DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter"

Transkript

1 DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter [1-4] og uafhængigt associeret med højere mortalitetsrate for patienter i tidligt og sent sygdomsstadie [5]. Det kan føre til dårligere prognose, nedsat behandlingstolerance og -respons, øget risiko for komplikationer under behandling, kortere tid til tumorprogression, samt kortere levetid. Desuden reduceres patienternes muskelstyrke og funktionsevne, og de oplever forringet livskvalitet [4, 6-8]. Disse konsekvenser, og skeletmuskulaturens betydning for kroppens immunologiske og metaboliske funktioner [9], understreger betydningen af træning målrettet mod effektiv opbygning (eller vedligeholdelse) af muskelmasse. Tab af muskelmasse hos hoved-halskræft patienter Strålebehandling med eller uden kemoterapi af hoved-halscancer patienter inducerer en række alvorlige bivirkninger, f.eks. midlertidig ødelæggelse af slimhinder i munden og nedsat spytsekretion og -viskositet. Dette forringer patienternes evne til at spise og dermed opretholde en positiv energibalance, hvilket fører til et kritisk vægttab på op til 12% af patienternes kropsvægt (Silander et al, 2013). Trods intervention med sondeernæring risikerer vægttabet at fortsætte i op til to år efter endt behandling og op imod 70% af vægttabet skyldes tab af muskelmasse [1]. DAHANCA 25 - Tung styrketræning til hoved-hals kræftpatienter Fra 2009 til 2013 gennemførtes DAHANCA 25 studierne [8, 10, 11], der overordnet havde til formål at undersøge betydningen af det behandlingsinducerede tab af muskelmasse hos hoved-halscancer patienter samt den muskelopbyggende effekt af 12 ugers styrketræning efter endt strålebehandling. Forskningsprojektet blev igangsat af Sektion for Idræt på Aarhus Universitet i samarbejde med Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Aarhus Universitetshospital og Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA). Baseline data [8] viste, at patienter efter endt strålebehandling havde 10% mindre helkrops muskelmasse end en gruppe raske personer matchet for køn, alder og social status. Muskelmassen var solidt korreleret til maksimal muskelstyrke og funktionsevne, og patienterne havde således 15% lavere maksimal muskelstyrke og 18% dårligere funktionsevne end de raske personer [8]. Muskelopbyggende træning af hoved-halskræftpatienter har ikke tidligere haft stor fokus, men patienterne har som andre kunnet udnytte generelle tilbud om træning på hospitalet - f.eks. en gåtur eller en tur på kondicyklen. Disse aktiviteter er ikke optimale til en gruppe af kræftpatienter, der taber sig grundet

2 problemer med at opretholde positiv energibalance. Manglen på målrettet, veldokumenteret rehabilitering for hoved-halskræftpatienter dannede grundlaget for DAHANCA25-studierne. Styrketræning i det lokale motionscenter kan vi lægge ansvaret over på patienten? DAHANCA 25A [11] var et feasibility-studie, der havde som primært formål at undersøge, om tung styrketræning var gennemførlig for hoved-halskræftpatienter efter endt strålebehandling. Spørgsmålet var, om patienterne efter et stort vægttab strålebivirkninger, såsom spiseforstyrrelser og kræftrelateret træthed, ville være i stand til at gennemføre 12 ugers tung styrketræning. En måned efter raskmelding begyndte patienterne på træningen, der foregik i lokale motionscentre nær patientens bopæl. Patienten gennemførte størstedelen af træningen på egen hånd (5-8 ud af 30 træningspas var superviseret af instruktør) og denne overdragelse af ansvaret til patienten var primært valgt for at lette vejen til senere implementering af træningsformen. Træningsprogrammet blev designet efter retningslinjer fra the American College of Sports Medicine (ACSM) om volumen, intensitet, progression m.m. af styrketræning med muskelhypertrofi som sigte [12]. Det bestod af syv konventionelle styrketræningsøvelser i maskiner, der involverede kroppens største muskelgrupper og fulgte en overload progressionsmodel med fokus på træning til udmattelse i hvert enkelt sæt, på højere volumen i begyndelsen og gradvist øget intensitet henover de 12 ugers træning (Tabel 1). Øvelsen knæsekstension var én af syv konventionelle styrketræningsøvelser. Principperne for progression blev introduceret for patienterne af en instruktør og i en udleveret træningsfolder. Når patienten kunne foretage 1-2 eller flere gentagelser (Repetition maximum, RM) mere end programsat, skulle belastningen øges med 10%. Patienterne blev instrueret til 2 minutters pause mellem sættene.

3 Træningspas RM Sæt Tabel 1. Skematisk oversigt over styrketræningsprogrammet anvendt i DAHANCA25-studierne med angivelse af antal gentagelser (repetition maximum, RM) og sæt i alle 30 træningspas fordelt over de 12 uger. Udover få velkendte og mindre overbelastningssymptomer (f.eks. ømme sener omkring knæ), som forsvandt efter en kortvarig træningsregression, registreredes ingen uhensigtsmæssige træningsrelaterede hændelser. Patienter med mavesonde startede langsomt op med mavebøjninger og progredierede langsommere uden smerter. Herudover krævede ingen øvelser specielle hensyn relateret til kræftsygdommen eller behandlingen. Kun tre ud af 30 inkluderede patienter valgte at stoppe under de 12 ugers træning to mistede motivationen og én blev indlagt med komplikationer som følge af strålebehandlingen. De der fuldførte træningsprogrammet rapporterede via deres træningsdagbog en gennemsnitlig træningskompliance på 97% (29/30 træningspas) til trods for den mindre superviserede træningsintervention. Disse positive fund ledte til konklusionen, at 12 ugers tung og progressiv styrketræning er gennemførlig for hoved-halskræftpatienter efter endt strålebehandling og at minimal instruktion og supervision ikke forhindrer gennemførelse og god træningskompliance. DAHANCA25B - RCT DAHANCA 25A rapporterede signifikante stigninger i muskelmasse (ved DEXA scanning), maksimal muskelstyrke (knæ-ekstension og fleksion; isokinetisk dynamometri), funktionsevne (en række standardiserede funktionstest; f.eks. 30 s rejse-sig-sætte-sig, trappegangstest) og livskvalitet (EORTC spørgeskema) efter træningsperioden, men fraværet af en ikke-trænende kontrolgruppe i studiet hindrede konklusioner om en specifik træningseffekt. En kontrolleret undersøgelse heraf var et af formålene med det efterfølgende RCT DAHANCA 25B [10]. I dette studie blev 41 patienter efter endt strålebehandling og raskmelding randomiseret til enten gruppe 1, der indledte 12 ugers styrketræning (identisk med DAHANCA 25A) efterfulgt af 12 ugers selvvalgt fysisk aktivitet, eller til gruppe 2, der indledte med 12 ugers selvvalgt fysisk aktivitet efterfulgt af 12 ugers styrketræning. Studiet viste en overbevisende effekt af styrketræningen på muskelmasse. Uanset tidspunkt for opstartstidspunkt førte 12 ugers styrketræning til en forøgelse i muskelmasse på ca. 4,3% (2,3 kg), hvilket var signifikant større end forandringen efter selvvagt fysisk aktivitet. Samme effekt af styrketræningen sås på

4 maksimal muskelstyrke. Styrketræning og selvvalgt fysisk aktivitet forbedrede patienternes funktionsevne lige meget (op imod 20%) i den tidlige periode, men i den sene periode kunne kun styrketræning forbedre funktionsevnen yderligere i modsætning til selvvalgt fysisk aktivitet. Ganske interessant og af stor klinisk betydning viste det sig, at de 12 ugers styrketræning faktisk udlignede de før-rapporterede forskelle i muskelmasse (Figur 1), -styrke og funktionsevne mellem raske personer og hoved-halskræftpatienter efter strålebehandling. Figur 1. Forskelle i muskelmassse mellem hoved-halskræftpatienter før og efter 12 ugers styrketræning og raske matchede personer. Studiet havde ikke tilstrækkelig styrke (sample size) til solidt at undersøge træningseffekten på patienternes livskvalitet. Dog fandt man at patienterne, der styrketrænede i den første periode rapporterede signifikant større forbedring i livskvalitet end patienterne der dyrkede selvvalgt fysisk aktivitet. Gruppeforskel i livskvalitet ved baseline og mangel på kontrol over andre forhold, der kan påvirke livskvaliteten, bør inddrages i fortolkningen af disse fund, trods tidligere studiers lignende fund på andre grupper af kræftpatienter [13].

5 Referencer 1. Silver, H.J., M.S. Dietrich, and B.A. Murphy, Changes in body mass, energy balance, physical function, and inflammatory state in patients with locally advanced head and neck cancer treated with concurrent chemoradiation after low-dose induction chemotherapy. Head Neck, (10): p Jager-Wittenaar, H., et al., Changes in nutritional status and dietary intake during and after head and neck cancer treatment. Head Neck, (6): p Demark-Wahnefried, W., et al., Changes in weight, body composition, and factors influencing energy balance among premenopausal breast cancer patients receiving adjuvant chemotherapy. J Clin Oncol, (9): p Tsai, S., Importance of lean body mass in the oncologic patient. Nutr Clin Pract, (5): p Christensen, J.F., et al., Muscle dysfunction in cancer patients. Ann Oncol, Prado, C.M., et al., Sarcopenia as a determinant of chemotherapy toxicity and time to tumor progression in metastatic breast cancer patients receiving capecitabine treatment. Clin Cancer Res, (8): p Massicotte, M.H., et al., Body composition variation and impact of low skeletal muscle mass in patients with advanced medullary thyroid carcinoma treated with vandetanib: results from a placebo-controlled study. J Clin Endocrinol Metab, (6): p Lønbro, S., et al., Lean body mass and muscle function in head and neck cancer patients and healthy individuals - results from the DAHANCA 25 study. Acta Oncol, Pedersen, B.K., Muscle as a secretory organ. Compr Physiol, (3): p Lønbro, S., et al., Progressive resistance training rebuilds lean body mass in head and neck cancer patients after radiotherapy - Results from the randomized DAHANCA 25B trial. Radiother Oncol, Lønbro, S., et al., Feasibility and efficacy of progressive resistance training and dietary supplements in radiotherapy treated head and neck cancer patients-the DAHANCA 25A study. Acta Oncologica, (2): p Ratamess, N.A., American College of Sports Medicine position stand. Progression models in resistance training for healthy adults. Med.Sci.Sports Exerc., (3): p De Backer, I.C., et al., High-intensity strength training improves quality of life in cancer survivors. Acta Oncologica, (8): p

6 12 ugers styrketræningsprogram for hoved-hals kræft patienter Alle 7 styrketræningsøvelserne er skitseret nedenfor. Det er de samme øvelser du skal lave hver gang du træner. 1. Benpres 2. Træk til bryst 3. Knæfleksion 4. Mavebøjning 5. Knæekstension 6. Brystpres 7. Rygekstension Øvelserne henvender sig primært til kroppens støres muskelgrupper og formålet med programmet er at opbygge muskelmasse. Findes maskinen til den pågældende øvelse ikke i træningscenteret vælges en alternativ øvelse, der henvender sig til samme muskelgruppe(r). Spørg instruktøren, der hvor du træner, hvilken alternativ øvelse du kan vælge.

7 Forklaring af træningsprogrammet. I løbet af 12 uger gennemføres træningsprogrammet med skiftevis 2 og 3 ugentlige træninger. Hver træning er angivet T1, T2, T3 osv. og antallet af træninger i hver uge fremgår af skemaet. Så vidt muligt bør der altid være minimum en træningsfri dag mellem hver træning for at sikre fuld restitution og bedst træningseffekt. Alle øvelser er illustreret i skemaet, men findes en given øvelse ikke i træningscenteret vælges i samråd med træningskyndig person en alternativ øvelse til træning af samme muskelgruppe. Print gerne skemaet ud og brug det som træningsdagbog, hvor du i hver træning skriver belastningen (kg) du træner ved i hver øvelse. Under hver træning angives i skemaet hvor mange sæt og gentagelser, der skal gennemføres i hver træning. Således betyder 15, 15 at der skal udføres to sæt med hver 15 gentagelser. Belastningen i dette eksempel skal være så stor, at øvelsen maksimalt kan gentages 15 gange og ikke mere. Ved gennemføres tre sæt med 12 gentagelser i hvert sæt med en belastning der betyder, at du maksimalt kan tage 12 gentagelser. Dvs. belastningen skal være større ved 12 gentagelser end ved 15 gentagelser. Det er meget vigtigt, at der er fremgang i din træning (progression), og du derfor jævnligt øger belastningen. Når du bliver i stand til at gennemføre 1-3 gentagelser ekstra ved en given belastning i et sæt, skal du øge belastningen med ca. 10 % (ex. fra 50 kg til 55 kg), således du kun lige kan foretage det antal gentagelser træningsprogrammet angiver. Når antallet af gentagelser falder iflg. træningsprogrammet, skal du øge belastningen, så du kun lige kan tage det nye antal gentagelser. Dvs. skal du fra 15 til 12 gentagelser må det ikke blive lettere for dig, så du er nødt til at gå fra ex. 50 til 55 kg. SÅ HUSK: Progression i træningen det skal blive ved med at være hårdt! Du bør udføre øvelserne i den rækkefølge de er angivet i træningsskemaet dvs. du begynder med alle set af øvelse 1 (benpres) og slutter med øvelse 7 (rygekstension). Dette gøres for at optimere udbyttet af træningen. Det anbefales at du holder ca. 2 minutters pause mellem hvert set. Ex. 15 gentagelser 2 minutters pause 15 gentagelser. Vi anbefaler dig at indtage en energiholdig drik (gerne proteinrig) lige inden, under eller efter træning, da dette kan give en yderligere positiv effekt. Du kan notere dette i skemaet, for at holde styr på det.

8 Uge 1 Uge 2 Øvelse Træning 1 dato: Træning 2 dato: Træning 3 dato: Træning 4 dato: Træning 5 dato: Benpres Træk til bryst 15,15 15,15 Hint: Kom evt. mere 15,15 15,15 vægt på i dag! 15,15 15,15 Knæstræk Brystpres 15,15 15,15 15,15 15,15 Knæbøjn. 15,15 15,15 Mavebøjning 15,15 15,15 Rygstrækning

9 Uge 3 Uge 4 Øvelse Træning 6 dato: Træning 7 dato: Træning 8 dato: Træning 9 dato: Træning 10 dato: Benpres Træk til bryst Knæstræk Brystpres Knæbøjn. Mavebøjning Rygstrækning

10 Uge 5 Uge 6 Øvelse Træning 11 dato: Træning 12 dato: Træning 13 dato: Træning 14 dato: Træning 15 dato: Benpres Træk til bryst Knæstræk Brystpres Knæbøjn. Mavebøjning Rygstrækning

11 Uge 7 Uge 8 Øvelse Træning 16 dato: Træning 17 dato: Træning 18 dato: Træning 19 dato: Træning 20 dato: Benpres Træk til bryst Hint: Kom evt. mere vægt på i dag! Knæstræk Brystpres Knæbøjn. Mavebøjning Rygstrækning

12 Uge 9 Uge 10 Øvelse Træning 21 dato: Træning 22 dato: Træning 23 dato: Træning 24 dato: Træning 25 dato: Benpres Træk til bryst Knæstræk Brystpres Knæbøjn. Mavebøjning Rygstrækning

13 Uge 11 Uge 12 Øvelse Træning 26 dato: Træning 27 dato: Træning 28 dato: Træning 29 dato: Træning 30 dato: Benpres Træk til bryst 8,8,8 Hint: Kom mere 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 vægt på i dag! 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 Knæstræk Brystpres 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 Knæbøjn. 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 Mavebøjning 8,8,8 8,8,8 8,8,8 8,8,8 Rygstrækning

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter

Læs mere

Derfor virker styrketræning

Derfor virker styrketræning Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.

Læs mere

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt

Læs mere

Torsdag. Ryg. Dødløft: 4x6 reps. Pendley rows: 4x8 reps. Pulldowns: 4x8 reps. Stiff-arm pulldowns: 3x10 reps.. Cable rows:: 3x10 reps..

Torsdag. Ryg. Dødløft: 4x6 reps. Pendley rows: 4x8 reps. Pulldowns: 4x8 reps. Stiff-arm pulldowns: 3x10 reps.. Cable rows:: 3x10 reps.. Introduktion Dette program er et 5-dages 5-split program. Programmet egner sig bedst til folk med flere års erfaring inden for styrketræning og cardio. Dels på grund af den store ugentlige workload og

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Programmet egner sig godt til begyndere. Det er også et egnet program, hvis man har mere erfaring.

Programmet egner sig godt til begyndere. Det er også et egnet program, hvis man har mere erfaring. Introduktion Dette program er et 4-dages 2-split program, som er bygget op omkring den klassiske push/pull struktur. Det betyder, at man i sine træningspas skiftevis presser (bryst, skulder og triceps)

Læs mere

Træningspavilloner Vejledning til øvelser

Træningspavilloner Vejledning til øvelser Kultur og Idræt Træningspavilloner Vejledning til øvelser Du finder træningspavillonerne ved Farum Svømmehal, Idrætsvænget 2, 3520 Farum TRÆNING I NATUREN Det er aldrig for sent at begynde at træne! Træning

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Træningspas A Træningspas B Træningspas C

Træningspas A Træningspas B Træningspas C Introduktion Dette program er et 3-dages fullbody-program, som er bygget op omkring en A, B og C struktur. Det betyder, at man laver forskellige øvelser på de forskellige dage, men at man dog rammer hele

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Styrketræning for Kajakroere

Styrketræning for Kajakroere Styrketræning for Kajakroere Oktober 2001 Foto: Tekst: Bo Kristensen Christian Madsen Indledning Gennem styrketræning kan du forbedre følgende fire fysiske elementer: 1. Din maksimale styrke 2. Din dynamiske

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Hjernetumorer & motion

Hjernetumorer & motion Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling

Læs mere

Løb for begyndere og let øvede

Løb for begyndere og let øvede Der løbes i tre grupper: Løb for begyndere og let øvede Kom i form til Svendborgløbet i maj A: Begyndere, programmet forudsætter at du kan gå 5-6 km i rask tempo B: Let øvede, programmet forudsætter at

Læs mere

Forskningsprojekt deltagerinformation:

Forskningsprojekt deltagerinformation: Forskningsprojekt deltagerinformation: Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Hvordan påvirkes balance, koordination, muskelstyrke og kondition hos kvinder, der oplever

Læs mere

Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning

Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning En gruppe ældre forbedrede muskelfunktionen markant efter eksplosiv styrketræning. Evnen til at aktivere musklerne hurtigt er vigtig for at forebygge

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

Kræft og motion www.inflammation-metabolism.dk

Kræft og motion www.inflammation-metabolism.dk Kræft og motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet,

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.

Læs mere

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning Status 2018:

Læs mere

Lean Six Sigma Yellow Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Yellow Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig der har lyst til at få indsigt i tankerne bag Lean Six Sigma samt de muligheder, der ligger i projektmetoden DMAIC. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma giver dig indsigt i tankerne bag

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Dommer Clinic august 2015 - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Basket Ball & Fysisk Træning Emil Rasmussen Fysioterapeut, B. Pa ewkr84fysio@gmail.com Strandvejens Fysioterapi & Træning Hellerup Sundhedscenter

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015 Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015 Program 1. Sundhed på arbejdspladsen et lille historisk overblik 2. Implementering

Læs mere

Årsberetning 2013. Den Danske Hoved-Halscancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk)

Årsberetning 2013. Den Danske Hoved-Halscancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Årsberetning 2013 Den Danske Hoved-Halscancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 DAHANCAs bestyrelse 2013... 3 Statusbeskrivelse

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Er du slave af vægten?

Er du slave af vægten? Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk

Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke

Læs mere

Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO

Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO MammaGoPro 2016 MammagoPRO A cluster randomized trial in breast cancer patients in adjuvant chemotherapy

Læs mere

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

DAHANCA 25B CIRRO IP010309. Anmeldt til: Videnskabsetisk Komité for Region Midtjylland (godkendt anm.nr: 30104) Datatilsynet (jour.nr.

DAHANCA 25B CIRRO IP010309. Anmeldt til: Videnskabsetisk Komité for Region Midtjylland (godkendt anm.nr: 30104) Datatilsynet (jour.nr. DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 25B CIRRO IP010309 Styrketræning som intervention til genopbygning af muskelmasse efter strålebehandling for hoved-hals cancer Anmeldt til: Videnskabsetisk

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

DAHANCA 25B CIRRO IP010309. Anmeldt til: Videnskabsetisk Komité for Region Midtjylland (godkendt anm.nr: 30104) Datatilsynet (jour.nr.

DAHANCA 25B CIRRO IP010309. Anmeldt til: Videnskabsetisk Komité for Region Midtjylland (godkendt anm.nr: 30104) Datatilsynet (jour.nr. DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 25B CIRRO IP010309 Styrketræning som intervention til genopbygning af muskelmasse efter strålebehandling for hoved-hals cancer Anmeldt til: Videnskabsetisk

Læs mere

Torsdag. Ryg og skuldre. Bent over barbell rows. 4 sæt x 8 gentagelser. Pull ups. 4 sæt x 8 gentagelser. Cable rows 4 sæt x 10 gentagelser

Torsdag. Ryg og skuldre. Bent over barbell rows. 4 sæt x 8 gentagelser. Pull ups. 4 sæt x 8 gentagelser. Cable rows 4 sæt x 10 gentagelser Introduktion Dette 5-dages begynderprogram er baseret på noget der ligner Layne Nortons PHAT-program, men er stadigvæk holdt relativt simpelt uden alt for mange overflødige øvelser. Det er dog fordelagtigt

Læs mere

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose) i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

FIF Hillerød Orientering

FIF Hillerød Orientering Træningsanbefalinger for fysisk træning af børn og unge i FIF Hillerød Orientering Introduktion FIFs træningsanbefalinger er lavet for at sikre en rød tråd i vores arbejde med unge atleter. I orienteringssporten

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Styrketræning til børn med cerebral parese

Styrketræning til børn med cerebral parese 02-09-2009 Styrketræning -til børn med cerebral parese Fysioterapeut, Master i Fitness og Træning Introduktion 02-09-2009 Definition Styrketræninger træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Hvorfor styrketræning?

Hvorfor styrketræning? Hvorfor styrketræning? I dag ville man nok sige, at alle idrætsgrene, ja alle mennesker, burde lave en eller anden form for styrketræning. Kapitel 1 Jeg bliver motiveret af at vide hvorfor jeg netop træner,

Læs mere