Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Transkript

1 SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI FORSYNINGSSIKKERHED REN LUFT FORURENINGSFRI STRØM ÆRLIG ELPRIS VINDEN ER GRATIS GRØN ENERGI INGEN SYREREGN DANSK ENERGI KLIMA SELVFORSYNING BILLIG STRØM LOKALT MEDEJERSKAB UAFHÆNGIGHED GODT NABO SKAB GOD SAMFUNDSØKONOMI PRISSÆNKENDE EFFEKT ÆRLIG ELPRIS DANSKE ARBEJDSPLADSER FORURENINGS FRI STRØM DANSK ENERGI BILLIG STRØM PRISSÆNKENDE EFFEKT VINDEN ER GANSKE GRATIS REN LUFT INGEN SYREREGN

2 Vi kan - og vi skal! Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! Vi er det land i verden, der har den suværent største andel af elforbruget fra vindkraft. Vi har vist vejen for andre lande. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi kan - og skal - nå længere endnu. Danskerne er blandt de mest CO2-udledende i verden. Inden 2020 skal vi i EU reducere vores CO2-udledning med mindst 20 %. Heldigvis kan vindkraft hjælpe. På side kan du se, hvordan en stadig større del af elforbruget kan dækkes af vindkraft. Indhold 4 En klode i forandring 6 Vindkraft - ikke kun klima 10 Sæt mål for vindkraften 14 Det gode naboskab 18 Vindmølleforeningen 22 Fakta om Vindenergi Men vindmøllerne kommer ikke af sig selv. Første skridt skal tages af Folketinget i form af konkrete mål for vindmølleudbygningen. Så kan kommunerne tage fat på den nødvendige, langsigtede planlægning og borgerne kan atter sætte gang i vindkraftinvesteringerne. Kristian Jakobsen Formand for Danmarks Vindmølleforening Klimaforandringer

3 En klode i forandring Vi skal handle hurtigt Den globale opvarmning er allerede en realitet. Vores klode vil opleve højere temperaturer, tørke, højere havniveau, kraftig nedbør og flere storme. De 12 varmeste år i 160 år har været indenfor de sidste 13 år. De allerede udledte drivhusgasser vil føre til yderligere tempera tur stigninger de kommende år. Det er altså for sent at undgå klimaforandringer. Men vi kan stadig nå at stabilisere effekten. Hvis vi handler hurtigt! EU har forpligtet sig til en 20 % reduktion af drivhusgasserne og 20 % vedvarende energi inden år De danske mål er 20 % CO2-reduktion og 30 % vedvarende energi. Afvigelse o C +0,6 +0,5 +0,4 +0,3 +0,2 +0,1 Normal -0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0, Afvigelser i global årsmiddeltemperatur Kilde: DMI 4 5

4 Ren luft Ved afbrænding af fossile brændsler udledes udover CO2 en række miljøog sundhedsskadelige stoffer. Svovl for årsager f.eks. syreregn, og partikler øger forekomsten af og forværrer luftvejs lidelser. Det giver øgede omkostninger for såvel borgere som samfund, f.eks. til medicin, sygedage og lægehjælp. Den billigste strøm Elregningen fortæller ikke hele sandheden. De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Kun for vindkraft er elregningen ærlig. Ingen uløste problemer til næste generation Der laves forsøg med at opsamle og lagre CO2 på kulkraftværker. Langtidseffekten er endnu ukendt, men det er under alle omstændigheder en dyr løsning. Vindkraft er en ren energikilde, der ikke efterlader uløste problemer til næste generation. Danske arbejdspladser Den danske vindmøllebranche er i dag en international industri. Det danske hjemmemarked er afgørende for, at viden og arbejdspladser bl.a. indenfor forskning og udvikling fastholdes i Danmark. Markedsprisen er lavere for vindkraftproduceret el end anden strøm. Vindkraften Vindkraft har altså en prissænkende effekt. Når alle omkostninger ved elproduktion indregnes, er vindmøllestrøm billigst. - ikke kun klima 6 7 Vindmølleindustrien er vigtig for dansk økonomi. Omsætningen var i mia. kr., eksporten 42 mia. kr. I starten af 2009 var beskæftiget i branchen i Danmark.

5 mio. m 3 Selvforsyning Vindmøllestrøm til biler og boliger Ved i højere grad at bruge vindmøllestrøm i stedet for fossile brændstoffer til f.eks. transport og opvarmning kan vores energisystem gøres mere effektivt og økonomisk og samtidig mindskes udledningen af CO2. Elbiler er rullende batterier, hvor strømmen kan lagres, når der er meget el i nettet og prisen er lav. På samme måde kan kraftvarmeværket slukke for kedlerne og bruge overskudsstrøm til at lave varmt vand. De tekniske løsninger findes. Barrieren er den nuværende skatte- og afgiftspolitik, der hindrer et intelligent samspil mellem elforbrug og grøn elproduktion Olieproduktion og reservebidrag Forbrug Kilde: Energistyrelsen Den sidste olie Allerede om 9 år er det slut med selvforsyning af olie fra Nordsøen. Naturgassen slipper op om 11 år. Så er vi afhængige af import af brændsel fra andre og måske politisk ustabile områder. Også på verdensplan svinder olie- og gas reserverne og produktionen kan ikke følge med efterspørgslen. 85 % af verdens energiforbrug dækkes i dag af kul, olie og gas. Vi skal altså til at finde alternativer - i en fart. Mens olieprisen stiger, er vinden fortsat gratis for alle. 8 9

6 Sæt mål for vindkraften En overkommelig opgave Det er nødvendigt, at Folketinget sætter mål for vindkraftudbygningen på hhv. land og hav de kommende år. EU har besluttet, at Danmark i 2020 skal have 30 % af energiforbruget fra ved varende energi. De danske politikere har ansvaret for, hvordan målet nås. En beslutning haster. Statslige udmeldinger om konkrete mål for vindkraft er nødvendige for at give kommunerne gode rammer for en rolig og langsigtet vindmølleplanlægning. Når vindkraftplanlægningen bliver grebet rigtigt an, er der til gengæld ikke tale om en stor opgave for kommunerne. Det er ikke mange møller, der skal findes plads til. For at nå en vindkraftdækning på 50% af elforbruget er der kun brug for nye og effektive møller på land i stedet for de nuværende møller. Over de næste 10 år skal hver kommune i gennemsnit kun finde plads til godt én ny mølle om året. Samtidig vil der i hver kommune i gennemsnit blive nedtaget 2-3 gamle møller. Landmøller billigst Vi skal i fremtiden placere nogle af de helt store vindmøller på havet. Men da etableringsomkostningerne på land kun er halvt så store som på havet - og driftsomkostningerne også markant lavere - vil møller på land også fremover være vigtige for en økonomisk fornuftig energi forsyning. Og vi har plads til møllerne. Se en klog fordeling af nye møller på land og hav i forslaget Den rigtige vindkraftudbygning. Den rigtige vindkraftudbygning AnbefAling fra DAnmArks VinDmølleforening og VinDmølleinDustrien 10 11

7 Det gode naboskab Den gode proces God information og planlægning, tidlig inddragelse af borgerne, mulighed for medejerskab - og masser af konstruktiv dialog. Det er opskriften på en god planproces. Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, Vind mølleindustrien og Danmarks Vindmølle forening har i fællesskab diskuteret vejen til den gode proces i vindmølleplanlægningen. Folderen "Den gode proces" giver inspiration og konkrete ideer til, hvordan lokal for ankring og borgerinddragelse fremmes. DEN GODE PROCES 13 Dialog Et godt naboskab fremmes af hensyntagen og dialog. Information til alle parter tidligt i forløbet fjerner usikkerhed. En lang række lovkrav til bl.a. støj og afstande skal være opfyldt, før der gives tilladelse til opstilling af vindmøller. Læs mere herom i vores faktablade (se side 22)

8 Naboer mest positive 91 % af danskerne går ind for udbygning af vindmøllekapaciteten i Danmark. Også til spørgsmålet om opstilling af nye, store vindmøller i eget lokalområde er befolkningen positiv. De mest positive er naboer til eksisterende vindmøller. Den værste nabo Motorveje og gylletanke er danskernes værst tænkelige nabo. Hvad vil du nødigst have som nabo? Motorvej 40 % Gylletank 39 % Tog 7 % Vindmølle 5 % Mobilmast 4 % Daginstitution 2 % Ved ikke 4 % Analysebureauet Interresearch for Søndagsavisen, 2009 Ved ikke Meget negativ Ved ikke 9 Negativ Meget negativ 19 Hverken eller 19 Negativ Hverken eller Positiv Positiv Meget positiv Meget positiv 16 8 Har en mølle i nærheden Har ingen møller i nærheden Der er planer om at opstille meter 150 meter høje vindmøller høje vindmøller i dit lokalområde i fremtiden. Hvad er din holdning til det? Gallup for Berlingske, 2007 Lokalt medejerskab Hovedparten af vindmøllerne i Danmark ejes af private, enten enkeltpersoner eller møllelav. I starten af 90 erne havde henved danskere andel i en vindmølle. Det er nu et lovkrav, at 20 % af en ny vindmølle skal udbydes til lokale. Samtidig kan kommuner, der opstiller nye vindmøller, søge midler til natur- og kulturprojekter. Nye vindmøller skaber indtægter til lokalsamfundet

9 Foreningen for alle vindkraftinteresserede 4 ud af 5 vindmølleejere er medlem - lige fra husstands mølleejeren til energiselskabet. En del danskere med vindmøller i udlandet er også medlem. Og mange vindkraftinteresserede uden egen vindmølle slutter op om foreningen. Danmarks Vindmølleforening repræsenterer over ejere og medejere af vindmøller. Ca møller, svarende til en installeret effekt på MW, er tilsluttet foreningen. Foreningen har en dobbelt målsætning: At oplyse om vindenergiens muligheder som en ren, miljøvenlig energikilde. At varetage mølleejernes fælles interesser. Vi holder dig informeret Medlemmer modtager hver måned magasinet Naturlig Energi. Året igennem afholdes en række møder og seminarer omkring i landet. I efteråret afholdes et stort Vindtræf og i foråret foreningens årsmøde med mulighed for at møde virksomheder i vindmølle branchen ved firmastande. Bliv medlem bliv hørt! Danmarks Vindmølleforening er dit talerør. En stærk forening med stor medlemsopbakning sikrer, at vindmøllefolks stemme bliver hørt, når de energipolitiske beslutninger bliver truffet. Vindmølleforeningen 18 19

10 Uvildig rådgivning Danmarks Vindmølleforenings konsulenter yder uvildig, seriøs og kvalificeret rådgivning. Som medlem af foreningen kan du få råd og vejledning af foreningens konsulenter, der arbejder uafhængigt af vindmøllefirmaer og møllesælgere. Medlemmer kan få gratis rådgivning af foreningens erfarne konsulenter om alt indenfor vindmølleområdet, f.eks. lov givning, afregningsregler, jura, for sikring, regnskab, økonomi og teknik. Desuden betaler medlemmer kun halv pris på f.eks. tekniske eftersyn og konkrete økonomiberegninger. Ingen andre steder er en så om fattende specialviden og erfaring om etablering og drift af vindmøller samlet. Brug vores rådgivning, så din mølle kan drives bedst muligt - og længst muligt. Teknisk ekspertbistand Foreningens tekniske konsulenter udfører hvert år eftersyn i et meget stort antal vindmøller og har derfor et detaljeret kendskab til alle vindmøllefabrikater, -størrelser og -typer i såvel Danmark som udlandet. Konsulenterne er derfor godt klædt på til både at rådgive medlemmerne og til aktivt at gå i dialog med f.eks. vindmøllefabrikanter og forsikringsselskaber. Teknisk afdeling tilbyder bl.a. tilstands vurderinger, komponenteftersyn, undersøgelser med endoskop, garantieftersyn, kontrol af repara tioner, bistand i for sikringssager, driftslederaftale på transformer samt udvidet konsulentaftale, hvor møllens drift og tilstand følges løbende

11 Fakta om vindenergi Alle fakta og tal i dette hæfte er uddybet i»fakta om vindenergi«. Faktabladene opdateres løbende på Teknik og drift T1 Sådan fungerer en vindmølle T2 Drift og vedligeholdelse T3 Indpasning af vindkraft i el-systemet T4 Vindmøllers energibalance T5 Forsikring af vindmøller T6 Service på vindmøller T7 Import og eksport af vindmøllestrøm Planlægning P1 Vindenergi i Danmark P2 Planlægning for vindmøller P3 Vindmøller i landskabet P4 Vindmøller på havet P5 Vindmøller i kystområder P6 Vindenergi og kystnærhed P7 Støj fra vindmøller P8 Skygger og blink P9 Vindmøller og dyreliv P10 Husstandsmøller P11 Udskiftning Økonomi Ø1 Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi Ø2 Produktion og beskæftigelse ved vindkraft Ø3 Vindkraften og elregningen Ø4 Investering i vindkraft Ø5 Afregningsregler for vind møller Ø6 Vindmøller og skat, moms og efterløn Ø7 Hvem ejer vindmøllerne? Ø8 Grøn strøm Miljø og energipolitik Fakta om Vindenergi M1 Vindmøller i energiplanerne M2 Vindmøller og drivhuseffekt M3 Vindmøllernes elproduktion M4 Vindmøller verden over M5 Vindmøller før og nu M6 Danskernes mening M7 Vindkraft og CO2-kvoter M8 CO2-deponering M9 EUs mål for vedvarende energi Trykt i september Fotos: Bert Wiklund, Bendt Nielsen, EventAttitude, Tesla Motors og Linette Riis Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej Århus C Tlf Fax info@dkvind.dk