3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning"

Transkript

1 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen for et symptomkompleks, der optræder hos patienter med udbredte diffuse behandlingsresistente, ikke-inflammatoriske sene- og muskelsmerter af mindst tre måneders varighed. Diagnosen fibromyalgi indebærer: 1) generaliseret smerte af mindst tre måneders varighed i begge kropshalvdele samt over og under umbilicus og 2) tilstedeværelse af smerte ved palpation af mindst 11 ud af 18 tenderpoints. Nedsat muskelstyrke og hurtig udtrætning er almindeligt forekommende symptomer. Andre symptomer er søvnbesvær, koncentrationsbesvær, hovedpine, nedsat smertetærskel, colon irritabile og føleforstyrrelser. Syndromet debuterer oftest i årsalderen med en kønsratio 7:1 mellem kvinder og mænd. I USA er prævalensen (alle aldre) 2 %, med stigende prævalens med alderen (2). Debut efter 55-årsalderen er sjælden. Mange patienter med fibromyalgi har dårlig kondition (3-6). Det er uvist, om den dårlige kondition og muskelstyrke udelukkende er en følge af fibromyalgisyndromet, eller om den bidrager ætiologisk til sygdommen. Der er mange teorier om sygdommens årsag, men en samlet patogenese er ikke fastlagt. Inflammation er ikke en del af sygdomskomplekset. Fibromyalgi er svært behandlelig, og der er ingen medicinsk behandling, der har vist afgørende effekt (7). Aktiv fysisk træning i kombination med kognitiv adfærdsterapi er den mest lovende behandling af denne patientgruppe (8-10). Litteraturen vedrørende anvendelse af kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af fibromyalgi er ikke entydig. Denne form for behandling er tilsyneladende mest effektiv i patientundergrupper med et højt niveau af negativ affekt og/ eller uhensigtsmæssig tænkning og adfærd relateret til smerte (11;12). Evidensbaseret grundlag for fysisk træning Et Cochrane-review fra 2007 vurderer effekten af fysisk træning på smerter, funktion og velbefindende (13). Analysen identificerede 34 studier med 2276 personer, hvoraf 1264 gennemgik et fysisk træningsprogram. Man konkluderede, at der var moderat evidens for, at aerob fysisk træning svarende til de generelle fysisk aktivitetsanbefalinger for voksne havde positiv effekt på vel- Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 343

2 være, fysisk funktion, samt muligvis på smerter og tenderpoints. Der var ikke tilstrækkelige data til at drage konklusioner vedrørende en effekt af styrketræning. Sidstnævnte er i overensstemmelse med en metaanalyse fra 2001 (14). Ét studie (15) inkluderede opfølgning med månedlig monitorering af fysisk træning i hjemmet og fandt forbedret fysisk formåen og færre smerter efter et år. Et andet studie (16) fandt, at forbedringerne var bevaret 4½ år efter træningsprogrammet, på trods af at få patienter havde fortsat aktiv fysisk træning. Der er stor diskrepans blandt undersøgelserne, hvad angår det forhold, at træning kan forværre patienternes symptomer (14). Mens der blandt de 16 studier vurderet under ét var flere patienter, der gik ud af undersøgelsen i træningsgruppen end i kontrolgruppen, var dette ikke tilfældet i højkvalitetsstudierne (14). Mulige mekanismer Der er ingen konsensus om de underliggende mekanismer, der leder til fibromyalgi- syndromet (17). Det er dog evident, at træning i høj grad virker ved at bryde en ond cirkel. Smerter og nedsat muskelstyrke samt træthed begrænser patientens fysiske formåen. Træningen har til formål at øge konditionen, hvorved trætheden aftager. Træningen øger muskelstyrken, hvorved patienten bliver bedre til at klare dagligdagen. Herudover er det sandsynligt, at patienten opnår en psykologisk effekt ved at erfare, at smertegrænsen kan overskrides, og følgelig ændres smerteperceptionen og smertetærsklen. Træningstype Den fysiske træning skal tilrettelægges individuelt og primært omfatte aerob træning ved moderat til høj intensitet. Træningen kan med fordel udføres på hold og bør kombineres med kognitiv adfærdsterapi. Efterhånden skal træningen integreres i dagligdagen, evt. med brug af patientforeninger og gymnastikforeninger. Den aerobe træning kan kompletteres med styrketræning. Et vigtigt princip er at starte ved lav belastning og intensitet og gradvist øge disse. Utrænede patienter vil ofte klage over smerter ved kropsbærende motion og fysisk aktivitet, der indebærer excentrisk arbejde. Det anbefales derfor som pædagogisk princip, at man forsøger at forebygge oplevelsen af smerter ved den fysiske træning. Dette er baggrunden for at foreslå, at det initiale træningsprogram omfatter ikke-kropsbærende motion uden excentrisk komponent. Af samme 344 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

3 grund anbefales det, at man initialt ikke dyrker motion, der kan give pludselige, hurtige, ukontrollerede bevægelser, vrid eller høj ledbelastning (fodbold, håndbold, løb med høj intensitet og visse former for gymnastik med mange vrid). Det er dog vigtigt at understrege, at der på længere sigt ikke er kontraindikationer for nogen form for fysisk træning. Kontraindikationer Ingen generelle. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 345

4 Referenceliste (1) Wolfe F, Smythe HA, Yunus MB, Bennett RM, Bombardier C, Goldenberg DL, et al. The American College of Rheumatology 1990 Criteria for the Classification of Fibromyalgia. Report of the Multicenter Criteria Committee. Arthritis Rheum 1990 Feb;33(2): (2) Wolfe F. The fibromyalgia syndrome: a consensus report on fibromyalgia and disability. J Rheumatol 1996 Mar;23(3): (3) Clark SR, Burckhardt CS, O Rielly C, Bennett RM. Fitness characteristics and perceived exertion in women with fibromyalgia. J Musculoskeletal Pain 1993;1(3/4): (4) Bennett RM, Clark SR, Goldberg L, Nelson D, Bonafede RP, Porter J, et al. Aerobic fitness in patients with fibrositis. A controlled study of respiratory gas exchange and 133xenon clearance from exercising muscle. Arthritis Rheum 1989 Apr;32(4): (5) Burckhardt CS, Clark SR, Padrick KP. Use of the modified Balke treadmill protocol for determining the aerobic capacity of women with fibromyalgia. Arthritis Care Res 1989 Dec;2(4): (6) Clark SR. Prescribing exercise for fibromyalgia patients. Arthritis Care Res 1994 Dec;7(4): (7) Bagnall AM, Whiting P, Richardson R, Sowden AJ. Interventions for the treatment and management of chronic fatigue syndrome/myalgic encephalomyelitis. Qual Saf Health Care 2002 Sep;11(3): (8) Rossy LA, Buckelew SP, Dorr N, Hagglund KJ, Thayer JF, McIntosh MJ, et al. A metaanalysis of fibromyalgia treatment interventions. Ann Behav Med 1999;21(2): (9) Culpepper L. Nonpharmacologic care of patients with fibromyalgia. J Clin Psychiatry 2010 Aug;71(8):e20. (10) Williams DA. The role of non-pharmacologic approaches in the management of fibromyalgia. CNS Spectr 2009 Dec;14(12 Suppl 16):10-2. (11) Bennett R, Nelson D. Cognitive behavioral therapy for fibromyalgia. Nat Clin Pract Rheumatol 2006 Aug;2(8): (12) Bernardy K, Fuber N, Kollner V, Hauser W. Efficacy of cognitive-behavioral therapies in fibromyalgia syndrome - a systematic review and metaanalysis of randomized controlled trials. J Rheumatol 2010 Oct;37(10): (13) Busch AJ, Barber KA, Overend TJ, Peloso PM, Schachter CL. Exercise for treating fibromyalgia syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2007 Oct 17;(4):CD (14) Busch A, Schachter CL, Peloso PM, Bombardier C. Exercise for treating fibromyalgia syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2002;(3):CD (15) Buckelew SP, Conway R, Parker J, Deuser WE, Read J, Witty TE, et al. Biofeedback/ relaxation training and exercise interventions for fibromyalgia: a prospective trial. Arthritis Care Res 1998 Jun;11(3): (16) Wigers SH, Stiles TC, Vogel PA. Effects of aerobic exercise versus stress management treatment in fibromyalgia. A 4.5 year prospective study. Scand J Rheumatol 1996;25(2): Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

5 (17) Branco JC. State-of-the-art on fibromyalgia mechanism. Acta Reumatol Port 2010 Jan;35(1):10-5. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 347

12. Fibromyalgi. Konklusion og træningstype. Baggrund

12. Fibromyalgi. Konklusion og træningstype. Baggrund Fysisk træning som behandling Side 76/214 12. Fibromyalgi Konklusion og træningstype Der er moderat grad af evidens for langvarig positiv effekt af gradueret fysisk træning på livskvalitet, smerter og

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Pacing Hvad er pacing?

Pacing Hvad er pacing? Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Rådgivningssituationer fra den daglige klinik. Cases

Rådgivningssituationer fra den daglige klinik. Cases Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var 46 år. Let deformering af grundled på begge hænder og intermitterende hævelse

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

3.32 Stress. Baggrund

3.32 Stress. Baggrund 3.32 Stress Baggrund I 2006 definerede Arbejdsmiljøinstituttet stress således: Tilstanden viser sig ved anspændthed og ulyst. Man er meget anspændt og parat til handling. Men samtidig føler man ulyst og

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

3.26 Parkinsons sygdom

3.26 Parkinsons sygdom 3.26 Parkinsons sygdom Baggrund Mellem 5.000 og 6.000 mennesker i Danmark lider af Parkinsons sygdom. Sygdommen starter typisk i 65-års alderen, men hos 5-10 % er sygdomsdebut før 40-års alderen. Sygdommen

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

23. Multipel sklerose

23. Multipel sklerose Fysisk træning som behandling Side 159/214 23. Multipel sklerose Konklusion og træningstype Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning kan forbedre både muskelstyrke, kondition og balance. Lovende

Læs mere

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Morten Fenger. Projektleder: Internetbaseret selvhjælpsterapi (www.e-psykiatri.dk)

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Børn med primær hovedpine

Børn med primær hovedpine Børn med primær hovedpine Hvad ved vi, og hvad kan vi? I mit daglige arbejde på Hovedpineklinikken for børn og unge, Herlev Universitets Hospital i København, behandler vi børn og unge med primære og sekundære

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015 Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015 Program 1. Sundhed på arbejdspladsen et lille historisk overblik 2. Implementering

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling Debat og forskning i behandlingseffekt Årelang debat om hvilken intervention som virker bedst og hvilke elementer i terapien som giver effekt

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske

Læs mere

Longer term follow-up on effects of Tailored Physical Activity or Chronic Pain Self-Management Programme on return-towork:

Longer term follow-up on effects of Tailored Physical Activity or Chronic Pain Self-Management Programme on return-towork: Lotte Nygaard InCoRE Institut for Idræt og Biomekanik Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet E-mail: lonygaard@health.sdu.dk Telefon: 65507591 Mobil: 23612553 Uddannelse 2014 Ph.d. fra Idræt og Biomekanik,

Læs mere

Forskningsnetværk. Kenneth Jay

Forskningsnetværk. Kenneth Jay CV Uddannelse/ansættelsessted PhD, Syddansk Universitet, Odense & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2013 31 maj 2016 MSc. Human fysiologi, Københavns Universitet; august 2009 maj 2011 BSc.

Læs mere

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Fysioterapi virker Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Træning er en vigtig del af behandlingen af patienter med hofte- og knæartrose og har en moderat effekt på smerter og funktionsevnenedsættelse.

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer

Læs mere

3.27 Polycystisk ovariesyndrom

3.27 Polycystisk ovariesyndrom 3.27 Polycystisk ovariesyndrom Baggrund Polycystisk ovarie (PCO) betyder, at æggestokkene (ovarierne) har mange cyster (blærer) beliggende i overfladen af æggestokken. Man diagnosticerer PCO ved hjælp

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt Kontakt projektgruppe Kontakt bibliotek Senest opdateret 15.02.2014 NKR for Generaliserede smerter - Baggrundssøgning Cecilie von

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.9 Depression Baggrund Omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv; prævalensen er 6 %. Endnu flere oplever mildere former for depression. Kvinder rammes dobbelt så

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet

Læs mere

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Der er dokumenteret effekt for MBSR, hvad kan vi som behandlere bruge denne viden til? 1. Indledning Mindfulness-baserede programmer generelt og Mindfulness Baseret

Læs mere

Søgeprotokol for Opdatering på NKR Generaliserede Smerter i bevægeapparatet

Søgeprotokol for Opdatering på NKR Generaliserede Smerter i bevægeapparatet Søgeprotokol for Opdatering på NKR Generaliserede Smerter i bevægeapparatet Projekttitel/aspekt Opdateret søgning på NKR Generaliserede smerter i bevægeapparatet - Primærlitteratur Projektleder Henriette

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Effekten af skræddersyet motion på kondi og styrke blandt bygge anlægsarbejdere et randomiseret

Læs mere

Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark.

Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark. Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark. Af ergoterapeut, cand.scient.san. Mette M. Ravnholt, og Fysioterapeut, cand.scient.san. Jakob Lorentzen Adskillige studier belyser

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt

Læs mere

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens 2015 - Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S.

Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Feather bedding and childhood asthma associated with house dust mite sensitisation: a randomised controlled trial. Arch Dis Child.

Læs mere

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane - - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Hverdage, ikke 24/12, 31/12 og 5/6 4.33 4.35 4.36 4.38 4.40 4.41 4.42 4.44 4.46 4.47 4.50 4.52 4.53 4.54 4.56 4.57 4.59 5.01 5.04 4.49 4.51 4.52 4.54 4.56

Læs mere

Cyskliske opkastninger

Cyskliske opkastninger Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Fysioterapi til patienter med smerter

Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi virker Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus på vejledning,

Læs mere

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold NYHEDSBREV 1/2012 Faggruppen For Bassinterapi Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold Så kommer her det første nyhedsbrev som udelukkende udsendes i elektronisk udgave. Der

Læs mere