Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej Nykøbing F. Lokalplan 175

Transkript

1 Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej Nykøbing F. Lokalplan 175 Ifølge oplægget til planlægning af et nyt område til offentlige formål fra marts md., fremsætter Guldborgsund Kommune alternativt, at arealet kan udlægges til erhvervsformål for hele trekantsområdet. Dette er en rigtig god ide sammen med Refa s ønske om en grenplads og et nyt genbrugsanlæg, da Refa kun skal bruge et lille område af de ca. 6.5 ha. Det med at kommunen råder over flere tomme erhvervsområder og derfor ikke kan udlægge flere i kommunen er jo direkte imod det der er i gang på Nordfalster med et nyt erhvervsområde der. Tager man området omkring vores centerby i kommunen, er det det eneste areal på denne side af Guldborgsund, der vil være hensigtsmæssigt at udvide, da der vest for jernbanelinien er erhvervsområde i forvejen. Resten af bygrænsen øst for Guldborgsund er enten skov eller beboelsesområde, og da vi nu har fået en omfartsvej øst om byen vil det jo være en god ide med et erhvervsområde til lettere industri langs med den nye vej. Derfor bør politikerne tænke fremadrettet, og med bosætningsprojektet i baghovedet vil dette medføre ny beskæftigelse, og dermed tilføre nye borgere til kommunen. Når dette kan gøres i andre provinsbyer i Danmark, kan det også gøres i Nykøbing hvis man tror på ideen og tænker fremadrettet. Så derfor erhvervs område frem for kommunalt område. Da jeg som lodsejer ikke har modtaget et konkret oplæg og ikke kender betingelserne, afventer jeg kommunens oplæg, og vil derefter tage stilling til mine fremtidsplaner for arealet. Arealet er p.t. bortforpagtet. For spørgsmål kontakt undertegnede. Med venlig hilsen Poul Friis-Thorsen Cc Teknik og Miljø Cc Borgmester John Brædder

2 Midlertidig ekspropriation Permanent ekspropriation Statsarealer der inddrages EL-driftservitutter NB: Eldriftsservitutter Energivej 1 4 Stubbekøbingvej 42 Banedanmark, Sommer Ortofoto 2012 COWI m

3 Servitutter ved etablering af kørestrømsanlæg på eksisterende strækninger og ved nyanlæg af baner (Her kan man så skrive den nærmere bestemte strækning og de forhold der gør sig gældende.) Indhold Udgave a benyttes på alle banestrækninger. Udgave b benyttes, når køreledningsanlægget etableres på ikke sporlagt baneterræn, samt hvor køreledningsanlæggets eventuelt supplerende fødeledning er ophængt nærmere banens naboer end nærmeste elektrificerede spor.

4 Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger Udgave a benyttes på alle banestrækninger. Ejendommen pålægges servitut om rådighedsindskrænkning som nævnt i 1, 2, 3 og 4. 1 Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 m på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 m fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. Stk. 2. Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 m på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen, for egen regning at fælde risikotræer. 2 Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen: 1) Inden for 10 meter: a) Tilskuerpladser, oplagspladser og bygninger. b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget. c) Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 m til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget. d) Flagstænger. e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør. f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står. g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner. 2) Mellem 10 meter og 14 meter: De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl. 3) Mellem 14 meter og 19 meter: De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g ink!. 3 Såfremt de i 1 og 2 anførte bestemmelser om ejerens forpligtelser ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger. For de under 1 stk. nævnte bestemmelser kan Banedanmark umiddelbart bringe et servitutstridigt forhold til ophør på ejerens bekostning, når hensynet til banens uforstyrrede drift nødvendiggør det. Banedanmark har desuden til enhver tid ret til for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 m. fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. 4 Ejendommens ejer er endvidere pligtig at tåle, at Banedanmark ved tilsyn med servituttens overholdelse og i forbindelse med foretagelse af nødvendige og påbudte foranstaltninger på ejendommen, herunder fornøden beskæring eller fældning af bevoksning, har ret til færdsel på ejendommen mod erstatning for derved evt. forvoldt skade. En sådan erstatning udredes i mangel af mindelig overenskomst af Banedanmark i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. 5 Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

5 Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger Udgave b benyttes, når køreledningsanlægget etableres på ikke sporlagt baneterræn, samt hvor køreledningsanlæggets eventuelt supplerende fødeledning er ophængt nærmere banens naboer end nærmeste elektrificerede spor. Ejendommen pålægges servitut om rådighedsindskrænkning som nævnt i 1, 2, 3 og 4. 1 Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 m på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 m fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. Stk. 2. Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 m på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen, for egen regning at fælde risikotræer. 2 Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen: 1) Inden for 15 meter: a) Tilskuerpladser, oplagspladser og bygninger. b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget. c) Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 m til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget. d) Flagstænger. e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør. f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står. g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner. 2) Mellem 15 meter og 19 meter: De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl. 3) Mellem 19 meter og 24 meter: De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g ink!. Stk. 3. Såfremt de ovenfor fastsatte bestemmelser om ejerens forpligtelser ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger. 3 Såfremt de i 1 og 2 anførte bestemmelser om ejerens forpligtelser ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger. For de under 1 stk. nævnte bestemmelser kan Banedanmark umiddelbart bringe et servitutstridigt forhold til ophør på ejerens bekostning, når hensynet til banens uforstyrrede drift nødvendiggør det. Banedanmark har desuden til enhver tid ret til for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 m. fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. 4 Ejendommens ejer er endvidere pligtig at tåle, at Banedanmark ved tilsyn med servituttens overholdelse og i forbindelse med foretagelse af nødvendige og påbudte foranstaltninger på ejendommen, herunder fornøden beskæring eller fældning af bevoksning, har ret til færdsel på ejendommen mod erstatning for derved evt. forvoldt skade. En sådan erstatning udredes i mangel af mindelig overenskomst af Banedanmark i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

6 5 Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

7 Guldborgsund Kommune Plan og Byggeri Parkvej Nykøbing F Nykøbing F. den 19/ J.nr.: MLF01224 AR Supplerende høringssvar vedrørende meddelelse om ny plan i PlansystemDK: Genbrugsplads Stubbekøbingvej, Nyk. F., PlanID: Museum Lolland-Falster har som kulturhistorisk museum for Guldborgsund Kommune modtaget ovenstående meddelelse om ny plan i PlansystemDK, og har i henhold til Museumslovens kapitel 8 23 foretaget en arkivalsk kontrol. Museet har tidligere, efter anmodning fra I/S REFA, foretaget en arkivalsk kontrol for en del af det pågældende areal jf. Museumslovens kapitel Den øvrige del af arealet på matrikel 404b, som forløber fra Stubbekøbingvej i syd og langs med vejforløbet til den kommende omfartsvej, er ikke dækket ind under denne tidligere udførte arkivalske kontrol. Nærværende høringssvar skal derfor opfattes som supplement til det tidligere indsendte høringssvar, som dækker det areal, der er afmærket på kortet nedenfor. Kortet viser det samlede lokalplansareal (stiplet blåt) samt omfanget af den planlagte genbrugsplads. Nærværende høringssvar vedr. den del af arealet, som ligger uden for genbrugspladsen. Guldborgsund Kommune. 1

8 Følgende tekst i kursiv og markeret med farve er en gengivelse af museets tidligere høringssvar til I/S REFA (indsendt d. 28/4 2014). Teksten er gengivet her idet den daværende anbefaling stadig bør betragtes som gældende for den øvrige del af arealet i det nærværende lokalplansforslag, som ikke er behandlet i denne tidligere skrivelse fra Museum Lolland-Falster. Det angivne areal, hvor den planlagte genbrugsstation skal ligge, har ikke tidligere været undersøgt arkæologisk. Der er heller ikke tidligere registreret jordfaste fortidsminder synlige over den nuværende terrænflade. Placeringen af det angivne anlægsareal (rødt) i forhold til de områder ved Stubbekøbingvej, som er forundersøgt i forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen øst om Nykøbing Falster (sort). Kort & Matrikelstyrelsen. I forbindelse med de arkæologiske undersøgelser, som fandt sted forud for anlæggelsen af den kommende omfartsvej øst om Nykøbing Falster, blev der dog påtruffet en række arkæologiske lokaliteter omkring den nuværende Stubbekøbingvej. Disse lokaliteter viser, at frekvensen af aktivitetsspor fra oldtid til og med historisk tid er høj, og at området i de forudgående årtusinder må have været et særdeles attraktivt sted at bosætte sig. På den nordlige og østlige del af matrikel nr. 404b blev der i forbindelse med disse arkæologiske undersøgelser påtruffet udstrakte bebyggelsesspor fra hhv. jernalder og middelalder ( ). På baggrund af museets udgravning kunne det konstateres, at der i jernalderen har ligget en større indhegnet gårdsenhed på den østlige del af matriklen, der som minimum har dækket et areal på mindst 0,5 hektar. Mod øst var denne bebyggelse afgrænset af Tingsted Å, men mod vest fortsatte dele af det afdækkede 2

9 hegns- og bosættelsesområde videre end hvad rammerne for det anlægspåvirkede areal tillod at undersøge. Angivelsen af placeringen af de registrerede fortidsminder, som er fundet i området omkring det angivne anlægsareal på matr.nr. 404b (rød streg). Områderne med blå, rød og sort farveudfyldning markerer udstrækningen af de arkæologiske udgravninger, som Museum Lolland-Falster har foretaget forud for anlæggelsen af omfartsvejen øst om Nykøbing Falster. Kort & Matrikelstyrelsen. Mod nord blev der på matriklen påtruffet en større bebyggelse fra middelalderen, der som minimum bestod af to særskilte huse omgivet af nedgravninger med udsmidsmateriale fra det daglige hushold samt fra produktionen af teglsten og genstande af organisk materiale. I lighed med den jernalderbebyggelse, som blev erkendt i forbindelse med den samme udgravning, kunne bosættelsessporene fra middelalderen ikke afgrænses inden for det undersøgte anlægsareal. Sydøst for Stubbekøbingvej blev der i forbindelse med de samme arkæologiske undersøgelser forud for den kommende omfartsvej fundet bebyggelsesspor fra jernalderen ( ) samt sporene efter en større konstruktion fra bondestenalderen i form af et såkaldt palisadeanlæg, der har haft en funktion i tilknytning til udførelsen af datidens kulthandlinger ( ). Vest for jernbanen er der tidligere registreret en gravhøj fra oldtiden ( ) samt spredte bebyggelsesspor i form af nedgravninger med bopladsmateriale såsom potteskår ( , -32). 3

10 På baggrund af denne arkivalske kontrol er det Museum Lolland-Falsters klare vurdering, at der vil være en meget stor risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder i forbindelse med det projekterede anlægsarbejde på matrikel nr. 404b. Disse arkæologiske levn forventes at fremkomme i form af bopladsog anlægsspor med tilknytning til de to meget rige og velbevarede bebyggelser fra hhv. jern- og middelalder, som kun blev delvist afdækket i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser forud for anlæggelsen af den kommende omfartsvej. Jordfaste fortidsminder er omfattet af Museumslovens kapitel 8 27, som fastslår, at den ansvarlige bygherre eller anlægsmyndighed har pligt til at standse et givent anlægsarbejde i det omfang, det truer et fortidsminde. Standsningen gælder indtil Kulturstyrelsen har truffet beslutning om, hvorvidt der skal foretages en arkæologisk udgravning af det pågældende fortidsminde. Udgifterne til en sådan undersøgelse påhviler i medfør af Museumslovens kapitel 8 27 stk. 4 den ansvarlige bygherre/anlægsmyndighed. For så vidt muligt at undgå en, for alle parter uhensigtsmæssig standsning af det kommende anlægsarbejde, og for at hindre utilsigtede skader på fortidsminder, anbefaler Museum Lolland-Falster i medfør af Museumslovens kapitel 8 26, at der forud for anlægsstart foretages en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal. En forundersøgelse er altid frivillig. Udgifterne til en forundersøgelse afholdes i dette tilfælde af den ansvarlige bygherre/anlægsmyndighed (jf. Museumslovens kapitel 8 26 stk. 2). Formålet med forundersøgelsen vil være: At afklare, hvorvidt og i hvilket omfang, der findes jordfaste fortidsminder inden for området. At vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang det (jf. Museumslovens 27) vil være nødvendigt at udføre en egentlig arkæologisk undersøgelse af fortidsminder forud for anlægsstart. At vurdere omkostningerne ved eventuelle arkæologiske undersøgelser. At give den ansvarlige bygherre/anlægsmyndighed mulighed for at tilrettelægge anlægsarbejdet på en sådan måde, at en arkæologisk undersøgelse af fortidsminder ikke bliver nødvendig. 4

11 Såfremt bygherre ønsker, at museet foretager ovennævnte forundersøgelse, bedes bygherre henvende sig til museet i god tid inden anlægsarbejdets start med henblik på at træffe afgørelse om, hvornår forundersøgelsen skal sættes i gang. Museet noterer sig, at der i henhold til lokalplanforslaget Lokalplan 175 Stubbekøbingvej, Nyk.F ikke planlægges anlægsarbejde på den del af matriklen, som ligger udenfor det areal, der er afsat til genbrugspladsen. Dette areal vil fortsat kunne dyrkes som landbrugsjord og I/S REFA har planer om at dyrke energipil. Ved almindeligt mark- og dyrkningsarbejde er der ingen væsentlig risiko for at påtræffe og forstyrre jordfaste fortidsminder (som er beskyttet i henhold til Museumslovens kapitel 8 27). Ved et evt. anlægsarbejde på den del af matriklen, som ligger uden for det areal, der er afsat til genbrugspladsen, er det dog museets vurdering, at der vil være en meget høj risiko for at påtræffe fortidsminder i form af eksempelvis velbevarede bebyggelsesspor fra jernalder og middelalder. I et sådan tilfælde anbefaler Museum Lolland-Falster derfor, at der jf. Museumslovens kapitel 8 26 udføres en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal. En forundersøgelse er altid frivillig. I dette tilfælde vil en arkæologisk forundersøgelse skulle bekostes af den ansvarlige bygherre/anlægsmyndighed (jf. Museumslovens kapitel 8 26 stk. 2). Formålet med forundersøgelsen vil være: At afklare, hvorvidt og i hvilket omfang, der findes jordfaste fortidsminder inden for området. At vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang det (jf. Museumslovens 27) vil være nødvendigt at udføre en egentlig arkæologisk undersøgelse af fortidsminder forud for anlægsstart. At vurdere omkostningerne ved eventuelle arkæologiske undersøgelser. At give den ansvarlige bygherre/anlægsmyndighed mulighed for at tilrettelægge anlægsarbejdet på en sådan måde, at en arkæologisk undersøgelse af fortidsminder ikke bliver nødvendig. Museet anbefaler, at man i forbindelse med et evt. anlægsarbejde på den pågældende del af lokalplansområdet tager kontakt til museet i god tid mhp. at træffe aftale om en arkæologisk forundersøgelse. 5

12 Med venlig hilsen, Anders Rasmussen Museumsinspektør arkæologi Direkte: