Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde

Transkript

1 Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde. Oplysningerne i dette bilag skal alene opfattes som Genressourceudvalgets umiddelbare vurdering af mulighederne for at specifikke projekter vedr. husdyrgenetisk bevarelse vil kunne indpasses i de pågældende ordninger. Oplysningerne i dette bilag erstatter således ikke de informationer om de pågældende ordninger, som formidles af de myndigheder der forvalter ordningen. Følgende tilskudsordninger præsenteres i bilaget: 1. Ny EU-rådsforordning Genetiske ressourcer. 2. Landdistriktsprogrammet / Artikel LEADER+ 4. Innovationsloven Udover de nævnte tilskudsordninger eksisterer der også en lang række private og halvoffentlige fonde med eventuel relevans for området, herunder landbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde,. Det fører dog for vidt at gennemgå disse fonde i dette bilag. 1. Ny EU-rådsforordning Genetiske ressourcer Der er fremsat forslag til en EU-rådsforordning, der etablerer et fællesskabsprogram om bevaring, karakterisering, indsamling og udnyttelse af jordbrugets genetiske ressourcer KOM(2003) 817 Det forventes, at rådsforordningen vil blive vedtaget på et ministerrådsmøde inden udgangen af april. Rådsforordningen er imidlertid holdt i relativt generelle vendinger. Kommissionen har indkaldt til et arbejdsgruppemøde den 26. april, hvor de nærmere gennemførelsesbestemmelser eller et egentligt arbejdsprogram vil blive drøftet. Første call med nærmere oplysninger om ansøgningsvilkår/-betingelser forventes tidligst i juni i år. Det forventes at andet (og formentlig sidste) call finder sted i Forslaget til rådsforordning omhandler etablering af et fællesskabsprogram, hvorunder der kan ydes støtte til tværnationale projekter om bevaring og indsamling m.v. af jordbrugets, herunder skovbrugets, genetiske ressourcer. Både plantegenetiske, mikrobielle og dyrege-

2 Direktoratet for FødevareErhverv 2 netiske ressourcer omfattes. Programmet skal løbe i perioden , men projekterne forventes at kunne løbe frem til 2011, dog i maksimalt 4 år. Den samlede finansielle ramme er sat til 10 mio.. Beløbet er relativt lille, navnlig set i relation til udvidelsen af EU. En komité vil følge programmets gennemførelse, som skal evalueres af en gruppe uafhængige eksperter ved programperiodens udløb. Aktiviteterne skal være transnationale og skal, på Fællesskabsniveau, komplementere det arbejde, der i øvrigt foregår nationalt eller regionalt. Der kan endvidere være tale om aktiviteter, der fremmer koordinering og informationsspredning, samt om etablering af europæiske databaser over bl.a. bevarede genressourcer. Programmet giver ikke støtte til egentlige forskningsaktiviteter, som udgangspunkt heller ikke til tiltag, der kan opnå støtte under Rådsforordning 1257/1999 om udvikling af landdistrikterne. Kommissionen forventer som nævnt ovenfor i løbet af programmet to gange at anmode offentligheden om at få indsendt projektforslag (2004 og 2006). Offentlige institutioner eller enkelt/juridiske personer i medlemsstaterne eller visse tredjelande har mulighed for at søge om støtte under forordningen ved at indsende forslag til projekter. På basis af en uafhængig ekspertvurdering af de enkelte projektforslag afgør Kommissionen, hvilke projekter der kan få støtte. Fællesskabets støtte til de enkelte projekter i programmet kan højst udgøre henholdsvis 50 % (målrettede foranstaltninger bl.a. til bevarelse af konkrete ressourcer) eller 80 % (samordnede foranstaltninger eller ledsagende foranstaltninger såsom afholdelse af tekniske seminarer m.v.) af projektets samlede udgifter. Den resterende finansiering må projektets parter selv afholde, f.eks. fra institutionernes egne budgetter. Til at assistere Kommissionen med gennemførelsen af programmet vil der blive en komité, som regelmæssigt vil blive orienteret om programmets forløb. Ved programmets afslutning skal det evalueres af en gruppe af uafhængige eksperter. Danske og nordiske interessenter (f.eks. genbanker og NGO er) får mulighed for at arbejde sammen med interessenter i andre europæiske lande i projekter, der støttes via programmet. Hvis muligheden skal realiseres, skal de danske og nordiske interessenter selv formulere eller på anden måde indgå i projekter, som bedømmes værdige til at modtage støtte. I lighed med f.eks. EU s forskningsprogrammer stiller programmet krav om, at deltagerne selv afholder en del af de samlede udgifter til de enkelte projekter. Bemærk: De nærmere bestemmelser forventes som nævnt først endeligt fastlagt i perioden maj-juni i år.

3 Direktoratet for FødevareErhverv 3 2. Landdistriktprogrammet - Artikel 33 Rammerne for reglerne vedr. tilskud til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikter er fastsat i Rådets forordning nr. 1257/1999. I Danmark udgøres lovgrundlaget af Landdistriktsstøtteloven samt en række bekendtgøreler. Som led i forsøgene på at reformere EU s landbrugspolitik er der i de senere år lagt stadig mere vægt på landdistriktspolitikken (udvikling af landdistrikterne i bred forstand, dvs. udviklingen på miljøområdet, i befolknings- og erhvervsudviklingen i landdistriterne, inden for dyrevelfærd, på det rekreative område, inden for turisme osv.). Denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Den nuværende danske bekendtgørelse for de såkaldte artikel 33- foranstaltninger under landdistriktsforordningen, dvs. bekendtgørelse nr. 222 af 31. marts 2003, trådte i kraft d. 9. april Målet med ordningen under artikel 33 i landdistriktsprogrammet er at tilpasse og udvikle landdistrikterne ved at skabe attraktive erhvervs- og levevilkår for erhvervslivet og lokalbefolkningen. Dette skal ske under indtryk af, at produktionen i stigende grad koncentreres på større bedrifter og virksomheder, herunder et stigende behov for at identificere alternative beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne. EU-tilskuddet følger krone-til-krone princippet, idet et tilskud fra EU skal modsvares af et tilsvarende dansk offentligt tilskud. Blandt de områder, som det nævnes i bekendtgørelsen, at der kan ydes tilskud til, skønnes følgende evt. at kunne være relevante i relation til arbejdet med bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer: Fremme af aktiviteter inden for turisme og håndværk Under denne foranstaltning kan der ydes tilskud til markedsføring af egns- eller artsspecifik turisme eller håndværk, projekter, der fremmer offentlighedens adgang til det åbne land, friluftsaktiviteter samt projekter, der passer ind i regionens plan for udvikling af turisme og håndværk. Afsætning af kvalitetsprodukter fra landbruget Der kan desuden ydes tilskud til samarbejde om markedsføring af egnsspecifikke landbrugsprodukter, introduktion af nye kvalitetsprodukter fra landbruget og til afsætningsforeninger, der afsætter egnsspecifikke landbrugsprodukter.

4 Direktoratet for FødevareErhverv 4 Til orientering kan det oplyses, at der i tidsskriftet NGH-nytt (Nordisk Genbank Husdyr) nr. 1, marts 2004 bringes en artikel side 4, der handler om udvikling og markedsføring af nicheprodukter baseret på gamle (lokale) racer. Her kan muligvis findes inspiration. Generelt gælder, at der ikke kan ydes egentlige driftstilskud under artikel 33- foranstaltninger, men kun tilskud til konkrete projekter. Projektcyklus for artikel 33 Ansøgning sendes til amtet Amtet indstiller til DFFE Direktoratet for FødevareErhverv legalitetskontrollerer Direktoratet for FødevareErhverv meddeler tilsagn/afslag Direktoratet for FødevareErhverv forestår udbetaling Direktoratet for FødevareErhverv forestår kontrol Amterne udarbejder handlingsplaner, som angiver det enkelte amts indsatsområder og prioriteringer. Derudover er det amtets ansvar at informere om ordningen og dens støttemuligheder. Ansøgere fra landdistrikterne indsender en ansøgning på et standard ansøgningsskema til amtet, hvorefter amtet foretager en indledende screening af ansøgningerne i henhold til den regionale handlingsplan og bekendtgørelsen. Derefter foretager amtet en prioritering af de projektansøgninger, der opfylder kravene, og indstiller disse til Direktoratet for FødevareErhverv inden for de udmeldte tilsagnsrammer. Sagsbehandlingskompetencen (indkaldelse, behandling og indstilling) ligger således hos amterne. Der er ikke nogen faste ansøgningsfrister for, hvornår projekterne skal være indsendt og indstillet fra amterne til Direktoratet for FødevareErhverv. Dette sker løbende hen over året. På baggrund af amternes indstillinger foretager Direktoratet for FødevareErhverv sagsbehandling i henhold til EU s forvaltningskrav. Ansøgningen gennemgås, og. det kontrolleres, at den er tilskudsberettiget, og hvorvidt der er vedlagt vedtægter, tilladelser, amtets indstilling mv. Desuden kontrolleres det, at den nødvendige offentlige medfinansiering er til stede. Såfremt Direktoratet for FødevareErhverv vurderer, at en projektansøgning ikke er tilskudsberettiget, vil der blive sendt en afslagsskrivelse til høring i det pågældende amt. Der er en høringsfrist på 14 dage. Efter modtagelse af amtets høringssvar vil Direktoratet for FødevareErhverv udarbejde et endeligt afslags- eller tilsagnsbrev.

5 Direktoratet for FødevareErhverv 5 Information om artikel 33-ordningen Det primære ansvar for at informere om ordningen ligger hos amterne, men Direktoratet for FødevareErhverv informerer på om ordningen. Amternes informationsindsats varierer, men i flere amter informeres om ordningens tilskudsmuligheder og indhold gennem informationsmøder og hjemmesider, og ved personlige henvendelser fra interesserede. Derudover kan potentielle projektansøgere finde amtets handlingsplaner på hjemmesiderne. Ansøgningsskemaer og vejledninger kan rekvireres hos amtet eller hos Direktoratet for FødevareErhverv. 3. LEADER+ LEADER+ er et EU-initiativ, som har til formål at tilskynde lokale aktører, private som offentlige til at iværksætte aktiviteter af nyskabende karakter indenfor økonomiske, sociale og kulturelle felter i landdistrikterne. LEADER+ programmet dækker 12 udvalgte lokale områder i landets udkanter. I hver af disse områder styres LEADER+ programmet af en lokal aktionsgruppe, der er sammensat af repræsentanter for lokale foreninger og erhvervsmæssige interesser samt for lokale og regionale myndigheder. Hver af de lokale aktionsgrupper har fastlagt en udviklingsplan, som gruppen er ansvarlig for at sætte i værk, og udviklingsplanen har dannet baggrund for, at området er blevet udvalgt til at indgå i det danske LEADER+ program. På netstedet for LEADER+ Danmark ( findes en oversigt over lokale aktionsgrupper med angivelse af adresser. Det er et særkende for LEADER+ programmet, at udviklingsplaner, projekter og beslutningsprocesser skal være styret nedefra og skal involvere den lokale befolkning (Bottom-up princippet). LEADER+ -programmet løber i perioden Forudsætningen for eventuelle tilskud til husdyrgenetiske bevaringsprojekter fra LEA- DER+ programmet er, at de lokale aktionsgrupper ønsker at prioritere et givet projekt. En nærmere vurdering af tilskudsmulighederne forudsætter derfor en afklaring af de udviklingsplaner, som de lokale aktionsgrupper har fastlagt.

6 Direktoratet for FødevareErhverv 6 4. Innovationsloven Under Innovationsloven gives tilskud til primære jordbrugere, virksomheder og forsknings- og forsøgsinstitutioner (forsknings- og forsøgsinstitutioner skal samarbejde med én eller flere virksomheder/jordbrugere) til at gennemføre projekter, der kan udvikle og forny fødevare- jordbrugs- og fiskerisektoren. Tilskud til projekter, der har relation til arbejdet med at bevare de husdyrgenetiske ressoucer, kan kun ydes i henhold til innovationsloven, i den udstrækning projektet falder ind under innovationsordningens formål i øvrigt. Der vil således - for at illustrere med et eksempel - i givet fald kunne ydes tilskud til udvikling og senere testmarkedsføring af en særlig ny produktion / et særligt nyt produkt uanset om denne produktion relaterer sig til gamle husdyr eller ikke. Der har f.eks. været ydet tilskud til udvikling af en produktion af en særlig ost, baseret på mælk fra Jersey-køer, men der kunne i princippet lige så godt være tale om ost baseret på mælk fra gamle kvægracer. De, der arbejder med gamle husdyrracer, bør således generelt være opmærksomme på de muligheder, der ligger for at opnå tilskud under innovationsloven til projekter med nyhedsværdi. Det være sig i relation til produktion, markedsføring, udvikling af nye dyrevelfærdsfremmende foranstaltninger, økologiske projekter af forskellig art, men også f.eks. i relation til anvendelsesorienteret forskning inden for det primære jordbrug mv. Yderligere information om Innovationsloven på