Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugere af botilbud efter servicelovens 110"

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2007

2 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2007 Udgiver Ankestyrelsen, Januar 2009 ISBN nr Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K Telefon , Telefax , E-post ast@ast.dk Hjemmeside Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 2 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Indhold Side Kapitel 3 Forord 4 1 Sammenfatning 5 2 Ophold på forsorgshjem og herberger mv Brugere af forsorgshjem og herberger mv. Bilag 1 Statistikkens grundlag opbygningen 2 Boformer som er udgået af / tilgået statistikken boformer, adresseliste 4 Antal normerede pladser på boformer efter servicelovens 110 i Ophold i 2007 fordelt efter varighed i antal dage opgjort efter boformer 6 Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 boformer i 2007

4 3 Forord Ankestyrelsen udgiver hvert år en statistik over boformer efter servicelovens 110. Formålet er at give et billede af de personer, der benytter 110-boformer samt at producere en statistik over belægning og ressourceudnyttelse på boformerne. Oplysningerne er indsamlet løbende fra kommunerne samt fra enkelte selvejende institutioner på grundlag af boformernes registrering. Kvaliteten af en statistik som denne afhænger i høj grad af den lokale indsats, som er med til at sikre, at de indberettede oplysninger er fyldestgørende og korrekte. Ankestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, som har udført dette arbejde. Statistikken er udkommet siden 1999 med udgangspunkt i det datagrundlag og geografiske inddeling, der blev aftalt mellem Amtsrådsforeningen, København og Frederiksberg kommuner, Sammenslutningen af boformer efter servicelovens 94 (nu Sammenslutning af boformer for hjemløse i Danmark - servicelovens 110) og Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet). I forbindelse med kommunalreformen blev indberetningsskemaet ændret på flere punkter. Blandt andet blev de gamle udskrivningstyper, herunder ændringer, reduceret til kun at indeholde to muligheder, nemlig ophold på døgnafdeling eller sygeafdeling. Omvendt blev mulighederne i Udskrevet til mere specificeret og gik fra at indeholde 6 til at indeholde 13 afkrydsningsmuligheder. Omlægningen i de forskellige indberetningssystemer forløb ikke uden problemer og var ikke alle klar til ibrugtagning pr 1. januar Dette har bevirket, at der i indberetningerne til Ankestyrelsen har været benyttet både nye og gamle indberetningskoder. Det har derfor været nødvendigt, at finde grupperinger i visse tabeller i statistikken, der kunne rumme både de gamle og nye afkrydsningsmuligheder. Specificeringen i denne årsstatistik vil derfor i nogle af tabellerne være reduceret i forhold til det nu gældende indberetningsskema. Ophold med varighed hele året er overvurderet for Der er for første gang med denne årsstatistik foretaget en samkøring af boformregistret og oplysninger fra Det Centrale Personregister (Cpr). Dette har muliggjort mere præcise tabeller med hensyn til bopælskommune, statsborgerskab og fødested.

5 4 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Sammenfatning Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af forsorgshjem og herberger mv. efter servicelovens Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse. I 2007 var der pladser på 64 institutioner, og brugere benyttede et forsorgshjem eller herberg mv. til overnatning i kortere eller længere tid. Der var således tale om, at en del af brugerne benyttede boformerne flere gange i løbet af året. 63 procent var indskrevet én gang og 37 procent var indskrevet mindst to gange i løbet af året. Tre ud af fire brugere var mænd, som i gennemsnit var 42,5 år. Kvinderne var i gennemsnit tre år yngre. Og 15 procent af brugerne var født i et ikke-vestligt land. Halvdelen af de indskrevne modtog kontanthjælp og 16 procent social pension ved indskrivningen. 5 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag. I 2007 blev der registreret ophold. Brugerne benyttede i gennemsnit sammenlagt 111 døgn på en institution. Opholdet kan være fordelt på flere ophold på samme eller på forskellige boformer. 35 procent af brugerne benyttede boformerne i 120 døgn eller derover, inklusiv de 9 procent der opholdt sig på et forsorgshjem eller herberger mv. hele året. 7 procent af brugerne havde alene været registreret for ophold af ét døgns varighed. Længden af de enkelte ophold var i gennemsnit 47 døgn. 56 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der henvendte sig på eget initiativ. 11 procent af indskrivningerne vedrørte brugerne, der enten var blevet henvist fra socialforvaltningen eller fra en andet botilbud. 63 procent af udskrivningerne var planlagte i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter en klar aftale med beboeren om flytning fra institutionen. 30 procent af brugerne flyttede til egen tidligere bolig eller til en ny egen bolig. 5 procent flyttede til et andet botilbud efter udskrivningen. 1 Efter servicelovens 110 er kommunerne forpligtet til at sørge for tilbud til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig og derfor har behov for et midlertidigt botilbud.

6 KAPITEL 2 OPHOLD PÅ FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 5 2 Ophold på forsorgshjem og herberger mv. Dette afsnit indeholder en række hovedresultater, som bygger på indberetninger fra de enkelte forsorgshjem og herberger mv., som er boformer drevet efter servicelovens Antallet af forsorgshjem og herberger Statistikken i 2007 omfatter 64 forsorgshjem og herberger mv. ( 110-boformer) med i alt pladser, hvoraf var døgnafdelingspladser og 43 var sygeafdelingspladser. Antallet har siden 1999 været nogenlunde konstant, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Antal 110-boformer og pladser pr. 1. januar boformer PLADSER I ALT Heraf Døgnpladser Natpladser Sygeafdeling Note: Fra og med 2007 indgår registrering af ophold på sygeafdeling. Disse ophold var tidligere registreret som døgnophold. Dagophold registreres ikke længere, og nat- og døgnophold medgår samlet som døgnophold. Tabel 2.1 er korrigeret i forhold til dette. Siden 1999 er 11 institutioner udgået og 11 institutioner tilgået, jf. bilag 2. I antallet af pladser indgår ikke de akutte tilfælde, hvor en bruger overnatte på en madras på gulvet mv. på grund af pladsmangel.

7 6 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Fra 1. januar 2007 registreres følgende former for ophold på forsorgshjem og herberger mv. ( 110- boformer): Forsorgshjemmene og herbergerne mv. er drevet efter servicelovens 110. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen. Statistikken indeholder døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i 110-boformer, hvor der er døgnbemanding, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit (sygeafdeling) i tilknytning til boformen. Natophold, hvor udskrivningen sker i det efterfølgende døgn, sidestilles med døgnophold. Pladserne var især koncentreret i og omkring de større bykommuner. København, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg havde tilsammen 50 procent af landets i alt pladser, jf. bilag Hvor kommer brugerne fra? 53 procent af indskrivningerne på forsorgshjemmene og herbergerne mv. blev i 2007 benyttet af brugere, med bopæl i den kommune, hvor boformen var beliggende. 29 procent af opholdene var brugere, der kom fra samme region som boformen, mens 18 procent af opholdene blev benyttet af brugere fra en anden region. Det var især boformerne i hovedstadsområdet og storbykommunerne, hvor brugerne havde samme bopælskommune som boformens beliggenhedskommune, nemlig henholdsvis 72 og 68 procent af brugerne. Andelen i Øvrige kommuner var 40 procent, jf. tabel 2.2.

8 KAPITEL 2 OPHOLD PÅ FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 7 Tabel 2.2. Boformernes beliggenhed i forhold til brugernes bopælskommune ved indskrivning. Boformens beliggenhed Hovedstaden 1) Storbykommuner 2) Øvrige kommuner I alt Brugerne kommer fra: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Samme kommune Samme region Anden region OPHOLD I ALT Note: Kun brugere mellem 18 og 64 år medgår i tabellen. I tabellen medgår indskrivninger, hvor brugeren er udskrevet samme dag. 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Storbykommuner omfatter boformer beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. Den lavere andel af brugere fra samme bopælskommune som boformen i Øvrige kommuner, skal ses i lyset af, at der ikke er botilbud i alle kommuner, jf. kort 1

9 8 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Kort 1. Kommuner med eller uden boform(er), Kommuner med eller uden boform(er) Uden boform Med boform

10 KAPITEL 2 OPHOLD PÅ FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV Indskrivninger og udskrivninger I 2007 blev der registreret indskrivninger og udskrivninger på et forsorgshjem eller herberger mv., jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Nye indskrivninger og udskrivninger i Kvartalsvis bruttoopgørelse. Landsplan. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt Nye indskrivninger Nye udskrivninger Bemærkninger: 1. kvartal dækker perioden fra og med 2. januar. 1. januar 2007 blev der indskrevet brugere. Tallet indeholder en teknisk indskrivning af brugere, der allerede var indskrevet på en boform i 2006 eller tidligere og som fortsat var indskrevet 1. januar, samt de brugere som faktisk blev indskrevet 1. januar Samme dag blev der foretaget 48 udskrivninger. Ind- og udskrivninger samme dag medgår i denne tabel. 2.4 Beboere og ophold Antallet af beboere, der var indskrevet var stort set konstant året igennem på omkring 2000 personer svarende til antallet af pladser. 1. januar 2007 var der indskrevet brugere. Hertil skal lægges nyindskrivninger i løbet af I 2007 var der ophold af beboere, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Beboere opgjort efter antal indskrivninger og ophold. Landsplan. Beboere Ophold Antal indskrivninger Antal Pct. Antal Pct < Over < I ALT Note: I ovenstående tabel medgår 126 brugere, der kun er registreret én gang i 2007 og hvor ind- og udskrivning er samme dag. Yderligere medgår ophold, hvor ind- og udskrivning er samme dag, men hvor brugeren har mere end ét ophold.

11 10 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Hver beboer benyttede således i gennemsnit et forsorgshjem eller herberg mv. 2,4 gange. 63 procent af beboere var kun indskrevet én gang og tegnede sig for 26 procent af alle ophold i Og 37 procent af beboerne havde ophold flere gange i løbet af året og tegnede sig for 74 procent af alle ophold. 2.5 Ophold på døgn- eller sygeafdeling 89 procent af indskrivningerne vedrørte døgnophold og 11 procent var indskrivninger til ophold på en sygeafdeling, jf. tabel 2.5. Tabel 2.5 Indskrivninger fordelt efter ophold på døgn- og sygeafdeling. Landsplan. Døgnafdeling Sygeafdeling I alt Ophold I procent ) 100 Note: Ind- og udskrivninger samme dag medgår i denne tabel, men ikke i tabel ) De 11 procent af indskrivningerne kan sammenholdes med, at antallet af pladser i sygeafdelingerne udgør 2 procent af alle pladser, jf. tabel 2.1. Dette indikerer korte ophold i sygeafdelingerne. 2.6 Varigheden af ophold på døgn- eller sygeafdeling I gennemsnit varede et ophold 47 døgn i Ophold af på ét døgn udgjorde 36 procent af alle registrerede ophold, og 14 procent af opholdene var på mere end 120 døgn, hvoraf 4 procentpoint var ophold hele året, jf. tabel 2.6 på næste side. Opgørelsen over ophold på forsorgshjem og herberger mv. er opgjort efter beliggenhed (hovedstadsområdet, bykommuner og øvrige kommuner) og efter det antal døgn, de enkelte ophold varede. Tabellen omfatter alle registrerede ophold i 2007 således også ophold, hvor ind- og udskrivning var foretaget på samme dato, men hvor opholdet ved indskrivningen enten var registreret som ophold på en døgn- eller sygeafdeling. Opholdenes varighed varierede geografisk. I hovedstadsområdet, København og Frederiksberg, varede opholdene i gennemsnit 120 døgn. I bykommunerne, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg, varede opholdene i gennemsnitligt 30 døgn, jf. tabel 2.6. I bilag 5 findes en opgørelse over opholdenes varighed fordelt på de enkelte boformer.

12 KAPITEL 2 OPHOLD PÅ FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 11 Tabel 2.6. Ophold på 110-boformer efter varighed og beliggenhed, 2007 Beliggenhed Varighed (overnatninger) Ophold i alt Hele året 1) Antal Gns Hovedstaden 3) Bykommuner 4) Øvrige kommuner TOTAL ) I PROCENT ) Alle brugere hele året bliver teknisk indskrevet 1. januar og udskrevet 31. december (antallet er overvurderet). 2) Forskellen mellem opgørelsen af brugere, der i denne tabel havde ophold hele året og opgørelsen på landsplan i tabel 2.8, skal blandt andet ses i lyset af, at nogle brugere skiftede opholdssted i løbet af året og således var registreret i flere boformer, mens opgørelsen på landsplan er brugernes samlede akkumulerede ophold uanset opholdssted. 3) Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommuner. 4) Bykommuner omfatter boformer beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. Ind- og udskrivninger samme dag ikke i tabellen. Opgørelsen over opholdsvarighed viser en forskelligartet praksis. I bykommunerne og de øvrige kommuner udgjorde de lange ophold en langt mindre andel end i Hovedstaden. Langvarige ophold over 120 dage, som udgjorde 14 procent af det samlede antal ophold i 2007, lagde beslag på 69 procent af opholdsdagene på boformerne, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7 Antal ophold og varighed Varighed (overnatninger) I alt Hele året 1) Antal Antal ophold Antal ophold i pct Overnatninger i alt Overnatninger i alt i pct ) Brugere der teknisk er indskrevet 1. januar og udskrevet 31. december. Antallet af brugere der har haft ophold hele året og det antal overnatninger de repræsenterer, er overvurderet. Bemærkning: Tabellen er opgjort på baggrund af antallet af ophold på døgn- eller sygeafdeling. 2.7 Varighed pr. bruger forskellige personer benyttede en boform til ophold i enten en døgn- eller sygeafdeling i I gennemsnit varede det enkelte ophold på en institution 47 overnatninger, jf. tabel 2.6.

13 12 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Opgøres det samlede ophold for den enkelte bruger, forøges det gennemsnitlige ophold til 111 overnatninger, da de samme brugere kunne have flere ophold, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8 Brugere af 110-boformer, opgjort efter opholdenes samlede varighed i Landsplan. Varighed sammenlagt (overnatninger) Brugere Varighed Hele året 1) I alt Gns. Antal I procent ) Brugere der teknisk er indskrevet 1. januar og udskrevet 31. december (antallet er overvurderet). Ind- og udskrivninger samme dag indgår ikke tabellen. 35 procent af brugerne benyttede boformerne i 120 døgn eller derover, heraf opholdt 9 procent sig på en boform hele året. På trods af, at mere end en tredjedel af alle ophold varede et enkelt døgn (se tabel 2.6), så havde kun 6 procent af brugerne været registreret for ophold af en samlet varighed på ét døgn i Der var således tale om, at mange brugere blev ind- og udskrevet flere gange og flyttede rundt. 2.8 Udviklingen siden 2002 I dette afsnit sammenholdes oplysninger om antallet af brugere, antal pladser, antal ophold (hvor der som minimum indgår 1 overnatning), det samlede antal af overnatninger samt den gennemsnitlige længde af opholdene siden Der var kun et lille udsving i antallet af brugere, der benyttede sig af ophold på en boform i 2007 i sammenligning med Stigning i antallet af opholdsdøgn fra 2006 til 2007 er ikke reel, idet antallet af ophold hele året er overvurderet, og således medfører den relativ store stigning i forhold til de tidligere år. Ligeledes påvirker overvurderingen også den gennemsnitlige varighed pr. ophold og den gennemsnitlige varighed pr. bruger, jf. tabel 2.9.

14 KAPITEL 2 OPHOLD PÅ FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 13 Tabel 2.9 Sammenlignende tabel Antal brugere Antal af pladser Antal ophold Antal overnatninger Gennemsnit, varighed pr ophold Gennemsnit, varighed pr bruger Bemærkninger: Tabellen er fra 2007 opgjort på baggrund af antallet af ophold på enten en døgn- eller sygeafdeling. Tabellen er eksklusiv brugere, hvor ind- og udskrivning er samme dato. Antallet af overnatninger er for 2007 overvurderet. Tabel 2.10 Ophold på boformer i Opgjort efter varighed i antal overnatninger pr. ophold. Varighed af ophold i procent Ophold i alt ) Hele året I alt Antal Gns. varighed pr. ophold For 2004 gælder døgn på grund af skudår. Bemærkning: Tallene for 2007 kommer fra tabel 2.6 som er inddelt efter beliggenhed. Tallene for de øvrige år kommer fra tabel 2.9 i årsstatistikken for En del beboere var gengangere, der havde ophold på samme boform i indeværende år. Eller det er personer, der i løbet af årene havde flere ophold på samme eller forskellige boformer.

15 14 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Brugerne af forsorgshjem og herberger mv. 1. januar 2007 var der indskrevet brugere på et forsorgshjem og herberg mv. ( 110- boform). I løbet af året blev andre personer indskrevet til et eller flere ophold, således at personer overnattede på et forsorgshjem eller herberg i Brugerne fordelt på alder og køn Gennemsnitsalderen for de personer, der i løbet af 2007 var indskrevet var 41,8 år. For mænd var gennemsnitsalderen 3 år højere end for kvinderne. Tre ud af fire brugere var mænd. De årige udgjorde 23 procent af samtlige indskrevne brugere, de og årige udgjorde henholdsvis 31 og 21 procent, jf. tabel 3.1.

16 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 15 Tabel 3.1. Antal brugere fordelt på køn og aldersgrupper, 2007 Brugernes alder 1) Kvinder Mænd Brugere i alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. <18 år 4 <1 3 <1 7 < år år år år år år år 8 < år og derover BRUGERE I ALT Bemærkning: Tabellen indeholder 126 indskrivninger hvor brugeren har henvendt sig én gang i løbet af 2007 og er udskrevet er samme dag. 1) Opgjort ved førstegangshenvendelse eller alder ved den 1. januar for de allerede indskrevne brugere. Den enkelte bruger medregnes kun én gang. Ca. 18 procent af de indskrevne brugere var under 30 år. Blandt disse unge brugere var 7 børn. De få børn, der blev registreret i 2007, kan ikke opfattes som dækkende for det antal ledsagne børn, som i løbet af året boede på boform. Årsagen er, at krisecentre for kvinder ikke skal oplyse om indskrevne brugere. Set i forhold til den samlede befolkningen var kvinder i alderen år og mænd i alderen år overrepræsenteret på boformerne, jf. figur 3.1.

17 16 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Figur 3.1 Fordeling i procent af aldersgrupperingerne i befolkningen samt brugerne af 110-boformerne fordelt på kvinder og mænd. Pt Befolkning Kvinder, boform Mænd, boform P Bemærkning: Befolkning i figuren er kun angivet med én søjle, da andelen af kvinder og mænd i aldersgrupperne stort set er ens. Københavns Kommune havde den højeste andel af kvindelige beboere, hvilket skal ses i lyset af, at Københavns kommune ikke har rene krisecentre. Cirka 40 procent af Københavns kommunes 556 pladser er afset til kvinder/familier med børn og medgik i indskrivningerne fra kommunen. I forbindelse med kønsfordelingen på boformerne bør det bemærkes, at tilbud efter servicelovens 110 både omfatter tilbud til hjemløse og til familieinstitutioner. Krisecentre for voldsramte kvinder er ikke omfattet af statistikken, men der indgår boformer med blandede formål, hvor boformen for hjemløse samtidig har tilknyttet en funktion som krisecenter. Det bør derfor bemærkes, at en del af de kvindelige beboere på boformer, der indgår i denne statistik, er brugere af et krisecenter. Det er imidlertid ikke muligt at foretage en nærmere opgørelse af denne andel. Herudover havde enkelte boformer i 2007 kun mandlige beboere. Blandt andet Møltrup Optagelseshjem, Herberget Mændenes Hjem og Kollegiet Gammel Køge Landevej.

18 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 17 Bilag 6 indeholder en oversigt over alders- og kønsfordelingen ved første indskrivning fordelt på de enkelte boformer. 3.2 Brugernes statsborgerskab og fødested 87 procent af indskrivningerne i 2007 vedrørte brugere, der havde dansk statsborgerskab. Procentandelen af indskrivninger vedrørende brugere fra ikke-vestlige lande udgjorde 10 procent, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Indskrivninger, statsborgerskab og beliggenhed, Hovedstaden 1) Bykommuner 2) Øvrige kommuner I ALT ANTAL INDSKRIVNINGER Procent Dansk Norden EU uden for Norden Andre vestlige lande <1 <1 <1 <1 Ikke-vestlige lande I ALT Noter: Opdelingen af lande i vestlige og ikke-vestlige lande følger Danmarks Statistik s opgørelse i befolkningsstatistikken. Tabellen indeholder 126 indskrivninger hvor brugeren har henvendt sig én gang i løbet af 2007 og er udskrevet er samme dag. 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Bykommuner omfatter boformer beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. Det var især i Københavns og Frederiksberg kommuner registreret udenlandske brugere. I de to kommuner udgjorde cirka 31 procent af indskrivningerne brugerne med et andet statsborgerskab end dansk. I de store bykommuner uden for Hovedstadsområdet og i de øvrige kommuner udgjorde den tilsvarende andel af indskrivninger af personer med et andet statsborgerskab 18 og 6 procent. Af sammenlagt forskellige brugere havde dansk statsborgerskab. Af disse var 343, svarende til 6 procent, født uden for landets grænser. 709 brugere havde ikke-vestligt statsborgerskab, hvoraf 5 var født i Danmark, jf. tabel 3.3.

19 18 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Tabel 3.3. Brugere opgjort på statsborgerskab og fødested, Statsborgerskab 1) Dansk Nordisk Vestligt Ikke vestligt I ALT Fødested: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Danmark Norden Vestlig Ikke vestlig I alt Noter: Kun brugere mellem 18 og 64 år medgår i tabellen. I tabellen medgår der er ind- og udskrevet samme dag. 1) Inddelingen i statsborgerskab følger inddelingen fra Danmarks Statistik. 3.3 Hvor var brugeren henvist fra? Optagelse på et forsorgshjem eller herberg mv. kan ske ved personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder og andre bosteder. Der er i serviceloven ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Men som udgangspunkt er forsorgshjem og herberger efter servicelovens 110 ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, hvis der kan tilbydes optagelse på en anden boform. Personer, der har mistet deres hidtidige bolig og står helt uden tag over hovedet, er omfattet af kommunernes forpligtelse til anvisning af husly mod betaling efter servicelovens 80. I disse tilfælde vil der for enlige og som en nødløsning for en kortere periode kunne henvises til optagelse i et botilbud efter procent af brugerne henvendte sig på eget initiativ. 6 procent blev henvist fra kommunen. 5 procent af brugerne var henvist direkte fra et andet forsorgshjem/herberg, hvor brugeren havde haft ophold. 3 procent er henvist fra et somatisk eller psykiatrisk sygehus, herunder fra skadestuen eller distriktspsykiatrien. 25 procent af indskrivningerne var sket på anden måde eller uoplyst, jf. tabel 3.4.

20 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 19 Tabel 3.4. Indskrivninger, henvisningsmåde og beliggenhed, Hovedstaden 1) Bykommuner 2) Øvrige kommuner I ALT Pct. Henvist fra Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Eget initiativ Kommune Anden 110-boform Sygehus Kriminalforsorgen 4 <1 22 <1 26 <1 52 <1 Misbrugscenter Fra intern sygeafdeling Fra intern døgnafdeling Andet Uoplyst I ALT Note: I tabellen medgår indskrivninger, hvor brugeren er udskrevet samme dag. 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Bykommuner omfatter boformer beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. 3) Andet omfatter bl.a. henvisning fra private hjælpeorganisationer. Andelen af brugere der selv havde henvendt sig var størst i de fire store bykommuner, mens den var mindst i Hovedstaden. I Hovedstaden blev 27 procent henvist fra kommunen, mens det i de fire store bykommuner kun drejede sig om 2 procent og i de øvrige kommuner 4 procent. 3.4 Forsørgelsesgrundlag ved indskrivning Hovedparten af de indskrevne modtog enten kontanthjælp (49 procent) eller social pension (16 procent) ved indskrivningen. 5 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag i jf. tabel 3.5.

21 20 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Tabel 3.5. Indskrivninger, forsørgelsesgrundlag og beliggenhed, Hovedstaden 1) Bykommuner 2) Øvrige kommuner I ALT Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kontanthjælp Pension Syge- eller barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Anden offentlig ydelse 3) 7 < Lønindkomst Ingen indkomst Andet 4) Uoplyst I ALT Note: I tabellen medgår indskrivninger, hvor brugeren er udskrevet samme dag. 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Bykommuner omfatter boformer beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. 3) Anden offentlig ydelse er f.eks. efterløn, delefterløn, overgangsydelse, orlovsydelser eller SU. 4) Andet omfatter ikke-offentlige ydelser bortset fra egentlig lønindkomst, samt de tilfælde, hvor brugeren ikke har et egentligt økonomisk forsørgelsesgrundlag. 59 procent af beboerne på boformerne i hovedstadsområdet modtog kontanthjælp. I de største bykommuner samt øvrige kommuner var andelen, der modtog kontanthjælp, henholdsvis 64 og 38 procent. Pension udgjorde det næststørste forsørgelsesgrundlag for brugerne og andelen var stort set ens i hele landet. For hele landet modtog 16 procent pension. 3.5 Udskrivningen af brugerne For 63 procent af de udskrevne brugere, var udskrivningen planlagt i overensstemmelse med en handleplan eller efter en aftale om flytning fra institutionen. 10 procent af udskrivningerne skete uden en klar aftale om fraflytning. 20 procent af udskrivningerne foregik uden specifik oplysning om, hvordan udskrivningen foregik, jf. tabel 3.6.

22 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 21 Tabel 3.6. Udskrivninger, udskrivningsmåde og beliggenhed, Hovedstaden 1) Bykommuner 2) Øvrige kommuner I ALT Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I ALT ) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Bykommuner omfatter boformer beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. Andelen af planlagte udskrivninger var højere på boformerne i Hovedstaden (69 procent) og i de fire bykommuner (75 procent) end i de øvrige kommuner (54 procent). Andelen af ikke planlagte udskrivninger henholdsvis 17 procent i Hovedstaden, 10 procent i de fire bykommuner og 8 procent i de øvrige kommuner. Omvendt udgjorde Andet som udskrivningsårsag kun 3 procent i Hovedstaden, 9 procent i de tre bykommuner og hele 30 procent i de øvrige kommuner. Andelen af planlagte udskrivninger var størst for korterevarende ophold under 30 døgn og længerevarende ophold af mere end 120 døgns varighed, jf. tabel 3.7

23 22 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Tabel 3.7. Udskrivninger, udskrivningsmåde og varighed i døgn, Varighed i døgn Opgørelse I alt ANTAL UDSKRIVNINGER Procent Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død <1 < <1 Andet I ALT Efter serviceloven har kommunen pligt til at give tilbud om en skriftlig til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer. Det kan være personer, der ikke har egen bolig eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig. Handleplanen er et tilbud, der især er rettet mod personer, hvis problemer er så sammensatte og belastende, at en koordineret indsats er essentiel for at tilrettelægge den rette indsats - både hvad angår de enkelte tilbud og den tidsmæssige rækkefølge af dem. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med brugeren. 3.6 Hvor blev brugeren udskrevet til? Ophold på 110-boformer er efter reglerne af midlertidig karakter. Et vigtigt element i tilbuddet er således optræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i en social boform med støtte. Hvis der er brug for optræning, kan den foregå på boformen eller i en udslusningsbolig i tilknytning til boformen. Herved kan der være grundlag for, at brugeren kan flytte i egen bolig, bofællesskab eller anden boform - eventuelt med støtteforanstaltninger 1 30 procent af brugerne blev udskrevet til egen bolig. 5 procent har fået et tilbud i en anden 110-boform efter udskrivningen, jf. tabel Etablering af 110-boformernes efterforsorgstilbud er et supplement til hjælp fra kommunen efter 83, stk. 1-3 og/eller 85. Der kan ydes statsrefusion af udgifter til efterforsorg i op til ét år efter udflytning fra 110-tilbud. Kommunen kan herefter fortsat anvende efterforsorgstilbuddet på entreprisevilkår.

24 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 23 Tabel 3.8. Udskrivninger, boligform efter udskrivningen og beliggenhed, Hovedstaden 5) Bykommuner 6) Øvrige kommuner I alt ANTAL Procent Egen bolig 1) Bofællesskab efter servicelovens 107 2) Anden boform efter 110-boform Til intern døgnafdeling 3) Til intern sygeafdeling 3) Andet 4) Uoplyst I ALT ) Egen bolig indeholder fra gammelt indberetningsskema kategorierne: 1. Egen bolig og 2. Anvist bolig. Fra nyt indberetningsskema kategorierne: 30. Egen bolig ejer/andel, 31. alment udlejningsbyggeri, 32. Egen bolig privat udlejning og 33. Egen bolig almen skæv bolig. 2) Bofællesskab efter servicelovens 107 indeholder fra gammelt indberetningsskema kategorien: 3. Kommunal boform efter 91. Fra nyt indberetningsskema kategorierne: 34. Bofællesskab efter almenboligloven og 35. Bofællesskab efter servicelovens ) Misbrugscentret i Hillerød er eneste boform der indtil videre har indsendt data med disse udskrivningstyper. 4) Andet kan omfatte tilfælde, hvor brugeren f.eks. er flyttet ind hos venner eller familie o.l. Der er anført uoplyst, når boformen ikke har oplysninger om, hvortil brugeren er flyttet efter udskrivningen. I denne statistik, grundet de forhold der er beskrevet i forordet, indeholder Andet også kategorierne: 5. Sygehus, 6. Andet og 9. Uoplyst fra gammelt indberetningsskema samt fra nyt indberetningsskema: 36. Udslusningsbolig almenboliglovens 63, 37. Alternativt plejehjem og 39. Andet. 5) Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommuner. 6) Bykommuner omfatter boformer beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. 64 procent af brugerne i 2007 blev registreret som Andet og Uoplyst i forbindelse med fraflytning. Det illustrerer, at et flertal af udskrivningerne foregik uden at boformen havde præcise registretinger om den hjemløses bosituation. Det var især boformerne beliggende i Hovedstadsområdet, der havde held til at etablere brugerne i egen bolig efter udskrivningen. Ligeledes blev beboerne også i højere grad i anvist til en anden 110-boform i Hovedstaden. At antallet af udskrivninger til egen bolig er større i Hovedstaden i denne statistik skal ses i lyset af, at Egen bolig også indeholder den tidligere kategori Anvist bolig. I København og Frederiksberg er der flere muligheder for anvisninger til boliger, hvilket i mange tilfælde er den eneste chance for beboerne for at få en almindelig bolig i Københavns Kommune. De

25 24 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK anviste boliger er helt overvejende lejligheder med selvstændig lejekontrakt i almene boligorganisationer, hvor kommunen har anvisningsret. Andelen af brugere, som blev udskrevet til egen bolig, stiger med i takt med varigheden af opholdet, jf. tabel 3.9. Tabel 3.9. Udskrivninger, boligform efter udskrivningen og opholdets varighed, Varighed i døgn Opgørelse I ALT ANTAL Procent Egen bolig 1) Bofællesskab efter servicelovens 107 2) < Anden boform efter Til intern døgnafdeling 3) Til intern sygeafdeling 3) Andet 4) < <1 <1 Uoplyst I ALT ) Egen bolig indeholder fra gammelt indberetningsskema kategorierne: 1. Egen bolig og 2. Anvist bolig. Fra nyt indberetningsskema kategorierne: 30. Egen bolig ejer/andel, 31. alment udlejningsbyggeri, 32. Egen bolig privat udlejning og 33. Egen bolig almen skæv bolig. Egen bolig i denne årsstatistik og årsstatistikken for 2006 kan derfor ikke direkte sammenlignes. 2) Bofællesskab efter servicelovens 107 indeholder fra gammelt indberetningsskema kategorien: 3. Kommunal boform efter 91. Fra nyt indberetningsskema kategorierne: 34. Bofællesskab efter almenboligloven og 35. Bofællesskab efter servicelovens ) Misbrugscentret i Hillerød er eneste boform der indtil videre har indsendt data med disse udskrivningstyper. 4) Andet kan omfatte tilfælde, hvor brugeren f.eks. er flyttet ind hos venner eller familie o.l. Der er anført uoplyst, når boformen ikke har oplysninger om, hvortil brugeren er flyttet efter udskrivningen. I denne statistik, grundet de forhold der er beskrevet i forordet, indeholder Andet også kategorierne: 5. Sygehus, 6. Andet og 9. Uoplyst fra gammelt indberetningsskema samt fra nyt indberetningsskema: 36. Udslusningsbolig almenboliglovens 63, 37. Alternativt plejehjem og 39. Andet. 3.7 Udskrevne brugere - fordelt efter køn, alder og opholdets varighed. Kvinder opholdt sig i gennemsnit længere tid på botilbudene end mænd. Andelen af kvinder, der i 2007 blev udskrevet efter ophold på 120 dage eller derover var 9 procent, mens andelen af mænd var 6 procent. 74 procent af kvinderne og 79 procent af mændene blev udskrevet efter ophold på mindre end 30 døgn, jf. tabel 3.10.

26 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 25 Tabel Udskrivninger, køn og opholdets varighed i døgn, Udskrivninger fordelt efter køn og varighed I ALT Procent Antal Kvinder Mænd Bemærkning: Da mændene blev udskrevet fra boformerne hurtigere end kvinderne, var mændenes procentandel i denne opgørelse højere, 82 procent, end, hvis opgørelsen var foretaget på enkeltpersonniveau, hvor mændenes andel udgjorde 75 procent, jf. tabel 3.1. Vedrørende årsagerne til, at kvinderne var indskrevet i længere tid på boformerne, henvises til afsnit 3.1. Hovedparten af udskrivningerne fandt sted efter ophold med mindre end 30 overnatninger. Andelen af udskrivninger efter mindre end 30 overnatninger stiger med alderen, jf. tabel Tabel Udskrivninger, alder og varighed, Varighed i døgn Udskrivninger i alt Alder Procent Antal og derover I ALT

27 BILAG 1 1 Bilag 1 Statistikkens grundlag og opbygning I forbindelse med kommunalreformen er ansvaret for indberetning af registrering mv., der indtil 31. december 2006 blev varetaget af amtskommunerne, med få undtagelser overtaget af de nye kommuner. De forhold, der var gældende for boformstatistikken 2007 omkring indberetning mv., er beskrevet i dette bilag. Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet) oprettede pr. 1. januar 1999 et register på grundlag af oplysninger vedrørende ind- og udskrivninger på de boformer, der henhørte under servicelovens 94 (nu 110). Ansvaret for statistikken er henlagt til Ankestyrelsen. Tidligere statistikker kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside: 1 Boformer og brugere De boformer, der er omfattet af statistikken, opfylder følgende betingelser: Boformen er drevet efter servicelovens 110. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der enten drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen

28 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Statistikken omfatter kun boformer, der giver tilbud om døgnophold. Statistikken omfatter ikke væresteder og lignende sociale tilbud, som ikke kan tilbyde brugerne et egentligt døgnophold udover for eksempel et akut overnatningstilbud. Statistikken omfatter også døgntilbud, der er iværksat og drevet som led i et puljeprojekt, der er direkte knyttet til en eksisterende 110-boform. Andre botilbud under for eksempel puljeordninger, der ikke finansieres efter reglerne i servicelovens 110, indgår ikke i statistikken. Kommunale og regionale midlertidige boformer efter servicelovens 107. stk. 1 og 107, stk. 2 samt krisecentre efter servicelovens 109 for kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er ikke omfattet af statistikken. I statistikken indgår dog enkelte boformer, der omfatter både et herberg og et krisecenter for kvinder. For disse boformer indgår alle registrerede brugere i statistikken, idet det ikke har været muligt at skelne brugerne af krisecenterfunktionen fra de øvrige brugere. 110-boformen kan både være et botilbud uden beskæftigelsestilbud, som herberger og pensionater, og et botilbud, hvortil der er knyttet beskæftigelsestilbud, som på visse forsorgshjem og optagelseshjem. På nogle 110-boformer har kommuner købt aktiveringstilbud til personer, som ikke er brugere af 110-boformen. Sådanne personer, der i dagtimerne alene deltager i kommunale aktiveringstilbud i tilknytning til boformen, er ikke omfattet af statistikken. Boformer, der er omfattet af statistikken, skal registrere ind- og udskrivninger for samtlige brugere af 110-tilbuddene. Det vil sige, at registreringen af brugere omfatter: brugere i døgnophold i egentlige boenheder (døgnklienter), herunder også brugere af pladser på afrusningsafsnit; brugere, der har ophold i en udflytterbolig, som er en del af en 110-boform med døgnophold; brugere, der overnatter på eksempelvis akutte modtagelsesafdelinger inden for boformen (natklienter), men som ikke modtager yderligere sociale tilbud i boformen; Der skal indberettes til statistikken, hver gang en bruger indskrives og udskrives fra boformen. Opholdet skal registreres, uanset om brugeren tidligere har haft ophold på

29 BILAG 1 3 boformen. Statistikken omfatter således alle de ophold, som en bruger er registreret for i løbet af året. 2 Dataindsamling Regionerne og kommunerne indberetter til den landsdækkende statistik for hver ind- og udskrivning af brugere på boformer, som blev drevet efter servicelovens 110 og i øvrigt er omfattet af statistikken (jf. ovenfor). De selvejende institutioner Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem indsender på egen hånd oplysninger om ind- og udskrivninger. I forbindelse med ind- og udskrivning registreres en række oplysninger om brugeren, blandt andet cpr-nummer, folkeregisterkommune, statsborgerskab, indtægtsgrundlag, henvisningsog udskrivningsmåde mv. Der skal indberettes til Ankestyrelsen ved hver indskrivning, uanset om brugeren tidligere har været indskrevet på boformen - og uanset om opholdet forventes at ville være af kortere eller længere varighed. Der skal også foretages ny registrering af brugerens status under opholdet, hvis denne ændres, for eksempel ved skift fra at være dagklient til et ophold som døgnklient. Til brug ved indberetningerne er udviklet et særligt edb-program Boform, hvor registrering kan indtastes direkte - eller hvortil registreringsdata fra andre administrative systemer kan importeres. Programmet er udviklet med maksimalt hensyn til sikkerhed for de registrerede oplysninger. Boform-programmet muliggør eksport af data til Ankestyrelsen i krypteret form, der kun kan læses af modtagerprogrammel i Ankestyrelsens analysekontor. Boformerne er meget uens med hensyn til størrelse, administration og rutiner i forbindelse med ind- og udskrivning af brugere, men oplysningerne indberettes som regel rettidigt og kvaliteten er nu mere fyldestgørende end i statistikkens første år. Ankestyrelsen søger at eliminere eventuelle fejl og mangler via valideringskørsler og vejledning til indberetterne. Alligevel er der fortsat en usikkerhed med hensyn til nogle af registreringerne. Fortegnelsen over antallet af normerede ajourføres løbende ved ændringer, for eksempel ved ændring i pladstal eller ved etablering af nye boformer. Kvaliteten af statistikken er meget afhængig af den indsats, som medarbejderne på de boformer, der er omfattet af statistikken, og de dataansvarlige i kommunerne medvidere

30 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK udfører for at sikre, at oplysningerne er præcise og fyldestgørende. Vi skal i den forbindelse takke de medarbejdere, som udfører dette store stykke arbejde. 3 Datakvalitet og validering Denne rapport er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som var indberettet til Ankestyrelsen frem til medio oktober måned Statistikken over brugere af boformer efter servicelovens 110 dækker året For de personer, der boede på en 110-boform ved årets start, er der alene i relation til statistikken - foretaget en teknisk indskrivning pr. 1. januar Denne indskrivning omhandler personer, der var indskrevet i 2006 eller tidligere og således allerede boede på en boform ved årets start. Indskrivningen den 1. januar 2007 benyttes ved for eksempel beregning af antallet af opholdsdage på de enkelte boformer i løbet af året. De indberettede oplysninger er af Ankestyrelsen valideret og underkastet en række pålidelighedstests. Materialet er i denne forbindelse blevet kontrolleret for dobbeltregistreringer, korrekte cpr-numre og renset for visse fejl og mangler. Yderligere er der i statistikken for 2007 for første gang foretaget en samkøring med et udtræk fra cprregistret med henblik på en mere præcis angivelse af bopælskommune, statsborgerskab samt fødested. På grund af upræcis registrering indgår der i datamaterialet et mindre antal registrerede ophold, hvor der mangler enten oplysninger om indskrivning eller udskrivning. I disse tilfælde er opholdet ved hver indskrivning uden tilhørende udskrivning og ved hver udskrivning uden tilhørende indskrivning defineret til 1 døgns varighed. Denne opregningsregel betyder, at statistikken sandsynligvis overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed. Der er desuden indsendt oplysninger om indskrivninger, hvor der for samme bruger er registreret samtidig indskrivning på samme eller flere forskellige boformer. Der er i disse tilfælde tale om dobbeltregistreringer, som i nogle tilfælde omfatter hele året, mens der i andre tilfælde kun er tale om dobbeltregistrering på enkelte dage ud af et samlet ophold. Antallet af dobbeltregistreringer og andre ukorrekte registreringer var størst i statistikkens første år, hvilket især vil sige for Efterfølgende er indberetningerne blevet mere pålidelige. Men for nogle boformer påvirker oplysninger vedrørende tidligere år fortsat beregningerne af blandt andet antallet af indskrevne beboere og antallet af opholdsdage på

31 BILAG 1 5 boformerne. Dette er for eksempel tilfældet, hvis en beboer ikke er blevet korrekt udskrevet, men fortsat står registreret som indskrevet, selvom vedkommende er fraflyttet pågældende boform. Fra og med årsstatistikken for 2005 er opgørelsesmetoden vedrørende de korte ophold ændret. Ophold af én dags varighed bliver, uagtet at de er registreret som nat- eller døgnophold, nu angivet som ophold af én dags varighed. Denne opholdsmetode medførte nogle forskydninger. I forhold til tidligere opgørelser vil ophold af ét døgns varighed være øget og ophold af 2 5 døgns varighed være mindre. Ophold i de øvrige sekvensinddelinger berøres stort set ikke. 4 Angående opgørelserne Når tabellerne i rapporten læses, skal der tages hensyn til det niveau de indsamlede oplysninger er opgjort på, idet valget af niveau påvirker resultatet af optællingen. En beboer kan være indskrevet på en 110-boform flere gange i løbet af året. Tælles antallet af indskrivninger fås således et andet resultat, end hvis antallet af brugere tælles. Et andet væsentligt opgørelsespunkt er, om der ses på lands-, område- eller institutionsniveau. Samme beboer kan desuden have været indskrevet på flere forskellige 110-boformer i forskellige kommuner/regioner. En opgørelse af brugerne vil således give et andet resultat end en opgørelse af brugere på landsplan, idet en bruger kun vil tælle med én gang på landsplan, selvom denne har registreringer i flere institutioner/kommuner/regioner. Det skal bemærkes, at det i tabeller, hvor der er angivet procenter, ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger. Desuden er der ved nogle af tabellerne ved tabelnoter anført særlige forhold, som må tages i betragtning ved læsning af tabellerne. 5 Lovgrundlag Kommunalbestyrelserne har ansvaret for at etablere det nødvendige antal tilbud om midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, jf. 110 i lov om social service.

32 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Servicelovens bestemmelser har følgende ordlyd: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. I serviceloven er institutionsbegrebet ophævet. Den nødvendige hjælp til personer med sociale problemer skal gives uanset boform. Det giver mulighed for øget individuel tilpasning af hjælpen. Tidligere institutionsbetegnelser for det område 110 dækker, som forsorgshjem, optagelseshjem, herberger og beskyttede pensionater, benyttes derfor ikke længere i lovgivningen - men betegnelserne kan fortsat genfindes i de enkelte boformers navne. Brugere af midlertidige botilbud efter servicelovens 110 spænder fra egentlig boligløse til personer, der er i risiko for at miste deres bolig, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Det er en forudsætning for indskrivning i et botilbud efter 110, at andre hjælpemuligheder skal være udtømte. At kunne rumme mennesker med så forskellige behov, herunder at respektere den enkeltes behov og muligheder for livsudfoldelse, stiller store krav til botilbuddet. Et vigtigt element i 110-boformernes tilbud er optræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i en social boform med støtte. Optræningen kan foregå i 110-boformen eller i en udslusningsbolig i tilknytning til boformen. Herved kan der være etableret grundlag for, at brugeren kan tage ophold i egen bolig, bofællesskab eller anden boform med eller uden støtteforanstaltninger. I serviceloven er der dog ikke fastsat nærmere retningslinier for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Optagelse i en boform kan enten ske ved direkte personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlig myndigheder eller forvaltningsgrene. Også andre boformer efter servicelovens 110 kan, selvom de ligger udenfor kommunens geografiske område, henvise til en 110- boform.

Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009

Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2009 Udgiver Ankestyrelsen, november 2010 ISBN

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 94

Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2000 Den Sociale Ankestyrelse Analysekontoret Titel: Brugere af botilbud efter servicelovens 94. Årsstatistik 2000 Udgiver: Den Sociale Ankestyrelse,

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2008

Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2008 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2008 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2008 Udgiver Ankestyrelsen, December 2009 ISBN

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2012 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 94

Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2006 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 94, årsstatistik 2006 Udgiver Ankestyrelsen, December 2007 ISBN nr

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 94

Brugere af botilbud efter servicelovens 94 ANKESTYRELSENS STATISTIKKER Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2003 December 2004 Titel: Brugere af botilbud efter servicelovens 94. Årsstatistik 2003 Udgiver: Ankestyrelsen, december

Læs mere

ANKESTYRELSENS STATISTIKKER. Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2004

ANKESTYRELSENS STATISTIKKER. Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2004 ANKESTYRELSENS STATISTIKKER Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2004 November 2005 Titel: Brugere af botilbud efter servicelovens 94. Årsstatistik 2004 Udgiver: Ankestyrelsen, november

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik for 2014 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik for 2013 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2011 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 3

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil 2 1.2 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 4

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl.

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 464 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. August 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kommuners

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999.

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Nr. 18 oktober 2000 Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 175 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Loft over egenbetaling for madservice i

Læs mere

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Dagens program Præsentation af SAND & UngeCrew Det bløde. Teorierne bag mennesket. Det nørdede.

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Røde Kors Herberg for Kvinder v/ Hovedstadens Røde Kors

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Røde Kors Herberg for Kvinder v/ Hovedstadens Røde Kors Bilag 1 - Side -1 af 4 Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Røde Kors Herberg for Kvinder v/ Hovedstadens Røde Kors Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften

Læs mere

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND

Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND Socialudvalget Borgmesteren Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND Dato Sagsnr. 2013-0184456

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Den 25/10 2011 Jr. nr.: 2007/36556 Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Hvem kan få en plejebolig? Du kan få en plejebolig, hvis du har et stort behov for både støtte,

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Statistikdokumentation for Boformer 2016

Statistikdokumentation for Boformer 2016 Statistikdokumentation for Boformer 2016 1 / 10 1 Indledning Formålet med denne statistik er at tilvejebringe information om brugerne af boformer efter servicelovens 110, som omfatter forsorgshjem mv.

Læs mere

Kommunernes reaktioner ved underretninger m.v. om børn og unge

Kommunernes reaktioner ved underretninger m.v. om børn og unge Ankestyrelsens undersøgelser Kommunernes reaktioner ved underretninger m.v. om børn og unge April 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kommunernes reaktioner ved underretninger m.v. om børn

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven.

Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. Kommunaludvalget, Socialudvalget (2. samling) KOU alm. del - Bilag 102,SOU alm. del - Bilag 430 Offentligt Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 12. maj 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 21. november 2014 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældredokumentationsprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk 1 St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk St. Dannesbo er forankret i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommunes Socialcenter under omsorgsområdet Vi er et midlertidigt

Læs mere

Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Lars Rasmussen MB Nærumsgade 3, 3. th. 2200 København N Dato: 11.9.09 Sagsnr.: 2009-119449 Dok.nr.: 2009-517436 Kære Lars Rasmussen Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Ledelsesinformation for 1. halvår 2015. Udarbejdet den 3. november 2015

Ledelsesinformation for 1. halvår 2015. Udarbejdet den 3. november 2015 Ledelsesinformation for 1. halvår 2015 Udarbejdet den 3. november 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BELÆGNING PÅ KRISECENTRE OG HERBERGOMRÅDET, INKL. KØBTE PLADSER 3 BELÆGNING PÅ NATCAFEERNE 4 HANDLEPLANER PÅ

Læs mere

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Job og Social Service Journalnr. : 2007060956 Socialcenter Dato...: 15.06.2007 Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby 1. Målgruppe og antal

Læs mere

De almene beboeres anciennitet 2016

De almene beboeres anciennitet 2016 TEMASTATISTIK 2016:2 De almene beboeres 2016 Beboerne i almene familieboliger har i gennemsnit boet i deres boliger i mere end 10 år. I hver 10. bolig har beboerne boet mere end 25 år. Beboere i større

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kønsfordeling i de største danske virksomheder

Kønsfordeling i de største danske virksomheder 17. februar 215 Kønsfordeling i de største danske virksomheder Erhvervsstyrelsen har foretaget en ny undersøgelse af kønsfordelingen blandt de største danske virksomheder i januar 215. Det er valgt at

Læs mere

Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning

Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning Click here to enter text. Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning 23. november 2012 Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning I det følgende beskrives

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere

Den nye personaleomsætningsstatistik

Den nye personaleomsætningsstatistik Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Kløverengen Kløverengen 72 2625 Vallensbæk Att.: Anette Harbers Van Bijlevelt Rix Helle Pernille Madsen

Kløverengen Kløverengen 72 2625 Vallensbæk Att.: Anette Harbers Van Bijlevelt Rix Helle Pernille Madsen Kløverengen Kløverengen 72 2625 Vallensbæk Att.: Anette Harbers Van Bijlevelt Rix Helle Pernille Madsen 16-12-2015 Dok.nr.: Socialtilsyn Hovedstaden Frederiksberg Kommune 2000 Frederiksberg http://socialtilsyn.frederiksberg.dk

Læs mere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Indhold 1. Ventelister og ventetid: Behov for kapacitetsudvidelse...

Læs mere

Statistikdokumentation for Boformer 2015

Statistikdokumentation for Boformer 2015 Statistikdokumentation for Boformer 2015 1 / 11 1 Indledning Formålet med denne statistik er at tilvejebringe information om brugerne af boformer efter servicelovens 110, som omfatter forsorgshjem mv.

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalgets består af følgende serviceområder: Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere