Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvælstofdynamik og kulstoflagring"

Transkript

1 Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

2 Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved udvaskning Kulstoflagring Ofte antaget: Reduceret jordbearbejdning => lagring af C i jorden = mindre klimapåvirkning

3 Organisk stof 5 10 tons N/ha tons C/ha Nitrat Kuldioxid

4 Kvælstof-balancer Simpel N-balance + kg N i handelsgødning + kg N i husdyrgødning - kg N i kerne - kg N i halm, hvis halmen fjernes = N-overskud (kan både være positivt og negativt) Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

5 N-udvaskning og N-balance, gennemsnit N-udvaskning: målt med sugeceller i 1 m dybde N-balance: tilført N i gødning minus N i høstet afgrøde Sædskifte Flakkebjerg Foulum Udvaskning Balance Udvaskning Balance Kg N/ha/år R3 (-halm) 23 A 60 B 38 A 41 B R4 (+halm) 24 A 71 A 41 A 55 A Fra Hansen et al., 2015a,b. Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

6 Kvælstof-balance Öborn et al., 2003: I bedste fald giver balancer et samlet mål for det mulige totale tab. Et overskud kan enten opbevares midlertidigt i systemet (f.eks. i jorden) eller spredes til det omgivende miljø. Et mindsket overskud er ikke ensbetydende med et mindsket tab.

7 Kulstoflagring og reduceret jordbearbejdning

8 Powlson et al., 2011: De første artikler om C-ophobning (inklusive nogle, som Powlson var medforfatter på) afspejlede sandsynligvis dels over-entusiasme, dels mangel på data. Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

9 Baker et al., 2007: Dokumentationen for, at reduceret jordbearbejdning skulle fremme lagring af C i jorden, er ikke overbevisende. Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

10 Ekstrabladet.dk, 13. nov

11 Dybde, cm Relativ ændring i jordens C-indhold ved dir. såning i forhold til pløjning Analyse af 43 forsøg (forskel i jordbearbejdning i mindst 5 år) Reduceret indhold ved direkte såning Øget indhold ved direkte såning Fra: Powlson et al., 2014, efter Angers og Eriksen-Hamel, 2008.

12 Backer et al., 2007: Der er mange gode grunde til at reducere jordbearbejdningen: beskytte jorden mod erosion samt reducere omkostninger og brændstofforbrug. Disse fordele er veldokumenterede og i sig selv tilstrækkelige til at begrunde et ønske om at fremme reduceret jordbearbejdning. Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

13 Janzen, 2006: Organisk stof er biologisk set mest nyttigt, når det nedbrydes. Så vi står over for et dilemma: kan vi både ophobe det og drage fordel af dets nedbrydning? Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

14

15 Referencer Angers, D.A., Eriksen-Hamel, Full-invention tillage and organic carbon distribution in soil profiles: A Meta-analysis. Baker, J.M., Ochsner, T.E., Venterea, R.T., Griffis, T.J., Agriculture, Ecosystems and Environment 118, 1-5. Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Olesen, J.E., Melander, B., 2015a. Nitrate leaching, yields and carbon sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention. Journal of Environmental Quality, 44, Hansen, E.M., Olesen, J.E., Melander, B. Munkholm, L.J., 2015b. Ingen sammenhæng mellem kvælstofbalance og udvaskning, Agro, oktober, side Janzen, H.H.., The soil carbon dilemma: Shall we hoard it or use it. Soil Biology & Biochemistry 38, Smith, P., Powlson, D.S., Glendining, M.J., Smith, J.U., Preliminary estimates of the potential for carbon mitigation in European soils through no-till farming. Global Change Biology 4, Powlson, D.S., Stirling, C.M., Jat, M.L., Gerard, B.G., Palm, C.A., Sanchez, P.A., Cassman, K.G., Limited potential of no-till agriculture for climate change mitigation. Nature Climate Change 4, Öborn, I., Edwards, A.C., Witter, E., Oenema, O., Ivarsson, K., Withers, P.J.A., Nilsson, S.I., Stinzing, A.R., Element balances as a tool for sustainable nutrient management: A critical appraisal of their merits and limitations within an agronomic and environmental context. Eur. J. Agron. 20:

16 Tak for opmærksomheden! Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL

Læs mere

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? 1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Definition af pløjning herunder anvendelige metoder til jordbearbejdning i områder

Læs mere

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe 5 hours after tillage 24 hours after tillage 80 160 159.7 Cum. CO 2 Loss (g CO 2 m -2 ) 60 40 20 0 59.8 31.7 11.5 4.7 3.4 1.4 MP SS MK YK RM NT

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning

Læs mere

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Går jorden unde HighCrop

Går jorden unde HighCrop Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk

Læs mere

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden

Læs mere

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Daisy: et procesbaseret modelsystem Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

RowCrop workshop til Store Markdag 2017 RowCrop workshop til Store Markdag 2017 Stenalt d. 21. september Præsentationer: Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen og Bo Melander Fremvisning af forsøg i marken: Inger Bertelsen, Erling Nielsen og Casper

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Estimering af kulstoflagringsværdier på afgrødeniveau for økologiske bedrifter

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Estimering af kulstoflagringsværdier på afgrødeniveau for økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Estimering af kulstoflagringsværdier på afgrødeniveau for økologiske bedrifter Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.

Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H. Publication

Læs mere

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Målingerne af nitrat under elefantgræs til tækning i dette projekt er første gang,

Læs mere

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen, Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Øg jordens frugtbarhed med kompost

Øg jordens frugtbarhed med kompost Øg jordens frugtbarhed med kompost Henning Sørensen, ØkologiRådgivning Danmark Klimadagsordenen har sat fokus på landbrugets muligheder for at indbygge mere kulstof i jorden. Det rejser spørgsmålene, om

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber

Læs mere

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Optimér dyrkningen af vinterhvede Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Der blev endvidere aftalt, at Tommy skulle introducere en bedre planlægning af specialestuderende

Der blev endvidere aftalt, at Tommy skulle introducere en bedre planlægning af specialestuderende AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Møde den: 17-08-2015 Kirkesalsmøde Kort status vedr. uddannelses start 2015 En succeshistorie! I år har vi oplevet rekordoptag på vores uddannelser. Vi forventer

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere