Nye forståelser af mobning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye forståelser af mobning"

Transkript

1 Nye forståelser af mobning Dorte Marie Søndergaard Professor, dr.philos Department of Education, DPU Aarhus University, Copenhagen E: P: W: and

2 Mobningens konsekvenser dårlige skoleliv skoleskift fysiske skavanker skæve sociale og faglige udviklingsforløb belastning på familierne selvdestruktive handlinger hævnreaktioner og forskellige varianter af udadvendt destruktive reaktioner (hærværk, skolebrande.. )

3 exbus: Exploring Bullying in School Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU, exbus forskergruppe: Dorte Marie Søndergaard (leder) Charlotte Mathiassen Eva Viala Helle Rabøl Hansen Inge Henningsen Jette Kofoed Nina Hein Robin May Schott Bøger fra exbus: Mobning. Sociale Processer på Afveje Hans Reitzels Forlag. (Red.: Kofoed og Søndergaard). Mobning Gentænkt Hans Reitzels Forlag. (Red.: Kofoed og Søndergaard). School Bullying: New Conceptualisations in Context Cambridge University Press. (Eds.: Schott and Søndergaard).

4 Vestegnsundersøgelsen Spørgeskemaer til 1052 børn Københavns vestegn 13 skoler 60 klasser deltog klasse 13% af børnene svarede, at de siden sommerferien var blevet mobbet lidt eller meget 17% svarede, at de havde været med til at mobbe De klasser, der har meget mobning svarede på måder, der viser en kultur i klassen, som generelt præget af dårligt klima og negative mønstre i måderne, man relaterer sig til hinanden på Ref: Henningsen, Hansen og Kofoed i bogen Mobning Gentænkt, 2013, Hans Reitzels Forlag

5 Tidligere forskning paradigme 1 mobbeforskning har i meget høj grad haft fokus på mangler i det enkelte barn man har tænkt i, at mobberen var en aggressiv personlighedstype, og den mobbede en sårbar personlighedstype udpegning af moren som årsagen: enten var hun for kold eller for varm blame-the-mother-traditionen beskyld-mor-traditionen har haft godt fodfæste indenfor mobbeforskningen og dens individualistiske tilgange Ref: School Bullying: New Conceptualisations in Context Cambridge University Press. (Eds.: Schott and Søndergaard).

6 Den ny mobbeforskning paradigme 2 Mobning er en social dynamik Fokus på sociale mekanismer Fokus på mange interagerende kræfter Det individuelle bliver til i omfattende sociale, kulturelle og materielle kontekster Indsatser mod mobning må fokusere på at ændre kulturen i klassen OG tage vare på de børn, der er særligt i klemme

7 Mange interagerende kræfter klassens kultur skolekultur ledelsespraksisser uddannelsespolitik læreres diskurser om børn og forståelser af sig selv forældrenes og lærernes samarbejdsformer og modsætninger og interesser de nye teknologier brugen af sociale medier og kommunikationsformer børnenes individuelle og kollektive processer etc.

8 Social eksklusionsangst socialpsykologisk forståelse af mennesket menneskers afhængighed af at tilhøre fællesskaber det er et eksistentielt grundvilkår for mennesket, at vi er afhængige af at være socialt indlejret i fællesskaber når løftet om social indlejring er under pres, kan det føre til forstærket eksklusionsangst i en gruppe social eksklusionsangst er et fænomen, der udvikles i det sociale rum, og som ulmer i processer mellem børn, der er henvist til at fungere sammen. Ref: Søndergaard (2009) Mobning og social eksklusionsangst. I bogen Mobning: Sociale Processer på Afveje.

9 Tilhør lykkes accept anerkendelse inddragelse opleves gennem en følelse af værdighed og meningsfuldhed Men hos de inkluderede kan også ses: arrogance, nedladenhed, selvtilstrækkelighed, kynisme. Og eventuelt forøget angst, hvis inklusionen bygges på tydelig eksklusion af bestemte andre

10 Tilhør mislykkes udelukkelse foragt usynliggørelse - opleves gennem følelsen af at være miskendt, socialt truet, værdighedsberøvet, ensom Her kan ligge afmagt, skam, selvforagt, men også nogle gange vrede og trang til hævn i kølvandet

11 Værdighed og foragt Begreberne om værdighedsproduktion versus foragtproduktion fungerer som pejlemærker Se efter hvilke bestræbelser på at opbygge værdighed, som børn og voksne arbejder på hvilke forskellige former for værdighedsberøvelser, de prøver at undgå Det er vigtigt at forstå, hvor hårdt værdighedsberøvelse og foragt rammer de børn, det går ud over. Det er vigtigt at forstå, at værdighedsbestræbelser kan kollidere. Følelser af meningsfuldhed og værdighed bliver evaluerende emotioner knyttet til anerkendelse og legitimitet indenfor fællesskabet.

12 Autoritetsstrategier valg af autoritetsstrategier et centralt punkt at fokusere på som pædagogisk professionel ikke kun et spørgsmål om ideologi og identitet, men ganske enkelt et spørgsmål om, hvilken effekt, man tænker, autoriteten skal producere al foragtproducerende disciplinering har effekter Vælger man autoritetsstrategier, der nedbryder værdighed og producerer foragt, så betaler man en pris på længere sigt.

13 Foragt lindrer eksklusionsangst eksklusionsangst er ubehagelig gruppens deltagere gribe efter noget, der lindrer eller gør den udholdelig nærliggende at gribe til noget, der kan give en fornemmelse af at få en vis kontrol med eksklusionsprocesserne, og med hvem de skal ramme kontrolmuligheder og lindring kan bestå i selv at tage styringen med foragten og hånen - at sætte retning på, hvem foragten og hånen skal ramme samtidig forstærkes de præmisser, der producerer foragt og hån På denne måde kan det at producere foragt på kort sigt fungere samlende i et lokalt fællesskab foragtproduktion kan opleves som konsolidering af fællesskab

14 Varierende former for angreb og mobning I nogle perioder kan der været tale om forskellige variationer af indirekte aggression: gensidig ignorering, bagtalelse, andre former for relationel manipulation med retning mod at udstøde og udelukke nogen I nogle perioder kan man se direkte aggression: målrettede angreb, overgreb, udstødelser etc. - denne version er i reglen den, der er nemmest at få øje på for de voksne

15 Stabile og bevægelige positioneringsmønstre Mobning kommer i mange versioner ikke kun som årelange stabile positioner af mobbede og mobbende eller som direkte aggression Mange af de utrygge klasserum er scene for både direkte og indirekte relationel aggression Og de er samtidig scene for både stabile og bevægelige positioneringsmønstre i børnegruppen

16 Allans 6. klasse Stabile positioner: Allan var længe stabilt offer for mobning. Hans mobning blev usynlig fordi han reagerede (ofre tænkes at være passive) Forbigående positioner: Klassen har været scene for pludselige overfald (de voksne brugte begrebet mobning) Skiftende positioner: Klassen er generelt præget af høj social eksklusionsangst, der flimrer rundt i gruppen og genererer en stadig jagt efter noget eller nogen at foragte i bestræbelsen på at få kontrol med hierarkier og eksklusioner. Forskellige angribes og skubbes ud (de voksne har svært ved at gennemskue, hvad der foregår)

17 Mobbefryd Albert sagde: Og ved du hvad, man kan blive helt afhængig af det. Det kan være rigtig sjovt, og nogen gange er det, som om man bare bliver nødt til at blive ved med at gøre det, når man først er kommet i gang. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men der kommer sådan en slags afhængighed.

18 Frydens inerti At mobning kan være sjov peger på selve fryden ved at komme ovenpå og være den, der holder tøjlerne i den form for klasseklima, som han lever i Fryden kan fungere som en sedimenterende kraft med en lokal og midlertidig egen drift: man kan næsten blive afhængig af det Formål og retning på mobning kan fortone sig, fordi fryden i sig selv er attråværdig at dyrke sammen

19 Humorens magt Vestegnsundersøgelsen: Hvad kan du være bange for ved at gå i skole? 26% frygter at blive gjort til grin Det øger populariteten, hvis man mestrer humorscenen Humoren kan inkludere, skabe god stemning og sammenhold, bekræfte tilhør og levere accept Humor kan også udvirke det modsatte - det er det, børnene frygter: Humor kan ekskludere, stemple, positionere negativt eller positionere ud af fællesskabet

20 Grinet skaber normer Humoren fungerer som en socialt regulerende mekanisme i børnegruppen - uanset om den har en latterliggørende og marginaliserende retning, eller om den har en fællesskabende retning - eller bare er lettende og forløsende Grinet producerer markeringer af, hvad der kan grines af, hvem der kan igangsætte latter, og hvem der kan gå med på grinene Grinet arbejder og kommenterer på de normer, der regulerer klassen med større eller mindre fokus på gensidige hierarkiseringer Ref: Søndergaard (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I bogen: Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag. (45-78)

21 Bare for sjov den store tryllestav At pinliggøre, fremkalde skam og latterliggøre er stærke virkemidler i etablering af hierarkier og in- og eksklusioner Humoren aflyser rationalitet og frem for alt ansvar (det er jo bare for sjov ) For sjov bliver en trylleformular, som kan trylle ansvarsfrihed frem i forbindelse med de humoristiske indfald

22 Bekendelsespraksisser Der ligger ofte hos voksne (ikke hos børn) en forestilling om, at man må kunne snakke sig ud af disse former for mekanismer Men pas på: dominans- og mobbemekanismer er i stand til at reetablere sig gennem stadigt skiftende og nye redskaber hvis ikke man lykkes med grundlæggende at ændre klima og kultur i klassen Derfor kan terapeutiserende bekendelsespraksisser rumme giftige fælder for børnene (klassemødet, den varme stol, post its på ryggen osv.)

23 Carls bekendelse Carls bekendelse skabte: Modstand hos de andre børn mod at blive påduttet skyldfølelse, Vrede over, at Carl troede, at han kunne appellere sig til venner gennem at snakke om sin svaghed i stedet for at agere sig til venner Vrede og foragt i forhold til, at Carl var hoppet på lærernes formaninger om ærlighed og åbenhed Carls bekendelse resulterede ikke i forløsning fra, men snarere i en fiksering af hans position: Svag dreng, stakkel, irriterende, og i hvert fald uattraktiv som både ven og samarbejdspartner Bekendelse af svaghed gør ikke et barn attraktiv som ven svaghed klistrer

24 Empatitræning som antimobbestrategi Mobbende børn og voksne kan sagtens være empatiske Empati kan udøves selektivt Empati kan anvendes i mobningens tjeneste: Man ved, hvad der virker særligt sårende og ydmygende

25 Vi skal forstå mekanismerne Vi er nødt til at blive klogere på mekanismerne og processerne i dette sociale maskineri således at vi kan: agere med indsigt i problematikken agere fleksibelt alt efter, hvad det er for situationer og positioneringsmønstre, der konkret viser sig i de klasser, hvor problemerne opstår Det handler om at blive klogere på en måde, der gør det muligt at få øje på, hvordan man fremadrettet vil kunne dreje på mekanismerne, så maskineriet begynder at producere værdighed for alle - i stedet for at producere foragt mellem børn, og mellem børn og voksne

26 Chekliste for initiativer mod mobning og dårlig trivsel 1. HVILKEN MOBBEFORSTÅELSE LIGGER INDBYGGET I INITIATIVET 2. STØTTER VORES INDSATS PRODUKTIONEN AF VÆRDIGHED ELLER GIVER DEN SNARERE RUM FOR ØGET FORAGT? OG SKER DET AKTIVT ELLER UREFLEKTERET? 3. RUMMER INITIATIVET FORSTÅELSE FOR, AT SOCIALE, EMOTIONELLE OG FAGLIGE ASPEKTER AF SKOLELIVET ER FILTRET SAMMEN FOR BØRN? 4. ER INITIATIVET MÅLRETTET VARIERENDE MOBBEFORMER, ELLER OVERSER VI MOBNING I SÆRLIGE FORMER? 5. TAGER INDSATSEN HØJDE FOR, AT BØRN IKKE BARE HAR TILLID TIL VOKSNES KOMPETENCE TIL AT INTERVENERE? 6. TAGER INITIATIVET HØJDE FOR, AT MOBBEOFRE IKKE HAR MULIGHED FOR AT BEVÆGE SIG I KLASSENS HIERARKI GENNEM AT TALE OM/ BEKENDE DERES AFMAGT OG UDSATHED? Ref. Dorte Marie Søndergaard: From technically standardised interventions to analytically informed, multi-perspective intervention strategies, trykt i School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press (2013 udkommer til august) Schott & Søndergaard (red.)

27 1. Hvilken mobbeforståelse ligger indbygget i initiativet? Lakmusprøven består i at afprøve spørgemåder. Man må spørge sig selv: Er vi i gang med at pege enkeltbørn ud og fordele fordømmelse og sympati eller er vi i gang med at få øje på de sociale mekanismer i klassen? Hvilke måder forstår vi på: Hvem er skyldig/ hvem er svag? eller er det: Hvorfor oplever Emma eller Thomas det nødvendigt at gøre det, han/hun gør? Kan vi på en eller anden led afmontere den nødvendighed for Emma eller Thomas? Skabe nogle andre muligheder for ham eller hende at opnå værdighed og position på end ved at mobbe afhjælpe den angst for udstødelse, der driver dem?

28 2. Støtter vores indsats produktionen af værdighed, eller giver den snarere rum for øget foragt? Sker det aktivt eller ureflekteret? Lakmusprøven består i at undersøge om tiltagets måder at sætte ord på, hvad der foregår, og hvad der sker, om de typer af processer man sætter i gang, de sociale tilskyndelser der ligger i initiativet om alt dette fungerer værdighedsproducerende Hvis man ikke kan se, om det gør det, da må man chekke, om der er fare for det modsatte altså om der produceres foragt i stedet

29 3. Rummer initiativet forståelse for, at sociale, emotionelle og faglige aspekter er filtret sammen for børn? Lakmusprøven: Hvordan er det sociale, det emotionelle og det faglige adresseret i interventionen? Forbliver disse aspekter adskilt i tid, rum, personbinding, væsentlighed eller formår vi at forstå og sammentænke aspekterne? Man må tænke i, at måden man sætter præmisser for fagligt samvær også har følelsesmæssige effekter og effekter for sociale relationer. Og omvendt

30 4. Er initiativet målrettet varierende mobbeformer, eller overser vi mobning i særlige former? Lakmusprøve: Har interventionen mulighed for at fange eller adressere både stabil mobning og skiftende positioner både pludselige mobbehandlinger og langvarige mobbehandlinger både passive mobbeofre og reagerende mobbeofre? Både direkte og indirekte aggression? Lakmusprøve: Hvis vi vælger at gøre dette eller hint, hvilke nye eksklusioner opstår der så? Hvordan adresserer vi dem?

31 5. Tager indsatsen højde for, at børn ikke bare har tillid til voksnes kompetencer til at intervenere? Lakmusprøve: Hvordan tager denne indsats højde for, at der skal skabes tillid til de voksne, før børn tør involvere dem i deres problemer? Hvis interventionen retter sig mod voksne: Hvordan tager denne intervention højde for, at mange voksne tvivler på børns udsathed, hvis ikke børn selv vil komme frem med beretninger om den? (fx når børn ler med over ting de udsættes for, for at forsøge at melde sig ind i det fællesskab, der udelukker dem)

32 6. Tager initiativet højde for, at mobbeofre ikke kan bevæge sig hierarkisk gennem bekendelser? Lakmusprøve: Ser vi og håndterer vi offerets dilemmaer godt nok? Kommer indsatsen til at forudsætte, at bekendelse af offerposition og erklæret oplevelse af afmagt vil få offeret til at opleve værdighed og fremstå som en attraktiv kammerat for de andre? Er det tænkt godt nok igennem, hvilke markeringer og virkemidler, der vil bevæge værdighed og prestige ind i offerets væren i gruppen?

33 Fornemmelser for genkendelse Straffende genkendelse genkendelse som uværdig: Man kan for eksempel give Tobias en gevaldig skideballe i alles påhør Ynkende genkendelse genkendelse som svag og omsorgskrævende: Man kan tilbyde omsorg og spejle Tobias som en, der sikkert har det vanskeligt og trænger til hjælp Inkluderende genkendelse genkendelse som nødvendig del af fællesskabet: Man kan tydeliggøre Tobias bidrag og markere, at han er for vigtig en person i klassen til, at det er en god ide at blive væk. Vi vil ikke undvære det, han bidrager med/kan bidrage med

34 Kevins to cv er Lærernes blik: Kevin er doven og upålidelig man må være bekymret for hans fremtid HR blik: Kevin løfter et kæmpeansvar som leder for sin flok/bande Kevin er beslutningskompetent og proaktiv i sin ledelsesstil Kevin viser stort engagement og er hundrede procent pålidelig, overholder altid aftaler og kræver det samme af andre Kevin demonstrerer stort overblik indsigt i gruppens behov, overblik over kompetencer i gruppen, over medlemmers styrker og svagheder Kevin har skarpt blik for oplæringsnødvendigheder og muligheder, og forstår at sætte folk sammen på jobs, således at der skabes velfungerende og oplærende samarbejdsrelationer Kevin er en stærk teambuilder

35 Teorien om mobning Søndergaard, Dorte Marie (2013): Den distribuerede vold: om computerspil, mobning og relationel aggression. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning Gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag. Myong, Lene & Dorte Marie Søndergaard (2013): Om mobningens vandringer mellem enshed og forskellighed. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning Gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning fra afretning af enkeltindivider til reparation af sociale fællesskaber. Skolen i Morgen. Tidsskrift for Skoleledere. 14(10), 2-6. Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I Elsebeth Jensen & Svend Brinkmann (red.) Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2009): Mobning og social eksklusionsangst. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning. Sociale Processer på Afveje. København: Hans Reitzels Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2008): Offerpositionens dilemmaer: Om undvigelse af offerpositionering i forbindelse med mobning og anden relationel aggression. I Karin Lützen et al. (red.) På Kant med Historien. København: Museum Tusculanums Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2009): Anders og vandslangen mobning og kompleksitet, Psykologisk Set, 26:

36 Mobbedefinition Mobning er en intensivering af de marginaliseringsprocesser, der altid findes i form af in- og eksklusioner i og omkring sociale grupper. Alle grupper, også børnegrupper, dannes med et vist mål af in- og eksklusion som præmis. Det er, når eksklusionen kammer over og bliver ekstrem, når den dyrkes, at den kan tippe over i mobning => Mobning sker, når fysisk, social og/eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset om der er tale om en oplevet eller en intenderet eksklusion.

37 Mobbedefinition forts. En af de centrale mekanismer i mobning er social eksklusionsangst (processen rummer dermed en form for inerti) eksklusionsangst kan lindres gennem foragtproduktion. En socialt presset gruppe med højt niveau af social eksklusionsangst vil derfor meget ofte gribe til øget foragtproduktion, og dermed øges risikoen for at marginalisering rent faktisk tipper over i mobbehandlinger. Foragten kan komme til udtryk i handlinger, som for eksempel ydmyger, trivialiserer eller usynliggør, isolere, håne som involverer skade på person eller ejendele, misbrug af sociale netprofiler eller spredning af ydmygende meddelelser gennem andre former for teknologisk kommunikation m.m. Selvom medlemmer af en social gruppe kan opleve disse marginaliserende processer som positive, så kan det at berøve et individ den sociale anerkendelse, der er nødvendig for værdighed, udgøre en form for psykisk tortur for den der er udsat. Ref. Schott og Søndergaard Introduktionskapitlet i School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press (2013 udkommer til august) Schott & Søndergaard (red.)

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) v/ Helle Rabøl Hansen, adjunkt, Phd. Århus Universitet / IUP (DPU) Her fik jeg noget, jeg søgte efter. Jeg fik kærlighed (17 årig

Læs mere

2 Forældrepositioner i elevmobning afmagtsproduktion i skole/hjem-samarbejdet 59

2 Forældrepositioner i elevmobning afmagtsproduktion i skole/hjem-samarbejdet 59 Indhold Indledning... 7 1 Mobning og social eksklusionsangst 21 Dorte Marie Søndergaard 2 Forældrepositioner i elevmobning afmagtsproduktion i skole/hjem-samarbejdet 59 Nina Hein 3 Genkendelser af digital

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013 God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Konflikter Drilleri (for sjov kontra for

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Rene D. C. Juhler Coach, Konfliktmægler og Supervisor. Rene D. C. Juhler. Coach, Konfliktmægler og Supervisor

Rene D. C. Juhler Coach, Konfliktmægler og Supervisor. Rene D. C. Juhler. Coach, Konfliktmægler og Supervisor Slide 1 Den genoprettende praksis i kontakten med de unge Relationen som det bærende element Slide 2 Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center for

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere