Fusionsplan 2011/2012 Frederiksværk Skole - Version 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fusionsplan 2011/2012 Frederiksværk Skole - Version 4"

Transkript

1 Notat Fusionsplan 2011/2012 Frederiksværk Skole - Version februar 2012

2 Indhold Formål... 3 Procesplan for opfølgning med stab og politisk behandling af fusionsplanerne Indledning og præsentation af Frederiksværk Skole Værdi, kultur, identitet og vision for skolen Værdier - Fælles skole fælles værdigrundlag Kultur Øget fokus på faglighed og motivation i udskolingen Udskolingsudvalg SFO og SFO-KLUB fokus i fusionsplanen Arbejdet med temaer, der er koblet op på resultatkrav Inklusion Løft i læsning Elevfravær Arbejde med Tværgående resultatkrav Sundhed Budgetoverholdelse Effektivisering Sygefravær Budget Opfølgning Medarbejdernes kompetencer Mødefora og mødestruktur Bilag Side 2 af 47

3 Formål Dette dokument tjener to formål. Dels at beskrive formål og rammer for arbejdet med fusionsplaner og dels at fungere som skabelon til Frederiksværk Skoles udarbejdelse af selve dokumentet til planen. Arbejdet med fusionsplaner påbegyndes ved Lederdøgn den april Fusionsplanen forelægges løbende for Skole og Undervisning i løbet af skoleåret Fusionsplaner indeholde skolens tanker og planer for gennemførelse af en række opgaver og indfrielse af mål for de næste 24 måneder. Fusionsplanen erstatter virksomhedsplanen for Skoleledelsen har ansvaret for at drive forandringsprocessen, som vil påvirke medarbejdere, ledelse, elever og forældre. Målet er at etablere en ny skole, hvor der er respekt om de gamle skolers særlige kendetegn og værdier samtidig med, at skoleledelsen udfordrer det etablerede og vise vejen på en måde der engagerer og er attraktivt. Målet er ligeledes at sikre en sikker drift af skolen som helhed drift som i forståelse af økonomi, faglighed, personalekultur mm. Fusionsplanen fungerer som: En plan for opfyldelsen af det politiske forlig på skoleområdet Et internt styrings- og udviklingsredskab for skolen: hvad skal vi nå?, hvad vil vi nå? og hvordan vil vi gøre det? Et redskab til kommunikation mellem Skolechef og skoler, mellem skoleledelsen og medarbejderne og mellem skolen og skolebestyrelser Et redskab til brug i forbindelse med information for forældre, elever og borgere. Det er vigtigt, at medarbejdere, elever og forældre inddrages i forbindelse med at planen implementeres og følges op. Fusionsplanen er i løbet af efteråret 2011 løbende blevet forelagt og drøftet med medarbejderne i Frederiksværk Skole. Fusionsplanerne skal indbefatte arbejde om målsætninger vedr: Beskrivelse af skolen Arbejdet med værdigrundlag, vision, målsætning for skolen kulturdannelse/identitet og trivsel Fagligt løft i læsning (politisk vedtaget krav for skolerne) Inklusion (politisk vedtaget krav for skolerne) Elevfravær (politisk vedtaget krav for skolerne) Øget fokus på faglighed og motivation i udskolingen (politisk krav om implementering pr ) Side 3 af 47

4 SFO og SFO klub fokus områder i fusionsplanen. De tværgående resultatkrav for kommunens virksomheder Dynamisk dokument Planen er et dynamisk dokument i den forstand at den ændres løbende i trit med arbejdets fremdrift. Det er en del af forudsætningen for Fusionsplanen at de indbefatter procesplaner for, hvorledes skolen ønsker at indfri mål og opnå de italesatte effekter og resultater planen forudsætter. Dokumentet opdateres med versionsnumre, således at der kan skelnes mellem gamle og nyere versioner. Fusionsplanen er tilgængeligt på Frederiksværk Skoles hjemmeside Procesplan for opfølgning med stab og politisk behandling af fusionsplanerne Der er planlagt kvartalsvise opfølgningsmøder mellem hele ledelsesteamet i Frederiksværk Skole og staben i Skole og Undervisning. Heri indgår også planer og deadline for politisk behandling. Møderne forventes at vare et par timer og frekvensen vil sandsynligvis strække sig over de næste 2 år. Se bilag 2 Leverance Aktivitet/deadline Dato Uge Ansvarlig Fusionsplan Skolerne arbejder Skolerne med fusionsplan Procesdrøftelse Styregruppemøde Clah Afklaring af rammer Leder Clah forud for politisk proces 1. opfølgning Møde ml. Stab og kvartal Stab Frederiksværk Skole opfølgning Møde ml. Stab og kvartal Stab Hundested Skole opfølgning Møde ml. Stab og kvartal Stab Arresø Skole 2011 Opfølgning på fusionsplansmøder Møde i stab Stab Forberedelse til oplæg til UFB Møde ml. skoleledere, stab og direktør Stab 1. udkast fra skolerne 1. udkast med fokus på politisk forlig afleveres til Clah Skolerne Behandling af 1. udkast Arbejdsgruppemøde Stab Godkendelse fra Styregruppemøde Clah DIR fusionsproces Politisk proces Oplæg og drøftelse i UFB m. skoleledere Clah Strategiplanlægning Styregruppemøde Clah Side 4 af 47

5 for videre forløb Strategiplanlægning for videre forløb UFB forberedelse Fusionsplaner Forberedelse af sag til UFB Politisk behandling Videre forberedelse Forberedelse til møder med skolerne Dialogmøde Arbejdsgruppemøde Stab Styregruppemøde fusionsproces Clah Skolernes Skolerne deadline for behandling af fusionsplan med fokus på resultatkrav Arbejdsgruppemøde Stab Orienteringssag til UFB/ 1. efterretningssag vedr. fusionsplanen med fokus på resultatkrav Styregruppemøde fusionsproces 2.11 (Prøvedagsorden 11.10) (Endelig dagsorden 27.10) 44 Clah Clah Møde i stab Stab Dialog ml. skolebestyrelser og UFB om fusionsplaner 2. Opfølgning Møde ml stab og Hundested Skole 2. Opfølgning Møde ml stab og Frederiksværk Skole 2. Opfølgning Møde ml stab og Arresø Skole Politisk proces Oplæg og drøftelse i UFB m. skoleledere Plan for udskolingen Skolernes deadline Forberedelse til møde med skolerne 3. Opfølgning Møde ml stab og Arresø Skole 3. Opfølgning Møde ml stab og Hundested Skole 3. Opfølgning Møde ml stab og Frederiksværk Skole Øget fokus på faglighed i udskolingen plan for Fremlæggelse af udskoling Politisk godkendelse Clah kvartal kvartal 2011 Stab Stab kvartal Stab Clah Skolerne Møde i stab Stab kvartal kvartal kvartal 2012 Godkendelse i UFB 28.3 (Prøvedagsorden 13.3) Stab Stab Stab Februar/marts Skoler/skolechef Stab Side 5 af 47

6 (Endelig dagsorden 22.3) Politisk vedtagelse af Byrådet Stab udskolingsmodel godkender Forberedelse til Møde i stab Stab møde med skolerne 4. Opfølgning Møde ml stab og kvartal Stab Hundested Skole Opfølgning Møde ml stab og kvartal Stab Frederiksværk Skole Opfølgning Møde ml stab og kvartal Stab Arresø Skole 2012 Implementering Planerne udmøntes Skolestart 2012 Skoler og stab 5. Opfølgning Møde ml stab og Skole 6. opfølgning Møde ml stab og Skole Opd kvartal kvartal 2012 Stab Stab Side 6 af 47

7 1 Indledning og præsentation af Frederiksværk Skole Frederiksværk skole har samlet 1263 elever, 91 lærere og 40 pædagoger (opgjort pr. personer, ikke pr. fuldtidsstillinger). Frederiksværk skole er fordelt på tre undervisningssteder: Enghave, Melby og Vinderød. Skolen har pr. august 2011 en gennemsnitligt klassekvotient på 23,02. Skoleledelsen består overordnet af en leder af Frederiksværk Skole og en SFO-leder. Herunder består skoleledelse af 3 daglige pædagogiske ledere (undervisning) (DPL U), 3 daglige pædagogiske ledere (fritid) (DPL F), 2 pædagogiske ledere (undervisning) (PL), samt 1 afdelingsleder (AL). Frederiksværk Skole har en administrativ konsulent til at forestå overordnede administrative opgaver. Frederiksværk Skole, Enghave har 567 elever, 40 lærere og 17 pædagoger. I SFOen er der ca. 200 elever. I administrationen arbejder der 2 sekretærer. Der er 1 teknisk serviceleder og 1 teknisk servicemedarbejder. I skoleboden er der en fleksjob er. Frederiksværk Skole, Enghave er afdelingsopdelt i indskolingen klasse med to spor pr. årgang, mellemtrin for klasse med 2 hhv. 3 spor pr. årgang (undtaget 6. klasse for skoleåret 2011/2012, hvor der er 1 spor) og udskoling for klasse med 3 hhv. 4 spor pr. årgang. Undervisningsstedet har herunder en modtageklasse for elever med lidt eller intet dansk sprog. Denne klasse er en del af skolens ressourcecenter. Frederiksværk Skole, Melby har 473 elever, 36 lærere og 12 pædagoger. I SFOen er der ca. 200 elever. I administrationen arbejder der 1 sekretær. Der er 1 teknisk serviceleder og en teknisk servicemedarbejder. Frederiksværk Skole, Melby er afdelingsopdelt i indskolingen klasse, mellemtrin for klasse og udskoling for klasse. Undervisningsstedet har to hhv. tre spor på hver årgang. Frederiksværk Skole, Vinderød har 223 elever, 15 lærere og 11 pædagoger. I SFOen er der ca. 175 elever. I administrationen arbejder der 1 sekretær. Der er 1 teknisk serviceleder. Frederiksværk Skole, Vinderød er afdelingsopdelt i en indskoling klasse (2 spor) og et mellemtrin for klasse (1 spor). Præsentation af fusionsplanen for Frederiksværk Skole Frederiksværk Skoles primære udgangspunkt hedder: At skabe den bedste skole for alle elever. Indeværende dokument vil være en gennemgang af Frederiksværk Skoles tanker og planer i forbindelse med implementering og udmøntning af en ny skolestruktur for skolen. Frederiksværk Skole er en fusion af Melby Skole, Enghaveskolen og Vinderød Skole. Side 7 af 47

8 Fusionsplanen skal ses som en overordnet ramme for udviklingen og implementeringen af Frederiksværk Skole. Fusionsplanen er planen for den proces, der skal sikre at skolen kan udvikle en fælles kultur med fælles værdier. Herunder vil dokumentet have til hensigt at beskrive planerne for hvordan skolen vil arbejde med og for indfrielsen af de politisk besluttede resultatkrav, de besluttede tværgående resultatkrav og øvrige temaer med relevans for udviklingen af skolen. Proces Fusions-, proces og udviklingsplanlægningen for Frederiksværk Skole vil tage udgangspunkt i det politiske forlig vedrørende den fremtidige proces for intern organisering for skolerne af d Fusionsplanen har til sigte at tegne rammerne for processen for udvikling af Frederiksværk Skole for de første 24 måneder. Fusionsplanen kan siges overordnet at tegne 4 faser for udvikling af skolen. I alle faser inddrages personalet og øvrige relevante aktører med henblik på at give ledelsen bidrag og sparring til fusionsplanen. 1. fase forløber fra 1. august 2011 frem til 10. oktober 2011 og fokuserer på at skitsere planen for planen. I denne fase inddrages medarbejdere og skolebestyrelse (den midlertidige) med henblik på at give deres bidrag til fusionsplanen. 2. fase af fusionsarbejdet fokuserer på at lave fundamentet for besvarelsen til den politiske målsætning, det vil sige indholdet i fusionsplanen for Frederiksværk Skole. Tidsmæssigt løber denne fase fra 10. oktober 2011 til 10. februar Heri udarbejdes en proces for strukturen, særligt med fokus på udskoling. I denne fase inddrages medarbejdere, forældre og elever med henblik på at give deres bidrag til fusionsplanen og indholdssiden af udskolingen. Fusionsplanen indeholder beskrivelser af de aktiviteter, der skal gennemføres i fusionsprocessen. 3. fase af fusionsarbejdet er planlægning og indkredsning af konkrete initiativer til start af skoleåret , med særligt fokus på udskoling. Denne fase forløber i forår og sommer fase er implementering og gennemførsel af fusionsplanens aktiviteter. Denne fase forløber tidsmæssigt fra politisk vedtagelse (april) 2012, med implementering fra og frem til juli Ledelsen anerkender at fusion og kulturdannelse er processuel og dynamisk og ser dermed ikke at fusionen er færdig efter 24 måneder. Ledelsen vil have løbende fokus på evaluering og opfølgning på aktiviteter i forhold til udviklingen af Frederiksværk Skole. Udarbejdelse af og inddragelse i fusionsplanen Fusionsplanen for Frederiksværk Skole er udarbejdet af skolens samlede ledelsesteam. Side 8 af 47

9 Frederiksværk Skole har i udarbejdelsen af indestående fusionsplan haft planen til løbende drøftelse og kommentering i Pædagogisk udvalg (PU), Pædagogisk Råd (PR), Medarbejderudvalg (MED) og Skolebestyrelsen (SKB). Hertil er planen yderligere drøftet på personalemøder og lærermøder i forbindelse med kvalificering af indholdet. I forbindelse med den praktiske opsamling og udarbejdelse af materiale til fusionsplanen har skolen ligeledes benyttet sin administrative konsulent. Ledelsen ser en værdi i forskellighed indenfor den strukturelle ramme, der skal sættes for skolen. Forskellighed som ressource skal bruges i dialogen og i udviklingen af skolen. Frederiksværk Skole arbejder i overordnede teams men opgaverne løses efter hvad der giver mening. Skolens ledelse er et nyt ledelsesteam der sideløbende med udarbejdelsen af fusionsplanen har fokus på etablering af det nye team, tilpasning til nye ledelsesroller og afklaring, tilpasning og italesættelse af ledelsesmæssige opgaver. I og under udarbejdelsen af Fusionsplanens indledende plan for planen for Frederiksværk Skole, det vil sige i perioden fra 1. august 2011 til 10. oktober 2011 inddrages medarbejder og forældre løbende, planen vil således allerede i denne fase være forelagt to gange for henholdsvis PU, MED og SKB samt en gang for PR. I dette indledende arbejde med fusionsplanen har medarbejderne mødtes på tværs af matriklerne. Inddragelse af medarbejdere og forældre gennem PU, MED, PR og SKB sker herefter løbende og efter relevans i processen. Fusionsplanen vil derefter løbende blive taget op i relevante udvalg. Frederiksværk Skole ønsker åbenhed og inddragelse af medarbejderne i processen omkring fusionen af den nye skole, derfor har fusionsplanen løbende været tilgængeligt på skolens Områdenet og der er fra skoleledelsens side blevet opfordret til at medarbejdere kunne komme med inputs til planen. Elementer fra den samlede mængde drøftelser, kommentarer og inputs er inddraget i fusionsplanen i det omfang ledelsen har fundet det relevant. Ledelsens arbejde med fusionsplanen startede i april 2011, hvor den kommende nye ledelse for Frederiksværk Skole gjorde sig indledende tanker over, de for fusionen, forestående opgaver. Pr. den 1. august 2011 tiltrådte den nye ledelse. I løbet af august og september 2011 har ledelsesgruppen i flere omgange været samlet for at drøfte fusionsplanen. Temaerne for fusionsplanen, eksempelvis resultatkravene og kravene fra det politiske forlig, er drøftet og bearbejde i såvel den samlede ledelsesgruppe, som i mindre grupperinger af ledelsen med særlige kompetencer i forhold til temaet. Planen er yderligere kvalificeret gennem refleksionsmøde mellem ledelsesteamet og staben for Skole og Undervisning. Fusionsplanen og processen omkring fusionen for Frederiksværk Skole er et fast og løbende punkt for ledelsen i Frederiksværk Skole. Ledelsesteammøderne er overordnet tematiseret i forhold til temaer relateret til fusionen. For ledelsen i Frederiksværk Skole er det central at danne grundlaget for en ny samlet skole med inddragelse af de medarbejdere og forældre der er med til at tegne skolen i hverdagen. Et afgørende punkt for dannelsen af Frederiksværk Skole har været at arbejde med skolens Side 9 af 47

10 værdigrundlag, se kp. 2. Hertil har fusionsprocessen for ledelsen primært handlet om, i samarbejde med medarbejderne, eleverne og forældrene at tegne indholdet for én samlet udskoling, med placering på én eller to matrikler, som det politiske forlig påkalder. Skolens leder og SFO-leder er tovholdere for fusionsprocessen og afholder ugentlige møder angående processen for planen. Det er ligeledes skoleleder og SFO-leder, der fremlægger og styre processen for inddragelse i PU, MED og SKB. Den samlede skoleledelse mødes i opstartsfasen ca. hver 14. dag med fokus på fusion. Fusionsplanen er desuden et punkt for drøftelse på ledelsesdøgn for Frederiksværk Skole i september 2011 og januar Ledelsesteamet arbejder løbende på at udvikle samarbejdet og benytte hinandens kompetencer. Det samlede ledelsesteam ser en stor værdi i gensidig sparring. Der har i ledelsesteamet været en drøftelse af ansvarsopgaver og arbejds- og kompetencesnitfladen såvel lokalt som for hele Frederiksværk Skole. Oversigt over denne ansvars- og opgavefordeling er udmeldt til den samlede personalegruppe. Ledelsesteamet arbejder med opgavefordeling jævnfør kompetencer, hvilket betyder at ledelseskompetencerne og opgaverne er tværgående for matriklerne. Ledelsesteamet har løbende fokus på opgavefordeling, såvel for skole og lokalt for matriklerne. Processen omkring udvikling af ledelsesteamet er dynamisk. Begrebsafklaring: Skole: Dækker både tiden i undervisningen og SFOen. Medarbejdermøder: Dækker over lærere og pædagoger, teknisk administrativt personale. Ved møder for specifikke faggrupper benævnes dette. Leder2: Skoleleder og SFO-leder Ledelsesteam: Skoleleder, SFO-leder, 3 DPL (Undervisning), 3 DPL (fritid), 2 PL, 1 AFL. Side 10 af 47

11 Notat 2 Værdi, kultur, identitet og vision for skolen Værdier - Fælles skole fælles værdigrundlag Det er for ledelsen grundlæggende at skabe et fælles værdigrundlag som basis for driften - og udviklingen af Frederiksværk Skole. Det er vigtigt for ledelsen at få gennemdrøftet og beskrevet værdigrundlaget, så det sikres at værdigrundlaget efterleves i hverdagen og bruges til at måle sine handlinger på. Ledelsen finder det vigtigt at medarbejderne, skolebestyrelsen og elevråd alle er centrale aktører i udviklingen af værdigrundlaget for skolen som udgangspunkt for udvikling af den fælles skole. Herunder handler det om at få diskuteret, hvad de forskellige overordnede værdiprincipper betyder og få knyttet nogle konkrete handlinger på værdierne. Medarbejderne inddrages gennem MED, PU og PR samt medarbejdermøder. Forældre/elever inddrages løbende i processen. Ledelsen finder det vigtigt at have fokus på en strategisk udvikling af værdier og har med henblik på dette entreret sig med fusionsforsker Ph.d. Rex Degnegaard, til at hjælpe med at sikre og lede en tydelig struktur for fusion og værdiskabelse for skolen. Processen starter indledningsvis med en drøftelse af værdi og vision med Leder2, herefter en drøftelse med hele ledelsesteamet. Som tredje led i processen inddrages alle medarbejdere i udarbejdelsen af værdigrundlaget, hvor Rex Degnegaard forestår styringen af processen. I tredje led og for at skabe fundamentet for et fælles værdigrundlag for Frederiksværk Skole, blev der Lørdag d. 12. november, kl , afholdt en værdi-workshop for alle medarbejdere og skolebestyrelsen i Frederiksværk skole. Dagen havde som mål at alle medarbejdere sammen skulle definere skolens værdigrundlag, det vil sige fundamentet, den nye skole skal bygges på. Ledelsen har set det vigtigt at starte med værdigrundlaget, da det skal være udgangspunktet for den øvrige fusionsproces. Til at lede ledelsen og medarbejderne igennem selve dagen har der været hyret en ekstern konsulent, Rex Degnegaard, Phd. CBS. Det har været et udtrykt ønske fra medarbejdersiden at få friske øjne udefra til at hjælpe med processen omkring dannelsen af værdier. Værdi-workshoppen er et frirum for alle medarbejdere til at diskutere og tage ejerskab til grundlaget for Frederiksværk Skole. Alle skal kende værdierne, og værdier skal være et arbejdsredskab i hverdagen, man skal kende til og bruge værdierne i hverdagen. Værdierne skal fremgå af PLP, de skal bruges i MUS og de skal hele tiden være i spil. I løbet af værdiworkshoppen blev der indsnævret ca. 10 værdier, som efterfølgende er blevet indsnævret gennem bearbejde i MED og PU til 5 værdier: Anerkendelse Trivsel Tydelighed Faglighed og Mangfoldighed

12 Ledelsen er bevidste om at værdier tager tid at drøfte og tage ejerskab over og at dette bliver en løbende proces. Værdierne er åbent tilgængeligt på skolens hjemmeside. Visionen og målsætningen: Ledelsen udarbejder en fusionsplan ved start af skoleåret , gennem dette arbejde inddrages medarbejderne og forældrene for gensidigt at afklare værdier og holdninger. Dette vil bidrage til at skolen kan definere, hvor den visionsmæssigt skal bevæge sig hen. Det overordnede spørgsmål vil være hvad er den gode skole? for henholdsvis ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Gennem værdiafklaring skal der skabes fælles målsætninger. Ledelsen har udarbejdet en strategi for, hvordan medarbejderne løbende inddrages og informeres i processen om udviklingen af skolen. Aktiviteter og handleplan Aktivitet Målsætning Dato/Deadline Ansvarlig PU (2x aug/sep) Drøftelser af handleplaner til fusionsplan 18.8 og 1.9 Skoleleder (RORA) MED (2x aug/sep) 25.8 og 6.9 Skoleleder (RORA) SKB (2x aug/sep) 24.8 og 13.9 Skoleleder (RORA) PR 8.9 Skoleleder (RORA) Ledelsesdøgn Drøftelse af værdier for skolen i ledelsesteamet september Ledelsesteamet Fælles møde for alle medarbejdere Medarbejdere mødes for at debattere et fælles værdigrundlag der laves en brainstorming Okt. (/Nov.) Skoleleder (RORA)/ledelsesteam (der hyres en proceskonsulent (Rex Degnegaard) udefra til at styre processen) PU Opsamling på fælles medarbejdermøde drøftelse af værdier. Okt. / Nov Skoleleder (RORA) Fælles forældrecafé Åben drøftelse af værdier for skolen Okt. / Nov Skoleledelsen Elevråd Okt Skoleleder (RORA) MED Opsamling på fælles medarbejdermøde drøftelse af værdier. Vinter Skoleleder (RORA) Side 12 af 47

13 SKB og kontaktforældre/ trivselsforældregrupperne Arbejde med principper og værdigrundlag Okt. / Nov Skoleleder (RORA) Fælles elevråd Arbejder med visioner på baggrund af værdier. Vinter PR Alle elever arbejder med værdier og vision for skolen Arbejder med visioner på baggrund af værdier. Arbejder med visioner på baggrund af værdier. (temadage) Skoleledelsen og PU Forår Forældre-dag (trivselsforældre) Arbejder med visioner på baggrund af værdier. Marts/april 2012 Skoleleder (RORA) Arbejdsgrupper (medarbejdere) Der bliver nedsat tværgående arbejdsgrupper der efterfølgende skal arbejde med vision med udgangspunkt i værdier. Forår Skolebestyrelse Opsamling på materiale fra PU,MED og elevråd Vinter/forår Skoleleder (RORA) Værdier og foreløbige visioner offentliggøres Fælles arrangement for medarbejdere, elever og forældre Forår/sommer 2012 Ledelsesteamet Udvikling af visioner for Frederiksværk Skole Inddragelse af medarbejdere, elever og forældre Ledelsesteamet Det er ledelsens mål at der senest i foråret 2012 er skabt et fælles værdigrundlag som udgangspunkt for en overordnet vision og målsætning for Frederiksværk Skole. Kultur Gennem afklaring af skolens værdier dannes grundlaget for en fælles kultur- og identitetsdannelse. Ledelsen ser at selve kernen af skolen handler om at understøtte og skabe fagligt dygtige og demokratiske individer af de elever der går i skolen. For at sikre det pædagogiske og faglige Side 13 af 47

14 arbejde i skolen bedst muligt ser ledelsen at det er vigtigt at arbejde med kultur og trivsel for såvel elever og medarbejdere. Trivsel og kultur ligger således også i direkte forlængelse og i sammenhæng med Frederiksværk Skoles værdigrundlag. Ledelsen forstår dannelse af kultur, identitet og trivsel gennem styrkelsen af medarbejdernes sociale relationer og sociale kapital. Dette betyder at ledelsen strategisk og kontinuerligt arbejder med styrkelsen af det sociale samvær mellem medarbejderne. Dette sker igennem udvalg med repræsentanter tværgående for matriklerne. Blanding af medarbejdsgrupper og matrikler ved fælles medarbejdermøder og ved en række sociale- og faglige tiltag. Ledelsen har løbende fokus på kulturdannelse og arbejder løbende på at opbygge og udbygge samarbejde matriklerne imellem. Ledelsen har opmærksomhed på at fejre successer løbende i fællesskab med medarbejdere og børn. Frederiksværk Skole startede skoleåret med en opstartsfest for alle medarbejdere i skolen, hvor der var mulighed for at møde hinanden, se og snakke med hinanden og skabe grundlag for stærk social kapital medarbejderne imellem. Inden for de forskellige faggrupper i skole arbejdes der løbende med en udbyggelse af tvær-matrikel-samarbejdet. Første konkrete markering af en kultur- og identitetsskabende fejring for Frederiksværk Skole, skete i forbindelse med værdi-workshoppen, hvor dagen blev afrundet med en kåring af dagen som Frederiksværk Skoles fødselsdag, da netop fødsel af et værdigrundlag, skaber det fælles ståsted for medarbejdere, forældre og ledelse til at definerer retning og visioner for skolen. Der sættes fra ledelsens side fokus på at skabe rammerne for at medarbejderne skal arbejde sammen på tværs og derved opnå læring ved sparring mellem medarbejderne. Ledelsen finder det vigtigt derudover at understøtte medarbejder-initierede tiltag. Skolens AM-repræsentanter, har med støtte fra ledelsen, i efteråret/vinter 2011, afholdt en skridtkonkurrence, hvor medarbejderen 1 på matriklerne legede med og kæmpede mod hinanden. Ledelsen ser at eksempelvis sådan en konkurrence er med til at give matriklerne i skolen et fælles socialt fodfæste, samtidig med at det styrker trivslen. Herunder oplistede andre eksempler på aktiviteter for styrkelse af medarbejdernes sociale relationer, af både faglig og social karakter: Fælles pædagogisk udvalg (PU) MED Pædagogisk råd (PR) DHL-stafetten Tværgående fagudvalg Fælles opstartsfest med teambuilding Livlægerne 1 Frivillig deltagelse blandt medarbejderne. Side 14 af 47

15 Forebyggelsesfonds projekt (Gensidig coaching m.v.) Arresø-løbet Multistævne Evt. fælles julefrokost Ledelsen arbejder med trivslen med udgangspunkt i Nationalt Center for Arbejdsmiljøs seks guldkorn til godt psykisk arbejdsmiljø: 1: Indflydelse Indflydelse i egen tilrettelæggelse af arbejdet og opgaveløsning. 2: Mening Følelsen af at gøre en forskel i ens arbejde og finde mening i arbejdet. 3: Forudsigelighed Overblik over ens hverdag og arbejdsfunktioner. 4: Social støtte Kollegial og ledelsesmæssig opbakning. 5: Belønning Anerkendelse af arbejdspræstationer fra ledelse og kollegaer. 6: Krav Opgaveafstemning. (Efter NFA 2009). Det er ledelsens opfattelse at et godt kulturelt fællesskab og stærk social kapital blandt medarbejderne har direkte sammenhæng med elevernes trivsel i skolen. Ledelsens sigte er at eleverne oplever at De i det nære miljø bliver mødt af professionelle medarbejdere og bliver mødt med samme pædagogiske grundforudsætninger. Dertil at eleverne med baggrund af deres skoling fremadrettet kan indgå som velfungerende individer i samfundet. Aktiviteter og procesplan Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Fælles personalefest 12. aug Ledelsen/festudvalg bestående af repræsentanter fra medarbejderne DHL-Stafetten Opbygning af relationer mellem alle medarbejdergrupper i skolen August 2011 Medarbejdere Fælles fagudvalg Opstart af proces ang. planlægning af fælles fagudvalg drøftes i PU, MED Opstart Efterår 2011 implementeres i skoleåret Fagkoordinatorer Fælles elevråd Opstart Efterår 2011 Skoleleder (RORA) Fælles store arrangementer for elever (evt. sport/idræt) Opbygge relationer mellem eleverne på tværs af årgange og matrikler Medarbejdere Side 15 af 47

16 Gensidig coaching, individuel coaching, teamcoaching ved Psykolog Susanne Ploug Arrangementer ifb. Forebyggelsesfonden Styregruppe for Forebyggelsesfondsprojekt Arbejdsgrupper (medarbejdere) Lære hinanden at kende indenfor en faglig ramme Ledelsen/medarbejdere Opfølgning og inddragelse Forandringen ses ved forsat god trivsel ved medarbejderne, det vil sige at medarbejderne giver udtryk for at de føler et godt udgangspunkt for samarbejde, at de føler en forudsigelighed i arbejdet, at de har indflydelse på deres arbejdsforhold, både lokalt og for skolen. Forandring vil give sig til udtryk ved større fællesskabsfølelse i skolen. Ved at arbejde med værdigrundlag, kultur og identitetsdannelse skabes en refleksiv kultur, som et udgangspunkt for en professionel løsning af hovedopgaven. Skolebestyrelsen inddrages løbende i denne proces. Side 16 af 47

17 3 Øget fokus på faglighed og motivation i udskolingen Følgende politiske ønsker er fremsat vedr. øget fokus på faglighed i udskolingen Forligsaftaleteksten. De politiske ønsker skal indarbejdes i fusionsplanens beskrivelse af temaet. Der vil være særlig bevågenhed omkring skolernes arbejde hermed. (Politisk tekst) Der ønskes en styrket og samlet udskoling med øget fokus på faglighed og motivation. Overbygningen skal uanset, om den ligger på en eller flere matrikler, fungere som én samlet organisatorisk enhed. Klassedannelsen i overbygningen sker på baggrund af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager samt under hensyntagen til elevernes interesser. Skolerne skal i samarbejde med administrationen udvikle og komme med forslag til en organisering af en fælles styrkelse af overbygningen, der tager sigte på: Den faglige indsats, blandt andet for at medvirke til, at flere får en ungdomsuddannelse. Motivation blandt andet for at undgå unødig elevfravær. I distrikt NORD og MIDT kan den fremtidige overbygning organiseres på 1 eller 2 matrikler. 1. Model i MIDT Følgende model skitserer en konstruktion i Frederiksværk Skole. Her er det forudsætningen i skoleåret 2011/2012 at: Melby matrikel tilbyder undervisning fra klassetrin. Vinderød matrikel tilbyder undervisning fra klassetrin. Enghave matrikel tilbyder undervisning fra klassetrin. Der gennemføres fra skolestart i august 2011 klassemaksimering i forhold til de i temabudgetanalysen angivne målsætninger herom. Der udvikles og etableres et tæt samarbejde i distriktet vedrørende driften af skolens overbygningsklasser. Arbejdet forventes færdigt og klar til implementering pr. 1. august 2012, som beskrevet i det generelle afsnit. Udskolingsudvalg I forhold til planlægning af strukturen for udskolingsmiljøet for skole, nedsættes et udskolingsudvalg, bestående af primært udskolingslærere, mellemtrinslærere samt 1-2 pædagoger fra hver matrikel. Udvalget er bestående af 11 lærer fra Melby, 13 lærer fra Enghave, og 3 lærere fra Vinderød. Herudover deltager 1-2 pædagoger fra hver matrikel. Processen for udskolingsudvalget skitseres i nedenstående procespil.

18 PU møde d Elevråd smøde d Udvalgs møde d Evt. arbejds - grupper arbejde r PU møde d.1-12 Udvalgs møde d Møde m erhverv skoler uge 1 udvalgs møde d.16-1 Komme ntering til d.5-2 skolebe styrelsen d PU møde d skolebe styrel sen d. 6-2 MÅLSÆ TNING m/ PLAN PU forbereder første udskolingsmøde Elevråd udarbejder katalog m/ideer til udskolingsudvalget UU vejleder udarbejder hvad hun ser som udfordringer Udvalget mødes og aftaler videre forløb Arbejdsgrupper arbejder, der arbejdes videre d Nogle lærere deltager i møde m/erhvervsskolerne. Udvalget laver udkast til overordnet målsætning/ plan, der sendes til kommenteri ng Skolebestyrelsen inddrages/b ehandler d og 6-2. Proces PU skal i samarbejde med ledelsen starte processen for udskoling og samler løbende op på drøftelser af udskoling og tydeliggøre den fremtidige proces. Der vil i processen omkring udskoling være inddragelse af elever (fra kl.), skolebestyrelsen, MED og PR. Ledelsen sørger for at alle interessenter inddrages i udviklingen af udskolingsmiljøet. 18

19 Udskolingsudvalg arbejder konkret med udarbejdelse af en klar målsætning for hvad udskolingen kan indeholde som svar på den politiske udfordring. Der udarbejdes en hvidbog for udskolingen i Frederiksværk Skole. Udskolingsudvalget opgave har været at svare på indhold for udskolingen og ikke den organisatoriske placering. Hvidbogen danner grundlag for at ledelsen i samarbejde med medarbejderrepræsentanter kan opstille en proces vedrørende implementering af tiltagene for udskolingen. Organiseringen af udskolingen konkretiseres således at den er klar ved skolestart 2012 ved skolestart er udskolingen placeret på såvel Melby som Enghave med 7.-9.kl.. Under udvalgets arbejde har alle medarbejdere haft mulighed for at kommenterer og biddrage til udvalget arbejde. Udskolingsudvalget laver desuden en plan for hvordan vi sikrer, at alle kan følge med i processen samt have mulighed for at kommentere o.a.. Inddragelse sikres endvidere ved at hvidbogen kan kommenteres i en periode op til deadline for aflevering i februar, samt at udvalgets arbejde har været kvalificeret i SKB, MED og PU. På udskolingsudvalgets første møde startede drøftelserne af indhold i en udskoling fremadrettet. På baggrund af disse drøftelser blev der skitseret seks fokusområder for indhold i udskolingen, som skal til yderligere bearbejdning i udskolingsudvalget i december og januar De seks fokusområder er: IT Faglig progression Relationer Varierende læringsformer Ressourceorienteret tilgang Omverdenen Herudover inddrager udskolingsudvalget også overvejelser om teamsamarbejdet og medarbejdernes kompetencer/behov for efteruddannelse. I udskolingsudvalget har hver arbejdsgruppe ud fra SMTTE-modelen uddybet hvert tema, med henblik på Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn, og Evaluering. Udskolingsudvalgets arbejde omkring temaerne er efterfølgende blevet bearbejdet og samlet af Skoleleder, SFO-leder og Pædagogisk leder. Hvidbogen er kvalificeret i MED, PU og Skolebestyrelsen. Efter d. 10.februar 2012 nedsættes en ny arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en proces og implementeringsplan for igangsættelse af initiativer pr. skolestart august 2012 og frem. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra udskolingsudvalget og ledelse, i sammensætningen af udvalget tages der hensyn til repræsentation fra alle matrikler. Arbejdsgruppens arbejde med implementeringsplanen vil løbende blive kvalificeret af MED, PU og Skolebestyrelse. Alt materiale vil fortsat være tilgængeligt for alle medarbejdere på Områdenettet. 19

20 Det samlede arbejde fra udskolingsudvalget er samlet i en hvidbog for udskolingen for Frederiksværk Skole (se bilag: Frederiksværk Skole Hvidbog for udskoling). Skolen har med ansættelsen af en pædagogisk leder, Sarah Thøgersen, med særligt fokus på udskolingen taget et skridt mod organisatorisk at samle udskolingen som enhed. Fremadrettet vil denne pædagogiske leder have en tovholderfunktion for udskolingsrelaterede opgaver, såsom prøve-afvikling (terminsprøver, afgangsprøver, nationale test), fag- og teamudvikling for udskolingen samt kontakten til UU. Aktiviteter og procesplan Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Input fra PU, MED Lærer og pers.møder, PR samt SKB Arbejde med fusionsplan Aug/sep 2011 Skoleleder og SFO-leder Alle lærere og pæd. med interesse for udskolingen mødes (udskolingsudvalg bestående af 31 medarbejdere samt ledelse) Hvad gør en god udskoling? Hvilke data/evidens findes til at belyse udfordringen? Har vi internt nogle succeshistorier/erfaringer? Okt jan Skoleleder og SFO-leder /PL (Sarah) Samt PU Hvilken viden er tilgængelig? Er der nogen andre skoler der allerede har erfaringer med en anden udskoling? Mål: At vi har en mere detaljeret plan. Herunder nedsat arbejdsgrupper. UU vejleder udarbejder liste med fokuspunkter for udskoling Okt./nov2011 UU Elevråd mødes At elevrådet starter en drøftelse af hvad en god skole er som afsæt for at alle elever drøfter dette, og på denne måde for lavet et katalog med meninger og ideer (spørgeskema-undersøgelse af alle elever 5.-9.kl.) Okt/nov 11. Skoleleder og SFO-leder og kontaktlærere 20

21 Erhvervs og Ungdoms/videregående udd. mødes med en gruppe af udskolingslærerne. Hvad kan vi hver især bidrage med til løsning af den fælles opgave. Hvordan kan vi få et bedre samarbejde om lige netop de steder, hvor vores fællesskab giver mening? Dec/Jan, Skoleleder og SFO-leder og SKB, UU Plan for udskoling afleveres Indeholder en klar målsætning for hvad udskolingen skal indeholde. Feb Skoleleder og SFO-leder Arbejdsgruppe arbejder med implementeringsplan. Implementeringsplan af udskolingen konkretiseres således at den er klar ved skolestart Forår/sommer 2012 Ledelsesteam Medarbejderudviklingssamtaler Der er på baggrund af ovenstående målsætning for udskolingen afholdes MUS for gensidigt at afklare ønsker om arbejdet i udskolingen. Feb Ledelsesteam Opfølgning og inddragelse Indskoling og mellemskole skal forberede eleverne på udskolingen og det læringsmiljø der findes i denne. Der skal derfor også være fokus på overgang mellem indskoling og mellemtrin og mellemtrin og udskoling. Dette udvikles først når vi er klar med skolens visioner og målsætninger. Ledelsen ser i forhold til udviklingen af udskolingen et interessant perspektiv i et samarbejde med erhvervslivet, ungdomsuddannelserne samt 10 eren. Et samarbejde kan handle om at åbne nogle muligheder for at få flere praktikpladser, alternative skoleforløb (praktik), gensidig afklaring af kompetencer, penge fra fonde, hjælp til projekter, videndeling etc. Ledelsen ser mulighed i at en øget kontakt mellem parterne vil resultere i bedre overgange ( Rød tråd ). Gennem større grad af afstemte forventninger samt viden om hinanden og den måde vi hver især løser opgaven på. Eleverne inddrages i forhold til at drøfte lærings- og studiemiljøer. Eleverne er fulde af ideer til hvordan skoledagen kan tilrettelægges. Give eleverne mulighed for at udtrykke sig og udfolde sig i skolen. Elever og medarbejdere skal inddrages i et tværmatrikel-samarbejde for udvikling af udskolingsmiljøerne. Opgaver bliver at få defineret: Hvad er en god udskoling? Hvad er en god skoledag for udskolingseleverne? Forælderinddragelsen sker blandt andet gennem arbejdet med skolens visioner. 21

22 Skolebestyrelsen vil være inddraget/inviteret med i hele processen som sparringspartner og endelig godkender af planen. 22

23 4 SFO og SFO-KLUB fokus i fusionsplanen SFO og SFO-klub fokus områder i fusionsplanen. I Halsnæs Kommune har vi gennem de senere år arbejdet med en række indsatser på SFO og SFO-klub området. Derfor er nedenstående udtryk for områder der har været arbejdet med og bliver arbejdet med. I fusionsplanen skal et fokusområde være udviklingen af pædagogikken i SFO og SFO-klub. Dette kan der arbejdes med på mange måder og gennem mange forskellige nedslag. Især SFO-klubben skal der sættes fokus på i udviklingen indenfor den givne ramme. Denne forståelse er implicit i de nedenstående fire nedslag som der er sat fokus på. Grundlæggende bevæger pædagogikken sig mellem en teoretisk kritisk forholden til en erfaret praksis og til en foregribende teoretisk forestilling om fremtiden. Med denne forudsætning skal SFO og SFO-klubben forholde sig i fusionsplanen til nedenstående temaer. Et større fokus på sammenhængen mellem skole/undervisningsdelen og fritidsdelen vil give barnet en mere sammenhængende dag. Der skal fortsat arbejdes på større samarbejde mellem skolen og SFO/SFO-klub. Der bliver en opgave i at få en diskussion af hvad der gør en god skole. Lærere og SFOpædagoger skal sammen drøfte, hvad det er der særligt kendetegner en god dag for barnet i indskolingen og mellemtrinnet? Der skal sættes fokus på et bredere begreb af læring, med fokus på at der sker læring i såvel undervisningstiden og SFO-tiden for barnet. Overgange SFO og SFO-klub skal over de næste to år arbejde på større sammenhængskraft og styrkelsen af overgangen fra SFO til SFO-klub. Det er det interne perspektiv. Derudover skal der være et fokus på overgangen til SFO fra børnehave og fra SFO-klub videre til fritidsungdomsklubben. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Ovegang fra børnehave til mini-sfo Møde mellem pæd. fra bh. Og fra mini-sfo Rød tråd- Kendskab til børn og forældre. Tryghed for børnene. Min. 4 uger før mini-sfo start (helst start i april) Mini-SFO pædagogerne 23

24 Mulighed for at iværksætte særlig støttefunktion i god tid. Overgang fra bh. Og mini- SFO til børnehaveklasse Som ovenfor Primo maj DPL (undervisning og fritid) Møde mellem pæd. fra bh. Og mini-sfo og børnehaveklasselærerne Og DPL for undervisning og for fritid Overgang fra Børnehaveklasse til 1. kl. Som ovenfor Maj/juni DPL (undervisning og fritid) Møde mellem lærerne, pædagoger og ledelse Ved overgang fra indskoling til mellemtrinnet/ fra SFO til SFO-klub. Som ovenfor Maj/juni DPL (undervisning og fritid) Møde mellem pæd. og lærere og evt. ledelsen Overgang fra mellemtrin til udskoling/ fra SFO-klub til fritidsungdomsklub Som ovenfor Maj/juni DPL (undervisning og fritid) Pædagogiske læreplaner. SFOen skal arbejde på større synlighed af de PLP både på den enkelte matrikel og eksternt i forhold til omverden. De pædagogiske læreplaner skal udvikles og udveksles mellem de forskellige matrikler med henblik på gensidig sparring og evaluering. I SFO-klubben skal der udvikles PLP passende til aldersgruppen og med en fælles beskrivelse af den overordnede ramme for temaerne i de PLP i SFO klub. Der er i ledelsen stort fokus på at de enkelte SFOer skal have mulighed for at kunne sætte fokus på særlige områder i den pædagogiske læreplan samtidig skal der arbejdes på at de 3 SFO på sigt skal have en fælles PLP. SFO-klubben skal beskrives i PLP. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig 24

25 Plan for udvalg vedr. samarbejde At kunne skabe en fælles PLP. Med fokus på de enkeltes og 1 overordnet PLP for Frederiksværk Skole Efterår (29/11) Vinter 24/1 og forår 27/3 SFO-leder DPL (F) Gennemlæsning af alle 3 læreplaner Give arbejdsgruppen indblik i sammenfald og forskelligheder Efterår 2011 DPL (F) Arbejdsgruppe (pædagoger) Drøftelse af læreplan SFO og SFOklub Drøftelse af hvor bred eller smal PLP. SFO-leder DPL (F) Arbejdsgruppe (pæd.) SFO pædagogik På alle matrikler skal der arbejdes med en decideret SFO-pædagogik og udviklingen af denne. Det betyder, at pædagogikken i dagligdagen skal beskrives og evalueres. Både i SFOen og i SFO-klubben er det afgørende at arbejdet med udvikling af pædagogikken foregår i sparring med ledelse, kolleger og forvaltning. Ledelsen og medarbejderne skal have fokus på at teams skal sparre med hinanden og fortælle den gode historie. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Møde i arb.gr. om SFO pædagogik Deltagelse af Pæd. konsulent At definere SFO pædagogik fra Mini- SFO til SFO-klub September/Oktober SFO-leder og de 3 DPL`er for fritid. Det er et ønske fra pæd. At der er et oplæg fra ledelsen. Personale-møde på matriklerne Udkastet gennemgås og kvalificeres af alle Oktober DPL`erne på hver matrikel 25

26 medarbejdere Møde i arb.gr. om SFO pædagogik Der drøftes videre ud fra de kommentarer, der er kommet på hver matrikel SFO-leder + DPL (F) Evt. fælles personale-weekend eller pæd. lørdag Arbejde med fusionsplan Januar/februar 2012 SFO-leder + DPL (F) Planen for planen: Det er vigtigt at pædagogpersonalet mødes på tværs af matriklerne og i grupper diskuterer de forskellige emner. Pædagog og lærer samarbejde Det lærende team eller gode eksempel på teams der i fællesskab udvikler og skaber en positiv forskel i børns skoleliv skal danne genstand for læring i forhold til andre team. Disse teams skal arbejde med deres egen læring og evaluering af deres egne planlagte forløb omkring børnenes læring skabe grobund og forståelse i resten af organisationen for det gode lærerpædagog samarbejde. Ledelsen har fokus på at sikre de strukturelle rammer for en mødeaktivitet, hvor lærere og pædagoger mødes. De tværfaglige drøftelser er et grundlag for et godt og udviklende samarbejde. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Plan for øget samarbejde mellem skole og SFO Fælles ansvar for den faglige og sociale udvikling hos eleverne Før 15/9: Efter 15/9: PU /lærer/pæd. møder Ledelsesteamet Ultimo nov.: PU og MED Temadrøftelse med lærere og pæd. om hvad er en God skole Fælles ansvar for den faglige sociale udvikling Efterår forår ultimo marts. Måned -12. PU/Lærer/pæd. møder Ledelsesteamet Plan for etablering af hygge/lærings- De fysiske rammer skal give plads til

27 rum Mødestruktur/ Mødeplanlægning Strategi for afklaring af gensidige forventninger (med forældre) alsidighed og forskellighed Tænkes ind i skolens daglige drift i forhold til forventet planlægning At inddrage forældre i forhold til trivsel og tiltag Børnerådsdag Medindflydelse til eleverne fx elevråd /børneråd hvor der er helhed i barnets hverdag fra 0-5. klasse i SFO skole Kurser og udvikling - inspiration At vi bliver opdateret i forhold til kommende udvikling Fælles kurser i Fr. værk skole. Besøg på andre skoler Opfølgning og inddragelse Ledelsen skal sikre at møde-strukturen laves, så den give mulighed for at lærere og pædagoger kan mødes. Eleverne inddrages i og høres om, hvad der for dem, er en god skoledag. Her tænkes både i relation til undervisning og SFO-tiden. Elever, medarbejdere og forældre skal kunne mærke trivsel. Der skal fortsat arbejdes med fælles kommunikation fra lærere og SFO-pædagoger, i form af f.eks. fælles årsplan. Ledelsen og medarbejdere skal gå i dialog med forældre. I første omgang vil ledelsen og medarbejdere gå i dialog med trivselsforældre/kontakt-forældre om, hvad der er vigtigt for forældrene i kontakten med skolen. Blandt andet kan der diskutere pædagogiske læreplaner med forældrene. Medarbejderne har fremsat forslag om at elevråd og SFO-børneråd bliver slået sammen til et fællesforum, hvor både pædagoger og lærere deltager. Dette kan gælde fra bh.kl. til og med 5. klasse. Ledelsen arbejder på at dette forslag indtænkes i den videre udvikling. 27

28 5 Arbejdet med temaer, der er koblet op på resultatkrav Inklusion Resultatkrav Inklusion (Politiske målsætninger for skoleområdet besluttet i Udvalget for Familie og Børn den 24. juni 2010) Politisk mål : I perioden skal der konstateres en udvikling, hvor andelen af skolebørn med specialpædagogiske behov i stigende grad får deres behov dækket af et inkluderende tilbud. På Frederiksværk Skole ønsker ledelsen at arbejde med en bredere forståelse af inklusionsbegrebet, som omfatter alle elever. Udgangspunktet for ledelsen er, at det er et fælles ansvar for alle skolens parter, at alle elever oplever sig som en ligeværdig del af skolens faglige og sociale fællesskab. Inklusionsperspektivet sætter således fokus på det hele barn og sætter samarbejde og gensidig tilpasning mellem skole, SFO, SFO-klub, forældre og elever i fokus. Inklusionsbegrebet indbefatter en ressourceorienteret tilgang til barnet som både omhandler barnets egne ressourcer og ressourcepersoner i barnets omgivelser. Når et barn kommer i vanskeligheder i skolen og dets trivsel og udvikling er udsat, er det således ikke kun barnet at indsatsen rettes mod, men derimod alle skolens parter. Dette nødvendiggør at vi som skole hele tiden er villige og gearet til at kigge på vores egen praksis, eksempelvis gennem supervision og sparring, og i videst muligt omfang at tilpasse læringsmiljøet til elevernes forskellige behov. Dette indebærer at lærere og pædagoger skal støttes i forandringsprocesser, og der skal skabes gode vilkår for udvidet undervisningsdifferentiering, eksempelvis gennem holddannelse. Eftersom inklusionstanken lægger op til et tæt og inddragende forældresamarbejde, er det vigtigt, at det for forældrene gøres tydeligt, at skolen står for inklusion. Værdierne bag inklusionsbegrebet skal italesættes og det skal defineres som en værdi for skolen at være med til at sikre fællesskab. Skolens professionelle medarbejdere har gennem de seneste år arbejdet mere bevidst i forhold til at skabe bedre udviklingsmuligheder for elever med særlige behov og har i den forbindelse sparret med kollegaerne. Dette teamsamarbejde har været medvirkende til at gøre det tydeligt, at det ikke er én lærers opgave, men hele teamets opgave at sørge for inklusion. I den forbindelse er udvikling af teamsamarbejdet fortsat et fokusområde. Ledelsen har her en rolle i forhold til løbende at være i dialog med de forskellige teams og dermed være en sparringspartner i udviklingen af teamsamarbejdet. 28

29 Den overordnede målsætning er, i en fortsat proces, at få italesat at det er problemet for barnet, der er problemet og ikke barnet. Status Frederiksværk Skole, Enghave har erfaringer med udvikling af et ressourcecenter, byggende på den inkluderende tanke. Ressourcecenter-strukturen giver synlige resultater ift. opfyldelse af resultatkravet. Handling Ledelsesteamet skal have en dybdegående introduktion til inklusion og ressourcecenteret - og udvikling fra specialcenter til ressourcecenter (fra Henriette Andersen, PL Enghave), for at klæde hele ledelsesteamet på til at lave en strategi for den fremadrettede struktur med henblik på at udvikle specialcentre til ressourcecentre byggende på den inkluderende praksis. Temaet sættes på dagsordnen for et ledelsesteammøde. Oplæg til medarbejderne om inkluderende praksis på specialmøder, teammøder m.v. (fra Henriette Andersen, PL Enghave) Aktivitet Målsætning Dato/deadline Kommunal arbejdsgruppe laver et udkast til (plan for) begrebsafklaring Arbejdsgrupper (medarbejdere) Udvikling af teamsamarbejde Forelægger en beskrivelse for ressourcecenters opgaveløsning og arbejdsform for Frederiksværk Skole Fællesforståelse/begrebsafklaring af inklusion for såvel medarbejdere og forældre. Drøftelse af hvordan man kan tænke og arbejde med inklusion. Udvikling af teamsamarbejde i forhold til refleksion over egen praksis. Skabe refleksionsrum på skolen, herunder udvikling/implementering af ressource- og specialcentre. Vinter-Foråret > Evaluering Evaluering af indsatserne vedr. inklusion vha. eks. ANA-undersøgelse Tegn på at forandringen sker Måden som elever og udfordringer omtales på. Evaluering på elevernes trivsel igennem God Skole. 29

30 Et mere konsulterende samarbejde med PPR og udvikling af samarbejde med familieafdelingen. Løbende evaluering og justering af praksis. Opfølgning og inddragelse Medarbejderne skal og gør sig allerede tanker omkring inklusion. Som det fremgår af ovenstående skal medarbejderne være med til at kvalificere planen for, hvordan vi kommer hen til de mål, som er beskrevet ovenfor. Medarbejderne skal inddrages og det skal medtænkes at det er en forandringsproces. Eleverne inddrages i den daglige praksis. Ledelsen skal sikre sig at medarbejdere og forældre ved hvad inklusion handler om og forstår formålet med at sætte fokus på inklusion. Ved hjælp af ressourceprioritering udvikler og udvides det almenpædagogiske felt således at det i højere grad tilgodeser elevernes forskellige potentialer og forudsætninger. Ledelsen arbejder med og understøtter en refleksiv kultur og få udviklet refleksioner over egen praksis i undervisningen. Henriette Andersen (PL Enghave) er ledelsesansvarlig for fokus på inklusion og skolens ressourcecenter/specialcenter. Løft i læsning Resultatkrav Løft i læsning Politiske målsætninger for skoleområdet, besluttet i Udvalget for Familie og Børn den 24. juni 2010.) I perioden skal der konstateres et løft i læsning på indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau. (Det skal dog bemærkes, at skolerne indenfor en kort periode overgår til et nyt læsetestsystem, hvorfor der fremadrettet skal arbejdes på sammenlignings- grundlaget.) Målsætningen er at alle skal kunne læse. Læse for at kunne komme i ungdomsuddannelse, og have forståelsen af tekster. Meningen skal ses i sammenhæng med hele skolen både for indskoling, mellemtrin og udskoling. Ledelsen har fokus på at læsning skal være en kontinuerlig proces. 30

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)

Læs mere

Faglighed og motivation går hånd i hånd

Faglighed og motivation går hånd i hånd Styrket og samlet udskoling med øget fokus på faglighed og motivation. På Hundested Skole ønsker vi, at alle vores elever kan lide at gå i skole. De skal have lysten til at lære, være sammen med hinanden,

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Resultatkontrakt for Tingkærskolen Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen. Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Kvalitetssikringsplan

Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Resultatkontrakt for Bækholmskolen Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Heibergskolen november 2018

Heibergskolen november 2018 Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover

Læs mere

Børnehaverne Støvring Syd

Børnehaverne Støvring Syd Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen

Læs mere

Årsrapport 2009 for Ølsted skole

Årsrapport 2009 for Ølsted skole Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag 2009 har generelt set været et godt år for Ølsted Skole. Vi har en stabil og motiveret medarbejdergruppe og vi har høstet gode resultater på det faglige plan,

Læs mere

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Fusionsplan Område Vest

Fusionsplan Område Vest Fusionsplan Område Vest Målet er at skabe og implementere en vision for Vest: Vision: I Vest er alle børn, forældre og medarbejdere inkluderet i fællesskabet. Vores arbejde på at inkludere alle bygger

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere