Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
|
|
- Kjeld Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Periodisering i de æstetiske videnskaber«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 ISBN: Reihe/ Berliner Beiträge zur Skandinavistik, Bd. 6 series: ISSN: Seiten/ pages: Diesen Band gibt es weiterhin zu kaufen. This book can still be purchased. Copyright: Nordeuropa-Institut Berlin und Autoren. Copyright: Department for Northern European Studies Berlin and authors.
2 Periodisering i de restetiske videnskaber Nedenfor gengives uden rendring mit diskussionsoplreg af 20. maj 1965 i Sommeruniversitetets restetiske kreds (8) i Arhus. Studiekredsen belyste problernet impressionisme. Reprresentanter for de forskellige restetiske videnskaber fremlagde efter tur deres egen videnskabs syn pä impressionismen, og det var nu i kredsens interesse at fors0ge at besvare sp0rgsmälet: hvordan konstituerer man en»periode«? I nrervrerende oplreg var det hensigten at balancere mellem teori og praksis. Imidlertid erdet ja altid et skridt i retning af st0rre konsekvens, at afdrekke forhändsantagelser bag videnskabelig praksis, og en sädan afdrekning mä n0dvendigvis foretages ved analyse. I I0bet af analysen kommer logiske eller quasi-logiske 0nskedr0mme Iet til at frelde dom over greldende videnskabelig praksis. Jeg bar vel ikke ganske undgäet denne faldgrube, men Bnskede det pä den anden side heller ikke, när det blot mätte komme til at stä klart at der er en vis n0dvendig sammenhreng i problemfeltet. Diskussionsoplregget forelä stencileret ved m0dets begyndelse, og det var da min opgave indledningsvis at gennemgä teksten punkt for punkt, sä almen forstäelse var sikret forud for den planlagte diskussion. En sädan gennemgang er nreppe m~dvendig her, hvor Ireseren bar mere tid til at betragte oplregget som helhed og i detaljer. For Ireseren b0r jeg ikke desto mindre oplyse nogle fä, lokalt forstäelige ting: 2.1 Navnet»Rindal«hentydertil en i dansk kulturdebat velkendt slagteriarbejder, som rejste en hel bevregelse» rindalismen «i protest mod den danske stats kontante ydelser til nulevende danske kunstnere, hvis vrerker i Rindals 0jne var uden vrerdi. 2.2 Navnet»Stein Larsen«drekker den ved m0det tilstedevrerende adjunkt, cand. mag. Finn Stein Larsen, som ved et foregäende m0de havde nrevnt den ofte gentagne sammenligning mellem vrerdiemes an-
3 80 tagne krise og den moderne kunsts tilsyneladende opl0sning af formsproget. 4.2 Navnet»Eliot«og det felgende citat, se T.S. Eliot, 1>The Love Song of J. Alfred Prufrock «. 4.3 Navnene»Rifbjerg/Steen«og ))Cavling/Seeberg«hentyder til velkendte danske forfatterskaber, som er samtidige, men som udviser generationsforskelle. Det sidste navnepar reprresenterer desuden spredningen mellem ugeblads-sentimentalitet og anerkendt digtning. Afsluttende her jeg undskylde det päfaldende system af tal i venstre margen af oplregget. Det kan se ud som endesperat systematikers sidste krampetrrekning, men er blot anvendt for at tillade hurtig henvisning frem og tilbage i teksten. Periodebegrebet (Diskussionsoplreg) Spergsmälet 1>hvad er impressionismen?«variant af 1>hvad er en periode?«1. Synsvinkel: 1.0 prremis: historisk videnskab er rekonstruktion i konßikt med»naiv realisme «- rekonstruktion forudsretter en synsvinkel. 1.1 samtidens opfattelse, under devisen:»vi Iever i/under impressionismen, d.v.s... «- jvf. nutidens 1>modernisme«. 1.2 historikeres opfattelse, f.eks. Arnold Hauser:»The frontiers between naturalism and impressionism are [... ]«1 1.3 vor opfattelse, f.eks. 1>Ved impressionismen forstär jeg her... «. 1.4 problemerne 1.1 og 1.2 trenkes lest ved indsamling af citater, hvori ordet»impressionismen «forekommer. Materialet vil rumme uklarheder, selvmodsigelser, alle mulige slags semantiske (fortolknings-)problemer af typen:»hvordan kan vi afgere, hvad N.N. mener, när han siger: >X z<?«1.5 Heraf udspringer et dilemma for lesningen af 1.3. Det bliver en fristeise at gribe konstruktivt ind og simpelthen forholde sig til problernet i»naiv nominalisme«. Imidlertid advares vi af nogle faktorer: 1 Amold HAUSER, The Social History of Art, vol. 2 (1951),»Irnpressionisrn, p (loc. cit. p. 869) - jvf. et dansk, rnetodebevidst arbejde: Anker TEILGARD LAUGESEN, Middelalderen sorn litteraturhistorisk periode, StSprO, Gads Parlag 1962.
4 1.51 traditionen (d.v.s 1.1-2) spillerenrolle for os for vores publikum 1.52 materialet vidner us0gt om overindividuelle trrek, f.eks.»periodeprreg«i en vilkärlig samling reproduktioner (päfaldende: anvendelse eller udeladelse af perspektiv i maleriet); -»den alexandrinske verdensmodel«accepteret som selvf0lge i hele middelalderen 2 ; - pastichen, der af samtiden opfattes som drekkende, mens eftertiden gennemskuer den som partielog dateret (saga-, folkevisepastiche);- pastichens rekvivalent: den restetiske fortolkning Problernet 1.3 tamkes l0st definitorisk under hensyn til hensigtsmressighed, efter typen:»hvordan tilfredsstilles et konstateret behov?«2. Behov: 2.0 Det indsamlede materiale (1.4) kan betragtes som svar pä (implicitte) sp0rgsmäl af forskellig art. I mange! af en faktisk unders0gelse antager jeg skfijnsmressigt at to hovedtyper vil vrere reprresenteret: 2.1 Hvorfor (f.eks. Hesiod:»hvorfor er nutiden, >jemalderen<, sä ringe?«- eher Rindal:» hvorfor skal kunstneme udtrykke sig uforstäeligt? «- eller Hauser:»hvorfor lregger man under impressionismen vregt pä a nalysen, modsat tidligere pä syntesen?«(op.cit. p ),»hvorfor har Gorkij ret i sit udsagn til Chekov: >du myrder realismen<?«(p. 909).) 2.2 Hvad betyder tegnene? d.v.s. hvad ligner de? (f.eks. Hesiod:»jemalderen ligner jem (sammenlignet med guld, sfijlv, kobber)«- Rindal:»det ligner ikke naget«i Stein Larsen:»det ligner vrerdiemes krise«- Hauser:»det impressionistiske kunstvrerk forholder sig ti1 sit emne, ligesom kemikeren i en vis arbejdsfase forholder sig til sit objekt«;»chekovs teater ligner [i Hausers 0jne og/eller i datidens] datiden«.) 2.3 Vier problembevidste (1.5) og nrerer skrerpet IIJnske om kontrol Anders NYGREN, Den kristna kärlekstanken genom tidema, I-11, Stockholm 1930 og idem,»atomism eller sammenhang i historiesynen, Filosofi och Motivforskning, Stockholm 1940, p Mario PRAZ,»Historical and Evaluative Criticism«, Literary History & Literary Criticism, Acta of the Ninth Congress of the International Federstion for Modem Languages & Literature (ed. Leon EDEL), NewYork, 1965, p
5 Materialet vidner om behov for sammenhreng inden for afgrrenset feit. 3. Sammenhamg og felt: 3.1 Sammenhrengen etableres ved udpegelse af (bl.a.?) 3.11 kausale relationer (jvf. 2.1) og 3.12 ligheds-relationer (frenomenologiske eller»logiske«) (jvf. 2.2) 3.2 Feitet afgrrenses 3.20 entenunder kategorisk traditionstvang (1.1-2) 3.21 eller apriorisk, f.eks. säledes: kronologisk opdeling i tiär topologisk efter nationale grrenser materielt i emnekredse (kunstarter, genrer etc.) 3.22 eller som funktion af den ~mskede grad af sammenhreng, f.eks. minimal sammenhreng i feitet (stort feit):» Europas änd«4 - elleroptimal sammenhreng ved snrever afgrrensning: 0jebliksbillede af gjennembrudsgeneration i forhold til erklreret frelles mälsretning. 3.3 Konklusion: der antages at grelde omvendt proportionahtet mellem grad af sammenhreng og feltst0rrelse. 3.4 Konklusion: yderyrerdier (h0j grad af sammenhreng, respektive stort feit) synes at medf0re trivialitet (snrevert feit, respektive ringe sammenhreng). 3.5 Konklusion: ved etablering af perioder händteres et stort antal uafhrengige og gensidigt afhrengige variable (1.1-3, 1.52, , ). Man skal ikke undre sig over, at en unders0gelse af 1.2 viser srerdeles svingende betydningsindhold bag de anvendte etiketter: renaissance, romantik 5 eller impressionisme. 4. Diskussion af variable: : Sp0rgsmälet om kausautet i historiske (einmalige) processer er srerdeles vanskeligt 6, fordi ikke-trivielle forl0 b unddrager sig verifikati- Robert LANGBAUM, Mulm, sträler og latter, Gyldendal1964, p. 117 (i den engelske original:»the European spirit (... ] a view of Europe as a totality, p. 101). ' Jvf. udspil i A. 0. LoVEJOY, On the Discrimination of Romanticisms, Essays in the History of Ideas, Baltimore, besvaret af R. WELLEK, The Concept of Romanticism in Literary History og Romanticism Re-examined, Concepts of Criticism, New Haven & London, 1963, p og Ottar DAHL, Om ärsaksproblemer i historisk forskning, Oslo H. P. CLAUSEN, Hvad er Historie?, Berlingske leksikon bibliotek Kar! R. POPPER, The Poverty of Historicism, London, 1961.
6 on ved eksperiment. Der er tale om forl0b af sä kompliceret natur at det ikke kan udredes, nedbrydes eller gentages. Det f~dger, at betoning af kausal-sammenhrenge (f.eks.relationen mellem urbanisering og malerisk impressionisme, Hauser op.cit. p eller relationen mellem livsholdning og stiltrrek) mä forekomme vovet, og at det, fra et rigoristisk teoretisk synspunkt, bliver fristende at give afkald pä kausal-hypoteser, renoncere pä en genetisk forstäelse af fortiden og vende sig til en rent deskriptiv opfattelse : deskriptivt kan man etablere sammenhreng ved at konstatere lighed. H vis synspunktet overbetones (jvf. Baudelaire) end er man i platonisk realisme: to mde farver» hrenger sammen «ved at vrere fremtrredelsesformer for det n~des ide. I Geistesgeschichte vil man ikke vige tilbage for at se lighed mellem Versailles og Racines tragedieform, eller lighed (a la»de individuelle elementers anarki i forhold til helheden«) i f0lgende trrek fraden antagne impressionistiske periode: de-komposition, analyse, kapitalisme, ennui. - Problernet synes at ligge i, at man. til~kriver frenomener»mening«, som ikke er säledes intenderede; forskeren bliver» fortolker«, og Zeitgeist-frenomenet bliver hans kunstprodukt (til tider af formidabel virkning, jvf. Spenglers»Untergang des Abendlandes«). Til gengreld er denne» menings-tilskrivning«uomgrengelig, hvis ligheder skal konstateres mellem meningsbrerende kompositioner og stiltrrek og sociale frenomener i snrever eller vid forstand. - Det mä bemrerkes, at kunstarteme selv trives (ikke mindst) i kraft af»menings-tilskrivning«(eliot:»like a patient etherised upon a table«; eher mere dulgt, i kraft af meningsfuld juxtaposition) : ved rigoristisk, apriorisk felt-afgrrensning kan man ikke forvente at sammenhrengen skal felge grrenseme. Et godt eksempel er her Viihelm Andersens opmarch af tiärs geledder med ferere og standarter fra 1800 til Omvendt Iader en iagttaget sammenhreng sig sjreldent afgrrense skarpt. Martin A. Hansen 8 har gjort opmrerksom pä at den individuelle kunstner som regel begynder en eller fiere generationer bag sin tid (jvf. til overmäl spredningen Rifbjerg/Steen eller 83 7 Illustreret dansk Litteraturhistorie, Bd. 4, Gyldendall925, p Martin A. HANSEN, Dansk vejr, Hasselbalch 1953, p. 51: Da jeg som purung gav mig til at male lidt, tilhlilrte min synsmaade helt tiden for impressionismens gennembrud, endskont dette laa mere enden menneskealder forud for min ungdom. Jeg tror, dette har v~eret typisk [... ]«.
7 84 Cavling/Seeberg). - Säledes vil periodens signalement, uanset apriorisk eller funktionel afgrrensning af det kronologiskltopologiske felt, mätte etableres via et sorteret materiale. Sä vidt vi har erfaret i nrervrerende studiekreds kan perloder i restetisk videnskab endog opstilles sä selektivt, at man i musikhistorien taler om den impressionistiske periode, skent kun en kompanist (Debussy) i en fase, ja mäske kun i et vrerk, tilfredsstiller definitionen. - I materiale-selektionen meder vi et problern som er skrebnesvangert for brugbarheden af de etablerede perioder: hvor reprresentativ for det ved feltets afgrrensning givne materiale er beskrivelsen, eller kan den overhovedet vrere? Sagt kategorisk: det kan ikke lade sig gere at opstille et ikke-trivielt periodesignalement som tilgodeser det restetisk relevante ved ethvert enkeltvrerk inden for det valgte felt. Og omvendt: det restetisk relevante er ofte uden lige. 4.4 Konklusion: periodesignalement og vrerksignalement er ikke gensidigt bindende. 5. Teesing 9 : Teesing er tilhrenger af Geistesgeschichte; hans bog karakteriseres af Erik Lunding 10 som»et forste mere indgäende bidrag tillesning af det periodiseringsproblem som er knyttet til Geistesgeschichte«(p. 226}, idet vel at mrerke periodisering (epokalisering) fremhreves som srerkende for Geistesgeschichte. Teesings konklusion Iyder:»Wir haben unseren Zweck erreicht, wenn dem Leser das Periodenproblem in der Literaturgeschichte nach der Lektüre als noch ein wenig problematischer erscheint, als es ihm vorher schon war«(p. 139). 5.1 Teesing er Strukturalist; han bestemmer periodebegrebet som Individualbegriff (vendt imod alle mulige cykliske historieopfattelser) til skildring af»eine einmalige geschichtliche Wirklichkeit«(p. 34). Denenkelte periode kendes pä sin struktur, ikke pä forekomsten (eher genkomsten) af enkelt-elementer, men pä deres gruppering (p. 35); det historiske forleb opfattes ikke som linerert, men som omgrupperings- 9 H. P. H. TEESING, Das Problem der Perioden in der Literaturgeschichte, Groningen-Batavia Erik LUNDING, anmeldeise afteesings bog, Euphorion, Zeitschrift für Literaturgeschichte, 46. Band, Heidelberg 1952, p
8 [1966] forl"b (i analogi med biologisk individudvikling). - Teesing svinger mellem historisk realisme og nominalisme, hans bog er i hovedsagen en kritik af en rrekke uholdbare positioner; det er en hovedmangel, at han ikke redeg"r n"je for arten af samspil mellem de arter af (heller ikke n"jere besternte) relationer, som skal konstituere de ~<mskede (periode-) strukturer. Ovenstäende fremstilling (1.-4.4) er hverken en gengivelse af eller et opg"r med Teesing. 85
Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Den kristne kærlighedstanke«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.
Læs mereChristensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Om at anmelde Fjernsyn«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.
Læs mereChristensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Har Nora Helmer (fået) fremkaldt abort?«in: Christensen, Erik M.:
Læs mereChristensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Ibsens anarkisme og norsk«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereChristensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Dekanens beretning«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereChristensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Martin A. Hansen om kristendom«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mereChristensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Værdier og Professorer«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereChristensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»På Vulkaner i Colombia«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereSubstitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer
Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion
Læs mereSygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs merepræsenterer OTTO MORTENSEN
T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto
Læs mereBibelens syn på autoriteter
Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken
Læs mereAnmeldelser. Tanker i forbindelse med Nils Schiørrings»Musikkens Historie i Danmark" Danmark«
Anmeldelser Tanker i forbindelse med Nils Schiørrings Schü;rrings»Musikkens Historie i Danmark" Danmark«Nu har vi i snart fem fern år ar haft professor Schi(3rrings Schiørrings danske musikhistorie; et
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mere»Guldalderen som idéhistorisk periode: H. C. Ørsteds optimistiske
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Guldalderen som idéhistorisk periode: H. C. Ørsteds optimistiske
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *
EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis
Læs mereMeningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Læs mere18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen
18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs merePROCESSEN Fascination & Skepticisme
1 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup www.visdomsnettet.dk 2 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup Trilogien er på 1.290 sider, og
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereKUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2
EXPO E S B J E R G KUNSTMUSEUM EXPO no. 2 Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06. Claus Jensen RØD OG SORT Esbjerg Kunstmuseum 14.04.-12.06. FORORD 100 dage inden år besluttede Claus Jensen at skrive en
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereErik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereVejledning til arbejde bogen Monster.
Vejledning til arbejde bogen Monster. Monster, Patrick Ness, Gyldendal, 2015 Dansk 7. 10. klasse Kompetence og læringsmål Der arbejdes med Kompetenceområdet Fortolkning og derunder færdigheds- og vidensmålene
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereEksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation
Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:
Læs mereSTUDIEPLAN Dansk. Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG
STUDIEPLAN Dansk Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, 2019-20 Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG Navn: Journalistik Omfang: STEINER HF-PENSUM Formål: I forløbet arbejder vi med journalistik
Læs mereNogle moderne franske luksusbind
Nogle moderne franske luksusbind Af BENT ANDRÉE Den blændende teknik, som de bedste blandt de franske bogbindere er i besiddelse af, kan først rigtig vurderes, når man står med et af deres bogbind i hånden
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereEfter hvert ord er der sat et komma, det enkelte ord har et eget rum.
Rasmus Graff Om Röda Rummet (alfabetisk) af Pär Thörn Röda Rummet (alfabetisk) er en bog, bogen er på 228 sider, bogens format er 24 cm i højden og 16 i bredden. Den typografiske form er enkel og holdt
Læs mereDansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 15/ 16
De ugentlige dansktimer vil bestå af: - Diktater / skriveøvelser (selvstændigt arbejde) - Grammatikøvelser (både selvstændigt arbejde og læreroplæg). - Frilæsning-læseøvelser - Den resterende tid anvendes
Læs mereIntroduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff
Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereChristensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001
BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Hermeneutiske elementer«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.
Læs mereAktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen
Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Når vi når prøverne, skal alle være noget så langt, som arbejdsmoralen og kompetencer kan bære én. Af den årsag har
Læs mereSeks vandringer i fiktionens skov
Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the
Læs mereHurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider
Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereSvar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren
Læs mereAnalysemodel til billeder
Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereTekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:
Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereLærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.
1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereRedegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown
Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2019 Institution Viborg HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Dansk A Tania Lund Nyby vdh6da
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereThorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.
1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011-2012 Institution KTS - Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Dansk A Anna
Læs mereEN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB
EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereDanskopgaven skriftlig årsprøve
Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2017-2018 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idéhistorie B Lasse Andersen
Læs mereKærlighed er vejen ind
Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne
Læs mereDansk kunst Bd 2
1 Ortega y Gasset, José: Den nye kunsts upopularitet 1 Kilde: Menneskets fordrivelse fra kunsten Den Gyldendalske Boghandel, 1997 ISBN: 8700311588 2 Hansen, Maria Fabricius: José Ortega y Gasset: Menneskets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Rune Veigert & Nikoline Holm Braüner 1.
Læs mere