Boligplacering af flygtninge spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte kommuner, december 2015 januar Aalborg Odense Køge Horsens Næstved

Transkript

1 Sagsnr P Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Joan Irene Larsen Boligplacering af flygtninge spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte kommuner, december 2015 januar 2016 Adspurgte kommuner: Aalborg, Odense, Køge, Horsens, Århus, Vejle, Slagelse, Roskilde, Næstved Modtaget spørgeskemabesvarelser retur fra: Aalborg, Odense, Køge, Horsens, Næstved Udlejning via private udlejere / boligejere Hvad gør I for at få flere private udlejere til at stille permanente boliger til rådighed for flygtninge? Aalborg Odense Køge Horsens Næstved Annoncering på kommunens hjemmeside. Tidligere har vi annonceret i lokalaviserne. Nævner det når vi holder borgermøder lokalt. Har ikke været relevant, idet vi indtil nu har boligplaceret alle i kommunalt anviste almene boliger, ved overgivelse til kommunen. Køge Kommune har bl.a. haft annoncer i avisen og efterspurgt hjælp hos Venligboerne på Facebook. I december havde vi store annoncer i lokalaviserne og det har p.t. givet 16 permanente boliger hos private og vi gentager annonceringen igen i foråret. Kontakter udlejere i det omfang de annoncerer ledige lejemål på nettet og forespørge om de er interesseret i at leje ud til flygtninge. Hvis ja sørger vi for de nødvendige papirer udarbejdes ag ansøgninger til dette og hint afleveres. Hvad er jeres erfaringer med at købe boliger / villaer og videreudleje til flygtninge? Det har vi ikke gjort Har ikke været relevant, idet vi indtil nu har boligplaceret alle i kommunalt anviste almene boliger, ved overgivelse til kommunen. Køge Kommune har indtil videre ikke købt permanente boliger til flygtninge. Ingen Blandede. En del udlejere ønsker ikke at leje direkte ud til (men gerne hvis kommunen går ind som mellemmand) flygtning, eller ønsker ganske enkelt ikke at udleje til flygtninge. Side 1 af 7

2 Hvad er jeres erfaringer med at leje boliger / villaer fra privatpersoner og videreudleje til flygtninge? Hvis vi anvender private boliger, så er det i de tilfælde, hvor flygtningen/flygtningefamili en får egen lejekontrakt direkte med udlejer, så kommunen ikke bliver mellemled. Har ikke været relevant, idet vi indtil nu har boligplaceret alle i kommunalt anviste almene boliger, ved overgivelse til kommunen. Køge Kommune har indtil videre aftaler om 3 private boliger til udlejning til flygtninge. Kommunen står dog kun for formidling af kontakten samt hjælp til kontrakt etc. Det er flygtningene selv, som er lejere af boligerne. Ingen Det gør Næstved Kommune ikke. Der har været forslag om det men det endelig stillingtagen til det, er udskudt til forsommeren 2016 Hvad er jeres erfaringer med at anvise tomme private boliger til flygtninge? (jf. Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, 48) Vi har ikke prioriteret dette indtil videre. Har ikke været relevant, idet vi indtil nu har boligplaceret alle i kommunalt anviste almene boliger, ved overgivelse til kommunen. Det har vi indtil videre ikke erfaring med. Ingen, idet vi finder boligerne og formidler kontakten. Det har kommunen hidtil ikke gjort, men denne praksis er lige blevet vedtaget. Der er ingen erfaringer med dette endnu. Hvilke erfaringer har I med andre måder til at fremskaffe permanente boliger til flygtninge? Udlejning via almennyttige selskaber Har I aftaler med almennyttige selskaber om at stille boliger til rådighed for flygtnin- Planer om nybyggeri i samarbejde med almen boligorganisation. Ja, almindelig anvisningsret. Der har været afholdt både stormøder med boligorga- Vi har boligplaceret alle i almene boliger. Vi har en kommunal anvisningsaftale, som dækker alle boligsociale behov herunder flygtninge, Almennyttige selskaber. Ja vi har aftaler med flere boligforeninger i Køge Kommune. Vi ringer og spørger på annoncer fra aviser og opslag på Facebook. Tjekker på diverse boligportaler. Nej, men vi ringer jævnligt til boligselskaberne og spørger efter ledige boliger. Gode men antallet af boliger der kan anvises er helt utilstrækkeligt. Ja og Nej. Flygtningen for andel i de boliger der anvises (der er ingen særligt flygtningekvote) til

3 ge? (evt. en kopi af aftalen) nisationerne samt dialogmøder med de enkelte organisationer. den blev indgået for 17 år siden og er stadig velfungerende. kommunen men også her er antallet af bliver helt utilstrækkeligt. Hvor stor en andel af de almene boliger har I lov til at anvise flygtninge til? 25 % - men det udnyttes ikke fuldt ud, da boligernes størrelse og pris ikke altid matcher vores flygtninge. Vi har indgået en frivillig aftale med boligorganisationerne der indtil videre er op til 25 % af de ledige boliger. Der er almene boliger i Odense. I 2014 var der ca fraflytninger. Hvis vi brugte op til 25 % så kan vi disponere over 900 boliger. I 2015 har vi anvist 370 boliger, og dækket de boligsociale behov i kommunen samt boligplaceret flygtninge ved ankomst. Vi har anvist 200 boliger til flygtninge i Køge Kommune har en aftale med boligselskaberne om at anvise en andel på mellem hver 3. og 4. bolig til flygtninge. Som sagt der er ingen særlig flygtningekvote. Kommunen får anvist 1/7 af de ledige boliger. Der er forhandlinger med boligselskaberne om at hæve dette til maksimum ¼ af boligerne, og tanken er at flygtningen skal have rådighed over differensen. Hvad er jeres erfaringer med at oprette boligfællesskaber i almene boliger (f.eks. 2-3 enlige flygtninge i en lejlighed)? Vi har få tilfælde, og ønsker at oprette flere. Erfaringen er, at det kan være udfordrende at sætte personer sammen, som ikke kender hinanden. Fremad Har ikke været nødvendigt, flygtningene har fået individuelle lejligheder. Vi har pt. aftaler om oprettelse af kollektive bofællesskaber til flygtninge med DAB og Køge boligselskab. Flere aftaler på vej med andre boligselskaber på vej. Siden afta- Ingen Dette har ikke været gjort. Der er planer om det.

4 Midlertidige boliger Hvad er jeres erfaringer med at placere flere borgere i samme rum eller i samme bolig med hver sin lejeaftale? tænker vi i, at personer evt. selv skal finde sammen og derefter kan få bolig sammen. Vi har pr ca. 150 pladser i midlertidige boliger. Stort set alle bor 2 på værelserne. Det fører til lidt utilfredshed, men fungerer overordnet set. I slutningen af februar 2016 tager vi et tidligere hotel i brug, hvilket giver os ca. 130 pladser mere. Har ikke været nødvendigt lerne gik igennem har vi anvist 3 flygtninge til et kollektivt bofællesskab. Vi har ikke erfaringer med at placeret flere borgere i samme rum i midlertidige boliger. Som nævnt ovenfor har vi placeret flere borgere i samme permanente bolig, men på hver deres lejekontrakt (kollektiv bofællesskab). Det har vi ikke problemer med. Nej, men det kommer. Hvilke kriterier anvender I, i forhold til at placere flere borgere i samme rum eller i samme bolig med hver sin lejeaftale f.eks. størrelsen på værelset, køn etc.? Rummets størrelse/indretning. Altid landsmænd på samme værelse, men der kan godt være flere nationaliteter i samme bygning. Mænd og kvinder bor ikke i samme bygning. Har ikke været nødvendigt Bemærk at der her er tale om permanent bolig og IKKE midlertidig bolig: Når vi placerer folk i kollektivt bofællesskab forsøger vi så vidt muligt at matche de personer, som skal bo sammen på, efter deres egne ønsker. Med mindre det er et ønske fra borgerne, placerer vi ikke Køn og Sprog Fastlagt at m2 kravet for placering af flere flygtninge i samme rum er 16m2. Der er ikke placeret flere beboere i samme rum endnu. Planerne har været forlagt for flygtningen, og der er store frustrationer over dette tiltag. Det fylder rigtig meget på husmøder og ved

5 mænd og kvinder sammen i kollektive bofællesskaber. De boligforeninger, som vi har aftaler med ift. kollektive bofællesskaber, vælger på forhånd nogle boliger ud, som er egnet til kollektive bofællesskaber. De har altså vurderet, at størrelsen på værelserne er blevet vurderet egnet. I de tilfælde hvor fx et af værelserne er større en de andre, bliver huslejen sat højere og de mindre værelser til lavere husleje. Kontaktpersonen tager en snak med borgerne om hvem der skal bo på hvilket værelse. samtalerne. Hvor lang tid er midlertidig bolig hos jer? Vi har kun haft midlertidige boliger siden februar 2015, og i starten var det få, så har ikke statistik på det endnu. Er ikke relevant Borgerne bor i midlertidig bolig fra 1-12 måneder. Familier og enlige med børn kommer foran i køen og bliver normalvis placeret i permanent bolig indenfor 1-2 måneder. 1-8 mdr. Der er ingen øvre tidsgrænse for en midlertidig bolig. Vi har forespurgt integrationsministeriet om der efter deres opfattelse er en øvre grænse. En sådan har de ikke ønsket at fastlægge.

6 Organisatoriske / samarbejdsrelaterede spørgsmål Hvem samarbejder I med om fremskaffelse af midlertidige / permanente boliger eller i hvilket center / forvaltning er opgaven placeret? Vi har etableret en boligarbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen By- og Landsskabsforvaltningen Borgmesterens Forvaltningen (herunder hører afdelingen AK Bygninger) Ældre- og Handicapforvaltningen Kommunaldirektøren sidder med. Gruppen mødes månedligt. Her vurderes alle indkomne tilbud og aktuelle muligheder. Vi boligplacerer flygtningene i hele kommunen, dog ikke i de boligområder, som er udpeget som ghetto eller til kombineret udlejning. Vi har et tæt strategisk samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. Boligformidlingen er placeret i Beskæftigelse- og Socialforvaltningen i det boligsociale afsnit. I Køge Kommune er det ETK (Entreprenør Teknik Køge) under Teknisk forvaltning, som står for at fremskaffe midlertidige boliger. Social og Sundhedsforvaltningen står for fremskaffelse af permanente boliger. Der blev i foråret 2015 nedsat en Task Force, hvor de involverede forvaltninger mødes på tværs 1-2 gange om måneden for at løse opgaverne i forbindelse med nyankomne flygtninge. Her bliver bl.a. udfordringer ift. boliger drøftet. At vi mødes på tværs af forvaltningerne i denne Task Force har indtil videre været en stor succes ift. at løfte opgaven. Jobcentret i samarbejde med Teknik og miljø. Opgaven er placeret i jobcentret integrationsteamet. Der er etableret en task force og der er et tværgående samarbejde mellem jobcenteret og andre centre i kommunen (Center for Trafik og Ejendomme, Center for Plan og Erhverv, Center for Jura, Center for Økonomi og Analyse og Center for Strategi og Innovation). Derudover er der i den kommende tid planer om afholdelse af et erfamøde omkring det at skaffe boliger til flygtninge m.h.p. samarbejde / erfaringsudveksling. Samarbejder I med andre kommuner om boligplacering? Nej Nej har ikke været nødvendigt Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Nej. Nej.

7 Supplerende materiale modtaget fra de adspurgte kommuner: Aalborg: Oplyser, at kommunen løbende arbejder med en handleplan for boligplacering. Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge er vedlagt. Horsens: Har medsendt et eksempel på en annonce, kommunen har haft i ugeaviserne. Annoncen er vedlagt.

8 Familie- og Socialudvalget Punkt 3. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge. Enslydende indstilling er til orientering i Beskæftigelsesudvalget på møde den og Beslutning: Til orientering. Udvalget udtrykker stor tilfredshed med den måde denne krævende opgave løftes på i et tæt og godt samarbejde forvaltningerne og boligorganisationerne imellem. Mai-Britt Iversen var fraværende. Familie- og Socialudvalget Møde den kl Side 1 af 5

9 Familie- og Socialudvalget Sagsbeskrivelse Fremsendes af By- og Landskabsforvaltningen til By- og Landskabsudvalget På fælles udvalgsmøde mellem Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget den 28. oktober 2014 blev Handleplan for boligplacering af flygtninge behandlet og godkendt. Efterfølgende blev Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge fremlagt til orientering i Familie- og Socialudvalget den 23. februar 2015 samt By- og Landskabsudvalget den 5. februar Aalborg Kommune skal i 2015 modtage 587 flygtninge, samt forventer at skulle modtage 642 flygtninge i Hertil kommer familiesammenføringer. Det forventes derfor, at Aalborg Kommune i gennemsnit skal modtage mindst 50 flygtninge pr. måned. Antallet kan være pr. måned fra december 2015, da der pga. sommerferieafvikling i Udlændingestyrelsen ikke er blevet visiteret det forventede antal i perioden julioktober På baggrund af erfaringen indtil nu, så forventes der at være få familier iblandt, mens hovedparten er enlige. Kommunen er forpligtiget til at finde bolig til nyankomne flygtninge. Antallet af flygtninge samt det faktum, at de fleste flygtninge, der modtages i kommunen, ankommer som enlige betyder, at der er behov for et stort antal boliger med tilstrækkelig lav husleje. Pr. 1. september vil nyankomne flygtninge få integrationsydelse frem for kontanthjælp, hvilket betyder en reduktion i indtægten, og hvilket dermed har stor betydning for, hvilke boliger kommunen kan anvise. I nærværende indstilling er redegjort for de forskellige muligheder, der anvendes for at sikre det tilstrækkelige antal boliger til de nye flygtninge. Der anvendes en kombination af de nævnte muligheder, for at håndtere boligplaceringen af det aktuelle antal flygtninge. Såfremt der ikke opnås tilstrækkelig volumen vha. en kombination af de forskellige boligløsninger er alternativet at indlogere nyankomne flygtninge på hotel, vandrehjem, i campinghytter el.lign. Dette med store udgifter til følge både til indkvarteringen men også til administrative ressourcer. Forventet niveau for husleje Den maksimale husleje inkl. forbrug for en enlig vurderes at være ca kr./md. Her vil kunne opnås boligstøtte på ca. 500 kr. samt kr. i særlig støtte efter LAS Den maksimale husleje inkl. forbrug for en familie vurderes at være ca kr./md. Her vil kunne opnås boligstøtte på ca kr. afhængig af antallet af børn. Familier kan (oftest) ikke modtage særlig støtte efter LAS 34. Ved boligplacering i en gennemgangsbolig er der i lovgivningen fastsat et månedligt beløb som flygtningene maksimalt må opkræves. For en enlig flygtning er dette kr inkl. forbrugsudgifter. Orientering om igangværende initiativer Anvendelse af almene boliger, herunder ungdomsboliger gennem AKU-Aalborg Ifølge Lov om almene boliger 59, stk. 1 og 2, i daglig tale 25%-reglen, har kommunen anvisningsret til hver fjerde ledige bolig i den almene boligsektor. Dette omfatter også ungdomsboliger. Retten har ikke hidtil været udnyttet fuldt ud. Der har i 2015 været afholdt stormøde med de almene boligselskaber, samt været afviklet en række møder med de enkelte boligselskaber for at oplyse om behovet for boliger til flygtninge samt drøfte samarbejdet. Dette har betydet en øget indmelding af ledige boliger. 1 Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er IT-understøttelse til beregning af særlig støtte efter LAS 34 efter at der med de seneste lovændringer er indført loft efter støtten. Socialafdelingen er derfor nødsaget til at foretage manuelle beregninger, som er yderst ressourcekrævende. IT-leverandøren har meldt ud til kommunerne, at korrekt IT-understøttelse forventes at gælde fra primo januar Familie- og Socialudvalget Møde den kl Side 2 af 5

10 Familie- og Socialudvalget Flere af de almene boligselskaber har tilkendegivet, at de er positive overfor at etablere kollektive bofællesskaber. Dette betyder f.eks. at en 4-værelses lejlighed anvendes til bolig for 3 personer, men at den enkelte får egen lejekontrakt og dermed ikke hæfter for de andre beboere. Dertil monteres lås på indvendige døre, så hver beboer kan aflåse privat værelse. Der er etableret enkelte kollektive bofællesskaber, og der arbejdes på løbende at øge antallet. By- og Landskabsforvaltningen har beslutningskompetencen i forhold til at godkende eventuel etablering af deleboliger. Denne mulighed kan anvendes som permanent bolig. Med denne løsning opnås en lav husleje pr. person. Økonomi: Der er 100 % statslig refusion på tomgangsleje. Dvs. perioden fra boligen stilles til kommunes rådighed og indtil flygtningene flytter ind. Istandsættelsesudgifter ved fraflytning betales af lejer. Udgifterne garanteres af Aalborg Kommune overfor udlejeren og inddrives efterfølgende hos lejeren. For deleboliger gælder, at der skal indbetales depositum for hvert enkelt værelse/person i boligen i stedet for et kommunegaranteret indskudslån. Der skal påregnes ekstra kommunal administration i denne boligform, da der kræves et godt match af beboerne samt afregning af depositum skal afklares. Samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen om anvendelse af ældreboliger Ældre- og Handicapforvaltningen har stillet ledige ældreboliger til rådighed for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der er tale om ældreboliger, som har vist sig vanskelige at leje ud til ældre borgere f.eks. på grund af utidssvarende indretning mv. Økonomi: Økonomi efter samme forhold som boliger i den almene sektor. Før visitering er såvel Boliganvisningen samt rådgivere i Socialcenter Integration opmærksom på prislejeniveau. Hvilket kan betyde, at der er boliger, som ikke anvendes og/eller skal deles af to personer. Anvendelse af boliger i den private sektor Lov om kommunal anvisningsret giver kommunen mulighed for at udbetale en godtgørelse til en privat udlejer, hvis der indgås en aftale om kommunal anvisningsret til hver fjerde bolig i en privat udlejningsejendom. Således kan der skabes incitament til at stille lejemål i den private sektor til rådighed. For at kunne anvende loven om kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme kræver det, at der annonceres offentligt. Der er derfor siden februar 2015 annonceret på Aalborg Kommunes hjemmeside. Primo 2015 blev der også annonceret i Nordjyske samt sendt direkte henvendelser til relevante aktører i den private boligsektor. Dette gentages ultimo Der har dog endnu ikke været private udlejere, der har vist interesse for at indgå aftale om kommunal anvisningsret. Herudover kan andre private lejemål anvendes, såfremt udlejer ønsker at udleje til flygtninge uden at have aftale om anvisningsret. Der vil ikke være mulighed for at udbetale en økonomisk godtgørelse. De private udlejere kan få en såkaldt 70-aftale, hvilket betyder, at der gives samme sikkerhed for dækning af udgifter, som der gives til de almene boligorganisationer. Denne sikkerhed omfatter depositum og forudbetalt husleje samt garanti for lejers istandsættelsesforpligtigelser ved fraflytning. Aalborg Kommunes boliganvisning modtager løbende henvendelser fra private borgere primært med tilbud om udlejning af huse. Disse henvendelser sorteres ift. pris, beliggenhed, kvalitet mv. Aalborg Kommune anvender endnu ikke privat indkvartering, forstået som udlejning af enkeltværelser hos privatpersoner. Ved at lave privat indkvartering opfylder kommunen ikke den lovmæssige forpligtigelse om at anvise egen bolig til en flygtning, dvs. at boligen kun kan være midlertidig. Som midlertidig boliger har forvaltningen indtil nu valgt at etablere større gennemgangsboliger, som beskrevet herunder. Økonomi: Familie- og Socialudvalget Møde den kl Side 3 af 5

11 Familie- og Socialudvalget Administrationen ift. samarbejdet med private udlejere er væsentlig mere tidskrævende end samarbejdet med de almene boligorganisationer, hvor der er et formaliseret samarbejde med faste rutiner. Udover godtgørelse har kommunen ikke økonomiske forpligtigelser ifm. anvisningsretten ud over, hvad en almindelig 70-aftale indeholder. Udlejer er ifm. anvisningsretten sikret dækning af husleje fra første dag kommunen får anvisningsret indtil udlejning sker. Der er for Aalborg Kommune100 % statslig refusion på udgifter til depositum og forudbetalt husleje samt tomgangsleje i permanente boliger i den private sektor på samme vis som i den almene sektor. Der er 100 % statslig refusion på udgifter til godtgørelse til private udlejere, som indgår aftale om kommunal anvisningsret. Dette kræver dog, at Aalborg Kommune skal reservere midler til dækning af refusion hos staten, før der indgås aftaler. Aalborg Kommune har derfor reserveret kr. hos Statens Administration. Etablering af gennemgangsboliger Der er behov for at have ledig kapacitet af boliger, når der modtages mange flygtninge på én gang, og der er derfor etableret gennemgangsboliger til midlertidig boligplacering. Det kan være hensigtsmæssigt at anvende gennemgangsboliger til de flygtninge, som afventer familiesammenføring, da de ved familiens ankomst får et ændret boligbehov. Ved brug af gennemgangsboliger er det hensigtsmæssigt at have få steder med mange værelser af hensyn til drift og administration. Den første gennemgangsbolig blev etableret pr. 1. februar 2015, og der er pr. 1. oktober pladser i gennemgangsboliger. Der er begyndt at være udflytninger, hvilket løbende frigiver ledige pladser, men ikke tilstrækkelige ift. antallet, der er behov for i følgende måned. Der vurderes således at være den nødvendige kapacitet til og med november. I december bliver der behov for ca. 30 nye pladser, samt yderligere pladser i første halvår Nye lokaliteter fremlægges for Magistraten til godkendelse. Borgmesterens Forvaltning og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen forestår i samarbejde forhandling af husleje og betingelser. Hvis kommunen indgår lejemål med henblik på videreudlejning til flygtninge, er der ikke lovmæssige krav om deponering. Aalborg Kommune har på nuværende tidspunkt fravalgt modulboliger (containere eller pavilloner) som gennemgangsboliger. Samarbejdet med et af de almene boligselskaber om denne opgave er umiddelbart ikke muligt ift. den gældende lovgivning. Muligheden er fundet for omkostningsfuld at realisere, hvis kommunen selv skal indkøbe og opstille modulboligerne. Økonomi: Ved boligplacering i en gennemgangsbolig er der i lovgivningen fastsat et månedligt beløb som flygtningene max. må betale. For en enlig flygtning er dette kr inkl. forbrugsudgifter. Dette beløb dækker ikke de reelle bolig- og forbrugsudgifter, hvorfor der vil være en udgift for kommunen. Herudover er der udgifter til inventar de steder, som ikke lejes møbleret. Der er statslig refusion på tomgangsleje på samme måde som i permanente boliger. Orientering om boligløsninger, der kan iværksættes Aalborg Kommune ejer en del endnu ikke bebyggede grunde til boliger, som kan bringes i spil til at skaffe permanente boliger. Kommunen kan udbyde et attraktivt beliggende areal til boligbyggeri, hvor køberen gennem udbudsvilkår forpligter sig til at opføre boliger, som kommunen har 100 % anvisningsret på. Kommunen garanterer tomgangslejen i en passende periode, der giver bygherren investeringssikkerhed. Efter denne passende periode kan bygherren fortsætte som udlejer eller sælge bygningerne videre. Modellen er tænkt til at fungere i vækstområder hvor investorerne kan se et forretningspotentiale for medvirken i løsningen. Familie- og Socialudvalget Møde den kl Side 4 af 5

12 Familie- og Socialudvalget Det vil være en økonomisk fordel at vælge kommunale arealer, der allerede er byggemodnede, så der ikke skal bruges yderligere midler på at etablere en teknisk infrastruktur (fx veje, kloak, el, vand, fjernvame, internet, belysning). By- og Landskabsforvaltningen udarbejder forslag til model for udbud. Forslag til lokaliteter fremlægges for Magistraten til godkendelse. Familie- og Socialudvalget Møde den kl Side 5 af 5

13 DYNAMIK OPLEVELSER KVALITET HJÆLP EN FLYGTNING DYNAMIK OPLEVELSER KVALITET - MED TAG OVER HOVEDET Horsens Kommune har akut behov for boliger til de nye flygtninge og flygtningefamilier, der kommer hertil. Vi har behov for alt fra lejligheder til parcelhuse, som kan lejes for både for en kortere eller længere periode. Er du udlejer og har ledige boliger? eller har du som privat et hus eller en lejlighed, som du gerne vil leje ud for en periode? så hører vi gerne fra dig. Kontakt Randi Frydensbjerg Jensen Telefon , rfje@horsens.dk Enhver type bolig kan være en hjælp til en familie i nød. Tusinder af mennesker er hver dag på flugt. De problemer kan hverken du eller kommunen løse, men vi kan sørge for, at de mennesker, der kommer her til Horsens Kommune, får et trygt sted at opholde sig. Susanne Ramstedt og Randi Frydensbjerg Jensen fra Jobcenter Horsens hjælper med det praktiske omkring udlejning af bolig. HENNING HØJGÅRD KRISTENSEN HAR LEJET SIT PARCELHUS UD TIL EN SYRISK FLYGTNINGEFAMILIE Familien holder huset pænt og ordentligt, og jeg har indtryk af, at de er glade for at bo der. I starten tænkte jeg lidt over, at beboerne kunne have andre forventninger til at leje en bolig, end jeg er vant til. Men jeg lavede en lejekontrakt, som familien fik gennemgået med en tolk, og der har ikke været nogen problemer. Det er nogle venlige mennesker jeg har boende, og i hele forløbet har jeg fået god støtte og vejledning fra Jobcentret. Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: