Nye forståelser af mobning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye forståelser af mobning"

Transkript

1 Nye forståelser af mobning Dorte Marie Søndergaard Professor, dr.philos Department of Education, DPU Aarhus University, Copenhagen E: P: W: and

2 Mobningens konsekvenser dårlige skoleliv skoleskift fysiske skavanker skæve sociale og faglige udviklingsforløb belastning på familierne selvdestruktive handlinger hævnreaktioner og forskellige varianter af udadvendt destruktive reaktioner (hærværk, skolebrande.. )

3 exbus: Exploring Bullying in School Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU, exbus forskergruppe: Dorte Marie Søndergaard (leder) Charlotte Mathiassen Eva Viala Helle Rabøl Hansen Inge Henningsen Jette Kofoed Nina Hein Robin May Schott Bøger fra exbus: Mobning. Sociale Processer på Afveje Hans Reitzels Forlag. (Red.: Kofoed og Søndergaard). Mobning Gentænkt Hans Reitzels Forlag. (Red.: Kofoed og Søndergaard). School Bullying: New Conceptualisations in Context Cambridge University Press. (Eds.: Schott and Søndergaard).

4 Vestegnsundersøgelsen Spørgeskemaer til 1052 børn Københavns vestegn 13 skoler 60 klasser deltog klasse 13% af børnene svarede, at de siden sommerferien var blevet mobbet lidt eller meget 17% svarede, at de havde været med til at mobbe De klasser, der har meget mobning svarede på måder, der viser en kultur i klassen, som generelt præget af dårligt klima og negative mønstre i måderne, man relaterer sig til hinanden på Ref: Henningsen, Hansen og Kofoed i bogen Mobning Gentænkt, 2013, Hans Reitzels Forlag

5 Tidligere forskning paradigme 1 mobbeforskning har i meget høj grad haft fokus på mangler i det enkelte barn man har tænkt i, at mobberen var en aggressiv personlighedstype, og den mobbede en sårbar personlighedstype udpegning af moren som årsagen: enten var hun for kold eller for varm blame-the-mother-traditionen beskyld-mor-traditionen har haft godt fodfæste indenfor mobbeforskningen og dens individualistiske tilgange Ref: School Bullying: New Conceptualisations in Context Cambridge University Press. (Eds.: Schott and Søndergaard).

6 Den ny mobbeforskning paradigme 2 Mobning er en social dynamik Fokus på sociale mekanismer Fokus på mange interagerende kræfter Det individuelle bliver til i omfattende sociale, kulturelle og materielle kontekster Indsatser mod mobning må fokusere på at ændre kulturen i klassen OG tage vare på de børn, der er særligt i klemme

7 Mange interagerende kræfter klassens kultur skolekultur ledelsespraksisser uddannelsespolitik læreres diskurser om børn og forståelser af sig selv forældrenes og lærernes samarbejdsformer og modsætninger og interesser de nye teknologier brugen af sociale medier og kommunikationsformer børnenes individuelle og kollektive processer etc.

8 Social eksklusionsangst socialpsykologisk forståelse af mennesket menneskers afhængighed af at tilhøre fællesskaber det er et eksistentielt grundvilkår for mennesket, at vi er afhængige af at være socialt indlejret i fællesskaber når løftet om social indlejring er under pres, kan det føre til forstærket eksklusionsangst i en gruppe social eksklusionsangst er et fænomen, der udvikles i det sociale rum, og som ulmer i processer mellem børn, der er henvist til at fungere sammen. Ref: Søndergaard (2009) Mobning og social eksklusionsangst. I bogen Mobning: Sociale Processer på Afveje.

9 Tilhør lykkes accept anerkendelse inddragelse opleves gennem en følelse af værdighed og meningsfuldhed Men hos de inkluderede kan også ses: arrogance, nedladenhed, selvtilstrækkelighed, kynisme. Og eventuelt forøget angst, hvis inklusionen bygges på tydelig eksklusion af bestemte andre

10 Tilhør mislykkes udelukkelse foragt usynliggørelse - opleves gennem følelsen af at være miskendt, socialt truet, værdighedsberøvet, ensom Her kan ligge afmagt, skam, selvforagt, men også nogle gange vrede og trang til hævn i kølvandet

11 Værdighed og foragt Begreberne om værdighedsproduktion versus foragtproduktion fungerer som pejlemærker Se efter hvilke bestræbelser på at opbygge værdighed, som børn og voksne arbejder på hvilke forskellige former for værdighedsberøvelser, de prøver at undgå Det er vigtigt at forstå, hvor hårdt værdighedsberøvelse og foragt rammer de børn, det går ud over. Det er vigtigt at forstå, at værdighedsbestræbelser kan kollidere. Følelser af meningsfuldhed og værdighed bliver evaluerende emotioner knyttet til anerkendelse og legitimitet indenfor fællesskabet.

12 Autoritetsstrategier valg af autoritetsstrategier et centralt punkt at fokusere på som pædagogisk professionel ikke kun et spørgsmål om ideologi og identitet, men ganske enkelt et spørgsmål om, hvilken effekt, man tænker, autoriteten skal producere al foragtproducerende disciplinering har effekter Vælger man autoritetsstrategier, der nedbryder værdighed og producerer foragt, så betaler man en pris på længere sigt.

13 Foragt lindrer eksklusionsangst eksklusionsangst er ubehagelig gruppens deltagere gribe efter noget, der lindrer eller gør den udholdelig nærliggende at gribe til noget, der kan give en fornemmelse af at få en vis kontrol med eksklusionsprocesserne, og med hvem de skal ramme kontrolmuligheder og lindring kan bestå i selv at tage styringen med foragten og hånen - at sætte retning på, hvem foragten og hånen skal ramme samtidig forstærkes de præmisser, der producerer foragt og hån På denne måde kan det at producere foragt på kort sigt fungere samlende i et lokalt fællesskab foragtproduktion kan opleves som konsolidering af fællesskab

14 Varierende former for angreb og mobning I nogle perioder kan der været tale om forskellige variationer af indirekte aggression: gensidig ignorering, bagtalelse, andre former for relationel manipulation med retning mod at udstøde og udelukke nogen I nogle perioder kan man se direkte aggression: målrettede angreb, overgreb, udstødelser etc. - denne version er i reglen den, der er nemmest at få øje på for de voksne

15 Stabile og bevægelige positioneringsmønstre Mobning kommer i mange versioner ikke kun som årelange stabile positioner af mobbede og mobbende eller som direkte aggression Mange af de utrygge klasserum er scene for både direkte og indirekte relationel aggression Og de er samtidig scene for både stabile og bevægelige positioneringsmønstre i børnegruppen

16 Allans 6. klasse Stabile positioner: Allan var længe stabilt offer for mobning. Hans mobning blev usynlig fordi han reagerede (ofre tænkes at være passive) Forbigående positioner: Klassen har været scene for pludselige overfald (de voksne brugte begrebet mobning) Skiftende positioner: Klassen er generelt præget af høj social eksklusionsangst, der flimrer rundt i gruppen og genererer en stadig jagt efter noget eller nogen at foragte i bestræbelsen på at få kontrol med hierarkier og eksklusioner. Forskellige angribes og skubbes ud (de voksne har svært ved at gennemskue, hvad der foregår)

17 Mobbefryd Albert sagde: Og ved du hvad, man kan blive helt afhængig af det. Det kan være rigtig sjovt, og nogen gange er det, som om man bare bliver nødt til at blive ved med at gøre det, når man først er kommet i gang. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men der kommer sådan en slags afhængighed.

18 Frydens inerti At mobning kan være sjov peger på selve fryden ved at komme ovenpå og være den, der holder tøjlerne i den form for klasseklima, som han lever i Fryden kan fungere som en sedimenterende kraft med en lokal og midlertidig egen drift: man kan næsten blive afhængig af det Formål og retning på mobning kan fortone sig, fordi fryden i sig selv er attråværdig at dyrke sammen

19 Humorens magt Vestegnsundersøgelsen: Hvad kan du være bange for ved at gå i skole? 26% frygter at blive gjort til grin Det øger populariteten, hvis man mestrer humorscenen Humoren kan inkludere, skabe god stemning og sammenhold, bekræfte tilhør og levere accept Humor kan også udvirke det modsatte - det er det, børnene frygter: Humor kan ekskludere, stemple, positionere negativt eller positionere ud af fællesskabet

20 Grinet skaber normer Humoren fungerer som en socialt regulerende mekanisme i børnegruppen - uanset om den har en latterliggørende og marginaliserende retning, eller om den har en fællesskabende retning - eller bare er lettende og forløsende Grinet producerer markeringer af, hvad der kan grines af, hvem der kan igangsætte latter, og hvem der kan gå med på grinene Grinet arbejder og kommenterer på de normer, der regulerer klassen med større eller mindre fokus på gensidige hierarkiseringer Ref: Søndergaard (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I bogen: Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag. (45-78)

21 Bare for sjov den store tryllestav At pinliggøre, fremkalde skam og latterliggøre er stærke virkemidler i etablering af hierarkier og in- og eksklusioner Humoren aflyser rationalitet og frem for alt ansvar (det er jo bare for sjov ) For sjov bliver en trylleformular, som kan trylle ansvarsfrihed frem i forbindelse med de humoristiske indfald

22 Bekendelsespraksisser Der ligger ofte hos voksne (ikke hos børn) en forestilling om, at man må kunne snakke sig ud af disse former for mekanismer Men pas på: dominans- og mobbemekanismer er i stand til at reetablere sig gennem stadigt skiftende og nye redskaber hvis ikke man lykkes med grundlæggende at ændre klima og kultur i klassen Derfor kan terapeutiserende bekendelsespraksisser rumme giftige fælder for børnene (klassemødet, den varme stol, post its på ryggen osv.)

23 Carls bekendelse Carls bekendelse skabte: Modstand hos de andre børn mod at blive påduttet skyldfølelse, Vrede over, at Carl troede, at han kunne appellere sig til venner gennem at snakke om sin svaghed i stedet for at agere sig til venner Vrede og foragt i forhold til, at Carl var hoppet på lærernes formaninger om ærlighed og åbenhed Carls bekendelse resulterede ikke i forløsning fra, men snarere i en fiksering af hans position: Svag dreng, stakkel, irriterende, og i hvert fald uattraktiv som både ven og samarbejdspartner Bekendelse af svaghed gør ikke et barn attraktiv som ven svaghed klistrer

24 Empatitræning som antimobbestrategi Mobbende børn og voksne kan sagtens være empatiske Empati kan udøves selektivt Empati kan anvendes i mobningens tjeneste: Man ved, hvad der virker særligt sårende og ydmygende

25 Vi skal forstå mekanismerne Vi er nødt til at blive klogere på mekanismerne og processerne i dette sociale maskineri således at vi kan: agere med indsigt i problematikken agere fleksibelt alt efter, hvad det er for situationer og positioneringsmønstre, der konkret viser sig i de klasser, hvor problemerne opstår Det handler om at blive klogere på en måde, der gør det muligt at få øje på, hvordan man fremadrettet vil kunne dreje på mekanismerne, så maskineriet begynder at producere værdighed for alle - i stedet for at producere foragt mellem børn, og mellem børn og voksne

26 Chekliste for initiativer mod mobning og dårlig trivsel 1. HVILKEN MOBBEFORSTÅELSE LIGGER INDBYGGET I INITIATIVET 2. STØTTER VORES INDSATS PRODUKTIONEN AF VÆRDIGHED ELLER GIVER DEN SNARERE RUM FOR ØGET FORAGT? OG SKER DET AKTIVT ELLER UREFLEKTERET? 3. RUMMER INITIATIVET FORSTÅELSE FOR, AT SOCIALE, EMOTIONELLE OG FAGLIGE ASPEKTER AF SKOLELIVET ER FILTRET SAMMEN FOR BØRN? 4. ER INITIATIVET MÅLRETTET VARIERENDE MOBBEFORMER, ELLER OVERSER VI MOBNING I SÆRLIGE FORMER? 5. TAGER INDSATSEN HØJDE FOR, AT BØRN IKKE BARE HAR TILLID TIL VOKSNES KOMPETENCE TIL AT INTERVENERE? 6. TAGER INITIATIVET HØJDE FOR, AT MOBBEOFRE IKKE HAR MULIGHED FOR AT BEVÆGE SIG I KLASSENS HIERARKI GENNEM AT TALE OM/ BEKENDE DERES AFMAGT OG UDSATHED? Ref. Dorte Marie Søndergaard: From technically standardised interventions to analytically informed, multi-perspective intervention strategies, trykt i School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press (2013 udkommer til august) Schott & Søndergaard (red.)

27 1. Hvilken mobbeforståelse ligger indbygget i initiativet? Lakmusprøven består i at afprøve spørgemåder. Man må spørge sig selv: Er vi i gang med at pege enkeltbørn ud og fordele fordømmelse og sympati eller er vi i gang med at få øje på de sociale mekanismer i klassen? Hvilke måder forstår vi på: Hvem er skyldig/ hvem er svag? eller er det: Hvorfor oplever Emma eller Thomas det nødvendigt at gøre det, han/hun gør? Kan vi på en eller anden led afmontere den nødvendighed for Emma eller Thomas? Skabe nogle andre muligheder for ham eller hende at opnå værdighed og position på end ved at mobbe afhjælpe den angst for udstødelse, der driver dem?

28 2. Støtter vores indsats produktionen af værdighed, eller giver den snarere rum for øget foragt? Sker det aktivt eller ureflekteret? Lakmusprøven består i at undersøge om tiltagets måder at sætte ord på, hvad der foregår, og hvad der sker, om de typer af processer man sætter i gang, de sociale tilskyndelser der ligger i initiativet om alt dette fungerer værdighedsproducerende Hvis man ikke kan se, om det gør det, da må man chekke, om der er fare for det modsatte altså om der produceres foragt i stedet

29 3. Rummer initiativet forståelse for, at sociale, emotionelle og faglige aspekter er filtret sammen for børn? Lakmusprøven: Hvordan er det sociale, det emotionelle og det faglige adresseret i interventionen? Forbliver disse aspekter adskilt i tid, rum, personbinding, væsentlighed eller formår vi at forstå og sammentænke aspekterne? Man må tænke i, at måden man sætter præmisser for fagligt samvær også har følelsesmæssige effekter og effekter for sociale relationer. Og omvendt

30 4. Er initiativet målrettet varierende mobbeformer, eller overser vi mobning i særlige former? Lakmusprøve: Har interventionen mulighed for at fange eller adressere både stabil mobning og skiftende positioner både pludselige mobbehandlinger og langvarige mobbehandlinger både passive mobbeofre og reagerende mobbeofre? Både direkte og indirekte aggression? Lakmusprøve: Hvis vi vælger at gøre dette eller hint, hvilke nye eksklusioner opstår der så? Hvordan adresserer vi dem?

31 5. Tager indsatsen højde for, at børn ikke bare har tillid til voksnes kompetencer til at intervenere? Lakmusprøve: Hvordan tager denne indsats højde for, at der skal skabes tillid til de voksne, før børn tør involvere dem i deres problemer? Hvis interventionen retter sig mod voksne: Hvordan tager denne intervention højde for, at mange voksne tvivler på børns udsathed, hvis ikke børn selv vil komme frem med beretninger om den? (fx når børn ler med over ting de udsættes for, for at forsøge at melde sig ind i det fællesskab, der udelukker dem)

32 6. Tager initiativet højde for, at mobbeofre ikke kan bevæge sig hierarkisk gennem bekendelser? Lakmusprøve: Ser vi og håndterer vi offerets dilemmaer godt nok? Kommer indsatsen til at forudsætte, at bekendelse af offerposition og erklæret oplevelse af afmagt vil få offeret til at opleve værdighed og fremstå som en attraktiv kammerat for de andre? Er det tænkt godt nok igennem, hvilke markeringer og virkemidler, der vil bevæge værdighed og prestige ind i offerets væren i gruppen?

33 Fornemmelser for genkendelse Straffende genkendelse genkendelse som uværdig: Man kan for eksempel give Tobias en gevaldig skideballe i alles påhør Ynkende genkendelse genkendelse som svag og omsorgskrævende: Man kan tilbyde omsorg og spejle Tobias som en, der sikkert har det vanskeligt og trænger til hjælp Inkluderende genkendelse genkendelse som nødvendig del af fællesskabet: Man kan tydeliggøre Tobias bidrag og markere, at han er for vigtig en person i klassen til, at det er en god ide at blive væk. Vi vil ikke undvære det, han bidrager med/kan bidrage med

34 Kevins to cv er Lærernes blik: Kevin er doven og upålidelig man må være bekymret for hans fremtid HR blik: Kevin løfter et kæmpeansvar som leder for sin flok/bande Kevin er beslutningskompetent og proaktiv i sin ledelsesstil Kevin viser stort engagement og er hundrede procent pålidelig, overholder altid aftaler og kræver det samme af andre Kevin demonstrerer stort overblik indsigt i gruppens behov, overblik over kompetencer i gruppen, over medlemmers styrker og svagheder Kevin har skarpt blik for oplæringsnødvendigheder og muligheder, og forstår at sætte folk sammen på jobs, således at der skabes velfungerende og oplærende samarbejdsrelationer Kevin er en stærk teambuilder

35 Teorien om mobning Søndergaard, Dorte Marie (2013): Den distribuerede vold: om computerspil, mobning og relationel aggression. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning Gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag. Myong, Lene & Dorte Marie Søndergaard (2013): Om mobningens vandringer mellem enshed og forskellighed. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning Gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning fra afretning af enkeltindivider til reparation af sociale fællesskaber. Skolen i Morgen. Tidsskrift for Skoleledere. 14(10), 2-6. Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I Elsebeth Jensen & Svend Brinkmann (red.) Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2009): Mobning og social eksklusionsangst. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning. Sociale Processer på Afveje. København: Hans Reitzels Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2008): Offerpositionens dilemmaer: Om undvigelse af offerpositionering i forbindelse med mobning og anden relationel aggression. I Karin Lützen et al. (red.) På Kant med Historien. København: Museum Tusculanums Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2009): Anders og vandslangen mobning og kompleksitet, Psykologisk Set, 26:

36 Mobbedefinition Mobning er en intensivering af de marginaliseringsprocesser, der altid findes i form af in- og eksklusioner i og omkring sociale grupper. Alle grupper, også børnegrupper, dannes med et vist mål af in- og eksklusion som præmis. Det er, når eksklusionen kammer over og bliver ekstrem, når den dyrkes, at den kan tippe over i mobning => Mobning sker, når fysisk, social og/eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset om der er tale om en oplevet eller en intenderet eksklusion.

37 Mobbedefinition forts. En af de centrale mekanismer i mobning er social eksklusionsangst (processen rummer dermed en form for inerti) eksklusionsangst kan lindres gennem foragtproduktion. En socialt presset gruppe med højt niveau af social eksklusionsangst vil derfor meget ofte gribe til øget foragtproduktion, og dermed øges risikoen for at marginalisering rent faktisk tipper over i mobbehandlinger. Foragten kan komme til udtryk i handlinger, som for eksempel ydmyger, trivialiserer eller usynliggør, isolere, håne som involverer skade på person eller ejendele, misbrug af sociale netprofiler eller spredning af ydmygende meddelelser gennem andre former for teknologisk kommunikation m.m. Selvom medlemmer af en social gruppe kan opleve disse marginaliserende processer som positive, så kan det at berøve et individ den sociale anerkendelse, der er nødvendig for værdighed, udgøre en form for psykisk tortur for den der er udsat. Ref. Schott og Søndergaard Introduktionskapitlet i School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press (2013 udkommer til august) Schott & Søndergaard (red.)

Nye forståelser af mobning

Nye forståelser af mobning Nye forståelser af mobning Dorte Marie Søndergaard Professor, dr.philos Department of Education, DPU Aarhus University, Copenhagen E: dms@dpu.dk P: +45 87163927 W: www.dpu.dk/om/doms and www.exbus.dk Mobningens

Læs mere

Forældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen. Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk

Forældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen. Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk Forældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk Nina Hein, Ph.d. fra DPU / AU Forskning i forældres positioner i børns mobning

Læs mere

Efter en kort introduktion til mobning og mob- nings konsekvenser, giver vejledningen indblik i, hvilke regler der findes på området.

Efter en kort introduktion til mobning og mob- nings konsekvenser, giver vejledningen indblik i, hvilke regler der findes på området. Mobning Denne DCUM-vejledning beskriver mobning. Efter en kort introduktion til mobning og mob- nings konsekvenser, giver vejledningen indblik i, hvilke regler der findes på området. DCUM-vejledningen

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen didc@ucsj.dk

Ditte Dalum Christoffersen didc@ucsj.dk Ditte Dalum Christoffersen didc@ucsj.dk Præsentation Adjunkt ved University College Sjæland Ph.d. Fra Roskilde Universitet Uddannet Cand. Pæd. i pædagogisk Psykologi Specialiseret mig i mobning Forskningsassistent

Læs mere

Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2

Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Trivselsplan 2012 Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Begreber: Drilleri, konflikter og mobning; social eksklusionsangst Drilleri... s. 2 Konflikter... s. 2 Mobning; social eksklusionsangst...

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Antimobbestrategi Antimobbestrategi for: Mercantec Gældende fra: 01.05.2017 Formål: Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med antimobbestrategien er give medarbejderne på Mercantec handlemuligheder

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Mobningens Mange Kræfter

Mobningens Mange Kræfter Mobningens Mange Kræfter Af Dorthe Rasmussen Livsmod.net 05.05.2011 dorthe@mobbeland.dk Mobning handler ikke om onde børn Mobning handler om onde mønstre EX-paradigme Mobning er et individ-fænomen. Vi

Læs mere

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) v/ Helle Rabøl Hansen, adjunkt, Phd. Århus Universitet / IUP (DPU) Her fik jeg noget, jeg søgte efter. Jeg fik kærlighed (17 årig

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 1 4. 6. klasse Lærervejledning Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

2 Forældrepositioner i elevmobning afmagtsproduktion i skole/hjem-samarbejdet 59

2 Forældrepositioner i elevmobning afmagtsproduktion i skole/hjem-samarbejdet 59 Indhold Indledning... 7 1 Mobning og social eksklusionsangst 21 Dorte Marie Søndergaard 2 Forældrepositioner i elevmobning afmagtsproduktion i skole/hjem-samarbejdet 59 Nina Hein 3 Genkendelser af digital

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen 2009 i Psykologisk set årgang 26 nr. 73. Mobbeoffer eller ej? Af Ditte Dalum Christoffersen.

Ditte Dalum Christoffersen 2009 i Psykologisk set årgang 26 nr. 73. Mobbeoffer eller ej? Af Ditte Dalum Christoffersen. Ditte Dalum Christoffersen 2009 i Psykologisk set årgang 26 nr. 73. Mobbeoffer eller ej? Af Ditte Dalum Christoffersen. I 5 b. er der 24 børn. 24 meget forskellige børn, og samtidig helt almindelige. Pigerne

Læs mere

Mobning gentænkt og skoletrivsel præciseret. V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. jur. Ph.d. Ekstern lektor/dpu.

Mobning gentænkt og skoletrivsel præciseret. V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. jur. Ph.d. Ekstern lektor/dpu. Mobning gentænkt og skoletrivsel præciseret V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. jur. Ph.d. Ekstern lektor/dpu. Historien om Petrine... Krøllede skoleliv Krøllede skoleliv nedslag fra interviews på en produktionsskole

Læs mere

Mobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn.

Mobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn. Mobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn. Ph.d. afhandling ved Stine Kaplan Jørgensen, 2016. Afhandlings fokus og udgangspunkt Man skal snakke med en voksen

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

SKOLE(GANG) SAMMENHÆNGE MELLEM MARGINALISERING, SKOLEVREDE, DROP-OUT OG BANDERELATERING...

SKOLE(GANG) SAMMENHÆNGE MELLEM MARGINALISERING, SKOLEVREDE, DROP-OUT OG BANDERELATERING... SKOLE(GANG) SAMMENHÆNGE MELLEM MARGINALISERING, SKOLEVREDE, DROP-OUT OG BANDERELATERING... HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D, AARHUS UNIVERSITY (DPU). DK HVOR FANDT JEG VREDE SKOLEELEVER?

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Ingen mobning eller chikane. En guide til arbejdspladser

Ingen mobning eller chikane. En guide til arbejdspladser Ingen mobning eller chikane En guide til arbejdspladser Baggrund og formål Denne guide er tænkt som inspiration og værktøjskasse til arbejdet med at forebygge og håndtere mobning og chikane på arbejdspladserne.

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Bachelor projekt D. 4/6-2014 Af: Julie Rasmussen. Mobning er invaliderende

Bachelor projekt D. 4/6-2014 Af: Julie Rasmussen. Mobning er invaliderende Mobning er invaliderende Hvordan kan jeg hjælpe dig? Du er grim!!! Jeg ser dig og høre dig Hvorfor slår du mig? Jeg gør ingenting, men jeg vil ikke lege med dig Jeg vælger ikke at se noget! Hvad er der

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Fællesskabende didaktikker

Fællesskabende didaktikker Fællesskabende didaktikker v/ Helle Rabøl Hansen. Ekstern lektor DPU / cand.jur / Ph.d. i pæd.psyk 27. sept. 2012. Århus Lærerdiskurser om inklusion Hvor mange inklusionsbørn har du Man kan fra et tolerancefagligt

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen med fokus på mobning Tjørnegårdsskolen overordnede holdning: Alle børn har ret til værdighed. Alle børn har ret til et liv i fred og frihed. Alle børn har ret til at

Læs mere

Fællesskab, Trivsel og Digital Dannelse

Fællesskab, Trivsel og Digital Dannelse Anti-mobbepolitik Fællesskab, Trivsel og Digital Dannelse Aabenraa Ungdomsskoles dagundervisning henvender sig til unge i en marginaliseret position. Det gælder både socialt, mentalt og i uddannelsessammenhæng.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

NOTAT. Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper.

NOTAT. Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Mobning skoleområdet Til: Dato: 19. september 2016 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Hvad er mobning Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer

Læs mere

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl.

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl. Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl. Tak fordi I kom I er her fordi : I vil gøre en forskel I vil tage et ansvar Jeres børns trivsel betyder alt for jer I ønsker at skabe de bedst mulige

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Det er godt at tale om det.

Det er godt at tale om det. Pas på med pigemøder o Pas på med pigemøder og andre mobbesnakke Jeg ville personligt ikke turde holde fx et pigemøde i en pigegruppe med problemer eller mobning. Jeg har nemlig observeret, hvordan selv

Læs mere

På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil.

På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. Samarbejde skolens afsæt for det gode samarbejde På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. God stil som værdi og metode Vi

Læs mere

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013 God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

(Mis)trivsel i skolen -og modtræk

(Mis)trivsel i skolen -og modtræk (Mis)trivsel i skolen -og modtræk Krøllede skoleliv nedslag fra interviews på en produktionsskole i juni 2016-98 % af eleverne har haft negativ skolegang. - Oplevelser som meget negative forhold til lærerne,

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mads, mobning og skoleklassen som mikrosamfund. -Mobning gentænkt

Mads, mobning og skoleklassen som mikrosamfund. -Mobning gentænkt Mads, mobning og skoleklassen som mikrosamfund -Mobning gentænkt V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. Jur. og Ph.d. Århus Universitet. Institut for Uddannelse og Pædagogik /exbus 1Hrh / dpu / exbus Mobning gentænkt

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K Alle børn har ret til god trivsel Indhold Forord til s mobbepolitik.3 1. Hvad forstår vi ved mobning..4 2. arbejder både forbyggende og indgribende overfor mobning.5 3. Forebyggelse af mobning..6 3.a Hvad

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Antimobbestrategi Maj 2013

Antimobbestrategi Maj 2013 Antimobbestrategi Maj 2013 Formål I Elsted Dagtilbud tager vi mobning yderst alvorligt. Formålet med denne antimobbestrategi er at skabe åbenhed og medindflydelse for et godt socialt miljø, hvor mobning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner:

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner: Anti-mobbeplan Den første sætning i skolens overordnede målsætning lyder: Hee Skole skal være et godt værested for børn og unge med trivsel og tryghed for alle. Derfor vil vi ikke tolerere mobning. Mobning

Læs mere

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Børns roller i mobning: fra Hvidesande Skole... 5 Offer... 5 Mobbere... 5 Medløbere eller mobbeassistenter... 5 Mobberens supportere... 5 De passive tilskuere... 5 Forsvarere/Riddere...

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vedtaget på HSU den 14.06.2010, evalueret af HSU den 11.03.2013, evalueret af HSU den 23.03.2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til mobbe- og chikanepolitik Den mobbefri zone Vedtaget på HSU 14.

Læs mere

Mobning Sociale processer som et redskab til at mindske mobning.

Mobning Sociale processer som et redskab til at mindske mobning. 7. semester Ps11b, Gruppe nr. 25 Ps11317 og Ps11306 Mobning Sociale processer som et redskab til at mindske mobning. Bullying Social processes a tool for reducing bullying. Antal anslag: 67.456 Udarbejdet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere