3.30 Service for ældre og handicappede Magistratsafdeling

Transkript

1 - 1 - Magistratsafdeling 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. I MSO vil vi give borgerne en god serviceoplevelse. De stramme økonomiske rammer, udfordringen med flere ældre og tidligere udskrivning fra sygehusene, samt andet udefrakommende pres nødvendiggør, at vi har en klar strategi for, hvordan vi kan levere god service inden for de givne rammer. Økonomiske stramninger og efterspørgselspres har givet MSO en platform for forandring. Forandringen er forankret i MSOs strategi (fem ledetråde), som har været pejlemærkerne for udviklingen i afdelingen i de seneste fire år. Siden 2010 har vi målrettet arbejdet for at gøre borgerne mere selvhjulpne og effektivisere ressourceforbruget. En strategi og arbejdsmåde, der er helt i overensstemmelse med det mål byrådet har stillet op om, at flere borgere skal hjælpes til at blive selvhjulpne. Konkret arbejder vi på dette via en målrettet indsats med rehabilitering, træning og forebyggelse samt flere (teknologiske) hjælpemidler. Det gør vi for, at borgerne kan klare sig selv for det vil langt de fleste helst. Sundhed og Omsorg ønsker at arbejde videre i samme retning. Derfor vil der i lyset af anbefalingerne fra Hjemmehjælpskommissionen, arbejdet med ledetrådene og Kærlig Kommune blive arbejdet med, hvordan strategien kan implementeres i den service, der leveres til borgerne og i den måde opgaverne organiseres på. Der er tale om i endnu højere grad at sætte borgeren i centrum, at fokusere på borgernes ressourcer og sikre den rette indsats til den enkelte borger. Arbejdet skal ses i lyset af afdelingens evige bestræbelser på at levere den bedste service inden for de givne rammer. Presset herfor forventes at blive forstærket yderligere i de kommende år. Regnskabsresultatet for 201 udviser således et merforbrug, der umiddelbart må forventes at vokse de kommende år, hvis ikke udfordringerne løses. Udfordringerne i Sundhed og Omsorgs økonomi kan især henvises til udefrakommende bevægelser, som afdelingen ikke selv kan påvirke. Presset kommer bl.a. fra det voksende antal ældre handicappede i botilbud og med bostøtte, hvor Sundhed og Omsorg overtager finansieringsansvaret, når borgeren bliver 67 år og fra genoptræningsområdet, hvor antallet af genoptræningsplaner fra sygehusene vokser kraftigt. Derudover er der et bagvedliggende pres, som stiger kontinuerligt som følge af, at budgetmodellen ikke giver fuld kompensation for det ekstra antal ældre, ligesom området oplever et kraftigt pres som følge af tidligere udskrivning fra hospitalerne og opgaveflytning fra hospitalerne til kommunen. For at understøtte arbejdet med at forfølge disse visioner og for at imødekomme de udfordringer, der er nævnt i ovenstående, har MSO udarbejdet en langsigtet strategi for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Det er hensigten, at strategien skal fungere som en overordnet ramme for arbejdet i MSO i årene Strategien består af fem ledetråde, hvoraf de tre er rettet direkte mod den indsats, MSO yder for borgerne:

2 - 2 - Vi holder borgerne væk Borgerne vil klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt Al magt til borgerne Det er borgerne, vi er her for Vi er sammen med borgerne Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes Disse ledetråde fungerer samtidig som de overordnede effektmål. Det sker for at sikre, at der er sammenhæng mellem den langsigtede strategi og de delmål, der arbejdes efter i et givent budgetår, ligesom det helt konkret vil illustrere, om MSO lever op til de principper, der er opstillet i den langsigtede strategi. MSO har det tværgående ansvar for kommunens sundhedsopgaver. På sundhedsområdet er retningen for afdelingen og kommunens arbejde sat i Aarhus Kommunes Sundhedspolitik Sammen om Sundhed - Mere af det der virker!, der blev vedtaget af byrådet i Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Mål 1.0: Vi holder borgerne væk Mål 2.0: Al magt til borgerne Mål.0: Vi er sammen med borgerne 2.2 Delmål og målopfyldelse Mål 1.0: Vi holder borgerne væk (effektmål) Borgerne vil gerne klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt. Det gør vi ved, at rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle de sammenhænge, hvor vi møder borgerne. Gennem udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger understøtter vi borgernes ønske om at kunne klare hverdagen selv. Vi udvikler de nære sundhedstilbud og styrker samarbejdet med hospital og almen praksis. Det betyder også, at vi opsøger borgere, som har behov for hjælp, samt vejleder borgere i at træffe sunde valg. I den nære relation med borgeren skal vi øve os endnu mere i at holde hænderne på ryggen, så borgeren får plads til selvhjælp og egne løsninger. Vi går med andre ord fra kompenserende til rehabiliterende hjælp. Delmål 1.1: Frem til år 2018 skal middellevetiden i Aarhus Kommune stige med 0,5 år pr. år (Effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Middellevetiden anvendes ofte som mål for den generelle sundhedstilstand i befolkningen og er velegnet til at belyse tendenser i udviklingen over en længere tidsperiode. Middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år en 0-årig født imellem kan forvente at leve, hvis de aldersspecifikke dødeligheder ikke ændres i dennes levetid. Forbedringer i middellevetiden

3 - - afspejler altså summen af fortidige såvel som nutidige sundhedsforbedrende tiltag og generelle forandringer og er derfor mindre velegnet til at vurdere kortsigtede effekter. Målet om en stigende middellevetid er ikke et mål, MSO alene kan indfri. Det kræver et tværmagistratsligt samarbejde om at hæve den generelle sundhedstilstand blandt hele Aarhus Kommunes befolkning. Som tovholder på sundhedspolitikken lægger vi derfor op til bredt samarbejde om at nå et fælles mål for hele kommunen. Middellevetid R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Middellevetid 1 (MP118) 80, 81,5 82,0 82,5 8,0 8, Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 1 år. Regnskabstallet for 201 følger i Delmål 1.2: I 2018 skal 9 ud af 10 borgere over 65 år ikke modtage praktisk hjælp (effektmål) Der skal sættes særligt fokus på at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Ikke mindst i lyset af byrådets mål for Aarhus om at gøre flest mulige selvhjulpne. I MSO skal borgerne først og fremmest tilbydes hjælp til at kunne klare sig selv. Vi vil styrke træningsområdet, blandt andet ved at træne med borgerne frem for at give praktisk hjælp. Via en rehabiliteringsindsats for borgere med kroniske lidelser, herunder rehabilitering i hjemmet, styrker vi borgernes egne ressourcer og kompetencer. Derudover vil vi gøre en indsats for at forebygge komplikationer og forværring af sygdomme, der fører til (gen)indlæggelser. Som en særlig indsats har MSO etableret et Sundheds- og Omsorgshotel, der skal medvirke til, at borgerne kan generhverve tabte færdigheder. Status og forventet målopfyldelse: Andel af borgere over 65 år, der ikke modtager praktisk hjælp R 2012 R 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) (MP087) 87,2 87,8 88, 89,2 90,0 90,0 90,0 Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (MP15) Kilde: Borgmesterens Afdelings prognose over borgere over 65 år MSO har ansvaret for træning og rehabilitering efter service- og sundhedsloven. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgerens ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv for at øge borgerens livskvalitet. Vi starter med at udrede den enkelte borger ift. mulighederne for at forbedre borgerens funktionsniveau, inden eventuelt behov for pleje og praktisk hjælp fastlægges. Dette vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Antal borgere, som har påbegyndt rehabilitering i Grib Hverdagen R 2012 R 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Antal borgere som har påbegyndt rehabilitering 1 (MP119) En borger vurderes til at være påbegyndt rehabilitering i året, hvis det er allerførste gang, borgeren er blevet visiteret til rehabilitering.

