Vejledning for administration af den statslige huslejeordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for administration af den statslige huslejeordning"

Transkript

1 7. juni 2007 Vejledning for administration af den statslige huslejeordning 1. Indledning Regelsæt for den statslige huslejeordning...2 a. Forelæggelsesregler (budgetvejledningen)...2 b. Særlige bevillingsbestemmelser på finansloven...3 c. Principperne i huslejeordningens finansieringsmodel Lånefinansiering under huslejeordningen...8 a. Grænsedragning mellem værdiforøgende byggeprojekter og vedligeholdelse...8 b. Grænsedragning mellem investeringer under huslejeordning og omkostningsreformen...9 c. Adgang til at finansiere byggeprojekter uden efterfølgende ekstra huslejeopkrævning...9 d. Donationer vedrørende byggeprojekter...10 e. Medfinansiering fra lejere / kontantfinansiering...10 f. Egenbetaling for særlige installationer...11 g. Mer- eller mindreudgifter ved byggeprojekter...11 h. Afslutning af et byggeprojekt og hjemtagelse af langfristet lån...12 i. Låneramme for genopretningsprojekter...12 j. Kontering af byggeprojekter mv Indeksering og renter...14 a. Indeksering af huslejer...14 b. Indeksering af bevillinger til byggeprojekter...14 c. Øvrige indekseringer...14 d. Rente for byggekredit, kassekredit og langfristet gæld Værdiregulering...15 a. Opskrivning af ejendomsværdier...15 b. Nedskrivning af enkelte ejendommes værdier Dokumentation...16 a. Indgåelse af aftaler vedrørende private lejemål...16 b. Dokumentation vedrørende byggeprojekter...16

2 2 1. Indledning I forlængelse af evalueringen af den statslige huslejeordning, jf. Akt 5 5/ , er der udarbejdet en vejledning for administration af huslejeordningen. Undervejs i evalueringen har der således vist sig behov for en nærmere beskrivelse af ordningens regelsæt. Vejledningen indeholder dels en præsentation af huslejeordningens regler, dels en præcisering, konkretisering og afgrænsning af dette regelsæt. Vejledningen vil således danne grundlag for den fremtidige administration af ordningen. Vejledningen fungerer som en overbygning til Slots- og Ejendomsstyrelsens (SES) og Universitets- og Bygningsstyrelsens (UBST) instrukser og konteringsvejledninger mv. vedrørende ordningen. 2. Regelsæt for den statslige huslejeordning a. Forelæggelsesregler (budgetvejledningen) For områder omfattet af den statslige huslejeordning gælder en række særskilte regler vedrørende ejendomsvirksomhedernes (UBST/SES) forelæggelse for Finansudvalget (FiU) af ejendomskøb og -salg, byggeprojekter, lejekontrakter mv. Reglerne fremgår af Budgetvejledning 2006 (BV2006, afsnit og afsnit 2.7.4) og er endvidere opsummeret i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Huslejeordningens forelæggelsesregler for FiU (BV2006) Begivenhed Ejendomssalg Ejendomskøb Ny-, om- og tilbygninger Indgåelse af huslejekontrakter med private ejendomsselskaber Forelæggelse af ændringer i byggeprojekter Forelæggelsesgrænse Salgssummen udgør 50 mio. kr. eller derover Købssummen udgør 50 mio. kr. eller derover Projektets totaludgift (inklusive evt. grund- eller ejendomskøb) udgør 50 mio. kr. eller derover Projektet forelægges først, når det er afklaret, og der er indgået en betinget huslejekontrakt med lejeren Hvis lejeudgiften i uopsigelighedsperioden udgør 50 mio. kr. eller derover Totaludgiften øges med over 10 pct. og mindst 5 mio. kr. Det fremgår endvidere af budgetvejledningens afsnit , at SES /UBST ikke på huslejeordningens område kan opsige statsinstitutioners lejemål, jf. dog erhvervslejelovens almindelige principper for misligholdelse.

3 3 b. Særlige bevillingsbestemmelser på finansloven Siden huslejeordningens etablering har UBST/SES været undtaget fra statens selvforsikringsordning (Budgetvejledningens afsnit ) og har således haft adgang til at tegne forsikringer hos private forsikringsselskaber. Undtagelsen fra statens selvforsikringsordning fremgår af de særlige bevillingsbestemmelser til ejendomsvirksomhedernes hovedkonti på finansloven. Af anmærkningerne til UBST s hovedkonto ( ) på finansloven fremgår, at UBST i perioder kan udleje ejendomme eller dele heraf til private eller andre offentlige institutioner, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt at bevare ejerskabet til lokalerne i staten med henblik på senere udlejning til forsknings- og uddannelsesformål. På SES område er adgangen til at leje ejendomme ud til private ikke hjemlet i anmærkningerne på finansloven. SES har dog i henhold til særskilt aftale med Finansministeriets departement mulighed for at udleje ejendomme eller dele heraf til private under nogle særlige vilkår. c. Principperne i huslejeordningens finansieringsmodel Ejendomsporteføljens værdi Omdrejningspunktet i huslejeordningens finansieringsmodel er værdien af ejervirksomhedernes ejendomsporteføljer, jf. figur 1. Figur 1. Finansieringskredsløb i huslejeordningen Lejers bevilling (byg.taxameter) Husleje SES/UBST indtægter y % Ejendomsvurdering 80 % Gæld i ejendomme Driftsudgifter Renteudgift 5 % SES/UBST resultat Udbytte

4 4 Hovedparten af SES ejendomme er værdiansat med udgangspunkt i en markedsvurdering 1. Som grundlag for værdiansættelsen foretager mægleren en beregning af første års afkast baseret på den for det pågældende marked opnåelige markedsleje (husleje). UBST s ejendomme er derimod værdiansat med udgangspunkt i ejendommene genanskaffelsespris med fradrag for slid og ælde (omkostningsprincip). Der afskrives ikke på eller foretages PL-regulering af ejendomsporteføljens værdi. Der skal minimum hvert fjerde år foretages en uafhængig vurdering af ejendommene. Ejervirksomhederne bestemmer selv, om ejendomsporteføljen skal vurderes på én gang eller rullende. I de mellemliggende perioder kan ejervirksomhederne foretage op- og/eller nedskrivninger af ejendommens værdi, såfremt dette kan begrundes ud fra en dokumenteret varig værdiændring (fx gennemførte moderniseringssager og på FL hjemlede genopretningssager). Der kan derimod ikke foretages opskrivning af ejendomsværdier på baggrund af ejervirksomhedernes vedligeholdelse af ejendommene. I nogle tilfælde er der dog særskilt hjemmel til at foretage genopretningsarbejder med værdiforøgende effekt. Se i øvrigt vejledningens kapitel 5 om ejervirksomhedernes adgang til op- og nedskrivninger af ejendomsværdier i perioderne mellem de 4-årige vurderinger. Husleje Den husleje, ejervirksomhederne opkræver, skal dække omkostningerne forbundet med ejerskabet til og driften af ejendomsporteføljen, herunder UBST/SES kapitalomkostninger. På SES område fastsættes huslejen til den vurderede markedsleje, der grundlæggende er den leje, der understøtter vurderingen af ejendommens værdi. På UBST s område fastsættes huslejen som udgangspunkt som en fast procentandel af vurderingen af ejendommens værdi. Ejervirksomhedernes indtægtsgrundlag følger således udviklingen i ejendomsporteføljens værdi. Dvs. at der skal ske en regulering af huslejen, hvis der sker større ændringer i værdien i forbindelse med den vurdering, der foretages hvert fjerde år. Endvidere kan huslejen justeres, hvis der sker en værdiforøgende om-, til- eller nybygning (dvs. en huslejefinansieret modernisering) svarende grundlæggende til principperne for private erhvervslejemål, eller hvis der sker en varig skade på ejendommen. 1 Hele SES ejendomsportefølje er endnu ikke værdisat med udgangspunkt i en markedsvurdering, men målet er, at dette på sigt bliver tilfældet.

5 5 Ellers reguleres huslejerne hvert år med forbrugerprisindekset, jf. vejledningens kapitel 4 vedrørende indeksregulering. Lejer kan i særlige tilfælde rette henvendelse om huslejens størrelse ifbm. konkrete forhold, f.eks. hvis lokaler ikke lever op til det med ejer aftalte. Huslejeregulering sker ellers kun ved den førstkommende vurdering af ejendommens værdi dvs. hvert fjerde år. Bindingsperioden for lejekontrakter mellem ejervirksomhederne og lejerne skal som udgangspunkt minimeres for at sikre den størst mulige løbende fleksibilitet i lokaleanvendelsen inden for staten. Såfremt et lejemål skal specialindrettes for at opfylde en lejers særlige behov, kan der imidlertid indgås en lejekontrakt, hvor lejer bindes i en længere periode. På den måde risikerer ejervirksomheden ikke at miste dækning for sine omkostninger i forbindelse med specialindretningen. Gæld Med virkning fra 2007 og frem vil ejervirksomhederne have en langfristet gæld i ejendomsporteføljen svarende til ca. 80 pct. af den blivende ejendomsporteføljes værdi 2. Udviklingen i ejervirksomhedernes gældsandel/belåningsgrad kan derfor påvirkes af følgende: Ejendomskøb samt værdiforøgende ny-, om- og tilbygninger samt genopretning (særskilt hjemmel) skal som hidtil finansieres fuldt ud ved låneoptagelse (100 pct. af værdien) og vil således øge ejervirksomhedernes gældsandel. Ligeledes vil en nedskrivning af værdien af en ejendom øge gældsandelen. Den hvert fjerde år (alternativt løbende) tilbagevendende vurdering af hele ejendomsporteføljens (markedsleje/ejendoms)værdi kan ligeledes mindske eller øge gældsandelen, alt efter om ejendomsporteføljens samlede værdi stiger eller falder. Ejendomssalg foregår ved at ejendomme indskydes i Statens Ejendomssalg A/S. Ved indskuddet af ejendommen modtager ejendomsvirksomheden et beløb svarende til ejendommens bogførte værdi. Det fulde beløb anvendes til at nedbringe finansiel gæld. Såfremt ovenstående påvirker ejendomsvirksomhedernes belåningsgrad, så den afviger fra 80 pct. af den blivende ejendomsporteføljes værdi, kan belåningsgraden påvirkes ved at justere de årlige disponeringer af ejervirksomhedernes resultat (overskud) til henholdsvis overskudskrav (udbytte til staten) eller konsolidering (ekstraordinære afdrag på gæld), jf. nedenfor. 2 Ejendomme, der kun midlertidigt administreres af SES, skal ikke indgå i værdisætning af ejendomsporteføljen. Det gælder ejendomme, der er overtaget med henblik på salg uden udbud eller salg gennem Freja ejendomme.

6 6 Ejervirksomhedernes resultat Ejervirksomhederne oppebærer indtægter fra udlejningen af deres ejendomme. Af de samlede indtægter afholder ejervirksomhederne udgifter til driften af ejendommene (administration, vedligehold og forsikring) samt kapitalomkostningerne (renteudgifterne vedrørende langfristet gæld). Ejervirksomhederne kan endvidere realisere indtægt eller tab i de situationer, hvor ejendomme ikke vurderes at have et udviklingspotentiale og derfor afhændes ved offentligt udbud. Indtægter minus ejervirksomhedens faste og løbende udgifter i forbindelse med ejendomsdriften giver ejervirksomhedernes resultat (overskud eller underskud). Når ejervirksomhederne budgetterer det kommende års økonomi på finanslovforslaget, er det vigtigt, at der i indtægter og udgifter indregnes realistiske forventninger til bl.a. nybyggeri, tomgang, selvrisiko på forsikringer, forureningssager mv., i det omfang der er tale om hændelser, der vil indtræffe med en vis sandsynlighed. Resultatkravet til ejervirksomhederne skal samtidig afspejle opstillede effektiviseringskrav, tværgående budgetforbedringer mv. som fastlagt på ministerområdet. Overskudsdisponering Ejervirksomhedernes resultat (indtægter minus udgifter) vil blive disponeret til henholdsvis overskudskrav (udbytte til ejendomsvirksomhedernes ejer) samt konsolidering (afdrag på langfristet gæld). Udgangspunktet for overskudsdisponeringen er, at gældsandelen/belåningsgraden skal udgøre 80 pct. af den blivende ejendomsporteføljernes værdi, men dog således at dette ikke nødvendigvis skal være opfyldt hvert eneste år. Således vil overskudskravet i situationer, hvor ejervirksomhedernes gæld bliver større end 80 pct. fx som følge af faldende priser på ejendomsmarkedet eller store nyinvesteringer, sættes ned, men omvendt øges i tilfælde af stigende ejendomsværdier, eller hvis ejendomsporteføljerne reduceres gennem salg. Overskudsdisponering fastsættes på de årlige finanslove, således at overskudskravet indbudgetteres som en negativ udgiftsbevilling, mens konsolidering (nedbringelse af finansiel gæld) budgetteres under årets resultat. Med finansieringsmodellen må det forventes, at ejervirksomhederne altid vil få et resultatoverskud, idet modellen giver SES/UBST lavere kapitalomkostninger end tidligere. Derfor vil der som udgangspunkt altid skulle fastsættes et positivt overskudskrav (negativ bevilling på SES/UBST s hovedkonto), og i fravær af store ændringer i ejendomsværdier mv. forventes det som regel at ligge tæt på det budgetterede resultat.

7 7 Skulle meget store nyinvesteringer eller en kraftigt reduktion i ejendomsværdierne føre til en gældsandel, der ligger væsentligt over 80 pct., kan der opstå situationer, hvor gældsandelen kun kan bringes ned til 80 pct. over en årrække. I sådanne situationer vil det være relevant at overveje at sætte overskudskravet lig med 0, således at der opnås en maksimal konsolidering, men overskudskravet bør aldrig være negativt (positiv bevilling på hovedkontoen), da det ville svare til, at statskassen yder tilskud til ejendomsvirksomheden. Der kan opstå situationer som følge af fx et omfattende salg af ejendomme eller en betydelig stigning i ejendomsporteføljernes værdi, hvor gældsandelen falder til væsentligt under 80 pct. og forventes at blive på det niveau, og hvor det kan være relevant at sætte et overskudskrav, der er større end årets resultat. Dette svarer til, at staten som ejer trækker midler ud af ejervirksomhederne og dermed får gavn af værdistigningerne eller den likviditet, der opstår ved salg af ejendomme. Fremgangsmåde ved fastsættelse af overskudskrav på finansloven Stillingtagen til overskudsdisponeringen sker en gang årligt ved udarbejdelsen af finanslovforslaget. Overskudskravet fastsættes altså på FFL (med undtagelse af overskudskravet for 2007, der fastsættes på ÆF07) og korrigeres ikke på ÆF, med mindre der i øvrigt fremsættes ændringsforslag vedrørende ejervirksomhedernes ejendomsporteføljer. I nedenstående gennemgang anvendes budgettering på FFL08 som eksempel: Fra det afsluttede regnskab for 2006 indhentes oplysninger om balanceposterne vedrørende værdi af ejendomsporteføljen og den langfristede gæld samt den deraf følgende gældsandel/belåningsgrad primo Ejervirksomhedens aktuelle forventning til resultatet i indeværende år (2007) indhentes (udvikling i indtægter og udgifter). Ejervirksomhedens aktuelle forventning til udviklingen i ejendomsporteføljens værdi og langfristet gæld i indeværende år (2007) indhentes. Konkret betyder det skøn over hjemtagelse af lån for færdiggjorte byggeprojekter samt køb og salg af ejendomme (kapitalposter) i indeværende år. Med udgangspunkt i ovennævnte oplysninger om ejervirksomhedernes forventninger til resultat og kapitalposter i indeværende år (2007) samt det på FL2007 fastsatte overskudskrav beregnes den forventede gældsandel/belåningsgrad primo Ejervirksomhedens forventning til resultatet i forslagsåret (2008) indhentes. Ejervirksomhedens aktuelle forventning til udviklingen i kapitalposterne i 2008 indhentes (skøn over hjemtagelse af lån for færdiggjorte byggeprojekter samt køb og salg af ejendomme). Med udgangspunkt i den forventede gældsandel/belåningsgrad primo 2008 samt udviklingen i kapitalposterne i løbet af 2008 og under hensyntagen til målsætningen om, at belåningsgrad skal være ca. 80 pct., fordeles ejervirksomhedens forventede resultat for 2008 til henholdsvis overskudskrav og konsolidering.

8 8 Håndteringen af over- eller underskud i forhold til det budgetterede resultatkrav (nettotal på finansloven) sker efter de almindelige bevillingsregler. Der kan således overføres overskud og reserveres bevilling, og der må ikke være underskud 3 år i træk. Det skal bemærkes, at køb og salg af ejendom samt gældsoptagelse/nedbringelse af ejendomsgælden håndteres separat fra ejendomsvirksomhedens driftsregnskab. 3. Lånefinansiering under huslejeordningen a. Grænsedragning mellem værdiforøgende byggeprojekter og vedligeholdelse UBST og SES har i henhold til huslejeordningens regler adgang til at lånefinansiere byggeprojekter (ny-, om-, og tilbygninger) vedrørende ejendomme under huslejeordningen. Adgang til at lånefinansiere byggeprojekter er betinget af, at projektet tilfører ejendommen en øget værdi altså at der er tale om en investering (forbedring/modernisering). Byggeprojektet og lånefinansieringen heraf kan kun gennemføres, såfremt den pågældende lejer er indstillet på efterfølgende at betale en højere husleje for lejemålet svarende til den øgede brugsværdi af ejendommen, jf. dog afsnit 3.c. For gennemførelsen af byggeprojekter gælder i øvrigt huslejeordningens forelæggelsesregler, jf. afsnit 2.a. I modsætning til et forbedrings-/moderniseringsprojekt vil vedligeholdelse af ejendommene ikke være værdiforøgende, idet vedligeholdelsesarbejder alene har til formål at opretholde ejendommenes stand på et rimeligt niveau. Der er derfor ikke adgang til at finansiere vedligeholdelsesarbejder via låneoptagelse. Vedligeholdelse skal finansieres over ejendomsvirksomhedernes driftsbudgetter. Der kan være særlige tilfælde, hvor der vil kunne accepteres kontantfinansiering fra lejer, fx i tilfælde af at lejer ønsker gennemført en bygningsmæssig ændring (fjernelse af skillevægge mv.), som ikke vurderes at tilføre ejendommen merværdi. SES/UBST kan ud fra praktiske hensyn vælge at gennemføre et forbedrings- /moderniseringsprojekt og løbende vedligeholdelsesarbejde for en ejendom samtidig og således indhente et samlet tilbud på arbejdet. Det skal være muligt ved projektets afslutning at foretage en særskilt afregning for hhv. vedligeholdelsesarbejdet og forbedrings-/moderniseringsprojektet. Det skal bemærkes, at lejeren i forbindelse med moderniseringsprojekter kan ønske, at der gennemføres investeringer i form af særlige installationer (f.eks. kabling, sikringsanlæg el.lign.), der er aktiverbare, men ikke kan medregnes i ejendommens værdi og dermed huslejefinansieres. Sådanne investeringer i særlige installationer skal egenfinansieres af lejeren, men kan indgå i totalentreprisen, der styres af SES/UBST, jf. afsnit 3.f.

9 9 Investeringerne skal aktiveres, gældsfinansieres og afskrives hos lejeren. Det er i den forbindelse vigtigt, at der i totalentreprisen skelnes mellem udgifter, der kan henføres til moderniseringsprojektet, og udgifter, der vedrører de særlige installationer. Sådanne installationer er arbejder for fremmed regning, og de skal derfor hos SES/UBST føres på FF5, jf. reglerne i likviditetsordningen. b. Grænsedragning mellem investeringer under huslejeordning og omkostningsreformen SES/UBST s adgang til at lånefinansiere investeringer i henhold til huslejeordningens regler gælder alene investeringer i ejendomme omfattet af huslejeordningen. For alle andre typer af investeringer gælder de regler i budgetvejledningen, som den pågældende investering er omfattet af. For fx SES investeringer i ejendomme under slotte- og haveområdet gælder således budgetvejledningens regler for anlægsbevillinger. For fx SES /UBST s investeringer i IT-systemer og materielle anlægsaktiver til eget brug (møbler, biler mv.) gælder budgetvejledningens regler for investeringer under omkostningsreformen. c. Adgang til at finansiere byggeprojekter uden efterfølgende ekstra huslejeopkrævning Der kan opstå behov for, at ejervirksomhederne gennemfører en modernisering/ombygning af et lejemål for at tiltrække en lejer til en tomgangsejendom eller for at holde på en lejer, såfremt lejeren ikke længere finder, at ejendommens brugsværdi svarer til den opkrævede husleje og derfor overvejer at flytte. Disse situationer kan opstå, hvor lokaler eller tekniske installationer i ejendom er blevet forældede. UBST har adgang til at lånefinansiere sådanne projekter. UBST skal dog i hvert enkelt tilfælde nøje vurdere, om projektet kan betale sig også henset til eventuelle alternative løsninger (fx at finde et nyt statsligt eller privat lejemål til den pågældende lejer). For UBST er en del af egenkapitalen decideret reserveret til ovenfor beskrevne projekter. Det skyldes, at UBST s ejendomsportefølje rummer forholdsvis mange tekniske installationer. For UBST gælder, at en ejendoms værdi kan nedskrives som følge af "funktionel forældelse" i tilfælde, hvor ejendommens generelle stand og funktionalitet gør den uegnet til forsknings- og undervisningsformål. For SES gør sig gældende, at sådanne projekter kan lånefinansieres, såfremt det vurderes, at særlige forhold gør sig gældende i det konkrete projekt, og såfremt sagen har været forelagt departementet med henblik på godkendelse. Alternativt kan SES driftsfinansiere den andel af sådanne aktiviteter, der ikke måtte kunne rummes inden for huslejen, som ejerforpligtigelser (ekstraordinære ejervedligeholdelser), for hvilke huslejeordningens forelæggelsesregler i øvrigt gælder, jf. afsnit 2.a.

10 10 d. Donationer vedrørende byggeprojekter I forbindelse med byggeprojekter kan SES/UBST komme ud for, at en privat aktør tilbyder at finansiere hele eller dele af investeringen. Privates donationer til investeringer i ejendomme under huslejeordningen kan tilbydes til SES/UBST eller til lejeren af ejendommen. Privates donationer vil oftest tilbydes til lejeren af ejendommen (fx et universitet). Hvis donationen gives til lejeren, får denne ejerskabet, og den skal dermed optages på lejerens balance. UBST/SES skal godkende den private donation. SES/UBST kan ikke opkræve husleje for den donerede investering. Der skal indgås aftale mellem UBST/SES, lejeren og donoren om håndtering af den donerede investering i byggeprojektsfasen (hvem er bygherre mv.). Såfremt UBST/SES på lejers vegne modtager og administrerer det donerede beløb, skal det donerede beløb hos SES/UBST indsættes på en dertil særligt oprettet FF5- konto (Arbejder for fremmed regning) i SKB. Der skal endvidere indgås aftale mellem SES/UBST og lejeren om den efterfølgende håndtering af den donerede investering, herunder håndtering i tilfælde af lejerens fraflytning af lejemålet, finansiering af driftsudgifter i tilknytning til investeringen (forsikring, vedligehold), aftale om samejerskab, hvis den donerede investering bliver en integreret del af UBST/SES s ejendom mv. Hvis donationen gives til SES/UBST, får SES/UBST ejerskabet til donationen, og den optages på huslejeordningens balance. Det donerede beløb indsættes på en særskilt oprettet FF5-konto i SKB. UBST/SES kan opkræve husleje svarende til den donerede investerings værdi og PL-reguleret årligt. Donationer, der kan nedtages eller flyttes uden reetablering af bygningen, har som udgangspunkt karakter af inventar/løsøre, og ejerskabet tilhører dermed lejer i lighed med skriveborde, IT-kabling og lignende. Bygningsejeren vil naturligvis ikke skulle godkende sådanne donationer. Med forbehold for Finansudvalgets godkendelse skal ejerskab til donerede kunstværker, samlinger mv. følge retningslinjerne som beskrevet i aktstykke 136 af 22/ e. Medfinansiering fra lejere / kontantfinansiering I forbindelse med byggeprojekter kan SES/UBST komme ud for, at lejeren af ejendommen ønsker at finansiere en del af investeringen. Det kan skyldes, at lejeren ønsker at betale forlods for et forbedrings-/moderniseringsprojekt frem for i stedet efterfølgende at skulle betale en større huslejebetaling. Medfinansiering fra lejere af investeringer i ejendomme under huslejeordningen skal som udgangspunkt afvises af UBST/SES, idet det ikke i overensstemmelse med principperne i ordningen. Såfremt lejers egenbetaling anvendes til huslejeregulering, fås ikke den reelle huslejeudgift i de enkelte institutioners regnskaber,

11 11 ligesom der heller ikke hos SES/UBST fås den reelle værdi af ejendommen, idet den foretagne forbedring kan aktiveres. Der kan dog være sager, hvor det på baggrund af en konkret vurdering kan anses for hensigtsmæssigt at finansiere en del af moderniseringssagen med et kontant bidrag fra lejer. Sådanne sager vil skulle forelægges Finansministeriets departement til godkendelse, såfremt de vurderes at være værdiskabende. f. Egenbetaling for særlige installationer Det kan forekomme, at lejeren ønsker at foretage mindre særlige installationer/investeringer i lejemålet fx forbedring af adgangsforhold, flytning af vægge, kabling mv. SES/UBST skal godkende lejerens projekter, før de gennemføres, og i den forbindelse skal der mellem UBST/SES og lejeren indgås aftale om, hvorvidt lejemålet skal genetableres, såfremt lejeren opsiger lejemålet. Lejeren ejer egne investeringer i lejemålet, og de skal bogføres på lejerens balance efter gældende regnskabsregler. For UBST gør sig gældende, at universiteterne har det fulde ansvar for indvendig vedligeholdelse, og UBST arbejder som følge deraf ikke med genetableringspligt. g. Mer- eller mindreudgifter ved byggeprojekter Der skal foreligge en skriftlig aftale mellem SES/UBST og lejeren, førend et byggeprojekt kan påbegyndes, jf. afsnit 6.b. Aftalen skal indeholde en af SES/UBST udarbejdet beskrivelse af hovedvilkår og huslejekonsekvenser. Det skal endvidere af aftalen fremgå, hvem der afholder eventuelle merudgifter, såfremt der undervejs i byggeprojektet konstateres flere udgifter til projektet end budgetteret fx ved konstatering af nødvendigt vedligehold som konsekvens af råd og svamp. Det skal herudover fremgå, hvem der bærer risikoen for afholdte udgifter, hvis projektet ikke gennemføres. Aftalens økonomiske forudsætninger kan låses, når der er indhentet tilbud fra entreprenører på opgaven. Merudgifter, der skyldes, at lejeren undervejs i projektet fremsætter yderligere ønsker vedrørende byggeprojektet (fx anvendelse af bedre materialer, flytning af yderligere vægge mv.), afholdes af lejeren via efterfølgende højere huslejebetaling. Egentlige merudgifter, efter at huslejen er fastlåst i forhold til det i aftalen fastlagte projekt og budget (dvs. som udgangspunkt efter licitation/prisindhentning), afholdes af SES/UBST over driften (og kan således ikke påføres lejeren hverken som engangsudgift eller højere huslejebetaling). Sådanne merudgifter konteres som tab på byggesager via interne statslige overførselsudgifter , jf. konteringsvejledning for huslejeordningen 3. Hvis det ved et byggeprojekt viser sig at være nødvendigt at udføre ekstra vedligeholdelsesarbejde fx ved konstatering af 3 Denne fremgangsmåde fordrer, at den fremtidige regnskabsstruktur for SES og UBST indeholder en selvstændig hovedkonto med balance vedr. SEA-aktiver og passiver. For SES i På ÆF er denne imidlertid nedlagt, og en konkret teknisk løsning afventer endelig afklaring i Økonomistyrelsen.

12 12 råd eller svamp, vil udgifterne ikke blive bogført som tab men indgå i de almindelige driftsudgifter. For merudgifter vedrørende byggeprojekter gælder i øvrigt huslejeordningens forelæggelsesregler. h. Afslutning af et byggeprojekt og hjemtagelse af langfristet lån Vedrørende byggeprojekter kan ejervirksomhederne hjemtage det langfristede lån, når byggeprojektet er endeligt afsluttet og overdraget til lejer. Der skal foreligge skriftlig dokumentation, før det langfristede lån kan hjemtages, jf. afsnit 6.b. Når byggesagen er regnskabsmæssigt afsluttet, og størrelsen af det langfristede lån er opgjort, kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug beregnes som forskellen på hovedlånet og det faktiske træk på byggekreditten. Mer- eller mindreforbruget overføres til/fra kassekreditten, hvorved byggekreditten nulstilles. SES/UBST har ikke har adgang til at hjemtage dele af det langfristede lån, efterhånden som forskellige faser af byggeprojektet færdiggøres. Det langfristede lån kan alene hjemtages på ibrugtagningstidspunktet. Ved nybyggeri kan der hjemtages hovedlån for køb af byggegrund, når købet har fundet sted også selv om byggeriet ikke er påbegyndt eller afsluttet. I de tilfælde, hvor ejervirksomheden køber en bygning med henblik på efterfølgende modernisering, må der hjemtages lån svarende til bygningens værdi før renovering, indtil modernisering er færdiggjort. Omkostninger til modernisering anføres på konto for byggekredit frem til færdiggørelsen. SES/UBST kan undtagelsesvist hjemtage det langfristede lån, selv om der udestår enkelte mindre dele af byggeprojektet (typisk udsmykning mv.). Ejervirksomheden skal her fx via en mangelgennemgang med lejer sikre sig, hvilke udeståender der er ved ibrugtagning. Ved hjemtagelse af lån, før et byggeprojekt er endelig afsluttet, skal hele det langfristede lån hjemtages, og den overskydende likviditet (grundet enkelte udestående arbejder) skal placeres på den til byggeprojektet tilknyttede byggekredit (FF6), hvor positive saldi indestående ikke forrentes. Såfremt det forudses, at et byggeprojekt færdiggøres i forskellige etaper, kan ejervirksomhederne på forhånd opdele byggeprojektet i flere byggesager. Derved kan langfristede lån hjemtages løbende, efterhånden som de enkelte byggesager afsluttes. i. Låneramme for genopretningsprojekter I forbindelse med udvidelser af huslejeordningen med ejendomme fra andre dele af staten mv. kan det forekomme, at der ved vurderingen af ejendommenes værdi er konstateret et genopretningsbehov på grund af nedslidning.

13 13 Såfremt det besluttes at udbedre genopretningsbehovet, får SES/UBST ved overtagelse af ejendommene en gæld svarende til ejendommenes værdi før genopretning, mens lejeren betaler husleje svarende til ejendommens værdi efter genopretning. Derved får SES/UBST en friværdi ( låneramme ) i ejendommene svarende til det vurderede genopretningsbehov. Friværdien kan belånes til brug for udbedringen af genopretningsbehovet, og finansieringen af genopretningen kan alene ske inden for den fastsatte friværdi, og der kan kun optages lån til de faktisk afholdte udgifter. For det tilfælde at genopretningsarbejdets gennemførelse bliver dyrere end den afsatte låneramme, skal der i budgetteringen fastsættes, hvilken andel der skal finansieres som vedligeholdelse i henhold til 10-års planen for ejendommen. Alternativt skal merudgifter vises i ejervirksomhedens drift som ikke lånefinansieret genopretning under interne statslige overførselsudgifter. Lånefinansiering af udgifter til genopretning ud over den fastsatte låneramme følger huslejeordningen almindelige regler, jf. afsnit 2.a. Byggeprojekter vedrørende genopretning er i øvrigt omfattet af huslejeordningens forelæggelsesregler, jf. afsnit 2.a. j. Kontering af byggeprojekter mv. Til hvert af SES/UBST s byggeprojekter er knyttet en FF6-konto i SKB, hvilket understøtter ejervirksomhedernes mulighed for at styre økonomien i byggeprojektet grundet automatisk renteberegning. Økonomistyringen af hvert byggeprojekt (dette gælder også genopretningsprojekter) skal dog også understøttes i ejervirksomhedernes regnskabssystemer (ved tildeling af projektnumre eller lignende) og/eller via et byggesagssystem. Ejervirksomhedernes udgifter vedrørende byggeprojekter afholdes i første omgang inklusive moms. Momsen refunderes efterfølgende af Økonomistyrelsen (momsrefusionsordningen). Den refunderede moms indsættes hos SES/UBST på den til huslejeordningen tilknyttede kassekredit 4 og videreposteres efterfølgende til de pågældende byggeprojekter. Den eventuelle renteindtægt, som momsrefusionen giver på kassekreditten, viderekonteres ikke til byggeprojekterne, men overføres til ejervirksomhedernes driftsregnskab. 4 Såfremt virksomheden har flere hovedkonti (og balancerer), er der tale om den kassekredit, der er på balancen, hvor byggekreditterne vedrørende SEA-ombygning er placeret.

14 14 Den ekstra renteudgift, som ejervirksomhederne får på byggeprojekterne som følge af den tidsmæssige periode mellem afholdelse og refusionen af momsudgiften, dækkes ikke af Økonomistyrelsen og påløber således den samlede byggeprojektudgift. 4. Indeksering og renter a. Indeksering af huslejer Den husleje, som ejervirksomhederne opkræver, skal årligt pristalsreguleres med forbrugerprisindekset (deflator for finanslovens standardkonto 16). Dog pristalsreguleres ikke i de år, hvor der foretages reguleringer i huslejen som følge af ændringer i ejendomsværdien. Udgift til og betaling til SES/UBST for henlæggelser bliver reguleret i forhold til det faktiske forbrug. b. Indeksering af bevillinger til byggeprojekter I forbindelse med flerårige byggeprojekter (forbedring/modernisering) kan ejervirksomhederne ved regnskabsårets afslutning pristalsregulere den uforbrugte del af bevillingen med Finansministeriets byggeomkostningsindeks (http://www.oav.dk/sw3038.asp). Dette gælder også den uforbrugte del af lånerammer til genopretningsprojekter mv. c. Øvrige indekseringer De ovenfor beskrevne indekseringer er de eneste pristalsreguleringer, som ejervirksomhederne må foretage i relation til huslejeordningen. SES/UBST kan altså ikke med henvisning til pristalsudviklingen regulere ejendomsværdier, gæld, egenkapital (friværdi) mv. d. Rente for byggekredit, kassekredit og langfristet gæld Ved fastsættelse af rentesatsen for ejervirksomhedernes FF6-konti (byggekredit) tages udgangspunkt i den af Danmarks Nationalbank fastsatte diskonto plus et tillæg på 2,5 pct., jf. Evaluering af den statslige huslejeordning, september På samme måde forrentes ejervirksomhedernes kassekredit med diskontoen plus et tillæg på 2 pct. ved udlån og ved indlån blot med diskontoen. Endelig forrentes ejervirksomhedernes langfristede gæld med en fast rentesats på 5 pct., jf. tabel 2.

15 15 Tabel 2 Rentesatser i finansieringsmodel for huslejeordningen Lånetype Langfristet gæld Byggekredit Rentesatser 5 pct. Diskonto + 2,5 pct. Kassekredit Udlån Indlån Diskonto + 2 pct. Diskonto Renterne tilskrives kvartalsvis bagud, jf. Cirkulære om selvstændig likviditet nr. 1 af 5. januar 2007, og de aktuelle rentesatser offentliggøres af Økonomistyrelsen på 5. Værdiregulering a. Opskrivning af ejendomsværdier Som anført i vejledningens kapitel 2 skal ejervirksomhederne som minimum hvert fjerde år få foretaget en uafhængig vurdering af ejendomsporteføljens værdi. I den mellemliggende periode kan ejervirksomhederne opskrive enkelte ejendommes værdi i tilfælde af: Tilkøb af naboejendomme. Nybyggeri (byggeprojektet skal være afsluttet, og der skal foreligge et byggeregnskab). Tilbygninger (byggeprojektet skal være afsluttet, og der skal foreligge et byggeregnskab). Værdiforøgende ombygninger eller moderniseringer, jf. afsnit 2.a (byggeprojektet skal være afsluttet, og der skal foreligge et byggeregnskab). Stigning i grundværdier Genopretningsprojekter, jf. afsnit 3.h. Endvidere skal ejendomsvirksomhederne opskrive ejendomsporteføljeværdi med købsprisen i tilfælde af køb af nye ejendomme. b. Nedskrivning af enkelte ejendommes værdier Som anført i vejledningens kapitel 2 skal ejendomsvirksomhederne ikke afskrive løbende på værdien af ejendomsporteføljen.

16 16 Ejendomsvirksomhederne skal foretage nedskrivninger af enkelte ejendommes værdi i tilfælde af: Delsalg af ejendommen. Varige skader på ejendommen (råd & svamp, brand- og stormskader mv.). Nedslidning Nedrivning. Der skal foreligge dokumentation for årsagen til den enkelte nedskrivning. Endvidere skal ejendomsvirksomhederne nedskrive den samlede ejendomsporteføljeværdi med den bogførte værdi af ejendommen i tilfælde af ejendomssalg. 6. Dokumentation Der anvendes standardaftale/kontrakter, hvori eventuelle særlige vilkår vedrørende det konkrete lejemål og/eller modernisering indarbejdes. Når der sker ændringer i de aftalte kontraktforhold, tilpasses kontrakten tilsvarende. a. Indgåelse af aftaler vedrørende private lejemål SES/UBST kan på vegne af statsinstitutioner forhandle og indgå aftaler med private udlejere vedrørende lejemål til den/de pågældende statsinstitutioner. Det er SES, der forhandler og indgår private lejemål til brug for centraladministrationen i hovedstadsområdet, jf. cirkulære 227 af 13. december 1996 om lokaler til centraladministrationen. Førend SES/UBST indgår aftaler med private udlejere, skal der foreligge en underliggende aftale mellem SES/UBST og den pågældende statsinstitution, hvoraf fremgår, at institutioner har accepteret de til lejemålet tilknyttede forhold (antal kvadratmeter, husleje, opsigelsesfrister mv.). Dette foregår i praksis ved, at SES i løbende dialog med brugerinstitutionen forhandler kontrakten færdig med den private udlejer, men med forbehold for såvel Finansudvalgets (hvis over forelæggelsesgrænsen) som den pågældende institutions godkendelse. Den pågældende institution skal, inden SES underskriver lejekontrakten, skriftligt acceptere, at SES kan underskrive lejekontrakten på de i kontrakten forhandlede vilkår, herunder lejens størrelse, uopsigelighed, lejeregulering m.m. I forlængelse af kontraktens underskrivelse fremsender SES en brugeraftale til brugerinstitutionens underskrift. Brugeraftalen er baseret på den indgåede lejekontrakts vilkår og lejekontrakten indgår som bilag. b. Dokumentation vedrørende byggeprojekter Førend et byggeprojekt påbegyndes, skal der foreligge en aftale mellem UBST/SES og lejeren indeholdende en beskrivelse af projektet, herunder tidsplan mv. samt et projektbudget. Aftalen skal endvidere indeholde bestemmelser om,

17 17 hvem der dækker eventuelle merudgifter i forhold til det fastlagte budget. Aftalen skal være bilagt en supplerende huslejekontrakt (vedrørende byggeprojektet). Såfremt der undervejs i byggeprojektet konstateres merudgifter i forhold til det oprindelige budget og/eller forskydninger i tidsplanen, skal SES/UBST udarbejde en revideret projektplan og -budget, som efter lejers godkendelse bilægges den oprindelige aftale (benævnes tillægsaftale). Der vil under projekteringen/udførelsen være tale om en række mindre til- og fravalg. Dette sker i form af en plus-/minusliste, og udgifterne vil i langt de fleste tilfælde kunne rummes inden for projektets økonomi, herunder det afsatte beløb til byggesagens uforudsete udgifter. Kun udgifter herudover vil der skulle tages konkret stillingtagen til. Der vil således kun blive tale om at regulere aftalegrundlagt i tilfælde af regulære huslejefinansierede ekstraarbejder, jf. afsnit 3.g. Når byggeprojektet er afsluttet, og ejervirksomheden skal hjemtage det langfristede lån, skal der hos ejervirksomheden til brug for lånehjemtagelse foreligge følgende dokumentation: Budget der beskriver såvel de planlagte aktiviteter som deres finansieringskilder det vil sige opdelt i vedligeholdelse, modernisering/ombygning samt evt. genopretning. Oprindelig aftale mellem ejervirksomhed og lejer vedrørende projektet. Foreløbig/betinget huslejekontrakt ved nybyggeri aftale med lejer med skitserede hovedvilkår i ombygningssager. Eventuelle tillægsaftaler, der aftales med lejer som følge af projektændringer. Udbudsmateriale, indkomne tilbud og dokumentation for valg af tilbud. I sager under udbudsgrænsen vil der blot skulle foretages prisindhentninger. Endelig(e) entreprenørkontrakt(er). Byggeregnskab for projektets samlede udgifter i form af bl.a. byggesagsrapport, herunder angivelse af eventuelle vedligeholdelsesarbejders andel samt endelig opgørelse af gevinst/tab i relation til den aftalte ramme. Bygherres skriftlige godkendelse af det færdige projekt.

Vejledning for administration af den statslige huslejeordning

Vejledning for administration af den statslige huslejeordning 9. marts 2011 Vejledning for administration af den statslige huslejeordning 1. Indledning...2 2. Regelsæt for den statslige huslejeordning...3 a. Principperne i huslejeordningens finansieringsmodel...3

Læs mere

Om håndtering af donationer

Om håndtering af donationer Om håndtering af donationer Januar 2011 Indhold 1 Indledning 3 2 Donationer under 1 mio.kr. 4 3 Donationer under 1 mio.kr. modtaget før 1. januar 2011 6 4 Donationer over 1 mio.kr. 7 5 Donationer og den

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013.

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013. Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt Aktstykke nr. 129 Folketinget 2012-13 129 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Side 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis:

Side 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis: Side 1 af 8 Notat 10. maj 2012 ØKO/SRH/JBN Offentlig Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing Læs om reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing Reglerne for den regnskabsmæssige

Læs mere

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013.

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Aktstykke nr. 70 Folketinget 2012-13 Afgjort den 26. februar 2009 Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Sorgenfrivang II Side 25 af 32 Lyngby almennyttige Boligselskab RÅDERET. Hvis du vil ændre din bolig!

Sorgenfrivang II Side 25 af 32 Lyngby almennyttige Boligselskab RÅDERET. Hvis du vil ændre din bolig! Sorgenfrivang II Side 25 af 32 RÅDERET Hvis du vil ændre din bolig! Sorgenfrivang II Side 26 af 32 Råderet Råderetten: Tilpas din bolig til dine behov! Du har gode muligheder for at ændre din bolig, så

Læs mere

Aktstykke nr. 47 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Finansministeriet. København, den 24. november 2009.

Aktstykke nr. 47 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Finansministeriet. København, den 24. november 2009. Aktstykke nr. 47 Folketinget 2009-10 Afgjort den 10. december 2009 47 Finansministeriet. København, den 24. november 2009. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at staten

Læs mere

Aktstykke nr. 10 Folketinget Forsvarsministeriet. København, den 2. maj 2016.

Aktstykke nr. 10 Folketinget Forsvarsministeriet. København, den 2. maj 2016. Aktstykke nr. 10 Folketinget 2016-17 10 Forsvarsministeriet. København, den 2. maj 2016. a. Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til afhændelse af Kuglegården, matr.nr. 592

Læs mere

Status over økonomiske konsekvenser af en række omflytninger og bygningsmæssige ændringer grundet ny forvaltningsstruktur mv..

Status over økonomiske konsekvenser af en række omflytninger og bygningsmæssige ændringer grundet ny forvaltningsstruktur mv.. Punkt 4. Status over økonomiske konsekvenser af en række omflytninger og bygningsmæssige ændringer grundet ny forvaltningsstruktur mv.. 2012-35196. Borgmesterens Forvaltning fremsender i samarbejde med

Læs mere

Bilag - Principper for økonomisk styring

Bilag - Principper for økonomisk styring Bilag - Principper for økonomisk styring Anvendt regnskabspraksis Udkast til økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2011 Allerød Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Regnskabsopgørelse

Læs mere

Aktstykke nr. 46 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 46 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 46 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 46 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 4. december 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet afgiver ved dette

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 12. august 2013.

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 12. august 2013. Aktstykke nr. 138 Folketinget 2012-13 Afgjort den 4. september 2013 138 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 12. august 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget Pkt.nr. 2 Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482 Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget 1. at Økonomirapporteringen pr. 31. juli 2007 tages til efterretning 2. at Forvaltningerne

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden 21-06-2011 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:55 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Ekrem Günbulut

Læs mere

Aktstykke nr. 90 Folketinget 2014-15. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 28. januar 2015.

Aktstykke nr. 90 Folketinget 2014-15. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 28. januar 2015. Aktstykke nr. 90 Folketinget 2014-15 90 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 28. januar 2015. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Gammelgårdsvej. - information om medejerboliger

Gammelgårdsvej. - information om medejerboliger Gammelgårdsvej - information om medejerboliger Ordet medejerboliger antyder, at der er tale om en boform, hvor man er med til at eje boligen. Men det gælder i princippet alle almene boliger. I alle nyere

Læs mere

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 Budgettering af balance og drift - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006 Budgettering af balance og drift Kapitel 1. Indledning...3

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål

Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål November 2009 Når staten bor til leje hos private ejere Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) indgår på statens vegne lejekontrakter

Læs mere

RÅDERETSREGLER. Afdeling 026 Nis Petersens Gård. Inkl. information om installationsret/parabol

RÅDERETSREGLER. Afdeling 026 Nis Petersens Gård. Inkl. information om installationsret/parabol RÅDERETSREGLER Inkl. information om installationsret/parabol Afdeling 026 Nis Petersens Gård Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Individuel råderet... 3 Skillevægge... 4 Godtgørelse ved fraflytning...

Læs mere

Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde

Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1029630 Dato 5. september 2012 Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde

Læs mere

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30.

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. Region Syddanmark Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. september 2007 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 3 2 Forventet årsresultat

Læs mere

Aktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 1. september Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. august 2016.

Aktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 1. september Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. august 2016. Aktstykke nr. 142 Folketinget 2015-16 Afgjort den 1. september 2016 142 Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. august 2016. a. Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker med nærværende

Læs mere

Overblik 2010-2014. De kommunale almene Pleje- og Handicapboliger. Slottet:

Overblik 2010-2014. De kommunale almene Pleje- og Handicapboliger. Slottet: De kommunale almene Pleje- og Handicapboliger Overblik 2010-2014 Slottet: I 2010 og 2011 er der begge år et overskud på henholdsvis 97.875 kr.(2010) og 11.324 kr.(2011). Driften følger i hovedtræk det

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

(0,3 mio. kr. i 2013)

(0,3 mio. kr. i 2013) Aktstykke nr. 104 Folketinget 2012-13 Transportministeriet. København, den 22. maj 2013. 104 a. Transportministeriet anmoder hermed, med henblik på udmøntning af Aftale om En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.01.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 19. februar 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold

Læs mere

Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing ApS Å R S R A P P O R T

Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing ApS Å R S R A P P O R T Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing ApS CVR 29 69 00 22 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 6. regnskabsår Godkendt på generalforsamling, afholdt den 12. februar 2013. Dirigent: S. E. Kracht c/o Svendborg

Læs mere

Afgjort den 17. december 2015. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. København, den 14. december 2015.

Afgjort den 17. december 2015. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. København, den 14. december 2015. Aktstykke nr. 55 Folketinget 2015-16 Afgjort den 17. december 2015 55 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. København, den 14. december 2015. a. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Professionshøjskolerne. Styrkelse af kvalitet, faglighed og sammenhæng ml. teori og praksis 185,2 18,5

Professionshøjskolerne. Styrkelse af kvalitet, faglighed og sammenhæng ml. teori og praksis 185,2 18,5 Bilag 2.1. Afdeling/enhed: Økonomiadministrationen Oprettelsesdato: 26 - januar - 2010 Sagsbehandler: Journalnummer: Behandles af: Bestyrelsen Mødedato: 9. februar 2010 Budget for 2010 samt budget/prognose

Læs mere

K/S FABRIKSVEJ, ODENSE

K/S FABRIKSVEJ, ODENSE K/S FABRIKSVEJ, ODENSE Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/03/2015 Brian I. Petersen Dirigent Side 2 af 16 Indhold

Læs mere

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013.

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013. Aktstykke nr. 29 Folketinget 2013-14 Afgjort den 12. december 2013 29 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013. a. Ministeriet for Forskning,

Læs mere

Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.

Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret. Aktstykke nr. 42 Folketinget 2012-13 Afgjort den 18. december 2012 42 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 4. december 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 30.04.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 18. maj 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold til

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter.

Læs mere

Afgjort den 23. juni 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11

Afgjort den 23. juni 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11 Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 155 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 21.11.2013 Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 21.11.2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 21.11.2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Kultur og Borgerservice Justering af driftsaftale for Atletion Aftalen om driften

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Afgjort den 26. maj 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11

Afgjort den 26. maj 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11 Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11 Afgjort den 26. maj 2011 133 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling anmoder

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19.

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19. 1 Afgjort den 17. august 2006. Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19. oktober 2006 13 Trafik- og Energiministeriet.

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013. for Brædstrup Sogns Menighedsråd. i Horsens Provsti. i Horsens Kommune. Myndighedskode 7994. CVR-nr. 46272315

ÅRSREGNSKAB 2013. for Brædstrup Sogns Menighedsråd. i Horsens Provsti. i Horsens Kommune. Myndighedskode 7994. CVR-nr. 46272315 ÅRSREGNSKAB for Brædstrup Sogns Menighedsråd i Horsens Provsti i Horsens Kommune Myndighedskode 7994 CVR-nr. 46272315 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring Revisors erklæring Menighedsrådets

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013. for Risskov Sogns Menighedsråd. i Århus Nordre Provsti. i Århus Kommune. Myndighedskode 8124. CVR-nr. 41854715

ÅRSREGNSKAB 2013. for Risskov Sogns Menighedsråd. i Århus Nordre Provsti. i Århus Kommune. Myndighedskode 8124. CVR-nr. 41854715 ÅRSREGNSKAB for Risskov Sogns Menighedsråd i Århus Nordre Provsti i Århus Kommune Myndighedskode 8124 CVR-nr. 41854715 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring Revisors erklæring Menighedsrådets

Læs mere

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Skanderborg Kommune Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Efter aftale med Skanderborg Kommune har vi foretaget en totaløkonomisk beregning i forbindelse med etablering

Læs mere

UDKAST. Anvendelsesområde

UDKAST. Anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. I medfør af 26, stk. 2, 3 og 5, i lov

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2014. for Aalestrup Sogns Menighedsråd. i Vesthimmerlands Provsti. i Vesthimmerlands Kommune. Myndighedskode 8904. CVR-nr.

ÅRSREGNSKAB 2014. for Aalestrup Sogns Menighedsråd. i Vesthimmerlands Provsti. i Vesthimmerlands Kommune. Myndighedskode 8904. CVR-nr. ÅRSREGNSKAB for Aalestrup Sogns Menighedsråd i Vesthimmerlands Provsti i Vesthimmerlands Kommune Myndighedskode 8904 CVR-nr. 44288028 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Menighedsrådets

Læs mere

Region Midtjylland. Økonomirapport oktober 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007. Punkt nr. 11

Region Midtjylland. Økonomirapport oktober 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007. Punkt nr. 11 Region Midtjylland Økonomirapport oktober 2007 Bilag til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007 Punkt nr. 11 Regionshuset Viborg Økonomirapport oktober 2007 Regionsøkonomi Budget og Analyse Skottenborg

Læs mere

Der er samlede overførsler for 64,1 mio. kr. på udgiftssiden og 19,8 mio. kr. på indtægtssiden.

Der er samlede overførsler for 64,1 mio. kr. på udgiftssiden og 19,8 mio. kr. på indtægtssiden. Bilag 1 - Overførsel af rådighedsbeløb fra 2011 til 2012 og 2013 I nedenstående skema er vist de enkelte fagudvalgs overførsler af rådighedsbeløb fra 2011 til 2012 og 2013: Overførsel af rådighedsbeløb

Læs mere

Årsrapport 2011. Den Boligsociale Fond Herredsvejen 2 3400 Hillerød

Årsrapport 2011. Den Boligsociale Fond Herredsvejen 2 3400 Hillerød Årsrapport 2011 Den Boligsociale Fond Herredsvejen 2 3400 Hillerød Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / 2012 Dirigent Foreningsoplysninger Forening Den

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2014. for Råby Sogns Menighedsråd. i Randers Nordre Provsti. i Randers Kommune. Myndighedskode 8193. CVR-nr. 14436618

ÅRSREGNSKAB 2014. for Råby Sogns Menighedsråd. i Randers Nordre Provsti. i Randers Kommune. Myndighedskode 8193. CVR-nr. 14436618 ÅRSREGNSKAB for Råby Sogns Menighedsråd i Randers Nordre Provsti i Randers Kommune Myndighedskode 8193 CVR-nr. 14436618 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Menighedsrådets erklæring

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Oversigt over tekniske ændringer 2016-2019 i alt Supplerende tekniske ændringer

Oversigt over tekniske ændringer 2016-2019 i alt Supplerende tekniske ændringer Supplerende tekniske ændringer BF 2016 BF 2017 BF 2018 BF 2019 Skattefinansierede område Serviceområder 7.460 7.501 7.710 7.688 Udvalget for teknik og miljø 970 166 166 166 Beskæftigelsesudvalget 115 115

Læs mere

Brønderslev Udviklingspark - etape 2

Brønderslev Udviklingspark - etape 2 Brønderslev Udviklingspark - etape 2 Grovbudget, udarbejdet februar 2007 Ledelsens beretning Resultat og økonomisk stilling Budgettets resultat samt udvikling er efter min vurdering en realistisk forventning

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S NOTAT 29. april Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Kvartalsrapport for 1. kvartal 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsesberetning... 3 Resultatopgørelse... 8 Balance... 9 Pengestrømsopgørelse...

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013. for Klovborg-Tyrsting Sognes Menighedsråd. i Ikast-Brande Provsti. i Ikast-Brande Kommune, Horsens Kommune. Myndighedskode 8005

ÅRSREGNSKAB 2013. for Klovborg-Tyrsting Sognes Menighedsråd. i Ikast-Brande Provsti. i Ikast-Brande Kommune, Horsens Kommune. Myndighedskode 8005 ÅRSREGNSKAB for Klovborg-Tyrsting Sognes Menighedsråd i Ikast-Brande Provsti i Ikast-Brande Kommune, Horsens Kommune Myndighedskode 8005 CVR-nr. 34759030 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring

Læs mere

Årsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport.

Årsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport. NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner med rammeaftale 19. januar 2016 Moderniseringsstyrelsens vejledning om årsrapporten 2015 Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan

Læs mere

UDKAST til aftale mellem Christiania og staten

UDKAST til aftale mellem Christiania og staten Aftaleudkastet afspejler de førte drøftelser og er ikke godkendt af det politiske niveau UDKAST til aftale mellem Christiania og staten Staten og Christiania har med udgangspunkt i christianialoven indgået

Læs mere

Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15. Afgjort den 11. december 2014. Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014.

Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15. Afgjort den 11. december 2014. Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014. Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15 Afgjort den 11. december 2014 65 Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013. for Holmens Sogns Menighedsråd. i Holmens og Østerbro Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode 7036. CVR-nr.

ÅRSREGNSKAB 2013. for Holmens Sogns Menighedsråd. i Holmens og Østerbro Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode 7036. CVR-nr. ÅRSREGNSKAB for Holmens Sogns Menighedsråd i Holmens og Østerbro Provsti i Københavns Kommune Myndighedskode 7036 CVR-nr. 18195917 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring Revisors erklæring

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2016-2019 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2015-2018 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Indhold: 1. Indledning

Indhold: 1. Indledning Vedrørende: Konsekvenser af det større antal flygtninge i Randers Kommune Sagsnavn: Udfordringer på integrationsområdet 20142015 Sagsnummer: 15.00.00G0113114 Skrevet af: Troels Rasmussen Email: troels.rasmussen@randers.dk

Læs mere

Rammeaftale om Kongelige Bygningsinspektør-ydelser Delaftale 1 Jylland og Fyn

Rammeaftale om Kongelige Bygningsinspektør-ydelser Delaftale 1 Jylland og Fyn Rammeaftale om Kongelige Bygningsinspektør-ydelser Delaftale 1 Jylland og Fyn Rådgiver: XX XX XX Klient: Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby 1 Parterne Undertegnede Bygningsstyrelsen Carl

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 2.A // Grundlejekontrakt 2

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 2.A // Grundlejekontrakt 2 OPP Kalvebod Brygge Bilag 2.A // Grundlejekontrakt 2 Indholdsfortegnelse 1 Parterne 2 2 Baggrund 2 3 Det lejedes omfang og beliggenhed 3 4 Anvendelse 3 5 Ikrafttræden, opsigelse og købsret 4 6 Lejemålets

Læs mere

Finanslov for finansåret 2015. Tekst og anmærkninger 37. Renter

Finanslov for finansåret 2015. Tekst og anmærkninger 37. Renter Finanslov for finansåret 2015 Tekst og anmærkninger 37. Renter 37. Renter Tekst 3 37. Renter Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter. Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt Udgifter uden for udgiftsloft... 21.663,0

Læs mere

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden 3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller

Læs mere

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2016 Indhold 0 Indledning... 1 0.1 Baggrund... 1 0.2 Formål... 1 0.3 Målgruppe... 1 0.4 Opbygningen af vejledningen... 1 0.5 Datagrundlag... 1 0.6 Systemunderstøttelse...

Læs mere

Aktstykke nr. 153 Folketinget Afgjort den 24. juni Undervisningsministeriet. København, den 15. juni 2010.

Aktstykke nr. 153 Folketinget Afgjort den 24. juni Undervisningsministeriet. København, den 15. juni 2010. Aktstykke nr. 153 Folketinget 2009-10 Afgjort den 24. juni 2010 153 Undervisningsministeriet. København, den 15. juni 2010. a. Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der

Læs mere

Aktstykke nr. 84 Folketinget Undervisningsministeriet. København, den 17. maj 2017.

Aktstykke nr. 84 Folketinget Undervisningsministeriet. København, den 17. maj 2017. Aktstykke nr. 84 Folketinget 2016-17 84 Undervisningsministeriet. København, den 17. maj 2017. a. Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Teknisk Skole Silkeborg opfører

Læs mere

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Finansiering 1.000 kr., for indtægter Vedtaget budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i kr. Afvigelse i % drift 28.871 18.996 9.875 4.698 5.177 52,43 Folkeskoler 1.835 1.835 0 0

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

BEK nr 1596 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1596 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1596 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013.

Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13 Afgjort den 30. maj 2013 109 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2014. for Ringive-Lindeballe-Langelund Sognes Menighedsråd. i Grene Provsti. i Vejle Kommune. Myndighedskode 7982. CVR-nr.

ÅRSREGNSKAB 2014. for Ringive-Lindeballe-Langelund Sognes Menighedsråd. i Grene Provsti. i Vejle Kommune. Myndighedskode 7982. CVR-nr. ÅRSREGNSKAB for Ringive-Lindeballe-Langelund Sognes Menighedsråd i Grene Provsti i Vejle Kommune Myndighedskode 7982 CVR-nr. 69320414 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Menighedsrådets

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning

Læs mere

i foreninger En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

i foreninger En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... i foreninger En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

Forord. Carsten Jarlov Direktør i Bygningsstyrelsen

Forord. Carsten Jarlov Direktør i Bygningsstyrelsen Indhold Bygningsstyrelsen lejer på statens vegne Indgåelse af kontrakt i et privat lejemål Den løbende administration af lejemålet Energioptimering Opsigelse og fraflytning af lejemålet 4 6 8 10 13 Forord

Læs mere

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017 Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2017 Indhold 0 Indledning... 3 0.1 Baggrund... 3 0.2 Formål... 3 0.3 Målgruppe... 3 0.4 Opbygningen af vejledningen... 3 0.5 Datagrundlag... 4 0.6 Systemunderstøttelse...

Læs mere