Samfund og specialpædagogik modul oktober 2006
|
|
- Lars Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samfund og specialpædagogik modul oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3 Definition af begreberne rummelighed og inklusion...3 Rammefaktorer...4 Læringsforudsætninger...4 Læreprocessen...6 Sammenfatning...7 Perspektivering...7 Litteraturliste...8 Bilag
3 Indledning og problemformulering Igennem de senere år er temaet rummelighed i stigende grad blevet sat på dagsordenen i politiske og pædagogiske kredse i og omkring skolen blandt andet gennem de målsætninger der på forskellige niveauer er formuleret for skolens virke. På det internationale plan ses dette f.eks. i Salamancaerklæringen, der er vedtaget på en UNESCO konference i (bilag 1) og på det nationale plan i Folkeskoleloven af I samme periode er der generelt i hele landet sket en stigning i antallet af elever der modtager specialundervisning, såvel almindelig som vidtgående. I år 2004 drejede det sig i Ballerup kommune om i alt 31,5 % af børnene mellem 6 og 16 år 2. Denne problematik har i Ballerup kommune udmøntet sig i programmet Et godt børneliv et fælles ansvar, og projektet Pædagoger ind i skolen. I programmet er der en klar målsætning om at skabe mere rummelighed i skolen, så flere børn kan blive længst muligt i deres miljø (bilag 2). Der er således tilsyneladende et modsætningsforhold mellem intentioner og virkelighed, som vi vil påstå hænger sammen med at udviklingen sker i et krydsfelt af interesser, der til en vis grad er modsatrettede. Disse overvejelser fører til vores problemformulering: På hvilke måder påvirker de modsatrettede målsætninger omkring skolen muligheden for at udvikle rummelighed? Hvilke faktorer skal skolen medtænke i udviklingen af den pædagogiske praksis med henblik på en rummelig skole? For at besvare problemformuleringen, hvor vi lægger størst vægt på anden del, som er den mest fremadrettede, har vi har valgt at benytte os af Den didaktiske relationsmodel (bilag 3), som metode for vores undersøgelse. Her tager vi afsæt i Susan Tetlers konklusion, der opstiller en rummelighedens didaktik, for at visionen om rummelighed kan blive til en bæredygtig praksis. Vi har valgt denne model, da den er et udtryk for en bred didaktikopfattelse, der vedrører alle forhold omkring undervisning og læring, og som fokuserer på relationerne og det dynamiske samspil mellem kategorierne. Kategorierne er således indbyrdes afhængige. I vores opgave har vi valgt at fokusere på tre af kategorierne: Rammefaktorerne, læringsforudsætningerne og læreprocesserne, fordi der ifølge Tetler, må ske et brud med opfattelsen af undervisning og læring, således at børn med særlige behov kan inddrages i det almindelige læringsmiljø, på en måde, så deres sociale og personlige udvikling fremmes. Problemformuleringen er delt i to dele. Vi har valgt at besvare første del af problemformuleringen, ved at beskrive rammefaktorerne og afdække nogle af de modsatrettede interesser i krydsfelterne. For at besvare anden del af problemformuleringen, har vi valgt at undersøge læringsforudsætningerne med udgangspunkt i Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling og den anerkendende pædagogiks relationsteori, og læreprocesserne med udgangspunkt i bl.a. Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Definition af begreberne rummelighed og inklusion: I forbindelse med Ballerup kommunes programaftale anvendes ordene rummelighed og inklusion i målsætningen om en mere rummelig skole. Disse to begreber vil vi definere på følgende måde: Rummelighed handler om at kunne give plads, og at skabe undervisnings- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed 3. Inklusion indebærer ikke alene fysisk integration, men også social og læringsmæssig integration. At kunne give udviklende og lærende tilbud til alle børn gennem ligeværdig deltagelse i fællesskabet, og med hensyntagen til, at mennesker lærer og udvikler sig på forskellige måder. Inklusion un- 1 Salamanca erklæringen og handlingsprogrammet for specialundervisning vedtaget på Verdenskonference om Specialundevisning, 2 Programaftalen 2005:s.2 3 Programaftalen 2005:s.2 3
4 derstreger, at der er tale om mere end blot en fysisk placering i det almindelige læringsrum, og at det er en udfordring, der involverer alle parter i skolens organisation 4. Rammefaktorer Formålet med dette afsnit er at forsøge at indkredse nogle af de modsatrettede interesser med henblik på at belyse modsætningen mellem målsætningen om rummelighed og den stigende udskillelse af elever til forskellige former for specialundervisning. Set fra et inklusionsperspektiv vil vi omtale nogle træk ved Folkeskoleloven af I denne blev enhedsskolen stadfæstet, der lægges vægt på at undervisningen skal passe til det enkelte barns forudsætninger og rumme udfordringer til alle, og desuden indføres princippet om undervisningsdifferentiering og muligheden for holddannelse. Nogle af de professionelle debattører i dette felt peger på forhold der kan pege i andre retninger end inklusion: Jens Andersen mener, at loven rummer en vision om en inkluderende skole, men at lærerne samtidig presses af: - krav og forventninger om en bestemt faglighed gennem bindende mål og trinmål i alle fag. - internationale undersøgelser om danske børns dårlige læsefærdigheder. - forældres interesse for netop deres barn og utilfredshed med elever der forstyrrer 5. Mogens Hansen mener, at skolen med bl.a. ansvar for egen læring, krav til elever om selv at kunne vælge og træffe beslutninger, forholde sig til mange ting fagligt og socialt kræver stor selvstændighed af eleverne, hvilket ca. 15 % af eleverne ikke kan leve op til. Han peger desuden på et modsætningsforhold mellem på den ene side bestemmelsen i loven om det kreative islæt i alle fag og på den anden side skolens fagrække og Pisaundersøgelsens konsekvenser 6. Sørens Langager taler om rummelighedens retorik. Han mener at alle er enige om rummeligheden som vision og ideal, at man er enige om såvel vejen dertil som nøglebegreber. Når dette skal udmøntes i praksis, betyder begreberne imidlertid forskelligt. For at påvise dette giver han eksempler på, hvordan et af nøgleordene nemlig holddannelse kan realiseres på forskellige måder, der vil få vidt forskellige konsekvenser. Vi vil derfor pege på, at der i samme periode har været et ønske om rummelighed og et fokus på fagligheden, specielt elevernes læsefærdighed, at den enkelte elevs forudsætninger har været i centrum samtidig med at der stilles stadig stigende krav til elevers selvstændighed og styring af egen læreproces. I dette krydsfelt er rummeligheden under pres. Til dette kommer Søren Langagers pointe, at det er nødvendigt med en mere konkret udlægning af de almindelige slagord i debatten på baggrund af en diskussion af hvilke værdier, man ønsker at fremme 7. Læringsforudsætninger I den rummelighedsdidaktik Tetler opstiller, peger hun i kategorien læringsforudsætningerne på vigtigheden af, at der skal fokuseres på et relationelt syn, og at der må ske et brud med den mangeltænkning, der hidtil har domineret. Der må ligeledes tilstræbes et brud med opfattelsen af undervisning og læring, og forestillingen om eksempelvis ansvar for egen læring og at det er barnet der er noget galt med hvis det ingenting lærer 8. Undervisningen må ikke tage udgangspunkt i det eleven ikke kan. Derfor er det ifølge Tetler vigtigt med en analyse af den enkelte elevs læringsforudsætninger, med henblik på, at undervisningen må tage sit afsæt i den enkeltes behov, interesser og potentialer. Den individuelle elevbeskrivelse må dog sammentænkes med klassens fælles undervisningsplan, således at individuelle og fælles behov sammenflettes, og den enkelte elev deltager i, bidrager til fællesskabet og udvikles af fællesskabet 9. Ved læringsforudsætninger forstår Månsson, at Andersen, Jens 2006, s Hansen, Mogens 2005, s Andersen, Jens 2006, s Tetler, Susan 2002, s Tetler, Susan 2002, s
5 det er elevens aktuelle udviklingsniveau set i forhold til elevens udviklingspotentiale, dvs. zonen for nærmeste udvikling, der er tale om 10. På denne baggrund er det væsentligt at inddrage Vygotskys udviklingsteori, der har som grundtænkning, at fællesskabet går forud for det individuelle, at læring sætter udviklingen i gang og at undervisning skaber zonen for den nærmeste udvikling (bilag 4). I zonen for den nærmeste udvikling ligger de udfordringer, som barnet kan klare med hjælp fra en, der er mere kompetent, det være sig barn eller voksen. Der er tale om det, barnet er på vej til at kunne. Modsat den aktuelle udviklingszone, hvor der er tale om det barnet kan klare på egen hånd, og den potentielle udviklingszone, som er udfordringerne barnet endnu ikke magter, selvom det får hjælp. I undervisningssituationen må læreren derfor have opmærksomhed på, at etablere zonen for nærmeste udvikling ved at finde frem til afstanden mellem det aktuelle og det potentielle udviklingstrin (bilag 5). I Vygotskys teori er det undervisningen, der sætter de indre udviklingsprocesser i gang, og den ideelle undervisning peger fremad, således at funktioner der endnu er på modningsstadiet vækkes. Fællesskabet har en central rolle i Vygotskys teori, idet læring sammen med andre ses som en fundamental menneskelig virksomhed. Fællesskabet går forud for det individuelle, så det interpsykologiske danner grundlag for det intrapsykologiske. Teorien om zonen for nærmeste udvikling bygger på et relationelt læringssyn. Der er i relationen tale om et dynamisk læringsrum, hvor den mere kompetente skaber en udviklende læringssituation for den mindre kompetente. Den mere kompetente må sætte et stillads op omkring læringen og guide i fokus, perception og kognition. Læringsrummet er dynamisk, fordi relationen altid er gensidig, og parterne i relationen opretter en transaktion, en udveksling af erfaringer, som fører til selvstændig tænken og handlen. Undervisningen kommer derfor også til at handle om at skabe betingelser for samspillet 11. Vi ser en tydelig overensstemmelse mellem Vygotskys teori og beskrivelserne i programaftalen (bilag 2). Et andet gennemgående nøgleord i programaftalen er anerkendende relationer, hvilket fører os videre til at se på Baes anerkendende relationsteori, som igen er forankret i Schibbyes relationsforståelse. Bae beskæftiger sig med relationen mellem voksen og barn og fokuserer specielt på, hvordan erfaringer fra samspillet påvirker børns selvoplevelse og selvudvikling. Baes hensigt er således at belyse processer, der er vigtige for pædagoger og lærere at være opmærksomme på. Vigtigheden af denne relation tydeliggøres i paradokset: Det er gennem vores afhængighed af andre vi har mulighed for at blive autonome 12. Hovedtrækkene i den anerkendende relation kan anskueliggøres i følgende model, udviklet på baggrund af Berit Baes teori: Åbenhed Selvrefleksion og afgrænsethed Den anerkendende relation Forståelse og indlevelse Bekræftelse Bae ser den anerkendende relation som et ideal, der stræbes imod, og ser samtidig et problem i at den anerkendende relation sjældent finder sted. Hun mener, at definitionsmagten må bruges således at den fremmer den anden parts selvtillid og selvstændighed. Definitionsmagten kan forstås som at den voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, som har brug for reaktioner for at kunne opbygge et billede af, hvem det er. 10 Månsson, Hans 2003, s Hansen, Mogens 2005, s Bae, Berit 1996, s. 7 5
6 Den anerkendende relation er ikke kun af betydning for barnets konstruktion af selvet, men er også vigtig for den læring og de kundskaber, som barnet skal tilegne sig i skolen. Ved at forsøge at praktisere en anerkendende holdning vil barnet få muligheder for gode oplevelser og være mere modtagelig i læringsprocessen og for tilegnelse af ny viden, hvorimod en ikke anerkendende holdning vil medføre en tilbagetrækning, lukkethed og modstand hos barnet 13. Daniel Stern formulerer det således: Dannelsen af selvet er baseret på interaktion og samspil med andre 14. Når vi som pædagoger/lærere skal inkludere børn bedre i den rummelige skole, få inddraget de børn der af den ene eller anden grund viser tegn på adfærdsvanskeligheder, peger Jørn Nielsen på, at den professionelle opgave og udfordring er at etablere bæredygtige relationer. Her vil den anerkendende holdning/relation, give pædagogen/læreren en mulighed for at blive til den betydningsfulde voksne 15. Bodil Bang Larsen fremhæver betydningen af børns selvværd. Hun mener, at et barns selvværd afspejles i den måde, det er sammen med andre på. Barnet med lavt selvværd er ofte uroligt og bange for at tage imod udfordringer (f.eks. læring og undervisning), da det er bange for ikke at leve op til kravene. Derfor er det specielt vigtigt for barnet med lav selvværdsfølelse og dermed også lav følelse af samhørighed, at det oplever bekræftelse/anerkendelse hver gang en udfordring lykkes. For at kunne få et ordentlig udbytte af undervisning og læring er det ifølge Bodil Bang-Larsen vigtigt, at barnet besidder sociale kompetencer, så det bl.a. er i stand til at lytte til andre og sætte ord på eget liv og virkelighed. De sociale kompetencer udvikler barnet i interaktion med andre mennesker. Barnets handlinger kan opstilles i en kompetencetrekant 16. Indlevelse/empati Involvering/relation Handling/færdigheder Bodil Bang Larsen pointerer, at det ikke kun er barnets ansvar at udvikle de sociale kompetencer. Det er vigtigt at de voksne omkring barnet er gode rollemodeller. Dvs. den voksne skal hjælpe barnet med at identificerer barnets egne og andres følelser og sætte ord på dem. Det er endvidere vigtigt, at barnet føler, at det bliver forstået for de følelser, det giver udtryk for, ellers kan det ikke sætte sig ind i andres følelser. Derfor er det vigtigt, at den voksne er nærværende i samværet med barnet, så det oplever ligeværd. Læreprocessen Formålet med dette afsnit er at fremhæve hvilke ting der skal være fokus på omkring læreprocessen når skolen skal være mere rummelig. Læreprocessen, mener Susan Tetler, handler om hvordan indholdet formidles, hvordan undervisningen organiseres og hvilke arbejdsformer der anvendes 17. Mogens Hansen mener, at det at gå i skole skal give det enkelte barn masser af livs- og lærelyst og mod, dvs. det der opbygger selvværdet 18. Han refererer endvidere til en dansk undersøgelse 19 der viser at godt 20 % af eleverne ikke trives i skolen. Mogens Hansen spørger, om det er rimeligt, at vi måske har en skole hvor 20 % får forringet selvværd og om hvilken betydning et forringet selvværd har for den faglige indlæring? 20 Han ser skolens indhold som et stort problem og bringer de mange intelligenser på banen. 13 Bae, Berit 1996, s Nielsen, Jørn 2004, s Nielsen, Jørn 2004, kap Bang-Larsen Bodil, m.fl., 2005 s Tetler, Susan 2000, s Hansen, Mogens 2005, s Schultz Jørgensen & Ertmann, Hansen, Mogens 2005, s.12 6
7 Professor Howard Gardner udgav i 1983 "Frames of Mind". Bogen giver det teoretiske og forskningsmæssige grundlag for de mange intelligensers pædagogik, der bygger på hjerneforskning om, hvordan mennesker lærer. Det betyder, at der er mange forskellige måder børn lærer på, ud fra de intelligenser der er deres stærke side. Gardner slår fast, at alle kan lære noget inden for alle intelligensområder, men der er naturligvis forskel på, hvor hurtigt det går, og hvor megen lyst man har til det. Normalt føler man sig tiltrukket af de udfoldelsesområder, som man har talent for 21. Mogens Hansen regner sig frem til at ca. 78 % af fagene i skolen er afsat til at tilgodese to, nemlig den sproglige og matematisk-logiske, af de mange intelligenser. Det vil sige, at de børn der ikke er så stærke i de to intelligenser men i nogle af de andre har/vil få problem med motivation og forståelse for undervisningen. Han mener, at lærerne kan flytte på indholdet i undervisningen, så de mange intelligensers pædagogik, hvor udfordringer til kundskaber, sanser, krop, refleksion, oplevelser og eksperimenteren er tænkt ind i en helhed. Desuden påpeger han, at læreren som oftest vil befinde sig i en interessekonflikt, et krydsfelt, da han bringer begrebet modpartsforældre ind i billedet. Modpartsforældrene er de op til 20 % af forældrene i en klasse, der kun varetager egeninteresser og særskilte hensyn til eget barn. Derfor kan det kræve mod fra lærerens side at ændre undervisningen til at være mere rummelig. En rummelighed der er bygget mere op omkring håndværkets skole. Mogens Hansen fremhæver at samtidig med, at der hovedsageligt kun fokuseres på to af de mange intelligenser, er det også udpræget hvor meget skolen beskæftiger sig med symboler frem for konkreter. Det ser han som et stort problem for den store gruppe elever, der er bedre til tilegne sig færdigheder og kundskaber gennem praksis. Som i håndværkets skole hvor barnet lærer: - undersøgende praksis: at iagttage og være opmærksom, samt reflektere. - praktiske færdigheder: at benytte værktøj, regler, metoder og materialer. - sociale kompetencer: at få indsigt og handlefærdigheder i samværet med andre. Sammenfatning I samfundet i dag er der gode intentioner i forhold til at skulle udvikle en rummelig og inkluderende skole. Og med lovgivningen på internationalt og nationalt plan, og med en målsætning vedtaget på lokalt plan burde kursen være sat. Alligevel ser vi, at både nationale og internationale evalueringer og sammenligninger har betydning for rummeligheden, idet der fokuseres på kundskabsområder som matematik og dansk, og på det eleverne ikke kan. Der er ikke overensstemmelse mellem de ideologiske og politiske holdninger og skolens faktiske rummelighed. De forskellige krav til skolen blokerer for udviklingen af rummelighed. Der er behov for at de forskellige begreber konkretiseres i forhold til hvad de vil betyde i praksis. Samtidig med at begreberne præciseres er det vigtigt, at de tænkes sammen, så der ikke opstår krydsfelter af modsatrettede målsætninger. Ser vi på de faktorer vi har fokuseret på i relationsmodellen er pointerne, at der er behov for et relationelt syn i forhold til barnet, at der skal fokus på barnets ressourcer og potentialer, at det er undervisning der skaber udvikling, at børn lærer forskelligt og at fællesskabet er det bærende element. Også disse pædagogiske holdninger skal konkretiseres og sammentænkes. Vi ser desuden de teoretiske overvejelser som en mulighed for en fælles referenceramme for lærer og pædagoger i udviklingen af såvel egen faglighed som samarbejde. Perspektivering Nu har vi set på hvilke tanker og teorier der ligger bag nøglebegreberne i den rummelige skole. Næste skridt er at se hvad der ligger foran: Hvordan gør vi det? Hvordan kommer vi fra retorik til realitet? Susan Tetler konkluderer bl.a. at inklusion ikke sker i det enkelte klasseværelse men at det skal gennemsyre hele skolens virksomhed. Skole-/institutionsledelsen spiller en vigtig rolle og skolen/institutionerne skal have en målsætning som alle er en del af. Forældrene skal være medspillere med lærere og pædagoger i denne målsætning. En skole/institution skal beslutte at man vil rummelighed, definere hvordan og implementere det i praksis. 21 Gardner, Howard: Den intelligente skole, Gardner i praksis, Gyldendal,
8 Litteraturliste Andersen, Jens, red.: Den rummelige skole et fælles ansvar. Kroghs forlag, Bae, Berit: Voksnes definitionsmagt. Social Kritik 47/96. Egelund, Niels, red.: Rummelighed og konsekvens. Kroghs forlag, Gardner, Howard: Den intelligente skole. Gyldendal, Hansen, Mogens: At lære sammen med andre fra Carsten Nejst Jensen: Voksnes læringsrum. Billesø og Baltzer, Hansen, Mogens: Skolens hemmelighed intelligenser, undervisning, læring. Billesø & Baltzer, Hermansen, Mads, m.fl.: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer s Alinea, Månsson, Hans: Midt i verden og ude på noget, kap. 2, 3, 6. Systime, Nielsen, Jørn: Problemadfærd. Hans Reitzels forlag, Tetler, Susan: Den inkluderende skole. Gyldendal, Tolsgaard, Lars m.fl.: Tanker og erfaringer vedr. relationsorienteret psykologarbejde på et PPRkontor. Psykologisk Rådgivning, nr
Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSkriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006
Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereVirksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset
1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereStentevang Børnehave 2013
Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereK.E. Løgstrup (1956)
Uddannelsens navn Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modul nummer 7635908413 Modul navn Social inklusion Eksamens termin (Januar, 2014) Antal tegn med 18074 mellemrum Den enkelte har aldrig med at andet
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereSpecialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!
Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereTips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16
Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs merePædagogisk handleplan. Hillerød kommune
Pædagogisk handleplan Hillerød kommune Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereCitat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':
Indhold Inkluderende læringsmiljøer i Furesø Kommune... 2 Hvad er PAF modellen?... 3 Hvorfor arbejde med PAF modellen?... 4 PAF mødet... 5 Tre forskellige perspektiver - tre forskellige vinkler... 6 PAF
Læs mereModul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mere