Energianalyserne. Kristoffer Böttzauw Vicedirektør
|
|
- Ejvind Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energianalyserne Kristoffer Böttzauw Vicedirektør
2 Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien i gasnet og gaslagre Fjernvarme Hvor skal det være: - fjernvarme - individuelle løsninger Potentiale for overskudsvarme (ov-analyse) Transport Teknologier Tung transport Sø- og luftfart Forsyningssikkerhed Netudbygninger Elproduktionskapacitet Energieffektiviseringer Bygninger - energirenoveri ngsstrategien Erhvervslivet analyse af bl.a. potentialer Transport Biogas Potentialer Priser Bæredygtighed Hvor kan det bruges? Hvor meget til f.eks. kraftvarme? Geotermi, lagringsteknologier og store varmepumper (VE-pulje) Screening af teknologier, indpasningsmuligheder og potentialer Bæredygtigt forbrug? Decentrale og centrale værkers rolle og kapacitet Biomasse i energisystemet? Udlandsforbindelser Gas og gasinfrastrukturen i energi- og transportsystemet Fjernvarmens rolle Udbygning? Produktion af varme? Transportens betydning for energisystemet Forventet energibehov fremover Biogas i energi- og transportsystemet VE-indpasning i fjernvarmen. Fjernvarmesystem som lager og fleksibilitet Scenarier for energisystemet med input fra alle analyser Strategisk Energiplanlægning Tilskuds- og afgiftsanalyse
3 Program Kl Velkomst v. Kristoffer Böttzauw Kl Energiscenarier v. Sigurd Lauge Petersen Kl Elanalysen v. Anders Højgaard Kristensen Kl Fjernvarmeanalysen v. Finn Bertelsen Kl Pause Kl Gasanalysen v. Per Stokholm Kl Bioenergianalysen v. Jacob Møller Kl Rapport fra Biogas Taskforce v. Bodil Harder Kl Kort opsamling og afrunding v. Kristoffer Böttzauw
4 Scenarieanalyser for energisystemet Sigurd Lauge Pedersen
5 Scenarier fordi: Er opgaven overhovedet mulig? Konsistens mellem analyserne. Samspillet mellem sektorerne. Samspillet mellem besparelser og forsyning. Hvad med forsyningssikkerheden? Hvad koster det?
6 5 scenarier 2035/50
7
8
9
10 Ingeniøren : To hovedveje mod et Danmark uden fossile brændsler.
11 Centrale valg for fremtidens energisystem Elektrificering, effektivisering og besparelser er no regrets. Vælge mellem energisystem baseret på biomasse (-import) og vind/sol/udland. Forsyningssikkerhed udfordres i begge tilfælde. Biobrændstoffabrikker i Danmark? Hvilke? (Hvornår/hvordan) opgradere biogas? Hvornår begynde det svære (transport/industri)?
12 Forskel til Klimakommissionen. ENS-scenarier: Forbrugsmodel + energibalancemodel + Sisyfos; nettoenergiforbrug. Vind, biomasse, bio+, brint samt fossilt scenarie. Omk %. Klimakommission: Balmorel + Stream + DREAM; endeligt energiforbrug. Uambitiøst, ambitiøst samt reference [+kernekraft+ccs] Omk. +5-6%.
13 Analyse af elnettets funktionalitet Anders Højgaard Kristensen 2. juni 2014
14 Hovedrapport 12 bilagsrapporter
15 Udgangspunktet Historisk høj forsyningssikkerhed Gennemsnitlig og set over en årrække opleves afbrydelser i elforsyningen på min. pr. år Historisk overkapacitet Kapacitetsplanlægning: termisk + 20% Elforsyningssikkerhed = net og værker Forhold i nettet, der giver anledning til forsyningsafbrydelser (primært distributionsnet)
16 Er der tilstrækkelig kapacitet? Også selvom Vinden ikke altid blæser termiske værkers rådighed ikke er 100% udlandsforbindelser kan være ude af drift Mange værker er gamle og tages ud af drift. Rådighedsbeløb for decentral bortfalder 2018 Typisk fokus på reserve for vindkraften Men reelt et spørgsmål om sandsynlighed for rådigheden af de enkelte bidragydere
17 Centrale værker Tendenser 1 Nedgang i samlet installeret kapacitet Nogle anlæg levetidsforlænges og konverteres til biomasse Fremskrivning til 2020 er forholdsvis sikker Decentrale værker Mange anlæg omkring 20 år den tekniske levetid er vurderet Teknologi med hurtig start og hurtig regulering op/ned
18 Tendenser 2 Vind & sol Større produktion, større variationer Stigende betydning for forsyningssikkerheden Transmissionsnettet Udlandsforbindelser vigtige for integration i det europæiske elmarked Flere forbindelser og stigende betydning for forsyningssikkerheden Smart grid kan bidrage, men pt. lille volumen
19 Fremskrivninger og simuleringer Udviklet model baseret på Monte Carlo simulering Regner på indenlandsk kapacitet (termisk + VE) samt udlandsforbindelser 2020 og 2025: baseret på fremskrivninger 2035 og 2050: baseret på scenarier Udgangspunkt er samme forsyningssikkerhed som i dag
20 Analyseresultater for 2020 og 2025 Analyseresultater for 2020 og 2025 viser, at der er tilstrækkelig kapacitet for at opretholde forsyningssikkerheden på dagens niveau. Men ved ændrede forudsætninger er der risiko for forringelse i Østdanmark.
21 Analyseresultater for 2035 og 2050 I scenarierne for 2035 og 2050 investeres i ny kapacitet. For at forsyningssikkerheden kan holdes på dagens niveau, er der i alle tilfælde behov for reservekapacitet. Omkostningerne indgår i scenarierne
22 Resultater Forsyningssikkerheden kan indtil 10 år frem samlet set opretholdes på dagens niveau uden nye initiativer: Der kan dog opstå behov for særlige initiativer tidligere, hvis forudsætningerne ændres væsentligt Udviklingen følges derfor tæt Videre proces: Der findes i dag forskellige håndtag i elforsyningsloven til sikring af kapacitetssituationen Der er derfor ikke behov for nye politiske initiativer nu Fokus på kapacitetsmekanismer samt nabolandes bidrag via udlandsforbindelser
23 Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
24 Hovedfokuspunkter Generelle forudsætninger Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
25 Forudsætninger Udvikling i Europa Ambitiøs CO2-reduktion med fokus på vind som virkemiddel: 95 % CO2-reduktion i 2050, kun lokal biomasse i 2050, ingen CCS Udvikling i Danmark, vindforløbet Med afgifter og tilskud Ingen fossile brændsler fra 2035, vind, begrænset biomasse i 2050, elektrificering Uden afgifter og tilskud Ingen fossile brændsler fra 2035, vind, begrænset biomasse i 2050, elektrificering Udvikling i Danmark, Basisforløb Med gældende afgifter og tilskud, samt gældende regulering. Ingen særlige danske målsætninger efter 2020
26 Scenarier for fjernvarmeanalysen A. Vindforløb B. Vindforløb, uden afgifter og tilskud (samfundsøkonomi). Som A, men beregnet uden afgifter og tilskud C. Basisforløb med eksisterende afgifts- og tilskudsstruktur, og uden særlige danske målsætninger efter EU s ambitiøse CO 2 målsætning for hele modelområdet stadig gældende.
27 Fjernvarmens udbredelse Ved energirenovering og skærpede krav i bygningsreglement vil fjernvarmeforbrug reduceres Hvis naturgasområder konverteres til fjernvarme, øges fjernvarmeforbruget Hvornår er det fornuftigt med fjernvarme i forhold til individuel forsyning?
28 Produktion af fjernvarme Mere vind-el betyder mindre behov for kraftvarme (i perioder) og behov for mere fleksibel produktion Indpasning af biogas, varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme mv. Decentrale KVV - ophør af grundbeløb Kraftvarme i fremtiden? Fjernvarmens rolle for balancerings- og lagringsydelser for elsystemet
29 Overblik over fjernvarmenet 2011 Varmeproduktion (TJ) Varmeleverancleverance Varme- (TJ) (%) El (MW) Varme (MW) Centrale % Store decentrale % Øvrige affald % Små decentrale % SUM %
30 Beregningsmodel Varmeforbrug Teknisk potentiale Økonomisk potentiale Varmeatlas Regnearksmodel Balmorel Elproduktion Elpriser Case analyser for typiske områder Teknologiinvesteringer Varmeproduktion - CO2 og VE andel Elpriser - Varmeproduktionsstruktur struktur Varmepriser
31 Varmeatlas opdeling i kategorier 1) 2) 1) Konvertering inden for eksisterende fjernvarmeområder 2) Konvertering i forlængelse af eksisterende fjernvarmeområder 3) Konvertering uden for eksisterende fjernvarmeområder 3)
32 Teknisk og brugerøkonomisk potentiale for fjernvarme i 2035
33 Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Varmebehov an forbruger [PJ] Teknisk og samfundsøkonomisk potentiale for fjernvarme i Teknisk potentiale Økonomisk potentiale Centrale fjernvarmeområder Mellemstore fjernvarmeområder Mindre fjernvarmeområder med affaldsvarme Mindre aggregerede fjernvarmeområder
34 Konklusioner Modelberegningerne viser, at der et betydeligt teknisk- og brugerøkonomisk potentiale for at konvertere fra individuel forsyning til fjernvarme En stor del af potentialet er ikke samfundsøkonomisk rentabelt Inden for et eksisterende fjernvarmeområde er det fornuftigt at konvertere til fjernvarme. I områder, der ligger op ad fjernvarmeområder, kan det for centrale fjernvarmenet og affaldsnet være fornuftigt at konvertere, mens det for de øvrige områder overordnet ikke er samfundsøkonomisk rentabelt Helt nye fjernvarmeområder, vil sjældent være samfundsøkonomisk rentabelt
35 Centrale områder
36 Mellemstore decentrale områder
37 Små fjernvarmeområder
38 Fjernvarmepriser
39 Opsummering af FV produktion Omstilling væk fra naturgas er (hurtigt) på vej, uanset scenarie I store decentrale FV-net udskiftes naturgas med biomassekraftvarme og solvarme I mindre decentrale FV-net udskiftes naturgas med varmepumper og solvarme I centrale FV-net udskiftes kul med biomasse Afgiftssystemet fremmer investering i biomasse og sol De nuværende rammebetingelser fører til større biomasseudbygning end vindscenariet uden afgifter og tilskud
40 Gasinfrastrukturanalyse Formål: Undersøge virkningerne for gasinfrastrukturen at naturgas absolutte og relative andel i energiforsyningen falder frem mod 2050 Udfordring: Omkostninger til drift og vedligeholdelse af gastransportsystemet (transmission, lager og distribution) er i store træk uafhængigt af de transporterede mængder De energipolitiske målsætninger vil alt andet lige føre til stigende transportpriser for gas Hvilke udfordringer kan dette give på kort, mellem langt sigt og langt sigt
41 Gasanvendelse frem mod 2050
42 Gasinfrastrukturanalyse Udfordring: Faldende gasmængder Angivet i PJ Naturgasforbrug Danmark VE-gas forbrug Danmark Gasforbrug i Danmark Eksport af naturgas til Holland Eksport af gas til Sverige (primært naturgas) Eksport af gas i alt Nettoimport af gas fra Tyskland (primært naturgas) Naturgasproduktion i Nordsøen
43 Gasinfrastrukturanalyse Gasinfrastrukturens fremtidige rolle Vindscenariet viser, at gasinfrastrukturen også anvendes i 2050 Gasinfrastrukturen har rimelig robust økonomi, men udfordres ved faldende transportmængder Kort og mellemlangt sigt til 2035 Back-up til elsystemet, regulerkraft og spidslast til varme Industri og transport (tung) Bidrage til fleksibilitet i energisystemet Energiforsyningssikkerhed På længere sigt Bidrage til den grønne omstilling med transport af VE-gasser Energilagring Bidrage til fleksibilitet i energisystemet Bidrage til forsyningssikkerhed, back-up til el- og varmesystemer
44 Gasinfrastrukturanalyse Udvikling i transmissionstariffer Energinet.dk har valgt en afskrivningsperiode frem til 2053 Faldende dansk forbrug betyder større økonomisk afhængighed af transit til Sverige Et fortsat fald i Nordsøproduktion efter 2020 indebærer mindre transit til Tyskland Transmissionstariffen forventes at stige Omkostningerne til drift og vedligehold påvirkes i princippet ikke af ændring i transportmængder Transmissionstariffen udgør i dag kun en lille del af slutkundeprisen
45 Gasinfrastrukturanalyse Udvikling i distributionstariffer Tariffer kan halveres fordi den historiske gæld afvikles senest i 2026 Enhedsomkostninger er stort set uafhængige af lavere transportmængder Ved bortfald af villakunder fra 2035 stiger tarifferne markant Ved bortfald af villakunder kan enhedsomkostninger reduceres noget Ingen eller kun begrænsede besparelser ved evt. sløjfning af net fra 2035 Industriens transportomkostninger vil stige ved bortfald af villakunder Samlet vurdering er, at distributionsselskabernes økonomi er rimelig robust, fordi nettene stort set er afskrevet
46 Gasinfrastrukturanalyse Naturgaslagre Forventet fald i behov for lagerydelser kan sætte lagerselskaberne under økonomisk pres Lageraktiviteterne er i konkurrence med udenlandske lagre og udbydere af andre fleksibilitetsydelser Rigelig lagerkapacitet i Nordeuropa og udbud af andre fleksibilitetsydelser Omkostningsreduktioner kan ikke modsvare fald i indtægter Analyserne viser, at der er i et fremtidigt VE-energisystem er behov for lagrene til energilagring, energiforsyningssikkerhed og til back-up for el- og varmesystemer
47 Gasinfrastrukturanalyse Sammenfatning Gassystemet er et samfundsøkonomisk aktiv, som vil kunne spille en vigtig rolle i et fremtidigt VE-energisystem Økonomien er forholdsvis robust, men transportpriser og lagerydelser vil formentlig stige på grund af faldende gasforbrug Økonomien er følsom overfor mængder. Gasinfrastrukturen spiller godt sammen med elsektoren Gasinfrastrukturen kan bidrage til den grønne omstilling Gasinfrastrukturen er nødvendig til transport og lagring af VE-gasser Gassystemet bidrager til fleksibilitet i det samlede energisystem Gassystemet vil fortsat kunne yde et vigtigt bidrag til forsyningssikkerheden både ved tekniske leveringssvigt og til dækning af sæson- og døgnvariation
48 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark
49 Fremskrivning og scenarier
50 Forbruget af biomasse vil stige på kort sigt
51 Og på lang sigt Vindscenarium Biomassescenarium
52 Uanset scenariet Bio+scenarium Brintscenariet
53 Potentialer, efterspørgsel og priser
54 Globale potentialer (2050)
55 Efterspørgslen stiger på kort sigt Eksport af træpiller til EU Global produktion af etanol
56 Op på lang sigt kommer vi tættere på de globale potentialer
57 Og så stiger priserne også
58 Biomasse og global opvarmning
59 Biomasse er en vigtig del af det globale kredsløb af kulstof
60 Skovrydning er og har været anledning til en væsentlig del af den globale opvarmning
61 Samtidig kan anvendelsen af biomasse til energi ikke undværes, hvis global opvarmning skal stoppes
62 Resultater fra livscyklusvurdering
63 Der er forskel på udledningerne forbundet med anvendelse af biomasse til energi set i et LCAperspektiv
64 Og det anvendte tidsperspektiv spiller en væsentlig rolle for resultaterne Kraftvarme (20 år) Kraftvarme (100 år)
65 Energiscenariernes udledninger set i et LCA-perspektiv Mio. tons co2-ækv./år
66 Konklusioner (I) Udfordringer på kort sigt (frem til 2020) Der vil fra hovedparten af forventede hovedeksportlande kunne købes træbrændsler baseret på restprodukter og lignende Vil formentlig også være træbrændsler på markedet, hvor skove alene er høstet med det formål at levere til energi For så vidt angår opførsel af nye biomasseværker bør vurdering af risici ved anvendelse af biomasse på længere sigt inkluderes Øget import af biobrændstoffer med ILUC-risiko
67 Konklusioner (II) Udfordringer på lang sigt (efter 2020) Den globale kontekst vil spille en stor rolle Der kan være indirekte konsekvenser forbundet med den danske efterspørgsel i takt med stigende global efterspørgsel I fraværet af etablering af en ambitiøs global ramme for udledningen af drivhusgasser inklusiv LULUCF vil der være en øget risiko for en negativ klimapåvirkning desto større volumen af biomasse, der på længere sigt anvendes i forbindelse med den danske klima- og energipolitik. Hertil kommer andre mulige negative miljøpåvirkninger Forbruget af biomasse i et VE-baseret energisystem minimeres mest effektivt ved anvendelse i de sektorer,hvor der ikke findes andre alternative til fossile brændsler som f.eks. tung transport og visse former for procesenergi
68 Opfølgning Regeringen har opfordret branchen til at indgå en frivillig brancheaftale med kriterier for anvendelsen af bæredygtig biomasse Bæredygtighedskriterierne skal som minimum være på linje med reglerne i Storbritannien og Holland Hvis ikke der indgås en brancheaftale, vil regeringen træffe beslutning vedrørende en model for national lovgivning på området
69 Rapport fra Biogas Taskforce Energistyrelsen, 2. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
70 Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i , er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt.
71 Rapport fra Biogas Taskforce Status for biogas Forventet udbygning Rammebetingelser Potentiale Afsætningsmuligheder - på kort og langt sigt Barrierer Forslag fra aktører
72 Rapporter fra Biogas Taskforce Biomasser til biogas i Danmark på kort og lang sigt, Torkild Birkmose m.fl. 2. Dybstrøelse som substrat på biogasanlæg, PlanEnergi 3. Muligheder for at fremme investeringer i biogas, Deloitte m.fl. 4. Business case for opgradering, Cowi 5. Business cases for kraftvarme, centralt og decentralt anlæg, Deloitte m.fl.
73 Rapporter fra Biogas Taskforce Sæson- og døgnregulering af biogasproduktion, PlanEnergi 7. Afsætning af biogas til industri, Ea Energianalyse 8. Anvendelse af biogas til el- og varmeproduktion, Ea Energianalyse 9. Afsætning af biogas til kraftvarme i Jylland frem til 2035, Ea Energianalyse 10.Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet, DGC
74 STATUS OG FORVENTET UDVIKLING
75 Biogasproduktionen (PJ)
76 Biogasanlæg i Danmark i 2012: 154 anlæg 57 renseanlæg 5 industrianlæg 25 lossepladser 21 fællesanlæg 46 gårdanlæg 7 procent af husdyrgødningen bruges til biogas
77 Mål for biogas Grøn vækst 2009: - op til 50 pct. af husdyrgødningen kan udnyttes til grøn energi i Energiaftalen: Ambitiøs udbygning. Energifremskrivning 2012: 17 PJ biogas i 2020
78 Forventet biogasudbygning frem til 2020
79 RAMMEBETINGELSER FOR BIOGAS
80 Energiaftalens nye pristillæg Kr/GJ Ny ekstra tillægsstøtte, aftrappes inden 2020 Ny tillægsstøtte, aftrappes med naturgasprisen 60 Ny fast støtte Kraftvarme Proces Til naturgasnettet Transport Hidtidig støtte - direkte og indirekte Statsstøttegodkendelse 14. november 2013 Endelig afklaring 12. februar 2014
81 Løbende priser, WEO 2013 Tilskud til biogas til opgradering 40120, , , ,0 40,0 10 kr/gj 10-kr. tilskud kr./gj 26-kr/GJ 26-kr. tilskud kr./gj Grundtilskud kr./gj 5 20,0 0 0,
82 BIOMASSE TIL BIOGAS
83 90 Maksimalt biogaspotentiale (PJ) 80 Kløvergræs Energiroer 70 Energimajs 60 Have-parkaffald Grøftekanter 50 Randzoner 40 Efterafgrøder Roetopensilage 30 Naturarealer 20 Organisk industriaffald Husholdningsaffald 10 Halm 0 AgroTech 2012 lavt skøn Revideret potentiale AgroTech 2020 højt skøn Fast staldgødning Dybstrøelse Gylle
84 Produktionspriser fra biomasser
85 Hvad koster det at producere biogas?
86 Hvad koster det at producere biogas?
87 INDPASNING AF BIOGAS I ENERGISYSTEMET
88 Afsætningsmuligheder Biogasanlægget Aftager af biogas El og varme Opgradering til net El og varme Industri Transport Industri Transport 88
89 Fuldlasttimer på decentrale KVværker
90 Varmeomkostning (kr./gj) Varmeproduktionsomkostninger Stadium 2020, 5000 fuldlasttimer/år Selskabsøkonomi (inkl. afgifter og tilskud) Samfundsøkonomi (ekskl. afgifter og tilskud) 90 Grundlag: teknologikatalog, seneste brændselsprisfremskrivninger, vedtaget og planlagt tilskuds- og afgiftslovgivning. Inklusiv FSA.
91 Afsætningspotentiale til industri
92 Afsætning af biogas Kraftvarme: Faldende afsætning - mindre eldrift og billige alternative varmekilder, VFL gør det svært for investorer at tjene penge Industri og transport: lav driftsstøtte og endnu ikke godkendt af EU Opgradering til naturgasnet: adgang til stort marked og ofte selskabsøkonomisk fordelagtigt trods højere omkostninger Biogas vil fremover blive opgraderet og tilført naturgasnettet
93 Hvordan vil biogas blive anvendt? PJ 12,0 10,0 8,0 6,0 Opgradering til naturgasnet Proces og transport og andet Kraftvarme 4,0 2,0 0,
94 ROLLE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM
95 Biogas i fremtidens energisystem Mængden af (grøn) gas er begrænset i 2050, selv med mere vådt affald til biogas. Afgørende for hele det fossilfrie projekt, at biogassen kan levere. Et fossilfrit energisystem med meget biomasse behøver mindre (grøn) gas.
96 Gas til hvad? Transport (lastbiler, busser og skibe). Industri (kedler og kraftvarme). Fjernvarme (decentrale kraftvarmeværker; få driftstimer). Gasturbine-reservekraftværker (meget få driftstimer).
97 Barrierer for biogas Afsætning Kraftvarme: Færre driftstimer på elmotorer Konkurrence fra billigere varmekilder Opgradering: det koster at opgradere og tilslutte til naturgasnet Industri: lavt tilskud og afgiftsfritagelser Transport: perspektiv, men ikke penge her og nu Driftsøkonomi Aftrapning af ny støtte Drift & vedligehold Finansiering Svært at låne, svært at få kommunegaranti, Ingen anlægstilskud Biomasse Lavt tørstofindhold i gylle Stigende priser på andre biomasser, små mængder, håndtering, Renhed af organisk husholdningsaffald Tilladelser og myndighedsbehandling Frygt for at næringsstoffordel forsvinder ved nye gødningsregler Placering af biogasanlæg, VVM-regler, klagesager
98 Handlemuligheder Justeringer af støttesystemet Fremme afsætning af biogas via naturgasnettet Reduktion af finansieringsbarrierer Fremme anvendelsen af biogas til transport Fastholde afsætningsmuligheder for biogas til kraftvarme Øge tilgængelighed af biomasse Fremme opbygning af lokal infrastruktur til biogas Reduktion af barrierer vedrørende myndighedsbehandling
99 Næste skridt Der er mange biogasprojekter i gang, og det ser ud til, at biogasproduktionen vil mere end fordobles frem til Biogas Taskforce vil følge udviklingen tæt og gøre status igen efter sommerferien Parterne bag energiforliget vil i (efteråret) 2014 drøfte, om der er behov for yderligere politiske initiativer for at fremme biogasudbygningen.
100 Tak for opmærksomheden
101
102 Sammenligning af scenarier 2050 VIND - Biomasse: + 50 PJ - Vind: MW - Solceller 1000 MW - Brint til opgradering: BIOMASSE - Biomasse: PJ - Vind: MW - Solceller 1000 MW - Ingen brint: BIO+ - Biomasse: PJ - Vind: + 0 MW - Solceller 0 MW - Ingen brint: BRINT - Biomasse: + 0 PJ - Vind: MW - Solceller 1000 MW - Brint til opgradering + transport: Fossil - Biomasse: 122 PJ - fosile: 361 PJ - Vind: 8500 MW - Sol 600 MW - Biogas: 17 PJ - Moderate besp. - Ingen brint - Ingen biobrændstoffer: Biomasse: ~108 PJ Vind: 6000 MW Moderate energibesparelser Solceller: 1000 MW Biogas: 42 PJ. Affald: 42 PJ Biobrændstoffabrikker i Danmark Fossile brændsler: 0 PJ Fælles for alle fire fossilfrie scenarier
103 Tak for opmærksomheden
Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereStatus for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen
Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten
Læs merePerspektiver for biogasinvestering i 2015
LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereFjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereBiogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013
Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på
Læs mereGrønt lys for biogas
Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereEnergiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark
Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereÅrets Energikonference 2015
Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereGASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM
GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereBiogasutvecklingen i Danmark
Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereEnergiforligt eller energiforladt
Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereGassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Læs mereKommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet
Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Ringkøbing den 21. maj 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Biogas Taskforce Formål med dagen
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereEnergiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.
Energiplan Fyn Strategisk energiplanlægning Kick-off konference 10. april 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 Energinet.dk 3 Hvilke hovedudfordringer har vi i fremtidens
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereNaturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?
Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereLandsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation Geotermi i Danmark 12 maj 216 Overblik 28 udvalgte
Læs mereEl, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereEnergiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014
Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereGas til el el til gas
Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk
Læs mereUdfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen
Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME
DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereVindkraftens Markedsværdi
Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan
Læs mereLandsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation 28 juni 216 Overblik 28 udvalgte fjernvarmeområder
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereHvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem
Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mere