Da ejendommen ligger indenfor skovbyggelinjen til Hammermølle skov og Teglstrup Hegn er skovhensynet indarbejdet i tilladelsen.

Transkript

1 Lille Skindersøvej Ålsgårde Brevet er sendt d.d. til ejernes og beboernes digitale postkasser: Sanne Jensen, Ole Reitzel Jensen, Sophus Jacobsen og Marie Dyhr og via til rådgiver, Tina Seligmann Center for Teknik Miljø og Klima Byggeri Mørdrupvej Espergærde Cvr nr Sagsnr. 15/1683 Sagsbeh. Mette Thorsen Arkitekt Tlf mth51@helsingor.dk Lovliggørende landzonetilladelse - til opdeling af bebyggelsen i 2 boliger, til tagetagearealer, der er indrettet til beboelse, samt til maskinhus, løsdriftsstald, carport og 2 læskure Afslag - til at beholde flytte et læskur ind midt på marken Adresse Lille Skindersøvej 1, 3140 Ålsgårde Matrikel 6b, Skibstrup by, Hellebæk og 6a, Apperup by, Hellebæk Ejendom Kære Sanne Jensen, Ole Reitzel Jensen, Sophus Jacobsen og Marie Dyhr Kære Tina Seligmann, rådgiver Lovliggørende landzonetilladelse Vi har nu behandlet jeres ansøgning om lovliggørelse af bygninger og anvendelser på Skindersøvej 1, og vi giver jer hermed lovliggørende landzonetilladelse til at have 2 boliger på ejendommen på henholdsvis ca. 462 m 2 for stuehuset og ca. 233 m² for en ekstra bolig. Endvidere giver vi jer lovliggørende landzonetilladelse til en løsdriftsstald på 77 m², et maskinhus på 157 m², en carport på 49 m² og 2 læskure til kvæg og egne heste på henholdsvis 32 m² og 28 m². Da ejendommen ligger indenfor skovbyggelinjen til Hammermølle skov og Teglstrup Hegn er skovhensynet indarbejdet i tilladelsen. Baggrunden for tilladelsen er i hovedtræk Vi tillader den ekstra bolig med vægt på, at der med bolig nr. 2 ikke sker en forøgelse af den eksisterende bygningsvolumen, men alene en ændring af de retlige forhold Vi baserer afgørelsen på en sidestilling med den lovbestemte mulighed for at bruge en overflødig landbrugsbygning til en bolig (planlovens 37) Vi har lagt afgørende vægt på boligtilladelser fra tidligere landzonemyndigheder, Frederiksborg Amt og Hovedstadsrådet i henholdsvis 1986 og 1994 Beliggenheden af carport, stald og maskinhus tillader vi med baggrund i at de har ligget upåtalte hen og trods afstanden til gårdsanlægget udgør et samlet anlæg Læskurene fremtræder relativt neutralt og uden væsentlig negativ påvirkning af det værdifulde landskab.

2 SIDE 2 Luftfoto 2015 med oversigt over de bygninger, og arealer der er omfattet af lovliggørelsessagen. Med rødt omrids er de bygninger, der er opført uden landzone- og byggetilladelse, med gult dem, der er opført uden byggetilladelse og med blåt er beboelsesarealerne, der ønskes opdelt i 2 boliger. I det følgende refererer vi til bygningerne med de bogstaver, vi her har indsat. For overblikkets skyld, et detailudsnit af ovenstående kort med bogstavsbetegnelser på bygningerne. Afslag til at flytte læskur Samtidig må vi desværre afslå jer at flytte læskuret på 32 m² ind mod midten af grunden. Afslag til skur og påbud Vi afslår jer at beholde et udhus/redskabsskur på 19 m 2. Vi har samtidig med

3 SIDE 3 brevet her sendt jer et særskilt udkast til afgørelsen om skuret så I bliver partshørt for vi træffer den endelige beslutning. Baggrunden for afslaget til flytning af stålhytten er i hovedtræk en flytning af det rundbuede stålskur fra hegnet i skel til inde på midten af ejendommens marker vil påvirke oplevelsen af de værdifulde lange kig i det åbne landskab negativt. Høje målebordsblade fra Bøgeholmgård har her en firlænget bebyggelse, hvor der i dag ligger et trelænget gårdsanlæg. Længen mod øst er væk. Bemærk Tilladelsen er omfattet af klageadgang vi offentliggør tilladelsen på vores hjemmeside (se nedenfor) I skal også have byggetilladelse - vi overgiver sagen til byggesagsbehandler, Kari Olofsson Friis, når klagefristen er udløbet og såfremt der ikke er klaget over afgørelsen vær opmærksom på, at byggetilladelsen kan indebære, at bygningerne skal ændres for at opfylde krav til brandsikring, energi- og adgangsforhold Vi retter BBR, når byggetilladelsen er udstedt og byggeriet er færdigmeldt. Afgørelsen er truffet efter Skovbyggelinjebestemmelsen (naturbeskyttelseslovens 17) Undtagelsen fra skovbyggelinjebestemmelsen (naturbeskyttelseslovens 17 stk. 2 nr. 5) Landzonebestemmelserne (planlovens 35 stk. 1) Klageadgang er fastlagt i planlovens 58 stk. 1 EU's habitatdirektiv, Bilag IV listen over særlig sårbare og truede dyrearter. Lovgivningen Landzonebestemmelserne og kommuneplanen Planlovens 35, stk. 1 indebærer, at byggeri og arealanvendelser, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, kræver landzonetilladelse. En opdeling af boligen på ejendommen i 2 boliger kræver landzonetilladelse. Efter landzonebestemmelserne (planlovens 37) er det muligt, at indrette en ekstra bolig i en bygning, der ikke længere er nødvendig for landbrugsdriften, hvis

4 SIDE 4 bygningen ikke derved ombygges væsentligt. Denne mulighed er i princippet udnyttet eller opbrugt ved bygningsændringerne i 1988, hvor vi gav tilladelse til bolig i en tidligere stald. Bygninger, der som jeres løsdriftsstald, maskinhus, carport, redskabsskur og to læskure er opført uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse, kræver kommunens tilladelse til beliggenhed og udformning (planlovens 35 stk. 2). Når de som her er opført uden tilladelse, kræver de lovliggørende landzonetilladelse hvis muligt. Ved vurdering af, om projekter kan opnå tilladelse afvejes formålet nytten nøje i forhold til især landskabs- og nabopåvirkningen, men også i forhold til de generelle, planmæssige aspekter. I kommuneplanen er ejendommen udpeget som værdifuldt landskab og biologisk interesseområde. Ejendommen ligger også indenfor skovbyggelinjen til Hammermølle Skov og Teglstrup Hegn. Luftfoto med Lille Skindersøvej 1 markeret med den lille røde cirkel. Med lys grøn farve er vist skovbyggelinjen på 300 meters afstand fra skovbrynet ved Hammermølle skov og Teglstrup Hegn. Olivengrønt angiver område for biologiske interesser. Landskabet Ejendommen ligger i det område, som kommunens landskabsanalyse (en del af kommuneplanen) beskriver som nr. 1A Borsholm - Saunte - Skibstrup landbrugsland, en del af det større område 1, landbrugsslette. Landskabet her er store, jævne og homogene dyrkningsflader med bebyggelse i form af de sluttede og stjerneudskiftede landsbyer Borsholm, Saunte og Skibstrup, hvor der er bevaret en klar grænse mellem by og landskab. Levende hegn eller spredte træer på række markerer sammen med jorddiger udskiftningstidens markafgrænsninger, som i lighed med vejnettet stråler ud fra landsbyerne. Landsbyerne suppleres af fritliggende gårde især langs Holmenevej, som sammen med Lille Skindersøvej afgrænser markerne ved Skibstrup landsby. Enkelte gravhøje ligger på fladen, og vidner om, at her har været bosættelser siden bondestenalderen og bronzealderen (4000 f.v.t.).

5 SIDE 5 De lange kig over dyrkningsfladernes åbne vidder er karakteristisk for oplevelsen af landskabet. I forhold til s øvrige landskaber opleves her en stor, enkel og åben flade. De biologiske interesseområder Inden for de udpegede biologiske beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Som hovedregel må der ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbruget. Nødvendige driftsbygninger og anlæg skal placeres og udformes under hensyntagen til bevaringsværdierne og muligheden for at styrke disse. Skovbyggelinjen og andre beskyttelser Ejendommen ligger indenfor skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens 17), der indebærer et byggeforbud i en bræmme på 300 meter langs skovbryn her til Teglstrup Hegn og Hammermølle skov. Formålet med bestemmelsen er navnlig at sikre skove som landskabselementer og at sikre dyrs og planters levesteder langs skovbryn. Når byggeri som her opnår landzonetilladelse (planlovens 35 stk. 1), bortfalder kravet om dispensation fra skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens 17 stk. 2, nr. 5). Vi har derfor ikke dispenseret fra skovbyggelinjen i denne sag, men de visuelle og biologiske forhold i relation til skoven er vurderet som led i landzonebehandlingen. Habitatdirektivet Før vi tillader projekter i landzonen og inden for skovbyggelinjen skal vi også vurdere, om det har afgørende virkning på habitatområder og dyrearter, der er omfattet af beskyttelsen i EU's habitatdirektiv. Ejendommen Ejendommen, er på 11,9 ha og har landbrugspligt. Bygningerne danner et trelænget gårdsanlæg, Bøgeholmgård, hvor der langt tilbage har været en gård, og i en periode var den med fire længer (se kort fra ovenfor). Ejendommen er i BBR registreret med et stuehus (BBR 1) på 285 m² fra 1920, senere ombygget og indrettet med tagetage til beboelse. Hertil en landbrugsbygning (BBR 2) fra 1900 på 90 m² med stald og fyrrum, et maskinhus (BBR 3) fra 1830 på 98 m² og en garage med udhus (BBR 4) på 120 m² fra Oplysningerne i BBR svarer ikke til de faktiske forhold. I har oplyst, at I driver landbruget med kvæg, der går ude hele året og 3 egne islandske heste. Sagens opståen og forløb Denne sag begynder med, at I, ejere, den 18. december 2014 henvender jer via jeres rådgiver, Agrovi, med ønske om at få opdateret BBR.

6 SIDE 6 Vi gennemgår rutinemæssigt kommunens arkiv og luftfotos, sammenstiller jeres indsendte oplysninger hermed, og ser, at der er bygninger og anvendelser, som ikke er oplyst korrekt, slet ikke er med i BBR, og som heller ikke har de nødvendige tilladelser. Vi besigtiger ejendommen sammen med jer den 8. juni 2015, hvor vi konstaterer omfanget af bygningerne, anvendelserne og de manglende tilladelser, og I fortæller, at I dels ønsker en opdeling af boligarealerne i 2 selvstændige boliger og dels at få lovliggjort bygninger og anvendelser. 15. juni 2015 skriver vi, at vi mangler oplysninger fra jer til behandling af sagen, og I får samtidig vores umiddelbare vurdering af mulighederne for lovliggørelse. I sender jeres ansøgning og redegørelse om forholdene den 29. juli 2015, hvor I skriver tal for arealerne i de bygninger, vi har spurgt jer om. I skriver, at der ikke er erhvervsvirksomheder på ejendommen. I søger om nu at beholde alle bygningerne og arealerne, om at opdele boligen i 2 selvstændige boliger, og om at flytte det ene af to ulovligt opførte læskure ind på midten af grunden. Ejendommens historik Nedenfor ses en summarisk oversigt over ejendommens historiske sagsforløb 6. maj 1973 Er der indgået et projekt til kommunen om ny-indretning af gården, hvor den nordlige længe (A) er stuehus, resten af bebyggelsen er stalde, som ønskes indrettet til beboelse, en længe mod øst er faldefærdig, ønskes nedrevet, og nu væk 22. oktober 1980 Kommunen modtager projekt med tegning af en stald med lade syd for gårdsanlægget, der er ikke givet godkendelse eller tilladelse 16. december 1986 Hovedstadsrådet giver landzonetilladelse til ombygning af gårdens længer, så alle længer nu bliver bolig, men kun én bolig på i alt 469 m² 9. maj 1988 giver byggetilladelse til indretning af tagetagen til beboelse i den vestlige længe (B) og til ombygning af stueetagen 9. marts 1994 Frederiksborg Amt giver landzonetilladelse til veranda og entre med depot (nuværende tilbygninger E og F) 28. marts 1994 beder ejerne om myndighedsprojekt og ansøgning om byggetilladelse efter landzonetilladelsen fra Frederiksborg Amt. Vi har aldrig modtaget materialet. 20. juli 2000 anmelder ejerne en løsdriftsstald til heste (G), vi har modtaget delvist supplerende materiale den 10. august 2000, og igen bedt om supplerende tegninger, men aldrig modtaget materialet, og der er ingen afgørelse 20. juli 2000 anmeldelse af tredobbelt carport, kommunen anmoder om supplerende oplysninger og tegninger, de er aldrig modtaget - og der er ingen afgørelse. Af sagen fremgår, at flere bygninger er opført uden tilladelse, og der er bedt om oplysninger til tilbygningerne, der heller ikke har byggetilladelse 28. juli 2000 skriver kommunen til ejerne, at sagen ikke kan behandles, fordi der mangler oplysninger i form af et projekt til ansøgningen - oplysningerne/projektet er aldrig modtaget

7 SIDE 7 Nabohøring Vi har ikke foretaget nabohøring i denne lovliggørelsessag, idet vi vurderer at de tilladte bygninger og anvendelser ingen væsentlig betydning har for naboerne. De har ligget upåtalte hen siden opførelsen, der er sket fra 1978 (maskinhuset) og til Boligarealer Tilladelser og BBR Hovedstadsrådet gav i december 1986 tilladelse til ombygning af ejendommen, hvorved boligarealet samlet kom op på 469 m 2. Tilladelsen blev givet efter anbefaling fra. Beregningen af boligarealet blev foretaget på baggrund af en sammenlægning af arealerne i bygning B og C (BBR 1 og 2). På ansøgningstidspunktet var den ene tidligere landbrugsbygning (B) indrettet til beboelse og anset for at være ejendommens stuehus. Der blev søgt om tilladelse om at inddrage 126 m 2 tagetage til beboelse under forudsætning af, at kunne godkende detailprojekt for tag, kviste og gavlvinduer. Der blev også søgt om tilladelse til at inddrage den anden landbrugsbygning (C) til boligareal. Derved kom stuehuset op på i alt 371 m 2. Samtidig skulle det tidligere stuehus (A) sættes i stand og udgøre et selvstændigt boliganneks på 98 m 2. Derved var det samlede boligareal på 469 m 2 inklusive annekset. gav byggetilladelse til projektet den 9. maj Det var en betingelse i byggetilladelsen, at det skulle tinglyses på ejendommen, at der ikke kunne oprettes to eller flere lejligheder. Vilkåret er ikke blevet tinglyst. Gårdens oprindelige stuehus (A) fra 1840 blev i sagens afgørelse fastlagt som et anneks med bolig areal på 98 m 2. Bygningen er i BBR fejlagtigt registreret som maskinhus. Gårdens oprindelige stuehus (A)bliver med lovliggørende landzonetilladelse bolig nr. 2. Bygingen er på 98 m² i stueetagen, og tagetagen på 70)m² er inddraget til beboelse. Hertil tilbygningerne (E) på 35 m² og (F) på 30 m².

8 SIDE 8 Udvidelser med veranda og depot I 1994 gav Frederiksborg Amt, som på det tidspunkt var myndighed på landzonesager, tilladelse til at opføre en veranda (E) på 35 m 2 og en entre med depot (F) på 30 m 2. bad jer om de supplerende oplysninger, som manglede, for at vi kunne give byggetilladelse, men vi modtog dem aldrig. Vi skrev igen efter materialet den 20. juli 2000, men har ikke modtaget det. Foto fra besigtigelsen gårdens vestlige længe(b) med tilbygningen (F) ved gavlen til venstre. De seneste boligudvidelser Som en del af jeres besvarelse på vores anmodning om redegørelse for bygningsarealer har I oplyst, at 1. sal på bygning C er indrettet med 61 m 2 beboelse. I har desuden oplyst, at 1. sal i bygning A er indrettet til beboelse, som udgør 70 m 2. Ansøgning I søger nu om lovliggørelse af de ulovligt opførte bygninger, D, G, I, J og K. I søger om lovliggørelse af de ulovligt opførte tilbygninger, E og F, af de ulovligt indrettede tagetagearealer i bygning C og A, og endelig søger I om en opdeling af boligarealet i 2 selvstændige boliger. Baggrund og vurdering af boligarealer Sædvanligvis kan landbrugsbygninger, der ikke længere er brug for i driften, tages i brug til eksempelvis en ekstra bolig (planlovens 37). Det gamle stuehus har været boliganneks (maskinhus i BBR). Det nuværende stuehus til landbrugsejendommen (B og C), er på 371 m 2 og med den inddragne tagetage i C på 61 m 2 er det på i alt 462 m 2. Den ekstra bolig omfatter det gamle stuehus på 98 m 2, som nu har udnyttet tagetage på 70 m 2. Derudover også de tilbyggede udvidelser med depot og veranda på i alt 65 m 2. Den ekstra bolig er herefter på 233 m 2 (A, E og F). Da Frederiksborg Amt i 1994 gav landzonetilladelse til de to tilbygninger (E og F) var en eventuel udnyttelse af tagetagearealet i det tidligere stuehus medregnet,

9 SIDE 9 hvorved boligen blev på i alt 608 m 2. Tilladelsen blev givet på vilkår, at der kun måtte være én boligenhed på ejendommen. Henset til nuværende generelle praksis for at tillade en ekstra bolig på landbrugsejendomme finder vi det rimeligt her, at det tidligere, tilladte meget store boligareal på 608 m² nu opdeles, og ønsket om 2 boliger imødekommes. Vi giver landzonetilladelsen til opdeling i 2 boliger med baggrund i, at vi sidestiller sagen med retten i nuværende landzonebestemmelser (planlovens 37) til at tage en overflødiggjort landbrugsbygning i brug til en ekstra bolig. Vi giver jer samtidig lovliggørende landzonetilladelse til de indrettede tagetagearealer på 61 m 2 i det nuværende stuehus, og på 70 m² i det gamle anneks. Boligerne og tagetagearealerne er indenfor den eksisterende bygningsvolumen, hvorfor vi vurderer, at der ikke sker en væsentlig merpåvirkning af omgivelserne og det åbne landskab med kig over dyrkningsfladerne. Samlet set, med baggrund i, at boligerne får en rimelig og nutidig størrelse, og i at der ikke sker en påvirkning af landskabet, giver vi landzonetilladelsen til 2 boliger. Bemærk, at de to tilbygninger og de inddragne tagetagearealer skal have byggetilladelse. Min kollega, Byggesagsbehandler Kari Olofsson Friis, vil kontakte jer for yderligere materiale til oplysning af byggesagen, såfremt der ikke er kommet klager inden klagefristens udløb. Bemærk også, at det var et vilkår i byggetilladelsen fra 1988 til boligarealer i det nuværende stuehus, at der ikke senere kan ændres på tagudformningen, herunder kviste og gavlvinduer uden særlig tilladelse fra. Vilkåret blev dog ikke tinglyst. Stalden (G) set fra syd, foto fra besigtigelsen.

10 SIDE 10 Løsdrift, maskinhus og carport Løsdriftsstald I har den 20. juli 2000 anmeldt en løsdriftsstald (G) til heste, vi bad jer den 28. juli om supplerende oplysninger, og igen den 22. august 2000 idet jeres brev indgået 10. august ikke var fyldestgørende. Vi fik aldrig materialet, og stalden er ikke tidligere godkendt. I har nu oplyst, at I har tre heste som er jeres egne. De bruger stalden sammen med jeres egne kalve, som kommer der til slutfodring. Bygningen er på 77 m 2, opført som trækonstruktion med grønmalet bræddebeklædning plasttag. Vi godkender hermed staldens nødvendighed til driften, og dens udformning og beliggenhed i forhold til den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Bemærk, at I skal søge om lovliggørende byggetilladelse til stalden. Maskinhus I BBR ses en bygning (BBR 4) på 120 m 2, som er beskrevet som garage og udhus. Da I anmeldte en carport til os den 20. juli 2000, skrev vi til jer 28. juli, at bygningen, der nu ligger imellem carporten og stalden, var opført uden tilladelse. I har nu oplyst, at bygningen (D) er på 157 m 2 inklusive et overdækket areal. Bygningen er opført som trækonstruktion med grønmalet bræddebeklædning udvendigt og med plasttag. Den bruges til maskiner og redskaber. Vi godkender hermed bygningen som landbrugsbygning, og gør jer opmærksom på, at den også skal have byggetilladelse. Foto fra besigtigelsen 8. juni 2015 set fra syd af maskinhus på 157 m² (D) til landbrug maskiner og redskaber. Bygningen er den midterste af trebygninger mod syd på ejendommen her ses taget af gårdbebyggelsen i baggrunden. Carport I anmeldte den 20. juli 2000 en carport til 3 biler. Vi skrev den 28. juli at vi skulle have tegninger af carporten og af den ulovligt opførte bygning (D) mellem carporten og stalden. Vi fik ikke tegningsmaterialet, og I har opført carporten (H) uden tilladelse.

11 SIDE 11 Carporten er på 49 m 2, opført i en trækonstruktion og beklædt på tre sider med grønmalede brædder. Bygningen kræver byggetilladelse. Carport på 49 m²(h), opført ca Foto fra besigtigelsen 8. juni Baggrund og vurdering af løsdriftsstald, maskinhus og carport Der har været ansøgt om løsdriftsstald og carport, men vi har aldrig modtaget fyldestgørende materiale til behandlingen af sagerne. Vores vurdering er, at de opførte bygninger efter omstændighederne, hvor de nu har ligget upåtalte hen i over 30 år (det, der nu er maskinhus siden 1978) og for løsdrift og carport i 14 år. Vi godkender således bygningerne efter omstændighederne og på trods af, at hvis de var blevet ansøgt i dag, ikke ville blive godkendt for så vidt angår beliggenheden så langt fra gårdsanlægget. Vi vurderer, at de nu fremstår nu som et samlet, ensartet anlæg med en let og enkel, grønmalet bræddebeklædning og alle tre med det samme tagmateriale, bølget, transparent plast. Det samlede anlæg, den enkle udformning og den grønne bemaling medvirker til at bygningernes negative påvirkning af landskabet og skovbrynene er relativt begrænset. Bebyggelsen virker ikke skæmmende og forstyrrer ikke oplevelsen af de lange kig ind over landbrugssletten i væsentlig grad. Henset til den omstændighed at bebyggelsen har ligget her meget længe vurderer vi, at den ikke har væsentlig indvirkning på dyrelivets levesteder og oplevelsen af skovbrynene. Samlet set og med baggrund i navnlig den begrænsede påvirkning af landskabet og naturen giver vi tilladelsen. Læskure I søger om godkendelse af et læskur (I) 28 m 2, som I ønsker til kvæg, der går ude hele året. Skuret er opført i trækonstruktion med åben, lodret bræddebeklædning, og det har en let og enkel fremtoning.

12 SIDE 12 Foto fra ansøgningen af læskur på 28 m² (I). Bygningen fremtræder trods beliggenheden på mere end 60 m fra den samlede gårdbebyggelse ganske neutralt. I søger om at beholde stålhallen (J) på 32 m 2, som er opført i ejendommens nordvestlige hjørne langs et levende hegn mod skel til nabo. (Dog søger I om ny placering - se nedenfor). Baggrund og vurdering af læskure Jeres kvæg går ude hele året, og skal have mulighed for at komme i læ. Det ene læskur (I) er opført i en meget let og gennemskinnelig trækonstruktion, som ikke syner af meget i landskabet. Vi godkender beliggenheden og udformningen med baggrund i, at det kun i ganske ubetydelig grad påvirker oplevelsen af de åbne kig over landbrugsfladerne negativt. Jeres andet læskur (J) udført i rundbuekonstruktion af stål ligger i ejendommens nordvestlige hjørne langs et levende hegn i skel mod naboen. Med baggrund i, at vi vurderer, at konstruktionen ikke påvirker omgivelserne væsentligt negativt, giver vi jer tilladelsen til at beholde det. Bilag IV arter Vi har også vurderet, at projektet ikke vil have afgørende betydning for dyrearter, som er omfattet af beskyttelsen i habitatdirektivet. Vi har ikke kendskab til forekomst af bilag IV arter på ejendommen. De allerede opførte bygninger vil ikke medføre nogen ændring i anvendelsen af ejendommen eller på anden måde påvirke områdets dyre- eller planteliv.

13 SIDE 13 Fotos fra ejers ansøgning om tilladelse til at beholde og flytte læskuret på 32 m² (J) væk fra det levende hegn og ind mod øst på ejendommen. På billedet til højre er den ønskede, ny placering angivet. Flytning af stålhytte I søger nu om en ny placering af rundbuehallen mod øst og inde på grunden. Vi giver jer afslag til at flytte stålskuret til den ansøgte placering med baggrund i, at vi vurderer, at en placering af bygningen ind imod midten af grunden vil indebære en negativ merpåvirkning af det værdifulde, åbne landskab med de lange kig over dyrkningsfladerne. Vi henstiller til, at - såfremt I fortsat ønsker bygningen flyttet -I overvejer en placering tættere på gårdens samlede bebyggelse for derved at opnå bebyggelsesmæssig sammenhæng og helhed. Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Vi annoncerer afgørelsen den 12. april Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. I må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: Enhver med retlig interesse i sagen Modtageren af afgørelsen Ejeren af ejendommen Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser.

14 SIDE 14 Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Har I spørgsmål til sagen, lovgivningen eller afgørelsen, er I velkomne til at kontakte mig. Med venlig hilsen Mette Thorsen Arkitekt Kopi til orientering Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening DN og DN-Helsingør: helsingoer@dn.dk dn@dn.dk Danmarks Ornitologiske Forening DOF: natur@dof.dk Helsingoer@dof.dk Dansk Botanisk Forening: nbu@botaniskforening.dk nbu@sj_botaniskforening.dk Friluftsrådet, Nordsjælland: nordsjaelland@friluftsraadet.dk Myndigheder: Naturstyrelsen nst@nst.dk