Epilepsi og sygepleje
|
|
- Lucas Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild
2 Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN Grafi sk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2006 Juli 2006 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografi sk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2
3 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Indledning Bogens opbygning Bogens fokus 8 2. Epilepsi Epilepsi som kronisk lidelse eller handicap Sygdom kræver mestring Anfaldstyper Medicinsk behandling og anfaldstyper Psykologiske forhold og anfaldstyper Sociale forhold og anfaldstyper Pædagogiske forhold og anfaldstyper Epilepsi og sygepleje Iktal sygepleje Interiktal sygepleje Undersøgelser Behandling Medicinsk behandling Ikke-medicinsk behandling Særlige forhold Compliance Information vedrørende behandling Medicinsk behandling i praksis Akut anfaldsbehandling Afgrænsning til psykologien Sociale forhold Nyttige adresser Referencer Register 65 3
4
5 Forord Ca mennesker i Danmark lever med epilepsi. Som sygeplejersker møder vi dem alle steder i sundhedsvæsenet nogle gange på grund af epilepsien, andre gange fordi epilepsi kun er en del af et sygdomskompleks. Alle sygeplejersker skal derfor have viden om epilepsi og sygepleje til patienter med epilepsi. Forfatteren til denne bog har mange års erfaring som sygeplejerske i arbejdet med mennesker med epilepsi, og ud over at formidle konkret viden om epilepsi ønsker hun også at afmystifi cere de fordomme og misforståelser, der gennem tiderne har været knyttet til lidelsen. Epilepsi er en klinisk diagnose, men da den kommer til udtryk i anfald, har den ofte både psykologiske og sociale konsekvenser for patienten. Det er denne kombination af problemstillinger, forfatteren lægger vægt på. Bogen giver vigtig viden om sygepleje til patienter med epilepsi, bl.a. observation, beskrivelse og registrering af anfald, undersøgelser og behandling af epilepsien. Jeg håber, bogen medvirker til at sætte fokus på en patientgruppe, hvis sundhedsproblemer i allerhøjeste grad kræver en kompetent sygeplejefaglig indsats for at sikre kvaliteten i et sammenhængende patientforløb. Connie Kruckow formand 5
6 1. Indledning Siden 1990 har jeg med stigende interesse arbejdet med epilepsi. Det har bragt mig mange gode oplevelser og udfordringer af faglig såvel som personlig art. En af de ting, der har slået mig, er at der er få, der ved noget om epilepsi, og endnu færre, der fortæller de mennesker, der har epilepsi, hvad de ved. Det er ærgerligt, for de, der har epilepsi og de, der i fremtiden får epilepsi, har brug for al den viden, de kan få. I dag, hvor mange som det mest naturlige henter informationer via internettet, synes jeg, det er endnu vigtigere, at fagfolk formidler dansk viden og sætter den viden, der kommer fra andre lande og andre kulturer i relief. I forbindelse med mit arbejde på Videnscenter om Epilepsi, på Epilepsihospitalet i Dianalund og i Dansk Epilepsiforening har jeg haft tæt kontakt til mennesker med epilepsi, deres pårørende og fagfolk og samtidig fået del i deres viden. Det har ansporet mig til at skrive denne bog om de opgaver, der er for sygeplejersker i arbejdet med mennesker med epilepsi. Det er min vurdering, at der er et stort behov for sygeplejerskers indsats, hvis det skal lykkes at give mennesker med epilepsi bedre vilkår i Danmark. Det er mit håb, at bogen vil være med til at skabe mulighed for og lyst til at arbejde med sygeplejen i relation til mennesker med epilepsi. Det er et område, der kun er tyndt beskrevet, og som trænger til faglig opmærksomhed og udvikling. Der er megen uvidenhed forbundet med epilepsi, og det kan være en af årsagerne til, at det er så svært at ændre den lavstatus, som sygdommen ofte tillægges. Epilepsi er en klinisk diagnose med kliniske manifestationer. Den medfører ofte vidtrækkende psykologiske og sociale konsekvenser. Som fagperson må man kende vigtigheden af at støtte det enkelte menneske med epilepsi og dets pårørende i de situationer, hvor deres ressourcer, viden og handleevne ikke rækker. 6
7 1.1 Bogens opbygning Første del er en introduktion til bogens emne. Der fremlægges fakta om epilepsiens forekomst i Danmark, og myter, fordomme og tabuer, der knytter sig til epilepsi beskrives - både hos dem, der har epilepsi og hos udenforstående. Dernæst fokuseres der på epilepsi som en kronisk lidelse eller handicap, det at få epilepsi og omstille sig fra et liv med håb og visioner til et andet. I forlængelse heraf følger et afsnit om mestring og empowerment. De omfattende teorier, der fi ndes om mestring og empowerment, danner baggrund for mit fokus på, hvilke muligheder og faktorer, der er afgørende for mennesker med epilepsi. Herefter følger et afsnit om forskellige anfaldstyper og deres manifestationer. Anden del er bogens egentlige fokus sygepleje og epilepsi. Med udgangspunkt i den grundlæggende sygepleje konkretiseres de opgaver, der er i forbindelse med epilepsi. De sygeplejeopgaver, der knytter sig til mennesket med epilepsi, er dels opgaver der tager udgangspunkt i det epileptiske anfald og dels en række opgaver/problemstillinger, der er påtrængende i tiden mellem anfaldene, og som knytter sig til undersøgelser, behandling og sociale forhold. Bogens tredje del forekommer bogen igennem i form af fi ktive sygehistorier, der beskriver nogle af de problemstillinger, der kan knytte sig til forskellige grupper af mennesker med epilepsi: børnefamilien, den unge voksne, den voksne, den ældre og det mentalt retarderede barn. Der bliver lagt vægt på de ønsker og behov, de har for at føle sig trygge i den behandling og med de nye situationer, de er i. Dette vel vidende at den professionelle vurdering af et sygdomsforløb alt for ofte kommer til at lægge vægten på professionelle temaer. Hvis man i det professionelle arbejde vil være så sikker som muligt på, at patienterne og deres familie kan modtage og have glæde af den viden, der formidles, er det afgørende, at afsættet er den virkelighed, patienten er i. For sygeplejerskerne ligger der en vigtig opgave i at give patienten mulighed for at få diskuteret alle de spørgsmål, der altid vil være. Det er i den forbindelse nødvendigt, at sygeplejersken inviterer patienten og ikke afventer, at patienterne selv henvender sig, - for det gør de kun sjældent. 7
8 1.2 Bogens fokus Sygeplejen til mennesker med epilepsi varierer fra menneske til menneske og situation til situation. Den sygepleje, der skal ydes ved diagnosticering, afviger væsentligt fra den, man giver senere i epilepsiens forløb. Det enkelte menneske og den enkelte families ressourcer - mentale, sociale, økonomiske og kulturelle er endvidere med til at gøre enhver situation unik. Det stiller derfor særlige krav til sygeplejersken at have et velfunderet omfattende epilepsifagligt såvel som sygepleje-fagligt udgangspunkt, så hun kan imødekomme den enkeltes behov i den pågældende situation. Mit fokus tager i høj grad udgangspunkt i tankegangen om empowerment, hvor der lægges vægt på respekten for det enkelte selvbestemmende menneske, vel vidende at det kan indebære en konflikt i omsorgsperspektivet, hvor vi har ansvar for hinanden og i særlig grad for de svage. Jeg lægger op til, at sygeplejersken i sit daglige arbejde skal redefi nere sin rolle i forhold til patienten og være opmærksom på, at hun har rollen som ligeværdig samarbejdspartner, hvor retten til at defi nere og beskrive egen virkelighed, problemer og opgaver ligger hos patienten. Der er forskellige aspekter af den relevante sygepleje til patient og pårørende. I den overordnede inddeling af disse opgaver har jeg benyttet to begreber, som benyttes i forbindelse med epilepsi: Iktal og interiktal. Iktal stammer fra det græske ord iktus, der betyder fald. Iktale fænomener er det, der sker i tilknytning til anfald, og interiktale fænomener er det, der sker mellem anfaldene. Den iktale sygepleje knytter sig til de epileptiske anfald, observation, beskrivelse og registrering - samt førstehjælp. Den interiktale sygepleje er den sygepleje, der ligger imellem anfaldene. Det er en stor og vigtig opgave at hjælpe den enkelte og hans familie med at leve med epilepsi. Det gælder på det psykologiske plan såvel som på det praktiske. Psykologiske forhold og sociale forhold er beskrevet som områder, hvor sygeplejersken indgår i det tværfaglige team. Der er lagt vægt på, at sygeplejersken skal være åben, nysgerrig og interesseret i sin kontakt til patienten og hans pårørende og balancere det med den specialiserede faglige rådgivende og terapeutiske funktion. 8
9 25.Ragnarsson A. Anbring først iltmasken på dig selv. København: Dansk Psykologisk Forlag Referenceprogram for epilepsi. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, CEMTV, Sekretariatet for Referenceprogrammer, Sabers A, Rasmussen N & Meinild H. Epilepsi: informations- og undersøgelseskort. Brøndby: GlaxoSmithKline, Sabers A & Uldall P. Epilepsi hos udviklingshæmmede: anfald og behandling. Dianalund: Videnscenter om Epilepsi, Sahlholdt L. Psykosociale konsekvenser af epilepsi hos børn, 2. udg. Dianalund: Videnscenter om Epilepsi, Sanders JWA & Shorvon SD. Epidemiology of the epilepsies. Journal of neurology, neurosurgery, and Psychiatry 1996;61(5): Skaarup E Øjvind. En klinisk epidemiologisk tværsnitsundersøgelse af prævalens af epilepsi i en voksen københavnerbefolkning: deskriptive data og validering af selvrapporteret epilepsiprævalens. Ph.d. afhandling. [København: Københavns Universitet], Smed A, Sahlholdt L & Olesen P. Psykosociale konsekvenser af epilepsi. Ugeskrift for Læger 2004;166;(44): Stubbings V, Alving J & Meinild H. Patientinformation. Epilepsi. Birkerød: Janssen-Cilag, Thompson PJ. Psychological aspects of non-compliance. Epilepsy Research Supplement 1988;27(1): Upton D & Thompson PJ. Effectiveness of coping strategies employed by people with chronic epilepsy. Journal of Epilepsy 1992;5:
10 Register A absencer, 17 AED, Anti Epileptic Drug, 41 afgrænsning til psykologien 54 akut anfaldsbehandling, 30, 53 anfaldsbeskrivelse, 25 anfaldskalender, 27 anfaldsobservation, 23 anfaldsregistrering, 27 anfaldstyper, 15 anfaldstyper, medicinsk behandling, 18 psykologiske forhold, 18 sociale forhold, 18 pædagogiske forhold, 18 angst, 57 Antonovsky, Aa, 12 asymptomatisk behandling, 46 atoniske anfald, 17 B behandlerteam, 14 behandling, medicinsk, 39 kirurgisk, 42 nervus vagus stimulation, 42 ketogen diæt, 42 bivirkninger, 40 blodprøver, 37 børn, 21 65
11 C compliance, 45 behandlingens varighed, 46 asymptomatisk behandling, 46 dosisregime, 46 tilfredshed med behandlingen, 47 sygdomserkendelse, 47 bivirkninger, 48 økonomiske forhold, 48 CT-skanning, 37 D Dansk Epilepsiforening, 60 diagnosefasen, 32 diarre, 52 doseringsæske, 51 dosisregime, 46 dødelighed, epilepsi, 10 E EEG-undersøgelse, 35 empowerment, 13 epilepsi, generelt, 9 epilepsi, den voksne, 33 det lille barn, 21 det mentalt retarderede barn, 55 det ældre menneske, 50 dødelighed, 10 kronisk lidelse, 10 sygepleje, 20 teenager, 31 Epilepsihospitalet i Dianalund, 61 epileptiske anfald, fi g., 17 etiske aspekter, videooptagelser, 26 66
12 F førstehjælp, 28 ved absencer, 29 ved krampeanfald, 28 ved partielle anfald, 29 forebyggende behandling, 40 G generaliserede anfald, 16 glemt medicin, 52 H hukommelse, 49 I iktal sygepleje, 22 information ved behandling, 48 interaktion med anden medicin, 41 interiktal sygepleje, 30 K ketogen diæt, 42 kirurgisk behandling, 42 komplekse partielle anfald, 16 kønsspecifi kke forhold, 43 kvinder, 43 mænd, 43 L Lazarus, R, 12 Lægemiddelstyrelsen, 61 67
13 M medicin, forebyggende, 40 medicinsk behandling, 39 medicinsk behandling i praksis, 51 mestring, 12 MR-skanning, 37 myoklonier, 17 N nervus vagus stimulation, 42 neuropsykolog, 54 non-compliance, 45 O observation af anfald, 23 omsorg for pårørende, 29 opkast, 52 P partielle anfald, 15 primært generaliserede anfald, 16 prognosefasen, 33 pårørende, omsorg for, 29 S sekundært generaliserede anfald, 16 simple partielle anfald, 15 skam, 56 skyld, 57 sociale aspekter, 56 standard-eeg, 36 status epileptikus, 30 68
14 SUDEP, 10 sygepleje, 20 iktal, 22 interiktal, 30 søvn-eeg, 36 T teenagere, 31 Todd s parese, 15, 25 tonisk kloniske anfald, 17 toniske anfald, 17 tværfaglige samarbejde, 13 U undersøgelser, 35 V videooptagelser, 26 etiske aspekter, 26 video- EEG, 36 Videnscenter om Epilepsi, 60 69
15 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed
Epilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs mereKom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide
Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006
Læs mereEt værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet
Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereREGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR
REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereJeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?
Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereDEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Læs mereI DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd
I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereSammen om det gode liv
Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...
Læs mereVagusstimulation - VNS
Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereMål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereINDHOLD. Prolog 5 Digt af Benny Andersen. Forord 7. Del I: Det eksistentielle
ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG OMSORG INDHOLD 1. UDGAVE, 1. OPLAG COPYRIGHT 2009 PSYKIATRIFONDEN OG ÆLDREFORUM ALL RIGHTS RESERVED MEKANISK, FOTOGRAFISK ELLER ANDEN GENGIVELSE AF DENNE
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereGenerel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens
Modul 6 Uddannelsessted: Bofællesskabet Malteriet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca. 80.000 indbyggere. Af de 80.000 bliver ca. 5.000
Læs merePatientklager Side 1
Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereKOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen
KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereKvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereintroduktion til udskrivningsguiden
introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt
Læs mereINTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN
INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT
Læs mereCenter for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:
Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereForord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse
Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereRegion Syddanmarks socialcentre
Din GUIDE til Region Syddanmarks socialcentre Maj 2014 Xxxxxx Indhold Region Syddanmark - en kompetent leverandør................. side 3 Handicapcenter Nordøstfyn, Region Syddanmark................. side
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereRehabilitering i et Recovery perspektiv
Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereDemenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse
Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA C
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: C: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereNår mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings
Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Status på epilepsibehandling 20 25 præparater på markedet til behandling af epilepsi. Hos ca 20-30 % af epilepsipatienter
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereSkal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereAt leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010
At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010 Psykosociale problemstillinger for personen med ALS, de pårørende og de professionelle John Marquardt Klinisk psykolog Joma@rcfm.dk Alt Liv Svinder
Læs mereThe cultural interview
The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereFordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte
gdette hæfte giver ad ang til videoerne Fordyb dig i Bibelens fortælling Videoer med Bibelens fortælling Studiehæfte til samtale og fordybelse 50 år med Bibellæser- Ringen Studiemateriale til Bibelens
Læs mereFremtidens patienter hos den praktiserende læge
Fremtidens patienter hos den praktiserende læge Dansk selskab for almen medicin Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.
Læs mere- et varmt og rart sted
- et varmt og rart sted KOSTSKOLEN I SØNDERJYLLAND Kostskolen er et dejligt sted, hvor alle mennesker kan være. Lærerne er gode til at lære os nye ting. Man får mange venner her nede og alle er næsten
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereIndhold. Forord... 11
Indhold Forord.................................................. 11 Kapitel 1 Social mestring i børnegrupper......................... 13 Mål og hensigt med bogen............................... 13 Social
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereForord Forord Hvem er bogen for?
Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mere