BRUG MIKROBØLGEOVNEN. nemt, sundt og lækkert! Grete Krag Jacobsen. Af Grete Krag Jacobsen

Transkript

1

2 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/OMSLAG Grete Krag Jacobsen Mikrobølgeovnen er intet mindre end genial, specielt til grøntsager og fisk. Opvarmningen er skånsom, smagsbevarende eller smagsforbedrende, fordi smagsstofferne ikke forsvinder ud i kogevandet. Er man en, to, tre eller fire, er det nemt at lave individuelle tallerkenanretninger uden brug af gryder, stegepander, fade m.m. Tænk ud af boksen, og se på mikrobølgeovnen med nye øjne. Lær de enkle regler, og forsøg dig frem, først med simple retter, så vil du meget hurtigt lære det. Det kan næsten ikke gå galt. nemt, sundt og lækkert! Det meste smagte skræmmende godt, og da jeg cyklede hjem, havde jeg fornemmelsen af at stå ved teknolgiens anden bølge. Claus Meyer Kogebogen til dem, der sætter pris på velsmagende, sund mad hver dag, lavet på en sjov, nem og hurtig måde med et minimum af elektricitetsforbrug. BRUG MIKROBØLGEOVNEN Bogens forfatter, Grete Krag Jacobsen, har serveret mad fra mikrobølgeovn for Det Danske Gastronomiske Akademi, heriblandt Claus Meyer:

3 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/UDDRAG AF BOGENS OPSLAG HYPPIGE INDVENDINGER Den kan ikke lave rigtig mad. Jo, den kan, prøv dig frem, og du vil blive over rasket, og tænk lidt over, hvad rigtig mad er. Den kan ikke lave mad på den rigtige måde. Nej, ikke hvis den rigtige måde er den, som ens mor eller bedstemor lavede mad på. Den kan ikke stege kød. Nej, det kan den ikke, men du spiser forhåbentligt også andet end kød. Og det er en fordel at reducere kødindtagelsen, dels af hensyn til energiforbrug og klima, dels af hensyn til sundheden ( idet man ind tager færre brankede stegeoverflader, der er kendt for indholdet af kræftfremkaldende stoffer ). Brug mikrobølgeovnen nemt, sundt og lækkert! Forfatteren og TURBINE forlaget, Aarhus udgave, 1. oplag Redaktion: Jesper Tolstrup Korrektur: Helene Lund Sylvestersen Grafisk design: Ida Knudsen Foto: Allan Trolle Tryk: Toptryk Grafisk A/S Alle rettigheder forbeholdes ISBN: Og derudover synes mange, at... den er respektløs mod idéen om madlavning formentligt fordi det er så nemt og hurtigt, at vi nærmer os fastfood. Den kan kun lave mad til få personer. Nej, den er rigtig god til en eller to, men man kan nemt lave et almindeligt måltid til fire til seks personer.... den er en trussel mod vores forståelse af rigtig mad fordi der ikke kræves det store håndelag eller meget erfaring for at opnå gode resultater. Der er ikke plads til den i mit køkken. Jo, det er et spørgsmål om prioritering. Ryd op, eller flyt noget af det andet, der står og fylder på køkkenbordet. RØDBEDER OG GULERØDDER... den er pinlig fordi så mange tror, den kun kan bruges til opvarmning af elendige, halvfærdige retter. Gulerødder smager faktisk meget forskelligt, alt efter hvilken sort du får fat i, hvor friske de er osv. Find frem til nogle med en god, frisk smag, når du spiser dem rå. Smagen bliver endnu bedre i mikrobølgeovnen.... den er provokerende idet den er det køkken apparat, som kan udløse de mest negative, følelses ladede udsagn. Den ødelægger maden. Nej, tværtimod er den mere skånsom end de fleste andre opvarmningsmetoder, fordi den bevarer flere vitaminer og mineraler i maden, og den øger ligefrem smagskvaliteten af visse madvarer. Tak til P. Clausens Fiskehandel, Aarhus. Tak til Kähler Design. 12 Hyppige indvendinger Hyppige indvendinger KARTOFLER 81 SPINAT 27 RØDBEDER OG GULERØDDER 85 ÆG LØG FISK 8 Teknik Advarsler Hvorfor bruge mikrobølgeovn? PEBERFRUGTER Hyppige indvendinger 43 AUBERGINER Min egen introduktion til mikrobølgeovnen 51 CHAMPIGNON OG ANDRE SVAMPE KÅL Virkeligheden i de danske hjem 18 Basisingredienser Olie Smør Surt Sødt Salt Bittert Stærkt Diverse 47 PORRER COURGETTER ELLER SQUASH Broccoli Blomkål Spidskål Rosenkål Rødkål 61 ASPARGES 65 ARTISKOKKER 69 MAJSKOLBER 73 TOMATER 77 JORDSKOKKER Mere om fisk Rødspætte, ising eller skrubbe Torsk, sej, kulmule eller lange Hornfisk Havtaskekæber Sild Makrel Laks Fisk i svøb Fiskefars 107 SKALDYR 108 Østers 110 Muslinger 112 Rejer DESSERTER DIVERSE Nu kommer der et par sider med noget, jeg gerne vil fortælle dig om, kære læser, men er du utålmodig eller sulten, og vil du bare i gang med maden, så spring nogle sider frem og god fornøjelse. Til dig, der er her endnu: Kompot, chutney eller relish Bacon Kødsauce Mandler, nødder og andre kerner Kokos Smør og chokolade m.m. Brødcroutoner Jeg stiftede i første omgang bekendtskab med mikrobølgeovnen via mit arbejde som læge i et laboratorium. Jeg er overlæge med virke som patolog, dvs. jeg arbejder med vævsprøver, der bliver undersøgt i et mikroskop. Det kræver, at man fikserer vævet, skærer det i ultratynde skiver, og farver det på forskellige måder, så man kan se på det i mikroskopet. Til forskellige faser af denne snitfremstilling indførte vi for 20 år siden en mikrobølgeovn, der især gjorde, at vi kunne forkorte fikserings- og farvningstider. Og så brugte vi den til indimellem at opvarme en lunken kop kaffe. Nu er der specielle laboratoriemikrobølgeovne i laboratoriet og husholdningsmikrobølgeovne i frokoststuen til opvarmning af medbragt frokost. Hvordan fungerer mikrobølgeovnen? 136 Hvad er mikrobølger? 136 Hvad sker der med maden, når den mikrobølges? 138 Sikkerhed 140 Ulykker med mikrobølgeovn 142 Indeks Chokolademousse Chokoladekage Frugtkage med smuldredej Hele æbler Pærer Blommer Min egen første mikrobølgeovn anskaffede jeg for snart 10 år siden i første omgang til opvarmning af drikke og egentlig ikke til madlavning, bortset fra grød, som den er eminent til. Det går hurtigt 14 uden at brænde på, og den kan laves i den skål eller tallerken, den skal spises af. Slut med opvask af besværlige gryder. Men så begyndte jeg så småt at eksperimentere med forskellige grøntsager og fisk. Det var en åbenbaring. Og i dag bruger jeg den næsten hver dag, og til middag laver jeg mindst tre forskellige slags grøntsager i den, så vi spiser nok mere grønt og mere fisk end de fleste. Og som en sidegevinst er vores el- og gasforbrug faldet betydeligt. Det er mit indtryk, at man lægger mere mærke til, om råvarerne har en ordentlig kvalitet, når man bruger mikrobølgeovn. De gode grøntsager bliver bedre, fordi smagen af de forskellige slags på en eller anden måde bliver fremhævet i højere grad, end når man koger i vand. For eksempel var det meget overraskende, hvor gode fede, hvide asparges bliver. Men smagen forsvinder jo heller ikke ud i kogevandet, men forbliver i selve aspargesen. Men jeg vil da meget gerne understrege, at jeg ikke mener, at al mad skal laves i mikrobølgeovn, langt fra. Den kan fx ikke brune og stege ordentligt. Når jeg ser tilbage på dengang, jeg anskaffede min egen ovn, der som de fleste mikrobølgeovne også har varmluftsfunktion og grill, fulgte der jo godt nok en kogebog med, som jeg kan huske, jeg kiggede lidt i, men hurtigt gemte væk. Jeg tror, jeg blev hægtet af allerede på de første sider, hvor der er komplicerede tabeller med effekter og tider og forskellige kombinationer af de forskellige funktioner. Jeg nåede ikke hen på siderne med opskrifterne, som er der, og som er gode. Der var en blokering eller blindhed eller begge dele. Og den har jeg tænkt over mange gange siden, for den møder jeg jo nu hos andre, der ikke ved, hvad jeg taler om, når jeg siger, jeg laver mad, ordentlig mad, i mikrobølgeovn. Først efter nogen tid syntes jeg alligevel, at det var for dumt ikke at forsøge at bruge den til noget mere end opvarmning af lunkne drikke og grød, og så gik det hurtigt. RØDBEDER OG GULERØDDER MIN EGEN INTRODUKTION TIL MIKROBØLGEOVNEN Introduktion 6 meget mere ud af at undersøge, hvad der foregår i maden ved mikrobølgning. I forbindelse med fedmeepidemien kunne mikrobølgeovnen spille en stor rolle, mere grønt, mere fisk, mindre fedt, nemt og hurtigt, uden at det går ud over kvaliteten. Bedre kost til de millioner af singler denne verden består af, om det er unge, der er flyttet hjemmefra, singler i hårdt arbejde med dårlig tid til madlavning, eller singler, der ikke gider lave almindelig mad til sig selv, osv. Ældre i små køkkener kan lave varieret, sund mad uden at have særlig meget plads. Og så er det klimavenligt og energibesparende, på flere måder. Med mikrobølgeovnen har jeg opdaget, hvor fantastisk, sjovt og nemt det er at eksperimentere med de forskellige fødevarer og madlavning, og der synes jo at være uendelige muligheder på mange områder. Det er slet ikke udforsket i nogen særlig grad, i al fald ikke herhjemme endnu. Den molekylære gastronomi kunne gøre Min egen introduktion til mikrobølgeovnen Min egen introduktion til mikrobølgeovnen Helt enkelt Brug små eller mellemstore rødbeder. De kan behandles som kartofler, hele eller i skiver. Hvis de anvendes hele med skræl, skal de prikkes med en gaffel eller ridses med en kniv for ikke at eksplodere. Dryp med olie, det holder på fugtigheden og forøger smagen. Det tager mellem 10 og 15 minutter ( obs. mindst 45 minutter i en almindelig ovn ) at gøre et par mellemstore rødbeder møre. Prøv dig frem. Spis dem, efter at de er skrællet, som de er, med en klat smør, yoghurt med sennep og dild, eller hvad man nu foretrækker af smørelse. Enkelt Skræl og skiveskær rødbeder og gulerødder, og fordel dem på en tallerken. Dryp med lidt olie, eller strø med nogle tynde flager af smør. Mikrobølg, til alt er mørt. Smag til med salt og peber og evt. lidt hakket rosmarin eller andre krydderier, som du holder af. Helt enkelt Skræl de vaskede gulerødder ( hvis det er nødvendigt ), skær dem i skiver eller stave, fordel dem i et 2-3 cm tykt lag, dryp med olie eller smør, og mikrobølg, til de har den mørhed, du bedst kan lide. Jeg foretrækker, at gulerødder bevarer en vis fasthed med bid, og det er meget nemmere at styre sig frem til i mikrobølgeovnen end ved almindelig kogning, der alt for ofte ender med helt slatne gulerødder. Enkelt Gør som ovenfor, men tilføj en blanding af citrussaft ( citron, appelsin eller lime ) og honning eller ahornsirup eller lignende sødt, evt. suppleret med enten revet ingefær eller finthakket frisk mynte. Prøv også med sød chilisauce, alt efter hvad du vil spise gulerødderne til. Det er godt tilbehør til fx laks eller andebryst, men kan også spises alene. RØDBEDER OG GULERØDDER INTRODUKTION Denne bog er en invitation til at lære mikrobølgeovnen at kende ved at prøve dig frem, ved at se, hvad der sker, og opleve hvad den kan, at lege og eksperimentere med den. Du vil blive overrasket. Start med det helt enkle, og du vil hurtigt opdage, at den er genial. Specielt til grøntsager og fisk er den fremragende. Det kan næsten ikke gå galt. Luk op og kig. 30 sekunder, 1 minut, 1½ minut osv., til retten har fået nok. Det allermeste af det, du ellers ville koge, pochere eller blanchere, kan med fordel laves i mikrobølgeovnen. Og meningen er ikke bare at spare tid det er en sidegevinst. Det bedste er, at mange råvarer smager bedre efter en tur i mikrobølgeovnen end efter en tur i en grydefuld kogende vand. Gode, friske råvarer giver gode resultater. Se, lugt, føl og smag dig frem. Hav mod til at prøve 6 noget nyt. Grib en grøntsag i butikken, gerne en du ikke kender, og prøv dig frem. Madlavning er efterhånden blevet så kompliceret, at mange ikke tør give sig i kast med selv det mest simple. Hvis du har det sådan, kan mikrobølgeovnen give dig mod til at være med på madlavningsholdet, for det er så nemt. Der er ikke noget køkkenværktøj i dette land, der er mere behæftet med fordomme end den stakkels mikrobølgeovn, desværre. Mens den i langt højere grad bruges til alle mulige måder at lave mad på i mange andre af verdens lande. Denne bog er skrevet til dem, der holder af god, sund, velsmagende mad hver dag, og til dem, som ikke har tid, kræfter, overskud, mod eller plads til traditionel, konventionel madlavning alle ugens dage. Specielt er mikrobølgeovnen god til en, to, tre eller fire personer. Og da landet nu er så fuldt af singler, som det er, er den altså ideel til den daglige madlavning i utallige hjem og hos både yngre og ældre. Man behøver bare en almindelig stikkontakt og lidt plads til ovnen og ingen VIRKELIGHEDEN I DE DANSKE HJEM Hverdagen i de danske hjem har ændret sig kolossalt de sidste år eller mere, ikke mindst hvad måltider angår. Arbejdet i hjemmene vedrørende madlavning er totalt forandret. Der er ikke en enkelt person i familien, hvis hovedopgave det er at sørge for mad på bordet tre eller fire gange om dagen, med hvad dertil hører. Familiens måltidsmønster er helt anderledes end tidligere. Kortere, hurtigere og mere spredt indtagelse af mad er karakteristisk. Men samtidig er der også en enorm konservatisme med hensyn til valg af fødevarer og madlavningsmetoder. Mad er i den grad blevet en identitetsskabende proces. Som på mange andre områder opdeler udviklingen os i et A- og et B-hold med hensyn til holdninger til mad: fra dem, der laver rigtig mad af de rigtige råvarer på den rigtige måde, til dem, der ikke går så meget op i, hvad der stiller sulten, bare det er nemt, billigt og smager, som det plejer. For ikke at nævne alle dem, som ikke eller næsten ikke selv laver mad. Det interesserer dem ikke, de kan ikke, de har ikke lært det, det er så nemt at købe færdiglavet, de gider ikke, det er for besværligt, de har ikke muligheder for det, som de bor. Der er mange grunde. emhætte. Der er duft, men ingen os. Og maden kan laves udelukkende på den tallerken, man spiser af. Opvasken er til at overse, ingen gryder og pander. Sidst, men ikke mindst, er mikrobølgeovnen energibesparende. Sammenlignet med de mange andre opvarmningsmetoder på kogeplader, på gasblus og i almindelig ovn er besparelsen i gas og el meget stor. Dertil kommer, at man uvægerligt kommer til at spise mindre kød og flere grøntsager, hvilket er godt for klima og sundhed. 45 år er den, mikrobølgeovnen, og i Danmark stadig ung og ubrugt eller måske misbrugt. Giv den en chance. Du vil ikke fortryde det. Den kan selvfølgelig ikke det hele. Det er nødvendigvis ikke hverken eller, men både og. Hent den ud af skammekrogen, og giv den en chance som respekteret medspiller i køkkenet. Min egen er med tiden blevet helt uundværlig, forvandlet fra grim ælling til svane. Introduktion 7 TEKNIK Det er en fordel at vide, hvad der foregår rent teknisk, når du bruger en mikrobølgeovn, men det er ikke en absolut forudsætning. Der følger altid en brugsanvisning med ovnen, og selvom man ikke sædvanligvis læser manualer, kan det godt betale sig lige at læse det vigtigste, som fx hvad man må og ikke må. Derimod er den ofte komplicerede tekst med forskellige opvarmningsmåder og effekter i første omgang mindre vigtig. Mange nyere ovne er kombinationsovne, og det vil sige, at de foruden mikrobølger kan have varmluftsopvarmning, grill m.m. I denne bog bruges for nemheds skyld kun mikrobølgeovnsfunktionen og kun største effekt, så det eneste, der skal vælges, er tiden. Det udelukker selvfølgelig ikke, at man selv forsøger sig frem med de yderligere muligheder, ovnen kan tilbyde. Hvis man er øvet bruger af mikrobølgeovn, kan anvisninger og opskrifter forhåbentlig være en inspiration. 8 Teknik LØG Alle slags kan bruges: røde, gule, hvide, små og store. Hent inspiration i bogen. Men tilføj dine egne yndlingssmage, og kombiner de forskellige retter efter behag. Eller med noget lavet på pande eller i almindelig ovn. Kun fantasien sætter grænser. Se opskrift side 88 Introduktion Hvad gør jeg, hvordan kommer jeg i gang? Det kan man enten begræde eller indrette sig efter og få det bedste ud af. Jeg inviterer med denne kogebog alle, der spiser mad hver dag, uanset om de kan lave mad eller ej, til en øjenåbner, der kan gøre madlavningen hver dag i hjem med en, to, tre, fire, fem eller flere personer nemmere, hurtigere, sjovere, sundere, energirigtigere og klimavenligere: Tag mikrobølgeovnen ud af skammekrogen, eller anskaf en, hvis du er en af de få, der ikke har en, og brug den. Betjeningen af den er hurtigt lært. Leg med den og maden, prøv dig frem, det er nemmere, end du tror, og resultatet bliver med garanti godt de allerfleste gange. 16 Min egen introduktion til mikrobølgeovnen Min egen introduktion til mikrobølgeovnen 17 BASISINGREDIENSER Til alle opskrifterne er der brugt en ovn med fuld effekt på 900 watt, der opvarmer et glas med vand ( 2 dl ) fra stuetemperatur til kogning på under 2 minutter. I nogle ovne er den højeste effekt 750 watt. Det er bestemt også i orden. Så tager det bare 30 sekunder mere. Lav en test af effekten af din ovn ved at opvarme et glas eller en kop med 2 dl vandhanevand ( obs. tilsat en anelse salt, se side 19 ) fra stuetemperatur til kogning på ovnens højeste effekt. I en ovn med høj effekt ( watt ) nås kogning på under 2 minutter, og med mellemhøj effekt ( watt ) tager det 2-3 minutter. Med erfaringen lærer man hurtigt, om det er bedst at bruge højeste eller lidt lavere effekt for at opnå det bedste resultat. Alle ovne siges at være lidt forskellige, så man må prøve sig frem. Det er nyttigt at vide, at mikrobølgernes effekt, det vil sige deres opvarmningseffekt, når ca. 2,5 cm ind i maden fra alle sider med lige stor varme, dvs. at en mellemstor kartoffel på 3x4x5 cm opvarmes nogenlunde ligeligt på en gang, mens en større kartoffel vil mørnes inde i selve midten ved konvektionsvarme, ligesom ved almindelig kogning. Gør dig klart, at mikrobølgerne passerer gennem det, du opvarmer i, således at maden eller væsken, du varmer, kan være meget varmere end fadet eller koppen. Du kan holde på koppen og alligevel komme til at brænde dig på indholdet. Til madlavning i mikrobølgeovn skal der bruges fedtstof, surt, sødt, salt og bittert plus diverse, som til al anden madlavning. til to personer, have 6-7 minutter. Men der kan være lidt variation afhængig af kartoffelsorten. Muligvis på grund af vandindholdet. Det gælder nok også, når man koger i vand, men der er man jo ikke så nøjeregnende med tiden, i hvert fald ikke på sekunder. Alle har deres egne basisingredienser i køkkenskabet eller køleskabet. Dem er man fortrolig med at bruge, og de kan sagtens bruges også her. De ingredienser, som bruges i mange af opskrifterne i denne bog, omtales samlet og kort her. Men derudover kan jeg anbefale, at man går på opdagelse i supermarkeder og specialbutikker, hvor der er rigtig mange bud på muligheder for udvidelse af smagspaletten. Fx forskellige typer af olier, eddiker, pestoer, pureer, marmelader, sirupper, honninger osv. Prøv dig frem. Opvarmningen af maden fortsætter, lidt efter at den er taget ud af ovnen, så derfor skal man holde op i tide og lade maden stå nogle minutter, til den er helt færdig. Hvis maden derefter alligevel ikke har fået nok, giver man den bare lidt mere. Man kan altid give mere, så hellere starte med for lidt end for meget til at begynde med. Hvis man bruger ovnen jævnligt, får man hurtigt fornemmelse for tider og mængder. Er du fuldstændig nybegynder, så start med vandprøven ( se side 10 ), og følg med i opvarmningen ved at se til vandet hvert 30. sekund, indtil det koger. Fortsæt med en middelstor kartoffel, gerne med skræl. Skær nogle dybe ridser i den, sæt den på en tallerken, dryp den med lidt olie, og mikrobølg først 1, så 2, så 3 minutter, så du får en fornemmelse af, hvor meget den skal have i din ovn for at blive mør. Hvis 1 kartoffel skal have 2 minutter, skal 2 kartofler have 3 minutter. I min ovn skal de 5 kartofler, jeg sædvanligvis laver OLIE Olivenolie, rapsolie og solsikkekerneolie er dem, jeg bruger hyppigst. De tilføjer smag og sørger for, at overfladerne ikke bliver tørre, og de holder på fugtigheden i grøntsagen eller fisken. Men man kan sagtens prøve sig frem med andre olier, fx sesamolie eller avocadoolie, alt efter smag og behag. Teknik 9 18 Basisingredienser SMØR Smør er godt i små mængder fordi det smager godt, og det øger spytsekretionen; tænderne løber i vand. Jeg bruger en almindelig ostehøvl til at lave tynde, tynde skiver med. SURT En hvid og en rød vineddike kan ikke undværes. En god balsamico gør underværker. Et par frugteddiker ( kirsebær, hindbær eller hyldebær ) er heller ikke af vejen. Prøv japansk riseddike i fiskeretterne. Friskpresset citron- og limesaft er uundværligt. SØDT Sukker i små mængder kan fremhæve visse smage, fx af tomat. Flydende sukker i form af forskellige sirupper ( ahorn, agave, akacie m.m. ) med særlige smagskvaliteter kan man have glæde af i fx sur-sød marinade til visse grøntsager. Og honning ikke mindst. SALT Jeg anbefaler, at man først tilføjer salt efter mikrobølgningen, fordi nogle fødevarer under varmepåvirkningen af sig selv bliver en anelse salte. Der findes efterhånden så mange typer af salt, med og uden krydderier, der er værd at prøve, men ellers er almindeligt, godt groft salt og i små mængder tilstrækkeligt, hvis man da ikke helt vil undvære det. Saltning med sojasauce eller koncentreret bouillon af forskellige typer er også en mulighed. BITTERT Sennep, gerne en god dijonsennep, er meget anvendelig. Ravigottesennep er fortrinlig i mange grøntsagsretter og til fisk. Fiskesauce eller teryaiki er også godt at have ved hånden. STÆRKT Peber, knuste hele korn, frisk fra kværn er bedst. Chili, synes jeg, overdøver nemt andre smage, men smag og behag er forskellig. Wasabi i minimale mængder løfter nogle fiskeretter. Revet ingefær, der smager stærkt, kan også gælde for peber i nogle retter. LØG Den står i de fleste køkkener, ofte noget gemt af vejen, mikrobølgeovnen, og bliver i mange hjem kun brugt til opvarmning, optøning og evt. popkorn. Men den kan meget, meget mere. DIVERSE Desuden bruger jeg tit sød chilisauce ( købt på flaske ), en god koncentreret tomatpure og købt eller hjemmelavet pesto, tapenade og mayonnaise. Og forskellige friske krydderurter som dild, persille, basilikum, koriander, mynte m.m. er det vigtigt at have lige ved hånden af hensyn til både syn, duft og smag. Hele løg, spist alene eller som tilbehør til andet. Tag de yderste, løstsiddende skaller af. Det næste lag er nemt at fjerne efter mikrobølgningen. Skær top og bund af, så løget kan stå op. Skær et kors i toppen. Sæt et, to eller flere løg på en tallerken. Et helt løg skal have 2-3 minutter, og jo flere, jo mere tid, men prøv dig frem til den konsistens, du bedst kan lide. Hele hvidløg med mange fed kan laves på samme måde og smager herligt. Og hvidløg, det kan man ikke undvære. Dild-mayonnaisesauce har vi altid i køleskabet. Den kan spises til de fleste grøntsager og fisk. Man behøver ikke ret meget, så frygt ikke for helbredet. Den består af: Enkelt Løg i kvarte, skiver eller hakket i tern kan mikrobølges alene eller blandes med forskelligt, afhængigt af hvad man vil spise det til. En sur-sød marinade, som til gulerødder ( se s. 28 ), eller en sød chilisauce smager godt. 2/3 mayonnaise, 1/3 yoghurt ( tilsammen 200 ml ), saften af en halv citron, 1/2 tsk. dijonsennep, et fed presset hvidløg, et lille, fint hakket skalotteløg, en lille håndfuld hakket dild, smagt til med salt og peber og en knivspids karry. Den holder sig mindst 5 dage i køleskabet, hvis man husker de almindelige regler for god køkkenhygiejne under tilberedningen. Basisingredienser Helt enkelt LØG eller Hak løg, knoldselleri og syrligt æble, tilsæt sød chilisauce, og mikrobølg, til det nærmest er en kompot. Afhængig af mængden tager det 10 til 15 minutter. Det er godt til fx stegt andebryst, svinekoteletter, fiskefrikadeller eller stegt makrel. Kan holde sig op til fem dage i køleskab. Mindre enkelt Løg kan med fordel bruges i flere forskellige retter. I nogle er det bedst at mikrobølge i flere omgange, så nogle af de forskellige sager får lidt længere varme end andre. Hakkede løg, der skal i fx fiskefars eller drysses ud over fisk til sidst, kan med fordel mikrobølges for sig selv i 1 minut eller 2, så de bliver venligere i smagen.

4 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/REDEGØRELSE HVAD? Opsætning, layout og grafisk design af bogen Brug mikrobølgeovnen nemt, sundt og lækkert. I bogen er der opskrifter fra det helt enkle til det mere komplicerede: fra simple kartofler til østers. Bogens forfatter Grete Krag Jacobsen er tidligere patolog og overlæge på Rigshospitalet og ønsker med bogen endegyldigt at få bugt med de vandrehistorier, der eksisterer omkring mikrobølgeovnen ligesom hun vil gøre opmærksom på dens åbenlyse fordele i køkkenet. Mikrobølgeovnen er genial til grøntsager og fisk. Mikrobølgning er skånsom og bevarer smagsstofferne og mange vitaminer og mineraler i maden. Den er samtidig energibesparende og miljørigtig, og opvasken er minimal. TYPOGRAFI OG KONTRAST Der er gjort brug af tre forskellige skift typer: Bullpen (rubrik), Lobster (manchet, underrubrik) og Bembo (brødtekst), som repræsenterer hver deres skrifttypefamilie og derved står i god kontrast til hinanden. Bullpen hører under slab serif, der er kendetegnet ved at have meget kraftige og markante seriffer med minimal eller ingen runding mellem grundstamme og serif. Kontrasten mellem kraftige og tynde linjer er lille, hvorfor skrifttypen for det utrænede øje kan ligne sans serif, blot med tilføjelse af heavy (stroke weight) seriffer. Underkategorien er neo-grotesque, idet der ingen runding er mellem grundstamme og serif. Skriften er meget markant i sit udtryk, og der er noget retro over den, hvilket matcher bogens tematik. Lobster er en script type og befinder sig i underkategorien casual. Dens signalværdi er uformel, og den giver indtryk af at være skrevet hurtigt. Bogstaverne hænger sammen og signalerer håndskrift. Den er valgt, fordi den er personlig og dermed rammer bogens tematik: opskrifter fra mig til dig. Samtidig har den et feminint touch og matcher derved målgruppen, da det overvejende er kvinder, der køber kogebøger og står i kontrast til den mere maskuline Bullpen. Bembo er en klassisk serif skrifttype. Den er meget læsevenlig, fordi den har seriffer og fungerer derfor godt til den informative tekst og selve opskrifterne. KOMPOSITION OG OPBYGNING Det overordnede designmål for bogen er en retrofeeling og overskuelighed, hvilket afspejles i komposition og opbygning. Bogens format er 210 x 180 mm og består af opskriftsider og infosider. Tværformatet er valgt, fordi det skal minde om en mikrobølgeovn i form. Opskriftsiderne har typisk et foto placeret på højresiden, mens venstresiderne indeholder opskrifterne. De konsekvente marginforhold og tværformatet kræver tospaltet sats, for ellers ville der være for mange ord pr. linje. Den tospaltede sats sikrer tillige ensartethed. Den megen luft giver læsero og overskuelighed samtidig med, at der sker noget på opslagene (både vertikale og horisontale elementer). Satsen er venstrejusteret med løs bagkant. Dermed undgår jeg floder. Desuden giver den løse bagkant en loose feeling, som matcher bogens tematik. VIRKEMIDLER På omslaget kigger man ind i en mikrobølgeovn (eller ordet mikrobølgeovnen er rammet ind i en mikroovn), og der er prikker, som der ofte er på mikrobølgeovnens glaslåge. Prikkerne går igen inde i bogen: på for- og bagsats og som markering af overgang mellem infosider og opskriftssider. Desuden er bogen pyntet med store prikker, som optræder ved infosiderne og introsiderne til nye råvarer. Madvaren er rammet ind af en firkant med runde hjørner for igen at illudere mikrobølgeovnens form. Bogens farver er retro for at matche bogens tematik. Der er valgt en råhvid farve til undertitlen på forsiden, fordi den ikke skal have et for rent et udtryk. Den blå farve (titel) står i glimrende kontrast til brun og især orange. Tekstblokken er trykt på uncoated papir, hvis tykkelse er med til at give en taktil kvalitetsfornemmelse. Det farvede papir er valgt for at give stoflighed, og fordi madlavning i mikrobølgeovn har været forkætret, så tematikken kræver en utraditionel tilgang. Det er samtidig med til at give bogen et både sprælsk og moderne udtryk. RATIONELLE PRODUKTIONSMETODER Der er gjort brug af syv mastersider. Grundlinjenettet er justeret, så det tilsvarer brødtekstens skydning og er tilpasset således, at brødtekstens x-højde flugter med topmarginen. Der er anvendt paragraph og character styles til al tekst, hvilket giver mig fuld kontrol over tekstens opførsel. PROCES Møde med forfatter og redaktør om bogen, dens indhold, målgruppe og muligheder for layout Inspirationssøgning hos andre kogebøger Skitser til skriftvalg, farver, modulnet og opsætning Prøveopsætning af et par opslag sendes til forfatter og redaktør Korrekturgang og ændringer til bogens indhold og kapitelrækkefølge Al tekst og fotos sættes op Udarbejdelse og indsættelse af grafiske elementer Billedbehandling af fotos, farveprofil og korrigering Korrekturrunder, redaktør og forfatter Bestilling af template til omslag baseret på bogens endelige sidetal Udarbejdelse af omslag, korrekturrunder redaktør og forfatter Klargøring af filer til tryk, trykpdf er tjekkes og afsendes til trykkeri Godkendelse af plotters KVALITETSVURDERING Kogebogen fremstår indbydende og retroagtig, men alligevel let overskuelig. Indholdet præsenteres vha. fotos, grafik og typografi på en appetitlig måde.

5 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/INSPIRATION Inspiration...

6 TYPOGRAFI & OMBRYDNING Inspiration... OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/INSPIRATION

7 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/SKITSER Skitser... Brug mikrobølgeovnen! Nemt, sundt og lækkert nemt, sundt og lækkert! Brug mikrobølgeovnen! Nemt, sundt og lækkert nemt, sundt og lækkert! EN! BRUG MIKROBØLGEOVNEN nemt, sundt og lækkert BRUG MIKROBØLGEOVNEN nemt, sundt og lækkert Kartofler FISK KØD ÆG KAGE

8 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/SKITSER Skitser... Lækkert, sundt og nemt mad i mikrobølgeovn Lækkert, sundt og nemt Lækkert, sundt og nemt ovn mad i mikrobølgeovn mad i mikrobølgeovn Lækkert, sundt og nemt mad i mikrobølgeovn

9 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/SKITSER Skitser... Ostrumqui alit fugit, voluptam sum erum explit mintio volupta ecullorati aligendus magnati ncipid et eium et faccum nemodia simpor adigenetum repraest, suntiunti te nossunt qui nis eate optate conet quidunt umention non re vent pa duciminus invenis sit quam lam exerum eturiaecatem quamet et pero venimi, sum ium, se cus adi dolor saniet dolorio repedis dolorerferum aut atur? Ficatiis dolupta tessiti busaperem ipitect iaspiention consed mi, sit, cullandaepemusam ra nienim laborrocum, cor solupidist ide quae isit ullum exerum id ut rem fugitas qui alit pa anda conectur se nime vellabo rehenda dolupta debis ratur aut laborem olenimalent. Mus inum faccabo. Parcit estrundandia Ostrumqui alit fugit, voluptam sum erum explit mintio volupta ecullorati aligendus magnati ncipid et eium et faccum nemodia simpor adigenetum repraest, suntiunti te nossunt qui nis eate optate conet quidunt umention non re vent pa duciminus invenis sit quam lam exerum eturiaecatem quamet et pero venimi, sum ium, se cus adi dolor saniet dolorio repedis dolorerferum aut atur? Ficatiis dolupta tessiti busaperem ipitect iaspiention consed mi, sit, cullandaepemusam ra nienim laborrocum, cor solupidist ide quae isit ullum exerum id ut rem fugitas qui alit pa anda conectur se nime vellabo rehenda dolupta debis ratur aut laborem olenimalent. Mus inum faccabo. Parcit estrundandia Ostrumqui alit fugit, voluptam sum erum explit mintio volupta ecullorati aligendus magnati ncipid et eium et faccum nemodia simpor adigenetum repraest, suntiunti te nossunt qui nis eate optate conet quidunt umention non re vent pa duciminus invenis sit quam lam exerum eturiaecatem quamet et pero venimi, sum ium, se cus adi dolor saniet dolorio repedis dolorerferum aut atur? Ficatiis dolupta tessiti busaperem ipitect iaspiention consed mi, sit, cullandaepemusam ra nienim laborrocum, cor solupidist ide quae isit ullum exerum id ut rem fugitas qui alit pa anda conectur se nime vellabo rehenda dolupta debis ratur aut laborem olenimalent. Mus inum faccabo. Parcit estrundandia

10 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/SKITSER Skitser... FISK KØD ÆG KAGE EOVNEN kkert! rt ert! EN Ostrumqui alit fugit, voluptam sum erum explit mintio volupta ecullorati aligendus magnati ncipid et eium et faccum nemodia simpor adigenetum repraest, suntiunti te nossunt qui nis eate optate conet quidunt umention non re vent pa duciminus invenis sit quam lam exerum eturiaecatem quamet et pero venimi, sum ium, se cus adi dolor saniet dolorio repedis dolorerferum aut atur? Ficatiis dolupta tessiti busaperem ipitect iaspiention consed mi, sit, cullandaepemusam ra nienim laborrocum, cor solupidist ide quae isit ullum exerum id ut rem fugitas qui alit pa anda conectur se nime vellabo rehenda dolupta debis ratur aut laborem olenimalent. Mus inum faccabo. Parcit estrundandiaexerspidi doloritaere cor sum aut ressed quatius, sint esequi sam fugitaqui que sumquas sit eture verspel et ullabor erferferum fuga. Itatatem ea sin nonsequi dit ommoloreste nonsequi volor repratemosam lam que nonsero conseque et autem explitatus quae. Sae re, eribus eicimin ctemos dolore Ostrumqui alit fugit, voluptam sum erum explit mintio volupta ecullorati aligendus magnati ncipid et eium et faccum nemodia simpor adigenetum repraest, suntiunti te nossunt qui nis eate optate conet quidunt umention non re vent pa duciminus invenis sit quam lam exerum eturiaecatem quamet et pero venimi, sum ium, se cus adi dolor saniet dolorio repedis dolorerferum aut atur? Ficatiis dolupta tessiti busaperem ipitect iaspiention consed mi, sit, cullandaepemusam ra nienim laborrocum, cor solupidist ide quae isit ullum exerum id ut rem fugitas qui alit pa anda conectur se nime vellabo rehenda dolupta debis ratur aut laborem olenimalent. Mus inum faccabo. Parcit estrundandiaexerspidi doloritaere cor sum aut ressed quatius, sint esequi sam fugitaqui que sumquas sit eture verspel et ullabor erferferum fuga. Itatatem ea sin nonsequi dit ommoloreste nonsequi volor repratemosam lam que nonsero conseque et autem explitatus quae. Sae re, eribus eicimin ctemos dolore Ostrumqui alit fugit, voluptam sum erum explit mintio volupta ecullorati aligendus magnati ncipid et eium et faccum nemodia simpor adigenetum repraest, suntiunti te nossunt qui nis eate optate conet quidunt umention non re vent pa duciminus invenis sit quam lam exerum eturiaecatem quamet et pero venimi, sum ium, se cus adi dolor saniet dolorio repedis dolorerferum aut atur? Ficatiis dolupta tessiti busaperem ipitect iaspiention consed mi, sit, cullandaepemusam ra nienim laborrocum, cor solupidist ide quae isit ullum exerum id ut rem fugitas qui alit pa anda conectur se nime vellabo rehenda dolupta debis ratur aut laborem olenimalent. Mus inum faccabo. Parcit estrundandiaexerspidi doloritaere cor sum aut ressed quatius, sint esequi sam fugitaqui que sumquas sit eture verspel et ullabor erferferum fuga. Itatatem ea sin nonsequi dit ommoloreste nonsequi volor repratemosam lam que nonsero conseque et autem explitatus quae. Sae re, eribus eicimin ctemos dolore

11 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/EKSEMPEL PÅ MASTER-SIDE OPSLAG Format: 210 x 180 mm Outsidemargin 10 mm. Insidemargin 20 mm. 10 mm topmargin 3 mm bleed til beskæring. Tospaltet tekst med 10 mm gutter. Løbende kolumnetitel. 13,8 mm bundmargin Paginering, venstrejusteret.

12 TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPSÆTNING OG LAYOUT AF KOGEBOG/EKSEMPLER PÅ OPSLAG Forankret grafik. Brødtekst Bembo. Rubrik Bullpen. Underrubrik Lobster. Auto-genereret indeks.