Brattingsborg Gods. Historie. Af Søren Jægerum Møller

Transkript

1 Brattingsborg Gods Af Søren Jægerum Møller Midt i det smukt kuperede landskab med store marker, skove/krat og talrige Gravhøje/stendysser, på sydspidsen af Samsø, ligger Brattingsborg Gods. M&L havde i sidste måned lejlighed til at besøge stedet, der med et areal på i alt ha, udgør mere end 20% af øens areal. Vores vært, inspektør Søren Wiese, som siden maj 2006 har været med til at styre godsets mange aktiviteter, fortalte og viste rundt på ejendommen, hvor en større svineproduktion i dag udgør den væsentligste del af driften. Historie Navnet Gl. Brattingsborg optræder første gang i 1216, hvor det var et voldsted ved Samsøs nuværende hovedstad Tranebjerg. Frem til 1660 var hele Samsø og dermed også Brattingsborg ejet af kronen, der her overdrog øen med tilliggender til rigshofmester Gersdorff som erstatning jord som han havde mistet efter Svenskekrigen ( ). Efter et par ejerskifter blev godset i 1674 overtaget af rigskansler og Frederik III's sekretær, Peder Griffenfeld, der samme år fik gjort godset til grevskabet Samsø. Straks efter overtagelsen ændrede

2 han navnet på hovedgården helt mod syd fra Søllemarksgård til Brattingsborg. Grevskabet kom i 1676 atter under kronen Christian V, der kort tid efter skænkede Samsø til sin kone til venstre Sophie Amalie Moth som samtidig fik titlen grevinde af Samsø. Da hun døde i 1719 gik øen til hendes barnebarn Christian Danneskiold-Samsøe, hvis slægt stadig den dag i dag besidder Brattingsborg Gods. Gennem generationer varetog familien godset på Samsø uden at opholde sig på øen ret ofte, men først da grev Christian Conrad Sophus i 1869 overtog grevskabet indledtes en ny epoke. Under et besøg på Samsø i 1870 blev det således besluttet at hans søn, grev Christian Frederik skulle bosætte sig på Brattingsborg og samme år blev den eksisterende hovedbygning (tidl. Søllemarksgård) nedrevet og erstattet af en ny to etagers herregårdsbygning i engelsk renæssancestil. En snes år senere blev hovedbygningen udvidet og ca. samtidig blev der nord for godset opført nye avlsbygninger i beton og med et system af jernbuer, hvilket var nyt på den tid. Den driftige og veluddannede grev Christian Frederik stod desuden for opførelsen af et par nye avlsgårde og havde store planer/ideer for godsets drift - om jordforbedring, landvinding og indførelse af de nyeste dyrkningsmetoder m.v. hvilket også i høj grad lykkedes ham at realisere i praksis. Brattingsborgs nuværende ejer er Hofjægermester Anders Danneskiold Lassen, der er gift med Hofjægermesterinde Elisabeth Lassen. Efterårssåning af vinterraps med godsets 6 meter Väderstad Rapid.

3 Hvedehøst 2006 med det nyindkøbte Claas flagskib Lexion 600 med 30 fods skærebord. Markbrug & Maskinstation Udover selve Brattingsborg består godset i dag af de tre avlsgårde: Hjalmarsgård, Sannholm og Bisgård. Ud af godsets knap ha jordtilliggende benyttes de ca ha til deciderede landbrugsformål, hvor bl.a. foderbyg og -hvede til svineproduktionen hver udgør omkring 320 ha af arealet. Ellers domineres aktiviteterne i marken sig om frøgræs, hvor man p.t. har 250 ha rødsvingel der leveres til DLF Trifolium. Andre vigtige afgrøder er brødhvede (109 ha) samt rug til brødfremstilling (76 ha), der begge er på kontrakt med Cerealia. Jordens bonitet svinger en del, med ca. 600 ha god lermuldet jord, mens de resterende knap 450 ha fordelder sig med ca. 50% mild sandjord og 50% meget let sandjord. Under rundtur på bedriften forklarer inspektør Søren Wiese at man i de seneste år har gennemført en rationalisering af produktionen på landbrugsarealerne bl.a. ved at indstille dyrkningen af en række specialafgrøder som f.eks. solbær. I flg. inspektøren er udviklingen nu så småt ved at vende igen, således har man gennem et par sæsoner dyrket 35 ha med spisekartofler på nogle "lette" markstykker tæt ved godset. Ja, kartofler og Samsø klinger rigtig fint sammen og da vi har nogle egnede arealer, hvor der tidligere er dyrket rug med et begrænset økonomisk udbytte, har vi planer om at udvide arealet med spise-/bagekartofler til ca. 100 ha inden for den nærmeste fremtid. Og med et dækningsbidrag ved rug efter rug på ca kr./ha ser kartoflen meget mere interessant ud med tilsvarende kr./ha, selv om den naturligvis kræver vanding, forklarer inspektøren. Godset har tilladelse til vanding med m³ dræn-/overfladevand fra et nyanlagt reservoir ved gården Vesborg, men venter at få tilladelse til ekstra m³ vand til kartoflerne, der sælges via avlerforeningen Samsø Grønt. Den overvejende del af halmen fra markbruget snittes og spredes på marken, dels af hensyn til gødningsværdien og dels pga. den jordforbedrende effekt. Årligt har man

4 maskinstation til at presse ca tons halm, der går til strøelse i svineproduktionen, godsets halmfyr og en mindre halmkontrakt. Ellers kan nævnes at Brattingsborg har 20-årige MVJ-aftaler om afgræsning på 200 ha arealer ved Nordby Hede, Mårup Skov og på holme i Stavns Fjord. Foruden opgaverne på egne arealer kører godset maskinstation på ca. 400 ha hos landbrugskunder i omegnen bl.a. med mejetærskning, pløjning, såning m.v. og har desuden totalpasningsaftaler på yderligere 100 ha. De seneste sæsoner har man på Brattingsborg for alvor fået gang i dyrkning af Samsøs guld spisekartoflen. Her tager insp. Søren Wiese et tjek af status medio juni og han vurderer at der går 2-3 uger inden kartoffelhøsten kan gå i gang! Høst af kartofler 2006 med assistance fra maskinstationen Brdr. Kjeldal I/S i Nordby.

5 Markplan 2007 og arealanvendelse Hvede (brød): Hereward 109 ha Hvede (foder): Smuggler, Rubigus 180 ha Rug (brød): Recrut 76 ha Vårbyg (foder): Simba 142 ha Vinterbyg (foder): Chess 42 ha Rødsvingel: Corail 250 ha Spisekartofler: Ampere, Fontane, Ditta og Folva 35 ha Bagekartofler: Estima 14 ha Vildtagre 6 ha Brak 82 ha Brattingsborg Landbrug ha Vedvarende græs 48 ha Brattingsborg Skov 250 ha Nordby Hede og Mårup Skov 617 ha Holme i Stavns Fjord 192 ha Plantager, remiser, strandarealer 217 ha Veje, have- og parkarealer m.v. 23 ha Areal i alt ha Svineproduktion En betydelig del af godsets aktivitet er produktion af Englandsgrise på basis af et sohold på 750 årsdyr. Søerne går i et moderne løsdriftsstaldsystem med dybstrøelse på Hjalmarsgård, der tillige indeholder en ny to-klima stald til smågrisene. Også halvdelen af slagtesvinene produceres her, mens de resterende opformeres fra 16 ugers alderen på ejendommen Vesborggård, hvor man råder over et staldkompleks på 10 stalde med naturlig ventilation. Herudover producerer Brattingsborg, med indkøbte smågrise, ca slagtesvin årligt fra lejede bygninger, således at den samlede produktion er på dyr eller godt 70% af de slagtesvin der laves på Samsø. Med hensyn til foder er godset selvforsynende og har også eget mølleri. Omkring halvdelen af godsets byg- og hvedehøst, dvs. ca tons byg og 2000 tons hvede går til svinene. Gyllen fra svinebruget udbringes på egne arealer med hjælp fra den lokale maskinstation, Kremmer Jensen ApS. I flg. Søren Wiese giver den indbyrdes afstand mellem produktionsstederne en del intern transport og derfor arbejder man pt. på at etablere et system, der via hovedledningerne til vandingsanlægget, kan pumpe gyllen ud til buffertanke i nærheden af de marker der aktuelt skal have gødningen.

6 Knap halvdelen af godsets slagtesvinproduktion foregår i disse 10 stalde ved Vesborggård. Maskiner & grej M.h.t. maskiner og udstyr har godset gennem de seneste år fået trimmet bestanden, så de mest benyttede/vigtigste maskiner som f.eks. traktorer og mejetærskere er nye el. af nyere dato. Med et stort veludstyret værksted, egen landbrugsmaskinsmed og et større lager af reservedele end hos de fleste alm. maskinforretninger, kan man stort set klare alle reparations-, vedligeholds- og serviceopgaver på godsets maskiner og redskaber hjemme, uden at skulle vente unødigt længe på assistance i form af assistance eller reservedele fra fastlandet. Seneste større nyanskaffelser på Brattingsborg er en Lexion 570 mejetærsker (2007) til maskinstation og pasningsaftaler samt en 9 furet (6+3) Kverneland PW100 vendeplov (2007), der hurtigt kan "deles" og arbejde separat som 3 eller 6 furet plov, når der f.eks. arbejdes med vildtagre eller pløjes i stærkt kuperet terræn. Maskinpark (i uddrag) Traktorer: 2 stk. John Deere 8420, John Deere 7820, John Deere 6400 (skov), John Deere 5400, John Deere 4455(svinestald), John Deere 3050, Valtra 8050

7 Mejetærskere: Claas Lexion 600 og Claas Lexion 570 Såbedsgrej: Kverneland PW 100 (9 furet), 6 m Väderstad Rapid såmaskine, 6,5 m Väderstad Carrier harve, 6 m Marsk Stig stubharve, Amazone AW 1220 tromle, 2 m Howard fræser. Spredere & gyllemateriel: Brønderslev gyllevogn, Bredal B6, Bredal G80 gyllerører og 8 tons Bredal kalkspreder. Græs- & halmgrej: Claas Liner 430S halmrive, Perfect frontmont. rotorklipper, JF skiveslåmaskine og Spearhead 620 rotorslåmaskine. Diverse maskiner og redskaber: Buctrup grenknuser, JCB teleskoplæsser, Danfoil Air-Boss marksprøjte m/24 mtr. bom, Lindus trailersprøjte m/24 mtr. bom, div. Hardi-sprøjter, Ferris ZT 4500 IS Zero-Turn plæneklipper, Moheda skovvogn m/kran og klo, div. 4WD biler, div. vogne samt forskellige maskiner, redskaber og udstyr til land- /skovbrugsaktiviteterne, svineproduktionen, værksted, korntørring m.v. Insp. Søren Wiese sammen med hustru og jordbrugstekniker Jeanette, der i sommermånederne hjælper til med servering ved cafeen på Vesborg Fyr.

8 Søren Wiese på toppen af Vesborg Fyr, med fin udsigt over godsets besiddelser på sydøen og Kattegat. Skov og jagt Skovbruget på godset dækker dels de gode jorde omkring Brattingsborg på sydøen - overvejende med løvskov, dels nåletræs- og birketræsplantager på de mere sandede arealer ved Nordby Hede og Mårup Skov på nordøen. Ca. 2/3 af skovarealerne dækkes i dag af løv (primært bøg) og resten af nåletræ, med en stadig stigende andel af løvskov. Det bedste træ sælges til finér, mens en stor del af resten sælges som brænde. Godset råder over en erfaren skovmaskinfører, der står for de lettere el. opgaver i skov og plantager, mens man rekvirerer entreprenør til de større jobs her. Jagten på Brattingsborg drives som forretning, med udlejning af arealer til konsortier, afholdelse af dagjagter og salg af råbukke i foråret. Til at varetage området har godsets skytte samt skytteelev, der bl.a. står for opdræt og udsætning af fasaner på terrænet. For at gøre udsætningen så naturlig som mulig, har skytte Michael Rasmussen sammen med en kollega brugt vinteren på at bygge bure hvor man har høns til at udruge fasanæggene (hver 20 stk.) og opfostre kyllingerne før de udsættes på jagtterrænerne. Skytten, der kender metoden fra arbejde i England, fortæller at opfostring med en "hønemor" giver kyllingerne mere naturlig opvækst end ved voliereopdræt, hvilket gør dem bedre til at klare sig selv og yngle i det fri sammenlignet med alm. udsætningsfugle.

9 Skytte Michael Rasmussen ved fasanburene, hvor man har høns til udrugning og opfostring af fasankyllingerne til udsætning. Vi mødte også godsets erfarne skovmaskinfører Lars Sørensen, der var i gang med rensning af en nyetableret bøgekultur for birk, pil m.v. Udlejning, park & legetøjsmuseum Godset har 19 boliglejemål og desuden udlejes turistattraktionen Vesborg Fyr til cafe/shop og bed & breakfast. Til de praktiske opgaver med reparation og vedligehold af udlejningsboligerne, hoved- og driftsbygninger har man eget tømreværksted og der er knyttet en alt-mulig-mand, smed samt en medhjælper til området.

10 Af andre aktiviteter på Brattingsborg Gods, som er åbne for offentligtheden midt på sommeren, kan nævnes den store engelskinspirerede park og legetøjsmuseet med en flot samling af legetøj, dukker, dukkehuse/-stuer m.v., samlet fra flere generationer på godset og fra folk rundt om på Samsø. Primus motor bag museet er godsejerens hustru, Elisabeth Lassen. Mandskab De nuværende aktiviteter på Brattingsborg giver inklusive inspektøren beskæftigelse til omkring 20 medarbejdere, hvoraf 5 er maskinførere (4 piloter og 1 skovmaskinfører) og 7 mand er knyttet til svineproduktionen (1 driftsleder, 1 fodermester, 3 medhjælpere samt 2 ukrainske elever). Herudover beskæftiges 1 smed og 1 assistent til forskellige serviceopgaver på maskiner og bygninger, herunder udlejningsboligerne, hvor der også er ansat 1 medhjælper. Ellers har man skytte og skytteelev til jagtvæsenet og en mand til at klare opgaver knyttet til godsets legetøjsmuseum og park. Uover godsejeren selv klares Brattingsborgs administration af 1 kvindelig godsfuldmægtig samt inspektøren. Dygtige medarbejdere ser inspektør Søren Wiese som en af de største udfordringer et gods som Brattingsborg står over for. På den ene side kræver vi velkvalificerede folk til løsning af en række specialopgaver, ofte med komplekst og dyrt maskineri, og på den anden side vil vi gerne have at den enkelte kan deltage i en bred vifte af opgaver indenfor flere driftsområder. I praksis synes jeg vi har løst problemet på en god måde, ved at lade maskinstation eller skoventreprenør klare de tunge specialopgaver i land- /skovbruget, og selv have folk der dels kan arbejde fleksibelt inden for flere af godsets driftsgrene og dels har mulighed for at "dyrke" det de nu er specielt gode til, nævner inspektøren og fortsætter. På den måde får folkene et mere alsidigt og udfordrende job og nok så vigtigt, så kan vi holde dem beskæftiget hele året rundt. Med det overordnede ansvar for godsets land-/skovbrug, vedligeholdelse af udlejningsboligerne samt jagtvæsenet når godsejeren ikke er hjemme, går ca. 5-6 timer af Søren Wieses hverdag med kontorarbejde, administration, møder o.l. så der bliver ikke meget tid til at sidde med på maskinerne for den maskinglade inspektør. -Jeg er utrolig glad for jobbet på Brattingsborg og den modtagelse jeg og min familie har fået på Samsø, men hvis jeg fik mulighed for et tredje liv vil jeg helt sikkert vælge at blive traktorfører og tærskerpilot igen, slutter Søren Wiese med et stort smil på læben.

11 Et vue ud over Brattingsborgs imponerende park Ferris Zero Turn klipperen er nyindkøb fra i år arbejder med 17 km/t og slår de 3 ha græsplæne på 4½ time eller 2½ time hurtigere end godsets gamle klipper. Et lille uheld med et punkteret dæk på en tunglæsset kornvogn smed René Thorngaard (bagerst) og hans assistent Peter Jacobsen (forrest) anbefaler inspektøren at sætte nye dæk på hele bogien.