Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016"

Transkript

1 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

2 Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller nervøsitet i relation til aktuelle eller fremtidige problemer/situationer. Bekymringer er tanker, der får en til at føle sig ked af det og skidt tilpas. Alle mennesker -børn såvel som voksne, bekymrer sig til tider. Det er helt normalt. Bekymringer kan opstå ved: Overgange/skift fra børnehave til skole Fremlæggelser i skolen Eksaminer/prøver Overnatning hos ven/veninde Vaccination hos lægen

3 Hvordan viser bekymringer sig? Børns bekymringer kommer til udtryk fysisk, kognitivt og adfærdsmæssigt. Bekymringerne viser sig ved: Fysiske symptomer: Ondt i maven Kvalme Hovedpine Kognitive symptomer: Koncentrationsbesvær Søvnproblemer Adfærdsmæssige symptomer: Vrede og/eller tristhed Social tilbagetrukkenhed/isolation Undgåelse af særlige situationer og ting Barnet søger forklaringer/forsikringer hos de voksne angående de ting, der bekymrer barnet. Symptomerne kan også være udtryk for andre ting. Derfor er det vigtigt at tale med barnet om, hvad det selv tror, det skyldes.

4

5 Når bekymringerne vokser Får bekymringerne lov at fylde, vil de med tiden vokse sig større. Undgår man ting/situationer, som er årsag til bekymring, vil det med tiden blive sværere at være i. Når bekymringer bliver uhensigtsmæssige for barnets og familiens liv, kan der være tale om, at bekymringer har udviklet sig til angst. En bekymring er som en tomatplante

6 Angstkurven

7 Hvilke børn er udsatte? Der kan være mange årsager til, at et barn bekymrer sig. Familiefaktorer/genetik Hvis forældrene er ængstelige, har angst mm., kan barnet arve sårbarheden. Det betyder ikke, at barnet arver en specifik angst, men at det kan være mere følsomt. Eksterne faktorer Barnets bekymringer kan også udløses af: Skilsmisse, dødsfald, mobning, sygdom, vanskeligheder i skolen eller begivenheder som fx indbrud. Børn, der bekymrer sig for meget har en tendens til: 1) At overvurdere sandsynligheden for, at noget ubehageligt vil ske. 2) At overvurdere omfanget af konsekvenserne, hvis det ubehagelige skulle ske.

8 Alder og udvikling Det er almindeligt, at børn oplever forskellige former for angst/bekymringer på forskellige udviklingstrin, f.eks. separationsangst, angst for mørke eller angst for fremmede. Barnets bekymringer må derfor vurderes i forhold til alder og udvikling. Det er naturligt, hvis et lille barn bekymrer sig om adskillelse fra sine forældre, mens den bekymring vil være mere atypisk for en 16 årig.

9 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? Hvad kan man gøre som forældre? Realistisk tænkning/detektiv tænkning 1) Få barnet til at beskrive den situation, der vækker bekymring 2) Identificér tanken bag følelsen af bekymring -Hvad får dig til at føle sådan? - Hvorfor er du bekymret? -Hvad tror du, at der vil ske? -Hvad er det netop ved denne situation, der bekymrer dig? 3) Led efter fakta (beviser/modbeviser) -Hvor sandsynligt er det? -Hvor mange gange har du været i sådan en situation, og hvor mange gange er det sket før? -Har du nogensinde set det ske for andre? - Hvor ofte sker dette generelt for folk generelt?

10 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? 4) Alternativer: Hvis det forfærdelige ikke sker hvad kunne der så ske i stedet? - Brainstorm og prøv at finde så mange alternative muligheder som muligt. -Spørg: Hvad kunne der ellers ske? Hvad ville jeg tænke, hvis det skete for en anden? 5) Find frem til en realistisk tanke - Baseret på beviset, som er fundet i forbindelse med bekymringen, spørg dig selv: -Hvad kommer der sandsynligvis til at ske? -Hvad ville være realistisk at tænke i sådan en situation? -Hvis du tænkte sådan, hvor bekymret ville du så være?

11 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn Eksempel 1) Situation: At skulle fremlægge i skolen 2) Tanke: Jeg er bekymret over, om de andre i klassen vil kunne se, hvor genert jeg er, og tale om det bag min ryg. 3) Fakta (beviser/modbeviser): Jeg har fremlagt 10 gange før. Jeg blev kun virkelig genert en gang. Jeg tror også, at jeg har set andre blive generte. Jeg er ikke alene om at have den følelse. Andre har sagt, at de følte sig generte under deres fremlæggelse, men jeg lagde ikke mærke til det. Hvis jeg har lagt mærke til det, har jeg ikke talt om det bag deres ryg. 4) Alternativer: Måske vil jeg føle mig genert, men de andre lægger nok ikke mærke til det. De fleste bliver lidt nervøse i denne situation. Jeg skiller mig derfor ikke ud fra andre. Hvis de andre lægger mærke til, at jeg er genert, betyder det ikke, at de vil tale om det bag min ryg. Jeg har prøvet at fremlægge før, og det er gået fint nok. 5) Find frem til en realistisk tanke: Min generthed vil ikke blive brugt imod mig. Det er helt normalt, og stort set alle oplever det.

12 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? At opmuntre til modig adfærd i stedet for bekymret adfærd 1) Opmærksomhed Når bekymringen får opmærksomhed, forværres den, og når den ikke får opmærksomhed, mindskes den. Det er vigtigt at vise opmærksomhed og give tid til barnet, både når det er meget bekymret, og når det ikke er. 2) Ros Ros er en måde at give opmærksomhed på. Ros kan understøtte god/ikke bekymret adfærd. Ros skal gives for forsøget -og ikke for succesen. Ros skal være tydelig, konkret og specifik. Eksempel: Det var rigtig flot, at du fremlagde i dag, selvom du nogen gange bliver rigtig bange for det. Jeg er stolt over, at du klarede det! Flot. 3) Belønninger Belønninger kan forstærke og vise ikke-bekymret adfærd opmærksomhed. Belønninger gives for at anerkende barnets indsats. Belønninger skal ikke koste penge og være dyre. Ros er også en belønning.

13 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? At bryde de negative mønstre og holde fast i en hverdag med socialt liv og skole. 1) At være et forbillede Forældre fungerer som et spejl for barnet: Børns tanker og adfærd afhænger i høj grad af deres observationer af andre. Hvis forældrene er bekymrede og taler om situationer, som om de er farlige, har det betydning for barnets måde at opfatte sig selv og sin omverden på. Vær som forældre opmærksom på vaner og rutiner, der vedligeholder og forstærker barnets bekymringer. Hvis man som forældre er bekymret for, om barnet kan håndtere en situation tal med en anden voksen. Lad ikke barnet mærke bekymringen. Undgå at blive irriteret på barnet i situationer, hvor det er bekymret også selv om man som forældre kan se, at der ikke er noget at være bange for.

14 Hvordan kan man som forældre hjælpe sig selv og sit barn 2) Hjælp der vedligeholder bekymringer At overtage gøremål for barnet Accept af undgåelse af ubehagelige situationer

15 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? 3) Hjælp der styrker barnet Uafhængighed Barnet skal støttes i at udforske på egen hånd. Når barnet oplever, at det kan klare ting, der er svære, vil det styrke dets mod. Undgå brug af beroligende udtaleser Undgå at berolige på en måde, så barnet får en urealistisk opfattelse af situationen: Eksempel: Undgå at sige du kan godt klare det her, mor er med dig Barnet lærer ikke at situationen ikke er farlig i sig selv. Det lærer, at situationen ikke er farlig, fordi mor er med. Eksempel: Sig i stedet: Du kan godt klare at fremlægge. Du har gjort det før, og du kan gøre det igen. Skab naturlige konsekvenser Barnet støttes i modig adfærd i de situationer, det ønsker at undgå. Eksempel: Barnet vil ikke til fødselsdag med sin klasse. Her kan man bede barnet om selv at melde afbud. På den måde mærker barnet, at der er en konsekvens ved at melde fra til sociale arrangementer.

16 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? Se frygten i øjnene Barnet kommer af med sin frygt og bekymringer gennem gradvis eksponering. Barnet erfarer i små skridt, at de frygtede situationer ikke er farlige. Den/de frygtede situation(er) brydes ned i mindre afgrænsede dele. Planen laves i samarbejde mellem barnet og forældrene. Det gælder både frygt for sociale situationer, adskillelse fra mor og far, præstationer i skole og specifikke ting som f.eks. edderkopper. Bekymringsskala: Hvert trin får et tal mellem =mindst bekymring, 10=størst bekymring. Der må ikke være mere end 2 bekymringstal mellem hvert trin.

17 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn?

18 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? Mål: At kunne lege hjemme hos venner uden at være bekymret for at være fra mor og far. Trin 7. Spise aftensmad hos en vens familie. Trin 6. Til fødselsdag hos en tredje ven. Trin 5. Leger med en anden ven om eftermiddagen mor er der ikke. Trin 4. Leger hos en ven, mor henter om ca. 2 timer. Trin 3. Leger hos en ven i en time, siger farvel til mor i døren. Trin 2. Leger hos en ven, mor er væk i 30 minutter. Trin 1. Hjemme hos en ven med mor, mor er væk i ti minutter.

19 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? Øvelse gør mester Gentagelser: Barnet skal gentage et trin så mange gange, at det til sidst ikke giver anledning til bekymring. På den måde opbygges barnets selvtillid. Når et trin er blevet for let, bevæger barnet sig videre til næste trin. Fremskridtet vil variere der er gode og dårlige dage for alle. Bliv på et af de lette og allerede udførte trin, hvis det er en svær dag for barnet.

20 Opsummering Hvordan var det nu lige? Detektiv tænkning/realistisk tækning. Ros og belønninger. Vær et forbillede lad barnet mærke, at verden ikke er farlig. Støt barnet i at udforske sin verden. Skab realistiske oplevelser af situationerne. Se frygten i øjnene gradvis eksponering. Vær barnets hjælper.

21 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn Bekymringstid : Indfør bekymringstid: ca. 15 minutter. Ingen forstyrrelser Barnet må tale med sine forældre om alt hvad der bekymrer Anvend detektiv tænkning Visualisér en bekymringskasse : Hvis barnet bekymrer sig på andre tidspunkter end i de 15 minutter, skal det lægge bekymringerne i bekymringskassen og lade dem blive der. Eksempel: Hov, det er en bekymring. Lås den inde i din kasse. Lav noget andet. Vi taler om det i bekymringstiden. Bekymringskassen hjælper med at mindske fokus på bekymringerne.

22 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn

23 Den gode nyhed Bekymringer kan tage over og styre både barnet og hele familien. Nogle bekymringer forsvinder helt naturligt med alderen. Bekymringer/angst kan afhjælpes ved hjælp af de rette teknikker. Det tager tid og kræver tålmodighed men det kan lade sig gøre. Hvis ikke man som forældre kan få bekymringerne hos sig selv og barnet på rette spor, kan det være en idé at søge professionel hjælp.

24 Referencer Huebner, Dawn. Når du bekymrer dig for meget. Hvad så? Barnets guide til at overvinde angst. Dansk Psykologisk Forlag Lyneham, H. Abbott, M. Wignall& R. Rapee Cool Kids Program (2003). På dansk ved Thastum & Christensen (2010). Vælg Indsæt-fanen og Sidehoved og sidefod for at ændre sidefodsteksten

PALS-konference 3. marts 2016. Birgitte Rønnow

PALS-konference 3. marts 2016. Birgitte Rønnow PALS-konference 3. marts 2016 En vigtig refleks for at overleve Tanker, der forhindrer børn og voksne i at leve det hverdagsliv, de gerne vil. Angst kan have mange ansigter: Kan være meget tilpasset i

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed neurologisk kognitivt

Læs mere

STYRK DIT BARNS MENTALE SUNDHED

STYRK DIT BARNS MENTALE SUNDHED 6 sund-forskning - AUGUST/SEPTEMBER 2015 STYRK DIT BARNS MENTALE SUNDHED Hver fjerde teenager i Danmark har psykosomatiske symptomer hver dag: De har ondt i maven, ryggen eller hovedet, har svært ved at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Løsningsfokuseret metode i inddragelsesprocesser ved Carsten Allan Hansen & Astrid Kring

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Angst hos børn & unge

Angst hos børn & unge Angst hos børn & unge v/ Tina Lindtofte og Jakob Lind Bern Normalpsykologisk begreb Hvad er angst? Medfødt overlevelsesmekanisme Fysisk reaktion, følelse og tanker eller billeder i hovedet 1 Angst og frygt

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Kinesisk ordsprog OmSorg et tilbud om sorg/samtalegrupper

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 10 Er du glad for at gå i skole? 42 / 84%, ikke rigtigt Hvordan

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.kl., 1.kl., 2.kl., 3.kl. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 57 / 65.52%

Læs mere

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c. Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.c, 1.a, 1.b, 2.a, 3.a, 3.b, 3.c Køn: M, K Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0kl, 1kl, 2kl, 3kl M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 27 / 65.85% 13 / 31.71%,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2010 Børnehaveklasse 2010, 1. klasse 2010, 2. klasse 2010, 3. klasse 2010, 4. klasse 2010 M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2A, 2C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 39 / 82.98% 7 / 14.89%, ikke rigtigt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Indskolingen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

WWW.SOLUTIONFOCUS.DK

WWW.SOLUTIONFOCUS.DK WWW.SOLUTIONFOCUS.DK Bekymringsgrundlaget i specifikke beskrivelser og i et enkelt sprog som alle forstår Bekymringsudsagn hvad er vi bekymrede for at der vil ske hvis der ikke sker forandringer? Komplicerende

Læs mere

Kan man gøre noget ved stammen?

Kan man gøre noget ved stammen? Kan man gøre noget ved stammen? - nyttig viden til teenagere og unge mennesker, der stammer Tine Egebjerg 1 Dansk Videnscenter for Stammen Kan man gøre noget ved stammen? - nyttig viden til teenagere og

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

sport.dk Ung handicapidræt

sport.dk Ung handicapidræt sport.dk x- Ung handicapidræt Caroline kan det hele 18-årige Caroline Cecilie Nielsen har været til De Paralymp selv, hendes holdkammerater og hendes familie vandt hun e TEKST: KRISTIAN BANG LARSEN FOTO:

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

AFPRØV DINE TANKER OG ANTAGELSER

AFPRØV DINE TANKER OG ANTAGELSER AFPRØV DINE TANKER OG ANTAGELSER 1. Hvilken negativ antagelse/tanke hører du hyppigst? 2. Brug Tanketermometeret på side 109 til at måle, hvor stærk din tro på denne tanke er? 3. Hvilket eksperiment kunne

Læs mere

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Hvem er jeg? Projektmedarbejder i Lungeforeningen: Børn og Unge: FamilieCamps, Ungenetværk, velux-projektet Antropologiske udviklingsprojekter

Læs mere

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013 LIVSBLADET tema: Råd til familier Nr. 3, 14. årgang, december 2013 Angst hos (for tidligt fødte) børn Af: Lisbeth Jørgensen, klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Man anslår, at ca.

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete

Læs mere