Elektronisk Indberetning. Vejledning i indberetning af Cancer

Transkript

1 Elektronisk Indberetning Vejledning i indberetning af Cancer

2 Indledning Denne vejledning beskriver hvorledes Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem benyttes ved indberetning af Cancer. De mere generelle funktioner i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem beskrives først; på side 12 starter den egentlige beskrivelse af hvorledes Cancerskemaet udfyldes. Bilag 1 og 2 på henholdsvis side 18 og 19 viser et flowdiagram, der kort skitserer hvilke informationer, der skal udfyldes ved indberetning af Cancer. Bilag 3 på side 20 er en gennemgang af retningslinjerne for anmeldelse til Cancerregisteret fra den primære sundhedssektor. Sundhedsstyrelsen 2003,

3 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Indholdsfortegnelse...2 Logon...3 Tilmelding...4 Oversigt...7 Værktøjslinien...9 Menupunkterne...9 Indberetningsskemaet...12 Bilag 1 Flowdiagram over cancerregistreringen...18 Bilag 2 Flowdiagram med koder...19 Bilag 3 Vejledning om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m. v...20 Lovpligtig anmeldelse af kræftsygdomme til Cancerregisteret...22 Indberetning af anmeldelsespligtig sygdom...23 Stadium...23 Liste over diagnoser, hvor der obligatorisk skal registreres stadium...23 TNM klassifikationen...23 Oplysninger om primærtumor...24 Oplysninger om regionale metastaser...24 Ann Arbor lymfom klassifikation...24 Diagnosegrundlag...24 Klinisk / makroskopisk diagnosegrundlag...25 Klinisk / mikroskopisk diagnosegrundlag...25 Lateralitet...25 Anatomisk lokalisation...25 Behandling

4 Logon Det første man møder når man åbner Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem er nedenstående logon-billede Figur 1: Eksempel på logon-billede. Selve logon-billedet indeholder flere forskellige funktionaliteter, der herunder er beskrevet i yderligere detaljer. 1. Certifikatliste. Listen indeholder en oversigt over de installerede certifikater. Hvert certifikat er angivet med navn, udløbsdato, samt certifikatets type. Er listen tom skyldes det, at der ikke er installeret noget brugbart certifikat. 2. Opdater certifikatliste. Hvis man installerer certifikatet mens Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningsprogram kører, kan man trykke på denne knap for at opdatere certifikatlisten beskrevet ovenfor i punkt Importer certifikat. Hvis man vil importere et certifikat, der oprindeligt blev installeret på en anden PC er og herfra eksporteret til en PFX-fil, kan man importere certifikatet fra denne fil vha. denne knap. Funktionaliteten i Importer certifikat svarer til funktionaliteten i TDC s importfunktionalitet, der er angivet på deres hjemmeside. Er knappen Importer certifikat grå, skyldes det, at TDC s certifikatsikring ikke er installeret korrekt; se installationsvejledningen for hvorledes denne certifikatsikring installeres. 4. Tilmeld bruger. For at kunne benytte Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem skal man tilmelde sig. Når man først er tilmeldt vil knappen være grå. Selve tilmeldingsproceduren er beskrevet i detaljer nedenfor. 5. Hent indstillinger. Ønsker man at opdatere sine brugerindstillinger kan dette gøres fra logon-billedet vha. denne knap. Når man har tilmeldt sig systemet og afventer autorisation 3

5 kan man kontrollere om man er blevet autoriseret ved at markere certifikatet og trykke på denne knap. 6. Afbryd. Benyt denne knap, hvis programmet ønskes afsluttet. 7. Log ind. Marker det ønskede certifikat og tryk på denne knap, når du vil logge ind i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem. Denne knap er grå, hvis det markerede certifikat ikke har adgang til systemet. Tilmelding For at få adgang til de forskellige skemaer skal man tilmelde sig systemet. Dette gøres ved at trykke på knappen Tilmeld bruger, hvorefter der kommer et vindue frem, hvori man skal udfylde personnummeret for den person, der skal indberette data til Sundhedsstyrelsen. Hvis man er blevet forhåndsgodkendt i Sundhedsstyrelsen, hvilket sker gennem en særaftale, og i den forbindelse har modtaget en aktiveringskode fra Sundhedsstyrelsen indtastes denne i de angivende felter. Herefter skal man vælge det certifikat, der skal benyttes ved fremtidige indberetninger. Figur 2: For at kunne benytte indberetningssystemet skal man tilmelde sig. Det gøres ved at indsende personnummeret på personen, der skal indberette til Sundhedsstyrelsen. Bemærk, at det navn, der knytter sig til certifikatet skal stemme overens med det navn, der er tilknyttet CPR-nummeret. 4

6 Figur 3: Efter at have tastet CPR-nummer, og evt. aktiveringskode er det nødvendigt at vælge det certifikat, der skal kobles med CPR-nummeret. Marker det ønskede certifikat og vælg Næste. Figur 4: Det er muligt at udvælge de skematyper, man ønsker adgang til. Adgang til de ønskede skemaer vil blive givet, hvis det under autoriseringsprocessen vurderes fornuftigt. 5

7 Figur 5: Inden data sendes til Sundhedsstyrelsen vises en kort oversigt over hvad der bliver sendt. Vælg Godkend for at sende tilmeldingen til Sundhedsstyrelsen. Figur 6: For at signere beskeden digitalt skal adgangskoden til certifikatet indtastes. Figur 7: Man bliver orienteret om hvorledes kommunikationen med Sundhedsstyrelsen forløber. 6

8 Figur 8: Efter endt tilmelding bliver man oplyst om hvor lang tid der kan gå inden man kan forvente at være autoriseret. Når man er blevet autoriseret vil man være i stand til at hente sine brugerindstillinger vha. knappen Hent indstillinger. Efter tilmelding vil Sundhedsstyrelsen sammenholde data fra personnummeret, certifikatet samt diverse registre, for at sikre, at der kun gives adgang til personer, det kan tillades at indberette data til Sundhedsstyrelsen. Der kan derfor godt gå lidt tid inden man er autoriseret i systemet og har mulighed for at indberette. Når man er autoriseret kan man hente sine brugerindstillinger ned vha. knappen Hent indstillinger. Dette betyder også, at det er muligt at hente brugerindstillingerne ned på flere forskellige maskiner, blot man benytter det samme certifikat og cpr-nummer på hver maskine. Oversigt Ved almindelig brug af Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem vil man som det første, efter at man har logget sig på, blive mødt af nedenstående skærmbillede. Dette skærmbillede er delt op i to, hvor den højre halvdel skifter udseende, ud fra hvilket element, der aktiveres i den venstre halvdel. 7

9 Figur 9: De ovenfor nummererede ikoner dækker over forskellige dele af Indberetningssystemet, hvor skemaerne placeres alt afhængig af deres status. Kort beskrevet er der følgende muligheder i den venstre halvdel, hvor nummereringen nedenfor afspejler nummereringen på skærmbilledet: 1. Aktive skemaer. Skemaer der arbejdes på i indeværende session er angivet her. Hvert aktivt skema optræder i et separat faneblad, som det er muligt at skifte imellem efter behov. Der er ingen begrænsning på antallet af aktive skemaer. Når et skema gemmes vil det optræde både i Aktive skemaer og i Kladder indtil skemaet fjernes fra Aktive skemaer. 2. Indbakke. Modtaget post placeres her. Dobbeltklik på de enkelte overskrifter for at åbne postbeskeden, der enten er en almindelig tekstbesked eller et skema, der skal behandles. 3. Udbakke. Validerede indberetninger klar til afsendelse. Skemaet er først indberettet til Sundhedsstyrelsen når det optræder i Sendte skemaer. Det er muligt at redigere i skemaer placeret i Udbakken, man skal i såfald huske at Indberette dem igen. 4. Kladder. Gemte hel- eller delvist udfyldte indberetninger (ikke validerede). 5. Sendte skemaer. Afsendte indberetninger. Det er muligt at annullere et indsendt skema, samt redigere i det og genindsende det. Genindsendte skemaer vil overskrive allerede 8

10 indsendte skemaer, hvorfor man skal være varsom med at redigere i et allerede indsendt skema. 6. Log. Aktivitetslog over al kommunikation. Resultatet af al kommunikation med Sundhedsstyrelsen skrives i denne log, når kommunikationen har fundet sted. Loggen kan derfor benyttes til at verificere at skemaerne reelt er blevet sendt. Udover den ovenfor beskrevne deling af skærmbilledet er der yderligere to områder med vigtig funktionalitet: værktøjslinien og menuen. Begge områder vil blive beskrevet nedenfor. Værktøjslinien Værktøjslinien dækker i bund og grund over funktionalitet, der er tilgængelig under menupunktet Skema. Alle funktioner i værktøjslinien kan desuden tilgås via genvejstaster De nummererede ikoner dækker over nedenstående funktionalitet, her angivet med de respektive genvejstaster: 1. Oprettelse af nyt skema (CTRL+N). Ønsker man at oprette et nyt skema benyttes denne funktionalitet, hvorefter man skal indtaste CPR-nummer for den patient man ønsker at oprette et nyt skema for. 2. Validering af aktivt skema (CTRL+E). Under indtastning af et aktivt skema kan man validere skemaet ved at aktivere denne funktion. Valideringen vil altid blive foretaget når skemaet indberettes. 3. Gem aktivt skema i Kladder (CTRL+S). Hvis man gerne vil gemme det skema man arbejder på gøres der brug af denne funktionalitet. Efter aktivering placeres en kopi af det aktive skema under Kladder. Det er stadig muligt at arbejde videre med det aktive skema. 4. Indberet skema (CTRL+I). Når man er færdig med et skema og vil indberette det, valideres det ifht. de implementerede valideringsregler og placeres i Udbakken. Det er muligt at tage et skema fra Udbakken og redigere i det. 5. Modtag / Send egne (CTRL+M). Det er muligt at udvælge de skemaer, der ligger i Udbakken man gerne vil sende til Sundhedsstyrelsen. Når skemaerne er blevet sendt placeres en kopi i Sendte skemaer. 6. Annuller skema (CTRL+U). Hvis man fortryder en indberetning er det muligt at markere den i Sendte skemaer og annullere den. Skemaet fjernes efterfølgende fra Sundhedsstyrelsens database. Det er herefter muligt at genindberette skemaet. 7. Slet skema (CTRL+D). Slet skemaet fra den lokale installation. Det er herefter ikke muligt at genskabe skemaets indhold. 8. Udskriv skema (CTRL+P). Udskriv skemaet på en tilknyttet printer. Menupunkterne Dette afsnit beskriver kort de muligheder der under de forskellige menupunkter. 9

11 Menupunktet Skema De muligheder man har i menupunktet Skema er identiske med de muligheder der forefindes i værktøjslinien. Se derfor afsnittet omkring dette på side 9. Menupunktet Bruger Under menupunktet Bruger er det muligt at få adgang til funktionalitet, der er gældende for brugeren. Figur 10: Under menupunktet Mine indstillinger er det muligt at se hvilke rettigheder man er blevet tildelt. Figur 11: Gør brug af funktionaliteten Opdater mine indstillinger, for at hente de sidste nye indstillinger. Figur 12: Se afsnittet omkring tilmelding på side 4. Menupunktet Post I Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem er det muligt at få tilsendt forskellige former for information, der placeres i Indbakken. Hver gang man sender et skema til Sundhedsstyrelsen vil der automatisk blive forsøgt at hente post, ligesom man kan gøre brug af menupunktet Hent privat post til aktivt at se om der er privat post. En postmeddelelse kunne f.eks. være en maskingeneret besked om at en administrator i Sundhedsstyrelsen havde ændret ens brugerindstillinger. Figur 13: Ønsker man at hente privat post, kan der gøres brug af menupunktet Post -> Hent privat post. Hvis der efterfølgende hentes privat post, vil det blive placeret i Indbakken. Man vil altid blive informeret om hvorvidt der blev hentet privat post eller ej. Menupunktet Funktioner Menupunktet Funktioner kan benyttes, når det er mere systemspecifikke funktioner der skal aktiveres. Under dette menupunkt kan man: 1. Låse klienten, således at man skal logge sig på for at få adgang til skemaerne. Bemærk, at programmet automatisk låses hvis det ikke har været benyttet i 3 minutter. 10

12 Figur 14: Hvis man forlader programmet for en længere periode, kan man beskytte skemaerne mod uvedkommende, ved at låse programmet. Genvejstasten CTRL+L kan desuden også benyttes. 2. Indstille den printer, der skal benyttes ved udskrivning af skemaer. Figur 15: Det er muligt at indstille printeren, der benyttes ved udskrivning. 3. Sende systeminformationer til Sundhedsstyrelsen. Dette menupunkt bør kun benyttes, når der er problemer med programmet, og man i dialog med Sundhedsstyrelsens supportafdeling beslutter sig for at gøre brug af denne funktionalitet. Figur 16: Har man så alvorlige problemer med programmet at Sundhedsstyrelsens support-afdeling spørger efter systeminformationer, kan dette menupunkt benyttes. Der vil blive sendt informationer af sted om programmets versionering, det underliggende operativsystem, samt en maskingeneret logfil. Alt sammen for at lette fejlfindingen. Menupunktet Hjælp Har man behov for yderligere information ved brug af Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem, kan man benyttes menupunktet Hjælp. Der forefindes her en henvisning til den officielle hjemmeside for Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem, og der er ligeledes information at hente omkring den lokale installation. Figur 17: Hvis menupunktet Internetside med vejledninger og hjælp aktiveres vil der åbne en Internetside, hvor al information omkring Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem offentliggøres. Figur 18: Ønsker man information om hvilken version af Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem, der benyttes, kan man aktivere menupunktet Om Indberetningsklient. 11

13 Indberetningsskemaet Det første man skal gøre for at kunne udfylde og indberette et cancerskema for en patient er at oprette et nyt skema, hvilket gøres ved enten at vælge menupunktet Ny indberetning fra menuen Skema eller ved at trykke ctrl+n. Det første man skal gøre er at angive hvilken type skema, det drejer sig om. Det er nemlig muligt at benytte systemet til at indberette flere forskellige typer af skemaer. For at kunne indberette cancer vælges Cancer i oversigten, og der trykkes på Godkend. Hvis man kun har rettighed til at udfylde og indberette cancer-skemaer vil man ikke blive præsenteret for denne liste. Figur 19: De typer skemaer, man har lov til at indberette data for er angivet i oversigten. Som det kan ses af ovenstående kan der indberettes andre skemaer elektronisk til Sundhedsstyrelsen. Vælg Cancer og tryk på Godkend. Det er nu muligt at udfylde et Cancer-skema. Hvis man ønsker at udfylde flere skemaer samtidig, er dette muligt, idet hvert skema blot fremtræder i hvert sit faneblad. Det enkelte skema aktiveres ved at trykke på fanebladet, der for oversigtens skyld også indeholder patientens CPR-nummer. 12

14 Figur 20: Det er muligt at udfylde flere aktive skemaer samtidig. Hvert skema er angivet under hvert sit faneblad, der ligeledes indeholder patientens CPR-nummer. Bemærk, at det viste CPR-nummer er et test-cprnummer, der kun optræder i CPR-registerets test-database. Efter oprettelse af skemaet vil skema-oprettelsesdato og CPR-nummeret automatisk være udfyldt. Er disse ikke korrekte er det muligt at redigere i dem. Ønsker man opslag i CPR-registeret for det udfyldte CPR-nummer skal man trykke på knappen Opslag, hvorefter der laves et opslag i CPRregistret. Opslaget er ment som en hjælp til validering af patientens stamdata. Figur 21: Efter opslag i CPR-registret udfyldes personens stamdata på blanketten. Disse data er kun ment som en hjælp til indberetteren. Bemærk, at ovenstående CPR-nummer og data er fiktive. Efter at have udfyldt CPR-nummer er det muligt at udfylde resten af skemaet. Under udfyldelse af skemaet er det altid muligt at se, om de indtastede data er valide ifht. de regler, der er opstillet for skemaet. Dette gøres enten ved at vælge menupunktet Valider fra menuen Skema eller ved at trykke ctrl+e. Det næste der skal udfyldes er ydernummer, samt dato for første kontakt. Dernæst skal der vælges en diagnosekode, hvilket kan gøres ved enten at udfylde Kodefeltet eller Tekstfeltet. De følgende figurer beskriver dette yderligere. 13

15 Figur 22: Ydernummer angives. Datoen skal angives i formatet DD/MM-ÅÅÅÅ (22/ ). Diagnosekoden vælges fra enten Kode- eller Tekstfeltet. Figur 23: Når der skrives i ICD10 Kodefeltet foreslås der automatisk koder, der stemmer overens med det der indtastes. Figur 24: Kender man ikke den specifikke kode kan man gøre brug af Tekstfeltet hvori man kan vælge koden ud fra dens tilhørende tekst. Afhængig af hvilken diagnosekode, der indtastes åbnes der for yderligere bokse, der skal ligeledes skal udfyldes. Det drejer sig om lokalisation, udbredelse samt lateralitet. 14

16 Figur 25: Bemærk at vise diagnosekoder skal have tilknyttet en lokalisation. For disse tilfælde vil programmet automatisk åbne for den del af skemaet, der har med lokalisation at gøre. Figur 26: Visse diagnosekoder skal have tilføjet en udbredelse specificeret vha. Ann Arbor. Figur 27: Andre diagnosekoder skal have udbredelsen specificeret vha. TNM. Bemærk, at T et automatisk udfyldes ud fra diagnosekoden. Figur 28: Lateralitet (sideangivelse) skal udfyldes for parrede organer og vil åbne sig når der angives en relevant diagnosekode. Der skal desuden angives et diagnosegrundlag, hvilket gøres ved at vælge mindst eet makroskopisk og mindst eet mikroskopisk grundlag fra listen. 15

17 Figur 29: Der skal angives et diagnosegrundlag. Mindst et kryds i hver søjle. Under behandling angives dato for operation samt operationskode. Operationskoden kan vælges fra en af de to lister på samme måde som der tidligere blev valgt diagnosekoder. Visse operationskoder skal yderligere have registreret radikalitet, hvorfor dette felt åbnes, når en af disse koder indtastes. Figur 30: Visse typer af operationskoder skal have angivet radikalitet. Det er desuden muligt at angive påbegyndelsesdatoen for specielle typer af behandling. Når man har afsluttet en indberetning kan man indsende denne til Sundhedsstyrelsen ved at vælge menupunktet Indberet fra menuen Skema eller ved at trykke ctrl+i. Når dette gøres placeres indberetningen i Udbakken. Indberetningen indsendes først til Sundhedsstyrelsen ved at vælge Modtag / Send fra menuen Skema. Data signeres vha. det installerede certifikat, hvorfor der skal indtastes adgangskode til certifikatets nøgle før skemaet kan indsendes til Sundhedsstyrelsen. Systemet melder tilbage når Sundhedsstyrelsen har modtaget skemaet. 16

18 Figur 31: Det fremgår af udbakken at 1 dokument afventer afsendelse til Sundhedsstyrelsen. Figur 32: Før afsendelse signeres skemaet vha. certificatet og der skal derfor indtastes en adgangskode for at gøre brug af certifikatet. Figur 33: Når skemaet er korrekt afleveret hos Sundhedsstyrelsen får man en besked om dette. Samtidig med at skemaet afsendes til Sundhedsstyrelsen undersøges det, om der ligger noget post på serveren. Gør der dette placeres det i Indbakken. 17

19 Bilag 1 Flowdiagram over cancerregistreringen Anmeldelsespligtige diagnoser/sygdomme Valg af makroskopisk + mikroskopisk diagnosegrundlag Procedure/behandling Diagnoser/sygdomme, der kræver registrering af stadium i TNM Øvrige anmeldelsespligtige diagnoser/sygdomme Diagnoser/sygdomme, der kræver registrering af stadium v.h.a. Ann Arbor Afkrydsning for TNM Ingen yderligere registreringer Valg for Ann Arbor Sygdomme, der kræver registrering af lateralitet Diagnoser/sygdomme, der kræver oplysning om anatomisk lokalisation Angivelse af lokalisation v.h.a. ICD-10 koder Afkrydsning for lateralitet Afmelding af cancersygdom Skriv brev 18

20 Bilag 2 Flowdiagram med koder Anmeldelsespligtige diagnoser DB21*, DC00*- DC26*, DC30*- DC41*, DC43*- DC58*, DC60*- DC97*, DD05*, DD06*, D076, DD090, DD091, DD30*, DD32*- DD33*, DD352, DD353, DD354, DD37*-DD48*, DE340, DN87*, O01* Afkrydsning af Makroskopisk + Mikroskopisk diagnosegrundlag Procedure/behandling Hvis diagnosen er: DB210, DB217, DB218; DB219; DC00*- DC69*, DC73*- DC80, DC97*, DD05*, DD06*, DD076, DD090, DD091, DD30*, DD37*- DD41*, DD44*, DD48*, DE340 Hvis diagnosen er: DC70*-DC72*, DC88*, DC90*exclusiv DC902, DC91*, DC92*exclusiv DC923, DD32*- DD33* DD352, DD353, DD354, DD42*- DD43*, DD45*- DD47*, DN87*, DO01* Hvis diagnosen er: DB211, DB212, DB213, DC81 - DC85*, DC902, DC923, DC96* Stadium ad modum TNM T N M Ingen yderligere registrering Stadium ad modum Ann Arbor Hvis diagnosen er: DC079, DC08*, DC301, DC34*, DC384, DC40*, DC432,DC436, DC437, DC442, DC446, DC447, DC450, DC471, DC472, DC491, DC492, DC50*, DC56*, DC570, DC571, DC572, DC573, DC574, DC62*, DC630, DC631, DC64*, DC65*, DC66*, DC69*, DC74*, DC764, DC765, DC780, DC782, DC790, DC796, DC797, DD05*, DD300, DD301, DD302, DD381, DD382, DD391, DD401, DD410, DD411, DD412, DD441, DD486 Hvis diagnosen er: DB211, DB212, DB213, DC81*- DC85* DC902, DC923 Anatomisk lokalisation +DC00*- DC41*, +DC44*, +DC47*- DC76*, +DC77* Afkrydsning af lateralitet Afmelding af forkert cancersygdom Skriv brev 19

21 Bilag 3 Vejledning om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m. v. Dette bilag beskriver retningslinjer for anmeldelse til Cancerregisteret fra den primære sundhedssektor. Hvilke sygdomme skal anmeldes? Alle neoplasmer, som er maligne eller af usikker karakter, uanset lokalisation. Alle benigne neoplasmer i hjerne, hjernehinder, hypofyse, ductus craniopharyngei, corpus pineale, andre dele af centralnervesystemet og urinveje. Carcinoma in situ i urinveje, testis, mamma og cervix uteri. Prækankroser i form af dysplasi på cervix uteri og mola hydatidosa. De indberetningspligtige diagnoser fremgår af tabel 12.1 på side 22. Anmeldelse skal snarest ske ved: 1) Alle tilfælde af kræftsygdom m. v. som det defineres i Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret. Anmeldelse skal ske i forbindelse med første kontakt for en anmeldelsespligtig kræftsygdom, hvad enten det drejer sig om diagnostisering, behandling eller kontrol, når der ikke sker henvisning til hospital. 2) Multiple neoplasmer. Hver svulst, der opfattes som en ny primær svulst, anmeldes særskilt. 3) Revision af tidligere diagnose, hvad enten revisionen er til en anden anmeldelsespligtig sygdom eller den tidligere anmeldte diagnose frafaldes. 4) Progression af dysplasi til carc. in situ og carc. in situ til invasivt carc., progression i malignitetsgrad fra benign til borderline og fra borderline til malign. Hvilke data skal indberettes? 1. Oprettelsesdato for skemaet. 2. Patientens CPRnr. 3. Indsenderens ydernummer i henhold til Sygesikringens fortegnelse. 4. Dato for yders første kontakt med patienten for den aktuelle anmeldelsespligtige sygdom. 5. Diagnosekode i henhold til ICD10 klassifikationen og diagnose i klar tekst.(klar tekst sættes automatisk i den elektroniske udgave). Angiv kode så nøjagtigt som de tilgængelige oplysninger tillader. Er der tvivl om udgangspunktet, bruges mere uspecificeret kode. 6. For malignt lymfom m. m. skal den anatomiske lokalisation angives ved sin ICD10 kode og i klar tekst. Som topografiske koder benyttes ICD10 koderne DC00* - DC77*. 7. For parrede organer og ekstremiteter angives side. 8. Der skal angives stadium/udbredelse for alle neoplasmer undtagen leukæmi, svulster i hjerne, hjernehinder og øvrige centralnervesystem, dysplasi og mola. For malignt lymfom m. m. anvendes Ann Arbor- klassifikationen og for øvrige modificeret TNMklassifikationen. 20

22 9. Grundlag for diagnose. Dette punkt er opdelt i et makroskopisk og et mikroskopisk diagnosegrundlag. Der skal angives mindst et makroskopisk og mindst et mikroskopisk diagnosegrundlag. Makroskopisk grundlag er det, som kan ses med det blotte øje, høres eller føles. Biopsi opfattes som operation eller endoskopisk afhængig af proceduren. Klinisk undersøgelse alene omfatter også palpation, exploration og lign. Mikroskopisk grundlag omhandler laboratorieundersøgelser. For histologi/cytologi anføres, hvorfra der er taget materiale til mikroskopisk undersøgelse. Andre laboratorieundersøgelser kan være immunologi, differentialtælling, tumormarkører, genetiske undersøgelse og lignende specifikke undersøgelser. Almindelige blodprøver som Hgb og elektrolytter gælder ikke for laboratorieundersøgelse i denne sammenhæng. 10. Behandling/ procedurer, som er rettet mod svulsten anføres. For operationer angives dato, og operationens art inklusiv operationskode i henhold til Sundhedsstyrelsens Klassifikation af Operationer.(Klassifikationen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Det bedes desuden oplyst om operationen skønnes radikal eller ej. For strålebehandling, cytostatisk behandling og antihormonbehandling anføres dato for behandlingens påbegyndelse. Forespørgsler fra Cancerregisteret kan forekomme i forbindelse med afklaring af et kræfttilfælde; hyppigst i forbindelse med divergens mellem anmeldelser. Blanketter til benyttelse i overgangsperioden til fuld elektronisk registrering kan rekvireres på tlf eller ved skriftlig henvendelse til Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen. 21

23 Lovpligtig anmeldelse af kræftsygdomme til Cancerregisteret De anmeldelsespligtige diagnoser fremgår af tabel Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til cancerregisteret af kræftsygdomme m.v. angiver retningslinierne. Anmeldelsespligten påhviler bl.a. praktiserende speciallæger og alment praktiserende læger, som iværksætter behandling eller kontrol af anmeldelsespligtige sygdomstilfælde uden henvisning til behandling på hospital. Tabel 12.1 Anmeldelsespligtige diagnoser Nedenstående liste angiver de anmeldelsespligtige diagnoser. Brugen af ordet cancer og cancerregister kan i nogle sammenhænge være misvisende, idet der, som det fremgår af nedenstående liste, ikke udelukkende er tale om cancer, men også om cancerrelaterede sygdomme og lidelser af usikker eller ukendt karakter, samt visse godartede svulster. DB21* DC00* - DC14* DC15* - DC26* DC30* - DC39* DC40* - DC41* DC43* - DC44* DC45* - DC49* DC50* DC51* - DC58* DC60* - DC63* DC64* - DC68* DC69* - DC72* DC73* - DC75* DC76* - DC80* DC81* - DC96* DC97* DD05* DD06* DD076 DD090 DD091 DD30* DD32* DD33* DD352 DD353 DD354 DD37* - DD48* DE340 DN87* DO01* HIV infektion medførende ondartet svulst. Kræft i læbe, mundhule og svælg Kræft i mave-tarmkanal Kræft i åndedrætsorganer og organer i brysthule Kræft i knogle og ledbrusk Ondartet melanom og anden hudkræft Kræft i mesotel og bindevæv Kræft i bryst Kræft i kvindelige kønsorganer Kræft i mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Kræft i øje, hjerne og andre dele af centralnervesystemet Kræft i skjoldbruskkirtel og andre endokrine kirtler Kræft med dårligt definerede, eller ikke specificerede lokalisationer Kræft i lymfatisk og bloddannede væv Kræft opstået uafhængigt på flere lokalisationer Carcinoma in situ i bryst Carcinoma in situ i livmoderhals Carcinoma in situ genitalium viri med anden eller ikke specificeret lokalisation (carcinoma in situ testis) Carcinoma in situ vesicae urinariae Carcinoma in situ i andre og ikke specificerede urinorganer Godartet svulst i urinveje Godartet svulst i hjernehinder Godartet svulst i hjerne og andre dele af centralnervesystemet Neoplasma benignum glandulae pituitariae Neoplasma benignum ductus craniopharyngei Neoplasma benignum corporis pinealis Svulster af usikker eller ukendt karakter Karcinoid syndrom Celleforandring i slimhinde på livmoderhals Mola vandblære 22

24 Indberetning af anmeldelsespligtig sygdom Indberetningen til Cancerregisteret skal om muligt ske elektronisk ved brug af koder som angivet i Sundhedsstyrelsens SKS-klassifikationer. Her er især ICD10 og operationsklassifikationerne aktuelle. Stadium Den anmeldelsespligtige sygdoms udbredelse ved kontaktens start eller snarest derefter, når det er muligt at stadieinddele - dog senest 4 måneder efter kontaktens start. De diagnosekoder, der skal have tillægskode for stadium (tumors udbredelse), omfatter alle anmeldelsespligtige sygdomme med undtagelse af visse blodsygdomme, svulster i centralnervesystemet, cervixdysplasi og mola. Liste over diagnoser, hvor der obligatorisk skal registreres stadium SKS-kode Kodetekst DB21* HIV infektion medførende ondartet svulst DC00* - DC69* Kræft i læbe, mundhule, svælg, mave-tarmkanal, åndedrætsorganer, brysthuleorganer, knogler, hud, bindevæv, bryst, kønsorganer, urinveje og øje DC73* - DC80* Kræft i skjoldbruskkirtel, andre endokrine organer, dårligt eller uspecificerede lokalisationer og metastaser DC81* - DC85* Maligne lymfomer DC902 Plasmacytoma extramedullare DC923 Sarcoma myeloides DC96* - DC97* Andre former for kræft i lymfatisk og bloddannende væv DD05* Carcinoma in situ i bryst DD06* Carcinoma in situ i livmoderhals DD076 Carcinoma in situ genitalium viri med anden eller ikke specificeret lokalisation (testis) DD090 Carcinoma in situ vescae urinariae DD091 Carcinoma in situ i andre og ikke specificerede urinorganer DD30* Godartede svulster i urinveje DD37* - DD41* DD44* Svulster af usikker eller ukendt karakter med specifik lokalisation DD48* DE340 Karcinoid syndrom Alle tumorer kan stadieinddeles efter TNM klassifikationen, undtagen maligne lymfomer (DB211- DB213, DC902, DC923, DC96*, DC81* - DC85*), som stadieinddeles ad modum Ann Arbor. 23

25 TNM klassifikationen Ved anvendelse af TNM skal der registreres 3 tillægskoder - en fra hver af grupperne: T (AZCD1*), N (AZCD3*) og M (AZCD4*). T angiver især primærtumors størrelse, N om der er metastaser til regionale lymfeknuder og M hvorvidt der er fjernmetastaser. Betydningen af T, N og M findes defineret i TNM, Classification of Malignant Tumours og er afhængig af primærtumors anatomiske lokalisation. Ann Arbor klassifikationen er også behandlet i denne publikation. Denne publikation foreligger desværre ikke officielt i elektronisk form, kun i bogform. Den udgives af UICC, (International Union Against Cancer) på Wiley-Liss forlag og nyeste opdatering er sjette udgave fra Bogen kan lånes på biblioteker, købes via boghandler eller over nettet på: SKS-kode AZCD10 AZCD11 AZCD12 AZCD13 AZCD30 AZCD31 AZCD40 AZCD41 Kodetekst Oplysninger om primærtumor TNM, T0: Primær tumor ikke påvist TNM, Ta: Tumor uden invasion TNM, Tis: Carcinoma in situ TNM, T1: Primær tumor påvist Oplysninger om regionale metastaser TNM, N0: Ingen regionale lymfeknudemetastaser TNM, N1: Regionale lymfeknudemetastaser tilstede Oplysninger om fjernmetastaser TNM, M0: Ingen fjernmetastaser TNM, M1: Fjernmetastaser tilstede (i organer eller lymfeknuder) tilstede 24

26 Ann Arbor lymfom klassifikation Ann Arbor klassifikationen af maligne lymfomer er også omtalt i TNM klassifikations bogen. SKS-kode Kodetekst AZCC1 stadium I AZCC1A stadium IA AZCC1B stadium IB AZCC2 stadium II AZCC2A stadium IIA AZCC2B stadium IIB AZCC3 stadium III AZCC3A stadium IIIA AZCC3B stadium IIIB AZCC4 stadium IV AZCC4A stadium IVA AZCC4B stadium IVB AZCC9 oplysning om stadium foreligger ikke i afdelingen Diagnosegrundlag For at dokumentere hvilke forudgående undersøgelser, der ligger til grund for diagnosen, skal der registreres mindst én kode fra hver af nedenstående 2 grupper. Dette gælder for alle anmeldelsespligtige diagnoser. Klinisk / makroskopisk diagnosegrundlag SKS-kode Kodetekst AZCK0 operation AZCK1 endoskopisk undersøgelse/ operation AZCK2 billeddiagnostik undersøgelse AZCK3 autopsi AZCK4 klinisk undersøgelse Klinisk / mikroskopisk diagnosegrundlag SKS-kode Kodetekst AZCL0 histologi/cytologi fra primær tumor (inkl. knoglemarvsundersøgelse) AZCL1 histologi/cytologi fra metastase AZCL2 histologi/cytologi, uvist om fra primær tumor eller metastase AZCL3 andre klinisk/mikroskopiske undersøgelser (blodanalyse, differentialtælling, immunologi, cytogenetik, tumormarkører o. lign.) AZCL9 ingen laboratorieundersøgelse (udover almindelige blodprøver) 25

27 Lateralitet Der skal obligatorisk registreres sideangivelse ved nogle af de anmeldelses-pligtige sygdomme. Det drejer sig om tumorer på ekstremiteter og i parrede organer. Der angives: Højre, Venstre eller Bilateral Liste over de diagnoser, hvor der obligatorisk skal registreres lateralitet: DC079 DC437 DC492 DC62* DC764 DD300 DD411 DC08* DC442 DC50* DC630 DC765 DD301 DD412 DC301 DC446 DC56* DC631 DC780 DD302 DD441 DC34* DC447 DC570 DC64* DC782 DD381 DD486 DC384 DC450 DC571 DC65* DC790 DD382 DC40* DC471 DC572 DC66* DC796 DD391 DC432 DC472 DC573 DC69* DC797 DD401 DC436 DC491 DC574 DC74* DD05* DD410 Anatomisk lokalisation I Cancerregisteret registreres tumorerne efter deres udseende i mikroskop, men også efter deres lokalisation. Der skal således også angives en anatomisk lokalisation, når et malignt lymfom er lokaliseret til et specifikt organ. Liste over de diagnoser, hvor der obligatorisk skal registreres lokalisation: SKS-kode Kodetekst DB211 AIDS medførende Burkitts lymfon. DB212 AIDS medførende andre typer af non-hodgkins lymfon. DB213 AIDS medf. anden ondartet svulst i lymfatisk eller bloddannende væv DC81* Malignt lymfom af Hodgkin type DC82* Malignt lymfom af non-hodgkin, follikulær type DC83* Malignt lymfom af non-hodgkin af diffus type DC84* T-celle malignt lymfom lokaliseret i hud eller systemisk DC85* Malignt lymfom af non-hodgkin type, andet og ikke spec DC902 Plasmacytoma extramedullare DC923 Sarcoma myeloides Tillægskoden for lokalisation skal være en ICD-10 kode, så specifik som muligt. Der kan vælges blandt følgende koder: DC00* - DC41* DC44* DC47* - DC76* DC77* I forbindelse med denne anvendelse af ICD10 skal man kun tage stilling til kodens topografiske indhold. Til malignt lymfom udelukkende lokaliseret til knoglemarv kan anvendes DC767 26

28 Behandling Der skal indberettes en række procedurer, der anvendes i forbindelse med undersøgelse og behandling af anmeldelsespligtige sygdomme. Det omfatter operationer, kemoterapi, strålebehandling og medicinsk antihormonel behandling. For operationer angives dato, operationens art og om patienten skønnes radikalt opereret eller ej. 27