[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg"

Transkript

1

2 Seniorvalg muligheder og betingelser er udgivet februar 2009 som indstik i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner Redigeret af Helle Fridberg. Fotos: Jakob Boserup. Design: Rumfang. Tryk: Rounborgs Grafiske Hus Udgivet af Bibliotekarforbundet Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax Web: [ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

3 Indhold Dette temahæfte om seniorvalg er særligt for dig, der gerne vil vide noget om de muligheder og betingelser, der knytter sig til forskellige seniorvalg i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hæftet er opdelt i 4 afsnit: 01 Forblive på arbejdsmarkedet på fuld tid Nedsat arbejdstid/ændret jobindhold med senioraftale Efterløn og skattefri præmie Bibliotekarens pensionsordninger og folkepensionen...18 Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 03 ]

4 01 Forblive på arbejdsmarkedet på fuld tid De gode konjunkturer frem til midten af 2008 har betydet, at der har været en udtalt mangel på arbejdskraft i Danmark. Manglen på arbejdskraft vil formentlig være en vedvarende udfordring på grund af den demografiske udvikling, hvorfor regeringen og støttepartier i 2008 indgik aftale om en jobplan, der kunne skaffe mere arbejdskraft både på kort og længere sigt. Jobplanen giver især seniorer et økonomisk incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet. Derudover er aldersbegrænsningerne også fjernet fra overenskomsterne i 2008, således at du også er dækket af en overenskomst efter det 70. år. For tjenestemænd er den hidtidige pligtige afgangsalder på 70 år ligeledes ophævet. Endelig medførte trepartsforhandlinger mellem regering og arbejdsmarkedsparterne i 2007 en række seniorinitiativer, der kan fastholde seniormedarbejdere i en længere årrække, så som: seniorbonus/-dage kommunepuljer til fremme af seniorpolitiske initiativer, eksempelvis oprettelse af seniorstillinger på nedsat tid med pensions- og hel eller delvis løndækning seniorsamtaler i forbindelse med medarbejderudviklingssamtale. Initiativerne er indarbejdet i de offentlige overenskomster for Jobplanen Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om en jobplan, der skal skaffe mere arbejdskraft til Danmark. Planen indeholder en midlertidig ordning om skattenedslag for 64-årige. Begrundelsen for netop dette tiltag var, at mange seniorer i særlig grad vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er i starten af 60 erne, og blandt de 64-årige er kun hver fjerde stadig på arbejdsmarkedet. Tiltaget indebærer, at alle, der fylder 64 år og er i arbejde, får et særligt skattenedslag på op til kr., hvis de har arbejdet fuld tid, siden de var 60 år, og har haft en gennemsnitlig årlig arbejdsindkomst under kr. fra 57 til 59 års alderen. Skattenedslaget gælder kun [ 04 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

5 for de personer, der fylder 64 år i perioden Det betyder, at personer, der er fyldt 60 år den 1. januar 2006 eller senere, har mulighed for at blive berettiget til skattenedslaget, som er tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidraget. Personer, der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang, der er omfattet af ordningen. Skemaet nedenfor viser hvilke årgange, der omfattes af ordningen. Det drejer sig om de syv personårgangene, der er født mellem 1946 og De første, der omfattes, er årgangene 1946 til 1948, der fyldte hhv. 62 år, 61 år og 60 år i I skemaet er endvidere for hver årgang, ordningen omfatter, angivet de tre indkomstår, hvor den gennemsnitlige indkomst ikke må overstige en indkomst på kr. (2008-niveau), for at der kan opnås nedslag. Indkomsten udgøres af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget inkl. indskud på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Indkomstår Fødselsår Personens alder Aldersgruppe, der kan optjene maks kr. Aldersgruppe, der kan optjene maks kr. Aldersgruppe, der kan optjene maks kr. Tre år, hvor indkomsten i gennemsnit ikke må overstige indkomstgrænsen Kilde: Skatteministeriet hjemmeside. Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 05 ]

6 1.2 Seniorgoder i de offentlige overenskomster I forbindelse med trepartforhandlingerne i foråret 2007 blev der mellem parterne (Regeringen, de offentlige arbejdsgivere og LO, FTF og AC) fastlagt en række initiativer i forhold til fastholdelse, heri at ældre medarbejdere får seniorrettigheder i form af et antal seniordage eller en kontant seniorbonus. Både tjenestemænd og overenskomstansatte er omfattet af aftalen. Antallet af dage eller størrelsen af bonus afhænger af din alder, se skemaet nedenfor. Ordningen gælder for perioden 1. januar 2009 til 31. december I kommunerne er udgangspunktet seniordage, som du kan afholde enten som hele eller halve dage, eller i timer efter aftale med din arbejdsgiver. Du kan også konvertere dine seniordage til ekstraordinær pensionsindbetaling eller til en årlig bonus. I regionerne er udgangspunktet seniorbonus. Udbetaling sker først året efter det kalenderår, du enten fylder 60/61/62 eller derover. Dvs. fyldte du 60 år i 2008, får du første gang bonus i januar Fylder du først 60 år i 2009, udbetales bonussen første gang i januar Seniorbonus i regionerne kan konverteres og afholdes som betalt ferie og kan også Alder Kommunalt ansatte Regionalt ansatte Statsansatte Antal seniordage Bonus i % af Bonus i % af sædvanlig løn sædvanlig løn , , , , , år og derover 4 1,6 3 [ 06 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

7 Seniordage skal som udgangspunkt afvikles som hele fridage, men kan efter aftale afvikles i form af såvel halve dage som enkeltstående timer. afholdes i timer eller halve dage efter aftale. Seniorbonus kan også helt eller delvist konverteres til ekstraordinær pensionsindbetaling, og der kan laves kombinationer af bonus, seniordage og pensionsindbetaling. Du kan også konvertere bonus til særlige selvvalgte kompetenceudviklingsforløb. Både i kommuner og regioner gælder det, at du træffer dit valg for et år ad gangen. I staten er udgangspunktet seniorbonus. I staten får du først ret til bonus, når du bliver 64 år. Derudover skal du selv bede om at få din bonus udbetalt i årets løb i forbindelse med din fødselsdato. Hvis du ikke beder om udbetaling, vil den automatisk først komme til udbetaling ved årets udløb. Seniorbonus kan i staten konverteres til et ekstraordinært pensionsbidrag, eller du kan veksle til 1-4 seniordage, hvis du er fyldt 64 år, eller til 1-6 dage, hvis du er 65 år eller derover. Konverteringen sker på baggrund af din samlede faste løn. Seniordage skal som udgangspunkt afvikles som hele fridage, men kan efter aftale afvikles i form af såvel halve dage som enkeltstående timer. Tidspunkt for afholdelse fastsættes sammen med din arbejdsgiver. Ønsker du at konvertere den statslige seniorbonus, skal du blot give besked inden årets udløb, hvor udbetaling ellers sker automatisk. 1.3 Optjening af skattefri præmie Indbetaler du til efterløn og fortsætter med at arbejde indtil pensionsalderen, vil du optjene en skattefri præmie to år efter, du har modtaget efterlønsbeviset, forudsat du har arbejdet i alt timer for fuldtidsforsikrede og timer for deltidsforsikrede. Der udløses en præmie, hver gang du har arbejdet 481 timer. Denne præmieportion er i 2009 på kr. for fuldtidsforsikrede og kr. for deltidsforsikrede. Den samlede præmie, der kan optjenes, er i 2009-kroner i alt kr. for fuldtidsforsikrede og kr. for deltidsforsikrede. 1.4 Få en højere ATP og folkepension ATP står for arbejdsmarkedets tillægspension og er en kollektiv livslang pensions- Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 07 ]

8 Nye regler i forbindelse med jobplanen har også gjort det muligt at udskyde folkepensionen, hvis du gerne vil arbejde. Det kaldes opsat pension. forsikring. Din pension herfra afhænger af, hvor meget du har indbetalt i løbet af dit arbejdsliv. ATP udbetales automatisk fra det tidspunkt, du bliver folkepensionist, men du kan også vælge at udsætte udbetalingstidspunktet ud over folkepensionsalderen, dog senest frem til dit 75. år. Herved bliver den månedlige udbetalte ATP højere. For hver måned du udsætter udbetalingen, stiger din pension med 0,8 procent. Det gælder for den del af din pension, der er optjent før 1. januar Den del, der er optjent efter denne dato, stiger med 0,6 procent. Læs mere herom inde på ATP s hjemmeside på Nye regler i forbindelse med jobplanen har også gjort det muligt at udskyde folkepensionen, hvis du gerne vil arbejde. Det kaldes opsat pension. Herved vil du når du bliver pensionist få en højere folkepension, end du ellers ville have fået. Pensionen stiger med mindst 6 procent for hvert år, den udskydes, eftersom stigningen er kraftigere, jo længere tid pensionen udskydes. Efter 5 år vil du eksempelvis være berettiget til 36 procent ekstra i pension resten af livet. Det svarer til ca kr. ekstra om året i 2008 for enlige. Udskydes folkepensionen i 10 år, stiger pensionen med 92 procent altså næsten en fordobling. Betingelsen for at kunne opsætte pensionen er, at du arbejder mindst timer om året, ca. 19 timer om ugen. Du kan maksimalt udskyde pensionen i 10 år, men du kan også udskyde den i blot få måneder. Læs mere på Velfærdsministeriets hjemmeside på Udbetaling af opsat pension for tjenestemænd Har du tidligere været ansat som tjenestemand med mindst 3 års pensionsalder, har du en opsat pension. Den kan du få udbetalt, når du fylder 60 år, selvom du stadig er på arbejdsmarkedet. Det er dog en betingelse, at du ikke nu er ansat i en tjenestemandsstilling. Det normale udbetalingstidspunkt er, når du bliver 65 år. Vælger du en udbetaling, før du fylder 65 år, sker der samtidig et livsvarigt førtidsfradrag på 2-10 procent af pensionen: 10 % ved udbetaling som 60-årig 7 % ved udbetaling som 61-årig 4 % ved udbetaling som 62-årig [ 08 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

9 3 % ved udbetaling som 63-årig 2 % ved udbetaling som 64-årig. Ved udbetaling før du fylder 65 år, tildeles du desuden et førtidstillæg, som bortfalder, når du bliver 65 år. Ved udbetaling som 60- eller 61-årig er førtidstillægget imidlertid halveret. På trods af disse fradrag vil det ofte på grund af stigende levealder kunne betale sig at få pensionen udbetalt så hurtigt som muligt, da pensionen er livsvarig. Derved vil de 5 års ekstra pension (fra år) ofte mere end udligne den livsvarige pensionsnedsættelse. Ved udbetaling af tjenestemandspension og andre pensioner i det hele taget betaler du almindelig indkomstskat, men ikke arbejdsmarkedsbidrag, som p.t. er på 8 procent. Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 09 ]

10 02 Nedsat arbejdstid/ændret jobindhold med senioraftale På det offentlige arbejdsmarked er der lavet rammeaftaler/cirkulærer om seniorpolitik, der kort fortalt indebærer muligheden for lokalt at indgå aftale om nedsat arbejdstid (og deri løn), men hvor pensionsvilkårene kan fastholdes, som om medarbejderen er på fuld tid. På det kommunale/regionale område kan man indgå aftale for medarbejdere over 52 år. På det statslige område skal medarbejderen være fyldt 60 år. Ledere har derudover en særlig mulighed for at aftale at gå ned i ansvar enten i stedet for eller sammen med nedsat arbejdstid. På det kommunale/regionale område kan man indgå aftale for ledere over 52 år. På det statslige område skal lederen være over 55 år og have haft ledelsesansvar i mindst 10 år. For alle medarbejdere er der mulighed for at aftale en fastholdelsesbonus på det kommunale/regionale område, som indebærer, at en bonus kan ud betales, såfremt en medarbejderen ikke fratræder inden en bestemt dato/årstal. På det statslige område er det muligt for medarbejdere over 62 år at aftale op til en dags frihed med løn pr. måned. Det er vigtigt at understrege, at senioraftaler er en mulighed, men ikke en ret. Med senioraftaler kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en længere årrække. I forbindelse med trepartsforhandlingerne er der oprettet kommunepuljer, som kan medfinansiere senioraftaler med fuld pensionsindbetaling og hel eller delvis lønafdækning. Til senioraftalen kan der endelig også tilknyttes en fratrædelsesaftale, som reelt er en opsigelse frem i tiden. Her kan yderligere pensionsforbedringer aftales som kompensation. Generelt må det dog frarådes at indgå fratrædelsesaftaler, der ligger langt frem i tiden, eftersom en beslutning om fratrædelse, der er forårsaget af private, helbredsmæssige eller arbejdsbetingede forhold, senere kan ændre sig. 2.1 Senioraftale og efterløn Har du fået en senioraftale og er over 60 år, kan du, såfremt du har modtaget dit efterlønsbevis, modtage efterløn (kaldet supplerende efterløn) for de timer, du er gået ned i tid. Der er dog et krav om, at du ikke må have flere end 29,6 ugentlige arbejdstimer for at kunne supplere med [ 10 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

11 Det er vigtigt at understrege, at senioraftaler er en mulighed, men ikke en ret. Med senioraftaler kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en længere årrække. efterlønnen. Ønsker du således at supplere en lønnedgang med efterløn, skal din arbejdsuge være under 29,6 timer i din senioraftale. Vær også opmærksom på, at der vil være modregning i den delvist udbetalte efterløn, afhængig af de pensionsordninger du har, se afsnit 3.3.C på side 14. Din a-kasse kan være behjælpelig med en beregning for dig. Er du interesseret i senere at have mulighed for at optjene skattefri præmie, skal du undlade at få supplerende efterløn, se mere herom i afsnit 3.3.B på side 14. Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 11 ]

12 03 Efterløn og skattefri præmie 3.1 Betingelser for efterløn Hovedbetingelsen for at få ret til efterløn er, at du skal have indbetalt til ordningen via din a-kasse i en vis årrække. Hvor længe du kommer til at betale, afhænger af din alder, men du kommer maksimalt til at betale til ordningen i 30 år. Hvis du er født før den 1. juli 1949, skal du have været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999, og indtil du overgår til efterløn. Hvis du er deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du efterløn med satsen for deltidsforsikrede. Satsen for deltidsforsikrede er på 2/3 af satsen for fuldtidsforsikrede. Hovedreglen i dag for at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede er dog, at du har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn. Du kan godt være fuldtidsforsikret, selvom du arbejder på deltid. Du skal blot være i stand til at påtage dig fuldtidsarbejde, hvis du skulle blive ledig. Endelig skal du opfylde helbredskravet, dvs. du skal være i stand til at påtage dig fuldtidsarbejde samt opfylde arbejdskravet. Ifølge arbejdskravet skal du inden for de sidste 3 år, før du går på efterløn, have arbejdet mindst: timer som fuldtidsforsiket timer som deltidsforsikret. Hvis du går på deltid, inden du bliver 60 år, så kontakt din a-kasse, så du er sikker på, at alle betingelser for senere at gå på efterløn på fuldtidssats eller muligheden for at optjene præmie bevares i forhold til dine ønsker. Når en fuldtidsansat medarbejder vælger at gå på deltid, har din a-kasse pligt til at undersøge, om dette ønske er helbredsbetinget. Du har nemlig ikke ret til efterløn på fuldtidssats, såfremt du ved 60 års alderen ikke er rask nok til at påtage dig fuldtidsarbejde. I dag kan du gå på efterløn som 60-årig. Efterlønsalderen hæves dog gradvist med to år i perioden 2019 og frem til 2022, hvorefter man tidligst kan gå på efterløn som 62-årig. Det indebærer, at en række yngre indbetalere af efterløn vil kunne få [ 12 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

13 op til to års bidragsfrihed, for ikke at overskride 30 års indbetalingsreglen. Ønsker du af den ene eller anden grund at stoppe indbetaling til efterlønnen og få dit indbetalte beløb tilbage, kan dit indbetalte beløb overføres til en eksisterende pensionsordning, hvis du er under 60 år. Er du over 60 år, kan beløbet udbetales kontant, men beskattes som almindelig lønindkomst, da du fik fradrag for skat ved indbetalingen. Med et efterlønsbevis er du sikret retten til at gå på efterløn, også selvom du senere ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Såfremt du pga. sygdom afskediges med svagelighedspension (gælder kun tjenestemænd, se mere i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner ) eller tilkendes offentlig førtidspension som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, så kan du få din efterløn udbetalt uden modregning i værdien af din(e) pension(er). 3.2 Efterløn i dag De følgende afsnit om efterløn gælder for den aldersgruppe, der har ret til at gå på efterløn som 60-årig. Selve retten til efterløn får du ved at modtage og kvittere over for a-kassen, at du har modtaget et efterlønsbevis. Du skal samtidig på tro og love erklære dig rask nok til at kunne påtage dig et fuldtidsjob. Kan du ikke det, er der mulighed for at få beviset ved en senere raskmelding. Beviset sendes som regel ud kort før din 60-års fødselsdato. Har du ikke modtaget beviset, skal du straks kontakte din a-kasse. 3.3 Muligheder og valg som 60-årig A. Du fortsætter med at arbejde fuld tid Hvis du fortsætter med at arbejde, får du mulighed for efter to år enten at kunne gå på efterløn på fuld sats eller fortsætte med at arbejde og hermed optjene ret til at få skattefri præmie. Den skattefri præmie er i alt på op til kr. i Pengene udbetaler a-kassen til dig som et engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 13 ]

14 Efterlønsordningen belønner dig kort fortalt, hvis du trækker dig gradvist tilbage, udskyder eller helt undlader at gå på efterløn. B. Du fortsætter med at arbejde på nedsat tid kombineret med fleksibel efterløn Får du nedsat din arbejdstid eksempelvis med en senioraftale, kan nedgangen i din indtægt reduceres ved at få supplerende efterløn for de timer, du går ned i tid. Arbejdstiden skal i så fald nedsættes til 29,6 time eller derunder. Du får beregnet en individuel efterlønssats afhængig af værdien af dine pensioner. Ved at vælge supplerende efterløn fortaber du retten til senere at optjene skattefri præmie. Det er altså ikke altid en fordel at få supplerende efterløn, hvis du har ønske om at arbejde i mange år endnu. C. Du går på efterløn på fuld tid I de senere år er der sket en række ændringer i efterlønnen for at tilskynde folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det indebærer en lavere udbetaling af efterløn, hvis du går fra som 60-årig (91 procent af fuld sats), samt en større modregning i efterlønnen i forhold til den værdi som dine egne pensionsordninger har. Den lavere sats er pr på 660 kr. pr. dag for fuldtidsforsikrede, mens den er 440 kr. pr. dag for deltidsforsikrede. Opgørelsen af værdien af dine pensionsordninger (=beregningen af din individuelle efterløn) sker cirka, når du er 59½ år. Årlig lavere efterlønssats pr er: kr. for heltidsforsikrede kr. for deltidsforsikrede Din individuelle efterløn som 60-årig beregnes efter en model, hvor der modregnes i efterlønnen i forhold til de pensioner, du har uanset om pensionerne kommer til udbetaling som 60-årig eller ej, se skemaet til højre: Du kan også lave en vejledende beregning af din efterløn på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside på [ 14 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

15 Pensionstype Beregningsgrundlaget Modregningsregel Kapital + ratepension 5% af depotet v. 60 år Modregning: (udbetales ikke) Bundfradrag på % af beregnings- Eksempel = kr. i depot 5% af kr. = kr. grundlaget Løbende livsvarige pensioner 80% af årlig ydelse v. 60 år Modregning: fra private ordninger Bundfradrag på % af beregnings- Eksempel = kr. grundlaget i årlig ydelse 80% af kr. = kr. Løbende livsvarige pensioner 80% af årlig ydelse v. 60 år. Modregning: fra arbejdsmarkedsordninger, Bundfradrag på % af beregningsder ikke udbetales grundlaget Eksempel = kr. i årlig ydelse 80% af kr. = kr. Beregning I alt kr. 60% af kr. = kr kr kr kr. Bundfradrag kr kr. Løbende livsvarige arbejdsmarkedsordninger, der kommer til udbetaling: Tjenestemandspension Ophørende alderspension Ratepension fra ansættelsesforhold 50% af det udbetalte ydelse, intet bundfradrag 50% af kr. = kr. Eksempel = kr. i årlig ydelse Individuel efterløn i alt for ( ) = en fuldtidsforsikret kr. Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 15 ]

16 3.4 Muligheder og valg som 62-årig Forudsætninger Du skal have haft et efterlønsbevis i mindst 2 år og som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde i mindst timer, som svarer til 30 timer om ugen i gennemsnit. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst timer, som svarer til 24 timer om ugen i gennemsnit. A. Du fortsætter med at arbejde helt eller delvist evt. suppleret med efterløn Du optjener nu din skattefri præmie, som for fuldtidsforsikret er kr. i 2009, for hver 13 uger på fuld tid (37 timer), i alt 481 timer. Der udbetales kun hele præmieportioner. Det betyder, at hvis du har optjent mindre end 481 timer, får du ingen præmie. For at opnå det maksimale præmiebeløb på kr. skal du arbejde 3 år på fuld tid, svarende til timer. Hvis du gør det, vil du ikke kunne nå at gå på efterløn, da du først skal opfylde 2 års reglen og dernæst arbejde i 3 år, hvilket sammenlagt bringer dig i en alder, hvor folkepensionen er en mulighed (65 år). Skattefri præmien udbetales altid ved overgang til folkepensionen. For deltidsforsikrede er en præmieportion i 2009 på ca kr. Du optjener ligesom fuldtidsforsikrede en portion, hver gang du har arbejdet 481 timer. Du kan maksimalt optjene 12 portioner, hvilket for deltidsforsikrede betyder et samlet maksimalt beløb på kr. i nuværende satser. B. Du går på efterløn som 62-årig Der er nu en langt lempeligere modregning i efterlønnen i forhold til værdien af dine pensioner, og derudover er efterlønssatsen nu på 100 procent, som pr svarer til 725 kr. pr. dag for fuldtidsforsikrede, mens den er 483 kr. pr. dag for deltidsforsikrede. Årligt giver det følgende beløb: kr. for heltidsforsikrede kr. for deltidsforsikrede Din individuelle efterløn beregnes efter en model, hvor modregningen i efterlønnen er på 55 procent af den udbetalte ydelse [ 16 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

17 Eksempel: Tjenestemand på trin 38 med 30 års pensionsalder Årlig tjenestemandspension på: Teknisk modregning i efterløn er 55 % (55 % af ): Individuel efterløn = ( ): kr kr kr. Årlig løbende indtægt: Tjenestemandspension: Individuel efterløn: Samlet indtægt: kr kr kr. for de pensioner, du hæver/der kommer til udbetaling. 3.5 Hvorfor vente med efterlønnen? Opsummerende er der flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn: Du får et lempeligere pensionsfradrag i din individuelle efterløn, hvis du venter med at gå som 62-årig (= 2 år med efterlønsbevis). Du får mulighed for at optjene en skattefri præmie (2 år efter modtaget efterlønsbevis). Du får løn i den periode, du ikke er på efterløn og optjener hermed mere til dine egne pensioner. Du opnår ret til efterløn på højeste dagpengesats, hvis du venter med at gå som 62-årig (= 2 år med efterlønsbevis). Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 17 ]

18 04 Bibliotekarens pensionsordninger og folkepensionen 4.1 Folkepension Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og andre pensionistydelser. Grundbeløbet er i 2009 på kr. årligt for alle, mens pensionstillæggets størrelse afhænger af, om du som pensionist er enlig, gift eller samlevende. Det maksimale pensionstillæg er årligt i 2009 på kr. for enlige og kr. pr. person for samlevende. Samlet maksimal beløb i 2009 bliver derved: 2009-beløb Enlige Ikke-enlige Grundbeløb kr kr. Pensionstillæg kr kr. I alt kr kr. Dit grundbeløb nedsættes, hvis du har en arbejdsindtægt over kr., og bortfalder helt ved arbejdsindkomst over kr. Renteindtægter eller andre supplerende indtægter, som for eksempel udbetalinger fra private pensionsordninger, påvirker ikke grundbeløbet. Ved beregning af dit personlige pensionstillæg indgår både din egen indkomst og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst. Grænserne for hvornår pensionstillægget reduceres er mindre end grænserne for grundbeløbet. Det er din kommune, som forestår beregningen. I beregningen omfatter indkomst både løn, kapital indkomst (renteindtægter m.v.) og aktieudbytte. Med virkning fra 1. juli 2008 og som resultat af jobplanen er der dog indført et særligt bundfradrag på op til kr. årligt pr. kalenderår for arbejdsindkomst, så du som pensionist kan have en højere arbejdsindtægt, uden det går ud pensionstillægget og andre pensionistydelser. Ændringen har særlig interesse for dig, der ønsker at arbejde få timer om ugen eller har periodiske arbejdsforhold. Folkepensionsalder I 2006 indgik regeringen et bredt forlig kaldet velfærdsaftalen, hvor det blandt andet blev besluttet at hæve folkepensionsalderen, så der er bedre overensstemmelse mellem folkepensionsalder og middellevealder. Folkepensionsalderen afhænger nu af, hvornår du er født. [ 18 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

19 Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende pensionsydelse og andre pensionistydelser. I oversigten her kan du se, hvornår du kan få folkepension og ATP Livslang Pension: Fødselsdato Folkepensionsalder 31. december 1958 eller tidligere 65 år 1. januar juni ½ år 1. juli december år 1. januar juni ½ år 1. juli december år 1. januar 1963 eller senere 67 år + evt. regulering Folkepensionsalderen reguleres fremover med udviklingen i levetiden for 60-årige. I 2015 og derefter hvert 5. år vil det blive beregnet, om folkepensionsalderen skal reguleres yderligere (op). En regulering af folkepensionsalderen sker med et varsel på 15 år. Folkepensionsalderen vil derfor første gang kunne blive reguleret i Folkepensionsalderen reguleres med ½ år eller højest 1 år ad gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Hvis levetiden ikke stiger i forhold til den opgjorte levetid for 60-årige på 81,4 år i , fastholdes folkepensionsalderen på 67 år. 4.2 Bibliotekarens pensionsordninger Overenskomstansatte Pr. 1. januar 2009 er der sket en del ændringer af de overenskomstansattes pensionsordninger. Der findes i alt 3 ordninger: Kollektiv ordning, som havde optag indtil i 1 Pension, som havde optag fra til i 1 Livspension, som har optag fra På alle ordninger er alle gruppelivsdækninger udvidet til det 67. år, og dødsfaldssummen er hævet fra til kr. Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 19 ]

20 De medlemmer, som er kommet ind i en pensionsordning i Sampension efter maj 2007, er med i produktet 3 i 1 Livspension. Her vil der ud over ovenstående være yderligere forbedringer på invaliditetsdækningen. Den løbende invalidepension bliver beregnet som en procentdel af medlemmets nuværende løn. Denne procent et hævet fra 20 procent til 40 procent af lønnen, og invalidepensionen Dækninger 2009 for overenskomstansatte Dækning Kollektiv ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Til alder Død: 67 år Død: 67 år Død: 67 år Kritisk sygdom: 67 år Kritisk sygdom: 67 år Kritisk sygdom: 67 år Invalidesum: 67 år Invalidesum: 67 år Invalidesum: 67 år Udbetaling ved kr kr kr. død Samt kollektiv Samt børnepension Samt børnepension ægtefælle- og børne- på egen police årligt. pension på egen police Invaliderente Af samme størrelse Af samme størrelse 40 % af nuværende som den livsvarige som den livsvarige løn uanset alder ved alderspension. alderspension i optagelse obligatorisk del Invalidekriterie To tredjedele To tredjedele 50 % Investeringsmiljø Gennemsnitsrente Gennemsnitsrente Markedsrente Link-mulighed Nej Ja for en tredjedel af Ja for en tredjedel af (vælge puljer) pensionsbidraget pensionsbidraget Det er også muligt på individuelle vilkår at forbedre sine dækninger. Kontakt da Sampension på tlf [ 20 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

21 bliver nu udbetalt ved 50 procent nedsat arbejdsevne frem for 2/3, som tidligere var betingelsen. Alle medlemmer på ældre pensionsordninger (altså fra før ) vil få et tilbud om at overgå til 3 i 1 Livspension. På side 20 ses en oversigt over de væsentligste karakteristika ved de forskellige ordninger og de ændringer, der trådte i kraft pr (i kursiv): Tjenestemandspension Din livsvarige tjenestemandspension er afhængig af det samlede løntrin, du har ved fratrædelsen, samt hvor mange pensionsalderår, du har optjent ved fratrædelsestidspunktet (maksimum er 37 år, som optjenes fra det 25. år). I staten blev tjenestemænd før i tiden ansat (og pensioneret) efter et skalatrinforløb jf. Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner afsnit I forbindelse med en derpå følgende overgang til nyt lønsystem med kun 4 trin, blev det aftalt, at tjenestemænd pensionsmæssigt følger det gamle lønsystem med trinstigninger. Ved endelig pensionering tillægges yderligere to ekstra trin, hvis sluttrin er opnået, da tjenestemanden på nyt lønsystem ikke fremover kan stige i trin rent pensionsmæssigt. Økonomistyrelsen kan oplyse dig om den aktuelle størrelse af din tjenestemandspension. Ud over trinlønnen kan der i staten aftales tillæg til tjenestemænd, som der indbetales 18 procent pension af. Denne pension kaldes supplerende pension og er enten en rate- eller en kapitalpension. For tjenestemænd i kommuner og regioner er der som resultat af OK-08 sket forhøjelser af dit grundtrin og dermed også af det samlede trin, du pensioneres fra. Forhøjelserne af alle grundlønstrin træder i kraft pr. 1. april 2009: Bibliotekarer i basisstillinger indplaceres på grundlønstrin 24 Specialister indplaceres på grundlønstrin 36 eller 42 Mellemledere indplaceres på grundlønstrin 36, 42 eller 46 Biblioteksledere indplaceres på grundlønstrin 46 eller 50. Seniorvalg Bibliotekarforbundet [ 21 ]

22 Se yderligere i lønmagasinet 2009, afsnit Det samlede trin, du pensioneres efter, fremgår af din lønseddel, og består af grundlønstrin + evt. kvalifikations- og/eller funktionsløntrin. Din personaleafdeling kan oplyse dig om hvor mange pensionsalderår, du har optjent, samt hvad din forventede årlige pension er i nutidskroner. Tjenestemænd i kommuner/regioner har ligeledes mulighed for at opnå pensionsgivende tillæg, der p.t. indbetales et pensionsbidrag af på 16,9 procent. Den supplerende pension er oprettet som enten en rate- eller en kapitalpension. Gruppeliv til tjenestemænd Tjenestemænd er også omfattet af gruppelivsordninger, der giver dækning ved dødsfald, invaliditet og kritisk sygdom. Du kan finde dækningerne i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner i afsnit eller på [ 22 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

23 Hjemmesider Nyttige adresser i forhold til planlægning og information om seniorvalg: Skatteministeriets hjemmeside: ATP s hjemmeside: Velfærdsministeriets hjemmeside: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: Sampensions hjemmeside: Økonomistyrelsens hjemmeside: Personalestyrelsens hjemmeside: Akademikernes a-kasses hjemmeside: Seniorvalg Bibliotekarforbundet

24 Bibliotekarforbundet Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf , fax Web: [ 024 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2016. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 2 SIDE: 3 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske

Læs mere

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Efterløn og skattefri præmie Født 1. januar 1956 eller derefter? Læs vores folder Efterløn de nye regler pr. 1. januar 2012 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1

Læs mere

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Oktober 2011 Efterløn F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs A-kasse Illustration: Bob Katzenelson

Læs mere

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd alment Sådan er du medlem Lægernes Pension er forbeholdt læger og. Du er obligatorisk medlem, hvis du er ansat under en kollektiv overenskomst. Du kan også blive medlem, hvis du er privatansat eller selvstændig

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født før 1. januar 1956 Indhold S10 Efterløn: Hvornår og hvor meget? S04 S12 Introduktion Pensionsordninger og fradrag S05 Den fleksible efterløn S14 Efterløn og

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Aftalen er en sammenskrivning af de enslydende aftaler, der er indgået med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Sundhedskartellet.

Aftalen er en sammenskrivning af de enslydende aftaler, der er indgået med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Sundhedskartellet. Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN KL KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om seniorpolitik 2005 Aftalen er en sammenskrivning af

Læs mere

INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2

INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2 1 INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2 Indhold 2 Forord 2 Ansøgning 2 Vurdering af erhvervsevnen 2 Børnepension 2 Dokumentation ved udbetaling 2 Udbetaling 3 Valgmuligheder, når pensionen skal udbetales

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 752 af 25. juni 2007, bekendtgørelse nr. 354 af 16. maj

Læs mere

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du

Læs mere

Pensionsregler for tjenestemænd. Regler for tjenestemandspension i hovedtræk

Pensionsregler for tjenestemænd. Regler for tjenestemandspension i hovedtræk Pensionsregler for tjenestemænd Regler for tjenestemandspension i hovedtræk Tjenestemandspension Som tjenestemand er du og dine pårørende berettiget til tjenestemandspension fra din arbejdsgiver. I det

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Lederne Sønderjylland

Lederne Sønderjylland Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Ordinær generalforsamling 29. april 2009. Dagsordenens punkt 6.A. Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente

Ordinær generalforsamling 29. april 2009. Dagsordenens punkt 6.A. Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente Ordinær generalforsamling 29. april 2009 Dagsordenens punkt 6.A Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente 1 Dagsordenens punkt 6.A - Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn, er der fastsat regler om fleksibel efterløn. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015)

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Ofte stillede spørgsmål til: Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) (Version 2) Betalt spisepause bortfalder pr. 1.4.2016 1. Må man undlade at holde frokost? Tjenestetilrettelæggelsen

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født den 1. januar 1956 eller senere Indhold S04 Introduktion Hvornår har jeg ret til efterløn? S05 Den fleksible efterløn S06 Efterlønsbeviset S09 Seniorjob Særlige

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 16. januar 2012 Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 1 Efterlønsreformen Nye efterlønsregler - født fra og med 1. januar 1956 Alene senere efterlønsalder - født 1. januar 1954 til og med 31.

Læs mere

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Tillykke med dit nye fleksjob: I forbindelse med din ansættelse bedes du være opmærksom på følgende. Hvor lang tid kan jeg være ansat i fleksjob:

Læs mere

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010) April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

FØR STOPPER. Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet

FØR STOPPER. Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet FØR DU STOPPER Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet Efter mange år som farmakonom på arbejdsmarkedet kommer der et tidspunkt, hvor du begynder at overveje, hvordan din afgang fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE 2 PROGRAM Har du valgt den rigtige pensionsordning?

Læs mere

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den...

... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den... ANSÆTTELSESBEVIS Efter Loven om ansættelsesbeviser skal der foreligge en skriftlig ansættelsesaftale for medarbejderen. Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af nogen overenskomst. Funktionærloven, Barselsloven

Læs mere

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente

Læs mere

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF AOF Danmark Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST for Undervisere i AOF 2005 Kapitel 1 Overenskomstens område 1. Område Overenskomsten omfatter undervisere, som varetager vejledning,

Læs mere

juni 2013 Efterskolernes Ferievejledning

juni 2013 Efterskolernes Ferievejledning juni 2013 Efterskolernes Ferievejledning Denne puplikation er udarbejdet af Efterskoleforenings konsulent Jørgen Lycke i samarbejde med foreningens Juridisk/økonomisk enhed. (juni 2013) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lønmagasin 2014. for ansatte i stat, kommuner og regioner

Lønmagasin 2014. for ansatte i stat, kommuner og regioner Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regioner Læs bl.a. også om arbejdstid, barselsvilkår, ferierettigheder, personalegoder og pensionsaftaler. Bibliotekarforbundet [ 01 ] Indhold Forord...3

Læs mere

Lønmagasin 2013. for ansatte i stat, kommuner og regioner

Lønmagasin 2013. for ansatte i stat, kommuner og regioner Lønmagasin 2013 for ansatte i stat, kommuner og regioner Læs bl.a. også om arbejdstid, barselsvilkår, ferierettigheder, personalegoder og pensionsaftaler. Bibliotekarforbundet [ 01 ] Indhold Forord...3

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 2005 Cirkulære af 15. september 2005 Perst. nr. 048-05 PKAT nr. J.nr. 05-524-66 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning...3 Bemærkninger til aftalens enkelte

Læs mere

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse Arbejdstagers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Personnummer Du tilbydes ansættelse hos Navn Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 6. maj 2010. Nr. 489. Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension Herved bekendtgøres lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts

Læs mere

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden 3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension LBK nr 489 af 06/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 09-801-5 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1371

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013. Lovtidende A 2013 13. december 2013. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74

Læs mere

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger.

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger. SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER. Rammer for indgåelse af senior- og fratrædelsesordninger. En seniorordning kan etableres, når universitetet vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt. Herudover

Læs mere

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Januar 2016 Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97

Læs mere

BILAG 1 TIL PENSIONSREGULATIV FOR AMTSKOMMUNER AF NOVEMBER 1993 AFTALE OM FRADRAG I EGENPENSION I MEDFØR AF PENSIONSREGULATIVETS 6, STK.

BILAG 1 TIL PENSIONSREGULATIV FOR AMTSKOMMUNER AF NOVEMBER 1993 AFTALE OM FRADRAG I EGENPENSION I MEDFØR AF PENSIONSREGULATIVETS 6, STK. Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Juni 1995 J.nr. 7-2102-5/95 BILAG 1 TIL PENSIONSREGULATIV FOR AMTSKOMMUNER AF NOVEMBER 1993 AFTALE OM FRADRAG I EGENPENSION I MEDFØR

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Om at være selvforskyldt ledig

Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.

Læs mere

Seniorordning. FOA Nordsjælland, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød tlf.: 46 97 33 90, E-mail: nordsj@foa.dk. www.foanordsjaelland.

Seniorordning. FOA Nordsjælland, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød tlf.: 46 97 33 90, E-mail: nordsj@foa.dk. www.foanordsjaelland. Seniorordning Om seniordage Fra 1. januar 2009 blev der indført en seniorordning i kommuner og regioner for ansatte, der er fyldt - 60 år (2 seniordage) - 61 år (3 seniordage) - 62 år (4 seniordage) Reglerne

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere