Epilepsi og sygepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Epilepsi og sygepleje"

Transkript

1 Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild

2 Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN Grafi sk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2006 Juli 2006 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografi sk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Indledning Bogens opbygning Bogens fokus 8 2. Epilepsi Epilepsi som kronisk lidelse eller handicap Sygdom kræver mestring Anfaldstyper Medicinsk behandling og anfaldstyper Psykologiske forhold og anfaldstyper Sociale forhold og anfaldstyper Pædagogiske forhold og anfaldstyper Epilepsi og sygepleje Iktal sygepleje Interiktal sygepleje Undersøgelser Behandling Medicinsk behandling Ikke-medicinsk behandling Særlige forhold Compliance Information vedrørende behandling Medicinsk behandling i praksis Akut anfaldsbehandling Afgrænsning til psykologien Sociale forhold Nyttige adresser Referencer Register 65 3

4

5 Forord Ca mennesker i Danmark lever med epilepsi. Som sygeplejersker møder vi dem alle steder i sundhedsvæsenet nogle gange på grund af epilepsien, andre gange fordi epilepsi kun er en del af et sygdomskompleks. Alle sygeplejersker skal derfor have viden om epilepsi og sygepleje til patienter med epilepsi. Forfatteren til denne bog har mange års erfaring som sygeplejerske i arbejdet med mennesker med epilepsi, og ud over at formidle konkret viden om epilepsi ønsker hun også at afmystifi cere de fordomme og misforståelser, der gennem tiderne har været knyttet til lidelsen. Epilepsi er en klinisk diagnose, men da den kommer til udtryk i anfald, har den ofte både psykologiske og sociale konsekvenser for patienten. Det er denne kombination af problemstillinger, forfatteren lægger vægt på. Bogen giver vigtig viden om sygepleje til patienter med epilepsi, bl.a. observation, beskrivelse og registrering af anfald, undersøgelser og behandling af epilepsien. Jeg håber, bogen medvirker til at sætte fokus på en patientgruppe, hvis sundhedsproblemer i allerhøjeste grad kræver en kompetent sygeplejefaglig indsats for at sikre kvaliteten i et sammenhængende patientforløb. Connie Kruckow formand 5

6 1. Indledning Siden 1990 har jeg med stigende interesse arbejdet med epilepsi. Det har bragt mig mange gode oplevelser og udfordringer af faglig såvel som personlig art. En af de ting, der har slået mig, er at der er få, der ved noget om epilepsi, og endnu færre, der fortæller de mennesker, der har epilepsi, hvad de ved. Det er ærgerligt, for de, der har epilepsi og de, der i fremtiden får epilepsi, har brug for al den viden, de kan få. I dag, hvor mange som det mest naturlige henter informationer via internettet, synes jeg, det er endnu vigtigere, at fagfolk formidler dansk viden og sætter den viden, der kommer fra andre lande og andre kulturer i relief. I forbindelse med mit arbejde på Videnscenter om Epilepsi, på Epilepsihospitalet i Dianalund og i Dansk Epilepsiforening har jeg haft tæt kontakt til mennesker med epilepsi, deres pårørende og fagfolk og samtidig fået del i deres viden. Det har ansporet mig til at skrive denne bog om de opgaver, der er for sygeplejersker i arbejdet med mennesker med epilepsi. Det er min vurdering, at der er et stort behov for sygeplejerskers indsats, hvis det skal lykkes at give mennesker med epilepsi bedre vilkår i Danmark. Det er mit håb, at bogen vil være med til at skabe mulighed for og lyst til at arbejde med sygeplejen i relation til mennesker med epilepsi. Det er et område, der kun er tyndt beskrevet, og som trænger til faglig opmærksomhed og udvikling. Der er megen uvidenhed forbundet med epilepsi, og det kan være en af årsagerne til, at det er så svært at ændre den lavstatus, som sygdommen ofte tillægges. Epilepsi er en klinisk diagnose med kliniske manifestationer. Den medfører ofte vidtrækkende psykologiske og sociale konsekvenser. Som fagperson må man kende vigtigheden af at støtte det enkelte menneske med epilepsi og dets pårørende i de situationer, hvor deres ressourcer, viden og handleevne ikke rækker. 6

7 1.1 Bogens opbygning Første del er en introduktion til bogens emne. Der fremlægges fakta om epilepsiens forekomst i Danmark, og myter, fordomme og tabuer, der knytter sig til epilepsi beskrives - både hos dem, der har epilepsi og hos udenforstående. Dernæst fokuseres der på epilepsi som en kronisk lidelse eller handicap, det at få epilepsi og omstille sig fra et liv med håb og visioner til et andet. I forlængelse heraf følger et afsnit om mestring og empowerment. De omfattende teorier, der fi ndes om mestring og empowerment, danner baggrund for mit fokus på, hvilke muligheder og faktorer, der er afgørende for mennesker med epilepsi. Herefter følger et afsnit om forskellige anfaldstyper og deres manifestationer. Anden del er bogens egentlige fokus sygepleje og epilepsi. Med udgangspunkt i den grundlæggende sygepleje konkretiseres de opgaver, der er i forbindelse med epilepsi. De sygeplejeopgaver, der knytter sig til mennesket med epilepsi, er dels opgaver der tager udgangspunkt i det epileptiske anfald og dels en række opgaver/problemstillinger, der er påtrængende i tiden mellem anfaldene, og som knytter sig til undersøgelser, behandling og sociale forhold. Bogens tredje del forekommer bogen igennem i form af fi ktive sygehistorier, der beskriver nogle af de problemstillinger, der kan knytte sig til forskellige grupper af mennesker med epilepsi: børnefamilien, den unge voksne, den voksne, den ældre og det mentalt retarderede barn. Der bliver lagt vægt på de ønsker og behov, de har for at føle sig trygge i den behandling og med de nye situationer, de er i. Dette vel vidende at den professionelle vurdering af et sygdomsforløb alt for ofte kommer til at lægge vægten på professionelle temaer. Hvis man i det professionelle arbejde vil være så sikker som muligt på, at patienterne og deres familie kan modtage og have glæde af den viden, der formidles, er det afgørende, at afsættet er den virkelighed, patienten er i. For sygeplejerskerne ligger der en vigtig opgave i at give patienten mulighed for at få diskuteret alle de spørgsmål, der altid vil være. Det er i den forbindelse nødvendigt, at sygeplejersken inviterer patienten og ikke afventer, at patienterne selv henvender sig, - for det gør de kun sjældent. 7

8 1.2 Bogens fokus Sygeplejen til mennesker med epilepsi varierer fra menneske til menneske og situation til situation. Den sygepleje, der skal ydes ved diagnosticering, afviger væsentligt fra den, man giver senere i epilepsiens forløb. Det enkelte menneske og den enkelte families ressourcer - mentale, sociale, økonomiske og kulturelle er endvidere med til at gøre enhver situation unik. Det stiller derfor særlige krav til sygeplejersken at have et velfunderet omfattende epilepsifagligt såvel som sygepleje-fagligt udgangspunkt, så hun kan imødekomme den enkeltes behov i den pågældende situation. Mit fokus tager i høj grad udgangspunkt i tankegangen om empowerment, hvor der lægges vægt på respekten for det enkelte selvbestemmende menneske, vel vidende at det kan indebære en konflikt i omsorgsperspektivet, hvor vi har ansvar for hinanden og i særlig grad for de svage. Jeg lægger op til, at sygeplejersken i sit daglige arbejde skal redefi nere sin rolle i forhold til patienten og være opmærksom på, at hun har rollen som ligeværdig samarbejdspartner, hvor retten til at defi nere og beskrive egen virkelighed, problemer og opgaver ligger hos patienten. Der er forskellige aspekter af den relevante sygepleje til patient og pårørende. I den overordnede inddeling af disse opgaver har jeg benyttet to begreber, som benyttes i forbindelse med epilepsi: Iktal og interiktal. Iktal stammer fra det græske ord iktus, der betyder fald. Iktale fænomener er det, der sker i tilknytning til anfald, og interiktale fænomener er det, der sker mellem anfaldene. Den iktale sygepleje knytter sig til de epileptiske anfald, observation, beskrivelse og registrering - samt førstehjælp. Den interiktale sygepleje er den sygepleje, der ligger imellem anfaldene. Det er en stor og vigtig opgave at hjælpe den enkelte og hans familie med at leve med epilepsi. Det gælder på det psykologiske plan såvel som på det praktiske. Psykologiske forhold og sociale forhold er beskrevet som områder, hvor sygeplejersken indgår i det tværfaglige team. Der er lagt vægt på, at sygeplejersken skal være åben, nysgerrig og interesseret i sin kontakt til patienten og hans pårørende og balancere det med den specialiserede faglige rådgivende og terapeutiske funktion. 8

9 25.Ragnarsson A. Anbring først iltmasken på dig selv. København: Dansk Psykologisk Forlag Referenceprogram for epilepsi. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, CEMTV, Sekretariatet for Referenceprogrammer, Sabers A, Rasmussen N & Meinild H. Epilepsi: informations- og undersøgelseskort. Brøndby: GlaxoSmithKline, Sabers A & Uldall P. Epilepsi hos udviklingshæmmede: anfald og behandling. Dianalund: Videnscenter om Epilepsi, Sahlholdt L. Psykosociale konsekvenser af epilepsi hos børn, 2. udg. Dianalund: Videnscenter om Epilepsi, Sanders JWA & Shorvon SD. Epidemiology of the epilepsies. Journal of neurology, neurosurgery, and Psychiatry 1996;61(5): Skaarup E Øjvind. En klinisk epidemiologisk tværsnitsundersøgelse af prævalens af epilepsi i en voksen københavnerbefolkning: deskriptive data og validering af selvrapporteret epilepsiprævalens. Ph.d. afhandling. [København: Københavns Universitet], Smed A, Sahlholdt L & Olesen P. Psykosociale konsekvenser af epilepsi. Ugeskrift for Læger 2004;166;(44): Stubbings V, Alving J & Meinild H. Patientinformation. Epilepsi. Birkerød: Janssen-Cilag, Thompson PJ. Psychological aspects of non-compliance. Epilepsy Research Supplement 1988;27(1): Upton D & Thompson PJ. Effectiveness of coping strategies employed by people with chronic epilepsy. Journal of Epilepsy 1992;5:

10 Register A absencer, 17 AED, Anti Epileptic Drug, 41 afgrænsning til psykologien 54 akut anfaldsbehandling, 30, 53 anfaldsbeskrivelse, 25 anfaldskalender, 27 anfaldsobservation, 23 anfaldsregistrering, 27 anfaldstyper, 15 anfaldstyper, medicinsk behandling, 18 psykologiske forhold, 18 sociale forhold, 18 pædagogiske forhold, 18 angst, 57 Antonovsky, Aa, 12 asymptomatisk behandling, 46 atoniske anfald, 17 B behandlerteam, 14 behandling, medicinsk, 39 kirurgisk, 42 nervus vagus stimulation, 42 ketogen diæt, 42 bivirkninger, 40 blodprøver, 37 børn, 21 65

11 C compliance, 45 behandlingens varighed, 46 asymptomatisk behandling, 46 dosisregime, 46 tilfredshed med behandlingen, 47 sygdomserkendelse, 47 bivirkninger, 48 økonomiske forhold, 48 CT-skanning, 37 D Dansk Epilepsiforening, 60 diagnosefasen, 32 diarre, 52 doseringsæske, 51 dosisregime, 46 dødelighed, epilepsi, 10 E EEG-undersøgelse, 35 empowerment, 13 epilepsi, generelt, 9 epilepsi, den voksne, 33 det lille barn, 21 det mentalt retarderede barn, 55 det ældre menneske, 50 dødelighed, 10 kronisk lidelse, 10 sygepleje, 20 teenager, 31 Epilepsihospitalet i Dianalund, 61 epileptiske anfald, fi g., 17 etiske aspekter, videooptagelser, 26 66

12 F førstehjælp, 28 ved absencer, 29 ved krampeanfald, 28 ved partielle anfald, 29 forebyggende behandling, 40 G generaliserede anfald, 16 glemt medicin, 52 H hukommelse, 49 I iktal sygepleje, 22 information ved behandling, 48 interaktion med anden medicin, 41 interiktal sygepleje, 30 K ketogen diæt, 42 kirurgisk behandling, 42 komplekse partielle anfald, 16 kønsspecifi kke forhold, 43 kvinder, 43 mænd, 43 L Lazarus, R, 12 Lægemiddelstyrelsen, 61 67

13 M medicin, forebyggende, 40 medicinsk behandling, 39 medicinsk behandling i praksis, 51 mestring, 12 MR-skanning, 37 myoklonier, 17 N nervus vagus stimulation, 42 neuropsykolog, 54 non-compliance, 45 O observation af anfald, 23 omsorg for pårørende, 29 opkast, 52 P partielle anfald, 15 primært generaliserede anfald, 16 prognosefasen, 33 pårørende, omsorg for, 29 S sekundært generaliserede anfald, 16 simple partielle anfald, 15 skam, 56 skyld, 57 sociale aspekter, 56 standard-eeg, 36 status epileptikus, 30 68

14 SUDEP, 10 sygepleje, 20 iktal, 22 interiktal, 30 søvn-eeg, 36 T teenagere, 31 Todd s parese, 15, 25 tonisk kloniske anfald, 17 toniske anfald, 17 tværfaglige samarbejde, 13 U undersøgelser, 35 V videooptagelser, 26 etiske aspekter, 26 video- EEG, 36 Videnscenter om Epilepsi, 60 69

15 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafisk Enhed

Epilepsi og sygepleje

Epilepsi og sygepleje Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed

Læs mere

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Vagusstimulation - VNS

Vagusstimulation - VNS Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Modul 6 Uddannelsessted: Bofællesskabet Malteriet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca. 80.000 indbyggere. Af de 80.000 bliver ca. 5.000

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

INDHOLD. Prolog 5 Digt af Benny Andersen. Forord 7. Del I: Det eksistentielle

INDHOLD. Prolog 5 Digt af Benny Andersen. Forord 7. Del I: Det eksistentielle ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG OMSORG INDHOLD 1. UDGAVE, 1. OPLAG COPYRIGHT 2009 PSYKIATRIFONDEN OG ÆLDREFORUM ALL RIGHTS RESERVED MEKANISK, FOTOGRAFISK ELLER ANDEN GENGIVELSE AF DENNE

Læs mere

Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings

Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Status på epilepsibehandling 20 25 præparater på markedet til behandling af epilepsi. Hos ca 20-30 % af epilepsipatienter

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Jorit Tellevo (f. 1957)

Jorit Tellevo (f. 1957) Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Kursuskatalog 2011-12

Kursuskatalog 2011-12 Kursuskatalog 2011-12 KF kursus 17-03-2011 09:16:11 Page 1 of 6 Antiepileptica - grundkursus for sygeplejersker At give deltagerne et grundlæggende kendskab til antiepileptica. Almindelige principper.

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 PSYKISK SYGE PATIENTER/BORGERE OG UDSATTE GRUPPER Indhold 1. PRÆSENTATION AF ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN (ÆHF) 2 1.1 REHABILITERINGSFORLØB I ÆHF 3 1.2 FORLØB SINDSLIDELSE

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.

Læs mere

Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer

Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle

Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Under overskrift Maj 2014 1

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Ictalcare A/S. Kim Gommesen, Business Manager. Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster

Ictalcare A/S. Kim Gommesen, Business Manager. Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster 1 Ictalcare A/S Kim Gommesen, Business Manager Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster 2 Ictalcare A/S epatch konsortiet frembragte kropsbåret 24/7

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

De er søde, men de er umodne

De er søde, men de er umodne Søren Dam Nielsen, Videnscenter om Epilepsi Tre folkeskoler om børn med epilepsi: De er søde, men de er umodne Inklusion: Et risikobillede tegner sig for børn med epilepsi i folkeskolen med AKFs og Videnscenter

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Begrebskort: Rollen som kommunikator

Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere