Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)"

Transkript

1 Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at formidle vore iagttagelser Et teoretisk udsagn skal kunne efterprøves empirisk (via erfaring) Værdier har intet at gøre i skaben Enhedsskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Videnskabelig stræben efter objektivitet Målbarhed Mål det der kan måles og gør det der endnu ikke kan måles til noget målbart. Analyse-syntese Undersøgelsens objekt skal analyseres, dvs undersøges på mikroniveau, hvorefter sammenhængen vil kunne skabes gennem syntesen (atomistisk skabsideal) Årsag-virkning Alt i naturen har en årsag. Vi skal derfor isolere fænomenet og dreudfra finde frem til årsagen Verificerbarhed Ethvert skabeligt resultat skal kunne reproduceres af andre (intersubjektiv kontrol) (Efter Jacob Birgler: Videnskabsteori. 2005) Begrundelsesformer Deduktion Hypotetisk deduktiv metode Induktion Abduktion Begrundelse via fornuft Begrundelse via falsifikation Begrundelse via erfaring Begrundelse via kreativitet

2 Deduktion Ideal Erkendelseskilde Fordel Begrænsning Aksiomatisk Fornuft(rationalisme) Logisk slutning Sikker Ingen grundlæggen de ny Hypotetisk deduktiv metode Aksiomatisk og eksperimentel Induktion Observationer eksperimentel Abduktion Slutning til den bedste forklaring Logisk implikation via fornuft Empirisk testning Erfaring (empirisme) Kreativitet (fornuft + erfaring) Sikker Ny grundlæggende Pragmatisk Ved falsifikation falsk Ved verifikation - sand Ingen sikker Manglende logik Forklaringstyper Forklaringstyper Det som skal Det som forklarer forklares Årsagsforklaringer Årsag Typisk fysiske fænomener Funktionalistiske forklaringer Virkning/funktion Typisk biologiske såvel som sociologiske Formålsforklaringer Tilsigtede virkninger (motiver) fænomener Typisk menneskelige handlinger

3 Forståelse Forståelsens genstand Personer: forstå den anden Handlinger: forstå det den anden gør Produkt: forstå det den anden har produceret (artefakter) Hermeneutik Hermeneutik = fortolkningskunst Grundlæggende spørgsmål i den filosofiske hermeneutik Hvad er forståelse? Hvilken metode bør jeg anvende for at opnå forståelse? Hermeneutiske principper i skaben For-forståelse/fordomme Skabe bevidshed om for-forståelse i tilknytning til forståelsens objekt Hermeneutiske cirkel Anvende for-forståelsen ved at sætte den i spil. Det vil sige at være åben og ydmyg over for en afkræftelse af for-forståelsen. Lade forståelsens objekt være en mulighedsbetingelse for at forforståelsen afkræftes. Horisontsammensmeltning Lade dialogen være vejen til ny. Forme samtalen som spørgsmål i relation til det, der ikke forstås. Tillade eller forudsætte at det uforståelige er meningsfuldt.

4 Fænomenologi Fænomenologi = læren om bevidsthedsfænomener Intentionalitet = bevidsthedens rettethed Husserl og Heidegger. Livsverden og væren - i verden. At være i relation til verden. At forholde sig til verden. Det ved-hånden værende og det for-hånden-værende. Fænomenologiske principper i skaben at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden Fænomenologi som skabelig praksis Epoché Sætte parentes om forudfattede meninger og holdninger (fordomme) Analysandens bevidshedsfænomener (oplevelser, Eidetisk variation/ Eidetisk reduktion erfaringer) skal italesættes prærefleksivt Analysandens bevidsthedsfænomener skal italesættes varieret så alle detaljer kommer til syne. Identificere den essentielle struktur/form i bevidsthedsfænomenerne.

5 Kritisk teori Kritisk teori sætter hermeneutikken i et samfundsperspektiv Kritisk teoretiske principper i skaben at se kritisk på skabens grundlag ved at medreflektere skabens samfundsmæssige såvel som historiske bundethed. (Horkheimer og Adorno.) Erkendelsesinteresser Grundlaget for Den tekniske Den praktiske Frigørende Naturskabelig metode (empiriskanalytisk skab) Humanskabernes metode (historiskhermeneutisk) Filosofi og samfundskritik (systematiskhandlemæssig skab) Kritisk teori som skabelig praksis Videnskabelig praksis Videnskabskritik Intersubjektivitet Mål Kontrol af den fysiske virkelighed (Informationer) Italesættelse gennem sproget mhp. udvidelse af fælles forståelsesrum (Fortolkninger) Undersøge sociale lovmæssigheder og afdække ideologisk misbrug, illegitim magtanvendelse og social undertrykkelse (Analyser) de tre r giver adgang til forskellig, og derfor må alle tre medtænkes (Habermas) Ingen skab er værdifri, hvorfor s skaben må tage afsæt i en konkret værdibaseret Viden skabes i en antidogmatisk kommunikation mellem mennesker med det mål at bevidstgøre de dogmer, der undertrykker vores livsverden.

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Viden og videnskab - hvor står vi dag? Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie

Læs mere

Dansk som Andetsprog på Lærerseminariet. Af: Sigrid Abild Andersen, Annika Carstensen, Rikke Nygaard. Vejleder: Michael Svendsen Pedersen

Dansk som Andetsprog på Lærerseminariet. Af: Sigrid Abild Andersen, Annika Carstensen, Rikke Nygaard. Vejleder: Michael Svendsen Pedersen Dansk som Andetsprog på Lærerseminariet Af: Sigrid Abild Andersen, Annika Carstensen, Rikke Nygaard Vejleder: Michael Svendsen Pedersen Pædagogik kandidat 1 Forår 2009 2 Indholdsfortegnelse Motivation...5

Læs mere

Global Forretningsudvikling 6. Semester. Videnskabsteori. Kompendium. Gruppe 2.022

Global Forretningsudvikling 6. Semester. Videnskabsteori. Kompendium. Gruppe 2.022 Global Forretningsudvikling 6. Semester Videnskabsteori Kompendium Gruppe 2.022 09 Indhold Introduktion... 4 Hvorfor er videnskabsteori vigtig?... 4 Hvorfor videnskabsteori?... 5 Virkelighedsdimensioner...

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Videnskabsteori og faglige metoder

Videnskabsteori og faglige metoder Christian Lund Videnskabsteori og faglige metoder Frydenlund Videnskabsteori og faglige metoder 1. udgave, 1. oplag, 2011 Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7118-169-2 Forlagsredaktion:FlemmingB.Olsen

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl;

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl; Logisk videnskab: Rationalisme: Empirisme: Hermeneutik: Semiotik: Strukturalisme: Positivisme: Fænomenalisme: Kritisk rationalisme: Paradigmeteori: Videnskabsanarkisme: Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne;

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU

Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU Artefakt I videnskabelige sammenhænge beskæftiger man sig med genstande. Idet noget gøres til genstand for videnskabelig

Læs mere

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Hvad står øverst fysik eller metafysik?

Hvad står øverst fysik eller metafysik? og så var den logisk organiseret. Som en organiseret helhed kunne videnskaben opfattes som en enhed, der leverede al den viden i verden, der var at levere. Alt andet var meningsløshed eller overtro. I

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Æstetik...42. Indholdsfortegnelse. Tankemæssige innovationsprocesser...43. Referat af Teori U - Lederskab der åbner fremtiden...4

Æstetik...42. Indholdsfortegnelse. Tankemæssige innovationsprocesser...43. Referat af Teori U - Lederskab der åbner fremtiden...4 Indholdsfortegnelse Referat af Teori U - Lederskab der åbner fremtiden...4 Mod en ny social teknologi - presencing...5 Downloading, seen, sansning og presencing...6 Åbent hjerte, åbent sind, åben vilje...8

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

VIDENSKABSTEORETISK TILGANG TIL EN UNDERVISNINGSSITUATION

VIDENSKABSTEORETISK TILGANG TIL EN UNDERVISNINGSSITUATION PD Modul 3 EH14-15010 Pædagogisk videnskabsteori VIDENSKABSTEORETISK TILGANG TIL EN UNDERVISNINGSSITUATION Caseanalyse: Teoriundervisning som optakt til værkstedsopgaver Studerende: Martin Havgaard Seehagen

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

NYSGERRIGHED OG INTERESSE FOR VERDEN KREATIVITET, OPFINDSOMHED OG ORIGINALITET DØMMEKRAFT, KRITISK TÆNKNING OG ÅBENHED VIDEBEGÆR VISDOM OG VIDEN

NYSGERRIGHED OG INTERESSE FOR VERDEN KREATIVITET, OPFINDSOMHED OG ORIGINALITET DØMMEKRAFT, KRITISK TÆNKNING OG ÅBENHED VIDEBEGÆR VISDOM OG VIDEN KREATIVITET, OPFINDSOMHED OG ORIGINALITET NYSGERRIGHED OG INTERESSE FOR VERDEN VISDOM OG VIDEN VISDOM OG VIDEN VIDEBEGÆR DØMMEKRAFT, KRITISK TÆNKNING OG ÅBENHED VISDOM OG VIDEN VISDOM OG VIDEN NYSGERRIGHED

Læs mere

Videnskabelige metoder

Videnskabelige metoder Videnskabelige metoder Metoder o Deduktive slutninger eller den deduktive metode. o Induktive slutninger eller den empirisk-induktive metode. Et lille indlæg vedrørende induktionsproblemet. o Den hypotetisk-deduktive

Læs mere

assistent Om formål, temaer og mål

assistent Om formål, temaer og mål Om formål, temaer og mål Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

DIGITAL ÆSTETIK - OM DE ÆSTETISKE BEGREBERS UDVIKLING

DIGITAL ÆSTETIK - OM DE ÆSTETISKE BEGREBERS UDVIKLING DIGITAL ÆSTETIK DEL I FØRSTE FORORD FÆNOMENOLOGIEN KUNSTVÆRKET MALERIET DET SUBLIME KUNSTBEGREBET DEL II ANDET FORORD KANTS ÆSTETIK HEGELS ÆSTETIK HEIDEGGERS ÆSTETIK ADORNOS ÆSTETIK DEL III TREDJE FORORD

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Jürgen Habermas 1. Intellektuel profil, indledning 2. Baggrund, væsentligste bidrag 3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden 4. Politisk teori, demokratiteori 5. Intellektuelt politisk

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

JAN FAYE. Kundskabens træ KUNDSKABENS TRÆ INTRO D U K TION TIL NATU RALISTISK VID ENSKABS FILOSO FI

JAN FAYE. Kundskabens træ KUNDSKABENS TRÆ INTRO D U K TION TIL NATU RALISTISK VID ENSKABS FILOSO FI JAN FAYE Kundskabens træ KUNDSKABENS TRÆ INTRO D U K TION TIL NATU RALISTISK VID ENSKABS FILOSO FI Jan Faye Kundskabens træ Introduktion til naturalistisk videnskabfilosofi Jan Faye Kundskabens træ Introduktion

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kommunikation i en omsorgsdiskurs

Kommunikation i en omsorgsdiskurs Master i Professionel kommunikation august 2014 Skrevet af Lena Tykesson 47347 & Susanne Skovsø Petersen 50114 Vejleder: Jørn Helder Antal anslag 161.145 svarende til 67 normalsider samt 2 figurer i opgaven

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

2. DEN VIDENSKABSTEORETISKE DISKUSSION... 9

2. DEN VIDENSKABSTEORETISKE DISKUSSION... 9 2. DEN VIDENSKABSTEORETISKE DISKUSSION... 9 2.1 PARADIGMEBEGREBET... 9 2.1.1 Valg af paradigmeopfattelse... 11 2.1.2 Paradigmebegrebets indhold... 11 2.2 PARADIGMEDISKUSSIONEN... 12 2.2.1 Virkelighedsbillede...

Læs mere

Videnskabsteori for naturvidenskab

Videnskabsteori for naturvidenskab Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger

Læs mere

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager

Læs mere

JAN FAYE. Kundskabens træ KUNDSKABENS TRÆ INTRO D U K TION TIL NATU RALISTISK VID ENSKABS FILOSO FI

JAN FAYE. Kundskabens træ KUNDSKABENS TRÆ INTRO D U K TION TIL NATU RALISTISK VID ENSKABS FILOSO FI JAN FAYE Kundskabens træ KUNDSKABENS TRÆ INTRO D U K TION TIL NATU RALISTISK VID ENSKABS FILOSO FI Jan Faye Kundskabens træ Introduktion til naturalistisk videnskabfilosofi Jan Faye Kundskabens træ Introduktion

Læs mere

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39 Indhold Forord 9 DEL I Kosmos, en forklaring af iagttagelse 1. Uden iagttageren er der intet 15 Alt sagt er sagt af en iagttager 15 I begyndelsen var forskellen 18 Forklaring af erfaring 21 Selviagttagelsens

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Geokommunikation. af Lars Brodersen. Forlaget Tankegang a s

Geokommunikation. af Lars Brodersen. Forlaget Tankegang a s 2 Geokommunikation Et synspunkt om indholdsarkitektur for geokommunikation, om betingelser og muligheder for at opnå enighed om sag og sted som grundlag for beslutning på et fænomenologisk, kommunikativt,

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

OPVARMNING! Forår 2010

OPVARMNING! Forår 2010 OPVARMNING! (Konteksten) Er vor mentale eller psykologiske forståelsesramme [ ]. Den meningsbærende ramme, inden for hvilken vi opfatter og som hjælper os til at tolke det, vi Kortet er ikke terrænet Anerkendende

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger Hanne Andersen Afd. for Medicinsk Videnskabsteori e mail: h.andersen@medphil.ku.dk Kopi af PowerPoint på hjemmesiden www.pubhealth.ku.dk/~haan orienter Jer i tentamensmaterialet i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Introduktion til de afgørende karakterer i vores empiri...33. Pægagogernes egen professionsforståelse...35

Indholdsfortegnelse. Introduktion til de afgørende karakterer i vores empiri...33. Pægagogernes egen professionsforståelse...35 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Abstract...3 Indledning...3 Problemformulering...7 Dimensionsforankring...7 Videnskabsteori / Projektdesign...8 Jürgen Habermas og hans samfundsforståelse...10

Læs mere

Vidensformer i arbejdet med bachelorprojektet

Vidensformer i arbejdet med bachelorprojektet Hent dias på http://omsigt.dk/ba-metodekursus-e13/ - koden er: metode2016 Undervisning varer 2 timer og 15 min. der er indlægges heri en pause på 10 min. og en problemformuleringsøvelse på 40 min. Ved

Læs mere

SCIENTIA. Naturvidenskab vs. filosofisk relativisme. Gruppe 14. Ian L.S.Hegner. Vejleder Jørgen Larsen. 3 semester, efterår 2004.

SCIENTIA. Naturvidenskab vs. filosofisk relativisme. Gruppe 14. Ian L.S.Hegner. Vejleder Jørgen Larsen. 3 semester, efterår 2004. SCIENTIA Naturvidenskab vs. filosofisk relativisme Gruppe 14 Ian L.S.Hegner Vejleder Jørgen Larsen 3 semester, efterår 2004 Natbas RUC 1 Abstract: SCIENTIA, naturvidenskab vs. filosofisk relativisme I

Læs mere

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Induktionsproblemet. Skriveøvelse 1: Navn: Jan Pøhlmann Jessen. Fødselsdato: 10. juni 1967. Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO

Induktionsproblemet. Skriveøvelse 1: Navn: Jan Pøhlmann Jessen. Fødselsdato: 10. juni 1967. Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager 4761-F14;ÅU FILO Skriveøvelse 1: Induktionsproblemet Anvendte

Læs mere

Videnskabsfilosofi som ny disciplin

Videnskabsfilosofi som ny disciplin begrundes som viden. For dem som kantianere var det jo strukturer knyttet til det menneskelige erkendende subjekt, der formede erkendelse og viden. Disse transcendentale forhold kunne ikke studeres af

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere