Bygningskulturel værdisætning af K. B. Hallen

Transkript

1 Bygningskulturel værdisætning af K. B. Hallen Christoffer Harlang, arkitekt MAA, ph.d., professor Christoffer Harlang Architects Sundvænget Hellerup M christoffer@harlang.com

2 K. B. Hallen Kun ved at bygge det nye, får vi fortiden i tale Sverre Fehn Cirkeludsnit, liniestykke og krop. Præcise former og klare farver i blåt, grønt og rødt. Arkitekt Hans Hansen arkitektur står stærkt, fordi den med en klar identitet samler det store, åbne rum med bygninger, baner og anlæg på Frederiksberg i en markant K. B.-helhed. Sport, rekreation, samvær. Pause, leg og konkurrence, K. B. Hallen er hovedstadens Bellevue. Et sted at udfolde sig sammen, hvor arkitekturen både skaber stærkt identitet og understøtter det, der karakteriserer sportligt samvær: Det alvorlige i legen og det legende i alvoren. Selv efter at den store berømte hal efter branden har måttet nedrives og på trods af mange ændringer af de tilbageværende bygninger, står vi i dag med en original markant K. B.-arkitektur, der er meget værdifuld. Der, hvor den oprindelige hal stod, skal nu rejses en ny. Den nye hal kommer til i en sammenhæng, som hallen både skal respektere og udfordre. De målbare forhold omhandler funktionalitet, byggelinier og økonomi. De forhold, der ikke lader sig måle på samme entydige måde, men som har megen vægt, er de egenskaber og kvaliteter, der knytter sig til K. B. s stærke identitet, der er uløseligt forbundet med særkendet og virkningerne i Hans Hansens arkitektur. Dette notat beskriver og indkredser de vigtigste træk i dette bygningskulturelle arvegods. Værdierne skal ikke ses som en klods om benet, men som en vigtig inspiration, der kan inspirere formgivningen af den nye hal og sikre, at den nye hal, med stolt selvfølelse og kunstnerisk mod, føjer sig smukt og afbalanceret ind i de historiske omgivelser. Bidrager uden at svække. Notatets beskrivelser af de bærende værdier i de eksisterende bygninger der ikke blev berørt af branden giver rammen for, hvorledes disse bygninger, bygningsdele, rum, materialer, farver og detaljer kan istandsættes og transformers, så de sammen med den nye hal kan løfte KB ind i det 21. århundrede. Disse værdier kan i en kort sammenfatning opgøres som: 1. Bygningsanlæggets sluttede fremtræden, som et leddelt ensemble af kubistisk formede funktionsbygninger. 2. Støbte vægge og konstruktionsdele, som betydningsbærere i oplevelsen af ydre former og indre rum. 3. Organiske geometrier ofte i komplekse kurveforløb, som underlag for rumformer, bygningsdele og detaljer. 4. Polykromi, dvs. meget markant anvendelse af en række specifikke farver: Lys blå, mørkeblå, grøn, rød og hvid. 5. Sikker Hansens billedkunst som stemningsgivende og identitetsskabende dekoration. 6. Referencer til den maritime verden, især i detaljer og i farvesætning. 7. Heterogen sammensætning af bygningstypologier og tektonik, dvs. ofte direkte sammenstillinger af væsensforskellige måder at forme og konstruere bygninger og detaljer på.

3 K. B. Hallen Modelfoto

4 Bevaringsværdier 1. P.H.-væglampe, 2. Trappe, 3. Vægmaleri af Sikker Hansen, 4. Skorsten, 5. Værn, 6. Søjle, 7. Original farvesætning ude, 8.Original farvesætning ude, 9. Trappe i forhal

5 K. B. Hallen Adresse: Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg Matrikelnummer: 44AF, FREDERIKSBERG BBR-nummer: Ejer(forhold): Foreninger, legater og institutioner Arkitekt: Arkitekt Hans Chr. Hansen og ingeniør Chr. Ostenfeld Anvendelse: Idrætsanlæg Bevaringsstatus: Affredet (fredet i 2011 og siden affredet i 2013) Opførselsår: Brændt: Opvisningshal brændt 28. september 2011 Nedrevet: Opvisningshal nedrevet i foråret 2015 Transformation: Større istandsættelse i perioden Historisk beskrivelse K. B. Hallen er opført af Kjøbenhavns Boldklub og bestod oprindeligt af opvisningshal, træningshal med to tennisbaner, badmintonhal, pejsesal, restaurant, kontorer til administration, diverse klublokaler, omklædningsrum etc. samt et udendørs svømmebassin. Hertil et større udendørs idrætsanlæg med boldbaner og tennisbaner i nærhed til hallerne. K. B. Hallen er opført i perioden med Hans Hansen som arkitekt. Hans Hansen arbejdede i idéfasen sammen med Poul Henningsen om udformningen af anlægget. Det blev dog Hans Hansen, der alene kom til at stå for byggeriet i nært samarbejde med ingeniør Chr. Ostenfeld. Bygningsanlægget er stærkt præget af funktionalismens idealer, hvor form følger funktion, i en kubistisk, afklaret sammenstilling af voluminer. De ingeniørmæssige løsninger på det for sin tid imponerende store sportsanlæg spiller en afgørende og vigtig rolle for arkitekturen. Den største og ikoniske hal opvisningshallen brændte i Hallens interiør blev totalødelagt og betonkonstruktionerne led stor skade. Betonkonstruktionen blev siden vurderet totalskadet og ikke i stand til at redde. I marts 2015 er nedrivningen af opvisningshallen påbegyndt. K. B. Hallen blev fredet i 2011, men fredningen blev ophævet i 2013 efter opvisningshallen brændte, og det blev konstateret, at denne ikke var til at redde. K. B. Hallens lange og hæderkronede historie tilføjer yderligere kulturhistorisk værdi til bygningerne. I 1964 afholdte The Beatles eksempelvis deres første og eneste koncert i Danmark i K. B. Hallen, Winston Churchill holdt tale i 1950 og verdens første sexmesse afholdtes her i 1969.

6 Kulturhistorie 1. Beatles i K. B. Hallen, 2. Churchill på talerstolen, 3. Ib Rock Jensen, danmarksmesterskab i Old Boys, 5. K.B. - det kontinentale Europas ældste fodboldklub, 6. John McEnroe, 7. Beatles-plakat, 8. Churchill-bordet, 9. Verdens første sexmesse

7 Teknisk beskrivelse K. B. Hallens store og ikoniske såkaldte opvisningshal brændte d. 28. september Siden blev betonkonstruktionen vuderet ikke i stand til at redde. I marts 2015 er nedrivningen af opvisningshallen påbegyndt. Herunder kommer alligevel en kort beskrivelse af opvisningshallens konstruktion. Ingeniøren på K. B. Hallen, Chr. Ostenfeld, skriver om hallens konstruktion, at Taget er en helstøbt jernbetonkonstruktion, som kan deles i en overbygning og en underbygning. Underbygningen dannes af de udenom det 20 x 40 m store spillefelt opbyggede tilskuertribuner, der hæver sig til en højde af ca. 5 m over spillegulvet. Alle tribuner er udført som skrå jernbetonplader uden bjælker. På langsiderne understøttes tribunepladserne forneden på væggene af en ingeniørgang foroven på en buet ydervæg med store vinduer mod det fri. Imidlertid er tribunepladserne forlænget ca. 3 m udover denne ydervæg, og spidsen understøttes af tenformede skrå søjler ( ) Over det således beskrevne amfiteater med underliggende garderoberum, forhaller m.m. hæver sig en tagkonstruktion, der bæres af fire hovedbuer ( ) og af de to jernbetongavle i bygningens ender. 1 Ingeniør Chr. Ostenfelds beskrivelse af konstruktionen for opvisningshallen peger på, at der er tale om en enkel men gennemtænkt ingeniørmæssig løsning på en række praktiske, funktionelle og arkitektoniske udfordringer nemlig, at rejse en overdækket hal til sport, der kræver et omfangsrigt gulvareal, hvor der tillige skal sikres adgangsvej for et stort antal publikum, som skal fordeles på pladser på tribunerne og senere ud af hallen igen. Om opvisningshallen skriver Hans Hansen i forlængelse heraf, at Denne hal både i arkitektonisk og konstruktiv henseende (var, red.) den interessanteste del af opgaven. Det store antal tilskuere, som skulle fordeles på deres pladser, se lige godt og fjernes igen på så let og smertefri måde som muligt, medførte en mængde brandmæssige krav, særlige krav til varme og ventilation, akustisk regulering og til ordning af garderobe og toiletforholdene. Hans Hansen skriver videre, at Fra parterreetagen går publikum ad 4 store trapper til en fordelingsgang bag tribunerne. Denne gang fremkommer ved, at tribunerne, som er opført på skråtstillede jernbetonplader, gennembryder hvælvingen og viser sig udvendig som de gondol -lignende udbygninger på begge sider. 2 Disse udkragede gondoler er et stærkt arkitektonisk motiv og udgør et markant udsagn om de funktionelle behov materialiseret i bygningsvoluminet gennem en sikker arkitektonisk kunnen og ingeniørmæssig viden. I forlængelse af opvisningshallen mod vest ligger det såkaldte klubhus. Hans Hansen skriver, at Klubhuset er opført som helstøbt jernbetonhus og rummer som sagt de daglige opholdslokaler, kontorer, restaurant m.m. og endelig den store samlingssal (pejsesalen, red.) med et gulvareal på ca. 12 x 24 m og en indvendig højde på ca. 8 m. Vinduesvæggen og den ene endevæg deles af en 2,5 m bred gallerigang. På de to andre vægge (i alt ca. 250 m2) har maleren Sikker Hansen efter opgave af Carlsbergfondet udført en meget smuk dekoration udformet over karakteristiske situationer fra de tre sportsgrene, som klubben dyrker, tennis, fodbold og kricket. 3 Pejsesalen benyttes flere gange ugentligt til foredrag, fester m.m. og i forlængelse af pejsesalen, ligger klubbens restaurant Granen. Jf. de originale tegninger lå her oprindeligt klubbens forhal. I dag er der fortsat ankomstområde her med foyerrum, fordeling til administration, restaurant, omklædning og træningshaller. I forlængelse af opvisningshallen ligger træningshallen for tennis, som indeholder to baner. Hallen er 76 m lang og taget er båret af 19 identiske jernbetonbuer, som har en spændvidde på 22 meter. De to baner er på et senere tidspunkt adskilt af en tværgang, der sikrer forbindelse mellem hhv. tennis- og fodboldafdelingen, afgrænset af flytbare afskærmninger i stof nedhængt fra loftet.

8 I forlængelse af træningshallen for tennis ligger en lille badmintonhal som den sidste af træningshallerne. Ingeniør Chr. Ostenfeld skriver om denne, at For at spare tid ved arbejdets udførelse er denne hals bærende konstruktioner udført i jern. Taget bæres af 2 halvcirkulære jernbuer i svejset konstruktion. 4 På den østlige side af træningshallerne ligger omklædningsrummene for fodboldklubben. Omklædningsrummene er i én etage, dog er midterpartiet er bygningen forhøjet med en førstesal beregnet til klublokaler. Siden er den nordlige del af det østvendte bygningsvolumen med omklædningsfaciliteter forhøjet med en etage. Bygningskomplekset afsluttes mod syd af et nyistandsat caféområde og i forbindelse hermed et udendørs svømmebassin afskærmet af græsklædte jordvolde.

9 Facade og svømmebassin 1. Opvisningshallen, 2. Balkon - direktion, 3. Balkon - direktion, 4. Svømmebasin, 5. Taglandskab, 6. Trappe, 7. Patio, 8. Græsklædt jordvold, 9. Vandreflektioner

10 Landskabelig analyse K. B. Hallen er mere og andet end bygningskrop. Anlægget består tillige af talrige udendørs fodbold- og tennisbaner samt udendørs ankomst- og fordelingsområde. Således kan man anskue forpladsen mod Peter Bangs Vej som anlæggets egentlige begyndelse. Det er her, man ankommer fra byen, når man skal til K. B. Hallen. Pladsen udgøres af et halvrundt anlæg afgrænset med høje buske og store træer og flankeres på siderne af femetagers boligblokke, der orienterer sig ud mod Peter Bangs Vej. Mod vest, øst og syd er hallen omkranset af boldbaner: mod øst og syd af fodboldbaner og mod vest af tennisbaner. Omgivelserne afslører med det samme hallens funktion og placeringen af de udendørs tennisbaner og fodboldbaner svarer til organiseringen af bygnings indre funktioner, hvor også omklædning mv. til tennis er orienteret vest og omklædning, klublokaler mv. for fodbold er orienteret mod øst.

11 K. B. Hallen Hans Hansen situationsplan

12 Hans Hansens inspiration 1. Vilhelm Lauritzen, lufthavnsterminal, 2. Le Corbusier, Villa la Roche, 3. Gottlieb Bindesbøll, Thorvaldsens Museum, 4. Alvar Aalto, Paimio Sanatorium, 5. Arne Jacobsen, Bennzintank 6. Arne Jacobsen, Bellavista 7. Vilhelm Dahlerup, Pantomimeteatret, 8. Arne Jacobsen, Bellavista, 9. Arne Jacobsen, Bellevue Teatret

13 Arkitektonisk beskrivelse Sportsanlægget er opført under stærk indflydelse af funktionalismens idealer og formsprog, og de ingeniørmæssige løsninger og bidrag til bygningsanlægget har stor indflydelse på det arkitektoniske udtryk. Hans Hansen har desuden bidraget med en markant og kraftig farvesætning af det funktionalistiske bygningsanlæg, som er et vigtigt særkende for K. B. Hallens arkitektur. Den vestvendte forhal er som omtalt på et tidspunkt delt op, så den i dag rummer klubbens restaurant Granen i den nordlige ende op mod pejsesalen. Forhallen rummer fortsat trappe op til direktions- og bestyrelseslokaler på førstesal. Detaljeringen omkring trappe, værn, søjle mv. er i et organisk, funktionalistisk formsprog. Trappen markeres forneden af tre brede trin og op til en bred repos, herefter klares stigningen i ét løb. Trappen står med overflade i terrazzo. Trapperummet afgrænses mod øst af en glasvæg med armeret glas i ruderne ud mod en lysskakt, som trækker lys ned til køkkenet. Det øvrige sider afskærmes af et hvidmalet, tæt værn. Pejsesalens arkitektoniske bearbejdning tæller foruden den kunstneriske udsmykning af Sikker Hansen i form af et vægmaleri over to fulde vægge den svungne trappe med værn i hvidmalet metal og reb, den organisk formede gallerigang, der deler salens høje rum op på midten på de to vægge modsat Sikker Hansens store vægmaleri samt de gennemgående smalle vinduesbånd mod vest i både stueetage og oppe på gallerigangen. Hertil skal det murede ildsted med tilhørende skorsten fremhæves. Murværket står i blank mur, i røde teglsten opmuret med rød, indfarvet mørtel. Ildstedet står således i fint samspil med øvrige bygningsdetaljer malet i engelsk rød inde såvel som ude. På murstykkerne mellem vinduerne på gallerigangen hænger Poul Henningsen væglamper tegnet hertil. Den østvendte forhal er enkel og hvidmalet og domineres af en stor, centreret søjle, der på organisk vis krager ud og går i ét med loftet. Mod gulvet afsluttes søjlen med en bænk beklædt med brune fliser. På bagvæggen i forhallen er det ene af K. B. s slogans skrevet: Gør drenge til mænd, og mænd til drenge. Træningshallen med de to tennisbaner, der ligger i forlængelse af hinanden, er 76 m lang. Det imponerende, langstrakte rum er som beskrevet dækket af et hvælvet tag, båret af 19 identiske jernbetonbuer, der spænder i hele hallens bredde. Man oplever do ikke til fulde det langstrakte rum, da det på midten er opdelt af stof nedhængt ca. 1/3 del nede fra loftet. Hallen domineres af en kraftig græsgrøn farve, som hele den underste del af hallen er bemalet med. På hallens to langsider er smalle fordelingsgange, der mod nord leder op til en publikumstribune med simple, grønmalede langbænke. To svungne, men enkle trapper leder op til tribunen fra fordelingsgangene. Omklædningsfaciliteterne mod såvel øst som vest er løbende moderniserede og istandsatte og rummer få eller ingen originale detaljer. Længst mod syd ligger cafeområdet mod udgang i gavlen til den udendørs område med svømmebassin og område til solbadning. Cafeområdet er for nyligt istandsat. Ud mod svømmebassinet er dannet en patio, hvor facadegavlen er trukket en smule tilbage. Dette udeområde er malet i hvid, blå og engelsk rød. Svømmebassinet har en svungen, asymmetrisk trappe ned til bassinet på langsiden op mod cafeområdet. På den modsatte langside er placeret et udspringsplateau. Mod syd afskærmes bassinet af græsklædte jordvolde.

14 Pejsesalen 1. Trappe, 2. Gallerigang, 3. Vægmaleri af Sikker Hansen, 4. Skorsten, 5. Tegl og indfarvet mørtel, 6. Pejs, 7. P.H.-væglampe, 8. Trappe, 9. Værn

15 I det udvendige er begge langfacader altså mod hhv. øst og vest udformet med balkoner, med flagstænger og lange vinduesbånd, inspireret af et maritimt formsprog. Bygningens ydre fremstår som en leddelt, kubistisk sammenstilling af voluminer i en markant farvesætning med hvid, lys blå, blå, sort og engelsk rød. Materialer, overflader og farver I det ydre står den spændte betonkonstruktion i hvid og lys blå med udvalgte elementer i sort og engelsk rød. Særligt ved sydgavlen mod det udendørs svømmebassin er den lyse blå erstattet af en kraftig blå. Dette er muligvis ikke den oprindelige farvesætning. I det indre er træningshallerne farvesat med en kraftig græsgrøn farve. Herudover går hvid, blå, sort og engelsk rød igen i det indre. Pejsesalens store vægmaleri af kunstneren Sikker Hansen, der fordeler sig over to fulde vægge, farvesætter dette rum på dramatisk vis. Der er få originale døre, vinduer m.v. tilbage i bygningen. Mange gulvbelægninger og nedhængte lofter er føjet til. Transformationsholdning K. B. ønsker, at arkitekten bearbejder det nye bygningsanlæg, så det om muligt kan opleves i ét blik fra ankomsten fra Peter Bangs Vej til pladsrummet. Eksisterende bygninger gennemgås, og der udføres en behovs- og funktionsanalyse for det samlede bygnings- og landskabsanlæg, der kan danne grundlag for et generelt kvalitetsløft af eksisterende rum, bygningsdele, tekniske installationer og overflader. Eksisterende lofter, døre, vægge og vinduer, der ikke understøtter den arkitektoniske intention, erstattes med nye, der kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem de eksisterende bygningsafsnit og den nye hal. 1. K. B. s historiske arv, skal gøres synlig for brugere og gæster. 2. Om- og tilbygninger skal i fællesskab understøtte oplevelsen af anlægget som et leddelt ensemble af kubistisk formede funktionsbygninger i klare former. 3. I det omfang, det er muligt, skal eksisterende støbte vægge og konstruktionsdele være en vigtig del af oplevelsen af ydre former og indre rum. Nye konstruktionsdele skal forholde sig hertil. 4. Organiske geometrier i rumformer, bygningsdele og detaljer skal respekteres, og når nye rum, dele og detaljer føjes til, skal de indgå som en naturlig fortsættelse heraf. 5. Den eksisterende polykrome farveholdning understøttes ved igen at anvende lys blå, mørkeblå, grøn, rød og hvid. 6. Møblering, belysning og indretning af pejsestuen skal understøtte oplevelsen af Sikker Hansens billede. 7. Detaljer gives en udformning med reference til den maritime verden. 8. Nye bygningsafsnit og -dele fortæller i sin materialitet og konstruktion om sin opbygning.

16 Trapperum og foyer 1. Trin og søjle, 2. ligeløbstrappe, 3. Værn, 4. Trappeafskræmning, 5. Armeret glas, 6. Værn, 7. Søjle i østvendt forhal, 8. Søjle og loft, 9. Bænk

17 Træningshallen 1. Træningshal til tennis, 2. Fordelingsgang og trape, 3. Trappe til tribune, 4. Det lange kig, 5. Græsgrøn farvesætning, 6. Svungen trappe, 7. Græsgrøn og blå, 8. Krumt loft, 9. Fordeling til tribunen

18 Litteratur 1 Kulturstyrelsen, fredningssag, FBB-databasen (tilgået 3. marts 2015): dk/fbb/bygningvis.pub?bygning= Hansen, Hans. K. B.s Sportsanlæg i: Arkitekten. Nr. 12. København Noter 1 Citeret efter Kulturstyrelsens sagsrapport for Fredningssag KB-Hallen. Se: 2 Citeret efter Kulturstyrelsens sagsrapport for Fredningssag KB-Hallen. Se: 3 Citeret efter Kulturstyrelsens sagsrapport for Fredningssag KB-Hallen. Se: 4 Citeret efter Kulturstyrelsens sagsrapport for Fredningssag KB-Hallen. Se: