GRUNDLAG FOR VVM-SCREENING AF HØNSINGE OMFARTSVEJ MELLEM NUVÆRENDE RUTE 21 OG RUTE 225

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER TELEFON 13. januar 2012 Jesper Kaae GRUNDLAG FOR VVM-SCREENING AF HØNSINGE OMFARTSVEJ MELLEM NUVÆRENDE RUTE 21 OG RUTE 225 Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Tlf Vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 35 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og sammenfatning... 3 Projektbeskrivelse... 3 Vurdering af potentiel miljøpåvirkning ved anlæg af hønsinge omfartsvej... 3 Konklusion... 3 Referencer

3 3 af 35 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Vejdirektoratet anmodede i 2009 Odsherred Kommune om en beslutning om hvordan tilslutning til rute 21 skulle foregå nord for Vig. På den baggrund så Odsherred Kommune på 4 alternative linjeføringer (se figur 1 linjeføring A-D) og bad i efteråret 2009 Grontmij om at få lavet en undersøgelse af de 4 forskellige linjeføringer med fordele og ulemper for hvert forslag. /Ref. 1/. Rapporten fra Grontmij peger entydigt på, at forslag C er den trafikalt og miljømæssigt mest velegnede løsning. Resultatet af undersøgelsen blev fremlagt for byrådet på et temamøde i august 2010 og efterfølgende på et byrådsmøde i september Endvidere blev der i september 2010 afholdt et borgermøde om sagen. Odsherred Byråd besluttede på deres møde i september 2010 at anbefale løsning D. Grundlaget for byrådets beslutning var blandt andet, at Odsherred Kommune selv skulle betale for en andel af anlægsomkostningerne, hvilket for forslag C betyder et kommunalt anlægsbidrag på 11 mio. kr. Ved forslag D er kommunens andel nul kr. Efterfølgende er det besluttet at staten finansierer omfartsvejen således kommunen herefter ikke selv skal bidrage til finansieringen. På den baggrund er det besluttet at arbejde videre med forslag C. Vejdirektoratet er i gang med udbygning af den eksisterende vejforbindelse mellem Holbæk og Vig (rute 21) til motortrafikvej, og strækningen mellem Tuse og Vig (etape 2 og 3) forventes indviet i I bemærkningerne til anlægsloven for rute 21 fremgår det, at det daværende Vestsjællands Amt skulle anlægge en omfartsvej syd om Hønsinge. Formålet med Hønsinge Omfartsvej er at skabe en forbedret vejforbindelse mellem rute 225 Nykøbing-Slagelsevej og Holbækmotorvejens forlængelse (ny rute 21) samt at aflaste vejnettet gennem Vig by og Hønsinge. Den nøjagtige placering af omfartsvejen fremgår ikke af bemærkningerne. Efter amternes nedlæggelse ved kommunalreformen 1. januar 2007 har Odsherred Kommune overtaget ansvaret for anlæg af Hønsinge Omfartsvej, da vejen efter etablering vil være en kommunevej. Odsherred Kommune har set på flere alternative linjeføringer (se figur 1 linjeføring A-D) og bedt Grontmij Carl Bro vurdere de trafikale og miljømæssige konsekvenser af disse /Ref. 1/. På baggrund heraf er linjeføring C anbefalet. 3

4 4 af 35 Figur 1: Oversigtskort over Vig-området med Odsherred Kommunes forslag til linjeføringer for Hønsinge Omfartsvej. Linjeføring A, B og D er siden fravalgt. Nærværende notat omhandler alene linjeføring C, der er anbefalet af Odsherred Kommune /Ref. 1/. Omfartsvejen planlægges anlagt som en ny 2-sporet landevej med en længde på ca. 2,5 km. Linjeføringen er en forbindelse mellem rute 225 Nykøbing-Slagelsevej og eksisterende rute 21 Holbækvej med tilslutning ved Vig Parkvej. Den nye vej ligger i landzone med overvejende dyrkede marker og spredt bebyggelse. Odsherred Kommune har efterfølgende tilkendegivet, at den ikke ser sig i stand til at finansiere og anlægge omfartsvejen i forbindelse med statens anlæg af motortrafikvejen Holbæk-Vig (etape 2 og 3). Kommunen har derfor bedt staten om, at hjælpe med til projektets realisering. Vejdirektoratet har konsolideret projektet for Hønsinge Omfartsvej i februar 2011, og har i den forbindelse vurderet, at projektet kan finansieres indenfor det statslige vejprojekt vedrørende udbygning af rute 21 Holbæk-Vig. Dette betyder, at staten kan overtage det kommunale vejprojekt som både plan- og anlægsmyndighed. Efter anlæg vil omfartsvejen blive nedklassificeret til kommunevej, således at Odsherred Kommune vil stå for drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Som et led i planlægningsprocessen skal der indledningsvist tages stilling til om projektet er VVM-pligtigt. Nærværende notat omhandler alene alternativ C. Anlæg af Hønsinge Omfartsvej vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 1, punkt 11 d Infrastrukturanlæg - Anlæg af veje, da der er tale om nyanlæg af en 2-sporet vejstrækning med en længde på ca. 2,5 km. 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 4

5 5 af 35 Da vejprojektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 skal det derfor VVM-screenes med henblik på at afklare, om anlægsprojektet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og dermed være VVM-pligtigt. Nærværende notat, der danner grundlag for en VVM-screening, er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsens bilag 3, og er udarbejdet på baggrund af materiale fra: Danmarks Miljøportal, og Odsherred Kommuneplan Kulturarvsstyrelsen Fund og fortidsminder Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om VVM i planloven. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Støj fra veje. Vejledning fra miljøstyrelsen nr Vejdirektoratet februar Konsolideringsnotat vedr. Hønsinge Omfartsvej - planlægningsstade Odsherred Kommune september Hønsinge Omfartsvej. Overordnet vurdering af alternativer til linjeføring. Miljømæssige, trafikmæssige og øvrige vurderingsparametre. Udarbejdet af Grontmij Carl Bro. Supplerende støjberegning af omfartsvej med en hastighed på 60 km/t. Til identifikation af miljøparametre, der potentielt kan påvirke miljøet, og som derfor skal belyses yderligere, er brugt VVM-screeningsskemaet fra Miljøministeriets Vejledning om VVM i planloven (2009) med enkelte tilpasninger. Identifikationspunkterne i screeningsskemaet findes i bilag 1. De miljøparametre, der er blevet identificeret til potentielt at kunne blive påvirket af anlægget, er gennemgået og vurderet i de følgende afsnit. Miljøparametre som ikke er til stede i området eller som ikke kan blive potentielt påvirket er ikke behandlet i notatet, men er kort kommenteret i skemaerne i bilag 1. På baggrund af gennemgangen og udarbejdelsen af grundlaget for VVM-screeningen er der ikke fundet forhold for projektet med den foreslåede linjeføring og de indbyggede afværgeforanstaltninger, der kan antages at ville påvirke miljøet væsentligt. 5

6 6 af 35 PROJEKTBESKRIVELSE En omfartsvej mellem rute 225 Nykøbing-Slagelsevej syd om Hønsinge til den eksisterende rute 21 Holbækvej vil give en bedre vejforbindelse mellem den nye motortrafikvej øst for Vig og det store sommerhusområde langs Sejerøbugten. Samtidig skal omfartsvejen sammen med Vig Parkvej aflaste vejnettet gennem Vig og Hønsinge. Især er vejnettet igennem Vig by i dag belastet af relativt store trafikmængder. Omfartsvejen tager udgangspunkt i rute 225 Nykøbing-Slagelsevej m syd for Hønsinge, hvor der anlægges en rundkørsel. Omfartsvejen forløber over landbrugsarealer mod øst og passerer nord om landsbyen Ll. Egebjerg og tilsluttes Holbækvej og Vig Parkvej i en rundkørsel. Omfartsvejen er ikke detailprojekteret endnu, og den præcise linjeføring er dermed ikke fastlagt. PROJEKTUDFORMNING Da udformningen af vejanlægget ikke er detailprojekteret er nedenstående beskrivelse af vejprojektet baseret på skitseprojektet, og der kan derfor ske mindre justeringer af linjeføringen. Omfartsvejen forventes at blive anlagt som en 2-sporet landevej med 3,5 m brede kørespor og 2 m yderrabat med græs. Vejen anlægges til en hastighed på 60 km/t og tværsnittet etableres med traditionelle grøfter i påfyldning og trug i afgravning (se figur 2). Der etableres dræn under trug for afvanding af vejkassen. På strækninger, hvor underbunden består af sand, og grundvandsstanden ligger under normalt drænniveau, kan dræn evt. udelades. Mest muligt af vejvandet fra den nye omfartsvej vil blive tilkoblet det eksisterende regnvandssystem i Vig, hvor vandet afledes til recipienten Nordkanalen, der afvander til Lammefjorden og Isefjord. Af hensyn til recipienten Fuglebæk Å og Natura 2000-området Sejerøbugten vil der ikke ske afledning af vejvand til disse recipienter. Der kan på grund af topografien være problemer med at aflede vejvand fra den vestligste del (ca. 500 m) af omfartsvejen til regnvandssystemet i Vig. I givet fald vil der blive etableret nedsivning af vejvand i dette område. Figur 2. Tværsnit af Hønsinge Omfartsvej Omfartsvejen anlægges uden cykelfaciliteter langs vejen. Cyklister skal benytte det øvrige vejnet og cykelstier. Forholdene for cyklisterne på de eksisterende veje forbedres ved at en ny omfartsvej betyder færre biler på de eksisterende veje. 6

7 7 af 35 Linjeføringen krydser de to kommuneveje Hønsingevej og Ll. Egebjergvej samt den private fællesvej Ærtemosevej. Ærtemosevej lukkes for al gennemkørende trafik. Hønsingevej lukkes for gennemkørende biltrafik, men vil være passabel for cyklister. Ll. Egebjergvej tilsluttes nord fra i et T-kryds, mens der mod syd kun vil være passage for cyklister. Ærtemosevej er en lille lokal vej med ganske få boliger og meget begrænset trafik. Da vejen er grusbelagt anvendes den ikke til gennemkørsel og trafikken vurderes altovervejende bestående af boligrelateret kørsel. Lukning af Ærtemosevej for gennemkørende trafik vurderes derfor at have en meget begrænset påvirkning for beboere på vejen syd for den nye omfartsvej, der fremover kun har udkørsel mod syd. Hønsingevej, der har en ÅDT på 350,er en mindre 2-sporet landevej, der forbinder Hønsinge og Ll. Egebjerg. Lukning af Hønsingevej vil primært påvirke de beboere i Hønsinge, der benytter denne vej til Vig. Fremover skal adgang til Vig ske via den nye omfartsvej syd for Hønsinge og Holbækvej, hvilket betyder en forlængelse på ca. 1,7 km. Påvirkningen vurderes at være moderat. Ll. Egebjergvej er en 2-sporet landevej med en ÅDT 300, Lukning af Ll. Egebjergvej syd for den ny omfartsvej betyder at Ll. Egebjerg aflastes betydeligt trafikalt, da al gennemkørsel vil ophøre. Trafik fra den nordlige del af Ll. Egebjergvej vil kunne køre via den nye omfartsvej, hvorfor påvirkningen for disse bilister vurderes at være mindre betydende. Figur 3: Oversigtskort på luftfoto over Hønsinge omfartsvej og andre veje i området. Ca. placering af Hønsinge Omfartsvej er vist med rød signatur. Arealbehovet til vejanlægget omfatter alene landzonearealer. I alt berøres 12 matrikler, der alle tilhører private lodsejere. På baggrund af beregninger af det aktuelle linjeføringsforslag forventes der samlet eksproprieret m 2 inkl. afskærende arealer. Der forventes ikke, at der skal totaleksproprieres ejendomme eller gennemføres nedrivning af boliger som følge af projektet. 7

8 8 af 35 TRAFIK I forbindelse med Odsherred Kommune indledende vurdering af alternative linjeføringer er der set nærmere på de trafikale konsekvenser forbundet med anlæg af Hønsinge Omfartsvej. Trafik-tallene stammer fra beregninger fra 2005 som er udført for den tidligere Trundholm Kommune. De forventede trafikmængder er beregnet ved hjælp af en trafikmodel for situationen i 2012, hvor motortrafikvejen og Vig Parkvej er etableret. Da åbningen af motortrafikvejen er udskudt til 2013 er dette år fastsat som 0-alternativ. Trafikmængderne danner grundlag for en vurdering af trafikmængder ved etablering af Hønsinge Omfartsvej. I tabel 1 er angivet de forventede trafikmængder på influensvejnettet i 2013 med og uden omfartsvej. Årsdøgntrafik Strækning 0-alternativ Med Hønsinge Difference Omfartsvej Motortrafikvej Holbækmotorvejens forlængelse Holbækvej (nord for Vig Parkvej) Holbækvej (syd for Vig Parkvej) Vig Parkvej Vig Hovedgade-Møllevej Ravnsbjergvej (byzone) Ravnsbjergvej (landzone) Nørremarksvej Nykøbing-Slagelsevej (nord) Nykøbing-Slagelsevej (Hønsinge Omfartsvej-Ravnsbjergvej) Hønsinge Omfartsvej (ny) Tabel 1. Forventede trafikmængder på influensvejnettet i 0-alternativet, dvs. i 2013 uden omfartsvej og i 2013 med omfartsvej /Ref. 1/. Desuden er forskellen i årsdøgntrafik mellem 0-alternativ og situationen hvor Hønsinge omfartsvej er anlagt. Den forventede trafikbelastning på omfartsvejen i 2013 vil ligge på ca køretøjer på et hverdagsdøgn. Anlæg af omfartsvejen vil samtidig betyde at der vil ske en væsentlig aflastning af vejnettet i Vig, herunder Holbækvej syd for Vig Parkvej, Vig Hovedgade-Møllevej samt Ravnsbjergvej. Omvendt vil trafikken på Vig Parkvej og Nykøbing-Slagelsevej (mellem Hønsinge Omfartsvej og Ravnsbjergvej) stige i forhold til 0- alternativet. 8

9 9 af 35 Figur 4: Oversigtskort med større veje i området. Hønsinge Omfartsvejs placering er vist med pink signatur. 9

10 10 af 35 VURDERING AF POTENTIEL MILJØPÅVIRKNING VED ANLÆG AF HØNSINGE OMFARTSVEJ I dette afsnit gennemgås de emner, hvor der er vurderet at være en potentiel miljøpåvirkning. Der er foretaget en vurdering af, om anlæg af en ny omfartsvej nord om Vig, vil påvirke miljøet væsentligt. Til identifikation af de potentielle miljøpåvirkninger er VVM-screeningsskemaet fra Miljøministeriets Vejledning om VVM i planloven brugt. Skemaet findes i bilag 1. De potentielle miljøpåvirkninger er vurderet til at være: Støjgener (pkt. 13 i tabel i bilag 1) Ekspropriation af arealer (pkt. 20 i bilag 1) Råstofinteresseområder (pkt. 24 i bilag 1) Grundvand (pkt. 24 i bilag 1) Vandløb (pkt. 25 i bilag 1) Kystnærhedszonen (pkt. 26 i bilag 1) Mulig påvirkning af 3 beskyttet natur (pkt. 30 i bilag 1) Mulig påvirkning af Natura 2000-område (pkt. 30 i bilag 1) Mulig påvirkning af bilag IV arter (pkt. 30 i bilag 1) Beskyttede diger (pkt. 33 i bilag 1) Værdifulde landskaber (pkt. 33 i bilag 1) Geologiske interesseområder (pkt. 33 i bilag 1) STØJGENER Anlægsfasen Der kan i anlægsfasen opstå støj i forbindelse med anlægsarbejder. Da hovedparten af anlægsarbejderne forventes at foregå i dagtimerne på hverdage, og da der er tale om midlertidige aktiviteter i en relativ begrænset periode vurderes påvirkningen at være mindre betydende. Samtidig vil hovedparten af anlægsarbejderne foregå i områder med få boliger, hvorfor der ikke vil være væsentlige støjgener for beboere. Der vurderes ikke at forekomme vibrationsgener i forbindelse med anlægsarbejderne. Driftsfasen Grontmij Carl Bro har for Odsherred Kommune i rapport af september 2010 /1/ foretaget beregninger af støjforholdene på influensvejnettet, herunder i en korridor langs forslag til ny omfartsvej nord om Vig. Støjberegningerne er udført med beregningsmodellen Nord2000 og resultaterne er i førnævnte rapport sammenlignet med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj ved nye boliger. Støjbelastningen, der beregnes for en situation, hvor der ikke etableres en omfartsvej danner sammenligningsgrundlag med en situation, hvor omfartsvejen er etableret. I rapporten er støjniveauerne ikke sammenlignet med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj ved nye sommerhuse. NIRAS har i december 2011 foretaget supplerende støjberegninger, hvor hastigheden på omfartsvejen er reduceret fra 80 km/t til 60 km/t /Ref. 5/. Ved støjberegningerne er, er anvendt Grontmij Carl Bro s støjmodel fra De vejledende grænseværdier for vejstøj på opholdsarealer og ved facader ved nye boliger er 58 db, mens grænseværdien for nye sommerhuse er 53 db jf. Miljøstyrelsen vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. De vejledende støjgrænser gælder for indikatoren L den, som benyttes til støjkortlægning og planlægning, og er udtryk for årsmiddelværdien af støjen. Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men ovennævnte støjgrænser benyttes som vurderingskriterier. I følge Miljøstyrelsen, skal der tages samme hensyn til støjen, når man planlægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger. 10

11 11 af 35 Figur 5. Støjkonturer for en situation uden omfartsvej beregnet 1,5 m over terræn (0-alternativ). Største støjbelastninger over Lden 58 db ses langs ny motortrafikvej øst for Vig, langs Holbækvej (eksisterende rute 21) gennem Vig og langs Ravnsbjergvej mellem Vig og sommerhusområdet langs kysten /Ref. 1/. Figur 6. Støjkonturer for ny omfartsvej nord om Vig beregnet 1,5 m over terræn. Største støjbelastninger over Lden 58 db ses langs ny motortrafikvej øst for Vig, langs Holbækvej (eksisterende rute 21) på strækningen nord for Vig og langs den nye omfartsvej og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej /Ref. 5/. I støjberegningerne indgår oplysninger om terrænforhold, bygninger, eksisterende veje samt den planlagte linjeføring for en ny omfartsvej. Hver vejstrækning indgår med oplysninger om trafikmængde, andel tung trafik og hastighed. Trafikkens fordeling over døgnet er fordelt jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/

12 12 af 35 Der er udarbejdet et støjudbredelseskort 1,5 meter over terræn for en situation uden omfartsvej og ny omfartsvej nord om Vig, jf. figur 5 og 6. Antallet af boliger og sommerhuse, der er belastet med et støjniveau over hhv. 58 db og 53 db er optalt for de to situationer med og uden en ny omfartsvej. Resultatet ses i nedenstående tabel 2. Vejdirektoratet har foretaget en beregning af støjbelastningstallet (SBT) for de to alternativer. SBT er et udtryk for den samlede støjgene i det undersøgte influensområde. Alternativ Støjinterval db db db db db >78 db Total SBT Uden omfartsvej Helårsboliger ,3 Sommerhuse ,5 I alt ,8 Ny omfartsvej Helårsboliger ,1 Sommerhuse ,3 I alt ,4 Tabel 2. Antal støjbelastede boliger (>58 db) og sommerhuse (>53 db) med og uden etablering af ny omfartsvej. Begge situationer år Som det fremgår af ovenstående tabel er der uden etablering af en omfartsvej alt 194 helårsboliger og 21 sommerhuse der er støjbelastet mere end grænseværdierne på hhv. 58 db for helårsboliger og 53 db for sommerhuse. Støjbelastningstallet er beregnet til i alt 53,8. Ved etablering af ny omfartsvej vil antallet af støjbelastede helårsboliger falde med 78 til i alt 116 boliger i forhold til 0-alternativet, svarende til et fald på ca. 40 %. Faldet i antallet af støjbelastede boliger skyldes især aflastningen af biltrafikken i Vig og på Ravnsbjergvej (se tabel 1). Antallet af sommerhuse belastet med mere end 53 db vil stige med 39 til i alt 60 sommerhuse. Den stigning skyldes at trafikbelastningen på Nykøbing-Slagelsevej på strækningen mellem omfartsvejen og Ravnsbjergvej stiger fra en ÅDT på til som følge af den nye omfartsvej. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at den samlede støjgene i det undersøgte område vil falde, idet støjbelastningstallet (SBT) reduceres fra 53,8 til 34,4 svarende til en reduktion på ca. 30 %. Der vil med en ny omfartsvej ske en omfordeling af graden af støjbelastning. Langs de mere befærdede Ravnsbjergvej og Holbækvej (syd for Vig Parkvej) vil støjen således blive reduceret væsentligt - størrelsesordenen 7-9 db mens støjen langs Nykøbing-Slagelsevej (syd for Hønsinge) ved sommerhusområdet vil forøges væsentligt med ca. 7 db. Vejdirektoratet tilsigter, under hensyntagen til teknik og økonomi, at minimere støjen ved samlede områder for helårsboliger og sommerhuse der belastes højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj, når der anlægges nye veje eller når eksisterende veje udbygges. Det betyder, at der i den videre detailprojektering vil indgå overvejelser i forhold til etablering af afhjælpende foranstaltninger for sommerhusområdet langs Nykøbing-Slagelsevej, fx i form af hastighedsnedsættelse (der er i dag skiltet med 80 km/t), støjsvag asfalt eller lignende. 12

13 13 af 35 EKSPROPRIATION AF AREALER Etablering af ny omfartsvej nord om Vig kræver ekspropriation af arealer beliggende i landzone. Ingen arealer i byzone berøres. Ekspropriationen omfatter arealer til hhv. permanent og midlertidig erhvervelse. Arealer der alene skal anvendes i anlægsperioder til arbejdsveje og pladser leveres tilbage til grundejeren efter endt anlægsarbejde. Arealbehovet og antallet af ejendomme der berøres permanent ved anlæg af en ny vej er angivet i nedenstående tabel. Arealer til midlertidig ekspropriation er endnu ikke opgjort, men vil typisk udgøre et areal på 5-7 meters bredde langs med vejanlægget, samt enkelte arbejdspladsarealer, som placeres i tilknytning til vejanlægget ved eksisterende veje, der kan anvendes som tilkørsel. Arealer der midlertidigt eksproprieres vil ikke påvirke yderligere lodsejere end angivet i nedenstående tabel. Permanent arealbehov til vejanlægget Ejendomme der berøres af permanent arealerhvervelse Linjeføringsforslag 4 ha 12 Tabel 3. Arealbehov og antal ejendomme der berøres af ny omfartsvej. De ejendomme der berøres tilhører private lodsejere. Ingen ejendomme forventes totaleksproprieret eller nedrevet. Eksisterende veje i området er kommunalt ejede. De krydsende kommunale veje Ll. Egebjergvej og Hønsingevej samt den kommunale fællesvej Ærtemosevej lukkes ved den nye omfartsvej, så gennemkørsel af biltrafik ikke længere er mulig. Dog vil Ll. Egebjergvej kun blive lukket umiddelbart syd for omfartsvejen, mens det fortsat vil være muligt at anvende den nordlige del, hvor der vil være tilslutning til omfartsvejen. Passage for cyklister vil fortsat være mulig for Hønsingevej og Ll. Egebjergvej. Fire af matriklerne berøres kun minimalt og vil måske helt kunne udgå ved den senere detailprojektering. Samlet set vurderes det, at vejen er placeret således at færrest mulige lodsejere berøres. Samtidig vil de lodsejere, der eksproprieres blive økonomisk kompenseret, hvilket gælder arealer til både permanent og midlertidig arealerhvervelse. Hvor arealer til ejendomme gennemskæres, fx landbrugsejendomme vil generne blive forsøgt afhjulpet ved en jordfordeling. På baggrund heraf vurderes påvirkningen i form af ekspropriation at være relativt begrænset. RÅSTOFINTERESSEOMRÅDER Den vestligste del af linjeføringen (ca. 500 m) er beliggende indenfor et område, der er udlagt som råstofinteresseområde i Kommuneplan , jf. udpegningerne i Råstofplan for Region Sjælland Der skelnes i Kommuneplan og Råstofplan mellem graveområder og interesseområder. Råstofindvinding skal primært foregå inden for graveområderne og områderne må ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstofindvinding. Retningslinjerne i kommuneplanen følger retningslinjerne i Region Sjællands Råstofplan 2008, der siger at interesseområderne er udlagt som en reservation for senere råstofudnyttelse. Inden arealerne kan tages i brug til andre formål, skal det først undersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Der kan kun undtagelsesvis gives tilladelse til råstofindvinding inden for interesseområderne, hvis der er en dokumenteret forekomst, når samfundsmæssige interesser taler for det og hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige interesser. Råstofinteresseområderne udgør i dag en meget stor del af det samlede kommuneareal i Odsherred, og er i Råstofplan for Region Sjælland 2008 direkte overført fra det tidligere Vestsjællands Amt Regionplan

14 14 af Det er en meget stor arealmæssig reservation, overvejende udpeget på baggrund af et geologisk kendskab til råstoffer, som ikke er blevet afvejet i forhold til andre interesser i det åbne land f.eks. naturbeskyttelsesområder. Store dele af de arealer, der er udlagt til råstofinteresseområde er samtidig i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab og geologisk interesseområde. Region Sjælland er i gang med en revision af råstofplanen, og har i forbindelse med nærværende VVMscreening oplyst, at der i den nye plan forventes at ske en betydelig reduktion i de udpegede råstofinteresseområder vest for Vig. De nye råstofinteresseområder fremgår af figur 7. Som det fremgår af figur 7 vil anlæg af en ny omfartsvej nord om Vig berøre det midterste råstofinteresseområdes nordlige del. Selve vejarealet omfatter kun en begrænset del af interesseområdet. Figur 7. Forventede råstofinteresseområder (markeret med gul) vest for Vig i den kommende i Råstofplan Anlæg af omfartsvejen vurderes at have meget stor samfundsmæssig interesse og vil være af stor værdi for lokalbefolkningen samt for sommerhusejere og gæster. Odsherred Kommune, der varetager kommuneplanlægningen og arealadministrationen i det åbne land, har derfor også et stort ønske om at omfartsvejen realiseres hurtigst muligt. Kommunen vægter en arealanvendelse til vejformål meget højt og er indstillet på at give de fornødne tilladelser til anlægsarbejdet. Med henblik på at imødegå interessekonflikten vil der i forbindelse med anlægsarbejderne blive foretaget en undersøgelse af om der reelt er en råstofforekomst på den aktuelle lokalitet, og i givet fald er bygherre indstillet på at udnytte denne i forbindelse med vejprojektet i det omfang dette er muligt. Det nye vejudlæg vurderes samlet set at være meget begrænset i forhold til det samlede arealudlæg til råstofinteresseområder i regionen og da der i forbindelse med anlægsprojektet vil ske en nærmere undersøgelse og eventuel udnyttelse af en forekomst vurderes påvirkningen at være meget begrænset og uden reel 14

15 15 af 35 betydning for regionens samlede råstofressourceplanlægning. Bygherren vil i den videre detailprojektering aftale omfang af undersøgelser nærmere med Kommune og Region. GRUNDVAND Hovedparten af linjeføringen er beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD). Kun den østligste del af linjeføringen (ca. 500 m) er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det primære grundvand findes i stor dybde og er velbeskyttet af tykke forekomster af moræneler. Da vejanlægget forventes anlagt i terræn vurderes der ikke at være behov for midlertidige grundvandssænkninger i eventuelle terrænnære sekundære grundvandsforekomster. Der ligger indvindingsboringer til almene vandværker henholdsvis ca. 200 m nord og ca. 200 m syd for vejen ca. midt på vejstrækningen, se figur 8. Nord for den nye vej ligger boring med DGU nr tilhørende Kongepartens Vandværk, der har yderligere 2 boringer længere mod nord. Vandindvindingen foregår i sand/grus og danienkalk mellem 49 og 73 m under terræn overlejret af ca. 30 m moræneler. Syd for den nye vej ligger boring med DGU nr til Vig Lyng Vandværk, der har yderligere 2 boringer ca. 400 m fra vejen. Vandindvindingen foregår her i smeltevandssand m under terræn overlejret af ca. 30 m moræneler. Figur 8. Boringer i området. Ca. placering af Hønsinge Omfartsvej er vist med rød signatur /ref. 5/. De nærmeste boringer ligger i niveau med eller lige under koten for den planlagte vej at afledningen af vejvand er tilstrækkelig til at der ikke sker oversvømmelser af boringerne og dermed risiko for indtrængning af eventuelle miljøfremmede stoffer. 15

16 16 af 35 Afledning af vejvand fra den nye omfartsvej vil ske med opsamling af vejvand i grøfter og trug, der etableres langs vejen. Af hensyn til recipienten Fuglebæk Å og Natura 2000-området Sejerøbugten vil der ikke ske afledning af vejvand til disse recipienter. Mest muligt af vejvandet fra den nye omfartsvej vil blive tilkoblet det eksisterende regnvandssystem i Vig, hvor vandet afledes til recipienten Nordkanalen, der afvander til Lammefjorden og Isefjord. Der kan på grund af topografien være problemer med at aflede vejvand fra den vestligste del (ca. 500 m) af omfartsvejen til regnvandssystemet i Vig. I givet fald vil der blive etableret nedsivning af vejvand i dette område.. Det vil være hensigtsmæssigt at lade nedsivningen foregå via grøfter med en bund af organisk materiale, Derved vil der ske en adsorption og nedbrydning af eventuelle miljøfremmede stoffer fra vejvandet. Endvidere vil de tykke morænelerslag yde en god beskyttelse af de primære magasiner, der udnyttes til vandindvinding. Samlet set vurderes etablering af vej og eventuel nedsivning af vejvand ikke at udgøre en risiko overfor grundvandsressourcen og drikkevandsinteresserne i nærområdet. VANDLØB Udvalgte vandløb er efter Naturbeskyttelseslovens 3 beskyttet mod tilstandsændringer, som fx byggeri, gravning, terrænændring, tilplantning eller lignende. Figur 9. Oversigt vandløb i området mellem Vig og sommerhusområdet langs Sejerøbugten /Ref. 2/. Yderligere er Natura 2000-området Sejerø bugten angivet. Den foreslåede linjeføring vil krydse et mindre vandløb umiddelbart syd for landsbyen Hønsinge. Vandløbet er rørlagt på en del af sit forløb. Ca. placering af Hønsinge Omfartsvej er vist med pink signatur. 16

17 17 af 35 I området omkring Vig findes vandløbet Fuglebæk Å, der er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven (angivet med lyseblå signatur i figur 9). Forslag til linjeføring berører ikke Fuglebæk Å direkte. Linjeføringen krydser et lille delvis rørlagt vandløb syd for landsbyen Hønsinge. Det unavngivne vandløb er ikke 3 beskyttet, men udmunder i den 3 beskyttede Fuglebæk Å, der igen udmunder i Sejerøbugten, der er udpeget Natura 2000-område (nr. 154) (se figur 9). Det meste af Hønsinge omfartsvej ligger inden for hovedoplandet til vandplan Kalundborg. Naturstyrelsen er myndighed for udarbejdelse af vandplanerne og vandplan Kalundborg foreligger pt. I høringsudkast fra oktober I udkast til vandplan Kalundborg er Fuglebæk Å målsat til at skulle have god økologisk tilstand. Fuglebæk Å har i dag, hvor det unavngivne delvis rørlagte vandløb udløber i denne, en god økologisk tilstand (faunaklasse 4). Længere opstrøms er den økologiske tilstand moderat (faunaklasse 3). I henhold til 27 i miljøbeskyttelsesloven er det ikke tilladt at tilføre vandløb og søer stoffer, der kan forurene vandet. Forurenende stoffer fra vejanlæg vil typisk være tungmetaller, næringssalte og olie. Odsherred Kommune har yderligere oplyst, at Fuglebæk Å allerede i dag er belastet af spildevand, og at kommunen derfor ikke ønsker yderligere tilledning, herunder vejvand fra en ny omfartsvej. Afledning af vejvand fra den nye omfartsvej etableres med opsamling af vejvand i grøfter og trug, der etableres langs vejen. Af hensyn til recipienten Fuglebæk Å og Natura 2000-området Sejerøbugten vil der ikke ske afledning af vejvand til disse recipienter. Mest muligt af vejvandet fra den nye omfartsvej vil blive tilkoblet det eksisterende regnvandssystem i Vig, hvor vandet afledes til recipienten Nordkanalen, der afvander til Lammefjorden og Isefjord. Der kan på grund af topografien være problemer med at aflede vejvand fra den vestligste del (ca. 500 m) af omfartsvejen til regnvandssystemet i Vig. I givet fald vil der blive etableret nedsivning af vejvand i dette område. Ifølge Danmarks Miljøportal, arealinformation ligger linjeføringens vestligste del i et område med en jordbundtype bestående af grovsandet jord og ifølge GEUS database over eksisterende boringer i området findes der i området en blanding af moræneler og smeltevandssand og grus. Det vurderes derfor at nedsivning af vejvand fra den vestlige del af omfartsvejen er mulig hvis det bliver nødvendigt. Vejprojektet vurderes med den skitserede vejafvanding ikke at påvirke det lille unavngivne vandløb direkte, da der ikke tilledes vejvand til vandløbet, og da der vil blive etableret en vejoverføring med tilstrækkelig fri passage. Da der ikke tilledes vejvand til vandløbet vil der således heller ikke ske en indirekte påvirkning af, Fuglebæk Å, herunder både i forhold til hydraulisk belastning og indhold af forurenende stoffer. Der vurderes således heller ikke at ske en indirekte påvirkning af Natura 2000-område nr. 154 Sejerøbugten. Natura 2000-området er nærmere beskrevet nedenfor. KYSTNÆRHEDSZONEN Området vest for landsbyen Ll. Egebjerg er beliggende inden for kystnærhedszonen, hvilket betyder at en stor del af omfartsvejen (ca. 1,9 km) er beliggende inden for zonen. Kystnærhedszonen, som defineret i Planloven, er en ca. 3 km bred zone, der omfatter landzonen og sommerhusområder i kystområderne. Hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående, og som udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, der på nationalt plan ønskes bevaret. Kystbestemmelserne har til formål at friholde kysterne for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed, og således at kyststrækningerne fortsat bevarer deres karakter og helhed som et sammenhængende landskab. I henhold til Kommuneplan for Odsherred Kommune gælder det, at der i den 17

18 18 af 35 kystnære zone kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt det har en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Dog er trafikhavneanlæg og overordnede infrastrukturanlæg undtaget af bestemmelserne. Omfartsvejen er et overordnet infrastrukturanlæg og dermed i undtaget bestemmelserne for kystnærhedszonen. Placeringen af omfartsvejen inden for kystnærhedszonen er endvidere særligt begrundet i, at den forbedrer forbindelsen mellem den nye rute 21 og sommerhusområdet i Sejerøbugten, samtidig med at det eksisterende vejnet, herunder især i og omkring Vig aflastet markant. Desuden sker etableringen af omfartsvejen på landsiden af et ca m bredt sommerhusområde og vil således ikke være synlig fra kysten. Omfartsvejen vurderes dermed ikke at medføre væsentlige ændringer i påvirkningen af det kystnære landskab. 3 BESKYTTET NATUR Naturområder som søer, vandhuller, moser, enge, strandenge, overdrev og heder er i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 beskyttet mod tilstandsændringer, som fx byggeri, gravning, terrænændring, tilplantning eller lignende. Beskyttelsen betyder, at der er forbud mod at ændre tilstanden i områderne. I området mellem eksisterende rute 21 og rute 225, hvor Hønsinge Omfartsvej planlægges etableret findes en række 3-beskyttede arealer, herunder vandhuller, søer, moser og enge. Et større 3-beskyttet engareal (ca. 2,4 ha) beliggende umiddelbart syd for Hønsingevej omtrent midt på strækningen mellem Holbækvej og rute 225 vil blive direkte berørt af vejanlægget. Arealinddragelsen vil andrage ca. 10 % af engarealet. De øvrige beskyttede naturområder vurderes ikke at blive berørt direkte. Området er jf. Danmarks Naturdata et potentielt værdifuldt hesteafgræsset engareal. Der findes ingen umiddelbare oplysninger om forekomsten af plante- og dyrearter i området. Inden for engarealet findes et lille vandhul, der er besigtiget i forbindelse med Odsherred Kommunes vurdering af linjeføringsalternativer. Jf. Grontmij Carl Bro s notat /Ref. 1/ er der registreret lille vandsalamander og juvenile brune frøer i vandhullet. Der er ikke registreret bilag IV-arter eller rødlistede arter i vandhullet, men vandhullet og den omgivende eng anvendes formodentlig af rastende bilag IV-arter. Der er i en række andre vandhuller i området både syd og nord for den planlagte linjeføring registreret forekomst af bilag IV-arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø (se mere om bilag IV-arter nedenfor). Der bør inden anlæg af en omfartsvej igennem det beskyttede naturområde gennemføres en nærmere besigtigelse af engarealet med henblik på at undersøge forekomsten af eventuelle beskyttelseskrævende arter. Påvirkning af engarealet kræver dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Odsherred Kommune er dispensationsmyndighed, og har i forbindelse med VVM-screeningen oplyst, at de er indstillet på at meddele den fornødne dispensation. Såfremt besigtigelsen viser at der forekommer beskyttelseskrævende arter vil der i projektet blive indbygget afværgeforanstaltning i form af etablering af erstatningsnatur i overensstemmelse med kommunens krav - formodentlig etablering af erstatningsnatur med minimum det dobbelte areal (ca m 2 ny eng). 18

19 19 af 35 NATURA 2000-OMRÅDER Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet består af: habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder 2. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle, beskytte bestemte naturtyper samt beskytte truede, sårbare og sjældne arter af planter og dyr. I henhold til habitatbekendtgørelsen skal det sikres, at der ikke sker direkte eller indirekte påvirkninger af Natura 2000-områder. En hjørnesten i Natura 2000-beskyttelsen er, at myndighederne i deres administration ikke gennemfører planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 154 Sejerøbugten mm., der ligger ca. 1,7 km vest for linjeføringsforslagets vestligste afgrænsning i rute 225. Mellem vejanlægget og Natura 2000-området ligger der et relativt stort sommerhusområde. På grund af afstanden vurderes projektet ikke at kunne påvirke Natura 2000-området direkte hverken i anlægs- eller i driftsfasen. Omfartsvejen krydser et lille delvis rørlagt vandløb (se ovenfor under afsnit om Vandløb) syd for landsbyen Hønsinge. Vandløbet udmunder i Fuglebæk Å, der igen udmunder i Natura 2000-området Sejerøbugten. Af hensyn til recipienten Fuglebæk Å og Natura 2000-området Sejerøbugten er vejprojektet skitseret således, at vejvand fra den nye omfartsvej ledes til det eksisterende regnvandssystem i Vig subsidiært nedsives, således at der ikke tilledes vejvand til det lille unavngivne vandløb og videre til Fuglebæk Å og sejerøbugten. Det vurderes derfor, at etablering af en ny omfartsvej heller ikke vil påvirke Natura 2000-området indirekte. BILAG IV ARTER Plante- og dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, er omfattet af en streng beskyttelse, der betyder et generelt forbud mod forsætligt at bilag IV-arterne forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, samt at arternes yngle- eller rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges (jf. habitatdirektivets artikel 12). Der er registreret forekomst af bilag IV-arter i form af stor vandsalamander og spidssnudet frø i en række vandhuller i området mellem den eksisterende rute 21 Holbækvej og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej (se figur 10 og 11). 2 Ramsar-områder omfatter vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, og ligger i Danmark inden for fuglebeskyttelsesområderne. 19

20 20 af 35 Figur 10. Forekomst af stor vandsalamander /Ref. 1/. Figur 11. Forekomst af spidssnudet frø /Ref. 1/. Hønsinge Omfartsvej vil have et forløb mellem rute 21 og rute 225, der medfører at de vandhuller, hvor der er registreret forekomst af bilag IV-arter vil blive adskilt med en øget barrierevirkning til følge, se figur 12. Det kan derfor ikke udelukkes, at vejanlægget kan forringe muligheden for udveksling af dyr imellem områderne nord og syd for vejen. I Grontmij Carl Bros notat er det anført, at man ved etablering af en række afværgeforanstaltninger som paddehegn, erstatningsbiotoper og faunapassager vil kunne bibeholde og muligvis øge udvekslingen af genetiske materiale mellem delbestande og tilgodese eventuel vandring mellem sommer- og vinteropholdssteder. 20

21 21 af 35 Et nyt strækningsanlæg i åbent land udgør en betydelig barriere i landskabet og påvirker i høj grad de vilde dyrs muligheder for frit at kunne bevæge sig rundt. Det betyder, at naturområder kan blive delt op i mindre områder, bestande af dyre- eller plantearter kan blive adskilt, og små bestande af arter kan blive isoleret og medføre, at den genetiske variation reduceres. De eksisterende veje i området deler dog allerede bestande og den nye vej vurderes ikke at medføre væsentligt øget antal bil som passerer igennem området. For at mindske barrierevirkningen ved den nye omfartsvej vil der ved anlæg af den nye omfartsvej blive indarbejdet afværgeforanstaltninger i form af faunapassager og erstatningsbiotoper og paddehegn, se figur 11. Som udgangspunkt vil der blive etableret faunapassage ved krydsningen af den relativt store 3 beskyttede eng beliggende umiddelbart syd for Hønsingevej og ved det lille unavngivne vandløb syd for Hønsinge, således at der sikres mulig passage mellem raste- og levesteder hhv. nord og syd for omfartsvejen. Faunapassagerne bør suppleres med paddehegn og nye ynglevandhuller kan med fordel placeres tæt på disse faunapassager. Figur 12. Beskyttede naturområder /Ref. 3/, forekomst af stor vandsalamander og spidssnudet frø samt placering af faunapassager. Ca. placering af Hønsinge Omfartsvej er vist med rød signatur. Ved vurdering af faunapassagernes størrelse og udformning tages der udgangspunkt i Vejdirektoratets Vejledning om fauna- og menneskepassager. Den nye omfartsvej ligger på en 3 4 m høj dæmning ved passagen af vandløbet og engen. Ved krydsning af vandløbet udføres faunapassagen som en underføring. Faunapassagen vil blive ca. 4 meter bred med 1,5 m banketter på hver side af vandløbet. 21

22 22 af 35 Ved krydsning af den 3 beskyttede eng etableres en underføring for padder. Padderøret anlægges i niveau med det omgivende terræn, og således at der ikke står vand i det. Da længden af røret ligger i intervallet m er mindstekravet til rørets diameter 1,2 m i henhold til Vejdirektoratets Vejledning om faunaog menneskepassager. Begge passager udformes med 50 m paddehegn på begge sider af vejen og suppleres med 2 vandhuller et på hver side i nærheden af passagerne (i alt 4 vandhuller). Vandhullerne udformes så de er velegnede til spidssnudet frø og stor vandsalamander, dvs. forholdsvis lavvandede med skråningsanlæg på max 1:5. Vandhullerne vil have en størrelse på m 2. Det vurderes at barriereeffekten på tværs af den nye omfartsvej med de to faunapassager vil blive begrænset. Endeligt omfang og dimensionering af afværgeforanstaltninger fastlægges i detailprojekteringsfasen i samarbejde med Odsherred Kommune. Det vurderes, at den nye omfartsvej med etablering af de skitserede afværgeforanstaltninger sikrer at den økologiske funktionalitet opretholdes og at barrierevirkningen begrænses. BESKYTTEDE DIGER I henhold til museumslovens 29a må der ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger. Der er dog mulighed for af kommunen i særlige tilfælde kan dispensere fra forbuddet. Den nye omfartsvej vil krydse i alt 4 beskyttede diger. Det drejer sig om: 1. Markskel mellem 2a og 3d Ll. Egebjerg By, Vig 2. Markskel mellem 2ac Ll. Egebjerg By, Vig og 11g Hønsinge By, Vig 3. Markskel mellem 11a og 11l Hønsinge By, Vig 4. Markskel mellem 11l, 12c og 15f Hønsinge By, Vig Digernes placering fremgår af figur

23 23 af 35 Figur 13. Placering af beskyttede diger, der berøres af en ny omfartsvej ved Hønsinge. Nummereringen henviser til teksten ovenfor. Bredden af vejanlægget forventes at være i størrelsesordenen15-20 m, hvilket betyder, at der vil blive fjernet en tilsvarende længde af digerne. De resterende dele af digerne vil blive bevaret. Arbejdsarealer, kørselsveje og lignende arealer til brug under anlægsarbejderne vil blive placeret således at indgrebet i de beskyttede diger begrænses mest muligt. Digerne udgøres alle af jorddiger, der er beliggende i skel mellem dyrkede marker, og vurderes at have en forholdsvis begrænset bevaringsværdi. Påvirkningen af digerne vurderes at være mindre betydende, da kun den del af digerne der er nødvendig for etablering af omfartsvejen fjernes, og det resterende dige fortsat vil være intakt, herunder deres forløb og fortælleværdi i landskabet. Anlæg af omfartsvejen vurderes at have meget stor samfundsmæssig interesse og vil være af stor værdi for lokalbefolkningen samt for sommerhusejere og gæster. Odsherred Kommune, der er dispensationsmyndighed i forhold til ændringer i tilstanden af beskyttede diger, har i forbindelse med VVM-screeningen oplyst at vejprojektet vægtes højt og at de anser indgrebet i digerne som et særligt tilfælde, og er derfor indstillet på at give de fornødne dispensationer til anlægsarbejdet. Der skal dog i forbindelse med anlægsarbejderne ske en konkret ansøgning om gennembrud af de respektive diger. VÆRDIFULDE LANDSKABER Landskabet i Odsherred er dannet under og efter den seneste istid Weichel, og var den del af Sjælland, der først blev isfri efter at have været dækket af den ungbaltiske is under det såkaldte Bælthavs-fremstød for ca år siden. Efter afsmeltningen af det skandinaviske isskjold for alvor tog til steg havspejlet mere end landhævningen og stenalderhavet (Litorinahavet) oversvømmede de laveste dele af landskabet, hvor 23

24 24 af 35 der aflejredes marine aflejringer. Senere blev den relative landhævning igen større og siden istiden har landskabet i Nordvestsjælland hævet sig i alt 3,5 m. I Odsherred findes mange markante landskabsformer fra denne tid. Langs isranden af den fremdadrykkende gletcher dannedes randmoræner bestående af voldformede bakker, de såkaldte Odsherredbuer. Bag Odsherredbuerne findes flere inderlavninger, som er opstået ved erosion og oppresning af materiale, hvor gletchertunger har ligget. Eksempler er Lammefjorden og Sidinge Fjord. I området ses desuden dødislandskab og issøbakker (kamebakker). Foran gletcheren aflejredes smeltevandssedimenter bestående af sorteret sand og grus. Efter istiden er der aflejret postglaciale sedimenter, typisk i form af gytje- og tørveaflejringer, marint forland og strandvoldssystemer. Landskabet i Odsherred er generelt et varieret og spændende istidslandskab, der indeholder terrænelementer med stor landskabelig og naturhistorisk værdi. Området, hvor den foreslåede omfartsvej er beliggende er således beliggende i et større sammenhængende område, der i Kommuneplan er udpeget som landskabsområde. Landskabsområderne indeholder bevaringsværdige landskaber, værdifulde naturområder og kulturhistoriske værdier. De udpegede landskabsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervet og sikringen af beskyttelsesinteresserne forudsætter derfor også fortsat landbrugsdrift. I henhold til kommuneplanens retningslinjer skal nye tekniske anlæg indenfor landskabsområderne, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv undgås. Nødvendige anlæg skal i den udstrækning det er muligt indpasses under hensyn til landskabelige forhold, således at der opnås en god helhedsvirkning. Der skal samtidig lægges vægt på at de naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative og landbrugsmæssige værdier respekteres. Anlæg af en ny omfartsvej indenfor et udpegede landskabsområde, der består af et kuperet terræn med dyrkede marker, adskilt af markskel og mindre beplantninger vurderes at kunne påvirke de landskabelige værdier. Da omfartsvejen ikke berører hverken dødislandskab eller issøbakker, og krydser forbi Odsherredbuen netop hvor denne har sin nordlige afgrænsning, og dermed ikke er særlig markant, vurderes påvirkningen af de landskabelige værdier at være mindre betydende. Omfartsvejen vil derfor af hensyn til de landskabelige værdier i videst muligt omfang blive placeret i terræn med henblik på størst mulig indpasning i landskabet og således at vejanlægget ikke vil tegne sig væsentligt i omgivelserne. Det vil således kun være en meget koncentreret korridor omkring omfartsvejen der påvirkes af forandringerne og at disse kun opfattes, når man er forholdsvis tæt på vejen. Det vurderes på denne baggrund at vejanlægget ikke vil påvirke de landskabelige værdier væsentligt (se også nedenfor under geologiske interesseområder). Anlæg af omfartsvejen vurderes at have meget stor samfundsmæssig interesse og vil være af stor værdi for lokalbefolkningen samt for sommerhusejere og gæster. Odsherred Kommune, der varetager kommuneplanlægningen og arealadministrationen i det åbne land, har derfor også et stort ønske om at omfartsvejen realiseres hurtigst muligt. Kommunen vægter en arealanvendelse til vejformål meget højt og er indstillet på at give de fornødne tilladelser til anlægsarbejdet. GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER Hele den foreslåede omfartsvej er beliggende i et større sammenhængende område, der i Kommuneplan er udpeget som geologisk interesseområde. Området er tillige nationalt geologisk interesseområde på grund af det enestående istidslandskab med de tre markante bakkedrag - Odsherredbuerne bestående af Vejrhøjbuen, Vigbuen og Højbybuen og de tilhørende inderlavninger Lammefjord, Sidinge Fjord og Nykøbing Bugt, der fremstår særdeles tydeligt i Odsherreds landskab, mens smeltevandssletten vest for buerne for størstedelen er overskyllet af Sejerøbugt eller dækket af yngre aflejringer. I henhold til kommu- 24

25 25 af 35 nens retningslinjer må de geologiske interesseområder ikke sløres eller ødelægges ved gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovplantning eller kystsikring. Odsherredbuerne blev dannet som randmoræne i slutningen af sidste istid i forbindelse med det såkaldte Bælthavsfremstød, hvor gletcherisen bevægede sig frem fra sydøst, brød det foranliggende landskab op i flager og skubbede dem sammen langs isranden til det storstilede randmorænelandskab. Der er tale om et unikt istidslandskab med den måske mest markante og tydeligste aftegning af randmorænebakker i Danmark. Især den sydligste af buerne Vejrhøjbuen fremstår særlig markant med højder på over 100 m over det omgivende terræn. Den midterste af buerne Vigbuen har et buet forløb vest for Vig (se figur 14). Højden af Vigbuen falder markant mod nord og har på strækningen mellem Jyderup Skov og Hønsinge en højde på m.o.h. I området umiddelbart syd for Hønsinge er randmorænebakken stort set i niveau med det omgivende terræn (kote ) og skiller sig dermed ikke væsentligt ud i omgivelserne. Buerne bliver igen mere synlige længere mod nord. Etablering af en ny omfartsvej nord om Vig vil krydse den midterste af de tre Odsherred buer Vigbuen (se figur 14). Som beskrevet ovenfor er Vigbuen i området umiddelbart syd for Hønsinge, hvor omfartsvejen forløber, stort set i niveau med det omgivende terræn og er dermed næsten ikke synlig i omgivelserne. Det vurderes, at placeringen af omfartsvejen umiddelbart syd for Hønsinge, hvor randmorænen ikke tegner sig væsentligt i landskabet medfører mindst mulig påvirkning af Odsherredbuerne. 25