4 - 4-2 Vær opmærksom på at tallet for regnskab 2012 er ca 25% højere end tallene for 201 og frem. Dette skyldes at tallet for 2012 indeholder light rehabiliteringsindsatserne. Effekter af rehabilitering ift. selvhjulpenhed R 2012 R 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Andel, der afsluttes som selvhjulpne 1 (MP120) 6,7% 4,1%,0%,0%,0%,0%,0% 1 En borger vurderes til at være selvhjulpen, hvis borgeren ikke modtager pleje og praktisk hjælp på datoen 14 dage efter afslutning på seneste rehabiliteringsindsats. Det udelukker derfor ikke, at borgeren modtager pleje og praktisk hjælp eller kommer i rehabilitering efter denne dato. Det er ikke muligt at udtrække data fra journalsystemet om borgere, der bliver delvist selvhjulpne. Mål 2.0: Al magt til borgerne (effektmål/ydelsesmål) Det er borgerne, vi er her for. Det gælder i særlig grad, når de har brug for vores hjælp. Derfor skal vi sikre, at borgerne bestemmer over egen hverdag og den hjælp, de får. Det skaber trivsel og livsglæde. Borgerne er eksperter i eget liv, og vi er borgernes medspillere og støtter det enkelte menneskes individuelle behov med vores faglighed. Vi vil sætte fuld kraft på implementeringen af nye teknologiske løsninger for at give borgerne magten og komme helt hjem i deres stue, når de har brug for os. Det gør vi med respekt for den enkeltes privatliv. Vi vil som afdeling understøtte dialog og inddragelse af borgeren og borgerens netværk i målsætninger, afgørelse og planlægning mv. Det er borgeren, der bestemmer - altid og i alle situationer. Delmål 2.1: Andelen af borgere, der benytter henholdsvis læse- og skriveadgang i journalen, skal stige frem mod 2018 (effektmål/ydelsesmål) Et væsentligt element i at give al magt til borgerne er, at borgene til hver en tid har adgang til egen sag (journal), ligesom de skal have adgang til at bidrage med oplysninger. Dette vil vi muliggøre via digitale løsninger. Vi vil ikke alene have fokus på at stille digitale løsninger til rådighed, men i lige så høj grad følge op på, om løsningerne er tilstrækkelig brugervenlige til, at målgruppen kan tage dem i aktiv anvendelse. Status og forventet målopfyldelse: Andel af borgere, der anvender hhv. læse- og skriveadgang i journalen R 2012 R 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Andel af borgere med journal, som 1 anvender læseadgang (MP19) 0,8% 5% 10% 15% 20% 25% Andel af borgere med journal, der benytter muligheden for at bidrage til egen funktionsbeskrivelse (MP140) 1 Løsningen findes ikke endnu 1 0% 0% 5% 10% 20% 0% Delmål 2.2: Vi understøtter borgerne i deres hverdag med respekt for den enkelte borgers ønsker og behov (effektmål) Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Vi bestræber os derfor på at yde en hjælp, der har en høj kvalitet, og hvor borgeren har størst mulig indflydelse. I brugerundersøgelsen

5 - 5 - på fritvalgsområdet spørges der til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde, hjælpen udføres på. Status og forventet målopfyldelse: Grad af indflydelse på hjælpens udførelse R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? 1 (MP002) 4,0 4, 4,4 4,4 1 Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. 2 Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år Borgerens tilfredshed med hjælpen er et vigtigt mål for kvaliteten. Det er jo i sidste ende borgernes oplevelse af hjælpen, der - sammen med fagligheden - viser, om vi som afdeling gør det godt. I disse år omlægges store dele af den kommunale service, bl.a. gennem en mere rehabiliterende tilgang og ved at indføre velfærdsteknologi. Samtidig er en række borgere blevet revisiteret til et lavere serviceniveau som følge af ændrede kvalitetsstandarder. Ambitionen er at fastholde et uændret højt tilfredshedsniveau hos borgerne. Der gennemføres tilfredshedsmålinger for alle borgere i fritvalgsområdet i lige år. Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? 1 (MP001) 4,0 I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget? 2 (MP004) 4,0 I hvilken grad får du hjælpen på det tidspunkt, der passer ind i R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B ,2 4,4 din døgnrytme 2 4,2 4,1 4,1 4,1 1 Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. 2 Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. 4,2 4,4 4,2 4,4 Mål.0: Vi er sammen med borgerne (ydelsesmål) Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes. Indsatsen skal understøtte borgerens trivsel og livsglæde. Vi vil fremme borgernes mulighed for at fortsætte deres sociale liv med familie og venner og understøtte, at borgerne har god kontakt til civilsamfundet. Familie og venner skal inddrages aktivt, og de skal mødes af støtte, men også forventninger og krav. Vi bruger faglighed, innovation og teknologi til at få mere tid sammen med borgerne. Og den tid, vi har sammen, vil vi tilstræbe, at borgeren er meget tilfreds med. Vi skal gøre det enkelt for os selv og for borgeren. Den gode omsorg skabes, når vi er sammen med borgeren. Det er det, der giver mening. Delmål.1: I 2018 er den direkte brugertid i fritvalgsområdet steget til 56,0% (Ydelsesmål) For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her, de har den personlige kontakt med personalet og får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles

6 - 6 - ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Vi arbejder for at nå målet ved bl.a. at bruge velfærdsteknologi til at forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed og til at understøtte, at vi er mest muligt sammen med borgerne. Arbejdet med forenkling og fjernelse af unødige regler og dokumentation fortsætter. Samtidig øger vi fokus på kommunikation, gode arbejdsgange og hensigtsmæssig fordeling af opgaver i løbet af en arbejdsdag. Det skal øge den tid, vi bruger med borgerne og sikre god dialog med borgere og pårørende. Status og forventet målopfyldelse: Direkte brugertid på fritvalgsområdet R 2012 R 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) 51,5% 5,% 55,% 55,6% 56,0% 56,0% 56,0% Note: Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp. Se øvrige produktivitetstal i afsnit 7.2 Faktorer, der kan påvirke den direkte brugertid i positiv retning, er nedbringelse af sygefraværet og reduktion af arbejdsulykker. I MSO har vi gennem de seneste år arbejdet med vores væsentligste arbejdsmiljøforhold og har haft et særligt fokus på at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Det fortsatte fald i ulykkerne viser, at indsatserne virker, og regnskabsåret 201 har vist et markant fald i ulykker. Vores vurdering er, at særligt certificeringsarbejdet og udvikling af et arbejdsmiljøbarometer har bidraget til at skabe læring omkring vores arbejdsulykker og vores særlige udfordringer, og at et markant ledelsesfokus samt styrkelse af arbejdsmiljøorganisationen har gjort, at vi har kunnet nedbringe antallet af arbejdsulykker i MSO. Det arbejde vil vi fortsætte. Sygefravær og antal arbejdsulykker R 2012 R 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Gennemsnitlig antal sygedage pr. medarbejder 1 (MP052) 12,64 1,18 10,50 10,00 9,50 9,00 9,00 Arbejdsulykker Antal arbejdsulykker 2 (MP122) Arbejdsulykker 2010 lig indeks 100 fald i det absolutte antal arbejdsulykker (MP17) 17,68% 2,9% 21,19% 2,27% 25,5% 27,4% 27,4% 1 I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. helårsansat, dvs., at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune, der følger en 7-dages kalenderuge. 2 Antal anmeldte arbejdsulykker i Aarhus Kommunes selvforsikring. Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær. I indeksåret. Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger er en anden faktor, der skal bidrage til at imødekomme de store udfordringer MSO står overfor, bl.a. ved at frigive tid samt forbedre arbejdsbetingelser for de ansatte. Velfærdsteknologi indføres desuden, hvor det giver mening, og hvor vi kan forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed.

7 - 7 - Mål for den velfærdsteknologiske indsats B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Antal plejeboligenheder, hvor der er et bredt udvalg af velfærdsteknologi Antal toiletter med skylle- og tørrefunktion i fritvalgsområdet (spareforslag 15) Antal loftlifte i fritvalg : Et bredt udvalg omfatter bl.a.: loftlifte, robotstøvsugere, døråbner, toiletter med skylle-, tørre-, løfte og kipfunktion, gardin- og vinduesautomatik, PIR-styring af lys, automatisk solafskærmning, højdeindstilleligt køkkenbord (i fællesrum). 2 : Der er ikke planlagt nye, eller renovering af eksisterende plejeboliger, før 2017 (Havnen, Gellerup, Demenscentrum, Abildgården) Ændringer i forhold til budget Opgørelsen af sygefraværet vil i MSO fremover være det samlede sygefravær fratrukket sygefraværet for elever og studerende. Delmål.: I sundheds- og omsorgsområdet vil vi konstant forbedre rammer og samarbejde ift. at tiltrække og fastholde frivillige (ydelsesmål) En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af afdelingens langsigtede strategi. Det konkrete mål er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. Det er samtidig et mål at udvikle nye typer partnerskaber med aktører i civilsamfundet, der kan bidrage til en forbedring af folkesundhed og implementering af målsætninger gennem Aarhus Kommunes Sundhedspolitik. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed etableres ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Inddragelse af frivillige i afdelingens digitaliseringsfokus bliver et indsatsområde i de kommende år. Samarbejde omkring folkesundhed samt sundhedsfremme og forebyggelse på tværs i kommunen samt i MSO iværksættes som særskilt initiativ. Herunder udvikling af fitnessmuligheder og træningstilbud i lokalområderne i samarbejde med foreninger, folkeoplysningsforbund og frivillige. Status og forventet målopfyldelse: Mål for rammer og samarbejde med frivillige og pårørende R 2012 R 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 Antal frivillige, som faciliterer og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgere (MP124) Frivilligtilfredshed % 80% 80% 80% 80% Pårørendestøtte 2 2 (MP14) 80% 80% 80% 80% 80% Frivilligtilfredshed er et samlet udtryk for flere parametre, herunder om følgende lever op til de frivilliges forventninger: introduktion, samarbejde med personale, tilbud om kompetenceudvikling, oplevelse af at gøre en forskel samt om den frivilliges behov for fællesskab med andre frivillige bliver opfyldt. Undersøgelsen om de frivilliges tilfredshed er gennemført primo 2014.

8 - 8-2 Målingen er ikke blevet foretaget før Ændringer i forhold til budget Undersøgelsen af de frivilliges tilfredshed er blevet gennemført primo 2014 og resultatet vil kunne ses i budget Særlige indsatsområder I MSO er der udarbejdet en strategi for perioden Strategien justeres årligt. I strategien er der formuleret en række mål for en 4 års periode. De ovennævnte tre overordnede mål (ledetråde) samt delmål udgør en del af strategien. Omdrejningspunktet i strategien er, som det fremgår af de udvalgte budgetmål, vores rehabiliterende indsats, velfærdsteknologi, medborgerskab samt effektiviseringer..1. Hensigtserklæringer Borgmesterens Afdeling sikrer i samarbejde med Sundhed og Omsorg, at en eventuel finansiering til sundheds- og ældreområdet fra Finanslovsaftalen for 2015 anvendes til bl.a. implementering af sundhedsaftalen med Region Midt Sundhed og Omsorg og Sociale Forhold og Beskæftigelse gennemfører i løbet af 2017 en ny evaluering af Hjerneskadeteamet, som forelægges byrådet Sociale Forhold og Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg samt Børn og Unge anmodes om at fremsende en fælles indstilling om den videre planlægningsproces af Generationernes Hus med henblik på at søge projektet realiseret Sundhed og Omsorg vurderer i efteråret 2014, hvor meget af den eksisterende pleje- og ældrebolig masse, der med fordel kan ommærkes til ungdomsboliger og boliger til udsatte sociale grupper m.v. 4. Beskrivelse af ydelser MSO er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Afdelingen yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Opgaver: Drift af lokalcentre og plejeboliger Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder BPA-ordning Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Rehabilitering Madtilberedning og drift af caféer på lokalcentre Inddragelse af frivillige og civilsamfund

9 Organisation MSO er organiseret med det formål at tilgodese borgeren bedst muligt. Lokalcentrene er kernen i organisationen det er herfra, pleje, sygepleje, praktisk hjælp, ernæringspleje, aktiviteter og træning leveres. Afdelingen for Sundhed har det overordnede ansvar for driften af lokalcentrene. Ligeledes varetages samarbejdet med frivillige, pårørende, brugerråd, beboer-pårørenderåd og folkesundhed. Økonomi har bl.a. ansvaret for den overordnede økonomistyring, IT-understøttelse af forretningen, borgerjournalen, bygninger, den tværgående administration samt den velfærdsteknologiske indsats. HR har det overordnede ansvar for HR-udvikling og -rådgivning, strategi, innovation og kommunikation samt forestår betjening af rådmand og direktør samt HMU, Ældrerådet, Sundheds- og omsorgsudvalget og Det Sociale Forbrugerråd.? 6. Supplerende nøgletal Nettodriftsudgifter til ældre- og handicapområdet 1 regnskab 2012 (6-by nøgletal) Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Kr. pr indbygger ) Indeholder væsentligste udgifter vedr. tilbud til ældre over 65 år, samt væsentligste udgifter vedr. specialiserede tilbud til yngre handicappede

10 Sundhedsområdet: Udgifter pr. indbygger på medfinansieringsområdet regnskab 2012 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Stationær somatisk behandling Ambulant somatisk behandling Stationær psykiatrisk behandling Ambulant psykiatrisk behandling Sygesikring Genoptræning under indlæggelse Samlede udgifter på medfinansieringsområdet Udgifter til ambulant træning/genoptræning og vederlagsfri fysioterapi pr. indbygger regnskab 2012 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning efter SUL Specialiseret ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning efter 140 Genoptræning og træning efter SEL Genoptræning/træning i alt Vederlagsfri fys. SUL Træning i praksissektor i alt ) 86 er en integreret del af Omsorg og kan derfor ikke opgøres særskilt. Udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Sundhedsfremme og forebyggelse Udgifter til færdigbehanlede patienter (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Færdigbehandlede somatiske patienter Færdigbehandlede psykiatriske patienter

11 Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2010 til 201 og budget for 2014: R 2010 R 2011 R 2012 R 201 B kr. i 2015-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug Kommende år Sektorens budget for 2014 til 2018: B 2014* B 2015 BO 2016 BO 2017 BO kr. i 2015-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug *) Budget 2014 er fremskrevet til 2015-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter De væsentligste budgetændringer i forhold til budget 2014: Der er udmøntet effektiviseringskrav på gennemsnitlig -10,7 mio. kr. pr. år svarende til 0,5 % af lønsummen. De udgør MSOs andel af Omprioriterings- og bufferpulje som blev besluttet i budgetforliget 201 og stadfæstet i budgetproceduren for budget MSOs andel af barselsudligningsordningen udgør -1,9 mio. kr., som budgettet er reduceret med. Budgettet for de almene boliger (sektor.4) er ændret med gennemsnitligt 8,8 mio. kr. pr. år. Den væsentligste forklaring er den asymmetriske fremskrivning af budgettet. OPUS fremskriver indtægter men ikke udgifter (hovedart 2 og 4). Det giver en skævhed i budgettet for de almene boliger, da indtægterne (husleje) er en effekt af udgifterne. MSO forventer stigende udgifter på det ikke-styrbare område vederlagsfri fysioterapi. Budgettet vederlagsfri fysioterapi er hævet med 6 mio. kr. pr. år i budgetperioden. I budgetforliget blev MSO tilført 17 mio. kr. pr. år fordelt med 9 mio. kr. til kost i plejeboliger og 8 mio. kr. til genoptræning og andre tiltag inden for sundhedsområdet. Sektor.1 - overskud/underskud og status for 2014 til 2018: KOR B 2014 B 2015 BO 2016 BO 2017 BO kr. i 2014-priser kr. i 2015-priser - Forventet Ramme Budget Forventet overskud/underskud Saldokorrektioner Status ultimo ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2014 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). ) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Budgettet er i lighed med tidligere år tilpasset til rammen. Beløbet til kost i plejeboliger finansieres delvist af MSO selv med mio. kr. i som et træk på opsparingen (-12 mio. kr. i 2015).

12 Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg R 2011 R 2012 R 201 B 2014 B Direkte brugertid fritvalg 1 49,% 51,5% 5,% 55,% 55,% 2. Ansatte pr. plejebolig 2 0,91 0,91 0,90 0,92 0,92. Antal modtagere pr. sygeplejerske 4,0,2 0, Rehabiliteringsudgifter pr. borger Andel af borgere bosat i AAK over 65 år, der er startet i Grib Hverdagen 5 2,0% 2,7% 2,0% 2,0% 2,0% 1 Brugertidsprocenten (BTP) for pleje og praktisk hjælp i fritvalg i dagtimerne 2 Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger (excl. sygeplejersker og træningspersonale) og vikarbureauforbrug i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til det gennemsnitlige antal plejeboliger Sygeplejersker i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp 4 Gennemsnitligt beløb pr. borger. Der er ændret afregningspraksis siden 2012 og tal er derfor genberegnet på baggrund af den nye model. 5 Tallet er antal borgere der modtager deres første Grib hverdagen indsats i året, og som pr. årsultimo er 65 år eller derover, delt med antal borgere bosat i Aarhus Kommune som pr. årsultimo er 65 år eller derover. Produktivitetstallene 1 og 2 vedrører pleje og praktisk hjælp, som er den væsentligste ydelse i Sundhed og Omsorg med et omfang på 1 mia. pr. år. Produktivitetstallene vedrører sygepleje som er den væsentligste ydelse efter pleje og praktisk hjælp. Antallet af modtagere pr. sygeplejersker er faldet fra 2012 til 201. Det hænger sammen med udviklingen i forhold til det nære sundhedsvæsen, som medfører mere komplekse forløb og stiller større krav til de faglige kompetencer på det kommunale område. Det stiller blandt andet krav til fastholdelse af sygeplejefaglig viden og kompetence. Produktivitetstallene for 4 og 5 vedrører Grib hverdagen, der indfører en rehabiliterende tilgang. Udgifterne per borger i et rehabiliteringsforløb er steget i forhold til 2011 og Der er i 201 ændret afregningsmodel for størrelsen af indsatserne og dermed prisen per indsats. Som baggrund for stigningen er der dels et mindre fald i antallet af borgere, der visiteres til et forløb, dels en stigning i antal indsatser per borger. Andelen af nye borgere i Grib Hverdagen er desuden faldende i forhold til 2012 men stadig på niveau med Så der er færre borgere, der starter et nyt forløb. Begge disse produktivitetsmål indikerer, at toppen af isbjerget er besteget og nu er turen kommet til resten af isbjerget. De borgere, som starter i rehabiliteringsforløb, har et større behov end hidtil for en kraftigere indsats flere indsatser - for at kunne nå målet om selvhjulpenhed.