Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse."

Transkript

1 Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg baseret på viden om sundhed, råvarer og smag. Fælles Mål omfatter fire kompetenceområder: Mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning og måltider og madkulturer. Centralt i faget står arbejdet med at kombinere madlavningens praktiske håndværk med viden om mad og måltider. Faget trækker på flere fagligheder og giver anledning til værdimæssige overvejelser. Madkundskab indeholder eksperimentelle læreprocesser, hvor der kan gøres erfaringer indenfor flere af de faglige områder i kombination. De forskellige kompetenceområder understøtter hinanden i et helhedssyn på mad i en aktuel kontekst. De forskellige kompetencemål, videns- og færdighedsmål skal desuden understøtte hinanden indenfor den enkelte fase. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning, hvor faglige aktiviteter og stof kombineres. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Trinforløb 4./5./6./7. klasse Mad og Sundhed Kompetenceområdet mad og sundhed omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Sundhedsbevidsthed fokuserer på elevernes madvalg i relation til sundhed, trivsel og miljø, hvad der betinger dem, og hvordan de forandres gennem arbejdet med madlavning og måltider. Ernæring og energibehov fokuserer på elevernes tilegnelse af viden om proteiner, fedt og kulhydrater samt vitaminer og mineraler, på energibehov og -balancer samt på elevernes arbejde med kostanbefalinger. Hygiejne fokuserer på elevernes kendskab til de gængse mikroorganismer, der har betydning for mad og madlavning samt på arbejdet med hygiejneprincipper. Sundhedsbevidsthed Eleverne arbejder med at omsætte fagord og sundhedsbegreber i madlavningen, og arbejder med egne opfattelser af mad og sundhed i forhold til et bredt og trivselsorienteret sundhedsbegreb og et mere ernæringsorienteret sundhedsbegreb.

2 I begyndelsen af forløbet skal eleverne arbejde med egne opfattelser af mad og sundhed. Det sker bl.a. gennem vurderinger af, hvordan forskellige faktorer påvirker madoplevelsen og opfattelsen af sundhed. Eleverne skal arbejde med aktiviteter, der både inddrager smag, madlavning og rammesætning for måltider samt deres egne visioner for et godt måltid og et godt liv. Senere i forløbet fokuseres undervisningen på elevernes forslag til måder at forholde sig til sundhed på. Der skal her arbejdes med ernæringsfaktorer, energibehov, kostmodeller og kostberegningsprogrammer. Eleverne sammensætter og vurderer mad og måltider i forhold til sundhed og trivsel, og de arbejder med mad og måltiders betydning for sundhed både i det praktiske arbejde og i drøftelser af madvalg og konsekvenser. Ernæring og energibehov Indledningsvis skal eleverne arbejde med energibehov, -forbrug og de tre store engergivende grupper protein, fedt og kulhydrat i sammenhæng med fødevaregrupper. Eleverne leder fx efter kulhydraterne i fødevarer både i teori og i praksis og med katalogisering af forskelige fedtstoffer efter, hvor mættede de er i sammenhæng med deres fasthed. Dernæst skal der fokuseres på vitaminer og mineraler, på fagord og begreber samt på hvordan eleverne omsætter det til praksis. Endelig skal eleverne arbejde med at omsætte kostanbefalinger i forhold til madlavning og måltidssammensætninger ud fra forskellige sundhedsmæssige hensyn. Hygiejne Her skal eleverne arbejde med deres kendskab til og forståelse for de gavnlige, de skadelige og sygdomsfremkaldende bakterier i mad og madlavning. Eleverne skal omsætte forståelsen i en hygiejnisk forsvarlig praksis fx håndvask. Der skal arbejdes med mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier og svampe. Derefter skal der arbejdes med at omsætte almindelige hygiejniske principper i madlavningen, hvilket de selv tester med hygiejnevurderinger. Elevernes arbejder videre med teknikker for, hvordan man håndterer maden og madlavningen hygiejnisk i adskilte arbejdsgange, mad på køl osv. Fødevarers krav til opbevaring og konservering undersøger eleverne gennem enkelte praktiske forsøg med f.eks. temperatur, ph-værdi og agarplader. Fødevarebevidsthed Kompetenceområdet fødevarebevidsthed omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Råvarekendskab fokuserer på elevernes viden om og kendskab til de mest almindelige råvarer, deres gruppering og hvordan eleven kan bruge denne viden i anvendelse af råvarerne i madlavning. Bæredygtighed og miljø fokuserer på elevenes arbejde med fødevarers produktion, forbrug og affald herfra, samt hvilke konsekvenser valg af fødevarer og behandling af dem har for miljøet. Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger fokuserer på elevernes faglige læsning af en varedeklaration, elevens forståelse for hvad ordene betyder, og hvad disse oplysninger indebærer og kan bruges til. Kvalitetsforståelse og madforbrug fokuserer på elevernes erkendelse af, hvordan kvalitet hænger sammen med madlavning, smag og ressourcer, herunder hverdagens og reklamernes påvirkning af madkvalitet og -forbrug. Råvarekundskab I begyndelsen af forløbet skal eleverne udbygge deres kendskab til og forståelse af de mest almindelige råvarer, og hvilke råvaregrupper de tilhører. Eleverne katalogiserer råvarerne i grupper og sætter dem i relation til de energigivende stoffer: proteiner, kulhydrater og fedtstoffer og dertil knyttede madlav-

3 ningsfunktioner. Det skal ske i en vekselvirkning mellem forsøg, smagsanalyser og madlavning. Senere i forløbet skal eleverne anvende deres viden om råvarernes fysisk-/kemiske egenskaber innovativt ved at eksperimentere med de forskellige råvaregrupper. Der skal arbejdes med, hvordan man skelner mellem råvarer, uforarbejdede fødevarer, og forarbejdede fødevarer i form af tilberedte retter som halv- og helfabrikata. Bæredygtighed og miljø Eleverne skal arbejde med kendskab til fødevarers produktionsformer, og hvordan de kan forbindes med bæredygtighed, økologi og klimaaftryk. Eleverne skal derefter arbejde med madspild, tidsforbrug, vandforbrug, ressourcer i både køkkenet og hverdagslivet, og hvordan dette har betydning for miljøets sikring og forandring. Eleverne fremlægger deres arbejde med inddragelse af film og medier. Varedeklarationer og fødevaremærkninger Eleverne skal arbejde med faglig læsning af varedeklarationer herunder ingredienser, forekomst og måder at navngive tilsætningsstoffer på, og hvad der er lovgivet som mindsteoplysninger i en deklaration. Dernæst skal eleverne arbejde med analyser af deklarationer som ikke-lovpligtig oplysning og relatere dem til kostberegninger under mad- og sundhedskompetencemålet. Eleverne skal arbejde med de forskellige gængse fødevaremærkninger som f.eks. økologi, E-mærket og MSC-mærket. Kvalitetsforståelse og madforbrug Eleverne arbejder med udvalgte kvalitetsparametre af betydning for madforbrug f.eks. æstetiske, etiske og kulturelle kvaliteter, miljø- og ressourcekvaliteter, forarbejdning og holdbarhed, næringsindhold eller tilsætningsstoffer. Eleverne skal arbejde analytisk med madreklamer og selv forsøge at skabe en målrettet madkommunikation for at få indsigt i, hvordan kvalitetsforståelse, hverdagsliv, fødevareproduktion og markedsføring har indflydelse på madforbruget. Madlavning Kompetenceområdet madlavning omfatter fem færdigheds- og vidensområder: Madlavningens mål og struktur fokuserer på elevernes faglige læsning af en opskrift og at de selv kan udvikle opskrifter. Grundmetoder og madteknik fokuserer på elevernes kendskab til kogning, stegning, bagning og jævning og disses undergrupper samt færdigheder i teknikker som at skrælle, snitte, hakke, piske, ælte og udbene. Madlavningens fysik og kemi fokuserer på elevernes kendskab til hvordan proteiner, fedt og kulhydrater reagerer fysisk-kemisk ved tilberedning og i relation til grundmetoder og råvaregrupper. Smag og tilsmagning fokuserer på elevernes kendskab til grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami, samt hvad dufte og teksturer betyder for smagen, og der trænes i tilsmagning og italesættelse af smag. Madens æstetik fokuserer på elevernes smagsoplevelser og andre sansemæssige erfaringer. Her arbejder eleverne med æstetiske vurderingskriterier som grundlag for at vurdere madens indtryk og udtryk. Madlavningens mål og struktur I begyndelsen af forløbet skal eleverne arbejde med faglig læsning af opskrifter og opskrifternes omsætning til handling. Der skal trænes mål og vægt, klargøring af delelementer til madlavning og logiske arbejdsgange i madlavningsprocesser. Der etableres arbejdsrytmer og strukturer af læreren, som eleverne kan støtte sig til. Sidenhen eksperimenterer eleverne i stigende grad med selv at tilføje personlige udtryk til opskriften for til sidst selv at kunne udvikle opskrifter efter eget design.

4 Grundmetoder og madteknik I begyndelsen skal eleverne arbejde med de enkle grundmetoder som kogning, pandestegning og ovnstegning, bagning med gærdej og meljævning. Eleverne skaber systematik over metoder og teknikker, hvorfra de arbejder videre med mere komplicerede metoder indenfor hver af de fire grundgenrer. Dette gøres i sammenhæng med forståelsen for madlavningens fysik og kemi og ernæringsfaktorerne. Brugen af køkkenets redskaber og maskiner indgår med stigende sværhedsgrad i det praktiske arbejde. Når eleverne har opnået et varieret kendskab til både fødevarer og tilberedningsmetoder, stilles de overfor mere komplekse opgaver, hvor de selv udarbejder indkøbslister og laver planer for det praktiske arbejde. Madlavningens fysik og kemi I begyndelsen skal eleverne arbejde med enkle men tydelige fysisk-/kemiske forandringer. Det kan være æggeproteiner og deres reaktion ved opvarmning, tilsætning af henholdsvis syre, salt og sukker eller melet evne til forklistring i en dej og forskellige ønsker om at fremme gluten struktur i brøddeje men undgå det i kagedeje. Senere skal eleverne arbejde med at lave egne retter og kunne redegøre for, hvordan de har tilgodeset sammenhængen mellem madlavningens grundmetoder og de fysisk-/kemiske egenskaber. Smag og tilsmagning Eleverne skal arbejde med at karakterisere smag, tekstur og aroma først isoleret og dernæst i enkle fødevarer. De undersøger, hvad kombinationer af forskellige smage eller teksturer kan bevirke, og hvordan smagssammensætninger kan bruges. Der arbejdes eksperimenterende, registrerende og med blindsmagning, hvorefter dette anvendes i madlavningen gennem tilsmagning. Eleverne skal også arbejde med smag i krydderier og krydderurter og præsenteres for smag i forskellige råvarer og krydderier af dansk såvel som udenlandsk oprindelse. Madens æstetik Eleverne skal arbejde med forskellige faktorer, der har indflydelse på smagsoplevelsen f.eks. forståelse, symboler i maden, madens fysiologiske smag og andre sensoriske karakteristika, hvem man spiser med, og hvor, hvornår og hvordan man spiser. Kendskab til hvem der laver maden, og hvordan den markedsføres, inddrages som en del af madens æstetik. Der arbejdes med beskrivelse og fortolkning af mad og måltider til præsentation for andre. Eleverne arbejder med æstetiske vurderingskriterier, så de bliver i stand til at vurdere madens æstetiske indtryk og udtryk. Her fokuseres på elevernes evne til at reflektere over og fortolke de æstetiske indtryk og udtryk hos både afsender og modtager, dvs. i madlavningen, serveringen og spisningen. Måltider og madkulturer Kompetenceområdet måltider og madkulturer omfatter to færdigheds- og vidensområder: Måltidets komposition fokuserer på opbygningen af måltider både til hverdag og fest, så der både arbejdes med morgenmad, frokost, aftensmad og julemad, fødselsdagsmiddag eller andre festmåltider og principper for disses sammensætning. Måltidets kultur fokuserer på forskelle mellem forskellige kulturer i nutid og fortid og på forskellige steder på kloden samt hvordan mad- og måltidskulturer udvikles og påvirker hinanden.

5 Måltidets komposition Eleverne skal arbejde med opbygning af et måltid ud fra forskellige kriterier som f.eks. hverdag, fest, traditioner mv. Med udgangspunkt i hverdagens måltider og sidenhen i særlige måltider ses på opbygning af et måltid efter anledning, værtskab, symboler, sansninger, deltagere, rum, tid og selve maden. Gennem elevernes præsentation og servering af forskellige retter og måltider fokuseres der på, hvilken betydning: anretning, stemning, med hvem, hvornår, hvor og hvordan der spises, har for måltidet. Måltidets kultur Med inddragelse af egne måltidserfaringer skal eleverne sammenligne mad- og måltidskulturer fra forskellige tidsperioder og steder, gerne af eksemplarisk karakter. Kendskab til udviklingen af dansk madkultur fra f.eks. vikingetid til middelalder/renæssance, fra borgerskabets køkken til nationalromantikken i 1800-tallet er afsæt for elevernes forståelse af den madkultur, de selv er en del af. Eleverne skal arbejde med historiske og globale madkulturer og deres påvirkning af nutidige og mere lokale madkulturer herunder råvareoprindelser så som sukkerdyrkning og krydderier. Eleverne arbejder med at forstå måltider fra forskellige køkkener med både mangeårige måltidstraditioner og komplekst udviklede måltidstraditioner som fx det kinesiske, et orientalsk, et sydeuropæiske og et centraleuropæisk køkken. Sproglig udvikling Undervisningen skal have fokus på elevernes sproglige udvikling, hvilket er afgørende for deres læring og erfaring med den måde madkundskabs faglige indhold formidles på, gennem sprog, madlavning og andre meningsskabende elementer. Eleverne støttes i kvalificeret brug af sproget for derigennem at styrke deres faglige forståelse. Der arbejdes med udvikling af både det skriftlige og mundtlige sprog gennem de fire sprogfærdigheder: lytning, samtale eller dialog, læsning og skrivning. Det skriftlige sprog udvikles ved, at eleverne får en indføring i den særlige tekstkultur, der er kendetegnede for madkundskab, dvs. i fagets særlige teksttyper, der har forskellige formål, strukturer og sproglige kendetegn. Det være sig madopskrifter, varedeklarationer, fødevaremærkninger og forskellige tekster om mad, sundhed, ernæring, fødevaregrupper, råvarer mv. Der er fokus på elevernes faglige læsning og tekstforståelse, som skal styrke deres faglige viden og indsigt i alle fire kompetenceområder hvor læseog fortolkningsaktiviteter centrale. Eleverne udvikler sig derigennem til målrettede og strategiske læsere. I forhold til madopskrifter arbejdes der med elevernes ordkendskab, bevidsthed om opskrifternes struktur, evne til at drage følgeslutninger og metakognitiv bevidsthed i forhold til tilegnelse af nye ord og begreber. Endelig skal der arbejdes med elevernes evne til at sætte opskrifterne ind i andre eller nye sammenhænge. Det mundtlige sprog er en forudsætning for elevernes samarbejde, præsentation af produkter og tilegnelse af fagets faglige viden. Undervisningen skal støtte elevernes mundtlige kommunikative kompetence, så de udvikler sig til madkundskabsfaglige sprogbrugere. Det er altafgørende for elevernes læring, at de kan udtrykke sig og formidle såvel nye færdigheder som ny viden. Eleverne skal endvidere kunne gå i dialog med brug af centrale fagord og begreber i relation til sundhed, mad, fødevarebevidsthed, madlavning og måltider. Dette produktive aspekt af det mundtlige sprog, handler om, at eleverne lærer, at udtrykke sig og formidle fagets indhold. I såvel den skriftlige som mundtlige sproglige udvikling arbejdes med ordkendskab og ordforståelsesstrategier gennem analyser af varedeklarationer, kostberegninger og fødevaremærkninger. Der er således fokus på det receptive aspekt af sproget, og eleverne skal blive i stand til at læse sig at forstå betydning og mening i faget.

6 It og medier It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald - eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og eleven som ansvarlig deltager, træder på skift frem inden for fagets fire kompetenceområder. It og medier indgår som en integreret del af fagets undervisning og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge elevernes læringsudbytte. It og medier er en ressource i madkundskab, som giver adgang til autentisk og aktuel viden og information. Der arbejdes med elevernes it- og mediekompetence, dvs. evne til at kunne anvende og kommunikere gennem medierne ved at finde viden digitalt, skabe indhold og deltage i mediebårne sociale processer. Undervisningen skal støtte eleverne i at bruge internettet og andre digitale teknologier til målrettet at søge information, dvs. indsamle, sortere, udvælge og forholde sig kritisk til information, der er relevant i forhold til det undervisningsindhold, der arbejdes med. Eksempler kan være fødevarers holdbarhed ved forskellige temperaturer, madbloggeres holdninger og måder at formidle favoritretter, holdninger og præferencer på, og andre sociale mediers madinformation. Eleverne skal tilegne sig kompetencer i kritisk at analysere og vurdere digitale produkters indhold og måden at repræsentere mad og madlavning på. Der arbejdes kritisk og analyserende med afsender- og modtagerintentioner i madreklamer, madprogrammer og sundhedskampagner, så eleverne kan vurdere hvordan de selv og andre er genstand for mediepåvirkning på madområdet. De skal fx reflektere over, hvem der ønsker at skabe hvilke holdninger hos hvem og hvorfor. Eleverne skal ligeledes selv kunne håndtere digital produktion, der er anvendelsesorienteret. De skal kunne afpasse budskab og formål med en produktion, fx opskrifter eller retter i forhold til en udvalgt målgruppe og kunne vælge egnede udtryksformer til formidling af disse. Det kan fx være præsentationer med brug af fotos, film, animationer eller andre digitale værktøjer. Elevernes skal lære at tænke i publikum og måltidsfælleskaber via it og medier. I kompetenceområdet måltider og madkulturer skal eleverne kunne anvende it og medier i arbejdet med historiske og globale madkulturer. Eleverne skal kunne indsamle og analysere relevante digitale informationer for få viden om forskellige traditionelle køkkener og måltidstraditioner. Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. Undervisningen i madkundskab skal motivere eleverne til at udfolde sig, turde eksperimentere med mad og madlavning og handle på gode idéer, der kan omsættes til værdi for andre. I kompetenceområdet madlavning skal nye tilberedningsmåder, variationer og nye problemløsninger være centrale elementer. Undervisningen må ikke være retningsgivende, hvis det blokerer for elevernes mod og muligheder for at handle på muligheder og idéer. Der skal ikke kun følges eksisterende opskrifter, men faget skal give eleverne mulighed for selv at udvikle og eksperimentere med opskrifter og prøve madlavningsteknikker og metoder af i forskellige sammenhænge.

7 At arbejde innovativt og entreprenant omfatter i høj grad samarbejde. Det mest innovative og entreprenante kommer som regel ud af at samarbejde med andre, der er anderledes end en selv. Undervisningen skal tilskynde dette ved at skabe rum for nye måder at samarbejde på og nye elevsammensætninger evt. på tværs af kulturelle tilhørsforhold. Der arbejdes her med personlige indstillinger til mad og måltider. Succesoplevelser skal bane vejen for elevernes udvikling af innovative og entreprenørelle kompetencer. Undervisningen skal således tilskynde, at eleverne får tro på egne evner og formåen gennem mange succesoplevelser både med selve madlavningen og med sproglig formidling af deres opnåede færdigheder og viden om mad og måltider. De skal opmuntres til at eksperimentere med både nye retter, opskrifter og andre idébårne produkter med værdi for dem selv og andre. Eleverne skal have mulighed for at udfolde sig gennem forskellige typer opgaver, der rummer sansemæssige udfordringer, og de skal motiveres til at bruge såvel deres smag som deres fantasi til opgaveløsningerne. Undervisningen skal tilrettelægges, så viden om smag og smagsoplevelser bruges til at skabe nye retter og opskrifter.

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Nye mål og Madkundskab

Nye mål og Madkundskab Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indledning Færdselslære er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 3. kl., 4-6. kl. og7-9. kl.

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015

Læs mere

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for faget billedkunst Læseplan for faget billedkunst Indledning Faget billedkunst er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 5. klasse. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 1 2. kl., 3. 5. klasse. I faget billedkunst

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager og konditor

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager og konditor Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager og konditor Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Detailslagter Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailslagter

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Kompetencemål for Hjemkundskab

Kompetencemål for Hjemkundskab Kompetencemål for Hjemkundskab Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for faget billedkunst Læseplan for faget billedkunst Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.-2. klassetrin 4 Billedfremstilling 4 Billedanalyse 6 Billedkommunikation 2. trinforløb for 3.- 5. klassetrin 6 Billedfremstilling

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning

Læs mere

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 4 side 1

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 4 side 1 Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 4 side 1 Opgave 4: Hvad er madkvalitet? Et æble er ikke bare et æble. Æbler kan være røde, gule eller grønne, store eller små, sure eller

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN 2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Ernæringsassistent Indhold 1. Fagets formål og profil... 2 1.1 Fagets formål... 2 1.2 Fagets profil... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1. Faglige mål... 3 2.3 Fagligt

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

ARABISK. Valgfagsundervisning

ARABISK. Valgfagsundervisning ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

uddannelsesordningen

uddannelsesordningen Tillæg og rettelser til uddannelsesordningen (november 2006) Grundforløb Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Tillæg: Praktiske indgange Sammenhængende forløb Kommuneoptag

Læs mere

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion

Læs mere

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Uge 34: Introduktion til faget Vi taler om, hvad hjemkundskabsfaget går ud på og om, hvilke regler der er i hjemkundskabslokalet. Vi går ned og ser lokalet og

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus l rervejledning Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus Tak til: Kirsten Marie Pedersen, Hanne Birkum og Mikkel Østergaard Troelsen. indhold

Læs mere

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det

Læs mere

Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM

Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM Da lektionerne ligger hen over spisepausen, med to lektioner før og en efter arbejdes der i pauserne, dette bevirker at der kan gives fri 11.30 9

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere