsamling/opbevaring Afsætning 1000 tons Godsomsætning for Køge Havn År Figur 3: Udviklingen i godsomsætning på Køge Havn fra 2000 til Kilde: Køge Havn tallene er forventet omsætning. 9

10 Værdikæde: Fiskeri En tredje værdikæde på Køge Havn er fiskerierne. På Køge Havn landes der overvejende konsumfisk fra lokale kuttere. Men i perioder landes der industrifisk fra større trawlere, som bruger Køge Havn som lossehavn inden industrifisken sendes til Jylland for videre forarbejdning. Afhængig af udviklingen i fiskeriet kan landingerne af industrifisk til Køge Havn blive genoptaget. Fiskeriet udgør derfor i dag en mindre værdikæde på havnen, men indeholder et væsentligt potentiale for havnen hvis landingerne af industrifiskeriet fra Østersøen genoptages. Siden 2001 er fiskeriet i Køge blevet betydeligt mindre. Fra en årlig fangstmængde på knap tons er fiskeriet nu omkring 750 tons. Figur 4 nedenfor viser at langt den største del af fiskeriet siden 2000 har været fisk til konsumformål. Den samlede værdi af landingerne på Køge Havn udgjorde i 2008 ca. 11 mio. kr. Køge Havn Fiskeri Bearbejdning Afsætning Landinger af industri- og konsumfisk på Køge havn (vægt) Kg Industri konsum Figur 4: Landinger af industri- og konsumfisk i vægt. Kilde: Fiskeridirektoratet. År 10

11 Værdikæde: Transport Køge Havn Shipping Gods Transport En anden shippingvirksomhed på Køge Havn er C.R. Holship Den fjerde værdikæde, der kan identificeres på Køge Havn er shipping og logistik værdikæden. Forretningsområdet kan samles om hovederne godshåndtering, transport, opbevaring og shipping. Forretningsområderne er et centralt grundlag for Køge Havn. Havnens fordelagtige placering gør det ud fra en logistikvinkel attraktivt for bl.a. flere shippingvirksomheder at ligge på Køge Havn. Virksomhederne tilbyder services indenfor skibsklarering, befragtning, spedition, stevedor, og logistikløsninger. Nedenfor er der en gennemgang af nogle centrale aktører på dette område på Køge Havn. Shipping.dk Shipping.dk har eksisteret i over 130 år og tilbyder deres kunder en række forskellige services indenfor shipping. Heriblandt håndtering af forskellige godstyper og bulklast som f.eks. salt, korn, kalk, gødning, træpiller, træstammer og skærver. Udover den logistiske placering drager virksomheden fordel af god og nem adgang til kajplads på Køge Havn. Virksomheden har omkring 20 ansatte i Køge. C.R. Holship C.R. Holship grundlagt i Virksomheden, der i dag har kontor på både Køge Havn og i Købehavn, tilbyder en række services indenfor shipping, med særlig vægt på skibsklarering og stevedoring. Udover optimal logistik og kajplads har virksomheden også nytte af en række af havnens serviceydelser i forbindelse med lastning og losning. Virksomheden har 5 ansatte på afdelingen i Køge. Shipping, transport og logistik er en meget betydningsfuld værdikæde på Køge Havn, som skal ses i sammenhæng med STCs værdikæde på transport og logistik. Køge Havn og STC deles i princippet om denne værdikæde da faciliteter og service samt synergier kan udnyttes. Samtidig udgør denne værdikæde det bånd, der mest klart knytter Køge Havn og STC sammen. Køge Havns forretningsområder Også andre virksomheder er med til at give Køge Havn profil. En af disse er Stena Jern & Metal. Stena Jern & Metal Stena Jern & Metal er en del af koncernen Stena Metall, der er Nordens største genvindingsvirksomhed. Afdelingen i Køge er etableret i Virksomheden modtager, nedbryder, bearbejder og gensælger skrotvarer af jern og metal. Derudover tilbyder virksomheden en række relaterede serviceydelser. Virksomheden drager fordel af placeringen på Køge Havn. Både pga. af en central logistisk placering, men også pga. de tilgængelige faciliteter i form af udstyr og kajplads, der gør det muligt at udføre tunge skroter på havnen. Virksomheden har 17 ansatte i Køge. 11

12 Færgeforbindelsen mellem Køge og Rønne har, som nævnt ovenfor, siden 2002 været en betydelig del af erhvervserne på Køge Havn. Bornholmstrafikkens på Køge Havn har været støt stigende siden etableringen af ruten, både hvad angår passagerfragt og godsfragt. Mere end 40 virksomheder er lokaliseret på havnen og hver især bidrager de til at Køge Havn udgør et væsentligt erhvervsområde i Køge Kommune. Bornholmstrafikken A/S Bornholmstrafikken er den største udbyder af færgetransport af gods og passagerer til og fra Bornholm. Færgeruterne forbinder Køge, Ystad, Rønne og Sassnitz. Færgeflåden består af fire færger: de to ropax-færger Dueodde og Ham - merodde (passagerantal: 400, længde: 1200 vognbanemeter), hurtigfærgen Villum Clausen (passagerantal: 1055, biler: 215) og den konventionelle færge Povl Anker (passagerantal: 1500, biler: 262). Bornholmstrafikken stiftedes i 1866 og blev omdannet til aktieselskab i Aktiemajoriteten i selskabet ejes af den danske stat. Selskabet er arbejdsplads for 385 ansatte. Køge Havns styrkepositioner På baggrund af de identificerede værdikæder er det muligt identificere en række styrkepositioner, som kendetegner Køge Havn. Styrkepositionerne viser, at Køge Havn er en betydningsfuld havn på Sjælland. Følgende forhold underbygger Køge Havns position: Logikstikknudepunkt og infrastruktur En fordelagtig placering samt muligheden for at udnytte en god infrastruktur gør Køge Havn til en naturlig og oplagt port til hele Sjælland. I den forbindelse er den korte afstand til hovedstadsregionen med kun 35 km til København en særlig fordel. Koblingen og nærheden til motorvejsnetværket er et anden fordel af afgørende betydning for havnens profil og styrkeposition. Kapacitet og arealer Køge Havn har en række fordele hvad angår kapacitet og arealer. Disse omfatter bl.a.: God kajplads Gode opbevarings- og lagerarealer Stor kapacitet på faciliteter til losning, lastning og stevedoringsopgaver Køge Havn har en havnedybde på 7 meter. De fremtidige udviklingsplaner for Køge Havn omfatter en forøgelse af havnedybden til 9,5 meter. Det vil give mulighed for at endnu større skibe kan anløbe havnen og dermed også sikre havnens udvikling på godsomsætning. Derudover omfatter udviklingsplanerne for havnen også en betydelig udvidelse af havnens arealer og kajplads. 12 Dynamik og udvikling Køge Havn har allerede nu påbegyndt realiseringen af sine udviklingsplaner og et resultat vil være stigende. Koblingen mellem Køge Havn og STC udgør tillige et væsentligt element i en udvikling, der skaber liv og dynamik i lokal området. Nærheden og samspillet med STC skal derfor ses som et strategisk handlingsparameter, der medvirker til at vitalisere de potentialer som Køge Havn har. Den fremtidige udvidelse af havneområdet vil sikre Køge Havn en styrket position og konkurrencedygtighed i fremtiden, hvor planen er at forbedre for - holdene for de allerede etablerede virksomheder på havnen og samtidig tiltrække nye virksomheder, der vil styrke havnens dynamik på længere sigt.

13 4.2 Oplandsanalysen resultater for STC Oplandsanalysen viser, at den samlede beskæftigelseseffekt i STC kan opgøres til ca personer i privat beskæftigelse. Tabel 9: Beskæftigelse, antal personer STC relateret Direkte Indirekte Inducerede Den samlede omsætning eller produktionsværdi i STC kan opgøres til ca. 2,3 mia. kr., når de indirekte og afledte effekter medregnes. Tabel 11: Indkomstskabelse (Bruttoværditilvækst) mio. kr. STC relateret Direkte 953,9 953,9 Indirekte 207,9 207,9 Inducerede 185,4 185, ,8 185, ,2 De samlede skatter fra STC kan opgøres til 390 mio. kr. i Tabel 10: Produktionsværdi, mio. kr. STC relateret Direkte 1.515, ,2 Indirekte 465,3 465,3 Inducerede 342,8 342, ,5 342, ,2 Skandinavisk Transport Center har sammenlagt en indkomstskabelse på mio. kr. i Tabel 12: Indkomstskatter, mio. kr. STC relateret Direkte 268,1 268,1 Indirekte 62,5 62,5 Inducerede 59,0 59,0 330,7 59,0 389,7 Omsætningen pr. beskæftiget i STC kan opgøres til ca. kr kr. i

14 Et centralt element i STCs økonomiske situation er de værdikæder, som findes i STC. Værdikæderne defineres her som en sammenhængende økonomisk forbindelse, der findes på STC og som skaber værdi og indtjening ved at være lokaliseret på STC. Nedenfor er der en gennemgang af de identificerede værdikæder i STC. Skandinavisk Transport Centers værdikæder Skandinavisk Transport Center er af flere virksomheder valgt som destination, da området giver adgang til store landarealer og nærhed til motorvejsnettet. Værdikæde: Lagerfunktion De potentielle landarealer har også givet virksomheder mulighed for at etablere lager, hovedkontor eller pakkeri på området både i nødvendig størrelse og højde. Muligheden for byggeri i højden har for af virksomhederne været et væsentligt parameter, da det kan være vanskeligt at opnå adgang til nærmere København. Virksomheder med særlige behov for arealer og udvidelsesmuligheder samt mulighed for at kunne bygge i højden og nem adgang til motorvejsnet har derfor valgt en lokalisering i STC. På den baggrund kan der identificeres en meget stærk værdikæde i STC omkring funktioner såsom lager, pakkeri, opbevaring og dertil knyttede logistikfunktioner. Funktioner der afleder transportopgaver i forhold til ind- og udland. Værdikæde: Distribution Ved siden af værdikæden omkring lagerfunktioner er der opbygget en meget central værdikæde omkring distribution da NETTO har valgt at placere sit centralvarelager i STC. Et forhold der betyder at STC som transportcenter indgår, som et centralt element i hele den danske dagligvare-infrastruktur. Det er i den sammenhæng væsentligt at være opmærksom at transportomkostninger i den danske dagligvarebranche er den næststørste udgiftspost efter lønomkostninger. Et forhold der betyder at konsolidering og centralisering omkring effektive transport centre med flere og samlede funktionaliteter de kommende år vil have afgørende betydning for supermarkedskædernes konkurrenceevne både nationalt og til dels internationalt. STC Distribution Transport Værdikæde: Transport Den fjerde værdikæde, der kan identificeres på STC er transport og logistik værdikæden. Forretningsområdet kan samles om hovederne godshåndtering, opbevaring og distribution. Forretningsområderne er et centralt grundlag for STC og placeringen af STC gør det ud fra en logistikvinkel attraktivt for flere virksomheder. Logistik, lager, distribution og service er centrale forretningsområder på STC. Mange virksomheder indenfor logistikog transportområdet er placeret i STC. STC Lagerfunktion Pakkeri Transport STC Opbevaring Godshåndtering Transport 14

15 Nedenfor præsenteres fire virksomheder, som er med til at danne transportprofilen på STC. En af disse virksomheder er DBK Logistik Service, der arbejder indenfor den danske forlagsbranche og er centrallager for hele bogbranchen. En type virksomhed, der varetager centrallager-funktionen med fokus på transport og logistikomkostninger. En anden stor virksomhed i STC er DKI Logistics, som er et lagerhotel, tilbyder integrerede logistikløsninger. DBK Logistik Service DBK Logistik Service distribuerer bøger og yder tilknyttede serviceydelser, så som lagerkapacitet og særlig tilpassede pluk & pak services, for 850 danske bogforlag, boghandlere, bogklubkunder m.fl. Samlet har DBK Logistik Service en ekspedition af knap 16 millioner bøger årligt. Virksomheden flyttede ind på STC i 2003 og drager fordel af STCs optimale logistiske placering. Samtidig giver transportcenteret også gode muligheder for virksomheder der kræver stor volumen i forhold til areal og byggeri. DBK Logistik Service har i dag omkring 130 ansatte i Køge. DKI Logistics DKI Logistics A/S er et større firma inden for transport og lager. DKI Logistics A/S blev oprindeligt etableret i 2001 i Horsens. I 2004 ønskede firmaet at etablere sig på Sjælland og fandt Skandinavisk Transport Center i Køge, som værende et centralt sted at placere sig. Virksomheden tilbyder integrerede logistikløsninger, der omfatter både lagerhotel, distribution og transport både nationalt og internationalt samt en række tilhørende serviceydelser. DKI Logistics A/S har lagerhoteller i både Horsens og Køge der tilsammen har et gulvareal på m 2. I Køge råder virksomheden alene over m 2 og håber på at udvide yderligere. Virksomheden beskæftiger omkring 30 medarbejdere i Køge. Udover de store lagerhoteller er STC også en ideel placering for centrallagre og hovedkontorer som det er tilfældet med Netto i Danmark. Netto Netto er Danmarks største dagligvarekæder. Netto har omkring 400 butikker over hele landet og også et stort antal butikker i Tyskland, England, Polen og Sverige. Netto har placeret sit hovedkontor og centrallager i Danmark for spotvare og tørvarer STC. Grønt og køl og frost til butikker på Sjælland serviceres også fra NETTO lager på STC. Udover lagerfunktionen har NETTO også sit uddannelsescenter på STC. Kursuscenteret udbyder kursus til mere end nettomedarbejdere om året. Der er ansat mere end 350 medarbejdere hos NETTO i STC. 15

16 Værdikæde: Service Som konsekvens af værdikæden omkring lager og distribution er der i kølvandet opstået en selvstændig værdikæde, der har fokus på servicefunktioner og vedligeholdelse i relation til landtransport. En udvikling, der betyder at STC i dag tilbyder døgnservice til den del af transporten der sker over land. STC Service til landtransport Adgangen til service på STC tiltrækker samtidig andre dele af landtransporten, som ikke har et direkte ærinde til STC. En anden type virksomhed på STC er Nyscan, som tilbyder service til den tunge landevejstransport. Nyscan er etableret for at imødekomme de behov der opstår for service fra den tunge landevejstrafik. Nyscan Nyscan A/S forhandler, reparerer og servicerer tunge lastbiler over 15 ton. Virksomheden har afdelingen i flere byer i Danmark, hvoraf et af dem ligger på STC. På afdelingen i transportcenteret tilbyder Nyscan særlige services, som på sigt skal blive til en full service funktion i forhold til den tunge landevejstransport. Det omfatter bl.a. et stort vaskeanlæg samt et stort tank anlæg. Omkring 300 lastbiler passerer hver dag gennem Nyscan i Køge hvor virksomheden har 27 ansatte. Skandinavisk Transport Centers styrkepositioner På baggrund af de identificerede værdikæder er det muligt identificere en række styrkepositioner som kendetegner STC. Styrkepositionerne er med til at STC har kunnet udvikle sin position som transportcenter de seneste år. Følgende styrkepositioner kan identificeres: Adgang til areal volumenkrævende er Adgangen til landarealer relativt nær København og motorvejskryds må anses som en væsentlig styrkeposition. Skandinavisk Transport Center har været i hastig vækst og optager nu et areal på omkring m2. De store arealer giver virksomhederne mulighed for at samle volumenkrævende er. Infrastruktur Adgangen og nærheden til et motorvejssystem giver STC en fordel som infrastrukturel knudepunkt for virksomheder der levere ydelser hvor stordrift på centrale enheder indenfor distribution, lager og pakkeriområdet har en afgørende betydning. Dynamik, udvikling og synergi Skandinavisk Transport Center er skabt i løbet af ganske få år og udgør i dag en væsentlig erhvervsmæssig enhed i Køge Kommune. Virksomhederne i STC er i udgangspunktet samlet omkring adgangen til motorvej og transportydelser. Ud bygningen og etableringen af STC har i sig selv skabt væsentlig og udvikling i området omkring Køge og det må forventes at STC får stadig større betydning som beskæftigelsesområde, da andelen af beskæftigede i lokalområdet vil vokse de kommende år. Skandinavisk Transport Center er dermed blevet eksponent for virksomhedernes ønske om at udnytte de transportmæssige synergier gennem kombinationen af tilgængelige landområder, moderne distributionssystemer og en af de mest befærdede motorvejs stykker i Danmark. 16

17 4.3 Den Hvide By og Lyngvej Oplandsanalysen indeholder ikke en beregning af den økonomiske effekt af Den Hvide By og området omkring Lyngvej/Gammel Lyngvej. Det skyldes at områderne må betragtes, som en del af det samlede butiks- og forretningsliv i Køge og ikke som en del af havnen eller transportcentret. Den Hvide By og Lyngvej/Gammel Lyngvej er dog medvirkende til at skabe en aktiv transportkorridor mellem STC og Køge Havn. Den Hvide By og Lyngvej/Gammel Lyngvej er et erhvervs- og butiksområde, som er etableret i området mellem Køge Havn og STC og derved er med geografisk at binde de to enheder sammen langs den rute, der findes mellem havn og transportcenter. Det er derfor relevant at se Den Hvide By og Lyngvej/Gammel Lyngvej, som væsentlige komponenter i det netværk, som eksisterer omkring Køge Havn og STC. Siden etableringen af Den Hvide By i 2004 er ca. 60 virksomheder flyttet ind i området. Der er typisk tale om en række virksomheder indenfor detail- og grossistområdet. Eksempelvis er Shell, McDonald s, Trip Trap, HTH, THansen Autodele, SAC Leasing, Sanistål, Vordingborg Køkkenet samt en række andre virksomheder repræsenteret i Den Hvide by. Den Hvide By vurderes ifølge Bridana Ejendomsadministration, der administrerer området, til at have omkring 600 beskæftigede. Ud over Den Hvide By eksisterer der også et erhvervsområde omkring Lyngvej og Gammel Lyngvej. Erhvervsområdet er etableret tilbage i 1970 erne og udgør et indkøbskvarter bestående af bl.a. Harald Nyborg, Svane Køkkener samt Køge Handelsskole som uddannelsesinstitution. Området omkring Lyngvej og Gammel Lyngvej vurderes ifølge KOB (Købmandsstandens Oplysningsbureau) til at have omkring beskæftigede. Luftfoto af Den Hvide By. Kilde: Bridana Ejendomsudvikling A/S. 17

18 5. Scenarier Køge Havn og STC er et område i udvikling. Både på transportcenteret og på havnen er der planer om udvidelser. Betydningen af nye initiativer kan være afgørende for den fremtidige økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i området. I denne del af analysen er der opstillet scenarier for den fremtidige udvikling. I den forbindelse er den økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt af de forskellige scenarier vurderet. Bilag 2, 3 og 4 viser de detaljerede effekter af scenarierne. Scenarie 1: Forøgelse af havnearealet Køge Havn Med udgangspunkt i de indsamlede informationer omkring de allerede eksisterende virksomheder på havnen, er det beregnet hvor meget de nye arealer vil bidrage med. På kort sigt øges havnearealet ved opfyldning med brutto 40 ha, men netto 30 ha, efter afgivelse af havneareal på Søndre Havn til bolig- og kontorformål. Scenarie 1 er derfor et bud på den fremtidige udvikling, hvor et større havneareal vil give mulighed for at nye og eksisterende virksomheder kan øge erhvervsen. Den underliggende forudsætning er selvfølgelig at alle andre parametre er uændrede. Scenarie 1 hviler på en antagelse om at en del af de allerede eksisterende virksomheder på havnen flytter ud på de nye arealer og deres er, som følge af adgangen til nye landområder, bliver forøget med en given faktor. Scenarie 1 beskriver dermed den minimums vækst, som den forventede flytning af de eksisterende virksomheder fra Sønder Havnen vil udløse. Scenarie 1 tager ikke højde for den effekt en række nye virksomheder vil have på beskæftigelsen og en i havnen. Det forudsættes samtidig at kapacitet i form af udstyr og kajplads øges proportionelt eller allerede er på et niveau, der ikke vil være en begrænsning for virksomhedernes ekspansion. Tabel 13 viser udviklingen fra målingen i 2009 til arealudvidelsen er gennemført. En udvidelse af havneområdet, med udvalgte virksomhedstyper, vil som minimum løfte havnens beskæftigelse med ca. 140 nye arbejdspladser og havnens samlede omsætningen til ca. 2 mia. kr. I scenarie 1 er der ikke taget højde for at nye virksomheder kunne komme til området og at dette vil få en ekstra effekt i forhold til udviklingen. Tabel 13: Køge Havn: Scenarie 1 udvidelse af havnens arealer : (Direkte, indirekte og inducerede virkninger) Køge Havn: Måling 2009 Køge Havn: Areal udvidelse Beskæftigelse, antal personer Produktionsværdi, mio. kr , ,7 Indkomstskabelse, mio. kr. 938, ,3 Skatter, mio. kr. 261,5 306,5 18

19 Scenarie 2: Udvikling af STC kort sigt På samme måde som med havnearealet i Køge Havn, er det også interessant at vurdere hvilken betydning en eventuel fordobling af tre nuværende og centrale virksomheder i STC vil have for STCs tyngde. Virksomhederne er valgt ud fra en forventning om hvad der kan være realistiske bud på hvordan STC vil udvikle sig på kort sigt frem mod Virksomhedernes behov for arealer svarer til den planlagte nordlige udvidelse af STC i 2010, som arealmæssigt er ca kvm. Scenarie 2 er derfor et bud på den fremtidige udvikling i STC, hvor den bagvedliggende forudsætning er at alle andre parametre er uændrede. Eventuelle andre dynamiske effekter af STC-udvidelsen er ikke medregnet i scenariet, men det er givet at de dynamiske effekter vil være positive. Scenarie 2 indeholder ikke vurdering af en evt. effekt af udvidelsen i Køge Havn. Det forudsættes samtidig i scenarie 2, at vejnet og infrastruktur i STC er i stand til at bære den forøgede produktion og i området og at der ikke opstår flaskehalse som på anden måde begrænser STCs udvikling. En udvikling med udvidelse af STC frem mod 2012 vil øge beskæftigelseseffekten med ca. 350 nye arbejdspladser og den samlede omsætning i STC med næsten 600 mio. kr. Scenarie 3: Jernbane/kombi-terminal lang sigt En udvikling hvor STC udvides med en effektiv jernbane/kombi-terminal til gods, er en af de muligheder, der vil give STC et ekstra skub og øge den samlede godsmængde. Multimodaliteten på STC vil selvsagt tiltrække andre former for gods fra sø-, landevejs- og jernbanetransportområdet. Scenarie 3 og udviklingen af en jernbaneterminal skal derfor ses på længere sigt frem mod Scenarie 3 inkluderer derfor udvidelsen med kombi-terminal og effekten af scenarie 2. En udvidelse af STC og en efterfølgende kombiterminal vil løfte STCs beskæftigelse med ca. 600 arbejdspladser i forhold til det nuværende niveau og omsætningen vil blive øget med ca. 850 mio. kr. Isoleret set må det forventes at en kombi-terminal vil give en forøget beskæftigelse på ca arbejdspladser i det samlede transport kompleks. Der er i beregningerne ikke taget hensyn til de dynamiske effekter som en ny kombi-terminal i Køge vil have i et samlet sø-, landevejs- og jernbanetransport kompleks. Et transportkompleks som i princippet vil have et distributionsopland, der strækker sig fra den vestlige del af Sverige til den nordlige del af Tyskland samt Fyn og den østlige del af Jylland. Tabel 14: STC. Scenarie 2 udvidelse af STC kort sigt (2012) : (Direkte, indirekte og inducerede virkninger) STC: Måling 2009 STC: Funktions udvidelse Beskæftigelse, antal personer Produktionsværdi, mio. kr , ,6 Indkomstskabelse, mio. kr , ,9 Skatter, mio. kr. 389,7 489,5 Tabel 15: STC. Scenarie 3 Udvidelse af STC jernbane/kombi-terminal lang sigt : (Direkte, indirekte og inducerede virkninger) STC: Måling 2009 STC: Funktions udvidelse og kombiterminal Beskæftigelse, antal personer Produktionsværdi, mio. kr , ,2 Indkomstskabelse, mio. kr , ,3 Skatter, mio. kr. 389,7 530,8 19

20 Bilag 1: Bilag 2: Beskæftigelse, antal personer Oplandsanalysens hovedresultater Oplandsanalysen viser, at den samlede bruttoeffekt i beskæftigelse af netværket omkring STC og Køge Havn kan opgøres til ca personer i privat beskæftigelse. Direkte Indirekte Inducerede Den samlede omsætning eller produktionsværdi i netværket kan opgøres til ca. 4 mia. kr., når de indirekte og afledte effekter medregnes. Produktionsværdi, mio. kr. Direkte 2.563, ,4 Indirekte 877,5 877,5 Inducerede 605,4 605, ,9 605, ,3 Netværket omkring STC og Køge Havn har sammenlagt en indkomstskabelse på ca. 2,3 mia. kr. i Indkomstskabelse (Bruttoværditilvækst) mio. kr. Direkte 1.565, ,9 Indirekte 392,7 392,7 Inducerede 327,4 327, ,6 327, ,1 De samlede skatter fra STC og Køge Havn kan opgøres til ca. 650 mio. kr. i 2008 Indkomstskatter, mio. kr. Direkte 430,5 430,5 Indirekte 116,5 116,5 Inducerede 104,3 104,3 546,9 104,3 651,2 Scenarie 1: Fordobling af havnearealet Beregningerne viser, at den samlede beskæftigelse i Køge Havn vil stige med ca. 140 arbejdspladser til beskæftigede ved et fordoblet havneareal, hvor en række af de eksisterende virksomheder på havnen udbygger på de nye arealer. Beskæftigelse, antal personer Direkte Indirekte Inducerede Den samlede omsætning eller produktionsværdi kan opgøres til ca. 2 mia. kr. Produktionsværdi, mio. kr. Direkte 1.267, ,2 Indirekte 449,5 449,5 Inducerede 284,0 284, ,7 284, ,7 Indkomstskabelsen vil være på ca mio. kr. Indkomstskabelse (Bruttoværditilvækst) mio. kr. Direkte 733,0 733,0 Indirekte 201,6 201,6 Inducerede 153,6 153,6 934,7 153, ,3 De samlede skatter fra havnen kan opgøres til ca. 300 mio. kr. Indkomstskatter, mio. kr. Direkte 198,8 198,8 Indirekte 58,8 58,8 Inducerede 48,9 48,9 257,6 48,9 306,5