KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION

2 Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, og herunder: 1. At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. 2. At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. 3. At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Kvalitetsrapport 2012 følger Bekendtgørelsen ved at belyse det faglige niveau gennem beskrivelser af rammebetingelser, resultater, pædagogiske processer samt opfølgning på tidligere kommunalt iværksatte indsatsområder. Dette års kvalitetsrapport lægger op til et anderledes og bredere kvalitetsperspektiv i forhold til de øvrige år bl.a. ved i højere grad at medinddrage skolernes ledelsesteams. På baggrund af Kvalitetsrapport 2012 kan der peges på følgende tendenser i udviklingen af det faglige niveau og den generelle pædagogiske udvikling: Klassekvotienten er øget som følge af den nye skolestruktur og er på det højeste niveau i fem skoleår. Skolerne planlægger sammenlagt med flere undervisningstimer end Undervisningsministeriets vejledende timetal. Elevernes fravær er faldet for tredje år i træk. Elevernes karakterer ved 9. klasses afgangsprøve er det højeste de seneste fem skoleår med særlig fremgang i dansk læsning og retskrivning samt fysik/kemi. Skolerne har gennemgående fokus på kvalitetsudvikling, og de pædagogiske processer kan generelt karakteriseres som konstruktive. De tidligere års kvalitetsrapporter har givet anledning til en række indsatsområder, hvilket der er blevet fulgt op på i år. Evalueringen af indsatsområderne peger på, at lederuddannelse, linjefagsdækning samt elevfravær kan afsluttes under forudsætning af, at der fortsat er opmærksomhed på områderne på skolerne. De øvrige indsatsområder kan fremover relateres til den nye skolepolitik, 1 som udgør den overordnende ramme om kvalitetsudvikling på skolerne og dermed danner grundlag for den fremadrettede kvalitetsrapportering. Det drejer sig om: Styrket formidling og vejledning på skolebibliotekerne Undervisning og SFO som en samlet institution Digitalisering Lokale principper og målsætninger for arbejdet med inklusion på skolerne Lærings- og udviklingsmodeller til styrkelse af inklusion i undervisningen Evaluering og dokumentation Det anbefales, at hver enkelt skole forholder sig til skolepolitikkens overordnede mål og matrixens ni målsætninger og definerer ovenstående indsatsområder lokalt inden for denne nye ramme. I den forbindelse kan hver enkelt skole formulere det overordnede mål med indsatsområdet, delmål samt indikatorer/succeskriterier. Dette vil i højere grad end tidligere år tage højde for den lokale kontekst i udviklingen af politiske tiltag, hvilket er i tråd med Skolerådets anbefalinger i Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen Kvalitetsrapporten vil således fremover fungere som en ekstern evaluering af skolernes interne mål. 1 Skolepolitikken kan ses på: (hjemmesiden er lokaliseret den 9. oktober 2012). 1

3 Elevtal og klasser Elev- og klassetallet i almenundervisningen har været faldende de seneste fire skoleår. I 2011/12 er udviklingen dog mere markant med et fald på 34 klasser og 290 elever. Faldet kan forklares med: 1. Øget tilslutning til privatskoler med oprettelsen af privatskolen i Idestrup. 2. Demografiudviklingen med et fald i elevtallet på 290 elever. 3. Den nye skolestruktur har givet anledning til en mere effektiv klassedannelse med flere elever i klasserne. Klassekvotienten er med 20,5 elever pr. klasse den højeste de seneste fem skoleår Antal elever i de almindelige klasser Antal almindelige klasser Klassekvotient i de almindelige klasser 19,4 18,8 19,1 19,4 20,5 Planlagte undervisningstimer Skolerne planlægger med flere undervisningstimer i indskolingen, mellemskolen og udskolingen. Samlet er der i gennemsnit planlagt med undervisningstimer pr. spor fra 0. til 9. klasse en stigning på 188 timer i forhold til året før. Skolerne planlægger desuden med flere undervisningstimer end det vejledende timetal. Det bemærkes dog, at der på klassetrin er planlagt færre timer end det vejledende timetal. Indskolingen klassetrin Vejl. Udskolingen klassetrin Mellemskolen klassetrin Vejl. Planlagte undervisningstimer i alt Vejl. Vejl. Elevfravær I 2011/12 er det samlede fravær på 5,7 % og er dermed faldet for tredje skoleår i træk. Det samlede fravær er det næstlaveste de seneste fem skoleår. Fraværet dækker over store udsving hen over året med højest fravær i vintermånederne. Sygefraværet er i 2011/12 på 3,4 %, hvilket er på niveau med de sidste fem skoleår. Skolerne har formået at nedbringe sygefraværet fra 2009/2010 med 0,3 %. 6,5 6,0 5,6 5,9 5,7 3,5 3,5 3,7 3,5 3,4 Samlet fravær Sygefravær 2

4 9. klasses afgangsprøve I de bundne prøvefag har skolerne med 6,1 opnået det højeste gennemsnit de seneste fem skoleår, hvilket er 0,2 højere end sidste år. Udviklingen er særlig markant i dansk læsning og retskrivning med stigning på henholdsvis 0,7 og 0,4 fra sidste skoleår. Der ses desuden fremgang i fysik/kemi med stigning på 0,5. Opsamling på indsatsområder De tre nedenstående indsatsområder lederuddannelse, linjefagsdækning og elevfravær kan afsluttes på baggrund af, at der er sket forbedringer på områderne, og forventningen er, at skolerne fortsat har opmærksomhed på områderne. Der bør dog være et fortløbende fokus på områderne gennem en årlig rapportering i forbindelse med kvalitetsrapporten. Lederuddannelse Bundne prøvefag Dansk læsning 5,9 4,6 5,2 5,3 6,0 Dansk mundtlig 6,6 6,8 6,7 7,1 7,1 Dansk orden 6,8 5,3 5,1 5,7 5,5 Dansk retskrivning 5,1 5,0 5,6 5,6 6,0 Dansk skriftlig 6,6 5,1 5,6 6,0 6,0 Engelsk mundtlig 6,1 6,5 6,4 6,6 6,7 Fysik/kemi 5,3 5,5 5,4 5,8 6,3 Matematik problemløsning 5,0 6,2 5,5 5,1 5,2 Matematik færdigheder 5,7 6,7 6,6 5,7 5,9 Guldborgsund Kommune 5,9 5,7 5,8 5,9 6,1 Af de 42 ledere har 26 % ikke en diplomuddannelse i ledelse og planlægger heller ikke at begynde på en diplomuddannelse. Forventningen er, at alle ledere påbegynder uddannelsen, ind til alle skoleledere, viceskoleledere og SFO-ledere har en diplomuddannelse i ledelse. Næste års kvalitetsrapport vil opgøre andelen af diplomuddannede ledere. 9% 26% Diplomuddannelse i ledelse 29% Diplomuddannelse i ledelse (færdiguddannet) Er i øjeblikket i gang med at gennemføre diplomuddannelsen i ledelse Planlægger at begynde på diplomuddannelsen i ledelse 36% Øvrige Linjefagsdækning Kvalitetsrapport 2010 identificerede linjefagsproblematikker i fagene natur og teknik samt dansk, matematik og engelsk i udskolingen. Et nedslag på disse fag viser væsentlige forbedringer fra skoleåret 2008/09 til 2011/12: 2008/ /12 Natur og teknik, klasse 75,4 % 93,9 % Natur og teknik, klasse 83,0 % 100 % Dansk, klasse 86,0 % 98,4 % Matematik, klasse 87,5 % 99,5 % Engelsk, klasse 89,5 % 100 % Det gælder for alle fag, at de følger denne positive tendens, bortset fra samfundsfag hvor linjefagsdækningen er faldet fra 95,4 % i 2008/09 til 78,8 % i 2011/12. Elevfravær Elevfraværet er opgjort på side 2. Opgørelser af elevfraværet vil indgå i den årlige kvalitetsrapportering. 3

5 Indsatsområder som relateres til arbejdet med den nye skolepolitik Status Næste skridt Styrket formidling og vejledning på skolebibliotekerne Der er igangsat en udviklingsproces i skolebibliotekarnetværket, hvor den løbende evaluering er integreret i processen. Netværket indarbejder skolepolitikken i udviklingsprocessen. Derudover afventes en ny bekendtgørelse på skolebiblioteksområdet, som forventes klar i foråret Undervisning og SFO som en samlet institution Digitalisering 79 % af skolernes ledelsesteams (skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder) oplever i høj grad SFOlederne som en fuldgyldig del af skolens ledelse. Det er dog i mindre grad lykkedes at skabe pædagogstillinger i både undervisnings- og fritidsdelen. Ifølge 38 % af lederne sker dette i mindre grad. Samtidig oplever 57 % af lederne, at samarbejdet mellem de pædagogiske medarbejde og lærerne er styrket. Indsatsområdet er sat i bero og afventer den kommunale digitaliseringsstrategi på skoleområdet. Skolerne skal arbejde på i højere grad at integrere undervisning og SFO på medarbejdersiden ved at øge samarbejdet mellem lærere og pædagogiske medarbejdere samt oprette stillinger, der arbejder i både undervisnings- og fritidsdelen. Dette er et indsatsområde, der fremover kan indgå i skolernes arbejde med den nye skolepolitik, da flere af matrixens målsætninger vægter samarbejdet mellem lærere og pædagoger højt. Digitaliseringsstrategien forventes at skulle i politisk behandling i foråret Lokale principper og målsætninger for arbejdet med inklusion på skolerne Lærings- og udviklingsmodeller til styrkelse af inklusion i undervisningen Evaluering og dokumentation Alle skoler prioriterer arbejdet med inklusion højt, men det er ikke alle, der har formuleret lokale principper og målsætninger for arbejdet. Omlægningen af den specialpædagogiske bistand har nødvendiggjort strategiske overvejelser vedrørende inklusion, men der er endnu lang vej til at skabe en inkluderende praksis samt at forankre inklusionstankegangen i skolens kultur. En del skoler har ikke en overordnet strategi for brug af lærings- og udviklingsmodeller, der kan styrke inklusion i undervisningen. De fleste lærere og en del pædagoger i hele skolevæsnet har dog modtaget kurser i forskellige værktøjer, der kan understøtte inklusion. Alle skolerne er i en proces mod at udvikle evalueringskulturer, der bygger på den nødvendige dokumentation. Flere skoler kan med fordel udvikle elevplanen til at være et dynamisk pædagogisk redskab. Inklusion er en vital proces, som kræver megen opmærksomhed for, at det lykkes. I korte træk drejer inklusion sig om, at hver skole udvikler og vedligeholder inkluderende strategier samt inkluderende praksis og på den baggrund skaber en inkluderende skolekultur. Rammen om dette arbejde kan fremover være skolepolitikken, hvor den enkelte skole opstiller mål og succeskriterier. Næste års kvalitetsrapport kan derefter evaluere processen. Dette indsatsområde kan afsluttes med henvisning til forrige indsatsområde, der vægter et mere overordnet og lokalt forankret fokus på inklusionsindsatsen med udgangspunkt i skolepolitikken. En god evalueringskultur er essentiel på flere måder, især fordi evalueringskulturen kan understøtte inklusion. Derudover er evaluering og dokumentation et gennemgående element i den nye skolepolitik. Indsatsområdet kan derfor overføres til arbejdet med skolepolitikken, hvor der kan peges på tre forskellige elementer: Evaluering af elevens udbytte af undervisningen hvor eleven inddrages evaluering af de professionelles praksis og de mål, som opstilles på elevernes vegne og endelig en tydelig pædagogisk ledelse, hvor lederen observerer og giver sparring. 4