Råd og vejledning. Energi håndbogen
|
|
- Olivia Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Råd og vejledning Energi håndbogen
2 Energihåndbogen med råd og vejledning Oktober 2002 Foreningen for Energi & Miljø
3 Energihåndbogen med råd og vejledning er udgivet af Foreningen For Energi & Miljø 1.udgave, oktober 2002 Håndbogen kan købes hos foreningens sekretariat: Foreningen For Energi & Miljø Teknikerbyen Virum Telefon: Fax: Oplag: ex. Layout og produktion: Advice A/S Tryk: Scanprint A/S ISBN
4 Indhold Forord Del 1: Generelt side 1. Energiforbrug og miljøbelastning Grønne regnskaber Energiledelse Elementer i energiledelse Nøgletal-begreb og metoder 34 Del 2: Teknik nøgletal, formler og principper 6a. Varmetabsramme og energiramme 40 6b. Beregninger af bygningers varmebehov 42 6c. Bygningers isolering 47 6d. Energistyring med glas 52 6e. Vinduer 56 6 f. Teknisk isolering 59 6g. Ventilationsanlæg, ventilatorer 65 6h. Komfortventilation og luftkonditionering 70 6i. Industri- og procesventilation 75 6j. Varmegenvinding og varmevekslere 78 6k. Befugtning 83 6l. Køling 86 6m. Pumpning 91 6n. Trykluft 96 6o. Vakuum 101 6p. Hydraulik 106 6q. Elmotorer 110 6r. Mekaniske transmissioner 115 6s. Belysning 120 6t. Kontorapparater og standbyforbrug 126 6u. Procesvarme elektricitet 131 6v. Tørring 134 6x. Varmemåling i bygninger 140 6y. Automatik, CTS 144 6z. Vandforbrug 157 6æ. Varmt brugsvand 159
5 Del 3: Nøgletal for forbrug 7. Industriens nøgletal Nøgletal for bygninger 171 8a. ELO nøgletal 171 8b. Graddage, energisignatur 177 8c. Energi i boligsektoren 181 8d. Handel og service 188 8e. Energistyring i staten 190 8f. Energistyring i amterne 191 8g. Energistyring i kommunerne Nøgletal for sygehuse 196 Del 4: Forsyning 10. El-området Fjernvarmeforsyning Egenproduktion a. Systemtyper for varmeproduktion b. Kedeltyper og kedeldrift c. Kraftvarme d. Varmepumper e. Brændselsvalg og overskudsvarme Vedvarende energi a. Solenergi b. Biogas c. Biobrændsler Omsætningstabeller 242 Del 5: Appendix English Summary 246 Myndigheder og organisationer 247 Litteraturliste 248 Relevante hjemmesider 249 Forfatterliste 250 Stikordsregister 251 Annoncer 253
6 Forord Foreningen For Energi & Miljø præsenterer hermed en ny Energihåndbog med særlig vægt på nøgletal og erfaringer. Håndbogen er udformet som et dagligt arbejdsredskab for private virksomheder, den offentlige sektor og boligselskaberne. Målgrupperne er private og offentlige virksomheder, institutioner, energirådgivere, ELO-konsulenter, offentlige myndigheder, brancheorganisationer m.v., og der er tænkt på såvel beslutningstagere som rådgivere og driftspersonale. Håndbogen er også beregnet til undervisningsbrug. Den nye Energihåndbog erstatter den eksisterende Energistyringshåndbog fra 1991, der blev udarbejdet af Energispareudvalget og Foreningen for Energistyring, som FFE&M hed dengang. Energihåndbogen supplerer mange andre håndbøger og publikationer inden for energi- og energiledelsesområdet. Behovet for håndbogen er bl.a. belyst i en behovsanalyse fra marts 2000, der blev udført af FFE&M med støtte fra Energistyrelsen. Information om Energihåndbogen, rettelser, aktiviteter, kommentarer etc. findes på foreningens hjemmeside: Projektet har følgende hovedelementer: Den gamle håndbog er ført ájour, data er fornyet, og der er tilført nye informationer samt uddrag fra erfaringer i brancheanalyser, ELO, demo-projekter m.v. En redaktion med henblik på en elektronisk udgave vil blive igangsat senere. Der er nye afsnit om energinøgletal i industrien Der er tilføjet et afsnit om energiforhold på sygehuse samt afsnit om kollektiv energiforsyning via fjernvarme, el og gas, med relevante nøgletal og statistiske oplysninger Håndbogen er tænkt anvendt til uddannelse, samt til træning af personale og brugere, bl.a. inden for den kollektive energiforsyning. Energihåndbogen udgives i første omgang som en trykt udgave med en litteraturliste og indeholder henvisning til elektroniske og trykte referencer og kilder (links etc.). Selv om den ikke bliver direkte tilgængelig på hjemmeside, vil håndbogen på basis af det elektroniske manuskript kunne opdateres, når og hvis der er behov herfor. Foreningen vil senere supplere den trykte Energihåndbog med en form for elektronisk udgave. Indhold Energihåndbogen er opdelt i fire hovedafsnit: 1. del indeholder generelle oplysninger om energiforbrug, energiledelse og opstart heraf, grønne regnskaber samt principper omkring nøgletal 2. del handler om teknik, bygninger, varme- og ventilation, køling, energi i processer, trykluft, lys, tørring, standby-forbrug, automatik, energimåling etc. 3. del indeholder nøgletal for forbrug, dels i industrien, dels i bygninger. Her præsenteres bl.a. en ny opdeling af ELO-tallene fra 2001, opdelt efter en firecifret bygningskode 4. del indeholder afsnit om energiforsyning inden for el, fjernvarme, egenproduktion, bl.a. med omtale af kedeldrift, varmepumper, solvarme og solceller, biobrændsler mm.
7 Energihåndbogens projektorganisation FFE&M s forretningsudvalg ved Jens Rømer Olsen, Storstrøms Amt, er ansvarlig for Energihåndbogen. Projektets styregruppe har bestået af følgende repræsentanter for hovedinteressenterne: FFE&M FFE&M FFE&M Energistyrelsen DONG ELFOR Danske Fjernvarme-værkers Forening (DFF) ELO F.R.I FSD (Sygehusmaskinmestre) Maskinmestrenes Forening Boligselskabernes Landsforening Den Danske Vedligeholdsforening Jens Rømer Olsen, Formand Finn Rolf Jacobsen, Projektleder Poul Behnk Vagn Nielbo Asger Myken Vagn Holk Lauridsen Mette Hansen René Rothman Mogens Johansson Kaj Jensen Henrik Amdi Madsen Bjarne Zetterstrøm John B. Lund Håndbogen er udarbejdet i et nært samarbejde mellem foreningens repræsentanter og styregruppen, som har bidraget både økonomisk og med bidrag til de enkelte afsnit. En række organisationer og firmaer har bidraget med økonomisk tilskud til Energihåndbogen: Birch & Krogboe, Brunata, COWI, Danfoss, Dansk Energi Analyse, ELFOR, Energistyrelsen, DONG, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Foreningen For Energi & Miljø, Grundfos, Honeywell, Maskinmestrenes Forening, Siemens Building Technologies, VKO-fonden. Energihåndbogen med råd og vejledning er altså et resultat af mange personers bidrag. Det har givet et alsidigt indhold, hvor de enkelte skrevne bidrag er præget af forfatternes faglige baggrund og viden. Det har således været hensigten, inden for håndbogens opbygning, at bibeholde denne mangfoldighed frem for en stramt organiseret tekstopbygning. FFE&M vil her takke alle bidragydere, betalende som skrivende, for deres indsats, idet hver på sin måde har medvirket til at skabe denne bog. Det er foreningens håb, at den må være et nyttigt redskab i det fortsatte arbejde med alle aspekter af energiledelse. Dermed kan vi fortsat medvirke til en vedvarende indsats for effektiv energianvendelse i Danmark. Jens Rømer Olsen Formand for styregruppen Finn Rolf Jacobsen Projektleder
8 Del 1: Generelt
9 10 1. Energiforbrug og miljøbelastning Dette kapitel introducerer begreberne energiforbrug og miljøbelastning og giver en oversigt over Danmarks energiforbrug fordelt på energiarter og sektorer. Energiforbrug i form af brændselsanvendelse medfører grundlæggende en luftforurening, der i vid udstrækning overføres til jord- og vandområder. Miljøbelastningen fra energiforbruget forurener luften på tre niveauer: Global luftforurening: Fælles for globalt luftforurenende stoffer er, at de bidrager til drivhuseffekten. Der er primært tale om stofferne kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og visse kølemidler (CFC). Regional luftforurening: En række luftforurenende stoffer kan spredes over større afstande og give skader som fx forsuring på dyre- og plantelivet samt bygninger. Der er tale om stofferne svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og kulbrinter (H x C x ). Lokal luftforurening: De stoffer, der hovedsagelig bidrager hertil, er SO x, NO x, CO, C x H x, PAH (PolyAromatiske Hydrocarboner) og partikler. Problemet er størst i byområder, og den vigtigste kilde er trafikken. Den udleder røggas i lav højde, som derfor har begrænsede spredningsmuligheder. Den følgende beskrivelse af miljøbelastningen som følge af energiforbrug falder i to dele: De overordnede miljøeffekter, der typisk opstår ved samspil mellem flere forureningskomponenter, og en omtale af de mest betydningsfylde forureningskomponenter. Energiforbrugets miljøeffekter Drivhuseffekt Jorden er blevet varmere de seneste 150 år i takt med verdens industrialisering. Siden 1850 er temperaturen steget knap en grad. Der er efterhånden en vis enighed blandt klimaforskere om, at denne temperaturstigning bl.a. er forårsaget af menneskets øgede afbrænding af fossile brændstoffer. Ved afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas dannes CO 2, og det øger koncentrationen af CO 2 i atmosfæren. Da CO 2 er en såkaldt drivhusgas, bliver drivhuseffekten større, og jordens temperatur stiger. Drivhuseffekten er beskrevet i figur 1: Når jorden rammes af sollyset, udsender den varmestråling mod verdensrummet. Denne stråling holdes i stor udstrækning tilbage af partikler, skyer og de såkaldte drivhusgasser. Atmosfæren bliver herved opvarmet. En balance opretholdes, ved at atmosfæren sender varmestråling såvel ud mod verdensrummet som ned mod jorden. Atmosfærens evne til at holde igen på varmestrålingen fra jordoverfladen kaldes drivhuseffekten. Drivhuseffekten er nødvendig for livet på jorden. Det er beregnet, at jordens overflade i gennemsnit ville være 33 C koldere, end den faktisk er, hvis der ikke var nogen drivhuseffekt. Drivhuseffekten skyldes drivhusgasserne, hvoraf de to vigtigste er vanddamp (skyerne) og CO 2. Andre drivhusgasser er CH 4 (metan), N 2 O (lattergas) og CFC (fx i køleskabe og spraydåser). CFC er egentlig kun indirekte en drivhusgas, idet stoffet ikke i sig selv er en drivhusgas, men det nedbryder ozonlaget og forstærker dermed drivhuseffekten. Drivhusgassernes koncentration, klimaaftaler Som det fremgår af tabel 1, er indholdet af drivhusgasser i atmosfæren øget betydeligt i takt med, at verden er blevet industrialiseret. Der har igennem tiderne været naturlige udsving i drivhusgassernes koncentration blandt andet pga. store vulkanudbrud. Men ud fra boreprøver af den grønlandske indlandsis er det påvist, at atmosfærens CO 2 -indhold har ligget ret tæt på 280 ppm (parts per million, dvs. andele per million, volumen-
10 11 Figur 1 Drivhuseffekten Figuren illustrerer de forskellige mekanismer, der samlet danner drivhuseffekten. Kilde: Danmarks Statistik 2001 Tabel 1 Udvikling i drivhusgassernes koncentration CO 2 CH 4 N 2 O CFC Atmosfærisk koncentration 1750 til ppmv 0,8 ppmv 288 ppbv 0 pptv Atmosfærisk koncentration ppmv 1,7 ppmv 310 ppbv pptv Årlig stigning, over 100 år fra 1890 til ,5% 0,9% 0,25% 4% Komponenternes atmosfæriske levetid år 10 år 150 år år Relativ drivhuseffekt over 100 år Relativt bidrag over 100 år 61% 15% 4% 11,5% Tabellen viser, at drivhusgasserne er steget betydeligt i takt med industrialiseringen, og at visse gasser er mere kraftigt virkende end andre. Kilde: Miljø- og Energiministeriet 2000.
11 12 mæssigt) inden for de sidste år frem til industrialiseringens start i slutningen af 1700-tallet. Det er desuden en udbredt vurdering, at atmosfærens indhold af CO 2 allerede har passeret den grænse, inden for hvilken skadevirkninger undgås. Eksperterne anser det heller ikke for realistisk at vende tilbage til et niveau under denne grænse. Klimaforskerne vurderer, at det er forbundet med betydelig risiko at tillade en fordobling af CO 2 -indholdet i forhold til tiden før industrialiseringen. Målet med de internationale klimaforhandlinger er at indgå en aftale, der indebærer, at CO 2 -koncentrationen i atmosfæren stabiliseres på 450 ppm. Det er kun muligt, hvis væksten i udledningen stoppes, og der indgås langsigtede aftaler om reduktion i udledningen. Danmark tiltrådte i 2002 sammen med en række andre lande Kyoto-aftalen, der betyder, at fx Danmark skal reducere sin CO 2 -emission med 21% i forhold til 1990-niveauet. Det skal ske inden Kyotoaftalen åbner mulighed for, at det enkelte land kan løse sine reduktionsforpligtelser gennem internationale aftaler. Grundtanken er, at drivhusproblemerne er internationale, og at der er vidt forskellige omkostninger forbundet med at reducere emissionen i de enkelte lande. De internationale mekanismer gør det muligt at foretage reduktionerne, hvor det er billigst. Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger fra 2001 af emissioner og energiforbrug ved effektuering af energiplanerne, skal de forskellige sektorer i 2012 have reduceret deres udledning af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalent) med de procenttal, der fremgår af tabel 2. Reduktionen giver en beskeden manko i forhold til Kyoto-aftalen. Tabel 2 Forventet reduktion i drivhusgasser år 2012 Energiproduktionen -36% Transport +30% Landbrug -26% Erhverv +6% Husholdninger -20% Samlet -19% Danmark anvender meget kul til at producere el. Derfor har vi en af verdens højeste CO 2 -emissioner pr. indbygger, og derfor er vi sammen med Tyskland et af de lande, der iht. Kyoto-aftalen skal reducere mest. USA skal reducere med 7%, men har foreløbig valgt ikke at tiltræde aftalen. Såfremt USA går med, betyder det, at industrilandene samlet reducerer med 5%. Som det fremgår af tabel 1, er CFC-gasserne nogle af de mest potente drivhusgasser, samtidig med at de har lang levetid i atmosfæren. Internationalt arbejdes der med blive enige om aftaler om at udfase og erstatte disse stoffer. Forsuring SO x, NO x og ammoniak (NH 3 ) i luften kan medføre dannelse af syreregn, som kan give skader på jordbund, skove, dyre- og planteliv samt bygninger. Det anslås, at forsuring kan finde sted op til km fra kilden. Skadevirkningen er afhængig af de lokale jordbundsforhold. I det kalkholdige Danmark er forsuringsskader i søer mindre udtalte end fx i Sverige. Næringssaltbelastning Udledninger af næringssalte (kvælstof og fosfor) til vandmiljøet fører til øget algevækst. Når algerne dør og nedbrydes, bruges der ilt. En stærkt øget algevækst kan derfor føre til iltsvind. Landbruget er den vigtigste kilde til udledning af kvælstof, men udvaskning af kvælstofoxider fra energiprocesser og transport udgør også en væsentlig belastning. Fotokemisk smog Smog er en forkortelse af smoke + fog, altså røg + tåge, og blev allerede set i 1700-tallets London. Fotokemisk smog er først set i nyere tid. Det dannes ved reaktion mellem CH 4, NMVOC (se senere) og NO x under indvirkning af sollys. Resultatet er ozondannelse, aldehyder, nitratforbindelser og aerosoler. Ozon skader bl.a. plantevækst og bidrager til luftvejssygdomme men i stor højde virker det modererende på drivhuseffekten. Kilde: Miljø- og Energiministeriet 2001.
12 13 Tabel 3 De vigtigste forurenende stoffer i forbindelse med energiforbrug Stof Formel, Vigtigste kilder i Danmark Miljøproblem forkortelse Svovldioxid SO 2 Kraft- og fjernvarmeværker Forsuring Kvælstofoxider NO x Vejtransport, anden transport, Forsuring, overgødskning kraft- og fjernvarmeværker (eutrofiering) Kuldioxid CO 2 Kraft- og fjernvarmeværker, Øget drivhuseffekt vejtransport, anden transport Kulilte CO Vejtransport og anden transport Fotokemisk luftforurening Metan CH 4 Landbrug Øget drivhuseffekt, fotokemisk luftforurening Øvrige flygtige NMVOC Vejtransport, brug af Fotokemisk luftforurening organiske forbindelser opløsningsmidler, skov Flygtige organiske VOC Vejtransport, brug af opløsnings- Fotokemisk luftforurening forbindelser midler, skov, landbrug (metan + NMVOC) Lattergas N 2 O Landbrug Øget drivhuseffekt Polyaromatiske PAH Forbrænding af biomasse, Fotokemisk luftforurening, hydrocarboner vejtransport kræftfremkaldende Aldehyder Fx CH 2 O Industri, vejtransport, Sundhedsskadelig fjernvarmeværker Partikler - Transportsektoren Sundhedsskadelig Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. Tabel 4 Energiindhold og CO 2 -potentiale i energivarer Energi-indhold CO 2 -potentiale [GJ/ton] [kg/gj] Naturgas (GJ/1000 m 3 ) 39,9 56,9 LPG 46,0 65,0 Fuelolie 40,7 78,0 Kul, elværker 25,0 95,0 Halm 14,5 0,0 Skovflis (GJ/rummeter) 2,8 0,0 Træpiller 17,5 0,0 Træaffald 14,7 0,0 Biogas (GJ/1000 m 3 ) 23,0 0,0 Affald 10,4 0,0 Kilde: Dansk Gasteknisk Center. Energiforbrugets forureningskomponenter Tabel 3 viser en oversigt over de vigtigste forureningskomponenter CO 2 CO 2 dannes ved forbrænding af fossile brændsler. Mængden afhænger stærkt af, hvilket brændsel der er tale om. Det fremgår af tabel 4. I tabellen ser det ud, som om biomassebrændsler ikke danner CO 2 ved forbrænding. Det er ikke helt korrekt. Der udsendes CO 2 ved biomasseforbrænding, som svarer til den mængde CO 2, som planterne optager under vækst. Derved er biomasse næsten CO 2 -neutralt, men ikke helt, fordi der ved markarbejde, gødskning og transport anvendes en
13 14 del CO 2 -belastende energi. Netto svarer det til få procent af energiindholdet i biomassebrændslet. CO 2 er den vigtigste drivhusgas, og det er meget vanskeligt at begrænse CO 2 -emissionen fra et givent brændsel. Kun meget energikrævende anlæg eller deponering dybt i undergrunden/havene regnes som en mulighed. I afsnittet om energistatistik er der en oversigt over CO 2 -emission fra de forskellige sektorer i det danske samfund. SO x Dannelsen af SO x er bestemt af brændslets indhold af svovl. Derfor er der de senere år blevet stillet stadigt større krav til begrænsning af svovlindhold i olieprodukter som fx dieselolie. Naturgas indeholder yderst lidt svovl, og det stammer primært fra odoriseringen. Der arbejdes i øvrigt med nye odoriseringsmidler helt uden svovl. SO x bidrager i fugtig luft til dannelse af svovlsyre, der er en del af forsuringsproblematikken. SO x kan fjernes fra røggassen i særlige rensningsanlæg. NO x (NO, NO 2, N 2 O) NO x -dannelsen afhænger af temperatur samt opblandings- og luftforhold ved forbrænding og kan derfor til en vis grad kontrolleres via design og styring. I forbindelse med forbrænding af fossile brændsler dannes normalt NO, NO 2 og N 2 O. N 2 O vil dog kun forekomme i meget små mængder, fx typisk under 1 ppm for en gasmotor. Man kan reducere dannelsen af NO x på mange måder, fx ved at sænke forbrændingstemperaturen. Det kan ske ved vand- eller dampindsprøjtning, der undertiden anvendes på gasturbineanlæg. Til kedler m.m. er der gennem de seneste 30 år udviklet brændere med meget lav emission af NO x. NO x -emission kan i øvrigt minimeres med særlige renseanlæg, de såkaldte de-no x anlæg, som ofte anvendes på fx kulfyrede kraftværker. NO x bidrager til forsuringen og fotokemisk smog. NMVOC De største kilder til udslip af NMVOC (non-methane volatile organic compounds) er ufuldstændig forbrænding fra diesel- og benzinmotorer samt fordampning i forbindelse med opløsningsmidler. I følge indgåede klimaaftaler skal udslippet reduceres betydeligt. Udslip af NMVOC medvirker ved dannelse af den fotokemiske smog. Partikler Partikler dannes ved de fleste forbrændingsprocesser. Indholdet og partikelstørrelsesfordelingen afhænger af brændslet og forbrændingsprocessen. Trafikken er en af de største bidragydere. Tidligere udledte de kulfyrede kraftværker også store mængder partikler, men værkerne er nu forsynet med effektive filtre. Naturgas medfører en af de mindste partikelemissioner. PAH PAH dannes især ved forbrænding af brændsler, der indeholder aromatiske forbindelser. PAH-emissionens omfang afhænger af forbrændingskvaliteten. PAH udsendes primært ved ufuldstændig forbrænding af biomasse i fx brændeovne. I trafikken bidrager især dieselkøretøjer til PAH-emission. Visse PAH-forbindelser er kræftfremkaldende, og PAH bidrager til dannelse af fotokemisk smog. Aldehyder Ved forbrænding dannes aldehyd som et mellemprodukt. Aldehydemission kan derfor ske ved en ikke-perfekt forbrænding som fx pulserende forbrænding i gasmotorer. Aldehyderne består her overvejende af formaldehyd og acetaldehyd. Aldehyd kan fjernes med særlige renseanlæg, fx katalytisk. CO CO dannes som mellemprodukt ved forbrænding af alle brændsler. CO er ret giftig, og en koncentration på kun 0,4% er livsfarlig for mennesker. Dårlig forbrænding er en hovedkilde til CO-emission.
14 15 Figur 2 Emissioner fra individuel boligopvarmning Figur 3 Emissioner fra store kedler g/kwh 1,5 kg/gj 0,08 1,2 0,07 0,06 0,9 0,05 0,04 0,6 0,03 0,3 0,02 0,01 0,0 CO 2 SO 2 NO X CO UHC 0,00 CO 2 SO 2 NO x CO UHC El Olie Fjernvarme Fuelolie Gasolie Naturgas Gas (kondenserende) Gas (traditionel) Figuren viser miljøbelastningen fra forskellige energiformer til opvarmning af individuelle boliger. Kilde: Dansk Gasteknisk Center Figuren viser miljøbelastningen fra forskellige brændsler til store kedler. Store kedler defineres som kedler på 1-15 MW. Kilde: Dansk Gasteknisk Center Figur 4 Emissioner fra industrielle processer kg/gj 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0,00 CO 2 Fuelolie SO 2 NO x Gasolie CO Naturgas UHC Figuren viser miljøbelastningen generelt i industrielle processer. Kilde: Dansk Gasteknisk Center Eksempler på emissioner Figur 2, 3 og 4 viser eksempler på emissioner fra henholdsvis individuel boligopvarmning, store kedler og industrielle processer. Betegnelsen UHC (Unburned Hydro Carbon) dækker uforbrændte kulbrinter, bl.a. metan.
15 16 Udvalgte energistatistikker Figur 5 Danmarks primære energiproduktion Figurerne 5 til 13 er en række udvalgte figurer om Danmarks energiforbrug op til år Figurerne stammer fra Energistyrelsens Energistatistik (oktober 2001). PJ '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Fra primært at bestå af vedvarende energi i 1980 domineres egenproduktionen i dag af olie og gas. Der har dog samtidig været en betydelig vækst i den vedvarende energiproduktion. Figur 6 Danmarks bruttoenergiforbrug, fordelt på brændsler Figur 7 Danmarks bruttoenergiforbrug, fordelt på anvendelser PJ 1000 PJ '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 0 '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Kul og koks Det samlede forbrug har været næsten uændret gennem de seneste 20 år, men fordelingen på enkelte brændsler har varieret meget. Siden starten af firserne er gasforbruget steget fra nul til cirka 23%, mens kulforbruget er faldet stærkt fra Vedvarende energi mv. er steget til 11% af bruttoenergiforbruget i år Udvinding og raffinering m.v. Transport Handels- og serviceerhverv Produktionserhverv Ikke energiformål Husholdninger I det seneste årti er forbruget i transportsektoren steget 15%, mens det er faldet 6% i handels- & serviceerhverv og 9% i husholdninger. Disse fald skyldes energieffektivisering, da såvel produktion som bebygget antal kvadratmeter samtidig er steget.
16 17 Figur 8 Danmark selvforsyningsgrad med energi Figur 9 Danmarks energiforbrug til transport 250% 200% 150% 100% 50% 0% '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Energi i alt Olie Figuren viser udviklingen af den danske selvforsyningsgrad siden starten på dansk olie- og gasproduktion omkring I 1997 nåede selvforsyningsgraden op på 100%. I de følgende år er den steget kraftigt. PJ '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Dieselolie Flybrændstoffer Motorbenzin Andre drivmidler Fra 1980 frem til år 2000 er dieselforbruget steget med 70%, benzinforbruget steget 27% og flybenzin steget 15%. Andre drivmidler indeholder LPG, naturgas og el til fx togdrift. Figur 10 Danmarks energiforbrug til produktionserhverv Figur 11 Danmarks energiforbrug til handel og service PJ PJ '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 0 '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Olie Naturgas Kul og koks Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Vedvarende energi m.m. El Fjernvarme El Fjernvarme Fra midten af 1980 erne er kul og især olie delvis erstattet af naturgas. Elforbruget har i hele perioden været svagt stigende Siden starten af 1980 erne er olieforbruget faldet meget markant og er afløst af naturgas, fjernvarme og i særlig høj grad el.
17 18 Figur 12 Danmarks energiforbrug til husholdninger PJ Figur 13 CO 2 emissioner fordelt på sektorer Mio. Tons CO '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 0 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Bygas Kul og koks El Fjernvarme Raffinering, forsyning m.v. Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Olieforbruget er siden starten af 1980 erne faldet markant som følge af overgang til naturgas og fjernvarme. Elforbruget steg frem til 1992, hvorefter det har været næsten konstant. Elbesparelser er opvejet af en øget mængde elektrisk udstyr som fx PC er. CO 2 -emissioner fordelt på slutforbrugere. Emissionen stiger i transportsektoren og falder i alle øvrige sektorer. Tallene er korrigeret for udenrigshandel med el (Danmark eksporterer i vandkraftfattige år større mængder kulbaseret elproduktion til Norge og Sverige) og årlige temperaturforskelle, dvs. graddagekorrigeret. Kilder og yderligere oplysninger Drivhusgasemission ved tilvejebringelse af fossile brændsler og biomassebaserede brændsler til energiformål, Miljø og Energiministeriet, 2000 Danmarks drivhusgasregnskab , Miljø og Energiministeriet, juni 2001 Miljø 2001, Danmarks Statistik, 2001 Gengivet med tilladelse fra Dorthe Isabell Buch og Danmarks Statistik Luftforurening, Redigeret af Jes Fenger og Jens Chr. Tjell. Polyteknisk Forlag, 1994 Hvor kommer luftforureningen fra? Fakta om kilder, stoffer og udvikling, J.B. Illerup, M. Winther, E. Lyck, J. Fenger: Temarapport nr. 29. Danmarks Miljøundersøgelser, 1999 Energi- og miljøoversigt, Leo van Gruijthuijsen og Jan K. Jensen. Dansk Gasteknisk Center 2000 Energistatistik. Danmarks produktion og forbrug af energi 2000, Energistyrelsen, oktober Danmark Metrologiske Institut (DMI) Naturgas Energi og Miljø, Dansk Gasteknisk Center 2001
18 19 2. Grønne regnskaber Baggrund Dette kapitel viser eksempler på, hvordan et grønt regnskab for energiforbrug kan se ud med udgangspunkt i konkrete eksempler fra forskellige typer virksomheder og institutioner. En række miljøtunge virksomheder blev fra 1. januar 1996 pålagt ved lov om grønne regnskaber at udarbejde et grønt regnskab. Det er en del af de såkaldte kapitel 5-virksomheder, der har pligt til at offentliggøre et grønt regnskab, men en lang række andre (fx offentlige) virksomheder udarbejder også grønt regnskab. For eksempel er statens institutioner forpligtet til at indberette deres energiforbrug. Det grønne regnskab er en opgørelse over virksomhedens forbrug af energi, vand og råvarer samt udledninger af miljøfremmede stoffer. Regnskabet skal offentliggøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I 2000 var der listevirksomheder, der som følge af miljøbeskyttelsesloven var forpligtet til at afgive grønt regnskab. Derudover afgav 150 listevirksomheder frivilligt grønt regnskab. Listen over virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab, er siden blevet udvidet, og flere virksomheder er kommet med. Ud over kravene til grønne regnskaber i lov om grønne regnskaber stilles der i årsregnskabsloven krav til erhvervsvirksomheder om at beskrive virk- somhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå. Endvidere er der i energiledelsesordningen krav om, at bygninger over m 2 (bortset fra bygninger til industriformål) skal have udarbejdet energimærkning samt udarbejde eller ajourføre en energiplan udført af en godkendt energikonsulent. I det følgende beskrives tre eksempler på opgørelser af energiforbruget i forbindelse med grønne regnskaber. De tre eksempler stammer fra en industrivirksomhed (Grundfos A/S), der har pligt til at lave et regnskab, en boligforening (Fællesadministrationen 3B) og endelig en offentlig institution (Storstrøms Amt). Eksempel 1: Erhvervsvirksomheden Grundfos A/S Grundfos er forpligtet af lov om grønne regnskaber til at udarbejde et grønt regnskab. Desuden er virksomheden EMAS registreret. Det giver også virksomheden nogle forpligtelser til at offentliggøre sine miljøpræstationer. Ud over lovgivningens punkter under redegørelse i grønt regnskab, kan følgende medtages i et grønt regnskab: Figur 1 Proces for udarbejdelse af grønt regnskab hos Grundfos A/S Der opstilles miljømålsætninger inden for de produktionsrelaterede miljøforhold. Miljømålsætningerne opstilles på baggrund af en struktureret kortlægning af alle miljøpåvirkninger. Ud fra kortlægningen udarbejdes de handlingsplaner og forbedringsprojekter, der skal til for at nå målsætningerne. Når årets resultater foreligger, vurderes det, om der er behov for at revidere indsatsen i de følgende år. Samtidig udpeges et nyt fokusområde for det kommende år. Eksempel på, hvordan processen er forløbet hos Grundfos A/S
19 20 Figur 2 Miljøorganisationens opbygning hos Grundfos A/S Direktionen Central service Miljø Netværk mellem produktionsgrupper Fabrik Fabrik Miljø erfagruppe Fabrik Fabrik Fabrik Figur 3 Opgørelse af ressourceforbrug hos Grundfos A/S Absolutte tal Indekserede tal El Vand Rumvarme Naturgas El Vand Rumvarme Naturgas kwh m 3 MWh MWh kwh m 3 MWh MWh ,1 76,8 102,2 118, ,1 59,1 102,8 100, ,0 56,8 94,4 100, ,8 55,6 95,9 74, ,6 53,2 100,0 83,9 Miljøpolitik Hensigtserklæringer, valg af et eller flere fokusområder for det kommende år Miljømålsætninger og handlingsplaner, se nedenstående eksempel Figur 1, 2 og 3 viser forskellige elementer fra processen omkring det grønne regnskab hos Grundfos A/S. I det grønne regnskab skal virksomheden redegøre for det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer i regnskabsperioden, samt for de væsentlige arter og væsentlige mængder af forurenende stoffer mm. Virksomheden kan vælge at opgive nøgletallene enten som absolutte tal, indekserede tal eller begge dele. Hvis virksomheden vælger indeksering, skal basisåret enten være det år, der ligger umiddelbart forud for det første grønne regnskabsår, eller det første grønne regnskabsår. Basisåret indekseres som 100. Eksempel 2: Boligselskabet Fællesadministrationen 3B Boligorganisationer er ikke omfattet af lov om grønne regnskaber, men langt de fleste store boligorganisationer udarbejder grønt regnskab for deres boligafdelinger. By og Byg (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) har udarbejdet en model til grønne regnskaber. Den er gratis og kan findes på By og Bygs hjemmeside, Baggrunden for det grønne regnskab Fællesadministrationen 3B (3B) er en administration for de tre boligorganisationer Fagforeningernes Boligforening, Københavns Selvejende Boligselskab og Boligselskabet af 1944 i Herlev. Tilsammen har de tre boligorganisationer 65 boligafdelinger, ca boliger og ca beboere.
20 21 Figur 4 Indekseret elforbrug hos Grundfos A/S '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 Indekseret elforbrug Målsætning Det indekserede elforbrug er reduceret siden 1995/96. Udviklingen er stagneret i løbet af 2001, hvilket først og fremmest tilskrives øget ventilation. Det nye mål for reduktion er på 35% inden Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe under miljø erfagruppen med det formål at kortlægge tomgangsforbrug i fabrikkerne, samt få fokus på storforbrugere af el. 3B har siden 1997 haft et miljømålsætningsprogram og arbejder for at reducere forbruget og mindske miljøbelastningen fra både administrationen og boligafdelingerne. 3B har udarbejdet grønne regnskaber for både administrationen og boligafdelingerne siden år B s vision med udarbejdelsen af de grønne regnskaber er, at de skal tjene som et redskab for afdelingsbestyrelserne og driften i de enkelte boligafdelinger til at sætte fokus på områder, hvor der kan opnås miljøbesparelser. Målet er at gøre de grønne regnskaber så brugervenlige som muligt og at formidle dem til den enkelte beboer. Sådan udarbejdes det grønne regnskab De grønne regnskaber i 3B indeholder de enkelte boligafdelingers forbrug af varme, vand og el (oftest kun fælles el-forbrug). For enkelte afdelinger bliver der også indberettet tal for solvarmeproduktion og affaldsmængder. Udgangspunktet for 3B s grønne regnskaber er en modificeret udgave af By & Byg s model for boligafdelinger. Afdelingens nøgletal bliver sammenlignet med gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik (se figur 5, næste side). 3B har arbejdet med energistyring i afdelingerne i mange år. Det betyder, at Drift- og energiafdelingen hver måned får indberettet afdelingens forbrug, som bliver registreret 4 til 5 gange pr. måned. Forbruget bliver indberettet i et energistyringssystem, hvorefter det bliver vurderet og løbende kommenteret. Efter 12 måneders forbrug samles indberetningerne i en årsrapport. Disse årsforbrug bliver overført til de grønne regnskaber. Varmeforbruget bliver graddagekorrigeret, så de enkelte årsforbrug kan sammenlignes. 3B s grønne regnskaber følger skæringsdatoerne for varmeregnskaberne, hvilket betyder, at der er forskellige udsendelsesdatoer for de grønne regnskaber i boligafdelingerne. Inden de grønne regnskaber sendes til driften og afdelingsbestyrelserne i boligafdelingerne, bliver hver enkelt afdelings forbrug kommenteret både i forhold til tidligere regnskaber og i forhold til det danske gennemsnits nøgletal. I nogle tilfælde tilbyder Drift- og energiafdelingen støtte til at gennemføre fx vandsparekampagner og affaldssortering. Derudover opfordrer 3B de enkelte boligafdelinger til at udvide deres grønne regnskab og indberette tal for andet forbrug, fx affald, kemikalier og lignende.
21 22 Figur 5 Grønt Regnskab 2001 For ejendommen: Vestergården 2 Afdelingsnummer: 3035 Regnskabsår (periode 01/01-31/12) 1. Opvarmet areal (m 2 ) Antal beboere Årets graddagetal Varmeforbrug Fjernvarme forbrug (MWh Grd. Korr.) Naturgas (m 3 ) Energi til rumvarme (MWh Grd. Korr.) Energi til varmt vand (MWh) Elforbrug Privat elforbrug (MWh) Fælles elforbrug (MWh) Vandforbrug Tilført drikkevand (m 3 ) Forbrug af varmt vand (m 3 ) Affaldsproduktion Dagrenovation (ton) Storskrald (ton) Affald til sepcialbehandling (ton) Flasker og glas (ton) Pap (ton) Papir (ton) Elektronisk affald (ton) Metal (ton) Kemikalier (ton) MWh varme kwh el liter vand kg affald ton CO 2 Ejendommens nøgletal ,9 7,5 149,3 0,4 Danske gennemsnits nøgletal 7,1 5,0 138,0 424,0 1,5 Nøgletallene er forbrug pr. person, dog er el kwh forbrug pr. m 2 Noter! Nøgletal: El forbrug pr. m 2 dækker fællesforbruget. Felter uden værdier kan betyde: At de pågældende årsforbrug ikke er tilgængelige. Hvis I på ejendommene er bevidste om et forbrug under ovenstående kategorier, der ikke er påført det grønne regnskab bedes I kontakte Bettina Fellov eller Gitte Jacobsen i 3B. Grønt regnskab for Vestergården 2, der ligesom alle andre boligafdelinger i 3B har udarbejdet grønt regnskab siden 1997
22 23 Eksempel 3: Storstrøms Amt Figur 6 Varmeforbrugets udvikling Storstrøms Amt fremlægger en gang årligt et Grønt Energiregnskab, der er en del af amtets energiledelsesprojekt. Alle amtets bygninger er omfattet, og de enkelte institutioner er selv ansvarlige for registrering og opfølgning på energiforbruget. Fordelingen af energiforbruget for hver enkelt institution opgøres, så forbrug i forbindelse med eksempelvis rumopvarmning, varmt brugsvand, procesdamp, rørtab, strålings- og træktab fra kedler, røgtab m.v. opgøres i fysiske mængder. Samtidig opgøres de udgifter, der medgår til energiforbruget. De enkelte forbrugsresultater indarbejdes i en samlet oversigt, se figur 6-9. I forbindelse hermed benyttes tilgængelige data for bygninger, anlæg m.v. samt målinger og nøgletal. kwh pr. m Figur 7 Elforbrugets udvikling kwh pr. m Opstilling af mål Der opstilles et mål for den kommende periodes energiforbrug, om muligt opdelt i delbudgetter, og alt samles i et hovedbudget for hver enkelt institution. Der tages i energibudgetterne hensyn til de besparelser, der følger af gennemførte og planlagte energibesparende foranstaltninger Figur 8 Vandforbrugets udvikling Figur 9 CO 2 udledning pr. m 2 Årstal Varme El I alt ,0 kg 44,1 kg 57,1 kg ,8 kg 52,9 kg 63,7 kg ,8 kg 40,6 kg 50,4 kg ,5 kg 43,2 kg 52,7 kg ,4 kg 41,1 kg 50,5 kg m 3 pr. m 2 1,5 1,2 0,9 0,6 0, ,9 kg 41,1 kg 51,0 kg ,3 kg 40,3 kg 49,6 kg 0, ,4 kg 40,6 kg 50,0 kg ,1 kg 39,2 kg 48,3 kg ,1 kg 39,1 kg 48,2 kg Figur 6-9. Figurerne viser udviklingen i forbrug af varme, el og vand samt CO 2 -udledning i Storstrøms Amt i perioden Varmeforbruget er faldet ca. 30%, elforbruget ca. 9% og vandforbruget ca. 33% i opgørelsesperioden, mens CO 2 -emissionen målt i kg/m 2 er faldet med ca. 16%.
23 24 Ved energibudgetkontrol sammenlignes det faktiske forbrug med det budgetterede forbrug, og eventuelle afvigelser analyseres med hensyn til tid, årsag m.v. Herved opnås kendskab til anlæg, bygninger, forbrugsvaner m.v., der kan omsættes i forslag til reduktion af energiforbruget. Det faktiske forbrugsresultat justeres for mulige besparelser, og herefter udarbejdes der et nyt energibudget for den kommende periode. Dette kredsløb gentages periode for periode. Energimærkning Ifølge energiledelsesordningen (ELO) skal alle ejendomme over m 2 gennemgås, og der udarbejdes energimærke og plan. Energimærkning er en standardiseret og dokumenteret opgørelse over bygningens energiforbrug: Varme og elektricitet hver opgjort som kwh pr. m 2 pr. år, og vand opgjort i m 3 pr. m 2 pr. år samt heraf afledte CO 2 -emissioner. Amtsrådet har besluttet, at samtlige ejendomme, som amtet ejer eller lejer, skal energimærkes det gælder altså også ejendomme under m 2. Det grønne energiregnskab offentliggøres på amtets hjemmeside. Gode råd For fjernvarme afhænger CO 2 -emissionen af værkets brændselsart. Sørg for at få oplysning herom Gør regnskabet overskueligt med tabeller og grafer Sørg for at involvere brugerne og informer om formål og resultater Følg op på udviklingen år for år med mål og resultater Kilder og yderligere oplysninger Beretning om grønne regnskaber og miljøledelse 11/01, Folketinget, 2001 Bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab, nr. 975 af 13/12/1995 Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), nr. 448 af 07/06/
24 25 3. Energiledelse Dette kapitel giver en introduktion til energiledelse og beskriver, hvad et energiledelsessystem indholder. Virksomheder og organisationer, der overvejer at gå i gang med energiledelse, kan finde inspiration i vejledninger og værktøjer hos bl.a. og hos Dansk Standard. Nogle af disse er oplistet i slutningen af kapitlet. Næste kapitel giver eksempler på indholdet i virksomheders og organisationers konkrete energiledelsessystemer. Det er muligt at få certificeret et energiledelsessystem efter standarden. Standarden har afløst Energistyrelsens energiledelseskoncept, der siden 1996 har været anvendt af virksomheder, der indgår en aftale med Energistyrelsen om at få CO 2 afgiften refunderet. Disse virksomheder kaldes aftalevirksomheder. I dag skal nye aftalevirksomheder efterleve kravene i DS 2403 plus supplerende krav fra Energistyrelsen. Baggrund Begrebet energiledelse har været anvendt i en del år. Det er udviklet med udgangspunkt i energistyringsbegrebet, der traditionelt har fokuseret på tekniske forhold. Energistyring udgør stadig en væsentlig del af energiledelse, som imidlertid også omfatter andre forhold, der har indflydelse på energiforbruget, fx organisatoriske forhold, som det kendes fra andre ledelsessystemer, især ISO Energiledelse kan defineres således: Energiledelse er den del af virksomhedens ledelsesopgaver, der aktivt styrer virksomhedens energiforhold for at sikre, at energien udnyttes effektivt Der findes en Dansk Standard for energiledelse, DS 2403:2001. Standarden minder i sin opbygning og indhold om ISO 14001, og de to systemer vil derfor være lette at integrere. Hvis man har et miljøledelsessystem efter ISO 14001, betyder det dog ikke nødvendigvis, at man også har et certificerbart energiledelsessystem, idet kravene her er andre. Detaljeringsniveauet på områder som fx kortlægning af energiforbruget eller energistyring er sjældent så stort, som det er krævet i energiledelse. Desuden adskiller nogle enkelte systemelementer sig i de to systemer. Hovedelementerne i energiledelsessystemet DS 2403 er opbygget ud fra fem centrale elementer: Energipolitik Planlægning Iværksættelse og drift Kontrol og korrigerende handlinger Ledelsens evaluering De fem elementer kan illustreres som en trappe, se figur 1. I de følgende afsnit beskrives indholdet af de fem energiledelseselementer. Energipolitik Virksomhedens/organisationens overordnede pejlemærke er en energipolitik. Den er grundlaget for resten af energiledelsen og udstikker de retningslinier, som energiarbejdet planlægges og udføres efter. Det vil sige, at energipolitikken er grundlaget for opstilling af mål og handlingsplaner samt for den daglige drift. Udgangspunktet for virksomhedens/organisationens energipolitik er de væsentligste energiforbrug. Det er ledelsen, der udformer politikken, og politikken skal forpligte til løbende forbedringer. En energipolitik kan være implementeret i en evt. miljø-, kvalitets- eller arbejdsmiljøpolitik.
25 26 Figur 1 5. Ledelsens evaluering Energiledelsestrappen 4. Kontrol og korrigerende handlinger 1. Energipolitik 3 Iværksættelse og drift 2. Planlægning Planlægning Virksomhedens/organisationens væsentligste energiforbrug udpeges på grundlag af en indledende kortlægning af energiforbruget. Kortlægningen skal opdateres med passende mellemrum, bl.a. når der sker ændringer i produktionen eller af energiforbrugende anlæg. På baggrund af kortlægningen skal indsatsområderne prioriteres gennem fastlæggelse af energimål. Energimål skal være tidsfastsatte, konkrete og dokumenterede. Der udarbejdes en handlingsplan for energiledelse, som fastlægger, hvordan virksomhedens energipolitik og mål skal indfries. Handlingsplanen beskriver, hvilke delprojekter der skal gennemføres, og hvornår det sker. Iværksættelse og drift Ansvar og beføjelser skal fastlægges i systemet. Det skal være fastlagt, hvilke kommunikationsveje der benyttes for at videregive informationer om energi i organisationen. Desuden skal energiledelsessystemet være beskrevet og dokumenteret, fx i form af en energiledelseshåndbog. Det er vigtigt at forankre energiledelsen i virksomheden. Derfor skal medarbejderne kende deres egen rolle i systemet og deres indflydelse på energiforbruget. De medarbejdere, der har mulighed for at påvirke energiforbruget direkte eller indirekte, skal have de nødvendige kvalifikationer gennem uddannelse og træning. For at sikre høj energieffektivitet af energiforbrugende maskiner og udstyr, skal der foretages passende vedligeholdelse af udstyret. Der udarbejdes vedligeholdelsesplaner, som fastlægger, hvem der har ansvar for vedligeholdelsen og hvor hyppigt den skal finde sted. Når der skal indkøbes energiforbrugende udstyr/maskiner samt råvarer, skal det forventede energiforbrug medtages i vurderingen og inddrages i beslutningsgrundlaget. Det vil sige, at man skal undersøge, om der findes mere energibesparende alternativer end standardløsningen. Det viser sig ofte, at det mere energibesparende alternativ er dyrere i anskaffelse, men at det over en årrække kan betales hjem ved lavere energiudgifter, fx over tre år. Mange har i forvejen overvejet denne grænse for, hvornår en investering kan betale sig, og det er vigtigt, at der i den økonomiske beregning er indregnet såvel anskaffelsespris som drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Projekteringsopgaver skal også inddrage energiforbruget. Energibevidst projektering betyder, at de fremtidige anlæg og processer (fremtidige produktionslinier, produktionsanlæg, udvidelser, ombygninger o.l.) vurderes i forhold til det fremtidige energiforbrug. Det betyder fx, at man skal afdække det egentlige behov og opstille alternative løsningsforslag.
26 27 Kontrol og korrigerende handlinger De væsentligste energiforbrug registreres løbende, analyseres og sammenlignes med nøgletal, så der er mulighed for at opdage fejl og afvigelser i forhold til opstillede energibudgetter. Det skaber også et grundlag for at kunne analysere energiforbruget nærmere med henblik på at identificere energieffektiviseringstiltag. Denne håndbog indeholder en række eksempler på nøgletal fra forskellige brancher. Disse nøgletal kan bruges til at sammenligne virksomheden med lignende virksomheder inden for samme branche. Men det er ofte nødvendigt at udarbejde sine egne nøgletal, så man kan sammenligne sig med sig selv måned for måned og år for år. Desuden vil det ofte være nødvendigt at lave nøgletal for enkelte processer, maskiner eller udstyr. Virksomheden/organisationen skal have en fremgangsmåde for, hvordan fejl i systemet afhjælpes og evt. forhindres i at blive gentaget. Behandling af afvigelser og korrigerende handlinger kendes også fra kvalitetsstyring og miljøledelse. Evaluering er en væsentlig del af ethvert ledelsessystem. En del af evalueringen i energiledelse foretages ved intern audit. Her gennemgås systemet, og man vurderer, om det fungerer effektivt og efter hensigten. Ledelsens evaluering En anden del af evalueringen er ledelsens evaluering. Ledelsen evaluerer systemet og sætter nye mål for indsatsen i den kommende periode (oftest et år). Som grundlag for ledelsens evaluering bruges fx audit rapporter, status på handlingsplaner og afvigelsesrapporter. Gode råd Indførelse af energiledelse kan reducere energiforbruget 5-10%. DS 2403 er en dansk standard for energiledelse, som det er muligt at blive certificeret efter. Energiledelse er et ledelsessystem og dermed et værktøj for ledelsen til at effektivisere energiforbruget. Energiledelse bør integreres i andre ledelsessystemer. Ambitionsniveauet med et energiledelsessystem kan være forskelligt: Et certificeret system, et certificerbart system eller et hjemmestrikket system. Det tager normalt 1 / 2-2 år at opbygge og implementere et fuldt energiledelsessystem afhængigt af virksomhedsstørrelse, ambitionsniveau og indsats. Kilder og yderligere oplysninger DS 2403:2001, Energiledelse kravbeskrivelse DS/INF 136:2001, Energiledelse Vejledning i energiledelse
27 28 4. Elementer i energiledelse Godt begyndt er halvt fuldendt Man indfører ikke energiledelse fra den ene dag til den anden. Processen fra man har taget beslutningen til det færdige system er i drift kan tage lang tid og kræve en del ressourcer. Det er vigtigt, at man kommer godt fra start, så man undgår at skulle ændre en masse senere. En løsning, der på kort sigt kan synes at være den nemmeste, kan ofte vise sig at ende med at være den mest tids- eller ressourcekrævende. Når beslutningen om at indføre energiledelse er taget, skal der udpeges nogle personer, der har ansvaret for projektet. I opstartfasen nedsættes normalt en projektgruppe, der får ansvaret for at opbygge systemet. Det er en god idé, hvis der blandt projektgruppens deltagere er 2-3 nøglemedarbejdere fra fx vedligholdelsesafdelingen og produktionen samt en person med kendskab til ledelsessystemer. En anden væsentlig erfaring er, at man skal starte med at skrive de ting ned, man i forvejen gør. Hvis man starter med at beskrive, hvad der ville være det mest hensigtsmæssige, vil det tage meget langt tid, før systemet er implementeret, og man løber for hurtigt sur i det. Et energiledelsessystem skal opbygges, så det passer til organisationen. Det kan ofte være en god idé at starte med et simpelt system, der fx kun omfatter en del at virksomheden eller en del af forbruget, evt. som et pilotprojekt. Senere kan systemet udbygges løbende. Kortlægning En kortlægning af energiforbruget er grundlaget for at opbygge et energiledelsessystem. Formålet med kortlægningen er at udpege de væsentligste energiforbrug, som man vil fokusere på i systemet. Væsentligt energiforbrug defineres ifølge DS 2403 som: Energiforbrug, der udgør en betydelig del af virksomhedens samlede energiforbrug, samt energiforbrug hvor der er et betydeligt potentiale for energibesparelser. Kortlægningens detaljeringsniveau skal stå i forhold til det udbytte, man får ud af at kende dataene. Man skal koncentrere sig om de væsentlige energiforbrug i første omgang. Hvis man senere får behov for et mere detaljeret kendskab til enkelte områder, kan man følge op med en detaljeret kortlægning. Kortlægning af elforbruget Kortlægning af elforbruget udføres fx med eksisterende data fra bimålere eller CTS-anlæg. Endvidere kan det være nødvendigt at tælle de væsentligste installerede effekter og beregne energiforbruget ud fra disse plus skøn over driftstider og belastningsgrader. Kortlægningen sammenlignes med sidste års forbrug (evt. korrigeret for kendte ændringer). Til kortlægningen kan det (fx ved usikkerhed om belastningen) være en hjælp at lave spotmålinger af effektoptaget. En yderligere hjælp kan evt. fås, hvis elselskabet registrerer elforbruget elektronisk. I så fald vil man kunne få en opgørelse af forbruget, målt hver halve time eller hvert kvarter, som giver et indtryk af forbrugets fordeling over døgnet og ugen. Figur 1 viser et eksempel på et skema (udsnit), som kan bruges til kortlægningen. Kortlægning af varmeforbruget Kortlægningen af varmeforbruget skal beskrive varmetilførslen og opgøre, hvor varmen anvendes. Det vil sige energiforbruget til ventilation og varmetab fra bygningen samt til varmt vand og evt. varmeforbrugende processer. I kapitlet om komfortventilation er der eksempler på, hvordan man kan bestemme energiforbruget til mekanisk ventilation, og i kapitlet om Beregning af bygningers varmebehov beskrives, hvordan man bestemmer en bygnings varmetab.
TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereEnergieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S
18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereTabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013
Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland
GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereOliebranchens fremtidige energispareforpligtelser
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 L 40 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Notat om energispareindsatsen Kontor/afdeling Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato 9.
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hi 051 Esthersvej 34 2900 Hellerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. oktober 2012 Til den 19. oktober 2019. Energimærkningsnummer
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereGrønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009
Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab
Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereCO2-opgørelsen 2008-2010
CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mere