UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

Transkript

1 UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1

2 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i samarbejdet med den unge? - hvad er hjælpsomt - hvordan taler man om det - angstens onde og gode cirkel

3 DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne tilpasse sig i samliv, under uddannelse og i arbejde At kunne reagere hensigtsmæssigt og fleksibelt under stress og pres. At kunne mærke og vise følelser At have en moden samvittighed At have selvtillid og udvikle egen identitet At kunne være spontan og kreativ At kunne vise og have tillid til andre At vise kærlighed og leve sig ind i andres situation (Kilde: Erik Simonsen)

4 HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE SÅRBAR?

5 RISIKOADFÆRD På ungdomsuddannelser trives de fleste, men der er også et betydeligt mindretal på ca. 20 % som mistrives. Især piger, viser tegn på indadvendt mistrivsel (kropsrettet, selvskade, lavt selvværd, nedtrykthed). Især drenge, viser tegn på udadvendt mistrivsel (alkohol, stoffer, kriminalitet, adfærd knyttet til impulsproblemer).

6 TEGN PÅ MISTRIVSEL BLANDT UNGE I TAL 21 % føler sig ofte stressede 19 % er ofte blevet og 6 % har ofte mobbet i deres skoletid 11 % føler sig ofte ensomme - knap 5% føler sig ofte isoleret fra andre - knap 9% føler ofte, at de savner nogen at være sammen med 17 % har overvejet at tage deres eget liv 9 % af de unge har cuttet sig 10 % er utilfredse/meget utilfredse med egen krop 12 % har sultet sig og 9 % har kastet op med vilje 3 % har presset andre seksuelt til at gøre noget, de ikke ville 5 % drikker sig fulde flere gange om ugen og 16 % hver uge 6 % af de unge har erfaring med hård kriminalitetsadfærd (Cefu 2011)

7 BREDT SPEKTRUM Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Psykiske sygdomme Psykiske problemer Mistrivsel Depression, angst, spiseforstyrrelser, skizofreni ADHD, OCD, personlighedsforstyrrelser, PTSD Selvmordstanker, misbrug, selvskade Ensomhed, tristhed, (præstations)angst Stress, lavt selvværd, negative tanker Usikkerhed, tvivl, utilfredshed

8 Biologi, genetiske faktorer Letpåvirkeligt og skrøbeligt nervesystem går i arv % arvelighed Stress i fostertilstanden øger sårbarheden Psykologisk sårbarhed Angstsensitiv (opmærksomhed på fysiologiske forandringer) Nervøst temperament Et ængsteligt verdenssyn Lav selvtillid og negativt selvbillede Biologiske/ arvelige faktorer Sårbarhed Sociale faktorer Opvækst og sociale faktorer Indlæring Forstærkning af frygt og undvigelse Overbeskyttende miljø Oplevelse af manglende kontrol Tabsoplevelser Psykologiske faktorer Stressorer Mobning, skilsmisse, skoleskift, dødsfald, ubehagelige oplevelser i forbindelse med f.eks. fremlæggelse (stressfremkaldende begivenheder)

9 HVAD SER I? Refleksion med sidemanden: Hvor møder I angsten? Hvad kendetegner de unge som oplever angst, som I møder? Ser I angsten som primær eller som en følge i den unges liv? Hvad gør det særlig relevant for jer at høre om angst i dag?

10 SIGNALER PÅ ANGST Udviser nervøs adfærd med tegn på ubehag: - stammer, mumler, bider negle Forbruger beroligende medicin, hash eller alkohol Er svær at få øjenkontakt: - ryger, taler i mobil, læser i en bog, har ipod på etc. Er reserveret: - taler lidt, sætter sig et ubemærket sted, sidder stille Er udadreagerende/aggressiv/urolig/hyper Prøver at skjule ansigtet f.eks. hætten oppe eller kasket ned i øjnene Prøver at skjule sved via tøjet løstsiddende tøj, flere lag Selvkritiske udsagn hård ved sig selv Har et stort fravær i skolen Udebliver fra fødselsdage, fester, ture med skole etc. Man kan selv blive anspændt i kroppen, når man har samtaler med personer, der har angst.

11 Typer Socialfobi, agorafobi, enkeltfobier, panikangst, generaliseret angst, OCD, PTSD Hyppighed ca mennesker i DK. Behandlingskrævende angsttilstand hos unge: 8-9% Angst Udfordringer Undvigelsesadfærd, social kontakt, situationer med fokus på præstationer, generel færden Støtte Anerkendelse af angsten, støtte i at udfordre angsten (men ikke pace), forventningsafstemning, små skridt, evt. (social) træning

12 HVAD ER SOCIALFOBI? - Socialfobi er angst for samvær med andre mennesker, og opleves som en følelse af anspændthed eller uro i kroppen Konkret er man bange for at blive betragtet og vurderet, mens man gør et eller andet, f.eks. holder oplæg, taler eller drikker et glas vand Det socialfobiske dilemma: At gøre et godt indtryk er meget vigtigt, men troen på at det er muligt er lille Antennerne ude på kritisk opmærksomhed eller at opføre sig pinligt Fokus på egne og andres reaktioner Angsten er mindre stærk end ved f.eks. et panikanfald. Til gengæld står uroen på i time- eller dagevis op til de situationer, der udløser angsten og kan ligeledes føre til længere tids kritisk selvevaluering efter situationerne.

13 KONSEKVENSERNE AF ANGST Vi ved, at angst kan nedsætte livskvaliteten betydeligt, i form af: Fravalg af uddannelse, arbejde eller den ønskede karriere Fravalg af oplevelser; såsom kulturelle arrangementer eller rejser Fravalg af samvær Dermed medfører angst ofte: Social isolation Ensomhed Træthed Selvforagt/vrede og dårlig selvtillid Lavt selvværd Depression Stort forbrug eller misbrug af alkohol og/eller medicin.

14 HVAD KAN DEN ENKELTE LÆRER GØRE?

15 DET, DER FÅR OPMÆRKSOMHED, VOKSER!

16 PERSONLIGE EGENSKABER KONTAKT Alle unge har brug for følgende egenskaber hos lærer/vejleder: Empatisk/indlevende Inddragende Respektfuld Nærværende Varm Anerkendende Oprigtigt interesseret Nysgerrig Positivt accepterende Mål: at skabe en alliance (et trygt sted at vende tilbage til)

17 AT ARBEJDE UD FRA DEN UNGES PERSPEKTIV Vigtigt, at vi lader den unge være ekspert på sit eget liv At vi er nysgerrige overfor problemets indflydelse på den unges liv og deres relationer til andre uden at konkludere på deres vegne Vigtigt, at vi parkerer vores forforståelser At vi bruger de unges egne ord for det de oplever frem for at kategorisere eller diagnosticere Vigtigt, at vi også lytter efter de alternative historier ( what else is there ) At vi også er nysgerrige overfor at høre om, der hvor noget lykkedes Vigtigt, at vi har tid til at lytte Vigtigt, at vi lytter anerkendende til problemet, men arbejder hen imod løsninger.

18 OPLEVELSE ressourcer krav PSYKIATRIFONDEN CHARLOTTE DIAMANT

19 HVAD HJÆLPER IKKE - HVAD HJÆLPER? Ikke-hjælp: At blive frustreret/irriteret Du må bare tage dig sammen kommunikation At bagatellisere problemet Beskytte eleven ved at lade ham/hende undgå situationer, der er knyttet til problemet Hjælp: Alliér dig med eleven mod problemet og ikke med problemet Et rummeligt og aftabuiserende miljø Anerkende mod og ikke kun succeser Fokus på alternative historier Langsigtede planer er urealistiske, lav her-og-nu planer for at undgå nederlag.

20 STRATEGIER TIL AT ØGE RESSOURCER Dine redskaber i samtalen: Sæt ord på ressourcerne (både indre og ydre) Dyrk de små sejre (arbejd med succeskriterier) Støt personen i at række ud efter hjælp (hvem er der i netværket) Få afdækket hvad der virker for den enkelte Støt personen i at opsøge glade/gode/rare situationer/mennesker Hjælp personen til at sætte ord på sine følelser og dele dem med (enkelte) andre Undersøg hvad personen slapper af ved: lytte til musik, afspænding eller andet?

21 AT UDTRYKKE FØLELSER Undersøgelser tyder på, at evnen og muligheden for at udtrykke negative følelser i forbindelse med negative begivenheder kan have positiv indflydelse på helbredstilstanden Undersøgelser har f.eks. vist, at personer, der skriver essays om traumatiske begivenheder, udviser forbedret immunfunktion, har færre sygedage, har færre lægebesøg Astmapatienter har efter et sådant forsøg vist sig at have forbedret lungefunktion sammenlignet med kontrolgruppen. (Zachariae, 2009)

22 FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE Evne til at identificere følelser - Hvilke følelser oplever jeg? Evne til at fortolke og forstå følelser - Hvorfor har jeg disse følelser? Evne til at udtrykke følelser - Evne til at sætte ord på følelser og udtrykke dem på en passende måde overfor andre Åbenhed i omgivelserne - Villighed i omgivelserne til at lytte, forstå og tale om vores følelser.

23 ANGSTENS ONDE CIRKEL Udløsende begivenhed Tanker Undvigelsesadfærd Kropslige reaktioner Følelser

24 Tale med autoriteter Kæledyrs død Skulle et nyt sted hen ANGSTENS ONDE CIRKEL Udløsende begivenhed Tanker Hvad nu, hvis Katastrofetanker Angsten for angsten Undvigelsesadfærd Kropslige reaktioner Ryster, sveder, hyperventilerer, ondt i maven, rastløs mm. Følelser Bange Urolig Ked af det Ude af sig selv

25 ANGSTENS GODE CIRKEL Gentagen erfaring Tanker Handling - Realistisk i forhold til opgaven Kropslige reaktioner Opmærksomhed Følelser

26 TID TIL REFLEKSION TO OG TO Fortæl din sidemand: Hvad har jeg taget med mig fra i dag? Hvad vil jeg gøre anderledes fremover eller gøre mere af, som allerede virker? Opsamling i plenum

27 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN LÆS MERE PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK